2014-15 (1. samling)
Alm.del Beretning 9
Offentligt
1505375_0001.png
Beretning nr.
9
Folketinget 2014-15
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 10. marts 2015
Beretning
om
Blekingegade-kommissionens beretning
1. Udvalget for Forretningsordenens opgaver og
arbejdets organisering
Kommissionen til undersøgelse af centrale myndigheders
rolle i Blekingegade-sagen (Blekingegade-kommissionen)
afgav den 26. maj 2014 beretning.
Ifølge Folketingets forretningsorden skal alle beretninger
fra undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres, her-
under afgåede ministres, forhold, behandles af Udvalget for
Forretningsordenen med henblik på eventuel indstilling om
ansvarsspørgsmålet, jf. forretningsordenens § 56, 1. pkt.
2. Afgrænsning af undersøgelseskommissioners opgaver
Af lov om undersøgelseskommissioner fremgår følgende:
Ȥ
4. Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende
myndighed.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at
undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til
opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love,
administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som
undersøgelsen kan begrunde.
Stk. 4.
Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til op-
gave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget
til ansvar. En undersøgelseskommission kan dog ikke få til
opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af
spørgsmålet om ministres ansvar.
Stk. 5.
Er et medlem af undersøgelseskommissionen dom-
mer, foretager undersøgelseskommissionen alene retlige
vurderinger som nævnt i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«
Det er således ikke undersøgelseskommissioners opgave,
jf. lovens § 4, stk. 4, at foretage retlige vurderinger af mi-
nistres forhold. Vurderinger af ministres politiske og/eller
retlige ansvar tilkommer under hensyn til de særlige regler
om ministeransvar udelukkende Folketinget, jf. grundlovens
§§ 15 og 16.
3. Baggrunden for nedsættelse af
undersøgelseskommissionen
I tilknytning til straffesagen mod den såkaldte Blekinge-
gadebande, hvor der faldt dom i maj 1991, blev der i medi-
erne stillet spørgsmål bl.a. ved, om Politiets Efterretningstje-
neste (PET), der angiveligt havde overvåget gruppen siden
1970’erne, havde kendt til gruppens kriminelle aktiviteter
uden at videregive oplysninger herom til det almindelige po-
liti og uden selv at gribe ind over for gruppen.
I 2007 udgav journalist og forfatter Peter Øvig Knudsen
bøgerne »Blekingegadebanden«, hvilket gav anledning til
fornyet offentlig debat om myndighedernes rolle i forbindel-
se med Blekingegade-sagen, herunder navnlig i forbindelse
med et røveri i Lyngby i 1983. Den fornyede debat førte
bl.a. til overvejelser i Folketinget om nedsættelse af en kom-
mission til undersøgelse af Blekingegade-sagen. Debatten i
Folketinget mundede ud i, at justitsministeren tilkendegav,
at når PET-kommissionens beretning forelå, ville regeringen
tage initiativ til at få belyst de dele af Blekingegade-sagen,
hvor der var behov for yderligere afklaring.
PET-kommissionen afgav den 24. juni 2009 sin beretning.
Der blev i den offentlige debat i den forbindelse sat spørgs-
målstegn ved bl.a. kommissionens konklusioner angående
Justitsministeriets og PET’s håndtering af Lyngby-sagen
samt rejst yderligere spørgsmål i relation hertil.
Justitsministeren besluttede i overensstemmelse med de
tidligere tilkendegivelser at nedsætte en kommission til un-
dersøgelse af Blekingegade-sagen. Retsordførernes drøftel-
ser om kommissoriet førte til, at der den 2. juni 2010 på et
møde med deltagelse af retsordførerne for samtlige Folke-
tingets partier var tilslutning til et udkast til kommissorium
for en sådan undersøgelse.
Herefter nedsatte justitsministeren den 15. september
2010 Blekingegade-kommissionen.
AX017137
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 9
1505375_0002.png
2
4. Kommissoriet
Kommissoriet for undersøgelseskommissionens arbejde
har været følgende:
»1.
Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk.
1, i lov om undersøgelseskommissioner en kommission til
undersøgelse af centrale myndigheders rolle i Blekingegade-
sagen.
Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov om
undersøgelseskommissioner til opgave at undersøge og re-
degøre for, om Justitsministeriet, Politiets Efterretningstje-
neste (PET) eller andre relevante centrale myndigheder
modvirkede det almindelige politis og anklagemyndighe-
dens opklaring og strafforfølgning af de strafbare forhold,
som bl.a. i den offentlige debat er blevet forbundet med den
gruppe af personer, der blev kendt som Blekingegadeban-
den.
Kommissionen skal som led i sin undersøgelse bl.a. un-
dersøge og redegøre for, i hvilket omfang PET havde oplys-
ninger, der gav grundlag for konkret mistanke om, at med-
lemmer af Blekingegadebanden stod bag de omhandlede
strafbare forhold.
Kommissionens undersøgelse skal bl.a. omfatte de oplys-
ninger og påstande vedrørende centrale myndigheders rolle,
som er fremlagt i bøgerne »Blekingegadebanden« af Peter
Øvig Knudsen samt »Politiets hemmeligheder – Jørn Moos
genåbner Blekingegade-sagen« af Jeppe Facius og Anders-
Peter Mathiasen. Dette vedrører bl.a.:
• Efterforskningen i begyndelsen af 1980’erne af navnlig en
række brandattentater i Århus.
• Sagen om frihedsberøvelse og forsøg på bankrøveri i Glo-
strup den 7. juli 1980.
• Røveriet mod en pengetransport ved Vesterport den 2.
april 1982.
• Røveriet mod en pengetransport fra Den Danske Bank i
Lyngby den 2. marts 1983.
• Behandlingen af spørgsmålet om udlevering fra Frankrig
af to personer med tilknytning til PFLP, der var mistænkt
for at have forbindelse til Lyngby-røveriet.
• Behandlingen af spørgsmålet om udlevering og undersø-
gelse af de danske pengesedler, som de to ovennævnte per-
soner var i besiddelse af, da de blev anholdt i Paris.
• Røveriet mod en pengetransport fra Privatbanken i Herlev
den 3. december 1985.
• Sagen om anholdelsen den 3. juni 1986 af et af Blekinge-
gadebandens medlemmer på Lobeliavej på Amager.
• Røveriet mod Daells Varehus den 22. december 1986.
• Røveriet mod en pengetransport ved Købmagergade Post-
kontor i København og drabet på en politibetjent den 3. no-
vember 1988.
• Den manglende tiltalerejsning mod Blekingegadebandens
medlemmer for overtrædelse af den dagældende bestemmel-
se i straffelovens § 114 om terrorisme.
Hvis kommissionens undersøgelse viser, at centrale myn-
digheder modvirkede det almindelige politis og anklage-
myndighedens opklaring mv. af de strafbare forhold, som
bl.a. i den offentlige debat er blevet forbundet med Blekin-
gegadebanden, skal kommissionen undersøge og redegøre
for baggrunden herfor.
I det omfang kommissionens undersøgelse viser, at centra-
le myndigheder bistod det almindelige politi og anklage-
myndigheden med at opklare mv. de omhandlede strafbare
forhold, skal kommissionen undersøge og redegøre for, hvil-
ken betydning denne bistand må antages at have haft for
vedkommende politikreds’ efterforskning og den eventuelle
strafforfølgning af det pågældende forhold.
2.
Den såkaldte PET-kommission blev nedsat ved lov nr.
359 af 2. juni 1999 om undersøgelse af politiets efterret-
ningsvirksomhed på det politiske område og af de aktivite-
ter, der var baggrunden for denne virksomhed. PET-kom-
missionen afgav sin beretning den 24. juni 2009.
Visse af de forhold, som den foreliggende kommission har
til opgave at undersøge og redegøre for, jf. pkt. 1 ovenfor, er
behandlet af PET-kommissionen. Kommissionen skal i rele-
vant omfang inddrage PET-kommissionens beretning i sit
arbejde.
3.
Det følger af § 5 i lov om undersøgelseskommissioner,
at kommissionen efter samråd med kommissionens udspør-
ger afgør, hvordan undersøgelsen skal tilrettelægges.
Denne kommission bør tilrettelægge og gennemføre sin
undersøgelse på en sådan måde, at forholdet til andre lande,
hensynet til statens sikkerhed eller til tredjemand ikke ska-
des.
Kommissionen bør endvidere tilrettelægge sit arbejde så-
ledes, at den så vidt muligt kan afgive beretning om resulta-
tet af sin undersøgelse senest tre år efter, at kommissionen
er endeligt nedsat.
Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det
nævnte tidspunkt, anmodes kommissionen om at orientere
justitsministeren skriftligt om baggrunden herfor og om,
hvornår kommissionen forventer at kunne afgive sin beret-
ning.
Af § 32 i lov om undersøgelseskommissioner følger bl.a.,
at justitsministeren offentliggør en undersøgelseskommissi-
ons beretning, medmindre ganske særlige grunde taler imod
det. Bestemmelsen i § 32 bygger på den forudsætning, at
bl.a. en kopi af kommissionens protokol og eventuel retsbog
optages som bilag til beretningen.
Den samlede beretning om resultatet af den foreliggende
kommissionsundersøgelse bør så vidt muligt udarbejdes så-
ledes, at dens offentliggørelse ikke skader forholdet til andre
lande, hensynet til statens sikkerhed eller til tredjemand.«
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 9
1505375_0003.png
3
5. Undersøgelsens konklusioner
Af opsummeringen af kommissionens konklusioner m.v. i
beretningen fra undersøgelseskommissionen fremgår, at
kommissionen overordnet kan bemærke følgende:
»Kommissionen har i ingen tilfælde fundet, at PET mod-
virkede det almindelige politis og anklagemyndighedens op-
klaring og strafforfølgning af Appel-gruppen i forbindelse
med de forhold, der er omfattet af kommissoriet eller i øv-
rigt. Derimod har kommissionen konstateret, at i de tilfælde,
hvor PET havde oplysninger af væsentlig betydning for ef-
terforskningen af disse forhold, videregav PET oplysninger-
ne til det almindelige politi.
Justitsministeriet blev som ressortmyndighed vedrørende
retsanmodninger til udlandet inddraget i Lyngby Politis ef-
terforskning af røveriet den 2. marts 1983 mod en penge-
transport fra Den Danske Bank i Lyngby. Desuden var Ju-
stitsministeriet involveret i spørgsmålet om anvendelsesom-
rådet for den dagældende bestemmelse i straffelovens § 114
om terrorisme, da anklagemyndigheden skulle tage stilling
til, om der skulle rejses tiltale mod Blekingegadebandens
medlemmer for overtrædelse af denne bestemmelse. Kom-
missionen har fundet, at det ikke kan lægges til grund, at Ju-
stitsministeriet i nogen af disse tilfælde modvirkede det al-
mindelige politis og anklagemyndighedens opklaring og
strafforfølgning.
Kommissionen har desuden fundet, at hverken Rigsadvo-
katen eller Statsadvokaten for København modvirkede straf-
forfølgningen af Blekingegadebandens medlemmer i forbin-
delse med spørgsmålet om, hvorvidt der i 1990 under næv-
ningesagen mod medlemmerne skulle rejses tiltale for over-
trædelse af den dagældende bestemmelse i straffelovens §
114 om terrorisme.
Tilsvarende har kommissionen fundet, at Udenrigsmini-
steriet ikke modvirkede strafforfølgningen af Blekingegade-
bandens medlemmer, da ministeriet modtog oplysning om,
at Tayseer Kubaa under en samtale i New York med den da-
værende danske udenrigsminister tilbød at afgive vidnefor-
klaring i Blekingegade-sagen.«
6. Udvalget for Forretningsordenen
Udvalget for Forretningsordenen har ikke fundet anled-
ning til at foretage nogen undersøgelsesskridt til supplering
af de oplysninger og vurderinger, der er fremkommet i un-
dersøgelseskommissionens beretning.
Udvalget har konstateret, at undersøgelseskommissionens
beretning ikke behandler forhold, der kan give anledning til,
at der søges gjort et ansvar gældende over for nogen tidlige-
re ministre.
I lyset heraf har udvalget ikke fundet det påkrævet eller
hensigtsmæssigt som led i sin behandling af sagen at give
personer, der var justitsministre i den periode, som undersø-
gelsen vedrører, lejlighed til at kommentere kommissionsbe-
retningen, jf. forretningsordenens § 56, eller i øvrigt anven-
de de principper for høring, der fremgår af forretningsorde-
nens kapitel XVIII.
Udvalget finder herefter ikke anledning til at foretage sig
yderligere.
P. u. v.
Mogens Lykketoft
Formand