PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. januar 2015 stillet følgende spørgsmål nr.

101 (BEU alm. del), som hermed besvares.

13. april 2015

Sagsnr. 2015-221

Spørgsmål nr. 101:

”Udvalget anmoder om ministerens kommentar til præsentation af 14. januar 2015

fra Forsikring & Pension, jf. BEU alm. del bilag 67. Ministeren bedes herunder re-

degøre for følgende: a) Årsagen til det varierende modregningsforløb med 100 pct.

modregning i jobafklaringsforløb og ressourceforløb, ingen modregning i sygedag-

penge og fleksjob og 30 pct. modregning i førtidspension. b) Årsagerne til og kon-

sekvenserne af modregningen. Skyldes modregningen alene (samfunds) økonomi-

ske interesser eller er der andre grunde hertil? c) Hvilke overvejelser regeringen

gør sig med hensyn til indførelse af et mere helhedsorienteret modregningsforløb?”

Endeligt svar:

Helt overordnet kan jeg oplyse, at de forskellige fradragsregler i forhold til blandt

andet private forsikringsudbetalinger afspejler, at der er tale om forskellige ordnin-

ger med forskellige formål.

Overførselsindkomster, som har rødder i

forsikringsordninger

mod ledighed eller

sygdom, har typisk ikke regler om fradrag ved udbetaling af private forsikringsud-

betalinger. Det svarer til, at en person kan vælge at tegne private forsikringer i flere

forsikringsselskaber, hvor den samme interesse er forsikret mod samme fare, dog

således at man højest kan få dækket sit faktiske tab.

Arbejdsløshedsdagpenge er et eksempel på en traditionel forsikringsordning mod

ledighed, hvor udbetaling af en privattegnet forsikring som udgangspunkt ikke

medfører fradrag i den udbetalte dagpengeydelse. Det samme er tilfældet for en

række andre overførselsindkomster, som er knyttet til eller er parallelle til arbejds-

løshedsdagpengene, fx midlertidig arbejdsmarkedsydelse og ledighedsydelse (i

forbindelse med ledighed fra et fleksjob). Disse ledighedsrelaterede ordninger kan

dog også have fradragsregler, men typisk i forbindelse med arbejdsrelaterede ind-

tægter (som netop vil være udtryk for, at vedkommende ikke er 100 pct. arbejdsle-

dig).

Sygedagpengeordningen har også oprindeligt rødder som en forsikringsordning

mod uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, og der foretages ikke i dag fradrag i

dagpengeydelsen som følge af udbetaling af en privattegnet forsikring (eller for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

andre indtægter). Til gengæld sker udmålingen af sygedagpenge således, at der

alene udbetales ydelse på baggrund af de timer, som man er uarbejdsdygtig i.

Når der er tale om de overførselsindkomster, der anses for at være

sociale ydelser,

tages der derimod typisk højde for både arbejdsrelaterede indtægter og andre ind-

tægtsmuligheder. Det skyldes, at det primære formål med de skattebetalte sociale

ydelser er at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud for borgere, som ikke på anden

vis har tilstrækkelige muligheder for at forsørge sig selv.

Kontanthjælp og uddannelseshjælp er beregnet til at dække et midlertidigt behov.

Da hjælpen samtidig er det underste økonomiske sikkerhedsnet, sker der som ud-

gangspunkt fradrag krone for krone i uddannelses- eller kontanthjælp for løbende

indtægter uanset kilden hertil, herunder også for en ægtefælles/samlevers indtæg-

ter. I forlængelse heraf kan der heller ikke ydes hjælp, hvis ansøgeren eller ægte-

fællen/samleveren har formue, der kan dække det økonomiske behov. Der sker der-

for også fradrag i hjælpen ved udbetaling af en privattegnet forsikring. Dog sker

der ikke fradrag for en erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade,

hvis erstatningen fx udbetales efter lov om erstatningsansvar eller arbejdsskadesik-

ringsloven.

Reglerne for ressourceforløbsydelse udspringer af reglerne for kontanthjælp, men

er på en række punkter mere lempelige end kontanthjælpsreglerne, herunder i for-

bindelse med fradragsreglerne. Baggrunden for de mere lempelige regler for res-

sourceforløbsydelse er, at borgere, der modtager ressourceforløbsydelse under res-

sourceforløb og jobafklaringsforløb, har særlige behov for deltagelse i en tværfag-

lig, helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats, som ofte vil strække sig over en

længere periode. Konkret var der ved indførelsen af ressourceforløbsydelse under

ressourceforløb

i forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob politisk

fokus på at give ro omkring borgerens deltagelse i den tværfaglige indsats i res-

sourceforløbet. Ved indførelsen af ressourceforløbsydelse ved

jobafklaringsforløb

(i forbindelse med sygedagpengereformen) var der særlig fokus på, at en person,

som fortsat er uarbejdsdygtig, ikke skal stå uden forsørgelsesgrundlag, hvis perso-

nen ikke kan få forlænget perioden på sygedagpenge.

At fradragsreglerne i forbindelse med ressourceforløbsydelse er mere lempelige

end de tilsvarende regler for kontanthjælp indebærer konkret, at ressourceforløbs-

ydelsen ikke er afhængig af borgerens egen formue eller af en ægtefæl-

les/samlevers indtægter og formue. I forbindelse med udbetalinger af privattegnede

forsikringer betyder det, at en engangsudbetaling (som betragtes som formue) ikke

medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen. Da de øvrige fradragsregler følger reg-

lerne for kontanthjælp betyder det, at udbetaling af en privattegnet forsikring som

et løbende beløb (som betragtes som indkomst) vil medføre fradrag i hjælpen.

Fleksløntilskuddet supplerer den løn, som arbejdsgivere udbetaler i fleksjobbet, for

at sikre en rimelig samlet indtægt i fleksjobbet. Det er derfor kun lønindtægter, der

indgår i beregningen af fleksløntilskuddet, og udbetaling af en privattegnet forsik-

ring medfører dermed ikke fradrag i fleksløntilskuddet.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har oplyst følgen-

de vedrørende førtidspension:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Førtidspension er en varig forsørgelsesydelse til personer, som på grund af nedsat

arbejdsevne ikke kan forsørge sig selv. Førtidspensionen ydes med en fastsat sats –

der er med andre ord ikke tale om en forsikringsbaseret ydelse, som skal udligne de

indtægter, som borgeren tidligere har haft. Reglerne om indtægtsregulering af før-

tidspension skal dels sikre, at ydelsen målrettes efter forsørgelsesbehovet, dels give

pensionisten mulighed for at have en vis supplerende indkomst ved siden af pensi-

onen.

Derfor indgår alle skattepligtige indkomster ved indtægtsreguleringen af førtids-

pensionen – herunder en eventuel ægtefælles/samlevers indtægter. Skattepligtige

erstatninger, som kommer til løbende udbetaling, kan således påvirke førtidspensi-

onen, mens erstatninger, som kommer til udbetaling som et skattefrit engangsbe-

løb, bliver betragtet som formue og derfor ikke påvirker førtidspensionen.

Førtidspension indtægtsreguleres kun, hvis de samlede indkomster overstiger et

fastsat fradragsbeløb. Førtidspensionen nedsættes med 30 procent af den del af

indkomstgrundlaget, der overstiger fradragsbeløbet. Det giver førtidspensionister

mulighed for at have en vis supplerende arbejdsindkomst eller andre typer indtæg-

ter ved siden af førtidspensionen. Da førtidspensionen ikke udligner tidligere ind-

komst, og da indkomstgrundlaget fx også består af indkomst fra ægtefælle/sam-

lever, er det rimeligt, at supplerende indkomst ikke modregnes krone for krone.”

Som det fremgår ovenfor, har de forskellige offentlige ydelser forskellige formål.

Derfor er det også naturligt, at fradragsreglerne ikke er identiske på tværs af ydel-

ser.

Jeg deler derfor som udgangspunkt ikke en præmis om, at de nuværende fradrags-

regler ikke skulle være helhedsorienterede. Samtidig vil jeg gerne slå fast, at der

med de sociale ydelser politisk er sikret et vist forsørgelsesniveau, og at det grund-

læggende er et forhold mellem forsikringstager og dennes forsikringsselskab, hvis

vedkommende ønsker at forsikre sig herudover.

Når det er sagt, er jeg altid åben for løbende at drøfte, hvorvidt de nuværende fra-

dragsregler samlet set har det rigtige indhold og hænger sammen på tværs. For mig

at se er det – udover at de skal være tilpasset den enkelte ydelses formål og karak-

ter – bl.a. væsentligt, at de understøtter, at den enkelte har et incitament til at kom-

me tilbage i job, og at offentlige midler til forsørgelsesydelser bruges så målrettet

som muligt.

Venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen