Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 79
Offentligt
1501748_0001.png
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
26. februar 2015
Kontoret for Internationalt
udlændingesamarbejde
Maria Maxwell Quinlan
2015-3053-0005
1513093
Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets
ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 12.-13. marts
2015
Vedrørende: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og
indvandring
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 12.-13. marts 2015 forventes Grækenland at orientere
om den reviderede nationale handlingsplan for asyl og indvandring, som
træder i stedet for den tidligere handlingsplan, der udløb med udgang af
2014. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
Regeringen støtter det igangværende arbejde med at genopbygge det
græske asylsystem med det mål, at Grækenland på sigt kan genindtræde i
Dublin-samarbejdet.
1. Baggrund
Grækenland har i de senere år oplevet en markant stigning i
migrationspresset på de ydre grænser i form af asylansøgere og ulovlige
indvandrere.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afsagde den 21. januar 2011
dom i sagen M.S.S. mod Belgien og Grækenland angående behandlingen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 79: Supplerende samlenotat vedrørende dagsordenspunkt 9: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 12.-13. marts 2015.
af en afghansk asylansøger. Domstolen fandt, at Grækenland overtrådte
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder på grund af
forholdene ved den pågældende asylansøgers frihedsberøvelse og
leveforholdene for asylansøgeren samt ved de græske myndigheders
behandling af vedkommendes ansøgning.
Migrationspresset på Grækenlands ydre grænser er stadig markant. Mens
antallet af personer, der indrejser ulovligt via den græsk-tyrkiske
landgrænse er faldet betragteligt, som følge af en række initiativer på
denne grænse, er antallet af personer, der indrejser ulovligt via den
græsk-tyrkiske søgrænse, stadig højt.
Situationen i Grækenland på asylområdet har tidligere været drøftet på en
række rådsmøder (retlige og indre anliggender).
Grækenlands
handlingsplan for asyl og indvandring har således senest været drøftet på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015
forventes Grækenland at orientere om den reviderede nationale
handlingsplan for asyl og indvandring, som træder i stedet for den
tidligere handlingsplan, der udløb med udgangen af 2014.
2. Indhold
Medlemsstaterne og Kommissionen har ved flere lejligheder understreget
over for Grækenland, at genopbygning af asylsystemet i Grækenland i høj
grad afhænger af græsk medejerskab og tilstedeværelse af de fornødne
ressourcer. Der er ligeledes løbende givet udtryk for solidaritet med
Grækenland, herunder i forbindelse med rådskonklusionerne fra 8. marts
2012 om reel og praktisk solidaritet på asyl- og migrationsområdet.
På baggrund af migrationspresset på de ydre grænser fremlagde
Grækenland i august 2010 en handlingsplan for asyl og indvandring.
Handlingsplanen lagde op til en modernisering af procedurerne for
registrering af udlændinge, omstrukturering af asylsagsbehandlingen,
effektivisering af udsendelsesprocedurerne, modernisering af eksisterende
og etablering af nye modtagefaciliteter, herunder for sårbare grupper og
mindreårige, samt oprettelsen af en ny asylmyndighed.
I en rapport til Rådet (retlige og indre anliggender) i oktober 2012
konstaterede Kommissionen, at de hidtidige tiltag havde resulteret i en
2
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 79: Supplerende samlenotat vedrørende dagsordenspunkt 9: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 12.-13. marts 2015.
positiv udvikling. Således havde styrkelsen af kontrollen på den græsk-
tyrkiske grænse medført et kraftigt fald i den ulovlige indvandring,
ligesom der var oprettet i alt 200 nye stillinger i de tre nye myndigheder,
som er involveret i asylsagsbehandlingen. Kommissionen bemærkede dog
samtidig, at der fortsat kunne peges på en række mangler. Forholdene på
modtagecentrene var således stadig under standard, der var ikke lige
adgang til asylsagsbehandling, og der var for få åbne modtagefaciliteter.
På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18.
januar 2013 præsenterede den græske minister for offentlig orden og
borgerbeskyttelse en revideret national handlingsplan,
som bl.a. havde
fokus på en forbedret og effektiv udsendelsespolitik, en plan for afvikling
af sagspuklerne for så vidt angår verserende asylsager, effektive
modtagelsesprocedurer, grænsekontrol og en reform af asylproceduren.
Den reviderede handlingsplan udløb med udgangen af 2014.
EASO har inden for rammerne af de tidligere græske handlingsplaner
indsat asylstøttehold, som har hjulpet de græske myndigheder med at
opbygge et nyt asylsystem, herunder en modtageservice, en asylservice, en
appelinstans samt forbedrede modtageforhold.
EASO offentliggjorde den 28. juli 2014 en foreløbig evaluering af
gennemførelsen af EASO’s støtteplan for Grækenland. I rapporten
sammenlignes situationen i marts 2011, hvor EASO begyndte sin støtte til
Grækenland, med situationen i maj 2014.
Det fremgår bl.a. af rapporten, at Grækenland med støtte fra bl.a. EASO
har taget konkrete skridt i retningen af at etablere et moderne asyl- og
modtagesystem. Grækenland har således etableret en asylprocedure i
første og anden instans, men der er fortsat behov for konsolidering og
kapacitetsopbygning. Det gælder særligt i forhold til modtageforhold og
afvikling af sagspukler, så man kan sikre de nye procedurers holdbarhed
og yderligere hæve standarderne i overensstemmelse med EU’s og
Grækenlands retlige forpligtelser.
Kommissionen har endvidere den 6. oktober 2014 offentliggjort en
evaluering af gennemførelsen af den græske asylhandlingsplan. I
evalueringen konstateres, at Grækenland siden 2010 har gjort en række
fremskridt i forhold til at sikre en effektiv asylsagsbehandling og passende
modtageforhold. Grækenland har endvidere forpligtet sig til at øge
3
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 79: Supplerende samlenotat vedrørende dagsordenspunkt 9: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 12.-13. marts 2015.
modtagekapaciteten til mindst 2500 pladser og til at gennemføre en række
andre udeståender inden udgangen af 2014. Kommissionen konstaterer
samtidig, at der er behov for en langsigtet græsk strategi for
grænsehåndtering, asyl og udsendelse. Strategien skal bl.a. sikre, at der er
de fornødne ressourcer, herunder tilstrækkelig national finansiering, til at
de opnåede fremskridt kan opretholdes. Kommissionen opfordrer på den
baggrund til, at Grækenland gennemfører en handlingsplan, som omfatter
de resterende udeståender, og afrapporterer til Rådet herom i slutningen
af 2015.
Grækenland har på et møde i Coreper den 25. februar 2015 oplyst, at man
på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015
ønsker at orientere om en ny græsk handlingsplan for asyl og indvandring,
som træder i stedet for den tidligere handlingsplan.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er ikke – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og
indvandringssamarbejdet (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – foretaget høring
vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
4
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 79: Supplerende samlenotat vedrørende dagsordenspunkt 9: Grækenlands nationale handlingsplan for asyl og indvandring, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 12.-13. marts 2015.
Man agter fra dansk side at tage orienteringen om Grækenlands
reviderede nationale handlingsplan for asyl og indvandring til
efterretning.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været i skriftlig høring i Specialudvalget for asyl- og
indvandringssamarbejdet (SPAIS) den
26. februar 2015.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
9.-10. oktober 2014.
5