Udvalget til Valgs Prøvelse 2014-15 (1. samling)
UVP Alm.del Bilag 1
Offentligt
Folketingets Udvalg til Valgs Prøvelse
Bilag:
Skabelon til ny udformning af stemmesedler
Bekendtgørelser om stemmesedler til brug ved folketingsvalg,
Europa-Parlamentsvalg samt kommunale og regionale valg
Sagsnr.
2014 - 17902
Doknr.
170321
Dato
17-10-2014
Ændring af udformningen af stemmesedler til folketingsvalg, kommunale og
regionale valg samt Europa-Parlamentsvalg
Til udvalgets orientering vil Økonomi- og Indenrigsministeriet ændre udformningen af
stemmesedler til folketingsvalg, Europa-Parlamentsvalg og kommunale og regionale
valg.
Med henblik på at forbedre stemmesedlernes udformning og gøre det nemmere for
vælgeren at afkrydse stemmesedlen korrekt blev der i august 2013 indført en vejle-
dende afkrydsningsrubrik på stemmesedlerne til højre for partiernes navn/listebeteg-
nelserne og kandidaternes navne. Udvalget blev forinden orienteret herom ved mini-
steriets brev af 8. juli 2013.
Den nye afkrydsningsrubrik har været anvendt på stemmesedlerne til kommunal- og
regionalvalget den 19. november 2013 og Europa-Parlamentsvalget den 25. maj
2014. Erfaringerne fra de to valg har imidlertid vist en række praktiske problemer for
både vælgere og stemmeoptællere som følge af den nye afkrydsningsrubrik. Flere
vælgere har således afmærket rubrikken ved helt eller delvis at udfylde/skravere den i
stedet for at afmærke den med et kryds. Det førte til, at en større andel stemmesedler
måtte erklæres ugyldige, selvom der objektivt set i de fleste tilfælde ikke var tvivl om,
hvad vælgeren egentlig ville stemme. Endvidere blev afkrydsningsrubrikkerne af nogle
valgbestyrelser udformet i en så lille størrelse, at det under optællingen var svært at
finde krydset på stemmesedlen. Endelig gjorde rubrikkens placering til højre for parti-
/kandidatnavnet det svært visuelt at koble krydset til det pågældende parti/den pågæl-
dende kandidat.
På trods af de praktiske problemer i forbindelse med stemmeoptælling, som afkryds-
ningsrubrikkerne har medført, har flere kommuner tilkendegivet et ønske om at bibe-
holde afkrydsningsrubrikkerne. Flere kommuner har desuden lavet forsøg med at an-
vende røde blyanter/kuglepenne ved stemmeafgivningen for at lette arbejdet med
stemmeoptællingen.
På baggrund af de nævnte erfaringer fra de to valg har Økonomi- og Indenrigsministe-
riet foretaget en evaluering af den ændrede udformning af stemmesedlerne. Til brug
for den nærmere beslutningsproces om stemmesedlens fremtidige udformning har
ministeriet endvidere fået et grafisk firma til at udforme nye skabeloner for stemme-
sedler. De væsentligste ændringer er følgende: