PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (1. samling)
BEU Alm.del
Offentligt

SURVEY BLANDT FLEKSJOB-

AMBASSADØRER

Projekt

Kunde

Dato

Fra

Rådgivning til virksomheder om fleksjobansatte med psykiske lidelser

Psykiatrifonden

2014-04-16

RMC

Rambøll har i perioden 31. marts 2014 til 9. april 2014 gennemført en survey blandt fleks-

jobambassadører. Formålet har været at afdække fleksjobambassadørernes kendskab til

samt anvendelse af Psykiatrifondens rådgivningstilbud. Formålet har ligeledes været at af-

dække, hvilke udfordringer fleksjobambassadørerne oplever i forbindelse med at få personer

med psykiske lidelser ansat i fleksjob – herunder om de eksempelvis mangler viden om spe-

cifikke diagnoser.

Spørgeskemaet er indledningsvis distribueret til 408 respondenter. Heraf var der 91 respon-

denter, som det ikke var muligt at levere spørgeskemaet til på den oplyste mailadresse eller

som viste sig at være udenfor målgruppen. Som det fremgår nedenfor af tabel 1 er spørge-

skemaundersøgelsen gennemført med en svarprocent på 53 pct.

Tabel 1: Afrapportering af stikprøve og svarprocent

Pct. af netto-

stikprøve

Stikprøve

Udenfor målgruppe

Ikke gennemført

Ufuldstændig

Gennemført

NETTOSTIKPRØVE

408

317

130

167

150

100

SVAR

FRAFALD

Dette notat bygger på de 167 gennemførte besvarelser.

1/10

Rambøll Management Consulting A/S

CVR NR. 60997918

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrundsoplysninger

Som det fremgår af figur 1 er langt størstedelen af respondenterne ansat som fleksjobam-

bassadører på fuldtid, mens en mindre del er ansat på deltid. Hver femte af respondenterne

ansat som virksomhedskonsulent.

Figur 1: Respondenternes stillingsbetegnelser

80%

60%

40%

20%

Fleksjobambassadør,

deltid

(n = 167)

65%

13%

Fleksjobambassadør,

fuldtid

Sagsbehandler

20%

Virksomhedskonsulent

Der er betydelig forskel på, hvor meget psykiske lidelser fylder i fleksjobambassadørenes

dagligdag. Som det fremgår af figur 2 er det kun 5 pct. af respondenterne, hvor mere end

75 pct. af sagerne drejer sig om personer med psykiske lidelser. For flertallet af responden-

terne (70 pct.) udgør sager vedrørende personer med psykiske lidelser op til 50 pct. af det

samlede antal sager.

Figur 2: Andelen af respondenternes sager, der omfatter borgere med psykiske lidelser

50%

40%

30%

20%

10%

Op til 25 %

(n = 167)

39%

31%

20%

26-50 %

51-75 %

Over 75 %

Ved ikke

Forudsætninger og behov for yderligere viden

Den gennemførte survey viser, at respondenterne som udgangspunkt ikke opleverat have

alle de rette forudsætninger til at arbejde med problemstillinger knyttet til psykiske lidelser,

vejlede virksomheder om ansættelse og fastholdelse af personer med psykiske lidelser eller

arbejde med personer med psykiske lidelser (figur 3). For alle tre områder er det kun 2-3

pct. af respondenterne, der vurderer, at de i meget høj grad har de rette forudsætninger.

Samtidig vurderer henholdsvis 46 pct., 45 pct. og 44 pct., at de i nogen grad har de rette

forudsætninger.

2/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 3: Respondenternes forudsætninger til at...

… arbejde med problemstillinger knyttet til psykiske

3% 14%

lidelser (n = 164)

… vejlede virksomheder om ansættelse og fastholdelse af

personer med psykiske lidelser (n = 165)

46%

30%

21%

45%

28%

… arbejde med personer med psykiske lidelser (n = 165) 2%

22%

44%

26%

I meget høj grad

I høj grad

20%

40%

I mindre grad

60%

Slet ikke

80%

100%

I nogen grad

Ud fra denne survey tegner der sig herved et billede af, at flertallet af fleksjobambassadø-

rerne har et behov for at udvikle deres forudsætninger i forhold til personer med psykiske

lidelser. Det understøttes af, at kun 10 pct. af respondenterne vurderer, at de ikke mangler

information om eller rådgivningsmuligheder overfor målgruppen, jf. figur 4.

Figur 4: Respondenternes behov for information i forhold til indsatsen overfor personer med psykiske

lidelser

Lovgivning/ansættelsesvilkår

Arbejdsopgaver og skånehensyn

Samspil med kolleger

Råd og vejledning ift. præsentation af den psykiske

sårbarhed/sygdom for virksomheden

Den svære samtale med en borger

Løsning af eventuelle problemer på arbejdspladsen

Viden om, hvilke opgaver en ansat med en psykisk lidelse

kan håndtere

Forhold knyttet til specifikke psykiske lidelser

Sikre match mellem person og virksomheden

Sygefravær

Mangler ikke information eller rådgivningsmuligheder

Andet

(n = 167)

12%

16%

23%

56%

22%

38%

37%

54%

22%

15%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Flertallet af respondenterne vurderer derimod, at de mangler råd og vejledning i forhold til

præsentation af den psykiske sårbarhed/sygdom for virksomheden (56 pct.) og information

om forhold knyttet til specifikke psykiske lidelser (54 pct.). Herefter følger respondenterne

3/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

behov for information om løsning af eventuelle problemer på arbejdspladsen (38 pct.) samt

viden om, hvilke opgaver en ansat med en psykisk lidelse kan håndtere (37 pct.).

Fem respondenter har gjort brug af svarmuligheden 'Andet' og har eksempelvis uddybet

med behov for information om, hvordan man håndterer personer med manglende indsigt i

deres psykiske lidelser samt en generel italesættelse af personers psykiske lidelser uden at

sygdomsfiksere.

Respondenterne er ligeledes blevet spurgt om, hvorvidt der er specifikke typer af psykiske

lidelser eller problemstillinger, der er særligt vanskelige at håndtere, jf. figur 5. 64 pct. af

respondenterne påpeger, at det er særligt vanskeligt at håndtere personlighedsforstyrrelser

såsom skizofreni, mens 55 pct. af respondenterne fremhæver udviklingsforstyrrelser såsom

ADHD, Aspergers syndrom og autisme. Endelig påpeger 47 pct. af respondenterne, at angst

og fobier kan være vanskelige at håndtere.

Figur 5: Bestemte typer af psykiske lidelser eller problemstillinger, der er særligt vanskelige at håndtere

Angst og fobier

Personlighedsforstyrrelser og skizofreni

Stress

Depression

Udviklingsforstyrrelser

Ingen specifikke psykiske lidelser

Andet

10%

23%

31%

47%

64%

55%

(n = 167)

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

Respondenterne blev ligeledes stillet et åbent spørgsmål, hvor de havde mulighed for at

nævne bestemte typer af psykiske lidelser eller problemstillinger, der kan være særligt van-

skelige at håndtere. Her nævner flere af respondenterne, at de har særligt svært ved at

håndtere personlighedsforstyrrelser – oftest specifikt skizofreni – samt specifikke former for

udviklingsforstyrrelser såsom Aspergers syndrom, Tourettes syndrom og ADHD. Dette

stemmer godt overens med resultatet fra figur 5. Det fremgår imidlertid ikke af figur 5, at

flere af respondenterne ligeledes efterspørger viden specifikt om borderline.

4/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ansættelse af personer med psykiske lidelser

Respondenterne er blevet spurgt til deres erfaringer med at ansætte personer med psykiske lidelser. Indledningsvis er respondenterne

blevet spurgt om, hvilke skånehensyn de typisk oplever, at personer med psykiske lidelser har behov for. Figur 6 viser, at responden-

terne vurderer, at personer med psykiske lidelser i meget høj, høj eller nogen grad oplever følgende fire skånehensyn, som de mest

hyppige: Behovet for faste strukturer og rammer for arbejdet (99 pct.), behovet for et roligt arbejdsmiljø (94 pct.), muligheden for at

arbejde i eget tempo eller tage ekstra pauser (95 pct.) samt fritagelse for bestemte belastende eller stressende arbejdsopgaver (93

pct.). Det mindst hyppige skånehensyn er behovet for fysiske tilpasninger på arbejdspladsen (40 pct.).

Figur 6: Typiske skånehensyn blandt personer med psykiske lidelser

Andre skånehensyn (n = 119)

Løbende instruktion ift. arbejdsopgaver (n = 154)

Fysiske tilpasninger af arbejdspladsen (n = 152)

Fritagelse for belastende eller stressende arbejdsopgaver (n = 158)

Mentor/personlig assistent (n = 159)

Eget tempo eller ekstra pauser (n = 159)

Fleksibilitet ift. mødetider (n = 156)

Fleksibilitet ift. arbejdsmængde (n = 157)

Faste strukturer og rammer for arbejdet (n = 159)

Roligt arbejdsmiljø (n = 161)

14%

35%

31%

32%

28%

43%

36%

21%

42%

50%

30%

10%

22%

1% 2%

5% 1%

14%

30%

1% 2%

4% 1%

3% 4%

12%

16%

25%

1% 1%

4% 1%

1% 7%

15%

38%

21%

24%

38%

50%

37%

25%

41%

45%

31%

48%

I meget høj grad

I høj grad

20%

I nogen grad

40%

I mindre grad

Slet ikke

60%

Ved ikke/ikke relevant

80%

100%

Respondenterne har haft muligheden for at nævne øvrige skånehensyn. Der er eksempelvis nævnt behovet for gradvis tilvænning til en

ny arbejdsplads, tæt opfølgning på arbejdspladsen, rolige og regelmæssige rammer, få kolleger at forholde sig til, ingen tidspres eller

stress i opgaveløsningen samt oplevelsen af accept fra de øvrige medarbejdere.

5/10

Rambøll Management Consulting A/S

CVR NR. 60997918

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I tilknytning til ovenstående spørgsmål er respondenterne blevet spurgt om, i hvilken grad de oplever, at virksomhederne er villige til

at imødekomme de skånehensyn, som personer med psykiske lidelser har behov for. Ifølge figur 7 oplever respondenterne generelt, at

virksomhederne er villige til at imødekomme personer med psykiske lidelsers skånehensyn. Der er dog rimelig få respondenter, der

oplever, at virksomhederne i meget høj grad er villige til at imødekomme skånehensynene. Men overordnet set vurderer minimum 80

pct. af respondenterne, at virksomhederne enten i meget høj, høj eller i nogen grad er villige til at imødekomme de skånehensyn, som

personer med psykiske lidelser har behov for.

Figur 7: Virksomhedernes villighed til at imødekomme skånehensyn

Andre skånehensyn (n = 115)

Løbende instruktion ift. arbejdsopgaver (n = 160)

Fysiske tilpasninger af arbejdspladsen (n = 159)

Fritagelse for belastende eller stressende arbejdsopgaver (n = 157)

Mentor/personlig assistent (n = 159)

15%

33%

32%

36%

43%

38%

41%

38%

44%

43%

54%

14%

28%

11%

6% 1%

3% 1%

17%

1%1%

8% 1%1%

43%

46%

45%

52%

43%

53%

Eget tempo eller ekstra pauser (n = 159)

Fleksibilitet ift. mødetider (n = 157)

Fleksibilitet ift. arbejdsmængde (n = 157)

Faste strukturer og rammer for arbejdet (n = 159)

Roligt arbejdsmiljø (n = 161)

4% 1%

12%

I meget høj grad

I høj grad

20%

I nogen grad

40%

I mindre grad

Slet ikke

60%

Ved ikke/ikke relevant

80%

100%

Respondenterne, der har valgt svarkategorien 'Andre skånehensyn', har generelt fokuseret på, at virksomhederne udviser fleksibilitet

overfor personer med psykiske lidelser, så længe det er foreneligt virksomhedens kultur, opgaver og øvrige medarbejdere. Herudover

nævnes skånehensyn såsom at tage hensyn til sygefravær og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid.

6/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 8 viser respondenternes bud på, hvad virksomhedernes største bekymringer er i for-

hold til ansættelse af personer med psykiske lidelser. Den mest hyppige bekymring er ifølge

71 pct. af respondenterne manglende viden om psykiske lidelser generelt. Herefter følger

usikkerhed om, hvorvidt man kan stole på overholdelse af deadline (68 pct.), samt hvilke

opgaver en psykisk sårbar medarbejder kan påtage sig (66 pct.). Endelig påpeger 64 pct. af

respondenterne, at virksomhedskulturen ikke er gearet til en psykisk sårbar medarbejder.

Figur 8: Virksomhedernes største bekymringer

Manglende viden om psykiske lidelser generelt

At psykiske lidelser er et tabubelagt emne, der er svært at

snakke om

Usikkerhed om, hvilke opgaver en psykisk sårbar

medarbejder kan påtage sig

Usikkerhed om, hvorvidt man kan stole på overholdelse

af deadlines, etc.

Usikkerhed om, hvilke krav det stiller til de øvrige

medarbejdere og ledelsen

At virksomhedskulturen ikke er gearet til en psykisk

sårbar medarbejder

At særbehandling fra ledelsens side vil skabe splid internt

Andet:

23%

43%

42%

71%

66%

68%

64%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

(n = 167)

Fem respondenter har angivet, at virksomhederne har andre store bekymringer end de li-

stede. Det fremhæves eksempelvis, at virksomhederne er bekymrede for sygefravær og

ustabil adfærd. Herudover at virksomhederne oplever, at det kræver for mange ressourcer,

og at de hensyn, der skal tages, er for vidtgående og ikke er forenelige med arbejdet i virk-

somhederne.

7/10

Rambøll Management Consulting A/S

CVR NR. 60997918

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kendskab til og anvendelse af rådgivningstilbud

Som nævnt er ét af formålene med den gennemførte survey at afdække fleksjobambassadø-

rernes kendskab til og anvendelse af Psykiatrifondens former for rådgivningstilbud.

Det fremgår af figur 9, at respondenterne har et særdeles godt kendskab til, at de som fag-

personer kan søge rådgivning og støtte fra Psykiatrifonden i forhold til ansættelse og fast-

holdelse af personer med psykiske lidelser i fleksjob. Det ses netop, at hele 91 pct. af re-

spondenterne kender til Psykiatrifondens rådgivningstilbud til fagpersoner.

Figur 9: Respondenternes kendskab som fagperson til at modtage rådgivning fra Psykiatrifonden

100%

75%

50%

25%

(n = 165)

91%

Nej

Respondenterne er ligeledes blevet spurgt til deres kendskab og anvendelse af to specifikke

rådgivningstilbud fra Psykiatrifonden; 2-dagskursus til fleksjobambassadører og telefonisk

rådgivning og sparring. Det fremgår af figur 10, at der er forskel på, om respondenterne kun

kender eller også anvender de to rådgivningstilbud. Blandt respondenterne er der en høj

grad af anvendelse i forhold til 2-dagskursus til fleksjobambassadører (64 pct.), mens langt

størstedelen af respondenterne kun har kendskab til den telefoniske rådgivning og sparring

(88 pct.) men ikke anvendt rådgivningen (8 pct.). Det stemmer godt overens med konklusi-

onen om respondenternes overordnede kendskab, at det kun er 7 pct. og 4 pct., der mang-

ler kendskab til Psykiatrifondens tilbud om henholdsvis et 2-dagskursus til fleksjobambassa-

dører og telefonisk rådgivning og sparring.

Figur 10: Respondenternes kendskab til samt anvendelse af rådgivningstilbud fra Psykiatrifonden

100%

80%

64%

60%

40%

20%

28%

88%

Har anvendt

Kender, men har ikke anvendt

Kender ikke

Ved ikke

2-dagskursus til fleksjobambassadører Telefonisk rådgivning og sparring (n =

(n = 147)

138)

8/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Respondenterne er overordnet meget positive overfor fremover at gøre brug af støtte og

rådgivningstilbud fra Psykiatrifonden, hvilket fremgår af figur 11. 63 pct. af respondenterne

vurderer, at de fremover kan forestille sig at gøre brug af sagssparring på komplicerede

sager i enten meget høj eller høj grad, mens 59 pct. af respondenterne vurderer, at de

fremover i enten meget høj eller høj grad kan forestille sig at gøre brug af Psykiatrifondens

tilbud om telefonisk rådgivning og sparring. Endelig vurderer hele 74 pct. af respondenter-

ne, at de fremover kan forestille sig at gøre brug af 2-dagskursus til fleksjobambassadører.

Figur 11: Respondenternes forestilling om fremtidig anvendelse af Psykiatrifondens rådgivningstilbud

Sagssparring på komplicerede sager (n = 162)

32%

31%

24%

9% 1% 4%

Telefonisk rådgivning og sparring (n = 164)

29%

30%

29%

10%1% 2%

2-dagskursus til fleksjobambassadører (n = 155)

53%

21%

9% 1% 6%

I meget høj grad

I høj grad

I nogen grad

20%

40%

60%

Slet ikke

80%

100%

I mindre grad

Ved ikke/ikke relevant

Som det var tilfældet med respondenternes kendskab til deres egen mulighed for som fag-

person at opsøge støtte og rådgivning hos Psykiatrifonden, har respondenterne ligeledes et

særdeles godt kendskab til, at virksomhederne ligeledes har mulighed for at søge støtte og

rådgivning hos Psykiatrifonden. Figur 12 viser, at hele 91 pct. af respondenterne har kend-

skab til virksomhedernes støtte- og rådgivningsmuligheder.

Figur 12: Respondenternes kendskab til virksomhedernes mulighed for at kontakte Psykiatrifonden og få

gratis rådgivning i forbindelse med psykiske lidelser og fleksjob

100%

75%

50%

25%

91%

Nej

(n = 166)

Respondenternes store kendskab til virksomhedernes mulighed for at modtage rådgivning

fra Psykiatrifonden i forbindelse med ansættelse af personer med psykiske lidelser og fleks-

job afspejler sig ligeledes i, at respondenterne oftest informerer virksomhederne om denne

mulighed. 49 pct. af respondenterne svarer, at de informerer virksomhederne, hvis de vur-

derer, at der er behov for yderligere rådgivning og støtte, mens 19 pct. af respondenterne

altid gør det i forbindelse med sager om psykiske lidelser. Kun 13 pct. af respondenterne

informerer sjældent eller slet ikke virksomhederne om Psykiatrifondens rådgivningstilbud.

9/10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Figur 13: Respondenternes informering af virksomheder om muligheden for at modtage rådgivning fra

Psykiatrifonden i forbindelse med fleksjob og psykiske lidelser

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Ja, altid i

Ja, hvis jeg

Ja, hvis

Af og til, når jeg Sjældent eller

forbindelse vurderer, at der virksomheden husker det

slet ikke

med sager om er behov for

selv

psykiske lidelser yderligere

efterspørger

rådgivning og

mere

støtte?

rådgivning

(n = 150)

49%

19%

11%

13%

Ved ikke

10/10