PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

Til

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dokumenttype

Evaluering

Dato

November 2014

EVALUERING AF

PSYKIATRIFONDENS

RÅDGIVNING OM

FLEKSJOBANSATTE MED

PSYKISKE LIDELSER

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EVALUERING AF

PSYKIATRIFONDENS RÅDGIVNING OM

FLEKSJOBANSATTE MED PSYKISKE LIDELSER

Dato

Udarbejdet af

November 2014

Christine Lunde Rasmussen, Line Vester og Louis

Havn

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

www.ramboll.dk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Psykiatrifondens rådgivning om fleksjobansatte med psykiske lidelser

INDHOLD

1.1

1.2

2.1

2.2

3.1

3.2

4.1

4.2

4.3

4.4

5.1

5.2

5.3

Indledning

Baggrund og formål

Om evalueringen

Resume og hovedkonklusioner

Evalueringens baggrund

Evalueringens hovedkonklusioner

Om Psykiatrifondens rådgivningstilbud

Beskrivelse af den virksomhedsrettede rådgivningsindsats

Beskrivelse af den kapacitetsopbyggende rådgivningsindsats

Den virksomhedsrettede rådgivningsindsats

Resultater fra behovsanalysen

Virksomhedernes efterspørgsel efter rådgivningsydelser

Virksomhedernes udbytte af rådgivningen

Virksomhedernes behov og fremadrettet praksis

Den kapacitetsopbyggende rådgivningsindsats

Hvad viste survey gennemført i april 2014?

De fagprofessionelles efterspørgsel efter rådgivningsydelser

De fagprofessionelles udbytte af rådgivningen

BILAG

Bilag 1: Datagrundlag

Bilag 2: Supplerende figurer

bilag 3: Spørgeskema til fagprofessionelle

Bilag 4: Tilfredshedsundersøgelse - virksomheder

Bilag 5: Tilfredshedsundersøgelse - kursister

Bilag 6: Tilfredshedsundersøgelse - fagprofessionelle

Bilag 7: Interviewguides

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDLEDNING

I denne evalueringsrapport præsenterer Rambøll en evaluering af Psykiatrifondens rådgivning til virk-

somheder om ansættelse og fastholdelse af personer med psykiske lidelser.

1.1

Baggrund og formål

Psykiatrifonden har fået til opgave af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) at udbyde

rådgivning til virksomheder om ansættelse og fastholdelse af personer med psykiske lidelser i fleksjob.

Opgaven udspringer af en aftale om flere fleksjob, som blev indgået som led i Finansloven for 2013 mel-

lem regeringen og Enhedslisten, med det overordnede formål at bidrage til, at flere personer med nedsat

arbejdsevne bevarer kontakten til arbejdsmarkedet. Aftalen indeholder en række initiativer, der sigter

mod at styrke mulighederne for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet for en større gruppe med nedsat

arbejdsevne og for at få den enkelte til at blive en del af fællesskabet på virksomheden.

Et af tiltagene i aftalen er rådgivning til virksomheder om ansættelse og fastholdelse af personer med

psykiske lidelser i fleksjob. Hensigten er at forbedre muligheden for en fleksjobansættelse for personer

med psykiske lidelser ved at etablere en ordning, der giver virksomheder mulighed for rådgivning om

konkrete og generelle problemstillinger med henblik på ansættelse og/eller fastholdelse af personer med

psykiske lidelser i fleksjob.

Psykiatrifondens rådgivningsindsats er opdelt i et

direkte

og et

indirekte

rådgivningsspor til virksomhe-

derne. Det direkte rådgivningsspor består af konkrete rådgivningstilbud målrettet virksomhederne, mens

det indirekte rådgivningsspor består af en kapacitetsopbyggende rådgivning til de fagprofessionelle i job-

centrene, der rådgiver virksomhederne i forbindelse med ansættelse (og i nogen grad med fastholdelse)

af personer med psykiske lidelser i fleksjob.

1.2

Om evalueringen

Rambøll indgår i opgaven som ekstern evaluator og har i denne rolle bidraget til projektets overordnede

værdiskabelse på tre felter:

Behovsafdækning,

hvor virksomhedernes og andre aktørers behov for rådgivning i forbindelse

med formidling, ansættelse og fastholdelse er kortlagt med henblik på dimensionering og tilpas-

ning af de beskrevne rådgivningsydelser. Behovsanalysen bestod af en spørgeskemaundersøgelse

blandt 700 virksomheder, fokusgrupper med fleksjobambassadører samt sparringsgrupper med

virksomheder, brancheforeninger og fleksjobambassadører. Behovsanalysen blev afsluttet i de-

cember 2013.

Proces- og implementeringsunderstøttelse,

hvor der løbende er samlet data ind om imple-

menteringen af og tilfredsheden med rådgivningsydelserne gennem etablering af et monitore-

ringssystem (etableret februar 2014). Herudover har Rambøll i april 2014 gennemført en survey

blandt fleksjobambassadører med henblik på at afdække deres kendskab til samt anvendelse af

Psykiatrifondens rådgivningstilbud. Alle målingerne er samlet anvendt til at foretage løbende ju-

steringer af indholdet i og volumen af de enkelte rådgivningsydelser.

Resultat- og målopfyldelsesevaluering

(nærværende evalueringsrapport), der belyser, i hvil-

ket omfang rådgivningsordningen og de konkrete tilbud i ordningen har tilføjet værdi for virk-

somheder og fagprofessionelle og dermed medvirket til at styrke fastholdelsen af personer med

psykiske lidelser i fleksjob.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærværende evaluering fokuserer som nævnt på, i hvilket omfang rådgivningsindsatsen har tilføjet vær-

di. Som det fremgår af Figur 1 evalueres begge rådgivningsspor

. Rådgivningssporene og de konkrete

rådgivningstilbud gennemgås særskilt, således at der først fokuseres på den virksomhedsrettede rådgiv-

ningsindsats og derefter på den kapacitetsopbyggende rådgivningsindsats. Generelt fokuseres der i eva-

lueringen på anvendelsen af rådgivningsindsatsen – herunder i hvilket omfang rådgivningsaktiviteterne er

udbudt samt virksomhedernes og de fagprofessionelles efterspørgsel efter rådgivning. Herudover er der

fokus på både virksomhedernes og de fagprofessionelles tilfredshed med rådgivningsindsatsen samt de-

res oplevede udbytte. Afslutningsvis drages der i evalueringens konklusioner paralleller mellem de to

rådgivningsspor, og samspillet imellem dem vurderes, hvilket giver anledning til at formulere en række

fremadrettede perspektiver. Nedenfor i Figur 1 er opsummeret de centrale evalueringsspørgsmål for eva-

lueringen:

Figur 1: Evalueringens temaer og hovedspørgsmål

Evalueringen af baseret på følgende datakilder:



Løbende indsamling af tilfredshedsdata

blandt modtagere af følgende rådgivningsydelser

17 virksomheder, der har modtaget telefonisk rådgivning

33 fagprofessionelle, der har modtaget telefonisk rådgivning

322 fagprofessionelle, der har deltaget i kursustilbud



Telefoninterview med 14 virksomheder, der har modtaget telefonisk rådgivning



Telefoninterview med 15 fagprofessionelle, der har modtaget telefonisk rådgivning

Det bør i denne sammenhæng præciseres, at der efter aftale med STAR udelukkende evalueres på og indsamles data vedrørende den telefoniske

Der er udtrukket data fra det etablerede monitoreringssystem mandag d. 20. oktober 2014.

Der er samlet flere virksomheder og fagprofessionelle, der har modtaget tilbuddene, end der har besvaret den løbende tilfredshedsmåling. Per

rådgivning (både til virksomheder og fagprofessionelle), den kommunale sagssparring samt kurser for fagprofessionelle.

31.10.2014 har henholdsvis 30 virksomheder og 46 fagprofessionelle gjort brug af den telefoniske rådgivning. Herudover har der i perioden

januar-december 2014 været afholdt/planlagt afholdelse af 26 kurser. Når de sidste kurser er afholdt i november og december, har der været

afholdt kurser for 602 kursister. Da der har været afholdt tre forskellige typer kurser, er der således ikke nødvendigvis tale om 602 unikke kursi-

ster, da de enkelte kurser kan have deltaget på mere end ét kursus.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Telefoninterview med 15 fagprofessionelle, der har deltaget i kommunal sagssparring

Observation af to sagssparringsseancer

Efterfølgende fokusgruppe med deltagere i sagssparring

Spørgeskemaundersøgelse blandt fleksjobambassadører og andre fagprofessionelle, der arbejder med

området i oktober 2014 (distribueret til 377 respondenter). Respondentkredsen omfatter kommunale

medarbejdere, der har adgang til ambassadørsitet fleks.nu.

Interview med projektleder Trine Lehmann Lund fra Psykiatrifonden

Interview med chefpsykolog Michael Danielsen fra Psykiatrifonden

Herudover er evalueringen baseret på behovsanalysen fra december 2013 samt en gennemført spør-

geskemaundersøgelse blandt fleksjobambassadører i april 2014 (distribueret til 408 respondenter).

Dataindsamling, rapportens analyse og konklusioner dækker perioden fra tilbuddenes opstart (ultimo

2013) til ultimo oktober 2014. Tilbuddene er fortsat i drift, og der kan således ved rapportens afslutning

(ultimo november 2014) være flere der har benyttet sig af tilbuddene. Vi har i rapporten (i fodnoter)

angivet den eksakte dato for opgørelse af data i de enkelte tilbud.

Datagrundlaget giver kun i begrænset udstrækning mulighed for at drage konklusioner i forhold til den

afledte

effekt

af rådgivningsindsatsen for den videre forløb for fleksjobansatte med psykiske lidelser,

blandt givet den begrænsede tid tilbuddene har været i drift. Samtidig ville en egentlig effektvurdering

med fordel involvere en kontrolgruppe, altså en sammenligning mellem forløbet for (lignende) fleksjob-

ansatte med psykiske lidelser hvor virksomheden / fagprofessionelle enten modtager eller ikke modtager

det konkrete rådgivningstilbud. På det foreliggende datagrundlag er det desuden vanskeligt at konklude-

re endeligt på spørgsmålet om, hvorfor nogle aktører vælger

ikke

at gøre brug af (visse af) rådgivnings-

tilbuddene. Det er muligt på baggrund af en analyse af det foreliggende datagrundlag at opstille plausible

forklaringer herpå – men altså ikke at opstille fuldstændige konklusioner på området.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.1

RESUME OG HOVEDKONKLUSIONER

Evalueringens baggrund

Psykiatrifonden har for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR) stået for indsatsen

Rådgiv-

ning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser

siden slutningen af 2013. Indsatsen har

omfattet en række rådgivnings- og kompetencetilbud inden for følgende to spor:



Et virksomhedsrettet spor:

Tilbud om telefonisk rådgivning

Virksomhedsbesøg i forbindelse med konkret sag/generel sparring

Virksomhedsoplæg om psykisk sygdom

Et kapacitetsopbyggende spor til de fagprofessionelle:

Kurser for fagprofessionelle på tværs af kommunerne

Sagssparringsseancer i de enkelte kommuner,

Tilbud om telefonrådgivning i konkrete sager



Herudover har der gennemført været en generel kommunikationsindsats omkring tilbuddet.

Rambøll er indgået i indsatsen som ekstern evaluator og har bidraget til projektets værdiskabelse gen-

nem en indledende behovsafdækning, løbende proces- og implementeringsunderstøttelse og en afslut-

tende resultat- og målopfyldelsesevaluering. Indeværende rapport redegør for resultaterne af resultat- og

målopfyldelsesevalueringen der har haft til formål at belyse i hvilket omfang rådgivningsordningen og de

konkrete tilbud i ordningen har tilføjet værdi for virksomheder og fagprofessionelle. Evaluering af indsat-

sen har primært haft fokus på de to rådgivningsspor, og berører derfor ikke effekten af kommunikations-

indsatsen ud over hvor denne direkte angår rådgivningstilbuddene. Evalueringen bygger på en bred vifte

af datakilder, herunder resultater af den løbende monitorering og tilfredshedsmålinger af tilbuddene,

surveys blandt fleksjobambassadører, interviews med virksomheder og fagprofessionelle, observation af

sagssparringsseancer og efterfølgende fokusgrupper med deltagerne, interviews med Psykiatrifondens

projektledelse og erhvervspsykolog (se faktaboksen nedenfor).

FAKTABOKS: Datakilder for evalueringen



Løbende indsamling af tilfredshedsdata

blandt modtagere af følgende rådgivningsydelser



17 virksomheder, der har modtaget telefonisk rådgivning

33 fagprofessionelle, der har modtaget telefonisk rådgivning

322 fagprofessionelle, der har deltaget i kursustilbud

Telefoninterview med 14 virksomheder, der har modtaget telefonisk rådgivning

Telefoninterview med 15 fagprofessionelle, der har modtaget telefonisk rådgivning

Telefoninterview med 15 fagprofessionelle, der har deltaget i kommunal sagssparring

Observation af to sagssparringsseancer

Efterfølgende fokusgruppe med deltagere i sagssparring

Spørgeskemaundersøgelse blandt fleksjobambassadører og andre fagprofessionelle, der arbejder med området i

oktober 2014 (distribueret til 377 respondenter). Respondentkredsen omfatter kommunale medarbejdere, der har

adgang til ambassadørsitet fleks.nu.



Interview med projektleder Trine Lehmann Lund fra Psykiatrifonden

Interview med chefpsykolog Michael Danielsen fra Psykiatrifonden

Herudover er evalueringen baseret på behovsanalysen fra december 2013 samt en gennemført spørgeskemaunder-

søgelse blandt fleksjobambassadører i april 2014 (distribueret til 408 respondenter).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resultaterne fra evalueringen af rådgivningsindsatsen skal ses i lyset af flere forhold: Dels den begræn-

sede tid (ca. et år), der har været til at opbygge kendskab til indsatsen blandt virksomheder og fagpro-

fessionelle og justere tilbuddene efter de behov. Dels må især resultaterne for telefonrådgivningen ses

med forbehold for de relativt få brugere der har været i driftsperioden og som har kunnet inddrages i

dataindsamlingen. Endelig er der med indsatsen tale om en pilotindsats hvor et vist behov for justering af

indsatsen må anses som rimeligt.

2.2

Evalueringens hovedkonklusioner

Hovedkonklusioner for den virksomhedsrettede indsats



Anvendelsen af den telefoniske rådgivning har ved afslutning af dataindsamling været meget be-

grænset. 30 virksomheder har henvendt sig og der er gennemført

tre arbejdspladsbesøg. Der blev

ved tilbuddets opstart ikke sat et klart succeskriterium for antallet af henvendelser, men aktørerne

deler bredt opfattelsen af, at antallet af henvendelser har været mere begrænset end forventet. Af

samme årsag er der i projektimplementeringen løbende taget skridt til at justere tilbuddet, således at

ressourcer er flyttet til de kapacitetsopbyggende tilbud.



De virksomheder, der har modtaget telefoniske rådgivning er generelt set meget tilfredse med råd-

givningen. I nogle tilfælde har rådgivningen medvirket til at fastholde den fleksjobansatte, i andre til-

fælde har virksomheden fået redskaber til at dække det øjeblikkelige behov og bibeholde en interesse

i fleksjobansatte med psykiske lidelser.



Virksomhederne har gennemgående kun henvendt sig en enkelt gang til rådgivningen. Evalueringen

peger på, at aktiv opfølgning fra Psykiatrifondens side på sigt kan styrke rådgivningstilbuddet.



Rådgivningen har primært omhandlet konkrete sager i forbindelse med fastholdelse af medarbejder-

ne. De gennemførte interviews peger på, at det især er i forbindelse med komplekse problemstillin-

ger, der kan berøre den fleksjobansatte såvel som samspillet med kollegaer på arbejdspladsen, og

som virksomheden forgæves har søgt at løse internt, at der tages kontakt til Psykiatrifondens telefo-

niske rådgivning. Det er i disse sager meget konkrete råd og redskaber der efterlyses.



Hovedparten af virksomhederne er informeret om tilbuddet via de fagprofessionelle i jobcentrene.



Evalueringen peger på flere årsager til den begrænsede anvendelse af telefonrådgivningen: For det

første er der blandt virksomhederne et begrænset kendskab til Psykiatrifondens rådgivningstilbud.

Virksomhedernes primære indgang til information og vejledning omkring personer i fleksjob er job-

centeret og det er således her, at mange virksomheder finder det oplagt at søge information hvis der

opstår udfordringer en konkret fleksjobansat. For det andet er der blandt virksomhederne et begræn-

set kendskab til psykiske lidelser, og virksomhederne kan derfor være udfordret ift. at sætte ord på

eller være bevidst omkring den form for udfordringer. For det tredje kan udfordringer der berører de

fleksjobansattes psykiske lidelser være følsomme for virksomhederne, og tillid er således en vigtig

parameter, før virksomhederne henvender sig til en rådgivningsindsats. Uden et forudgående kend-

skab eller ansigt på Psykiatrifondens rådgivere er den oplagte indgang for virksomhederne at søge in-

formation og vejledning omkring de fleksjobansatte derfor jobcenterets kontaktperson (fx fleksjob-

ambassadøren).

Hovedkonklusioner for det kapacitetsopbyggende spor til de fagprofessionelle



De fagprofessionelle har generelt et bredt kendskab til tilbuddene.



Der har været stor anvendelse og interesse i kursustilbud og stort tilfredshed med kursustilbuddene

blandt deltagerne.



Der har været stor anvendelse og interesse i sagssparring: Ca. halvdelen af kommunerne har indtil

videre modtaget sagssparringsseancer og er i vid udstrækning tilfredse hermed.



De fagprofessionelle har i mindre udstrækning anvendt den telefoniske rådgivning. Evalueringen pe-

ger på flere årsager hertil: Dels håndterer de fagprofessionelle en del sager gennem intern sparring,

Evalueringen har primært haft den direkte rådgivning som fokus og kun indsamlet data i forhold til den bredere kommunikationsindsats og

Opgjort per 31.10.2014. Herudover er der planlagt afholdelse af endnu et arbejdspladsbesøg i november.

virksomhedsoplæg i den udstrækning, sidstnævnte har haft betydning for de direkte rådgivningstilbud.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



og det er således alene i et mindre tal af de særligt komplekse sager, at de oplever et behov for yder-

ligere rådgivning. Dels har ikke alle de fagprofessionelle haft kendskab til det telefoniske rådgivnings-

tilbud og dels kan problemstillinger relateret til psykiske lidelser opleves som svære at sætte ord på.

Endelig peger en del fagprofessionelle på, at et forudgående personligt møde med Psykiatrifondens

rådgivere fremmer den tillid der gør det nemmere at foretage en telefonisk henvendelse – et møde

der fx sker gennem kurser og sagssparringseancer som mange af de fagprofessionelle først for nylig

har deltaget i.

De fagprofessionelle søger især specialistviden og støtte til håndtering af komplekse sager, de forgæ-

ves eller med besvær har forsøgt at løse internt. Det er især konkrete værktøjer fx til at tale med

borgeren eller vurdere sagen der efterspørges. Udbyttet af tilbuddene er især større inspiration og

handlingsanvisninger til konkrete sager, samt generel viden om psykiske sygdomme.

Hovedkonklusioner i samlet og fremadrettet perspektiv

Overordnet peger evalueringen på, at der er et behov for specialistrådgivning og kompetenceopbygning

omkring (fleksjob)ansatte med psykiske lidelser (ift. virksomhedernes behov fremgår dette især af den

indledende behovsanalyse, de gennemførte telefoninterviews med virksomheder samt interviews med

fagprofessionelle). Både den indledende behovsanalyse og de gennemførte telefoninterviews blandt virk-

somhederne peger på et behov, samt både blandt fagprofessionelle og virksomheder. Behovet er vok-

sende, især blandt de fagprofessionelle og særligt fleksjobambassadørerne der ser en betydelig andel

borgere med psykiske lidelser. Evalueringen peger på, at det især er de kompetenceopbyggende tilbud

der efterspørges (kurser og sagssparring), mens efterspørgslen efter den telefoniske rådgivning og virk-

somhedsbesøg har været begrænset. Der er relativt stor tilfredshed med alle de forskellige tilbud blandt

både virksomheder og de fagprofessionelle. Der er derfor et centralt spørgsmål, hvordan en samlet vifte

af tilbudselementer (telefonisk rådgivning, virksomhedsbesøg, kurser, sagssparring) fremadrettet bedst

sammensættes og dimensioneres ressourcemæssigt. Med de forbehold der er nævnt ift. tilbuddets korte

driftstid og den begrænsede brug af telefonisk rådgivning, peger evalueringens resultater på følgende:



Samspillet mellem kurser, sagssparringer og den

telefoniske rådgivning

Figur 2 et helhedsperspektiv på rådgivnings-

tilbuddene

De forskellige tilbudselementer kan med fordel

ses som en samlet helhed, fremfor som enkelt-

stående tilbud. Vi har i figur 2 illustreret dette

som en ”tragt”: Her har

kurserne

til formål at

sikre generel kompetenceopbygning på feltet

samt udbrede et basalt kendskab til Psykiatri-

fondens tilbud blandt de fagprofessionelle. Gen-

nem kurserne opbygges samtidig den relation til

Psykiatrifonden, der fremmer en senere anven-

delse af sagssparring og den telefoniske rådgiv-

ning. Kursusdeltagerne er typisk de centrale

medarbejdere der arbejder med feltet i den en-

kelte kommune og da kurserne afholdes tvær-

kommunalt kan de evt. på længere sigt få et

endnu stærkere fokus på at skabe netværk og

erfaringsdeling på tværs af kommunerne.

Sags-

sparringsseancerne

der afholdes for ca. 6-8 del-

tagere i den enkelte kommune har til formål at

sikre mere fokuseret viden om psykiske lidelser

blandt de fagprofessionelle. Sagssparringsseancerne giver samtidig rum for en drøftelse af konkrete,

komplekse sager mellem de relevante fagprofessionelle (aktuelt primært jobcentermedarbejdere)

hvor de fagprofessionelle savner støtte ift. de elementer af sagen der har at gøre med psykiske lidel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

se.

Telefonrådgivningen

fungerer som specialistrådgivning, der er løbende tilgængelig i tilfælde af

særligt komplekse sager, hvor specialistviden ift. psykiske lidelser savnes for at bringe sagen videre.

Selvom der således kan være tale om

få

sager, er det samtidig sager der har en

kompleksitet

der for-

drer tid og ressourcer i kommunerne. Kan specialist-rådgivningen derfor støtte kommunerne i at løse

eller bringe sådan sager ”videre”, er der potentielt stor samfundsmæssig værdi at hente. Det er sager

af samme komplekse karakter der tages op i regi af sagssparring såvel som telefonisk rådgivning; her

har sagssparringstilbuddet den fordel, at flere fagmedarbejdere evt. på tværs af sektorer kan drøfte

sagen med en rådgiver fra Psykiatrifonden, mens telefonrådgivningen på den anden side er løbende

tilgængelig. Telefonrådgivningen er både relevant for kommunale

fagprofessionelle

samt for

virksom-

hederne,

der desuden har mulighed for at kombinere rådgivningen med et

virksomhedsbesøg.

Res-

sourcerne afsat til de enkeltstående tilbud i viften bør dimensioneres efter efterspørgsel og omkost-

ninger ved tilbuddet – som det også er sket i det forløbne år. De forskellige tilbud skal ses som en

helhed, der støtter op om hinanden: såfremt de fagprofessionelle gennem en god opkvalificering op-

når tilstrækkelige kompetencer til at håndtere hovedparten af sager selv, er behovet for specialist-

rådgivningen tilsvarende mindre.

•

En tydelig kontaktperson i jobcenteret for tilbuddet

Evalueringen peger på, at jobcenteret med fordel kan fungere som virksomhedens primære indgang

til tilbuddet, og at det er centralt at definere en tydelig kontaktperson/indgang til tilbuddet for både

virksomheder og de øvrige fagprofessionelle i kommunerne. Denne kontaktperson deltager i Psyki-

atrifondens kurser, aftaler sagssparringsseance efter behov og kan henvise virksomhederne og andre

fagprofessionelle i kommunen til Psykiatrifondens rådgivning i de særlig komplekse sager.

Formidling gennem jobcentermedarbejdernes netværk

Evalueringen har ikke haft til formål at vurdere effekten af den udførte kommunikationsindsats blandt

virksomhederne og har derfor ikke indsamlet data blandt en bredere kreds af virksomheder. Data

indsamlet blandt de (få) virksomheder der aktivt har anvendt rådgivningsindsatsen og de fagprofes-

sionelle peger på, at det i hovedparten af tilfælde er gennem jobcentermedarbejderne, at virksomhe-

derne har opnået kendskab til det telefoniske rådgivningstilbud. Nogle virksomheder har desuden fået

kendskab til rådgivningen gennem leder- eller virksomhedsnetværk eller ved at søge på internettet -

dette kan meget vel være en afledt effekt af indsatsens formidlingsindsats. Det skal bemærkes, at de

interviewede virksomheder, der angiver at have fundet oplysninger om rådgivningstilbuddet uden om

jobcentret, har haft en ordinært ansat med psykiske lidelser og ikke en person i fleksjob, dvs. at dis-

se virksomheder har derfor ikke haft en forudgående kontakt til jobcenteret. Uanset kilden til kend-

skab om telefonrådgivningen har anvendelsen været meget begrænset, og idet evalueringen peger

på betydningen af relation og tillid til Psykiatrifonden for anvendelse af tilbuddet, kan det ift. den

fremadrettede formidling af tilbuddet synes mest ressourceoptimalt at lægge vægten på opbygning af

netværk og relation blandt fleksjobambassadørerne, der atter kan videreformidle tilbuddet til relevant

kommunalt virksomhedsnetværk.

Brugernes behov for støtte

I de komplekse sager, der fylder i den telefoniske rådgivning og sagssparringen, efterspørger de fag-

professionelle og virksomhederne især konkrete redskaber til at vurdere sagen eller handle på den i

samspil med borgeren. De fagprofessionelle er desuden interesseret i den generelle viden om psyki-

ske lidelser, der formidles på kurserne. Evalueringen peger på følgende forbedringsmuligheder:

•

For direkte rådgivning til virksomhederne:

Styrket opfølgning samt evt. besøg på virksomheden.

Større synlighed af rådgivningen, blandt andet gennem henvisning via. jobcenter.

•

For den kapacitetsopbyggende rådgivning: Kurser:

Styrket arbejdsmarkedsperspektiv og mere

dialog om konkrete cases.

Telefonisk rådgivning:

Større synlighed/kendskab til rådgivningen –

den personlige kontakt evt. suppleret af formidlingsmateriale.

Sagssparring:

Flere handlingsan-

visninger, færre oplæg. Styrket henvisning til øvrige tilbud.

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

OM PSYKIATRIFONDENS RÅDGIVNINGSTILBUD

Psykiatrifonden har siden efteråret 2013 udbudt rådgivning til virksomheder om ansættelse og fastholdel-

se af personer med psykiske lidelser i fleksjob. Rådgivningsopgaven har Psykiatrifonden valgt at håndtere

ud fra to separate – men dog gensidigt afhængige – spor:

1) En virksomhedsrettet rådgivningsindsats

2) En kapacitetsopbyggende rådgivningsindsats til de fagprofessionelle i jobcentrene

Den virksomhedsrettede rådgivningsindsats har overvejende haft karakter af en direkte rådgivningsind-

sats i konkrete situationer. Herudover er der gennemført en formidlingsindsats i form af oplæg om psy-

kisk sygdom og arbejdspladsen. Den kapacitetsopbyggende rådgivningsindsats har udover at opkvalifice-

re de fagprofessionelle også haft karakter af indirekte rådgivning, da rådgivningen er med til at under-

støtte den indsats og rådgivning, som de fagprofessionelle i jobcentrene varetager overfor virksomheder-

ne. Herudover er der tilbudt telefonrådgivning i konkrete sager. Projektet giver således virksomhederne

mulighed for rådgivning dels via direkte rådgivning fra erhvervspsykologer i Psykiatrifonden og dels indi-

rekte via de fagprofessionelle i jobcentrene.

Evalueringen peger på, at rådgivningsindsatsens ”tosporede” rådgivningstilbud er en styrke. Årsagen

hertil er, at det er de fagprofessionelle i jobcentrene, som arbejdsgiverne ideelt set har den primære og

løbende kontakt omkring fleksjob. Det har derfor været afgørende for Psykiatrifonden ikke at oprette

parallelle rådgivningsforløb men derimod at kvalificere og udvikle jobcentrenes rådgivningsydelse til ar-

bejdsgivere og borgere med psykiske lidelser.

Ved projektets opstart var ressourcerne fordelt, således at der var afsat flest ressourcer til den virksom-

hedsrettede rådgivningsindsats. Allerede tidligt i projektperioden var det klart, at kan få virksomheder

valgte at benytte sig af rådgivningstilbuddene. Indsatsen blev derfor justeret i foråret 2014, således at

der blev overført ressourcer fra den virksomhedsrettede del til den kapacitetsopbyggende del og dermed

et øget fokus på den opkvalificerende indsats for de fagprofessionelle. Herudover blev der iværksat en

særligt opsøgende indsats (som en del af en større kommunikationsindsats) i forsommeren 2014 rettet

mod virksomhedsnetværk, brancher/organisationer og landsdækkende firmaer med henblik på at øge

virksomhedernes kendskab til rådgivningstilbuddene. Nedenstående figur viser de enkelte rådgivningstil-

bud, som de to rådgivningsspor har bestået af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3: Oversigt over rådgivningstilbud

De enkelte rådgivningstilbud beskrives nærmere i de følgende afsnit.

3.1

Beskrivelse af den virksomhedsrettede rådgivningsindsats

Den virksomhedsrettede rådgivningsindsats har bestået af tre rådgivningstilbud. Virksomhedernes an-

vendelse af de tre rådgivningstilbud fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 1: Virksomhedernes anvendelse af rådgivningstilbud

Afholdt

(per 31.10.2014)

Planlagt

(nov./dec. 2014)

Telefonisk rådgivning

Arbejdspladsbesøg

Virksomhedsoplæg

Telefonisk rådgivning til ledere og arbejdsgivere

Tilbuddet om telefonisk rådgivning har hovedsageligt været målrettet ledere og arbejdsgivere, der har

spørgsmål og/eller har brug rådgivning eller sparring om ansættelse eller fastholdelse af en medarbejder

med psykiske problemer. Den telefoniske rådgivning ydes uanset medarbejdernes ansættelsesform, selv-

om projektet har været målrettet fleksjobansættelser. I forbindelse med den telefoniske rådgivning har

det været muligt at modtage rådgivning fra Psykiatrifondens erhvervsrådgivere (i forhold til mere gene-

relle problemstillinger såsom lovgivning og beskæftigelsesindsats) og/eller fra Psykiatrifondens erhvervs-

psykologer.

Der er 30 virksomheder

, der har gjort brug af tilbuddet om den telefoniske rådgivning. Tilbuddet har

været tilgængeligt siden oktober 2013.

Arbejdspladsbesøg

Udover den telefoniske rådgivning har virksomhederne haft mulighed for at få Psykiatrifondens erhvervs-

rådgivere og/eller erhvervspsykologer ud på arbejdspladsen til et møde. Et arbejdspladsbesøg kan for det

første afholdes som en rundbordssamtale, hvor medarbejderen, lederen og en erhvervspsykolog fra Psy-

kiatrifonden (og evt. en fagprofessionel) sammen drøfter, hvordan arbejdet bedst kan tilrettelægges.

Herudover kan arbejdspladsbesøget udformes som en sparring, hvor den enkelte leder/arbejdsgiver for

Både virksomhedsoplæg og besøg på arbejdsplads er tilbud, der har været udbudt siden oktober 2013, men de er først blevet an-

Antallet af henvendelser fra virksomheder til den telefoniske rådgivning er opgjort den 31. oktober 2014.

vendt af virksomhederne fra henholdsvis juni og juli 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mulighed for at drøfte spørgsmål om ledelse af en medarbejder med psykiske problemer med en er-

hvervspsykolog fra Psykiatrifonden. Og endelig kan arbejdspladsbesøget være udformet som et oplæg for

gruppen af kolleger til medarbejderne med psykiske lidelser.

Der er gennemført tre arbejdspladsbesøg

. Heraf har der været to oplæg for kollegagrupper og én rund-

bordssamtale med arbejdsgiver og medarbejder. Herudover er der planlagt ét oplæg for en kollegagruppe

i november 2014.

Virksomhedsoplæg om psykisk sygdom på arbejdspladsen

Tilbuddet om virksomhedsoplæg består i, at en erhvervspsykolog fra Psykiatrifonden holder oplæg for et

virksomhedsnetværk, grupper af virksomheder, grupper af ledere eller lignende grupperinger, som har

ansvar for ansættelse og fastholdelse af medarbejdere. Oplægget tager ca. 1,5 time med for mulighed for

spørgsmål og dialog efter oplægget. Titlen på oplægget er 'Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet', herun-

der hvad psykisk sygdom og sårbarhed er, samt hvad man kan gøre som leder, hvis eller når man stifter

bekendtskab hermed.

Der er gennemført 14 virksomhedsoplæg

om psykisk sygdom på arbejdspladsen og planlagt fire for no-

vember-december 2014.

3.2

Beskrivelse af den kapacitetsopbyggende rådgivningsindsats

Den kapacitetsopbyggende rådgivningsindsats har ligeledes bestået af tre rådgivningstilbud. De fagpro-

fessionelles anvendelse af de tre rådgivningstilbud fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 2: De fagprofessionelles anvendelse af rådgivningstilbud

Afholdt

(per 31.10.2014)

Planlagt

(nov./dec. 2014)

Afholdt

(jan.-april 2014)

(310 kursister)

Afholdt/planlagt

(sep.-dec. 2014)

(292 kursister)

Telefonisk rådgivning

Kurser til fagprofessionelle

Kommunal sagssparring

Telefonisk rådgivning til fagprofessionelle

Tilbuddet om telefonisk rådgivning til fagprofessionelle omfatter muligheden for, at fagprofessionelle i

kommunerne kan ringe til Psykiatrifondens erhvervspsykologer i tilfælde af, at de har spørgsmål eller

behov for rådgivning vedrørende borgere, der er visiteret til fleksjob eller i et fleksjob. Der svares ligele-

des på generelle spørgsmål vedrørende bestemte psykiske diagnoser eller typiske udfordringer forbundet

med håndteringen af personer med psykiske lidelser. Rådgivningen indeholder også den mulighed, at der

i særligt vanskelige sager kan aftales møde i jobcentreret, hvor borgeren, den fagprofessionelle og en

erhvervspsykolog fra Psykiatrifonden deltager.

Der er 46 fagprofessionelle

, der har gjort brug af tilbuddet om den telefoniske rådgivning. Telefonråd-

givningen har været åben siden oktober 2013.

Kurser til fagprofessionelle

Der er etableret tre forskellige typer kurser til fagprofessionelle:

1. 'At arbejde med psykisk sårbarhed – modul 1' (to dage)

I foråret 2014 blev kurset udbudt til de ca. 400 kommunale fleksjobambassadører, mens kurset i

efteråret 2014 ligeledes blev udbudt til øvrige fagprofessionelle, der arbejder med fastholdelse af

fleksjobansatte. Indholdet i kurset er en gennemgang af begrebet psykisk sårbarhed og en række

Antallet af arbejdspladsbesøg er opgjort den 31. oktober 2014.

Antallet af virksomhedsoplæg er opgjort den 31. oktober 2014.

Antallet af henvendelser fra fagprofessionelle til den telefoniske rådgivning er opgjort den 31. oktober 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

psykiske sygdomme. Herunder hvordan sygdommen typisk opleves af den enkelte, og hvordan

sygdommen kan have indvirkning på arbejdsevnen.

2. 'At arbejde med psykisk sårbarhed – modul 2' (1,5 dag)

Kurset er et kort brush-up på dele af indholdet fra modul 1 samt arbejde med konkrete cases.

Målgruppen for kurset er fleksjobambassadører og øvrige fagprofessionelle, der har deltaget på

modul 1.

3. 'Undervisning for undervisere' (to dage)

Kurset er rettet mod den undervisningsindsats (gruppeindsats), som de fagprofessionelle i kom-

munerne har igangsat overfor borgere, der er tilkendt fleksjob. Målgruppen er således fagprofes-

sionelle i jobcentrene, som underviser, laver workshops m.m. for grupper af fleksjobvisiterede

borgere. Kursets fokus er, hvordan man bedst varetager undervisning, workshops og gruppear-

bejde med borgere, der er psykisk sårbare.

I perioden januar-april 2014 er kurset 'At arbejde med psykisk sårbarhed – modul 1' blevet afholdt 10

gange for i alt 310 deltagere. I perioden september-december 2014 er det samme kursus blevet af-

holdt/planlagt afholdt seks gange for i alt 148 deltagere, mens kurset 'At arbejde med psykisk sårbarhed

– modul 2' i perioden er blevet afholdt/planlagt afholdt seks gange for i alt 111 deltagere. Endelig er kur-

set 'Undervisning for undervisere' blevet afholdt/planlagt afholdt fire gange for i alt 63 deltagere i samme

periode. Kurserne er gratis for deltagere og er afholdt/bliver afholdt på biblioteker, kulturcentre mv. for-

skellige steder i landet.

Sagssparringer til fagprofessionelle i kommunerne

Ved sagssparring kommer en erhvervspsykolog fra Psykiatrifonden som udgangspunkt ud til de enkelte

kommuner. Tilbuddet er målrettet de fagprofessionelle, og det er som regel sagsbehandlere, fleksjobam-

bassadører og job-/virksomhedskonsulenter, der deltager. Deltagerne er forud for sagssparringen blevet

bedt om at forberede et par cases vedrørende borgere med psykiske lidelser, der er visiteret til fleksjob

eller allerede ansat i fleksjob, som de ønsker sparring på. Deltagerne kan også have forberedt mere ge-

nerelle problemstillinger, som de ønsker at sparre med erhvervspsykologen om. Sagssparringen er som

udgangspunkt en tre timers seance, der indledes med, at erhvervspsykologen holder et oplæg om psy-

kisk sårbarhed, stress, angst og depression. Herefter giver erhvervspsykologen sparring på de forberedte

sager eller problemstillinger.

Der er gennemført 46 sagssparringer

til fagprofessionelle i kommunerne og planlagt yderligere 12 sags-

sparringer i november-december 2014.

Kommunikationsindsats målrettet virksomheder og fagprofessionelle

Kommunikationsindsatsen for at udbrede kendskabet til råd-

givningstilbuddet startede samtidig med at den telefoniske

rådgivning blev tilgængelig for virksomheder og fagprofessi-

onelle i oktober 2013. Indsatsen har for det første bestået af

et opsøgende arbejde i hele landet med henblik på at øge

virksomhedernes og arbejdsgivernes kendskab til Psykiatri-

fondens rådgivningstilbud. Det fremgår af boksen til højre,

hvem der er taget kontakt til i forbindelse med kommunika-

tionsindsatsen. Som resultat af det opsøgende arbejde er

tilbuddet om en gratis rådgivning blevet udbredt gennem

regionale og lokale nyhedsbreve og infomails, notitser i ny-

hedsbreve fra fx CABI og Job og Handicap samt lagt ud på

Der er taget kontakt til:



86 lokale erhvervsråd og -foreninger samt

Dansk Erhvervsfremme



5 regionale væksthuse og væksthus for

ledelse



45 branche- og fagforeninger

25 af landets største landsdækkende virk-

somheder og banker



13 hotelkæder, 7 restaurantkæder og 20

butikskæder

HR- og udviklingschefer i de fem regioner

Antallet af sagssparringer til fagprofessionelle i kommunerne er opgjort den 31. oktober 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

flere hjemmesider og intranet, som virksomheder og arbejdsgivere har adgang til. Den opsøgende kom-

munikationsindsats har også indeholdt deltagelse på forskellige konferencer med foldere og/eller oplæg,

fx Dansk Socialrådgiverforenings Socialrådgiverdage i nov. 2013, Ledernes stress-konferencer i april/maj,

HR-messe og Arbejdsmiljørådsmesse i København i okt. 2014 og AM-konference i Nyborg i november

2014.

Udover en presseindsats, har Hansen Agenda arbejdet med at justere og tilrette hjemmesiden fleks.nu –

både med tekster og film rettet mod virksomheder og teksterne på fleksjobambassadørernes hjemme-

side. Der har desuden været tilknyttet onlineannoncering, som henviser til hjemmesiden, ved bestemte

søgeord.

I perioden maj-august 2014, har den opsøgende kommunikationsindsats mod virksomhederne været

forstærket, da der fortsat var en udfordring med at med at få virksomhederne og arbejdsgiverne til at

opsøge rådgivningen.

For det andet er budskabet om rådgivningen ligeledes forsøgt udbredt gennem diverse artikler i lands-

dækkende og regionale medier samt fagblade.

For det tredje har kommunikationsindsatsen bestået i at klæde de fagprofessionelle på til at fortælle rele-

vante virksomheder om rådgivningstilbuddene. Samtlige kommuners fleksjobambassadører har derfor

modtaget visitkort og foldere om rådgivningstilbuddet til uddeling blandt virksomhederne. Herudover har

de modtaget informationer og oplysninger om projektet på mails, kurser og netværksseminarer, ligesom

der har været informationer om projektet tilgængeligt på fleksjobambassadørernes hjemmeside (på

www.fleks.nu).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE RÅDGIVNINGSINDSATS

HOVEDKONKLUSIONERNE PÅ DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDSATS ER:



Virksomhederne er generelt set meget tilfredse med den telefoniske rådgivning.

Anvendelsen af den telefoniske rådgivning og virksomhedsbesøg har været meget begrænset.

Hovedparten af virksomhederne er blevet informeret om tilbuddet via jobcentre.

Rådgivningen har primært omhandlet konkrete sager i forbindelse med fastholdelse.

Afsnittet redegør for evalueringens resultater i forhold til den virksomhedsrettede rådgivningsindsats. Vi

indleder med kort at skitsere resultaterne af den behovsanalyse der blev gennemført i 2013 blandt virk-

somhederne. Resultaterne i forhold til den telefoniske rådgivning skal tages med forbehold for det be-

grænsede antal virksomheder der indtil videre har gjort brug af tilbuddet og den relativt korte tid tilbud-

det har været i drift.

4.1

Resultater fra behovsanalysen

Der blev i december 2013 gennemført en behovsanalyse baseret på survey udsendt til 702 virksomheder.

Survey omhandlede, hvilken viden det som virksomhed er vigtig at have i forbindelse med ansættelse og

fastholdelse af en person med psykiske lidelser i fleksjob. Virksomheder uden erfaring med ansættelse af

personer med psykiske lidelser påpeger, at de særligt ønsker viden om ansættelsesvilkår – herunder

både den økonomiske kompensation for den ansattes nedsatte arbejdsevne samt eventuel opsigelse og

håndtering af den ansattes særlige hensyn. Virksomheder med erfaring i forhold til fleksjobansatte med

psykiske lidelser påpeger, at de derimod særligt har manglet viden om, hvad denne ansættelsestype

kræver af kollegaerne, samt hvordan særlige hensyn og eventuelle problemer håndteres.

Størstedelen af virksomhederne vurderer, at jobcentret er den primære informationskilde, hvorefter in-

ternettet og a-kasser samt fagforeninger også nævnes. Afgørende for rådgivningens kvalitet er et højt

fagligt niveau, samt at der er forståelse for de formelle og uformelle regler på arbejdspladsen og for vig-

tigheden af det sociale arbejdsmiljø. I behovsanalysen giver de fleste virksomheder udtryk for en præfe-

rence for, at rådgivningen foregår personligt på arbejdspladsen, mens en mindre, men stadig væsentlig

del, foretrækker en hotline. Som vi skal se, peger evalueringen af den virksomhedsrettede indsats på

mange af de samme forhold. Dog har det i realiteten været flere virksomheder, der har gjort brugt af den

telefoniske rådgivning frem for af virksomhedsbesøgene.

4.2

4.2.1

Virksomhedernes efterspørgsel efter rådgivningsydelser

Oplysning om rådgivningsydelser

Virksomhedernes anvendelse af den telefoniske rådgivning har været meget begrænset, idet blot 30

virksomheder har ringet til rådgivningen siden tilbuddets opstart. Der har ikke været sat tal på det for-

ventede antal henvendelser før tilbuddets opstart, men der er bred enighed blandt aktørerne om, at an-

tallet må vurderes som begrænset. Af samme årsag er der tidligt i forløbet taget skridt til at justere til-

buddets udformning og flytte flere af ressourcerne til de kapacitetsopbyggende tilbud.

Årsagerne til den begrænsede brug af tilbuddene kan være flere. Vi skal her nævne, at dataindsamlingen

begrænser sig til de virksomheder der har anvendt rådgivningstilbuddet samt de fagprofessionelle, og at

vi derfor ikke har haft mulighed for at inddrage perspektivet fra de virksomheder der

ikke

har anvendt

tilbuddet. De interviewede virksomheder, der har anvendt den telefoniske rådgivning, og de fagprofessio-

Antallet af henvendelser fra virksomheder til den telefoniske rådgivning er opgjort den 31. oktober 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nelle peger på et manglende kendskab til Psykiatrifondens tilbud som en vigtig årsag til den begrænsede

anvendelse. Flere af virksomhederne nævner i den forbindelse, at information om rådgivningsydelsen

ikke har været let at finde på internettet eller Psykiatrifondens hjemmeside. De fagprofessionelle i job-

centrene påpeger desuden, at manglende kendskab til psykiske lidelser generelt set kan være begræn-

sende for at tage kontakt til rådgivningen, da det er vanskeligt at italesætte problemet og stille konkrete

spørgsmål, når man mangler viden om psykiske lidelser. For det tredje kan udfordringer der berører de

fleksjobansattes psykiske lidelser være følsomme for virksomhederne, og tillid er således et vigtigt para-

meter før virksomhederne henvender sig til en rådgivningsindsats. Uden et forudgående kendskab eller

ansigt på Psykiatrifondens rådgivere er det mere nærliggende for virksomhederne når de oplever udfor-

dringer at kontakte jobcenteret (oftest fleksjobambassadøren), der fungerer som virksomhedernes al-

mindelige indgang ift. de fleksjobansatte.

Det er da også jobcenteret der i godt halvdelen af tilfældene har henvist virksomhederne, der har an-

vendt Psykiatrifondens rådgivning hertil. Denne tendens stemmer således overens med konklusionen i

behovsanalysen, hvor jobcentret viste sig at være den foretrukne informationskilde. Desuden har ca.

hver femte virksomhed angivet, at de kender til rådgivningstilbuddene gennem enten leder- eller virk-

somhedsnetværk. Psykiatrifonden har netop taget kontakt til disse netværk som en del af projektets

kommunikationsindsats, og det kan derfor meget vel være et afledt resultat af denne formidlingsindsats.

Endelig viser de kvalitative interviews, at virksomhederne ligeledes (om end i mindre udstrækning) kan

have hørt om rådgivningstilbuddene fra deres kolleger eller ved at søge på internettet. Ingen af virksom-

hederne har fået information om tilbuddet fra medier som fx radio eller TV, aviser, tidsskrifter, rekrutte-

ringsbureauer, jobportaler eller lignende. En væsentlig observation er, at de virksomheder, vi har inter-

viewet, der angiver at have fundet oplysninger om rådgivningstilbuddet uden om jobcentret, ikke har haft

ansat en person i fleksjob, men har haft en elev/lærling eller almindelig ansat med psykiske lidelser. Dis-

se virksomheder har derfor ikke nødvendigvis haft en foregående kontakt til jobcentret, de kunne trække

på.

4.2.2

Indhold i rådgivningen

Næsten samtlige virksomheders henvendelser til Psykiatrifondens rådgivningsindsats har omhandlet fast-

holdelse i forbindelse med konkrete sager, hvilket fremgår af både tilfredshedsmålingerne (

Figur 25

, bilag

2) og interviewene. Oftest har virksomhederne taget telefonisk kontakt én gang, hvor der kun ved enkel-

te tilfælde har været efterfølgende besøg fra Psykiatrifonden på virksomheden.

Virksomhederne har således ikke søgt rådgivning om hverken ansættelse eller generel viden om personer

med psykiske lidelser. Mere konkret har formålet med henvendelsen været af mere ”akut” karakter med

henblik på at få rådgivning om, hvordan virksomheden skal agere i en konkret sag i forbindelse med spe-

cifikke og ofte komplekse problemstillinger omkring den ansatte enten i forhold til fastholdelse eller rela-

tionen til andre kollegaer.

Tabel 3: Tre eksempler på virksomheders problemstillinger og behov

Problemstilling

En fleksjobansat med psykiske lidelser grundet ople-

velser i barndommen. Den ansatte sov over sig og

klarede ikke sine arbejdsopgaver tilfredsstillende.

Behov for rådgivning

Virksomheden havde behov for at vide, hvordan man kan

spørge til problemerne, uden at det bliver for personligt eller

for hårdt for den ansatte.

En fleksjobansat med social angst, der nægtede at få

nødvendige opkvalificeringer.

Virksomheden havde behov for viden om, hvilke og hvor store

krav man kan stille til den ansatte om opkvalificering.

En fleksjobansat med maniodepressiv lidelse, der lod

sine frustrationer gå ud over kunder og kollegaer.

Virksomheden havde behov for viden om, hvordan man tager

den vanskelige samtale samt verificering af, at samtalen ikke

vil forværre den ansattes tilstand.

(Kilde: Virksomhedsinterview)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De interviewede virksomheder efterspørger primært viden af konkret karakter samt direkte redskaber til

at håndtere et opstået problem. Flere af virksomhederne udtrykker i den forbindelse en usikkerhed grun-

det deres manglende kendskab til den pågældende psykiske lidelse og særligt, hvor mange og hvor store

krav man kan stille til medarbejderen. Idet medarbejderens reaktioner er uforudsigelige, udtrykker flere

af virksomhederne frygt for, at krav eller kritik kan forværre medarbejderens situation eller psykiske

velbefindende.

De interviewede virksomheder er derudover blevet bedt om at vurdere det generelle behov for et rådgiv-

ningstilbud som Psykiatrifondens. 11 af de 14 virksomheder vurderer, at der generelt set er et behov for

en sådan type rådgivningstilbud. Selvom det måske ikke er en problemstilling, der generelt set fylder

meget hos virksomhederne, er behovet akut, når det opstår og virksomhederne har ikke selv den fornød-

ne viden til at håndtere problemerne, særligt fordi psykiske lidelser er meget forskelligartede, og fordi

vidensbehovet afhænger af den konkrete kontekst. Virksomhederne efterspørger derfor i høj grad en

faglig sparring, der kan give dem et grundlag til at træffe beslutninger og ikke mindst skabe tryghed ved,

at en faglig kompetent person har vurderet situationen og støtter virksomhedens håndtering af proble-

met.

4.3

Virksomhedernes udbytte af rådgivningen

Generelt set er virksomheder, der har anvendt Psykiatrifondens telefoniske rådgivning tilfredse med ydel-

sen. Fra tilfredshedsundersøgelsen udtrykker 80-90 pct. af virksomhederne, at de enten er

tilfredse

eller

meget tilfredse

både i forhold til rådgiverens faglige indsigt omkring psykiske lidelser, rådgiverens forstå-

else for virksomhedens behov og situation, rådgiverens evne til at hjælpe med den konkrete udfordring

samt rådgivningen som helhed. Kun én respondent har tilkendegivet utilfredse svar, som nedenstående

figur viser.

Figur 4: Virksomhedernes tilfredshed med rådgivningen

Samlet tilfredshed med

rådgivningen

Rådgiverens evne til at hjælpe med

den konkrete udfordring

Rådgiverens forståelse for

virksomhedens behov/situation

Rådgiverens faglige indsigt omkring

psykiske lidelser

20%

40%

60%

80%

100%

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

(Kilde: Rambølls tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder. N=17)

En lignende tendens viser sig i interviewene, hvor alle på nær én virksomhed udtrykker overvejende til-

fredshed med rådgivningen. Den utilfredse respondent oplevede ikke at blive taget seriøst i sin henven-

delse og oplevede ikke, at rådgiveren havde den fornødne tid til at sætte sig ind i sagen til at give kom-

petent rådgivning. De resterende virksomheder har gennemgående oplevet god faglig indsigt, konkret

rådgivning samt hurtig tilbagemelding. Alle de 14 interviewede virksomheder vil da også anvende den

telefoniske rådgivning igen i fremtiden, hvis en relevant situation opstår.

Fra interviewene med virksomhederne, der har gjort brug af tilbuddet, nævnes en række konkrete ele-

menter relateret til udbyttet af rådgivningen. Vi har samlet disse i nedenstående fem punkter, jf. boksen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 1: Virksomhedernes udbytte af rådgivningen



Redskaber til hvordan virksomheden tager den vanskelige samtale med en ansat med psykisk lidelse, så

det bliver en konstruktiv samtale.



Viden om hvilke krav virksomheden kan tillade sig at stille den ansatte – og at virksomheden rent faktisk

bør og kan tillade sig at stille krav.



Bekræftelse af at virksomhedens handlinger er berettigede, og at de ikke forværrer den ansattes situation.

Sikkerhed ved at have psykiatrisk faglig viden i ryggen.

Viden om den ansattes behov grundet den psykiske lidelse.

(Kilde: Virksomhedsinterview)

De interviewede virksomheder oplever i høj grad at have fået redskaber gennem rådgivningen, som de

har kunnet anvende i den efterfølgende proces med fastholdelsen af medarbejderen. Derudover har det

givet dem tryghed i deres videre ageren, da de har fået en faglig funderet bekræftelse i deres handlinger

og ikke mindst en sikkerhed om, at de ikke forværrer medarbejderens tilstand. Ikke mindst har en del af

virksomhederne udtrykt, at de oplever en tryghed i at vide, at de har muligheden for at ringe tilbage til

rådgiveren, hvis de skulle få behov for det.

Det vurderede udbytte af Psykiatrifondens rådgivningstilbud stemmer således i høj grad overens med det

behov, som virksomheder med erfaring med psykisk syge medarbejdere har efterspurgt både ifølge be-

hovsanalysen og interviewene. Gennem behovsanalysen fremgår det dog, at virksomheder uden erfaring

med psykisk syge medarbejdere desuden udtrykker behov for viden af mere praktisk karakter omhand-

lende fx ansættelsesvilkår og opsigelse forud for at ville ansætte en person med psykiske lidelser. Der

synes altså at være forskel på virksomhedernes efterspørgsel afhængigt af deres erfaringer, hvor virk-

somheder med erfaring oplever behov for mere konkret rådgivning, end de umiddelbart forventer forud

for ansættelsen.

Samlet set har der således været bred tilfredshed med Psykiatrifondens rådgivningstilbud, og samtlige

interviewede virksomheder vurderer da også, at de har anvendt rådgivningen i den efterfølgende proces

med medarbejderen. Det er dog forskelligt, om rådgivningen har resulteret i direkte fastholdelse. For

nogle virksomheder har rådgivningen primært medført, at virksomheden ikke er blevet afskrækket i for-

hold til at skulle ansætte en person med psykiske lidelser i fremtiden. I andre tilfælde har rådgivningen

været en væsentlig faktor for den efterfølgende fastholdelse – i hvert fald på kort sigt – mens det igen i

andre virksomheder ikke vurderes at have haft stor indflydelse. Årsagen hertil er, at personer med psyki-

ske lidelser i fleksjob er en målgruppe, der gerne både har svære og komplekse problemstillinger og der-

for vil være vanskelige at fastholde i job grundet flere faktorer. En god og relevant rådgivning, som virk-

somheden har kunnet anvende i relationen med medarbejderen, er således langt fra den eneste afgøren-

de faktor for den efterfølgende fastholdelse. I den forbindelse kan der argumenteres for, at langvarig

fastholdelse ikke nødvendigvis er et rimeligt succeskriterium for rådgivningsindsatsen, da det ikke i alle

tilfælde er realistisk givet den pågældende ansættelsesrelation. Et mere realistisk kriterium kan være,

hvorvidt virksomheden har fået dækket sit konkrete behov og har kunnet anvende rådgivningen i sin

efterfølgende håndtering af medarbejderen – hvilket evalueringen generelt viser

tilfældet.

4.4

4.4.1

Virksomhedernes behov og fremadrettet praksis

Indholdet i rådgivningen

Der vurderes at være et behov for rådgivning til virksomheder, der ansætter personer med psykiske li-

delser, og alle de interviewede virksomheder giver udtryk for, at de vil gøre brug af Psykiatrifondens råd-

givningstilbud fremover. Nødvendigt er det dog, at rådgivningen er anvendelig i praksis og møder virk-

somhedernes behov. I virksomhedsinterviewene blev en række forskellige faktorer nævnt som værende

afgørende for rådgivningens anvendelighed. Disse fremgår af nedenstående boks.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Boks 2: Faktorer for god rådgivning



At man får konkrete redskaber, der kan anvendes i håndteringen af medarbejderen.

At rådgiveren har høj faglig viden og kan hjælpe med at afklare problemstillingen.

At det er den samme rådgiver, der gennemfører eventuel opfølgning på sagen.

At henvendelsen og problemstillingen tages seriøst.

At der handles hurtigt, da problemstillingerne primært er af akut karakter.

(Kilde: Virksomhedsinterview)

Igen påpeges den høje faglighed samt de konkrete redskaber som værende afgørende faktorer. Derud-

over afhænger rådgivningens kvalitet også af, at rådgiveren tager henvendelsen seriøst, kan handle hur-

tigt og ikke mindst giver sig tid til at sætte sig ind i problemstillingen. Ofte henvender virksomhederne

sig med uklare problemstillinger, enten fordi de ikke kender til medarbejderens situation, eller fordi de

ikke har viden om den pågældende psykiske lidelse. Derfor efterspørger virksomhederne ofte i praksis en

todelt rådgivning bestående af først og fremmest en afklaring af problemstillingen og dernæst hjælp til

løsningen på problemet.

Virksomhederne er afslutningsvis blevet bedt om at vurdere, om andre supplerende tilbud kunne være

anvendelige. En tredjedel af de interviewede vurderer, at den telefoniske rådgivning er dækkende for

deres behov. De virksomheder, der efterspørger supplerende rådgivning, fokuserer primært på en opføl-

gende indsats, hvor rådgiveren kommer ud på virksomheden og følger op på medarbejderens udvikling

og virksomhedens håndtering af situationen. Om det er et generelt behov blandt virksomheder er van-

skeligt at afgøre på baggrund af det foreliggende data, da det som nævnt er få virksomheder, der har

valgt at gøre brug af opfølgende tilbud.

4.4.2

Fremadrettede perspektiver

Fremadrettet, såfremt tilbuddet fortsætter, har nogle af virksomhederne påpeget, at det er relevant at

styrke kendskabet til tilbuddet blandt virksomhederne. I den forbindelse foreslår nogle virksomheder en

styrket opsøgende indsats, hvor viden om tilbuddet fx formidles til virksomhederne via nyhedsbreve eller

lignende, mens andre peger på, at medarbejderne i jobcentrene bør kende til rådgivningstilbuddet i Psy-

kiatrifonden, så de kan henvise virksomhederne. Det sidstnævnte forslag vurderes umiddelbart mest

relevant i lyset af evalueringens resultater, der indikerer, at jobcentrene er virksomhedernes primære

informationskilde.

I interviews med jobcentermedarbejderne vurderes det ligeledes af langt de fleste, at det er oplagt at

forankre indgangen og information om rådgivningstilbuddene i jobcenteret. For det første har virksomhe-

derne – i hvert fald ved ansættelse af fleksjobbere – allerede en relation til jobcentret. Da virksomheder-

nes rådgivningsbehov ofte er diffust, kan det være fordelagtigt, at de kan kontakte en i forvejen kendt

person. Derudover udtrykker jobcentermedarbejderne et behov for at fungere som mellemled mellem

virksomheden og Psykiatrifonden, fordi de skal kende til borgerens sag og udvikling og derfor gerne vil

kunne følge sagen nært, herunder have viden om virksomhedernes anvendelse af rådgivningstilbud.

Figur 5 giver en oversigt over jobcentrenes information om Psykiatrifondens rådgivning til virksomheder-

ne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 5: De fagprofessionelles informering om rådgivningstilbuddet

Ja, altid i forbindelse med sager om psykiske lidelser

Ja, hvis jeg vurderer, at der er behov for yderligere

rådgivning og støtte

Ja, hvis virksomheden selv efterspørger mere rådgivning

Af og til, når jeg husker det

Sjældent eller slet ikke

Ved ikke

10%

20%

30%

40%

50%

60%

(Kilde: Rambølls survey blandt fagprofessionelle, oktober 2014. N=158)

Det fremgår af tabellen, at selvom der i hovedparten af tilfælde sker en information af virksomhederne,

er det ikke altid tilfældet. Henholdsvis 15 pct. og 49 pct. af de fagprofessionelle i jobcentrene informerer

altid, eller når de vurderer, at det er relevant og 11 pct. informerer, hvis virksomheden selv efterspørger

det. Der er dog 7 pct. som af og til mens 16 pct. sjældent eller aldrig informerer om tilbuddet. Som på-

peget af enkelte fagprofessionelle i interviewene kan den manglende information i knap hver fjerde til-

fælde være et udtryk for, at jobcentermedarbejderne ikke ønsker at skabe et behov ved at problematise-

re ansættelsen på forhånd. Derfor venter de med at henvise til tilbuddet, til problemet eventuelt opstår, i

stedet for at skabe en forventning om, at der vil opstå problemer. Vi vurderer, at jobcenteret fortsat er

den mest oplagte indgang, men at det med fordel kan konkretiseres, hvornår og hvorledes virksomhe-

derne informeres om tilbuddet, således at der er en systematik på tværs af jobcentrene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DEN KAPACITETSOPBYGGENDE RÅDGIVNINGSINDSATS

Hovedkonklusionerne på den kapacitetsopbyggende indsats er:



De fagprofessionelle udtrykker et betydeligt behov for et tilbud om rådgivning vedr. ansættelse og

fastholdelse af borgere med psykiske lidelser (både for borgere i fleksjob og herudover)

Kendskabet til Psykiatrifondens rådgivningstilbud er i vid udstrækning udbredt blandt de fagprofes-

sionelle

Den telefoniske rådgivning og sagssparringerne har primært vedrørt konkrete sager af kompleks

karakter, hvor den hidtidige indsats i jobcenteret eller kommunen ikke har haft effekt

De fagprofessionelles primære udbytte af kurserne er styrket viden

De fagprofessionelles primære udbytte af den telefoniske rådgivning er primært styrket sparring om

konkrete sager og nye perspektiver på en sag

Udbyttet af sagssparringerne er primært handleanvisninger ift. konkrete sager, samt inspiration og

generelle værktøjer til arbejdet med borgere med psykiske lidelser

Afsnittet redegør for evalueringens resultater i forhold til den virksomhedsrettede rådgivningsindsats. Vi

indleder med kort at skitsere resultaterne af den survey der blev gennemført i april 2014 blandt de fag-

professionelle.

5.1

Hvad viste survey gennemført i april 2014?

I april 2014 gennemførte Rambøll en survey blandt 317 fleksjobambassadører vedrørende deres kend-

skab til og anvendelse af Psykiatrifondens rådgivningstilbud samt hvilke udfordringer, der opleves i for-

bindelse med at ansættelse af personer med psykiske lidelser i fleksjob. Surveyen viste, at fleksjobam-

bassadørerne generelt ikke udtrykker behov for information om lovgivning og ansættelsesvilkår samt

skånehensyn. Fleksjobambassadørerne gav således i høj grad udtryk for at have den viden, virksomhe-

derne efterspørger, jf. kapitel 4.

Surveyen viste omvendt, at langt størstedelen af fleksjobambassadørerne ikke følte sig klædt på til at

vejlede omkring problemstillinger vedrørende ansættelse og fastholdelse af personer med psykiske lidel-

ser: Under en fjerdedel

af fleksjobambassadørerne vurderede således, at de

i meget høj grad

eller

i høj

grad

havde forudsætningerne til at vejlede virksomheder om ansættelse og fastholdelse af personer med

psykiske lidelser eller arbejde med personer med psykiske lidelser. Under en femtedel vurderede, at de

havde forudsætninger til at arbejde med problemstillinger knyttet til psykiske lidelser. Fleksjobambassa-

dørerne angav, at det primært er lidelser som personlighedsforstyrrelser, skizofreni, udviklingsforstyrrel-

ser, angst og fobier, de havde vanskeligt ved at håndtere, mens færre angav stress og depression som

værende særligt vanskelige lidelser at håndtere.

Fleksjobambassadørerne blev endvidere spurgt ind til deres kendskab til af Psykiatrifondens rådgivnings-

tilbud: Det fremgik, at 91 pct.

havde kendskab til tilbuddene. I forhold til anvendelsen af tilbud, havde

64 pct.

deltaget i Psykiatrifondens kurser, mens kun 8 pct.

havde benyttet sig af telefonisk rådgivning

og sparring. Over 80 pct. angav, at de i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad kunne forestille sig

at benytte enten sagssparring på komplicerede sager, telefonisk rådgivning og sparring eller kurser frem-

adrettet.

N=165

N=147

N=138

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I de følgende afsnit gennemgår vi henholdsvis de fagprofessionelles efterspørgsel efter rådgivningsydel-

ser samt deres udbytte opdelt på de forskellige tilbud.

5.2

5.2.1

De fagprofessionelles efterspørgsel efter rådgivningsydelser

Kendskab til rådgivningstilbud

Den gennemførte survey blandt fagprofessionelle (fra oktober 2014) viser, at 97 pct.

af respondenterne

overordnet set kender til, at Psykiatrifonden har et rådgivningstilbud til fagprofessionelle, der arbejder

med personer med psykiske lidelser (

Figur 15

). Nedenstående Figur 6 viser, at kendskabet til Psykiatri-

fondens forskellige rådgivningstilbud er meget udbredt. Tæt på samtlige af de adspurgte fagprofessionel-

le kender til muligheden for den telefoniske rådgivning, mens det er lidt færre – men stadig næsten 9 ud

af 10 – der kender til muligheden for sagssparring.

Det store kendskab til rådgivningsmulighederne kan skyldes, at Psykiatrifonden ad to omgange har ud-

sendt mails til fleksjobambassadørernes ledere vedrørende mulighederne for både kurser og sagsspar-

ring. Grundet manglende respons på muligheden for sagssparring, valgte Psykiatrifonden i juli og august

2014 at ringe til og sende mails ud til fleksjobambassadørernes ledere for at gøre opmærksom på tilbud-

det.

Figur 6: Respondenternes kendskab til og anvendelse af Psykiatrifondens rådgivningstilbud:

...2-dages kursus

Har anvendt

...telefonisk rådgivning

Kender, men har ikke anvendt

Kender ikke

Ved ikke

...sagssparring

20%

40%

60%

80%

100%

(Kilde: Rambølls survey blandt fagprofessionelle, oktober 2014, N=158)

De fagprofessionelle tilkendegiver, at de har hørt om tilbuddet fra oplæg på konferencer, kurser og lig-

nende eller gennem deres kolleger eller ledere

. En respondent fra telefoninterviews fortæller eksempel-

vis, at han har hørt om rådgivningen gennem kolleger, der har været på kursus hos Psykiatrifonden:

”De

kom hjem med nogle visitkort, hvor der stod "Psykiatrifonden" på. Kollegerne fortalte, at man kunne

ringe til fonden og få noget sparring, hvis man havde nogle borgere med psykiske sygdomme”.

5.2.2

Anvendelse af og indhold i rådgivningstilbuddet

Næsten samtlige henvendelser til den telefoniske rådgivningsindsats har drejet sig om konkrete sager,

hvilket fremgår af både tilfredshedsmålingerne og interviewene (

Figur 30

, bilag 2). Indholdet i den telefo-

niske rådgivning vedrørte i over halvdelen af henvendelserne forhold knyttet til specifikke psykiske lidel-

ser, frem for psykiske lidelser generelt. Ca. en tredjedel af alle henvendelserne omhandlede ansættelse,

fastholdelse og motiverende arbejde med borgerne (

Figur 30

, bilag 2). De gennemførte interviews indike-

rer, at virksomhedernes rådgivningsbehov i høj grad er relateret til konkrete problemstillinger, hvor virk-

somheden har behov for en snarlig løsning. De fagprofessionelles rådgivningsbehov vurderes på dette

område at være en smule anderledes. Der er fortsat hovedsageligt tale om rådgivning i konkrete sager

N=158

Kilde: Løbende tilfredshedsmåling blandt fagprofessionelle (telefonisk rådgivning)

Figur 29

bilag 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og ud fra konkrete problemstillinger, men rådgivningsbehovet har ikke i helt samme grad ”akut” karak-

ter. De fagprofessionelles rådgivningsbehov er i højere grad karakteriseret ved at have et mere helheds-

orienteret og langsigtet perspektiv i forhold til borgerens sag. Det skyldes formentlig, at de fagprofessio-

nelle i de fleste tilfælde har haft og/eller forventer at skulle have kontakt til disse borgere i længere tid –

og oftest flere år ud i fremtiden.

De fagprofessionelle vælger for det første at søge råd og vejledning hos Psykiatrifondens telefonrådgiv-

ning i de tilfælde, hvor de har søgt sparring med kolleger og/eller ledere, men stadigvæk har behov for

yderligere rådgivning. Psykiatrifondens rådgivning kan bidrage med en psykologfaglighed, man ikke har i

jobcentret. Herudover kan den bidrage med et andet perspektiv på sagen. Citaterne nedenfor viser ek-

sempler herpå:

”Jeg vil også gerne bruge mine kolleger. Målet for mig er ikke at bruge det hver gang, jeg er usikker. Men

som et sikkerhedsnet, når jeg ikke kan få nok sparring blandt kollegerne."

”Jeg var meget i tvivl om, hvad jeg skulle gøre og havde brug for at tale med nogen, der havde lidt mere

faglig viden. Og for at få noget sparring med en anden indgangsvinkel, end den vi har i jobcentret.”

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)

For det andet søger de fagprofessionelle råd og vejledning hos Psykiatrifonden med henblik på at blive

bekræftet i, at deres tilgang til borgeren ikke forværrer borgerens situation eller potentielt kan skade

borgeren. De fagprofessionelle kan ofte være i tvivl om, hvordan de skal håndtere borgere med psykiske

lidelser, samt hvilke krav de kan tillade sig at stille til vedkommende. De har således behov for at blive i

støttet i den konkrete håndtering. Dette illustreres i nedenstående citater.

”Jeg var bange for, at jeg kunne forværre hendes situation. Om det ville være medårsag til at få hende

genindlagt, hvis jeg pressede på. Jeg kunne med god samvittighed meddele hende, at hun godt kunne delta-

ge. At hvis hun blev syg igen, ville det ikke være på grund af, at jeg pressede hende. Så jeg fik min ryg fri.”

”Jeg var bange for at presse ham til selvmord. Psykiatrifonden bekræftede mig i, at det var rigtig at presse

ham lidt.”

”Det var fordi, jeg var gået i stå. Jeg var bange for, at jeg skadede borgeren mere, end jeg gavnede.”

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)

For det tredje søges rådgivning i de sager, hvor den fagprofessionelle har brug for at blive klædt på til og

forberedt på et specifikt møde med borgeren. Dette eksemplificeres herunder:

”Jeg vidste, at undervejs i praktikken ville hun tvivle på sig selv og ende med at afbryde den. Så jeg ringede

for at være forberedt på denne situation, så jeg kunne sikre fastholdelse.”

”Jeg ringede til Psykiatrifonden forud for min samtale med borgeren for at få en god indgang til sagen. Så

jeg fik sparring omkring, hvordan jeg kunne gribe samtalen an.”

”Jeg skulle forberede mig til en samtale med borgeren med henblik på at finde fleksjob. Det er noget tid

siden, jeg sidst arbejdede med diagnosen (borderline, red.)”

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere er sagssparringerne og den telefoniske rådgivning ofte blevet anvendt som en mulighed for at

drøfte komplekse sager. Det kan være sager, hvor borgeren har mere end én psykisk lidelse, eller sagen

yderligere kompliceres af sociale problemstillinger. I disse sager kan den fagprofessionelle have en ople-

velse af at have forsøgt alt uden nævneværdige fremskridt hos borgeren. En deltager i en sagssparring

påpeger således, at der er behov for rådgivning, når "man

er ved at blive gråhåret".

5.2.3

Fagprofessionelles behov for rådgivning og opkvalificering

De fagprofessionelle er i surveyen blevet spurgt ind til, i hvilket omfang de arbejder med borgere med

psykiske lidelser. Som det fremgår af Figur 7 udgør personer med psykiske lidelser en betydelig del af

respondenternes borgergruppe.

Figur 7: Andel af borgere med psykiske lidelser

50%

40%

30%

20%

10%

Op til 25 %

26 - 50 %

51 - 75 %

Over 75 %

Ved ikke

(Kilde: Rambølls survey blandt fagprofessionelle, oktober 2014, N = 158)

De gennemførte interviews underbygger, at borgere med psykiske lidelser er en stor målgruppe for de

fagprofessionelle. Herudover er det påpeget, at andelen af borgere med psykiske lidelser forventes at

bliver større særligt som konsekvens af reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013. I den forbindelse

påpeger respondenterne, at der fortsat og i stigende grad er behov for Psykiatrifondens rådgivningstil-

bud:

”Med den nye lovgivning sker der en stigning i personer med psykiske diagnoser. Før ville de blive tilkendt

førtidspension, men nu bliver de tilkendt fleksjob. Derfor har vi behov for en masse opkvalificering.”

”Vi får meget mere behov for det (Psykiatrifondens rådgivningstilbud, red). Vi får flere og flere med store

psykiske problemer.”

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)

Men også de respondenter, der ikke har særligt mange borgere med psykiske lidelser giver udtryk for, at

de har et behov for at kunne søge rådgivning:

”Hvis der går lang tid imellem personerne med psykiske

lidelser, så kan man hurtigt glemme, hvordan man bedst muligt skal reagere. Her vil det være godt at

kunne ringe ind, når man ikke får oparbejdet den nødvendige erfaring.”

Som det fremgår af nedenstående Figur 8, angiver størstedelen de fagprofessionelle 1) at have de rette

redskaber til at arbejde med personer med psykiske lidelser, 2) at have de rette forudsætninger for at

vejlede virksomheder om ansættelse og fastholdelse af personer med psykiske lidelser og 3) at have de

rette forudsætninger til at arbejde med problemstillinger knyttet til psykiske lidelser i enten meget høj,

høj eller nogen grad.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 8: De fagprofessionelles forudsætninger for at…

…arbejde med personer med psykiske

lidelser (redskaber hertil)

…vejlede virksomheder om ansættelse og

fastholde af personer med psykiske lidelser

…arbejde med problemstillinger knyttet til

psykiske lidelser

20%

40%

60%

80%

100%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/ikke relevant

(Kilde: Rambølls survey blandt fagprofessionelle, oktober 2014, N=155)

De fagprofessionelle vurderer således, at de overordnet har fine forudsætninger for at arbejde med mål-

gruppen. Men når de skal påpege områder, hvor de har behov for yderligere information, drejer det sig

hovedsageligt om råd og vejledning i forhold til at præsentere den psykiske sårbarhed/lidelse over for

virksomheden, løsninger af eventuelle problemer på arbejdspladsen og forhold knyttet til specifikke lidel-

ser (Figur 12, bilag 2). De typer af psykiske lidelser, som de fagprofessionelle i særlig grad mangler viden

om, er personlighedsforstyrrelser, skizofreni og udviklingsforstyrrelser (

Figur 18

, bilag 2).

Nedenstående Tabel 4 giver en række eksempler på konkrete problemstillinger og behov hos de fagpro-

fessionelle:

Tabel 4: Eksempler på fagprofessionelles problemstillinger og behov

Problemstilling

At være gået i ”hårdknude” i indsatsen over for en

borger. Man har forsøgt alt, men kan ikke komme vide-

re.

Manglende viden omkring hvordan man går til en borger

med en specifik psykisk lidelse, som man ikke har

erfaring med.

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)

Fagprofessionelles behov

Redskaber til at håndtere kommunikationen med borgeren i så-

danne sager.

Mere viden om hvad man kan gøre og hvad det er for nogle borge-

re man har med at gøre, når de har bestemte diagnoser.

Information om lidelsen og hvordan man kan forvente, at en

borger med denne lidelse reagerer. Idéer til, hvordan man skal

gribe samtalen med den type borger an.

5.3

5.3.1

De fagprofessionelles udbytte af rådgivningen

Kurser for fagprofessionelle

Det fremgår af både den gennemførte survey og den løbende tilfredshedsmåling blandt fagprofessionelle,

at der overordnet er stor tilfredshed med de afholdte kurser blandt kursisterne. I den gennemførte sur-

vey blandt fagprofessionelle har 98 pct. af de adspurgte respondenter angivet, at de overordnet er enten

meget tilfredse eller tilfredse med kurserne (

Figur 19

, bilag 2). Nedenfor i Figur 9 fremgår det fra den

løbende tilfredshedsmåling, at knap 90 pct. af de adspurgte kursister har været enten meget tilfredse

eller tilfredse med henholdsvis underviserens forståelse for kursisternes udfordringer og vilkår, undervi-

serens formidling af stoffet samt kurset som helhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 9: De fagprofessionelles tilfredshed med kurserne

Underviserens forståelse for udfordringer og

vilkår

Underviserens formidling af stoffet

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Kurset som helhed

20%

40%

60%

80%

100%

Ved ikke

(Kilde: Rambølls tilfredshedsundersøgelse blandt kursister. N= 322)

Herudover har kursisterne været særligt tilfredse med det faglige niveau på kurserne samt kursernes

anvendelighed i forhold til det daglige arbejde. Det ses, da 90 pct. af respondenterne fra den løbende

tilfredshedsmåling har angivet, at niveauet har været passende (Kilde: Løbende tilfredshedsmåling blandt

fagprofessionelle (kurser)

Figur 26

, bilag 2), og 96 pct. har angivet, at kurset har været anvendeligt i enten meget høj, høj eller no-

gen grad (

Figur 27

, bilag 2).

Kursisternes store tilfredshed med kurserne fremgår ligeledes ved, at langt størstedelen af respondenter-

ne (85 pct.) fra den gennemførte survey enten i meget høj, høj eller nogen grad fremadrettet vil gøre

brug af kurserne (

Figur 16

, bilag 2). Blandt de respondenter, der har svaret, at de i mindre grad eller slet

ikke vil gøre brug af kurserne i fremtiden, skyldes det overordnet, at de bruger deres kolleger i stedet.

Herudover er der et par stykker, der angiver, at de enten ikke har behov for rådgivning, eller at de får

den nødvendige viden fra skriftlige kilder, internettet mm. (Figur 20, bilag 2).

Kursisterne peger selv på, at det særligt er styrket viden, de har fået med hjem fra kurserne (

Figur 21

bilag 2). Herunder hører, at kursisterne oplever at opnå en grundlæggende viden om psykiske lidelser og

håndteringen heraf, som kan virke øjenåbnende i forhold til kursisternes daglige praksis. Herudover er

det påpeget, at det har betydning for udbyttet af kurserne, at der er et vist anvendelsesorienteret og

arbejdsmarkedsrettet perspektiv. I boksen nedenfor fremgår direkte eksempler på kursisternes oplevelse

af udbyttet af kurserne.

"Jeg har været socialrådgiver i 26 år. Kurset i de psykiske lidelser var så helt ekstremt godt. Vi fik en basis

viden om de forskellige lidelser. Hvad skal man tænke, når man skal have folk i job med specifikke lidelser?

Vi fik nogle gode redskaber."

"Jeg fik så mange ahaoplevelser på det kursus. Det er ikke mig, der ikke håndterer det godt nok, men sådan

er det bare med den gruppe."

"Jeg har gjort brug af al den viden, vi fik den dag. Godt forløb. Meget givende. Man kender sygdommene og

får noget ballast. Jeg vil gerne rose kurserne til skyerne. Jeg kender dog andre her fra kommunen, der har

været på kursus med en anden kursusleder, hvor der ikke var det samme arbejdsmarkedsperspektiv. Der

manglede vist en dimension af erhvervserfaringer, hvorfor de har været mindre positive overfor kurset."

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)

Herudover viser det sig, at kursisternes oplevelse af kurserne samt udbyttet kan have betydning for val-

get af at benytte sig af øvrige rådgivningstilbud for Psykiatrifonden. Når de fagprofessionelle er blevet

spurgt om, hvorfor de valgte at gøre brug af tilbuddet om den telefoniske rådgivning eller deltage i sags-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sparring er der eksempler på, at det er de fagprofessionelles positive oplevelse på kurset, der fremhæves

som værende afgørende.

"Jeg havde oplevet to så fantastiske dage. Jeg var så duperet, at jeg endda overvejede psykiatrivejleder-

uddannelsen. Det var afgørende for, at jeg ringede til den telefoniske rådgivning."

"Jeg havde været på Psykiatrifondens kursus, der både var konstruktivt og spækket med erhvervserfaring.

Kursuslederen havde både erhvervsindsigt og teoretisk indsigt. Det var hans erfaring med og indblik i ar-

bejdsmarkedet og arbejdslivet med en psykisk sygdom, der var afgørende. Det var meget anvendelsesorien-

teret. Den oplevelse medførte, at der opstod en tillid fra vores side af, hvorfor jeg senere vælger at bruge

Psykiatrifonden som rådgiver [telefonisk rådgivning, red.]. Det har været afgørende for mig. Hvis kurset

havde været rent teoretisk, så havde jeg nok ladet deres telefonnummer hænge på opslagstavlen."

"Det var udslagsgivende for min deltagelse i sagssparringen, at jeg havde fået rigtig meget viden til kurset

og oplevede, at rådgiveren fra Psykiatrifonden var dygtig."

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)

I forhold til kursernes forbedringspotentialer peger kursisterne overordnet på tre forhold. For det første at

det vil forbedre kursernes arbejdsmarkedsperspektiv, hvis der i højere grad arbejdes med konkrete cases

og erfaringer. For det andet nævnes at der er behov for at forbedre kursusfaciliteterne – herunder for-

plejning, møblement og indeklima. For det tredje efterspørges det, at kurserne i mindre grad består af

oplæg og i højere grad af dialog, opgaver mm. Udover disse tre forhold efterspørges der flere konkrete

redskaber og mindre tidspres. (Se evt.

Figur 28

, bilag 2). Også de gennemførte telefoninterviews under-

bygger efterspørgslen på flere kurser, gerne specifikt målrettet bestemte diagnoser eller områder. Her-

under er der ligeledes efterspurgt kurser målrettet sagsbehandlere. Endelig har én respondent fra de

gennemførte telefoninterviews påpeget, at hun generelt har savnet en mere anvendelsesorienteret viden.

Hun nævner, at det er "fint at få viden om diagnoser, men der mangler hjælp til at omsætte viden til,

hvordan vi reelt håndterer disse borgere i vores dagligdag."

5.3.2

Telefonisk rådgivning til fagprofessionelle

De fagprofessionelle, der har gjort brug af den telefoniske rådgivning, har i overvejende grad været me-

get tilfredse med rådgivningen. Det fremgår af såvel den gennemførte survey og den løbende tilfreds-

hedsmåling blandt fagprofessionelle. I den gennemførte survey blandt fagprofessionelle har samtlige

respondenter angivet, at de overordnet er enten meget tilfredse eller tilfredse med rådgivningen (

Figur

, bilag 2). Nedenfor i Figur 10 fremgår det fra den løbende tilfredshedsmåling, at 97 pct. af de ad-

spurgte respondenter har været enten meget tilfredse eller tilfredse med den telefoniske rådgivning som

helhed. Herudover har samtlige respondenter været enten meget tilfredse eller tilfredse med rådgiverens

faglige indsigt i psykiske lidelser samtidig med, at henholdsvis 97 pct. og 91 pct. har været meget tilfred-

se eller tilfredse med rådgiverens forståelse for den fagprofessionelles behov/situation og rådgiverens

evne til at hjælpe med den konkrete udfordring. Det område, hvor respondenterne har været mindst

tilfredse, har været i forhold til rådgiverens forståelse for virksomhedernes behov – men langt størstede-

len af respondenterne er fortsat meget tilfredse eller tilfredse (82 pct.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 10: De fagprofessionelles tilfredshed med den telefoniske rådgivning

Samlet tilfredshed med den telefoniske

rådgivning

Rådgiverens evne til at hjælpe med den

konkrete udfordring

Meget tilfreds

Tilfreds

Rådgiverens forståelse for virksomhedens behov

Hverken eller

Utilfreds

Rådgiverens forståelse for mit behov/min

situation

Meget utilfreds

Ved ikke

Rådgiverens faglige indsigt i psykiske lidelser

20%

40%

60%

80%

100%

(Kilde: Rambølls tilfredshedsundersøgelse blandt fagprofessionelle. N = 33)

De fagprofessionelles store tilfredshed med den telefoniske rådgivning kan ligeledes ses ved, at hele 91

pct. af de adspurgte respondenter i den løbende tilfredshedsmåling angiver, at de i enten meget høj eller

høj grad vil kontakte Psykiatrifonden i forbindelse med fremtidige rådgivningsbehov (Figur 32, bilag 2).

Langt størstedelen af respondenterne (85 pct.) fra den gennemførte survey vil enten i meget høj, høj

eller nogen grad fremadrettet gøre brug af den telefoniske rådgivning (

Figur 16

, bilag 2). Blandt de re-

spondenter, der har svaret, at de i mindre grad eller slet ikke vil gøre brug af den telefoniske rådgivning i

fremtiden, skyldes det overordnet, at de bruger deres kolleger i stedet. Herudover er der et par stykker,

der angiver, at de enten ikke har behov for rådgivning, at de får den nødvendige viden fra skriftlige kil-

der, internettet mm. eller ikke finder, at telefonisk rådgivning er en egnet rådgivningsform (

Figur 23

, bi-

lag 2).

De fagprofessionelle peger selv på, at det hovedsageligt er styrket sparring om en konkret sag samt styr-

ket viden generelt, som de har fået med fra den telefoniske rådgivning (

Figur 24

, bilag 2). Ved de gen-

nemførte telefoninterviews er de fagprofessionelle, der har gjort brug af telefonisk rådgivning, blevet

spurgt til deres konkrete udbytte af rådgivningen. Her er bl.a. blevet nævnt følgende tre områder:

1. Nye redskaber og fremgangsmåder – særligt i kommunikationen med/om borgeren

De fagprofessionelle giver udtryk for, at de gennem den telefoniske rådgivning har modtaget konkre-

te redskaber til at kunne forbedre kommunikationen med borgeren og andre aktører omkring borge-

ren (fx i forbindelse med rundbordssamtaler, psykiatriske udredninger mv.). Herunder hører at mod-

tage nye redskaber til, hvordan man som fagprofessionel kan håndtere borgere med psykiske lidelser

på en måde, hvorpå der både passes på borgeren og sagsbehandleren, da der kan være tale om me-

get krævende sager. Herudover er de fagprofessionelle blevet vejledt i, hvordan de i højere grad kan

spørge ind til og få uddybet den psykiatriske udredning, således at den fagprofessionelle oplever at

have modtaget den nødvendige information. I den forbindelse har de fagprofessionelle modtaget helt

konkrete eksempler på spørgsmål, som de kan stille, når de ønsker at på uddybet en psykiatrisk ud-

redning.

Psykiatrifondens rådgivning bliver rost for evnen til at opstille meget konkrete og lavpraktiske red-

skaber eller fremgangsmåder, hvilket bl.a. fremgår af følgende eksempel:

"Jeg fremlagde casen, og

så fik jeg nogle præcise råd til, hvordan jeg kunne styre samtalen med borgeren. Han (rådgiveren,

red.) kunne – uden at kende borgeren – stille meget præcise forudsigelser op for, hvilke indvendinger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og kommentarer, hun ville komme med. Han gav mig derfor råd til, hvad min rolle skulle være. Alt fra

indhold i samtalen til mit generelle engagement."

2. Ny viden, nye vinkler og et psykologfagligt perspektiv

Den telefoniske rådgivning har ifølge de fagprofessionelle bidraget med ny viden om konkrete diagno-

ser, således at der er opnået en øget faglig indsigt på området. Hertil hører, at det har været muligt

for de fagprofessionelle at modtage forklaringer på, hvorfor borgere med bestemte diagnoser har et

bestemt reaktionsmønster, samt hvordan det kan være både hensigtsmæssigt og uhensigtsmæssigt

at håndtere vedkommende. Herved opbygges den nødvendige forståelse hos den fagprofessionelle,

hvilket bidrager til, at den fagprofessionelle i højere grad kan forberede sig på at møde borgeren hen-

sigtsmæssigt. Herudover fremhæves det som særligt givtigt at få inddraget et psykologfagligt per-

spektiv på sagerne. Det er således oplevelsen, at rådgivningen hos Psykiatrifonden har kunnet bidra-

ge med en tilgang og en viden, der ikke normalt er tilgængelig i jobcentrene.

Det har været et gennemgående tema for de fagprofessionelle, at de har været usikre på, i hvilken

grad de har kunnet stille krav til personer med psykiske lidelser og i den forbindelse har været be-

kymrede for at gøre skade på borgeren ved at stille for høje krav. Her har det for flere respondenter

været udbytterigt at modtage beskeden fra Psykiatrifonden om, at man generelt gerne må stille krav

– og faktisk gerne skal stille krav:

"For mig har det været en øjenåbner, hvordan jeg håndterer en

person med psykiske lidelser, der er ved at bakke ud, uden at presse dem. Jeg kan faktisk gå længe-

re, end jeg havde forestillet mig. Jeg har før været bekymret for at presse folk udover kanten."

3. Tryghed, støtte og sikkerhed

De fagprofessionelle giver udtryk for, at de oplever en øget tryghed eller sikkerhed ved at have Psy-

kiatrifondens ekspertrådgivning i baghånden. Rådgivningen omtales i den forbindelse som en form for

livline eller sikkerhedsnet. Som nævnt ovenfor har de fagprofessionelle gennemgående været usikre

på, i hvilken grad de har kunnet stille krav til borgere med psykiske lidelser. De fagprofessionelle gi-

ver derfor udtryk for at opleve en stor støtte og sikkerhed ved muligheden for at få enten bekræftet

eller afvist, at den hidtidige og/eller planlagte tilgang til borgeren er den rigtige. Hertil kommer såle-

des, at de fagprofessionelle oplever at kunne fremstå mere sikkert og roligt overfor borgeren, når de

har modtaget Psykiatrifondens bekræftelse af, at de gør det rigtige – eller har modtaget nye redska-

ber eller fremgangsmåder, som de kan tage i brug overfor borgeren.

Ved de gennemførte telefoninterviews har et overvejende flertal af de fagprofessionelle givet udtryk for,

at sagssparringen har bidraget til at føre sagen et skridt videre – eksempelvis ved grundet en ny udred-

ning, bedre kommunikation med borgere, flere rundbordssamtaler etc. Det er afgørende at holde sig for

øje, at der oftest er tale om meget komplekse og tunge sager, hvorfor bare små fremskridt i sagens for-

løb må anses som værende udtryk for en succesoplevelse. I nedenstående boks fremgår konkrete ek-

sempler på, hvorledes den telefoniske rådgivning har kunnet bidrage til at rykke sager et skridt videre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EKSEMPEL 1:

Borgeren har været igennem en psykiatrisk udredning, hvor konklusionen var 'uspecificeret personlighedsforstyrrel-

se'. Som følge af den telefoniske rådgivning tog den fagprofessionelle kontakt til den læge/psykiater, der havde

udarbejdet den psykiatriske udredning for at få uddybet, hvad der lå til grund for konklusionen. Ud fra de oplysnin-

ger, som den fagprofessionelle modtog fra lægen/psykiateren, er borgeren i langt højere grad blevet udredt. Herud-

fra har det været muligt at komme frem til beslutningen om, at sagen skulle videre til rehabiliteringsteamet, der

efterfølgende har bevilget borgeren førtidspension. Den fagprofessionelle oplever selv, at der er tale om en god

udgang på en sag, der ellers var gået lidt i hårdknude.

EKSEMPEL 2:

Borgeren har gennem 14 år forsøgt at komme i fleksjob men uden held. Borgeren lider af forskellige personligheds-

forstyrrelser og er meget ængstelig, emotionel ustabil og dependent. Mønstret plejer at være, at borgeren selv afbry-

der praktikken, da vedkommende tvivler for meget på sig selv. Den fagprofessionelle tog kontakt til Psykiatrifonden

med ønsket om at være forberedt på situationen og forsøge at sikre fastholdelse i praktikken. Ud fra samtalen med

Psykiatrifondens rådgiver var den fagprofessionelle i stand til at forberede borgeren på, hvad hun kunne komme ud

for i praktikken, og hvordan hun skulle håndtere det. Borgeren er nu ansat i fleksjob i samme virksomhed. Hun kan

fortsat føle sig usikker, men hun er blevet mere tryg ved de symptomer, der tidligere har fået hende til at afbryde

praktikforløb.

EKSEMPEL 3:

Den fagprofessionelle bliver kontaktet af en virksomhed, der har en borger med psykiske lidelser i fleksjob. Virksom-

heden oplever udfordringer i relation til, at borgeren udviser en upassende adfærd overfor kunderne, hvorfor de

ønsker at afslutte fleksjobansættelsen. Den fagprofessionelle tilbyder at tage en samtale med borgeren. Forud for

denne samtale kontakter den fagprofessionelle Psykiatrifonden med henblik på at blive klædt på til samtalen. Ud fra

rådgivningen modtog den fagprofessionelle viden om, hvordan borgeren ville reagere og hvorfor. Den fagprofessio-

nelle oplevede herved at opnå en større forståelse for borgerens situation, der resulterede i, at den fagprofessionelle

gik til samtalen med en større tryghed og sikkerhed i forhold til at kunne håndtere og hjælpe borgeren. Situationen

blev løst ud fra samtalen med borgeren, der kunne blive på virksomheden ansættelsen ud (tidsbegrænset stilling).

Herefter har borgeren fået et nyt arbejde fortsat med kunderelation. Den fagprofessionelle oplever, at borgeren har

gået gode redskaber og indsigt i egen situation.

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)

To af de interviewede fagprofessionelle har ikke oplevet, at den telefoniske rådgivning har bidraget til at

rykke den pågældende sag, men de har derimod været i stand til at anvende rådgivningen i forhold til

andre borgere.

De fagprofessionelle er således meget tilfredse med og positive overfor den telefoniske rådgivning, som

Psykiatrifonden tilbyder.

Som nævnt i kapitel 3 er den telefoniske rådgivning kun blevet benyttet af 44 fagprofessionelle. En for-

klaring herpå kan være, at de fagprofessionelle i høj grad også gør brug af hinanden som kolleger til at

opnå den nødvendige sparring i svære og komplekse sager. I forbindelse med et telefoninterview har en

fagprofessionel gjort opmærksom på følgende: "Jeg

har delt ud af den rådgivning, jeg fik fra Psykiatri-

fonden, hvorfor mine kolleger ikke nødvendigvis ringer ind om den samme problematik."

Herved kan

kollegasparringen bidrage til, at færre fagprofessionelle henvender sig til Psykiatrifonden, da den enkelte

fagprofessionelle vil sprede egne erfaringer fra rådgivningen til de øvrige kollegaer. Udbyttet af den råd-

givning, som de fagprofessionelle modtager, kan således meget vel være blevet spredt til flere fagprofes-

sionelle, der arbejder med målgruppen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I fremadrettet perspektiv nævnes det, at der er behov for en større synlighed omkring rådgivningsmulig-

heden. Herudover er der forslag om, at Psykiatrifonden gerne må udarbejde og udsende mere informati-

onsmateriale på område. Eksempelvis i form af pjecer med lovgivningsmæssige informationer, best prac-

tice-kataloger eller lignende. De fagprofessionelle påpeger, at det er vigtigt med den fremadrettede syn-

lighed, at det tager tid at udbrede kendskabet – og herefter tager det igen tid, førend rådgivningsmulig-

heden indarbejdes i den fagprofessionelles praksis. Det er således en vigtig pointe, at resultaterne fra

evalueringen af rådgivningsindsatsen skal ses i lyset af den begrænsede tid, der har været til at opbygge

kendskab til indsatsen og justere tilbuddene efter de konkrete behov.

De fagprofessionelle ønsker, at rådgivningen skal bevare kombinationen af den psykologfaglige viden og

det arbejdsmarkedsrettede perspektiv, som er afgørende for udbyttet af rådgivningen.

Det er nærliggende at overveje hvorvidt den begrænsede anvendelse af den telefoniske rådgivning blandt

fagprofessionelle (og virksomheder) er det udtryk for, at behovet herfor tilsvarende er begrænset. Det er

imidlertid på baggrund af evalueringen vores vurdering, at billedet er mere nuanceret:



Flere fagprofessionelle omtaler, at de har brugt den telefoniske rådgivning, når de følte, at de var

gået helt i stå med en sag, og hverken leder, kolleger eller andre kunne hjælpe dem videre. Samtidig

er der som beskrevet ovenfor en særdeles høj tilfredshed med den telefoniske rådgivning og hele 85

pct. forventer i meget høj, i høj eller i nogen grad at gøre brug af den telefoniske rådgivning frem-

over. Alt i alt ser det således ud til, at den telefoniske rådgivning udfylder rollen som specialist-

vejledning i komplekse sager, en form for "sidste livline" for de fagprofessionelle, som arbejder med

borgere med psykiske lidelser, og som oplever at have udtømt alle andre rådgivningsmuligheder. En

fagprofessionel udtrykker det på følgende måde:

"Jeg håber meget, at rådgivningen fortætter. Selvom rådgivningen måske ikke er brugt lige så meget, som

man kunne forvente, så er der virkelig behov for den i de situationer, hvor rådgivningen er søgt. Så når

behovet opstår, er der virkelig et behov, som det kan være svært at få dækket andre steder. Vi som fagpro-

fessionelle har virkelig behov for en sparringspartner."

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)



Selvom der således kan være tale om

få

sager, er det samtidig sager der har en

kompleksitet

der for-

drer tid og ressourcer i kommunerne. Kan specialist-rådgivningen derfor støtte kommunerne i at løse

eller bringe sådan sager ”videre”, er det potentielt et værdifuldt udkomme af tilbuddene.

Dels er det vores vurdering, at de forskellige tilbud skal ses som en helhed: Kurserne sikrer en basal

opmærksomhed og kompetencer blandt de fagprofessionelle på feltet, sagssparringsseancerne klæder

kernemedarbejderne på og sikrer sparring på konkrete og komplekse sager, mens telefonrådgivning

er det specialiserede tilbud for de yderst komplekse sager, hvor man er ”kørt fast” og har brug for en

ekstern hånd. Samtidig benyttes telefonrådgivningen i højere grad af medarbejdere der har kendskab

til Psykiatrifonden fra kurser og sagssparringsseancer.

Overordnet peger evalueringen således på, at den telefoniske rådgivning som tilbud til de fagprofessio-

nelle har værdi, men at dimensioneringen og den konkrete udformning af tilbuddet bør ske ud fra en

helhedsbetragtning (se også afsnittet Hovedkonklusioner).

5.3.3

Kommunale sagssparringer

Som det fremgår af både den gennemførte survey blandt fagprofessionelle og telefoninterviewene med

samme er der gennemgående en høj tilfredshed med de kommunale sagssparringer. I Figur 11 nedenfor

ses det, at hele 59 pct.

i surveyen svarer, at de overordnet er meget tilfredse og 41 pct.

svarer at de

19 19

N = 27.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er tilfredse med sagssparringen. Figur 12 viser, at 78 pct.

i meget høj grad eller i høj grad oplevede, at

sagssparringen bidrog med viden, tilgange eller lignende, som den fagprofessionelle oplever at kunne

bruge i sit arbejde

Figur 11: Overordnet tilfredshed med sagssparringen

Figur 12: I hvilken grad sagssparringen bidrog

med viden, tilgange e. lign., som den fagprofessio-

nelle kan bruge i sit arbejde

70%

59%

60%

50%

41%

40%

30%

20%

10%

Meget tilfreds

Tilfreds

Hverken/eller

70%

60%

50%

52%

40%

30%

20%

10%

Utilfreds

26%

22%

Meget

utilfreds

I meget

høj grad

I høj

grad

I nogen I mindre Slet ikke

Ved

grad

ikke/ikke

relevant

(Kilde: Rambølls survey blandt fagprofessionelle, oktober 2014. N=27)

Når det kommer til det konkrete udbytte af sagssparringerne, viser Figur 13, at deltagerne især har fået

styrket sparring om konkret sag (81 pct.) og styrket viden (78 pct.). Kun 7 pct. har fået styrket deres

netværk.

Figur 13: Udbytte af sagssparring

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Styrket

viden

Styrket

netværk

Styrket

sparring om

konkret sag

Andet:

78%

81%

(Kilde: Rambølls survey fagprofessionelle, oktober 2014. N=27)

I telefoninterviewene med deltagere i de kommunale sagssparringer gives også i langt de fleste tilfælde

en meget positiv bedømmelse af disse sessioner, og der nævnes følgende forskellige former for udbytte:



Inspiration og handleanvisninger ift. konkrete sager

20 20

21 21

N = 27.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Større viden om forskellige diagnoser og deres konsekvenser

Inspiration ift. tilgangen til borgere med psykiske lidelser – særligt balancen mellem at rumme bor-

gernes lidelser og samtidig turde stille krav til borgerne

Generelle værktøjer til at arbejde med borgere med psykiske lidelser

Feedback på den eksisterende praksis omkring borgere med psykiske lidelser herunder bekræftelse i,

at man allerede gør meget af det rigtige

I tekstboksen neden for eksemplificeres deltagernes udbytte med citater.

Vi fik nogle super gode redskaber. Og for mig har det givet rigtig meget, at det handlede om vores egne

borgere. At det ikke var en person på papir, som man ikke kan forholde sig til.

De [borgerne] forsøger at undvige, og der kan man godt være for hurtig til at dømme: ”Nå, de er dovne”,

men nej det er jo et tegn på usikkerhed og angst. Dette følger med næsten alle psykiske diagnoser, og det

betyder at de [borgerne] trækker sig. Det var en ’aha-oplevelse’ for mig.

Vi har meget erfaring, så ikke på den måde noget nyt – men rigtig godt med en udefra, der kunne bringe

nye perspektiver på banen. Folk gik derfra med en følelse af: "Det var fandeme godt at få en ny vinkel på".

Både i forhold til den konkrete sag men også psykolog-vinklen.

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)

Samlet set ser det således ud til, at sagssparringerne bl.a. kan påvirke de fagprofessionelles praksis i

retning af at anlægge et mere nuanceret perspektiv på borgerne samt give de fagprofessionelle nogle

flere værktøjer at trække på i deres daglige arbejde. Endelig kan sagssparringerne give de fagprofessio-

nelle helt konkrete handleanvisninger ift. sager, som de aktuelt sidder med, hvilken kan udgøre en vigtig

løftestang for at skabe progression i borgerens sag.

Enkelte fagprofessionelle giver i telefoninterviewene dog også udtryk for, at sagssparringerne ikke gav

dem det ønskede udbytte, hvilket eksemplificeres i følgende tekstboks:

Det var mere mæglende, end det var rådgivende. Vi får ikke rigtig noget feedback, jeg kan tage med hjem

og prøve af. "Det er forskelligt fra sag til sag". Jeg har brug for: "Har du prøvet det her?" "Hvad har du

gjort?" "Hvordan virkede det?" "Hvorfor tror du ikke, det virkede?" Giv mig noget brugbart jeg kan prøve af!

[som forberedelse til sagsgennemgangen, havde Psykiatrifonden fremsendt en skabelon, som sagsbehand-

lerne skulle fremlægge en case på baggrund af]. "Dette gav ikke rigtig mening, for skabelonen er bygget

anderledes op i forhold til, hvordan vi plejer at håndtere sager. Derfor blev der ikke rigtigt taget udgangs-

punkt i vores konkrete sager til sagssparringen."

(Kilde: Telefoninterviews med fagprofessionelle)

Den samlet set meget positive vurdering af sagssparringerne passer fint med, at kun 10 pct.

af delta-

gerne i surveyen med de fagprofessionelle svarer, at de i mindre grad eller slet ikke kunne forestille sig

at gøre brug af dette tilbud fremover.

N = 155.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ud fra interviewene med de fagprofessionelle, som har deltaget i sagssparringer, vurderer vi, at følgende

faktorer er afgørende for udbyttet af sagssparringerne:



De fagprofessionelles forberedelse

Det er helt centralt, at de fagprofessionelle rent faktisk oplever et behov for sagssparringen, samt at

de har forberedt sig til sagssparringen på en måde, som både giver mening for dem selv, og som gør

dem klar til at få noget ud af rådgivningen. Dette kan fx understøttes ved, at de fagprofessionelles

leder og rådgiveren fra Psykiatrifonden tager en telefonisk drøftelse forud for sagssparringen, så der

kan forventningsafstemmes om, hvordan sessionen skal forløbe, og hvordan de fagprofessionelle

bedst muligt kan forberede sig.



Tilpasning af rådgivningen til de fagprofessionelles arbejdskontekst

En anden vigtig faktor er, at den rådgivning der gives under sagssparringen er tilpasset den kontekst,

som de fagprofessionelle arbejder inden for. Eksempelvis

Det er bestemt

ikke

et krav, at rådgiveren fra Psykiatrifonden er ekspert på beskæftigelsesområdet,

men det er vigtigt, at vedkommende forstår den situation, som de fagprofessionelle står i med bor-

gerne, fx at de på relativt kort tid forventes at sende borgeren ud i en form for tilbud.



Konkrete handlingsanvisninger

Det er tydeligt, at sagssparringernes vigtigste funktion er at rådgive de fagprofessionelle omkring de

konkrete udfordringer, de sidder med, og derfor er det meget vigtigt, at sagssparringen indeholder

konkrete handlingsanvisninger og ikke hovedsageligt er et generelt/teoretisk oplæg.



Ekspertrolle suppleret af facilitatorrolle

Som nævnt i forrige punkt er det vigtigt, at rådgiveren som ekspert leverer konkrete handleanvisnin-

ger, og dette fylder også meget i de positive tilkendegivelser omkring sagssparringerne. Rambølls ob-

servation af sagssparringer viste dog også, at det bidrog på frugtbar vis til de fagprofessionelles dis-

kussion og gensidige erkendelse omkring de gennemgåede sager, når rådgiveren fra Psykiatrifonden

ikke bare gav råd, men også faciliterede diskussionen mellem de fagprofessionelle.



Formidlingsmæssig gennemslagskraft

Endelig er det vigtigt, at rådgiveren fra Psykiatrifonden, der gennemfører sagssparringen, udviser

gennemslagskraft og er i stand til på konstruktiv vis at udfordre de fagprofessionelle.

Rambølls vurdering er, at Psykiatrifondens sagssparringer i ret høj grad har levet op til ovenstående krav

til at skabe udbytterige sagssparringer. Dog har nogle telefoninterviews peget på, at rådgiveren fra Psy-

kiatrifonden i visse tilfælde kunne have leveret lidt større gennemslagskraft og faglig pondus. Desuden

lader koordineringen med jobcentret i en del tilfælde til ikke at have været tilstrækkelig, hvilket skabte

bl.a. uklare forventninger og/eller mindre hensigtsmæssig forberedelse hos de fagprofessionelle.

I telefoninterviewene nævner deltagerne også en række forbedringspotentialer for de kommunale sags-

sparringer:



Mulighed for opfølgende sagssparringer

Flere nævner, at det ville være en stor fordel, hvis man kunne bestille flere sagssparringer, når beho-

vet opstod igen evt. som behov for opfølgning på de samme sager, som blev gennemgået under den

første sagssparring.



Bedre forberedt rådgiver

Der findes et klart forbedringspotentiale i, at rådgiveren fra Psykiatrifonden møder op til sagssparrin-

gen velforberedt ikke bare på de faglige temaer, men også på de konkrete sager, som de fagprofes-

sionelle ønsker at gennemgå. En måde at sikre dette på kunne være, at rådgiveren fik tilsendt sager-

ne på forhånd, så vedkommende ikke var henvist til at få dem præsenteret i ultrakort form under

selve sagssparringen eller skimme dem i en pause.



Mere ekspertrådgivning og konkrete handlingsanvisninger

Et gennemgående træk ved de sagssparringer, hvor de fagprofessionelle i mindre grad har været til-

fredse med sessionen, er, at rådgiveren i lidt for høj grad har lagt op til diskussion mellem de fagpro-

fessionelle på bekostning af at give konkrete handlingsanvisninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Henvisning til øvrige rådgivningstilbud

Ud fra Rambølls observation af sagssparringer stod det klart, at sagssparringerne kunne gøres endnu

mere effektfulde, hvis rådgiveren i højere grad henviste til de Psykiatrifondens forskellige tilbud, sær-

ligt den telefoniske rådgivning til hhv. fagprofessionelle og virksomheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 1: DATAGRUNDLAG

Datagrundlaget for evalueringsrapporten består af en række tilfredshedsundersøgelser, en survey med de

fagprofessionelle, der beskæftiger sig med fleksjob, interviews med virksomheder og fagprofessionelle,

der har benyttet sig af et eller flere af tilbuddene samt to observationer af sagssparringer med efterføl-

gende fokusgruppeinterviews. Nedenfor vil først datagrundlaget i tilfredshedsundersøgelserne og survey-

en præsenteres, hvorefter samtlige figurer, der henvises til igennem rapporten, præsenteres i bilag 2.

Spørgeskemaer til survey og tilfredshedsundersøgelser præsenteres i bilag 3-6 og sidst præsenteres in-

terviewguides i bilag 7.

Til alle virksomheder og fagprofessionelle, der har benyttet sig af Psykiatrifondens telefoniske rådgivning

samt til fagprofessionelle, der har deltaget på Psykiatrifondens kurser, er distribueret en tilfredshedsun-

dersøgelse

. Her er de blevet spurgt om kendskabet til, tilfredsheden med og udbyttet af tilbuddet, lige-

som de, der har benyttet telefonisk rådgivning, er blevet spurgt ind til formålet med henvendelsen og

indholdet i rådgivningen. Af tabellen nedenfor fremgår det, hvor mange tilfredshedsundersøgelsen er

distribueret til samt andelen af besvarelser.

Tabel 5: Distribution og besvarelse af tilfredshedsundersøgelse

Telefonisk rådgivning, virksomheder

Telefonisk rådgivning, fagprofessionelle

Kursusdeltagere

Distribueret til

414

Besvarelser (n)

322

Besvarelser (pct.)

NB: Data fra tilfredshedsmålingerne er trukket den 20. oktober 2014. Der er siden da blevet planlagt og gennemført yderligere kurser

og den telefoniske rådgivning er ligeledes benyttet efterfølgende.

Derudover er der udsendt et spørgeskema til i alt 377 fagprofessionelle vedrørende deres kendskab til,

anvendelse af og behov for Psykiatrifondens rådgivningstilbud samt spørgsmål til, hvordan Psykiatrifon-

den med fordel kan udvikle deres rådgivningstilbud. Heraf var 40 uden for målgruppen. Som det fremgår

af tabellen nedenfor, er spørgeskemaet gennemført med en svarprocent på 53,4.

Tabel 6: afrapportering af stikprøve og svarprocent

Pct. af nettostik-

prøve

Stikprøve

Udenfor målgruppe

377

337

152

180

157

100

45,1

1,5

53,4

46,6

NETTOSTIKPRØVE

Ikke gennemført

Ufuldstændig

Gennemført

SVAR

FRAFALD

Respondenternes arbejdsfunktion fordeler sig som vist nedenfor.

Der er udsendt tilfredshedsskemaer fra februar 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 14: Respondenternes arbejdsfunktion

Fleksjobambassadør, fuldtid

Fleksjobambassadør, deltid

Leder

Sagsbehandler

Virksomhedskonsulent

Anden funktion

(N=185)

10% 20% 30% 40% 50% 60%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 2: SUPPLERENDE FIGURER

Kilde: Rambølls survey med fagprofessionelle

Figur 15: Kendskab til Psykiatrifondens rådgivningstilbud

100%

80%

60%

40%

20%

(N=158)

Nej

Figur 16: Fremadrettet anvendelse af Psykiatrifondens rådgivningstilbud

…sagssparring

I meget høj grad

I høj grad

…telefonisk rådgivning

I nogen grad

I mindre grad

…2-dages kursus

Slet ikke

Ved ikke/ikke relevant

20%

40%

60%

80%

100%

(N=155)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 17: Områder, hvor de fagprofessionelle særligt mangler information

Lovgivning/ansættelsesvilkår

Arbejdsopgaver og skånehensyn

Samspil med kolleger

Råd og vejledning ift., hvordan jeg bedst præsenterer den…

Den svære samtale med en borger

Løsning af eventuelle problemer på arbejdspladsen

Viden om, hvilke opgaver en ansat med psykiske lidelser…

Forhold knyttet til specifikke psykiske lidelser

Hvordan man sikrer det rette match mellem den enkelte…

Sygefravær

Mangler ikke information eller rådgivningsmuligheder

Andet

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Figur 18: Typer af psykiske lidelser eller problemstillinger, som de fagprofessionelle mangler viden om

Angst og fobier

Personlighedsforstyrrelser og skizofreni

Stress

Depression

Udviklingsforstyrrelser (fx ADHD, Aspergers syndrom,

autisme)

Nej, der er ingen specifikke psykiske lidelser, som jeg savner

viden om ift. mit arbejde

Andet

10%

15%

20%

25%

30%

Figur 19: Overordnet tilfredshed med 2-dages kursus

60%

50%

40%

30%

20%

10%

(N=92)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 20: Årsager til, at man ikke ønsker at benytte 2-dages kursus fremadrettet

Bruger kolleger til sparring

Har ikke behov for rådgivning

Vuderer ikke, at psykiatrifonden har tilstrækkelig faglig…

Får dækket mine rådgivningsbehov af Specialfunktionen…

Får dækket mine rådgivningsbehov af andre…

Får den viden jeg har brug for fra skriftlige kilder,…

Andre årsager:

(N=17)

10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50%

Figur 21: Udbytte af 2-dages kursus

100%

80%

60%

40%

20%

Styrket

viden

Styrket

netværk

Styrket

sparring om

konkret sag

Andet:

(N= 27)

Figur 22: Overordnet tilfredshed med telefonrådgivning

60%

50%

40%

30%

20%

10%

(N=19)

Figur 23: Årsager til, at man ikke ønsker at benytte telefonisk rådgivning fremadrettet

Bruger kolleger til sparring

Har ikke behov for rådgivning

Vuderer ikke, at psykiatrifonden har tilstrækkelig faglig…

Mener ikke telefonisk rådgivning er en egnet…

Får dækket mine rådgivningsbehov af Specialfunktionen…

Får dækket mine rådgivningsbehov af andre…

Får den viden jeg har brug for fra skriftlige kilder,…

Andre årsager:

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(N=19)

Figur 24: Udbytte af telefonisk rådgivning

80%

60%

40%

20%

Styrket viden

Styrket

Henvisninger

sparring om

eller

konkret sag kontakter til

andre aktører

Andet:

(N 20)

Kilde: Løbende tilfredshedsmåling blandt virksomheder

Figur 25: Formålet med henvendelsen

Andet

Fastholdelse af fleksjobber/medarbejder

Ansættelse af fleksjobber

(N=17)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kilde: Løbende tilfredshedsmåling blandt fagprofessionelle (kurser)

Figur 26: Vurdering af kursets faglige niveau

100%

80%

Ved ikke

60%

40%

20%

(N=22)

For lavt

Passende

For højt

Figur 27: Vurdering af kursets anvendelighed i det daglige arbejde

100%

80%

60%

40%

20%

(N=22)

Ved ikke

Slet ikke

I mindre grad

I nogen grad

Figur 28: Kursisternes forslag til forbedringer

Bruge rigtige cases/erfaringer (få…

Faciliteter var for dårlige (forplejning møbler, indeklima)

Mindre oplæg, mere dialog, opgaver mm.

For tidspresset

Flere konkrete redskaber

Mere arbejde med motivation

For lavt niveau/for erfaringsbaseret

Sagssparring fyldte for meget

Der bør komme opfølgning

(N=22)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kilde: Løbende tilfredshedsmåling blandt fagprofessionelle (telefonisk rådgivning)

Figur 29: Hvorfra har du kendskab til rådgivningstilbuddet?

Oplæg på konferencer og lignende

Kolleger

Materiale fra Psykiatrifonden

Fra Psykiatrifondens kurser

Internettet (fx Google)

Aviser

Tidsskrifter

(N=33)

Figur 30: Indhold i rådgivningen

Forhold knyttet til specifikke psykiske lidelser

Andet

Løsning af problemer på arbejdspladsen

Generelt om psykiske lidelser

Arbejdsopgaver og skånehensyn

Lovgivning/ansættelsesvilkår

Samspil med kolleger

Sygefravær

(N=33)

Figur 31: Formålet med henvendelsen

Konkret sag

Generel viden

Andet

(N=33)

100

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 32: I hvilken grad vil du benytte rådgivningstilbuddet fremadrettet?

100%

80%

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj

grad

60%

40%

20%

(N=33)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 3: SPØRGESKEMA TIL FAGPROFESSIONELLE

Baggrundsoplysninger

1. Hvad er din jobfunktion?

(1)



Fleksjobambassadør, fuldtid

(2)

(3)

(5)

(6)

(7)



Fleksjobambassadør, deltid

Leder

(spring til afslutning)

Sagsbehandler

Virksomhedskonsulent

Anden funktion. Hvilken:__________

(spring til afslutning)

2. Hvor stor en andel af dine sager omfatter borgere med psykiske lidelser?

(1)



Op til 25 %

(2)

(3)

(4)

(5)



26 – 50 %

51 – 75 %

Over 75 %

Ved ikke

Kendskab til og anvendelse af rådgivningstilbud

3. Er du bekendt med muligheden for som fagperson at få rådgivning og støtte fra Psykiatrifonden i forhold til ansættelse

og fastholdelse af personer med psykiske lidelser i fleksjob?

(1)



(2)



Nej

(spring til spørgsmål 19: "Kan du fremover forestille dig…")

Kendskab til og anvendelse af 2-dagskursus til fleksjobambassadører fra Psykiatrifonden

4. Kender du, og har du gjort brug af 2-dagskursus til fleksjobambassadører fra Psykiatrifonden?

(1)



Har anvendt

(2)

(3)

(4)



Kender men har ikke anvendt

(spring til spørgsmål 9: "Kender du, og har du gjort brug af telefonisk rådgivning…")

Kender ikke

(spring til spørgsmål 9: "Kender du, og har du gjort brug af telefonisk rådgivning…")

Ved ikke

(spring til spørgsmål 9: "Kender du, og har du gjort brug af telefonisk rådgivning…")

5. I hvor høj grad har 2-dagskurset til fleksjobambassadører bidraget med viden, tilgange e. lign., som du kan anvende i

dit arbejde?

(1)



I meget høj grad

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/ikke relevant

6. Hvad var dit udbytte af 2-dagskurset til fleksjobambassadører? Sæt gerne flere krydser.

(1)



Styrket viden

(2)

(3)

(4)



Styrket netværk

Styrket sparring om konkret sag

Andet__________

7. Hvor tilfreds er du overodnet med 2-dagskurset til fleksjobambassadører?

(1)



Meget tilfreds

(2)

(3)

(4)

(5)



Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

8. Hvad kan efter din mening gøre 2-dagskurset til fleksjobambassadører bedre?

____________________________________________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

____________________________________________________________________________________________________

Kendskab til og anvendelse af telefonisk rådgivning fra Psykiatrifonden

9. Kender du, og har du gjort brug af telefonisk rådgivning fra Psykiatrifonden?

(1)



Har anvendt

(2)

(3)

(4)



Kender men har ikke anvendt

(spring til spørgsmål 14: "Kender du, og har du gjort brug af sagssparring…")

Kender ikke

(spring til spørgsmål 14: "Kender du, og har du gjort brug af sagssparring…")

Ved ikke

(spring til spørgsmål 14: "Kender du, og har du gjort brug af sagssparring…")

10. I hvor høj grad har den telefoniske rådgivning bidraget med viden, tilgange e. lign., som du kan anvende i dit arbej-

de?

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/ikke relevant

11. Hvad var dit udbytte af den telefoniske rådgivning?

Sæt gerne flere krydser.

(1)



Styrket viden

(2)

(3)

(4)



Henvisninger eller kontakter til andre aktører

Styrket sparring om konkret sag

Andet__________

12. Hvor tilfreds var du overodnet med den telefoniske rådgivning?

(1)



Meget tilfreds

(2)

(3)

(4)

(5)



Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

13. Hvad kan efter din mening gøre den telefoniske rådgivning bedre?

____________________________________________________________________________________________________

Kendskab til og anvendelse af sagssparring på komplicerede sager fra Psykiatrifonden

(Ved sagssparring forstås, at du har deltaget i et møde på din arbejdsplads, hvor der er drøftet konkrete sager med en rådgiver fra

Psykiatrifonden).

14. Kender du, og har du gjort brug af sagssparring på komplicerede sager fra Psykiatrifonden?

(1)



Har anvendt

(2)

(3)

(4)



Kender men har ikke anvendt

(spring til spørgsmål 19: "Kan du fremover forstille …")

Kender ikke

(spring til spørgsmål 19: "Kan du fremover forstille …")

Ved ikke

(spring til spørgsmål 19: "Kan du fremover forstille …")

15. I hvor høj grad har sagsparring på komplicerede sager bidraget med viden, tilgange e. lign., som du kan anvende i dit

arbejde?

(1)



I meget høj grad

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



I høj grad

I nogen grad

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/ikke relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16. Hvad var dit udbytte af sagssparringenpå komplicerede sager?

Sæt gerne flere krydser.

(1)



Styrket viden

(2)

(3)

(4)



Styrket netværk

Styrket sparring om konkret sag

Andet__________

17. Hvor tilfreds er du overordnet med sagssparringen på komplicerede sager?

(1)



Meget tilfreds

(2)

(3)

(4)

(5)



Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

18. Hvad kan efter din mening gøre sagssparringen på komplicerede sager bedre?

____________________________________________________________________________________________________

Fremtidig anvendelse af Psykiatrifondens rådgivningstilbud

19. Kan du fremover forestille dig at gøre brug af 2-dagskursus til fleksjobambassadører?

(1)



I meget høj grad

(spring til spørgsmål 21: "Kan du fremover…")

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



I høj grad

(spring til spørgsmål 21: "Kan du fremover…")

I nogen grad

(spring til spørgsmål 21: "Kan du fremover…")

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/ikke relevant

(spring til spørgsmål 21: "Kan du fremover…")

20. Hvad er baggrunden for, at du ikke eller i mindre grad ønsker at gøre brug af ét eller flere af Psykiatrifondens tilbud?

Sæt gerne flere krydser.

(1)



Bruger kolleger til sparring

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)



Har ikke behov for rådgivning

Vurderer ikke, at Psykiatrifonden har tilstrækkelig faglig indsigt til at rådgive om de relevante problemstillinger

Får dækket mine rådgivningsbehov af Specialfunktionen Job og Handicap

Får dækket mine rådgivningsbehov af andre organisationer (Dansk Handicap Forbund, SIND og lignende)

Får den viden jeg har brug for fra skriftlige kilder, internettet m.m.

Andre årsager. Hvad:

21. Kan du fremover forestille dig at gøre brug af telefonisk rådgivning?

(1)



I meget høj grad

(spring til spørgsmål 23: "Kan du fremover…")

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



I høj grad

(spring til spørgsmål 23: "Kan du fremover…")

I nogen grad

(spring til spørgsmål 23: "Kan du fremover…")

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/ikke relevant

(spring til spørgsmål 23: "Kan du fremover…")

22. Hvad er baggrunden for, at du ikke eller i mindre grad ønsker at gøre brug af ét eller flere af Psykiatrifondens tilbud?

Sæt gerne flere krydser.

(1)



Bruger kolleger til sparring

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)



Har ikke behov for rådgivning

Vurderer ikke, at Psykiatrifonden har tilstrækkelig faglig indsigt til at rådgive om de relevante problemstillinger

Mener ikke telefonisk rådgivning er en egnet rådgivningsform

Får dækket mine rådgivningsbehov af Specialfunktionen Job og Handicap

Får dækket mine rådgivningsbehov af andre organisationer (Dansk Handicap Forbund, SIND og lignende)

Får den viden jeg har brug for fra skriftlige kilder, internettet m.m.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(8)



Andre årsager. Hvad:

23. Kan du fremover forestille dig at gøre brug af sagssparring på komplicerede sager?

(1)



I meget høj grad

(spring til spørgsmål 25: "Er du bekendt med…")

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



I høj grad

(spring til spørgsmål 25: "Er du bekendt med…")

I nogen grad

(spring til spørgsmål 25: "Er du bekendt med…")

I mindre grad

Slet ikke

Ved ikke/ikke relevant

(spring til spørgsmål 25: "Er du bekendt med…")

24. Hvad er baggrunden for, at du ikke eller i mindre grad ønsker at gøre brug af ét eller flere af Psykiatrifondens tilbud?

Sæt gerne flere krydser.

(1)



Bruger kolleger til sparring

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)



Har ikke behov for rådgivning

Vurderer ikke, at Psykiatrifonden har tilstrækkelig faglig indsigt til at rådgive om de relevante problemstillinger

Mener ikke telefonisk rådgivning er en egnet rådgivningsform

Får dækket mine rådgivningsbehov af Specialfunktionen Job og Handicap

Får dækket mine rådgivningsbehov af andre organisationer (Dansk Handicap Forbund, SIND og lignende)

Får den viden jeg har brug for fra skriftlige kilder, internettet m.m.

Andre årsager. Hvad:

Kendskab til virksomhedernes mulighed for rådgivning fra Psykiatrifonden

25. Er du bekendt med, at virksomhederne har mulighed for at kontakte Psykiatrifonden og få gratis rådgivning i forbin-

delse med psykiske lidelser og fleksjob?

(1)



(2)



Nej

(Spring til spørgsmål 27: "I hvilken grad føler du, at du har de rette forudsætninger…")

26. Informerer du virksomhederne om muligheden for at benytte Psykiatrifondens rådgivningstilbud i forbindelse med

fleksjob og psykiske lidelser?

(1)



Ja, altid i forbindelse med sager

om psykiske lidelser

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Ja, hvis jeg vurderer, at der er behov for yderligere

rådgivning og støtte?

Ja, hvis

virksomheden selv efterspørger mere rådgivning

Af og til,

når jeg husker det

Sjældent eller slet ikke

Ved ikke

Forudsætninger og behov for yderligere viden

27. I hvilken grad føler du, at du har de rette forudsætninger for at arbejde med psykiske lidelser og fleksjob?

I meget høj

grad

Har du de rette forudsætninger (eksem-

pelvis erfaring og uddannelse) til at

arbejde med personer med psykiske

lidelser i dit arbejde?

Har du de rette forudsætninger (eksem-

pelvis erfaring og uddannelse) til at

vejlede virksomheder i forhold til ansæt-

telse og fastholdelse af personer med

psykiske lidelser i dit arbejde?

Har du de rette faglige redskaber til at

arbejde med problemstillinger knyttet til

(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



(1)



(2)



(3)



(4)



(5)



(6)



I høj grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Ved ik-

Slet ikke

ke/ikke

relevant

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I meget høj

grad

psykiske lidelser i dit arbejde (eksempel-

vis redskaber til screening, etablering af

match mellem borgere og virksomheder,

opfølgning i forhold til borgere)?

I høj grad

I nogen

grad

I mindre

grad

Ved ik-

Slet ikke

ke/ikke

relevant

28. Er der områder, hvor du i særlig grad mangler information i forhold til indsatsen overfor personer med psykiske lidel-

ser?

Sæt gerne flere krydser.

(1)



Lovgivning/ansættelsesvilkår

(2)

(3)

(4)



Arbejdsopgaver og skånehensyn

Samspil med

kolleger

Råd og

vejledning i forhold til, hvordan jeg bedst præsenterer den psykiske sårbarhed/sygdom

for virksomheden

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

(12)

(13)



Den svære samtale med en borger

Løsning af eventuelle problemer på arbejdspladsen

Viden om, hvilke opgaver en ansat

med en psykisk lidelse kan håndtere

Forhold knyttet til specifikke psykiske lidelser

Hvordan man sikrer det rette match mellem den enkelte person og virksomheden

Sygefravær

Mangler ikke information eller rådgivningsmuligheder

Andet. Hvad:__________

29. Er der bestemte typer af psykiske lidelser eller problemstillinger, som du synes kan være særligt vanskelige at hånd-

tere i det arbejde?

____________________________________________________________________________________________________

30. Er der bestemte typer af psykiske lidelser, hvor du gerne vil have mere viden? F.eks. fordi det er vanskeligt at håndte-

re eller fordi, du har mange borgere med de pågældende lidelser.

Sæt gerne flere krydser.

(1)



Angst og fobier

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)



Personlighedsforstyrrelser og skizofreni

Stress

Depression

Udviklingsforstyrrelser (f.eks. ADHD, Aspergers syndrom, autisme)

Nej, der er ingen specifikke psykiske

lidelser som jeg savner viden om i forhold til mit arbejde

Andet. Hvad:__________

31. Har du yderligere kommentarer?

____________________________________________________________________________________________________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Du skal nu trykke på 'Afslut' for at afslutte og gemme din besvarelse. Tak for hjælpen!

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 4: TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE - VIRKSOMHEDER

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Hvor har du hørt om Psykiatrifondens rådgivningstilbud?



Medier (radio/tv)



Jobcenteret

Aviser

Tidsskrifter

Medarbejdere i virksomheden

Rekrutteringsbureauer, jobportaler e. lign.

Leder- eller virksomhedsnetværk

Internettet (fx Google)

Andet, angiv:______

Har du søgt information andre steder fra, inden du henvendte dig til Psykiatrifonden?



Medier (radio/tv)



Jobcenteret

Aviser

Tidsskrifter

Medarbejdere i virksomheden

Rekrutteringsbureauer, jobportaler e. lign.

Leder- eller virksomhedsnetværk

Internettet (fx Google)

Andet, angiv:______

Har ikke søgt informationen andre steder fra

Hvor tilfreds er du med følgende?

Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke

Rådgiverens faglige indsigt omkring psykiske lidelser

Rådgiverens forståelse for virksomhedens behov/situation

Rådgiverens evne til at hjælpe med den konkrete udfordring

Andet. angiv:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(1)

(2)

Hvor tilfreds er du samlet set med den rådgivning, du har modtaget fra Psykiatrifonden i forbindelse med din hen-

vendelse?



Meget tilfreds



Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

Som led i Psykiatrifondens rådgivning gennemfører Rambøll en yderligere evaluering af ordningen. Må vi evt. kontak-

te dig med nogle supplerende spørgsmål?



Nej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 5: TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE - KURSISTER

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

Hvor tilfreds var du med kurset som helhed?



Meget tilfreds



Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

(1)

(2)

(3)

(4)

Hvordan vurderer du det faglige niveau på kurset?



For højt



Passende

For lavt

Ved ikke

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

Hvordan vurderer du kursets anvendelighed i dit daglige arbejde?



Meget god



God

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

Hvor tilfreds var du med underviseren i forhold til at:

… forstå de udfordringer og vilkår du har i dit daglige arbejde:

(1)



Meget tilfreds

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

… formidle stoffet:

(1)



Meget tilfreds

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)



Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke



Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

Hvor meget viden havde du om at arbejde med psykiske lidelser forud for kurset?



Meget høj



Høj

Nogenlunde

Begrænset

Meget begrænset

Ved ikke

Har du ideer til, hvordan kurset kunne forbedres?

Skriv:_________________________

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

Hvad er din jobfunktion?



Fleksjobambassadør



Virksomhedskonsulent

Sagsbehandler/jobkonsulent

Team/afdelingsleder

Andet_________

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 6: TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE - FAGPROFESSIONELLE

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

(10)

Hvor har du hørt om Psykiatrifondens rådgivningstilbud?



Medier (radio/tv)



Jobcenteret

Aviser

Tidsskrifter

Medarbejdere i virksomheden

Rekrutteringsbureauer, jobportaler e. lign.

Leder- eller virksomhedsnetværk

Internettet (fx Google)

Andet, angiv:______

Har du søgt information andre steder fra, inden du henvendte dig til Psykiatrifonden?



Medier (radio/tv)



Jobcenteret

Aviser

Tidsskrifter

Medarbejdere i virksomheden

Rekrutteringsbureauer, jobportaler e. lign.

Leder- eller virksomhedsnetværk

Internettet (fx Google)

Andet, angiv:______

Har ikke søgt informationen andre steder fra

Hvor tilfreds er du med følgende?

Meget tilfreds Tilfreds Hverken eller Utilfreds Meget utilfreds Ved ikke

Rådgiverens faglige indsigt omkring psykiske lidelser

Rådgiverens forståelse for virksomhedens behov/situation

Rådgiverens evne til at hjælpe med den konkrete udfordring

Andet. angiv:

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

(1)

(2)

Hvor tilfreds er du samlet set med den rådgivning, du har modtaget fra Psykiatrifonden i forbindelse med din hen-

vendelse?



Meget tilfreds



Tilfreds

Hverken/eller

Utilfreds

Meget utilfreds

Ved ikke

Som led i Psykiatrifondens rådgivning gennemfører Rambøll en yderligere evaluering af ordningen. Må vi evt. kon-

takte dig med nogle supplerende spørgsmål?



Nej

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG 7: INTERVIEWGUIDES

SPØRGEGUIDE – VIRKSOMHEDSINTERVIEWS

1. Introduktion

Tak for at vi må ringe til dig. Baggrunden er, at vi er i gang med at gennemføre en evaluering af psykiatrifondens rådgivnings-

indsats. Vi vil derfor gerne tale med forskellige virksomheder, der har modtaget rådgivning fra Psykiatrifonden i forbindelse med

medarbejdere (i fleksjob) med psykiske lidelser. Dette interview vil handle om den konkrete case/borger som du og din virk-

somhed har henvendt sig til Psykiatrifonden omkring. Det er derfor vi meget gerne vil tale med dig.

Info om respon-

denten

Navn

Organisation

Stilling

Kort intro til un-

dersøgelsen

Rambøll evaluerer psykiatrifondens rådgivningstilbud for personer i fleksjob med psykiske lidelser. Rådgiv-

ningstilbuddet omfatter en telefonisk rådgivning til virksomheder og kommunal aktører samt en række

kompetenceopbygningstilbud blandt de kommunale aktører/jobcenteret.

Tilbuddet har været i gang ca. et år og skal nu evalueres. Ud over en række telefoninterviews med virk-

somheder, kommunal aktører oa. interessenter, omfatter evalueringen en spørgeskemaundersøgelse

blandt fleksjobambassadører, fokusgrupper og interview med bl.a. erhvervspsykologer. Interviewet med

dig indgår således i en bredere dataindsamling. Du er som udgangspunkt anonym og skulle vi ønske at

anvende konkrete navngivne citater kontakter vi dig for godkendelse.

Interviewet tager ca. En halv time

Konkret anvendel-

se af tilbud:

Kendskab til tilbud

Hvilket tilbud?

Hvilken sag/anledning? (generel case, konkret erfaring?)

Hvordan fik du kendskab til ydelsen?

2. Specifikke erfaringer med konkret case(s)

Konkret case.

Fortæl om den konkrete case du er blevet rådgivet omkring?

Om personen? Hvilke diagnose?

Hvilket sted i processen omhandler forespørgslen? Ansættelse/fastholdelse?

Hvilken rådgivning fik du?

Videre rådgivning?

Hvad er der efterfølgende sket? Med personen.

Dit generelle udbytte af den konkrete rådgivning

Konkret case 2

Fortæl om den konkrete case….

…

Generelle erfaringer

3. Dine generelle

Relevans: Er der behov for rådgivning?

erfaringer med

rådgivning ifb.

Hvor stor en problemstilling er det for jer med en person i fleksjob/psykiske lidelser?

ansættelse af

Hvornår er det problemstillinger hvor I har brug for ekstern støtte?

personer i fleksjob

med psykiske

Nytte: Har det konkrete rådgivningstilbud nytteværdi?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lidelser

Dækkende: Kunne andre ydelser være meningsfulde ifm. støtte af ansættelse og fastholdelse af personer

med psykiske lidelser i fleksjob,

Fx er telefonisk rådgivning tilstrækkeligt eller kunne besøg på arbejdspladsen, kompetenceopbygning være

relevant?

Samarbejdsdimensionen med jobcenteret?

Fremadrettet

anbefaling

Andet?

Vil du gøre brug af rådgivningen fremadrettet?

Hvilke andre anbefalinger eller overvejelser skal vi tage med os?

Virksomhederne har ikke gjort af muligheden for telefonisk rådgivning i det omfang, som man havde håbet

på. Har du noget bud på, hvorfor virksomhederne ikke gør mere brug af rådgivningstilbud fra Psykiatrifon-

den?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SPØRGEGUIDE – TELEFONINTERVIEWS MED FAGPROFESSIONELLE (TELEFONISK RÅDGIVNING)

1. Introduktion til interviewet

Baggrunden for interviewet er, at Rambøll er i gang med at evaluere Psykiatrifondens rådgivningstilbud i forbindelse med ansæt-

telse og fastholdelse af personer med psykiske lidelser (i fleksjob). Tilbuddet har været i gang i ca. et år og skal altså nu evalue-

res. Rådgivningstilbuddet omfatter både en rådgivningsindsats overfor virksomheder og fagprofessionelle. Der er etableret en

gratis telefonisk rådgivning for både virksomheder og fagprofessionelle samt øvrige kompetenceopbygningstilbud for kommunale

aktører/jobcentre. Dette interview omhandler den del af rådgivningstilbuddet, hvor du som fagprofessionel har haft mulighed for

gratis at kontakte Psykiatrifonden telefonisk og modtage rådgivning i forhold til håndtering af en konkret sag eller af mere gene-

rel karakter. Ud over en række telefoninterviews med virksomheder, kommunale aktører og interessenter, omfatter evaluerin-

gen en spørgeskemaundersøgelse blandt fleksjobambassadører, fokusgrupper og interview med bl.a. erhvervspsykologer. Dette

interviewet indgår således i en bredere dataindsamling. Du er som udgangspunkt anonym, og skulle vi ønske at anvende kon-

krete navngivne citater, kontakter vi dig for godkendelse.

Info om respon-

denten

Navn

Organisation

Stilling

Kendskab til til-

buddet

Hvordan fik du kendskab til tilbuddet?

Hvor mange gange har du gjort brug af tilbuddet?

Har du gjort brug af andre rådgivningstilbud?

2. Specifikke erfaringer med den konkrete rådgivning

Om sagen

Hvad var borgerens situation? Diagnose?

Hvad omhandlede forespørgslen? Ansættelse, fastholdelse, fyring, interaktion med kolleager mv.

Hvad var dit behov for rådgivning/viden/sparring?

Om den konkrete

rådgivning

Hvilken rådgivning eller støtte modtog du i den konkrete sag? (Hvad sagde rådgiveren?)

Blev du henvist til yderligere rådgivning, information mv.?

Hvad var udslagsgivende for, at du valgte at gøre brug af rådgivningstilbuddet?

Hvad kan være baggrunden for, at man som fagprofessionel vælger

ikke

at gøre brug af rådgivningen?

Sagens udvikling

Hvad er der efterfølgende sket i sagen?

Har du fået yderligere rådgivning?

Hvor er personen henne i dag?

Udbyttet af råd-

givningen

Hvad var dit generelle udbytte af rådgivningen?

Var det muligt at anvende rådgivningen konstruktivt i det efterfølgende arbejde med sagen (og andre

sager)? Hvordan?

Dækkede rådgivningen dit behov for viden/rådgivning/sparring?

Flere cases…

[Samme spørgsmål som ovenstående]

3. Det generelle behov for rådgivning ift. ansættelse/fastholdelse af personer med psykiske lidelser i fleksjob

Rådgivningens

Er der overordnet behov for den type rådgivning, Psykiatrifonden tilbyder?

relevans

Hvor stor en problemstilling er ansættelse/fastholdelse af personer med psykiske lidelser i fleksjob for jer?

Føler du dig generelt klædt på til at rådgive virksomheder om ansættelse/fastholdelse af personer med

psykiske lidelser? Og generelt arbejde med personer med psykiske lidelser?

I hvilke situationer/hvilken type problemstillinger har du oftest brug for ekstern støtte? Fx diagnose?

Hvornår i forløbet med en sag, vil man oftest have behov for rådgivning?

Værdien af råd-

givning på områ-

det

Hvad er den konkrete værdi af den type rådgivning, Psykiatrifonden tilbyder?

Kan rådgivningen være med til at gøre dig mere tryg i din praksis? Hvordan?

Vil du gøre brug af rådgivningen fremadrettet? Hvorfor/hvorfor ikke?

4. Anbefalinger til Psykiatrifondens fremtidige rådgivningstilbud

Anbefalinger

Har du andre behov for rådgivning i dit arbejde med målgruppen?

Kunne andre ydelser være meningsfulde i forbindelse med støtte til ansættelse/fastholdelse af personer

med psykiske lidelser i fleksjob?

Har du ellers nogen ideer til, hvordan Psykiatrifonden fremadrettet kan udvikle/målrette rådgivningstilbud?

Virksomhederne har ikke gjort af muligheden for telefonisk rådgivning i det omfang, som man havde håbet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på. Har du noget bud på, hvorfor virksomhederne ikke gør mere brug af rådgivningstilbuddet?

Andet?

Har du andre kommentarer?

SPØRGEGUIDE – TELEFONINTERVIEWS MED FAGPROFESSIONELLE (SAGSSPARRING)

1. Introduktion til interviewet

Baggrunden for interviewet er, at Rambøll er i gang med at evaluere Psykiatrifondens rådgivningstilbud i forbindelse med ansæt-

telse og fastholdelse af personer med psykiske lidelser (i fleksjob). Tilbuddet har været i gang i ca. et år og skal altså nu evalue-

res. Rådgivningstilbuddet omfatter både en rådgivningsindsats overfor virksomheder og fagprofessionelle. Der er etableret en

gratis telefonisk rådgivning for både virksomheder og fagprofessionelle samt øvrige kompetenceopbygningstilbud for kommunale

aktører/jobcentre. Dette interview omhandler den del af rådgivningstilbuddet, hvor du som fagprofessionel har haft mulighed for

at deltage i en sagssparring. Herved forstås, at der er kommet en rådgiver fra Psykiatrifonden ud på din arbejdsplads og har

drøftet konkrete komplicerede sager med dig og dine kolleger. Ud over en række telefoninterviews med virksomheder, kommu-

nale aktører og interessenter, omfatter evalueringen en spørgeskemaundersøgelse blandt fleksjobambassadører, fokusgrupper

og interview med bl.a. erhvervspsykologer. Dette interviewet indgår således i en bredere dataindsamling. Du er som udgangs-

punkt anonym, og skulle vi ønske at anvende konkrete navngivne citater, kontakter vi dig for godkendelse.

Info om respon-

denten

Navn

Organisation

Stilling

Kendskab til til-

buddet

Hvordan fik du kendskab til tilbuddet?

Hvor mange gange har du gjort brug af tilbuddet?

Har du gjort brug af andre rådgivningstilbud? Enten i regi af Psykiatrifonden eller andersteds?

2. Specifikke erfaringer med den konkrete sagssparring

Om sagen

Har du til sagssparringen drøftet konkrete sager eller blot generelle problemstillinger

Hvis konkret sag(er):Hvilken

diagnose havde borgeren/borgerne?

For både konkrete sager/generelle forespørgsler:

Hvad omhandlede den sag du bragte op i rådgivningen?

fx problemstillinger relateret til ansættelse, fastholdelse, opsigelse, relation til kollegaer mv.?

Hvad var dit konkrete behov for rådgivning/viden/sparring?

Om den konkrete

rådgivning

Sagens udvikling

Hvilken type rådgivning/sparring modtog du i den konkrete sag? (Hvad sagde rådgiveren?)

Blev du henvist til yderligere rådgivning, information mv.?

Hvad er der efterfølgende sket i sagen/med borgeren?

Har du efterfølgende taget sagen op, enten i den kollegiale sparring eller andetsteds?

Udbyttet af råd-

givningen

Hvad var dit generelle udbytte af sagssparringen?

Var det muligt at anvende den konkrete sagssparring konstruktivt i det efterfølgende arbejde med sagen

(og andre sager)? Hvordan?

Dækkede sagssparringen dit behov for viden/rådgivning/sparring?

Hvad var udslagsgivende for, at du valgte at deltage i sagssparringen?

Hvad kan være baggrunden for, at man som fagprofessionel vælger

ikke

at gøre brug af rådgivningen?

3. Det generelle behov for rådgivning ift. ansættelse/fastholdelse af personer med psykiske lidelser i fleksjob

Rådgivningens

Er der behov for den sagssparring, Psykiatrifonden tilbyder?

relevans

Hvor stor en problemstilling er ansættelse/fastholdelse af personer med psykiske lidelser i fleksjob for jer?

Føler du dig generelt klædt på til at rådgive virksomheder om ansættelse/fastholdelse af personer med

psykiske lidelser?

I hvilke situationer/hvilken type problemstillinger har du oftest brug for ekstern støtte? Fx diagnose?

Hvornår i forløbet med en sag, vil man oftest have behov for rådgivning?

Værdien af råd-

givning på områ-

det

Hvad er den generelle værdi af den sagssparring, Psykiatrifonden tilbyder?

Kan sagssparring være med til at gøre dig mere tryg i din praksis? Hvordan?

Vil du gøre brug af sagssparring fremadrettet? Hvorfor/hvorfor ikke?

4. Anbefalinger til Psykiatrifondens fremtidige rådgivningstilbud

Anbefalinger

Har du behov for andre typer rådgivning eller opkvalificering i dit arbejde med målgruppen?

Kunne andre ydelser være meningsfulde i forbindelse med støtte til ansættelse/fastholdelse af personer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med psykiske lidelser i fleksjob?

Har du ellers nogen ideer til, hvordan Psykiatrifonden fremadrettet kan udvikle/målrette rådgivningstilbud?

Virksomhederne har ikke gjort af muligheden for telefonisk rådgivning i det omfang, som man havde håbet

på. Har du noget bud på, hvorfor virksomhederne ikke gør mere brug af rådgivningstilbuddet?

Andet?

Har du andre kommentarer?