2014-15 (1. samling)
Alm.del Beretning 8
Offentligt
1505374_0001.png
Beretning nr.
8
Folketinget 2014-15
Beretning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 10. marts 2015
Beretning
om
Skattesagskommissionens beretning
1. Udvalget for Forretningsordenens opgaver og
arbejdets organisering
Undersøgelseskommissionen til undersøgelse af sagen om
behandlingen af Helle Thorning-Schmidt og Stephen Kin-
nocks skattesag (Skattesagskommissionen) afgav beretning
den 3. november 2014.
Ifølge forretningsorden for Folketinget skal alle beretnin-
ger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører ministres,
herunder afgåede ministres, forhold, behandles af Udvalget
for Forretningsordenen med henblik på eventuel indstilling
om ansvarsspørgsmålet, jf. forretningsordenens § 56, 1. pkt.
Udvalget for Forretningsordenen har nedsat et permanent
underudvalg til den forberedende behandling af sager vedrø-
rende undersøgelseskommissioner. Underudvalget skal såle-
des afgive udtalelse til Udvalget for Forretningsordenen til
brug for dettes beretning eller betænkning til Folketinget
vedrørende en eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet i
forhold til ministre, herunder afgåede ministre, jf. forret-
ningsordenens § 59, 1. pkt.
Udvalget for Forretningsordenen og underudvalget har
alene til opgave at beskæftige sig med ministres – og ikke
med embedsmænds – forhold. Udvalget og underudvalget
har således ikke forholdt sig til, hvorvidt eller i hvilket om-
fang det forløb, som undersøgelseskommissionen har rede-
gjort for i sin beretning, kan eller bør give anledning til kri-
tik eller andre reaktioner over for embedsmænd. Gengivel-
sen i denne beretning af undersøgelseskommissionens kon-
klusioner vedrørende embedsmænds forhold tjener derfor
alene som baggrund for vurderingen af ministres forhold.
2. Afgrænsning af undersøgelseskommissioners opgaver
Af lov om undersøgelseskommissioner fremgår følgende:
Ȥ 4.
Undersøgelseskommissionen har ikke dømmende
myndighed.
Stk. 2.
Undersøgelseskommissionen kan få til opgave at
undersøge og redegøre for et faktisk begivenhedsforløb.
Stk. 3.
Undersøgelseskommissionen kan endvidere få til
opgave at komme med forslag til sådanne ændringer af love,
administrative bestemmelser eller administrativ praksis, som
undersøgelsen kan begrunde.
Stk. 4.
Undersøgelseskommissionen kan i øvrigt få til op-
gave at foretage retlige vurderinger til belysning af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget
til ansvar. En undersøgelseskommission kan dog ikke få til
opgave at foretage retlige vurderinger til belysning af
spørgsmålet om ministres ansvar.
Stk. 5.
Er et medlem af undersøgelseskommissionen dom-
mer, foretager undersøgelseskommissionen alene retlige
vurderinger som nævnt i stk. 4 i det omfang, dommeren ikke
finder det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt.«
Det er således ikke undersøgelseskommissioners opgave,
jf. lov om undersøgelseskommissioner § 4, stk. 4, at foreta-
ge retlige vurderinger af ministres forhold. Vurderinger af
ministres politiske og/eller retlige ansvar tilkommer under
hensyn til de særlige regler om ministeransvar udelukkende
Folketinget, jf. grundlovens §§ 15 og 16.
3. Baggrunden for nedsættelsen af
Skattesagskommissionen
Om baggrunden for nedsættelsen af Skattesagskommissio-
nen fremgår det af kommissionens beretning, at dagbladet
BT den 23. juni 2010 i en artikel skrev, at Helle Thorning-
Schmidts ægtefælle, Stephen Kinnock, skønt han ofte op-
holdt sig i Danmark, ikke betalte skat til Danmark.
Efter denne artikel og yderligere medieomtale oprettede
SKAT København den 28. juni 2010 en kontrolsag på Step-
hen Kinnock. Sagen blev den 1. juli 2010 til en ligningssag,
da Stephen Kinnock samme dag indsendte selvangivelse for
2009.
Under behandlingen af sagen holdt SKAT Københavns di-
rektør, Erling Andersen, og Skatteministeriet, Koncerncent-
rets departementschef, Peter Loft, den 10. august, den 13.
august, den 1. september, den 3. september og den 13. sep-
AX017136
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0002.png
2
tember 2010 møder om sagen, ligesom der også var andre
kontakter mellem SKAT København og Koncerncentret her-
om.
Den 6. juli 2010 søgte Jyllands-Posten SKAT, Kon-
cerncentret, om aktindsigt i samtlige ministerforelæggelser
eller datoer for ministerforelæggelser vedrørende Helle
Thorning-Schmidt og Stephen Kinnocks skattemæssige for-
hold. Den 9. august 2010 påklagede avisen et afslag herpå til
Folketingets Ombudsmand.
Den 26. november 2010 bad ombudsmanden Koncerncen-
tret om bl.a. at redegøre for, om Koncerncentret havde været
eller var i besiddelse af oplysninger om eller dokumenter fra
Stephen Kinnocks sag. Ombudsmanden bad endvidere
SKAT København om at redegøre for, om SKAT Køben-
havn havde videregivet akter fra eller informationer om
skattesagen. Ombudsmanden bad også om en aktliste (en
liste over sagens dokumenter) fra SKAT København. SKAT
København svarede den 20. januar 2011 Koncerncentret, og
Koncerncentret svarede ombudsmanden den 1. april 2011.
Den 8. september 2011 – 1 uge inden folketingsvalget den
15. september 2011 – offentliggjorde dagbladet BT en del af
en agterskrivelse (et udkast til afgørelse), som SKAT Kø-
benhavn den 16. september 2010 havde udleveret til Step-
hen Kinnocks skatterådgiver. Det fremgik af agterskrivel-
sen, at Stephen Kinnock ikke havde opholdt sig her i landet
eller arbejdet her i et omfang, der gjorde, at han var skatte-
pligtig. Det fremgik endvidere af agterskrivelsen, at Helle
Thorning-Schmidt på grund af nogle tekniske beregnings-
mæssige forhold i nogle år havde fået hans fradrag, selv om
han som ikkeskattepligtig ikke var berettiget til fradrag.
Stephen Kinnock havde accepteret agterskrivelsen, og den
17. september 2010 havde SKAT København truffet afgø-
relse i sagen svarende til denne. Den del af agterskrivelsen,
som BT offentliggjorde, var afsnittene om, at Helle Thor-
ning-Schmidt i nogle år uretmæssigt havde fået Stephen
Kinnocks fradrag.
I november 2011 fik Politiken via aktindsigt i mødekalen-
dere oplysning om bl.a. de fem ovennævnte møder, og av-
isen skrev en artikel herom den 10. november 2011.
Den 14. november 2011 bad skatteministeren Peter Loft
og Erling Andersen om redegørelser for Koncerncentrets
rolle i forbindelse med SKAT Københavns behandling af
skattesagen. Redegørelserne afleverede Peter Loft og Erling
Andersen den 25. november 2011, og Peter Loft afleverede
en supplerende redegørelse den 30. november 2011.
Den 2. december 2011 blev det offentliggjort, at regerin-
gen havde besluttet, at der skulle nedsættes en undersøgel-
seskommission til at undersøge forløbet, og justitsministeren
udarbejdede kommissoriet, som forelå i endelig udgave den
30. januar 2012. Kommissionen blev nedsat den 12. marts
2012.
4. Kommissoriet
Kommissoriet for undersøgelseskommissionens arbejde
har været følgende:
»1. Justitsministeren nedsætter herved i medfør af § 1, stk.
1, i lov om undersøgelseskommissioner en kommission til
undersøgelse af sagen om behandlingen af Helle Thorning-
Schmidt og Stephen Kinnocks skattesag.
2. Undersøgelseskommissionen har efter § 4, stk. 2, i lov
om undersøgelseskommissioner til opgave at undersøge og
redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig
til, hvad statslige forvaltningsmyndigheder har foretaget sig
i forbindelse med SKAT Københavns behandling af den på-
gældende skattesag.
2.1. Undersøgelseskommissionen skal bl.a. undersøge og
redegøre for, i hvilket omfang personer uden for SKAT Kø-
benhavn har været involveret i SKAT Københavns behand-
ling af skattesagen.
Undersøgelseskommissionen skal navnlig undersøge og
redegøre for, i hvilket omfang ministre, særlige rådgivere el-
ler andre embedsmænd har været involveret i behandlingen
af skattesagen, herunder om de pågældende måtte have søgt
at påvirke afgørelsen af sagen.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse bl.a.
undersøge og redegøre for baggrunden for, at skattesagen
blev indledt, hvad der i forbindelse med sagsbehandlingen
har været af møder og andre kontakter, herunder skriftlig
korrespondance, udveksling af notater mv., mellem Skatte-
ministeriet og SKAT København om sagen, hvad formålet
med møderne mv. har været, hvad der er blevet drøftet mv.,
samt hvad forløbet har været efter, at SKAT København traf
afgørelse i sagen.
Undersøgelseskommissionen skal på tilsvarende måde og-
så undersøge og redegøre for, hvad der måtte have været af
møder, kontakter mv. mellem bl.a. Skatteministeriet og an-
dre myndigheder, personer mv. uden for ministeriet om be-
handlingen af skattesagen.
Denne del af undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte
perioden fra juni 2010, hvor spørgsmålet om Stephen Kin-
nocks skattepligt i Danmark blev rejst i medierne, og til sep-
tember 2010, hvor SKAT København traf afgørelse i sagen.
Undersøgelseskommissionen skal, i det omfang den finder
det relevant, også inddrage forhold, der tidsmæssigt ligger
uden for den angivne periode. Det forudsættes i den forbin-
delse, at undersøgelseskommissionen bl.a. undersøger og re-
degør for korrespondance mv. mellem myndighederne og
Folketingets Ombudsmand i sagen.
2.2. Undersøgelseskommissionen skal endvidere undersø-
ge og redegøre for, i hvilket omfang der er videregivet eller
forsøgt videregivet fortrolige oplysninger fra skattesagen.
Undersøgelseskommissionen skal i den forbindelse bl.a.
undersøge og redegøre for, hvem der har haft adgang til el-
ler i øvrigt haft kendskab til oplysninger fra skattesagen,
hvem der er blevet videregivet oplysninger til, samt hvad
formålet med videregivelsen har været.
Denne del af undersøgelsen og redegørelsen skal omfatte
perioden fra juni 2010, hvor skattesagen indledes, og til sep-
tember 2011, hvor fortrolige oplysninger blev gengivet i
medierne. Undersøgelseskommissionen skal, i det omfang
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0003.png
3
den finder det relevant, også inddrage forhold, der tidsmæs-
sigt ligger uden for den angivne periode.
Det forudsættes, at undersøgelseskommissionen og Kø-
benhavns Politi i fornødent omfang drøfter de spørgsmål,
der løbende kan opstå om forholdet mellem undersøgelses-
kommissionens og politiets arbejde, herunder spørgsmål om
forældelse af eventuelle strafbare forhold samt mere prakti-
ske spørgsmål med henblik på bl.a. at sikre, at kommissio-
nen fra politi- og anklagemyndighed kan modtage det mate-
riale, som kommissionen finder relevant for sin undersøgel-
se.
3. Undersøgelseskommissionen kan, uanset at kommissio-
nens undersøgelse ikke omfatter SKAT Københavns afgø-
relse i skattesagen, i det omfang den finder det relevant, ind-
drage oplysninger fra skattesagen til belysning af de forhold,
som kommissionen har til opgave at undersøge og redegøre
for.
4. På baggrund af den beskrevne undersøgelse og redegø-
relse skal undersøgelseskommissionen efter § 4, stk. 3, i lov
om undersøgelseskommissioner komme med forslag til så-
danne ændringer af love, administrative bestemmelser eller
administrativ praksis, som undersøgelsen kan begrunde. Det
forudsættes, at undersøgelseskommissionen i den forbindel-
se tager hensyn til, at skatteministeren har taget initiativ til
at ændre organiseringen i Skatteministeriet.
Undersøgelseskommissionen skal endvidere efter lovens §
4, stk. 4, foretage retlige vurderinger til belysning af, om der
foreligger grundlag for, at det offentlige søger nogen draget
til ansvar.
5. Undersøgelseskommissionen bør tilrettelægge sit arbej-
de således, at den så vidt muligt kan afgive beretning om re-
sultatet af sin undersøgelse senest to år efter, at kommissio-
nen er endeligt nedsat.
Hvis kommissionen ikke kan afgive beretning inden det
nævnte tidspunkt, anmodes kommissionen om at orientere
justitsministeren skriftligt om baggrunden herfor og om,
hvornår kommissionen forventer at kunne afgive sin beret-
ning.«
5. Skattesagskommissionens konklusioner
Vedrørende Lars Løkke Rasmussens og Troels Lund
Poulsens forhold har undersøgelseskommissionen i sit resu-
mé af sagen indledningsvis anført, at kommissionen har af-
hørt de pågældende om bl.a. deres embedsførelse som mini-
stre, men efter lov om undersøgelseskommissioner har kom-
missionen ikke skullet vurdere deres eventuelle ansvar, da
stillingtagen hertil henhører under Folketinget. Kommissio-
nen har dog i forbindelse med redegørelsen for forløbets
faktiske omstændigheder også redegjort for ministrenes rol-
le.
Det fremgår heraf, at det ikke har kunnet lægges til grund,
at Lars Løkke Rasmussen har involveret sig i sagens be-
handling eller har videregivet fortrolige oplysninger fra sag-
en.
Undersøgelseskommissionen har på trods af Troels Lund
Poulsens forklaringer lagt til grund, at Peter Loft løbende
har orienteret Troels Lund Poulsen om møderne med SKAT
København den 13. august, den 1. september og den 3. sep-
tember 2010, og at Troels Lund Poulsen således har fået en
indikation af, i hvilken retning afgørelsen ville gå, inden den
16. september 2010.
Kommissionen har også lagt til grund, at Troels Lund
Poulsen viste væsentlig interesse for et afgørende punkt for
udfaldet af sagen – Stephen Kinnocks opholdsdage i Dan-
mark – medens sagen verserede i SKAT København.
Kommissionen har endvidere lagt til grund, at Troels
Lund Poulsen under et møde den 16. september 2010 i
SKAT, Koncerncentret, bl.a. stillede et spørgsmål om om-
gørelse, og at dette spørgsmål gik på afgørelsen i Stephen
Kinnocks sag og ikke på afgørelser i andre tilsvarende sager.
Kommissionen har dog fundet, at det ikke kan lægges til
grund, at Troels Lund Poulsen har involveret sig i SKAT
Københavns behandling af sagen eller i øvrigt har søgt at få
afgørelsen omgjort.
I overensstemmelse med Troels Lund Poulsen forklaring
har kommissionen lagt det til grund, at Troels Lund Poulsen
har videregivet en oplysning om Stephen Kinnocks seksuel-
le orientering til sin særlige rådgiver, Peter Arnfeldt, og se-
nere til sine to ministersekretærer. Kommissionen har påpe-
get, at Helle Thorning-Schmidt i et interview i Politiken i
2012 har oplyst, at den pågældende oplysning – som Step-
hen Kinnocks skatterådgiver fremkom med på et møde med
SKAT København, og som Erling Andersen videregav til
bl.a. Peter Loft, der igen videregav oplysningen til Troels
Lund Poulsen – er usand, og at kommissionen ikke ved sin
omtale af oplysningen har taget stilling til, om den er sand.
Vedrørende departementschef Peter Lofts forhold har
Kommissionen fundet, at Peter Loft efter en samlet vurde-
ring har involveret sig i SKAT Københavns behandling af
sagen på en måde, der strider mod kompetencereglen i skat-
teforvaltningslovens § 14, stk. 1.
Involveringen bestod bl.a. i, at Peter Loft på møderne efter
det første møde den 10. august 2012 drøftede med Erling
Andersen ikke alene regler og praksis af betydning for sag-
en, men i høj grad også faktum i sagen og måden, som sagen
blev oplyst på. Drøftelserne på mødet den 1. september
2010 angik reelt alle sagens elementer, herunder i enkelthe-
der udformningen af agterskrivelsen. Mødet, og det gælder
også de følgende møder, var endvidere ikke kommet i stand,
fordi SKAT København var stødt på konkrete problemstil-
linger, som man søgte vejledning om.
Peter Loft udleverede på mødet den 13. september 2010 til
Erling Andersen »de fire linjer« – som han selv havde skre-
vet med forslag til en formulering på et punkt i agterskrivel-
sen – og søgte hermed at få noget føjet til agterskrivelsens
begrundelse, som ikke stod der i forvejen. Han var ganske
vedholdende med hensyn til sit ønske om, at linjerne kom
med, og han var i øvrigt »rimelig stålfast« om, at agterskri-
velsen ikke måtte udleveres, inden han var kommet hjem fra
en tjenesterejse til udlandet.
Kommissionen har ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for
at statuere, at Peter Loft forsætligt har overtrådt kompeten-
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0004.png
4
cereglen, men har fundet, at han med den viden og de kvali-
fikationer, han besad, burde have handlet anderledes. Han
har således handlet uagtsomt.
Kommissionen har ikke fundet grundlag for at tilsidesætte
Peter Lofts forklaring om, at han involverede sig i sagsbe-
handlingen for at sikre, at afgørelsen ikke kunne kritiseres.
Peter Loft havde som anført videregivet oplysningen om
Stephen Kinnocks seksuelle orientering til Troels Lund
Poulsen, og to af kommissionens tre medlemmer har fundet,
at denne videregivelse var uberettiget, idet Troels Lund
Poulsen ikke havde saglig interesse i oplysningen.
Kommissionen har ikke fundet, at der er grundlag for at
gøre et disciplinært ansvar gældende mod Peter Loft, men
har bemærket, at det er kritisabelt, at Peter Loft uagtsomt
har overtrådt kompetencereglen, og at han uberettiget har vi-
deregivet den nævnte oplysning til Troels Lund Poulsen.
Vedrørende tidligere særlig rådgiver Peter Arnfeldts for-
hold har undersøgelseskommissionen påpeget, at Peter Ar-
nfeldt er fratrådt sin stilling i Skatteministeriet, og der skal
derfor ikke tages stilling til et eventuelt disciplinært ansvar.
Kommissionen har ikke fundet, at det kan lægges til grund,
at han har lækket agterskrivelsen til dagbladet BT.
Kommissionen har i den forbindelse anført, at det under
kommissionens undersøgelse i øvrigt ikke har været muligt
at fastslå, hvem der – eventuelt gennem mellemled – har vi-
deregivet agterskrivelsen til BT.
Vedrørende Skat Københavns direktør, Erling Andersens,
forhold har undersøgelseskommissionen anført, at Erling
Andersen efter reglerne i persondataloven har været uberet-
tiget til at videregive oplysningen om Stephen Kinnocks
seksuelle orientering til Peter Loft, idet videregivelsen af
oplysningen ikke har været nødvendig for sagens afgørelse.
Kommissionen har ikke fundet, at der er tilstrækkeligt
grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende mod
Erling Andersen, men har bemærket, at det er kritisabelt, at
Erling Andersen uberettiget har videregivet den nævnte op-
lysning til Peter Loft.
Vedrørende ombudsmandssagerne har undersøgelseskom-
missionen lagt til grund, at SKAT København og Koncer-
ncentret har afgivet urigtige oplysninger til Folketingets
Ombudsmand om udvekslede dokumenter og mødernes ind-
hold.
På baggrund af formuleringen af kommissoriet på dette
punkt har kommissionen ikke taget stilling til, om nogen kan
gøres ansvarlig herfor.
Kommissionen har ikke fundet, at undersøgelsen har givet
grundlag for at komme med forslag til ændring af love, ad-
ministrative bestemmelser eller administrativ praksis. Kom-
missionen har i den forbindelse bl.a. bemærket, at der den 1.
januar 2013 er sket en omstrukturering af Skatteministeriet.
6. Underudvalgets behandling af sagen
Udvalget for Forretningsordenen modtog den 3. november
2014 Skattesagskommissionens beretning, jf. UFO alm. del
– bilag 3.
Formanden for Udvalget for Forretningsordenen henviste
ved brev af 4. november 2014 den foreløbige behandling af
beretningen til Underudvalget under Udvalget for Forret-
ningsordenen, jf. UFO alm. del – bilag 4.
Underudvalget har behandlet undersøgelseskommissio-
nens beretning i 5 møder med henblik på at vurdere, om for-
hold i beretningen vedrørende tidligere skatteminister Troels
Lund Poulsen, tidligere skatteminister Peter Christensen el-
ler tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen kan be-
grunde, at der bliver gjort et ansvar gældende. Det er deri-
mod ikke underudvalgets opgave at vurdere embedsmænds
forhold.
Ved breve af 1. december 2014 bad underudvalget om at
modtage de nævnte tidligere ministres eventuelle kommen-
tarer til undersøgelseskommissionens beretning inden den 7.
januar 2015, jf. UUF alm. del – bilag 4.
Advokat K. L. Németh besvarede underudvalgets anmod-
ning på vegne af Troels Lund Poulsen ved brev af 5. januar
2015, jf. UUF alm. del – bilag 5. Peter Christensen besvare-
de underudvalgets anmodning ved e-mail af 6. januar 2015,
jf. UUF alm. del – bilag 7. Advokat Nicolai Mallet besvare-
de underudvalgets anmodning på vegne af Lars Løkke Ras-
mussen ved brev af 6. januar 2015, jf. UUF alm. del – bilag
8.
Ved brev af 4. februar 2015 fremsendte underudvalget et ud-
kast til beretning til Troels Lund Poulsen og anmodede om
at modtage dennes eventuelle kommentarer til udkastet se-
nest den 18. februar 2015, jf. UUF alm. del – bilag 15.
Advokat K. L. Németh svarede foreløbigt underudvalget
på vegne af Troels Lund Poulsen ved brev af 6. februar
2015, idet advokat K. L. Németh i brevet rejste visse spørgs-
mål om retlige forhold i tilknytning til underudvalgets arbej-
de med sagen. Underudvalgets formand svarede på vegne af
underudvalgets flertal advokat K. L. Németh ved brev af 9.
februar 2015, jf. UUF alm. del – bilag 16.
Advokat K. L. Németh meddelte ved brev af 10. februar
2015 underudvalget, at han havde modtaget underudvalgets
brev af 9. februar 2015, og anførte herom følgende, jf. UUF
alm. del – bilag 17:
»Indholdet og Flertallets vurdering er – både for så vidt
angår faktum som jus – på et sådant niveau, at skrivelsen ik-
ke giver mig anledning til kommentarer.
Jeg betragter herefter sagen som afsluttet fra Troels Lund
Poulsens side.«
Underudvalget sendte den 26. februar 2015 i overensstem-
melse med forretningsordenens § 59, 1. pkt., sin udtalelse
om sagen til Udvalget for Forretningsordenen, jf. UUF alm.
del – bilag 19.
7. Udvalgets behandling af sagen
Udvalget for Forretningsordenen har behandlet sagen i 1
møde.
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0005.png
5
8. Politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (S, RV, SF og EL) påpeger, at Skatte-
sagskommissionen lægger til grund, at en række ulovlighe-
der fandt sted i forbindelse med behandlingen af skattesa-
gen:
– Skatteministeriet involverede sig i SKAT Københavns
behandling af sagen på en måde, der strider mod skatte-
forvaltningsloven.
– En ulovlig lækage til pressen fandt sted.
– Følsomme personoplysninger blev uberettiget videregi-
vet.
– Både SKAT København og Skatteministeriet gav urigti-
ge oplysninger til Folketingets Ombudsmand.
Kommissionen har desværre ikke kunnet finde frem til,
hvem der stod bag lækagen til pressen. Der er tale om en
meget alvorlig handling. Den undergraver tilliden til myn-
dighederne. Det er derfor dybt beklageligt, at vi ikke er
kommet tættere på, hvem der stod bag lækagen.
Kommissionen finder ikke, at den ulovlige involvering og
videregivelse af oplysninger kan danne grundlag for at søge
at gøre et ansvar gældende over for de involverede embeds-
mænd.
For så vidt angår videregivelsen af urigtige oplysninger til
Folketingets Ombudsmand, noterer flertallet sig, at skatte-
ministeren har bedt en advokat foretage en vurdering af, om
nogen bør drages til ansvar for den del af sagen. Det følger
af loven om Folketingets Ombudsmand, at myndigheder
m.v., der er omfattet af ombudsmandens virksomhed, er for-
pligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt
udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsman-
den. Flertallet finder det helt uantageligt, hvis der angives
Folketingets Ombudsmand urigtige oplysninger. Folketin-
gets Ombudsmand har som kontrollant af forvaltningen en
vigtig samfundsmæssig funktion, og det vil underminere in-
stitutionens virke, hvis man ikke kan have tillid til de oplys-
ninger, som ombudsmanden modtager fra myndighederne.
Flertallet finder det samlet set stærkt kritisabelt, at de
nævnte ulovligheder fandt sted, og flertallet bemærker, at
det politiske ansvar for ulovlighederne i sidste instans påhvi-
lede den politiske ledelse af Skatteministeriet og dermed den
ansvarlige minister på daværende tidspunkt.
Flertallet noterer sig, at Skatteministeriets koncern er ble-
vet omstruktureret pr. 1. januar 2013 med henblik på at sikre
vandtætte skotter mellem den politiske rådgivning og den
konkrete sagsbehandling.
Et
mindretal
(V, DF, LA og KF) tager Skattesagskommis-
sionens beretning til efterretning.
Mindretallet har følgende kommentarer til flertallets beret-
ningstekst:
Mindretallet konstaterer, at Skattesagskommissionen slår
fast, at det ikke kan lægges til grund, at den daværende skat-
teminister Troels Lund Poulsen (skatteminister i perioden
fra den 23. februar 2010 til den 8. marts 2011) har involve-
ret sig i SKAT Københavns behandling af sagen eller i øv-
rigt har søgt at få afgørelsen omgjort, jf. Skattesagskommis-
sionens beretning, s. 1641.
Mindretallet beklager, at Københavns Politi ikke har været
i stand til at opklare, hvordan agterskrivelsen kom til offent-
lighedens kendskab. Dagbladet BT var i august 2011 ifølge
Skattesagskommissionens beretning, s. 1640, i besiddelse af
en agterskrivelse omhandlende Stephen Kinnocks skatteop-
lysninger fra SKAT København.
Mindretallet noterer sig følgende udtalelse fra Skattesags-
kommissionen:
»Det er mest sandsynligt, at agterskrivelsen hidrører fra
SKAT København eller Koncerncentret, og at en person i
SKAT København eller i Koncerncentret har videregivet ag-
terskrivelsen, eventuel gennem et eller flere mellemled, til
BT.
Undersøgelsen har vist, at en række personer i SKAT Kø-
benhavn og Koncerncentret har haft adgang til agterskrivel-
sen, og det ikke har været muligt at fastslå, hvem der har vi-
deregivet agterskrivelsen.«
Mindretallet noterer sig endvidere, at personfølsomme op-
lysninger blev videregivet til den særlige rådgiver samt to
ministersekretærer. I den sammenhæng skal det understre-
ges, at de personfølsomme oplysninger fremkom fra Step-
hen Kinnock og Helle Thorning-Schmidts egen revisor, Fro-
de Holm, med henblik på at undgå et personligt fremmøde
af Helle Thorning-Schmidt hos SKAT København.
Sluttelig konstaterer mindretallet i forhold til Folketingets
Ombudsmand, at kommissionen lægger til grund, at SKAT
København og Koncerncentret har afgivet urigtige oplysnin-
ger til Folketingets Ombudsmand om udvekslede dokumen-
ter og mødernes indhold. Dette er naturligvis utilfredsstillen-
de. Dialogen mellem Skatteministeriet og Folketingets Om-
budsmand fandt sted i perioden fra november 2010 til juni
2011.
Mindretallet vil desuden gerne slå følgende fast i forhold
til Skattesagskommissionens beretning:
Skattesagskommissionens grundige arbejde har afdækket,
at SKAT i løbet af den ligningsmæssige sag mod Stephen
Kinnock ændrede ligningsvejledningen, og uden at den da-
værende departementschef blev orienteret om denne praksi-
sændring.
Mindretallet beklager, at den nuværende regering ikke tog
initiativ til, at Skattesagskommissionen skulle undersøge
denne alvorlige sag, hvor SKAT administrativt ændrede ele-
menter i ligningsvejledningen under deres sagsbehandling af
Stephen Kinnocks skattesag.
Ændringen af ligningsvejledningen har betydet, at SKAT
har måttet genoptage en række sager for at sikre ligebehand-
lingsprincippet for de skatteydere, der ikke kendte til den
ændrede ligningsvejledning.
P.u.v.
Mogens Lykketoft
formand
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0006.png
6
Bilag 1
Underudvalgets korrespondance med tidligere ministre og disses bisiddere
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0007.png
7
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0008.png
8
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0009.png
9
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0010.png
10
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0011.png
11
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0012.png
12
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0013.png
13
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0014.png
14
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0015.png
15
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0016.png
16
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0017.png
17
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0018.png
18
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0019.png
19
Beretning af almen art - 2014-15 (1. samling) nr. 8
1505374_0020.png
20