Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 67
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven og lov om ferie
(Forbedring af reglerne på au pair-området m.v.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014, som ændret ved lov nr. 572 af 31.
maj 2010, lov nr. 1616 af 26. december 2013, lov nr. 1488 af 23. december 2014, lov nr. 1500 af 23.
december 2014 og lov nr. 1539 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 9 j
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
”Stk.
4.
Opholdstilladelse efter stk. 1, skal betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet venter
barn. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis udlændingen på ansøgningstidspunktet allerede opholder sig i Danmark på
baggrund af en opholdstilladelse efter stk. 1.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1, skal betinges af, at udlændingen ikke har stiftet familie.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1, skal betinges af, at værtsfamilien betaler et beløb på 5.000 kr.”
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 7-10.
2.
I
§ 9 j
indsættes som
stk. 11:
”Stk.
11.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, kan udføre ulønnet frivilligt arbejde.”
3.
I
§ 19, stk. 1,
indsættes som
nr. 14:
”14) Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen ikke har stiftet familie, jf. § 9 j, stk. 5, og
udlændingen har stiftet familie”.
4.
I
§ 21 a, nr. 2,
udgår ”eller”.
5.
I
§ 21 a, nr. 3,
ændres ”.” til: ”,”.
6.
I
§ 21 a
indsættes som
nr. 4-6:
”4) en au pair-person rejser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, og hjemlandet eller
opholdslandet ikke er et EU/EØS-land, og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen,
5) en au pair-person efter au pair-opholdets afslutning rejser tilbage til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland, og hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU/EØS-land, og værtsfamilien ikke har betalt for
rejsen, eller
6) værtsfamilien ikke har tegnet og betalt for en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og
en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige
sygdom eller ulykke.”
7.
I
§ 44 a, stk. 9, 1. pkt.,
ændres ”Udlændingestyrelsen, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og
statsforvaltningen kan til brug for Arbejdsmarkedsstyrelsens” til: ”Udlændingestyrelsen og statsforvaltningen
kan til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings”.
8.
I
§ 44 a, stk. 9, 2. pkt.,
udgår ”, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering”.
9.
I
§ 52 b, stk. 2,
indsættes som
nr. 7:
”7) Afgørelser om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter
§ 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, jf. § 21 a.”
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§2
I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 790 af 28. juni
2013, lov nr. 512 af 26. maj 2014, § 7 i lov nr. 720 af 25. juni 2014, § 8 i lov nr. 1286 af 9. december 2014
og lov nr. 1368 af 16. december 2014 foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2 a
indsættes efter stk. 7 som nye stykker:
”Stk.
8.
Au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j kan holde ferie med løn
efterhånden som ferien optjenes, jf. stk. 9. Løn, som nævnt i 1. pkt., forstås som de lommepenge, som au
pair-personen har krav på fra værtsfamilien, samt værdien af kost.
Stk. 9.
Au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, som udfører huslige opgaver 6
dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos
værtsfamilien. Au pair-personer, der udfører huslige opgaver 5 dage om ugen, optjener ret til 2,08 dages
betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien. Ferien skal aftales skriftligt
med værtsfamilien. Au pair-personer er omfattet af stk. 3 og 6, § 12, stk. 3 og § 13. § 47 finder tilsvarende
anvendelse på au pair-personens værtsfamilie.”
Stk. 8 bliver herefter stk. 10.
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 2.
§§ 1 og 2 finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§4
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND OG FORMÅL
....................................................................................................... 4
2. LOVFORSLAGETS INDHOLD
................................................................................................................................... 4
3. ÆNDRING AF REGLERNE OM AU PAIR
................................................................................................................ 5
3.1. G
ÆLDENDE RET
........................................................................................................................................................ 5
3.2. B
EDRE VILKÅR FOR AU PAIR
-
PERSONER
...................................................................................................................... 6
3.2.1. U
DVIDELSE AF AU PAIR
-
PERSONERS RETTIGHEDER UNDER AU PAIR
-
OPHOLDET
........................................................ 6
3.2.1.2. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................. 6
3.2.1.2 F
ORSLAG OM MULIGHED FOR FRIVILLIGT ARBEJDE
................................................................................................ 6
3.2.2. B
EDRE SIKRING AF RETTEN TIL FERIE
...................................................................................................................... 7
3.2.2.1. G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................. 7
3.2.2.2. F
ORSLAG OM INDFØRELSE AF SAMTIDIGHEDSFERIE
.............................................................................................. 8
3.3. S
KÆRPELSE AF REGLEN OM KARENSREGISTRERING AF VÆRTSPERSONER
,
SOM MISBRUGER AU PAIR
-
ORDNINGEN
........... 8
3.3.1. G
ÆLDENDE RET
..................................................................................................................................................... 8
3.3.2. F
ORSLAG OM UDVIDELSE AF REGLEN OM KARENSREGISTRERING AF VÆRTSPERSONER
............................................... 9
3.4. K
LAGEADGANG VED AFGØRELSER OM MEDDELELSE AF KARENSPERIODE
................................................................... 10
3.4.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................... 10
3.4.2. F
ORSLAG OM GENINDFØRELSE AF KLAGEADGANG
................................................................................................. 10
3.5. K
LARE RAMMER FOR AU PAIR
-
PERSONER DER VENTER BARN
,
OG AU PAIR
-
PERSONER DER STIFTER FAMILIE
................. 11
3.5.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................... 11
3.5.2. F
ORSLAG OM LOVMÆSSIG GENNEMSIGTIGHED
...................................................................................................... 11
3.5.3. L
IGESTILLINGSMÆSSIGE OVERVEJELSER
................................................................................................................ 13
3.5.3.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................ 13
3.6. Ø
GEDE INCITAMENTER TIL AT DELTAGE I DANSKUNDERVISNING
................................................................................ 14
3.6.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................... 14
3.6.2. F
ORSLAG OM
,
AT VÆRTSFAMILIEN SKAL MEDFINANSIERE DANSKUNDERVISNING TIL AU PAIR
-
PERSONEN
.................. 14
4. LIGESTILLINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER
..................................................................................................... 15
5. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
.................................... 15
6. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.
............................. 16
7. ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE
................................................................................... 16
8. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
...................................................................................................................... 16
9. FORHOLDET TIL EU-RETTEN
............................................................................................................................... 17
10. HØRTE MYNDIGHEDER M.V.
.............................................................................................................................. 17
11. SAMMENFATTENDE SKEMA
............................................................................................................................... 17
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Lovforslagets baggrund og formål
Den 19. december 2014 indgik regeringen ”Aftale om en bedre au pair-ordning” med Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Med aftalen ønsker aftalepartierne at forbedre au pair-ordningen.
Et au pair-ophold giver unge mennesker en mulighed for at få indblik i hverdagslivet hos en værtsfamilie i et
andet land. Samtidig har mange børnefamilier i Danmark glæde af at have en au pair i familien, så de kan få
hjælp i en travl hverdag.
Der er dog problemer med den måde, au pair-ordningen fungerer på i dag. En rapport fra Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd (SFI) fra maj 2013 viser, at au pair-ophold i dag i høj grad er motiveret af au
pair-personens behov for indtjening og børnefamiliens behov for assistance i en travl hverdag. Rapporten
fremhæver endvidere, at en del af de problemer, som au pair-personer og værtsfamilier oplever, kan føres
tilbage til bl.a. de ganske uklare rammer, som au pair-ordningen udstikker.
Aftalepartierne er enige om, at au pair-personer i Danmark skal have bedre vilkår. Det indgår derfor i aftalen,
at en au pair-persons lommepengebeløb skal hæves, og at au pair-personen skal kunne holde ferie med løn
efterhånden, som ferien optjenes. Det indgår endvidere i aftalen, at au pair-personer skal have mere fritid, og
at au pair-personer skal have mulighed for at deltage i ulønnet frivilligt arbejde. Hermed får au pair-personer
bedre mulighed for at opleve Danmark og bedre mulighed for at få et større kulturelt udbytte af au pair-
opholdet her i landet.
Med aftalen sikres en skarpere opdeling af au pair-personens huslige opgaver og au pair-personens fritid med
henblik på, at au pair-person og værtsfamilie nemmere kan overholde reglerne. Det indgår således i aftalen,
at det skema, som værtsfamilierne i dag skal udfylde som del af ansøgningsskemaet, skal udvides, så
familien fremadrettet skal angive, i hvilke tidsrum au pair-personen skal udføre huslige opgaver for
værtsfamilien.
Det indgår endvidere i aftalen, at værtsfamilien skal betale ikke bare for au pair-personens hjemrejsebillet
men også for au pair-personens indrejsebillet, og at au pair-personen bør beskyttes bedre, hvis en
værtsfamilie hæver kontrakten. Ligeledes er det en del af aftalen, at værtsfamilier, som undlader at betale au
pair-personens ind- eller hjemrejsebillet, eller som undlader at tegne de nødvendige forsikringer for au pair-
personen, skal kunne karensregistreres for en 2-årig periode.
Aldersgrænsen for au pair-personer hæves fra 17 år i dag til 18 år for at sikre, at au pair-personerne er
myndige, når de søger opholdstilladelse.
Endelig er aftalepartierne enige om, at au pair-ordningen er for unge, der bor hos og indgår i værtsfamiliens
liv, hvorfor et au pair-ophold er uforeneligt med, at au pair-personen selv har stiftet familie. Aftalepartierne
er dog samtidig enige om, at den nødvendige hjælp skal sikres, hvis en au pair-person f.eks. bliver gravid og
eventuelt føder under au pair-opholdet her i landet, herunder at det sikres at au pair-personen kender sine
rettigheder og pligter.
Dette lovforslag har til formål at udmønte de dele af aftalen om en bedre au pair-ordning, som kræver
ændring af udlændingeloven og lov om ferie. Herudover vil dele af aftalen blive udmøntet i bekendtgørelse.
Det drejer sig bl.a. om forslagene om at hæve aldersgrænsen og lommepengebeløbet for au pair-personer.
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget har til formål at give au pair-personer bedre vilkår.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås således, at au pair-personer skal have mulighed for at udføre ulønnet frivilligt arbejde under au
pair-opholdet her i landet. Hermed får au pair-personen bedre mulighed for at opleve Danmark og dermed
bedre mulighed for at få et kulturelt udbytte af au pair-opholdet.
Der henvises til afsnit 3.2.
Det foreslås endvidere, at der indføres samtidighedsferie for au pair-personer med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j. Ved samtidighedsferie er optjeningsperioden lig med ferieperioden, og den optjente
ferie vil derfor kunne afholdes i takt med, at den optjenes. Hermed sikres au pair-personer større mulighed
for at kunne holde betalt ferie under au pair-opholdet i Danmark.
Der henvises til afsnit 3.2.
Lovforslaget indeholder også forslag om at skærpe reglen om registrering af værtspersoner, som misbruger
au pair-ordningen. Det foreslås således, at det fremadrettet skal føre til 2 års karantæne, hvis en værtsfamilie
ikke har betalt au pair-personens ind- og hjemrejse, og hvis værtsfamilien ikke har betalt de nødvendige
forsikringer for au pair-personen. Samtidig foreslås det, at klageadgangen til afgørelser om, at en
værtsperson skal i karantæne, genindføres.
Der henvises til afsnit 3.3 og 3.4.
Herudover foreslås det, at det skrives ind i udlændingeloven, at en opholdstilladelse som au pair er betinget
af, at udlændingen på ansøgningstidspunktet ikke venter barn, og at udlændingen ikke har stiftet familie.
Hermed sikres den nødvendige lovmæssige gennemsigtighed.
Der henvises til afsnit 3.5.
Endelig indebærer lovforslaget enkelte konsekvensændringer og præciseringer af udlændingeloven.
3. Ændring af reglerne om au pair
3.1. Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 9 j, stk. 1, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding med henblik på au pair-ophold her i landet.
Praksis for meddelelse af opholdstilladelse som au pair tager udgangspunkt i Europarådets overenskomst af
24. november 1969 (au pair-overenskomsten). Au pair-overenskomsten fastslår bl.a., at et au pair-ophold
består i en midlertidig modtagelse inden for en familie til gengæld for visse tjenesteydelser af unge
udlændinge, der er kommet for at forbedre deres sproglige og eventuelt tillige deres faglige kundskaber og
udvide deres kulturelle horisont gennem opnåelse af et bedre kendskab til opholdslandet.
Det følger af au pair-overenskomstens artikel 4, at au pair-personen ikke må være under 17 år og som
udgangspunkt ikke over 30 år gammel. Det er en forudsætning for at meddele opholdstilladelse med henblik
på au pair-ophold, at au pair-personen må antages at ville få et tilfredsstillende sprogligt, fagligt og kulturelt
udbytte af opholdet. Ved vurderingen af, om ansøgeren må forventes at få det forudsatte udbytte af opholdet,
lægges der efter gældende praksis bl.a. vægt på ansøgerens sproglige kundskaber, almene uddannelse og
øvrige baggrund og opvækst. Der ses på ansøgerens begrundelse for at komme til Danmark som au pair, evt.
tidligere opholdstilladelser i Danmark som au pair eller på andet grundlag samt ansøgerens eventuelle
familierelation til værtsfamilien.
Efter gældende praksis stilles der endvidere en række krav til værtsfamilien med henblik på at sikre, at au
pair-personen kan modtages i værtsfamilien som forudsat og få det forudsatte sproglige, faglige og kulturelle
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udbytte af opholdet. Det kræves således efter gældende praksis, at au pair-personen skal modtages inden for
en familie med mindreårige børn, og som udgangspunkt at mindst én af værtsforældrene er dansk
statsborger. Værtsfamilien må ikke forsørges af offentlige midler givet i medfør af lov om aktiv socialpolitik.
Enkeltstående ydelser i medfør af lov om aktiv socialpolitik, f.eks. til dækning af transportudgifter eller
ydelse i boligtillæg, er dog ikke til hinder for meddelelse af opholdstilladelse til au pair-ansøgere.
Au pair-personen og værtsfamilien skal indgå en skriftlig au pair-kontrakt, jf. au pair-overenskomstens
artikel 6, og værtsfamilien skal dokumentere, at en række vilkår er opfyldt, f.eks. at au pair-personen skal
indtage en familiær stilling i værtsfamilien og alene må udføre opgaver i tilknytning til den daglige
husførelse og børnepasning hos værtsfamilien.
Au pair-personen skal under hele au pair-opholdet have gratis kost og logi hos værtsfamilien og skal hver
måned modtage det fastsatte minimumsbeløb for lommepenge foruden kost og logi. Minimumsbeløbet er pr.
1. januar 2015 fastsat til 3.300 kr. Det er et krav, at værtsfamilien betaler au pair-personens hjemrejsebillet,
og at værtsfamilien tegner og betaler de nødvendige forsikringer for au pair-personen, dvs. en
arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker omkostningerne til
hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller ulykke.
En au pair-person får alene en opholdstilladelse og må således ikke arbejde under au pair-opholdet.
3.2. Bedre vilkår for au pair-personer
3.2.1. Udvidelse af au pair-personers rettigheder under au pair-opholdet
3.2.1.2. Gældende ret
I dag giver en opholdstilladelse som au pair ikke ret til at arbejde under au pair-opholdet. Det gælder både
lønnet og ulønnet arbejde.
3.2.1.2 Forslag om mulighed for frivilligt arbejde
Partierne bag aftalen om en bedre au pair-ordning er enige om, at au pair-personer skal have mulighed for at
deltage i ulønnet frivilligt arbejde. Hermed ønsker aftalepartierne at give au pair-personer bedre mulighed for
at udvide deres sociale netværk og dermed give au pair-personerne et større kulturelt udbytte af opholdet her
i landet.
Det foreslås derfor, at au pair-personer fremadrettet skal have mulighed for at udføre ulønnet frivilligt
arbejde her i landet.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold definerer en frivillig social indsats som en
indsats, der er frivillig, ikke er lønnet, udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt, er
til gavn for andre end én selv og ens familie samt er formelt organiseret.
Med udgangspunkt i denne karakteristik foreslås det, at en au pair-person kan udføre ulønnet frivilligt
arbejde, der er karakteriseret ved at være en aktivitet, der udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang,
dvs. at det alene er au pair-personens subjektive beslutning, om au pair-personen ønsker at udføre frivilligt
arbejde. At det frivillige arbejde skal være ulønnet betyder, at au pair-personen ikke må modtage vederlag
for sit arbejde, hverken i form af løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon, internetopkobling, m.v. Au pair-
personen må dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede, frivillige tilsvarende får, f.eks.
betaling af transportudgifter til arbejdspladsen, gratis frokost, herunder eventuel frugtordning, julegave m.v.
Ligeledes foreslås det, at det ulønnede frivillige arbejde skal være karakteriseret ved, at det udføres over for
personer uden for au pair-personens familie og slægt, herunder uden for au pair-personens værtsfamilie og
slægt.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås endvidere, at det ulønnede frivillige arbejde skal være karakteriseret ved at være til gavn for
andre end au pair-personen selv og den pågældendes nærmeste familie, herunder au pair-personens
værtsfamilie og dennes slægt.
Endelig foreslås det, at det ulønnede frivillige arbejde skal være kendetegnet ved, at det bliver udført for en
organisation eller forening, der er formelt organiseret. Det forudsættes således, at au pair-personen har en
aftale med en formaliseret organisatorisk enhed om at udføre ulønnet frivilligt arbejde.
Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft.
Au pair-personen kan udføre ulønnet frivilligt arbejde inden for f.eks. sundhedsområdet, det sociale område
eller idræts- og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en humanitær
hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patientforening, en
besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende
opremsning.
Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave, således at
au pair-personen f.eks. kan arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos et værested for hjemløse, mens au pair-
personen ikke vil kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet hos en organisation eller forening, hvis dette
ikke er i tilknytning til den kerneydelse organisationen eller foreningen leverer.
Det foreslås samtidig, at arbejdet tidsmæssigt skal stå i rimeligt forhold til udlændingens pligter som au pair-
person. Det frivillige arbejde skal udføres uden for de tidsrum, hvor au pair-personen skal udføre huslige
pligter for værtsfamilien.
Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde forudsætter ikke indgivelse af en ansøgning men vil være
indeholdt i den au pair-opholdstilladelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsteder.
3.2.2. Bedre sikring af retten til ferie
3.2.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler er au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j omfattet af
ferielovens almindelige regler om forskudt ferie, dvs. der er en forskydning mellem optjening og afholdelse
af ferien. Ferien optjenes i optjeningsåret, som følger kalenderåret, og ferien holdes i ferieåret, der går fra 1.
maj efter optjeningsåret til 30. april i året efter.
Efter gældende regler optjenes ret til 2,5 dages betalt ferie om måneden, hvis au pair-personen udfører
husligt arbejde 6 dage om ugen, hvilket svarer til 30 dages ferie (5 uger) om året. Au pair-personer, der
udfører husligt arbejde 5 dage om ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie om måneden, hvilket svarer til
25 dages ferie (5 uger) om året.
Under ferien har au pair-personen ret til løn. Som løn forstås de lommepenge, som au pair-personen efter au
pair-kontrakten har krav på fra værtsfamilien, samt værdien af kost. Der henvises til afsnit 3.1. Herudover
ydes et ferietillæg på 1 pct. af den samlede løn i optjeningsåret.
Den optjente ferie skal holdes i ferieåret, som går fra den 1. maj til den 30. april i det følgende år. Der er ret
til at holde 3 ugers ferie i sammenhæng i ferieperioden (perioden fra den 1. maj til den 30. september).
Værtsfamilien skal ved au pair-opholdets ophør afregne og indbetale feriepenge til FerieKonto for de
feriedage, som au pair-personen har optjent men ikke har afholdt på ophørstidspunktet.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2.2.2. Forslag om indførelse af samtidighedsferie
Aftalepartierne er enige om, at au pair-personer skal kunne holde ferie med løn efterhånden, som ferien
optjenes. Som løn forstås de lommepenge, som au pair-personen har krav på fra værtsfamilien, samt værdien
af kost.
Det foreslås derfor, at der indføres samtidighedsferie for au pair-personer med opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j. Samtidighedsferie betyder, at ferien kan holdes i takt med, at den optjenes. Au pair-
personen kan efter aftale med værtsfamilien afholde ferien løbende under hele opholdet hos værtsfamilien.
Det betyder, at au pair-personer får mulighed for at holde betalt ferie fra au pair-opholdets start.
Samtidighedsferie blev ved en ændring af ferieloven i 2012 indført for bl.a. hushjælp eller anden medhjælp,
som arbejder op til 8 timer i gennemsnit om ugen i en privat husstand. Samtidig blev der givet mulighed for
at aftale samtidighedsferie for bl.a. midlertidigt ansatte forskere, som er omfattet af forskerskatteordningen i
kildeskatteloven. Begrundelsen for at indføre samtidighedsferie var bl.a. at give mulighed for, at de
omfattede persongrupper kan holde betalt ferie fra ansættelsens start.
Det foreslås, at au pair-personer, som udfører huslige opgaver 6 dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages
betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien, og at au pair-personer, der
udfører huslige opgaver 5 dage om ugen, optjener ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ophold med
opholdstilladelse hos værtsfamilien. Ved et års ophold hos værtsfamilien optjenes ret til 5 ugers betalt ferie.
Det foreslås, at de samme ferieregler, som gælder for privat hushjælp, i hovedtræk kommer til at gælde for
au pair-personer, herunder at au pair-personen får løn under ferien, forstået som de lommepenge, som au
pair-personen efter au pair-kontrakten har krav på af værtsfamilien, samt værdien af kost. Tilsvarende skal
værtsfamilien ved au pair-personens fratræden udbetale de optjente men ikke afholdte feriepenge direkte til
au pair-personen. Endelig skal værtsfamilien ved aftale om feriens afholdelse i videst muligt omfang tage
hensyn til au pair-personens ønsker om ferie.
Som for privat hushjælp gælder i øvrigt ferielovens § 12, stk. 3, og § 13, som vedrører feriens afholdelse og
reglerne om erstatningsferie for sygdom under ferien. Lovens § 47, hvorefter der kan pålægges bødestraf til
den arbejdsgiver, der trods påkrav ikke betaler feriepenge til lønmodtageren, finder også anvendelse for
værtsfamilier, der undlader at betale feriepenge.
For at undgå tvivl om, hvornår ferien afholdes, foreslås det, at ferien skal aftales skriftligt med værtsfamilien.
Kravet om skriftlighed medfører, at det bliver klart for begge parter, hvornår au pair-personen holder ferie.
Det bliver hermed samtidig lettere at holde regnskab med au pair-personens ferieperioder.
3.3. Skærpelse af reglen om karensregistrering af værtspersoner, som misbruger au pair-ordningen
3.3.1. Gældende ret
En opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, er bl.a. betinget af, at au pair-personen
ikke udfører pligter for værtsfamilien i mere end det timemæssige maksimum for den meddelte tilladelse, at
au pair-personen alene udfører huslige pligter for værtsfamilien, at værtsfamilien udbetaler au pair-personen
et fastsat minimumsbeløb i lommepenge, og at au pair-personen har et separat værelse stillet til rådighed i
værtsfamiliens bolig. Der henvises til afsnit 3.1.
I dag bliver en værtsfamilie registreret og meddelt en karensperiode på 2 år, hvis familien har misbrugt au
pair-ordningen. Registreringen og meddelelsen af en 2-årig karensperiode sker, når 1) en au pair-person hos
værtsfamilien har udført pligter i mere end det tidsmæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller
udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien, når 2) det lommepengebeløb, som en au pair-person har
modtaget fra værtsfamilien, er mindre end det på ansøgningstidspunktet af udlændingemyndighederne
fastsatte minimumslommepengebeløb, eller når 3) der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse
til rådighed for en au pair-person. Der henvises til udlændingelovens § 21 a.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Registreringen og meddelelsen af en karensperiode indebærer, at værtsfamilien afskæres fra at have en au
pair-person i en periode på 2 år. Hvis værtsfamilien har en au pair-person på tidspunktet, hvor der træffes
afgørelse om meddelelse af en karensperiode, vil au pair-personens opholdstilladelse blive inddraget.
Afgørelsen om registrering og meddelelse af karensperiode træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
3.3.2. Forslag om udvidelse af reglen om karensregistrering af værtspersoner
I dag skal en værtsfamilie betale for au pair-personens hjemrejsebillet, når au pair-personen efter endt au
pair-ophold rejser tilbage til hjemlandet eller til det tidligere opholdsland, hvis hjemlandet eller
opholdslandet ligger uden for EU/EØS-området. Værtsfamilien skal endvidere tegne de nødvendige
forsikringer for au pair-personen. De nødvendige forsikringer er en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og
ulykkesforsikring samt en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pair-
personens død, alvorlige sygdom eller ulykke. Der henvises til afsnit 3.1.
Aftalen indebærer, at værtsfamilien fremadrettet ligeledes skal betale for au pair-personens indrejsebillet,
hvis au pairen rejser til Danmark fra et land udenfor EU/EØS-området.
Aftalen indebærer endvidere, at værtsfamilier, som undlader at betale au pair-personens ind- eller
hjemrejsebillet, eller som undlader at tegne de påkrævede forsikringer, også skal kunne karensregistreres for
en 2-årig periode.
Det foreslås derfor at udvide anvendelsesområdet for udlændingelovens § 21 a, således at en værtsfamilie
fremadrettet vil blive karensregistreret for en 2-årig periode, hvis værtsfamilien misbruger au pair-ordningen
ved at undlade at betale au pair-personens ind- eller hjemrejsebillet, eller hvis værtsfamilien ikke tegner de
påkrævede forsikringer. Hvis værtsfamilien har en au pair-person på tidspunktet, hvor der træffes afgørelse
om meddelelse af en karensperiode, vil au pair-personens opholdstilladelse blive inddraget. Det svarer til,
hvad der gælder i dag.
Forslaget indebærer, at en værtsfamilie fremadrettet vil blive karensregistreret, hvis au pair-personen efter at
have fået opholdstilladelse som au pair rejser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, og hjemlandet
eller opholdslandet er et land uden for EU/EØS-området, og værtsfamilien ikke har betalt for indrejsen. Hvis
au pair-personen rejser til Danmark fra et andet land end hjemlandet eller opholdslandet, eller hvis au pair-
personen rejser til Danmark fra et EU/EØS-land, er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale for indrejsen.
Forslaget indebærer endvidere, at en værtsfamilie fremadrettet vil blive karensregistreret, hvis au pair-
personen efter afslutning af au pair-opholdet vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og
hjemlandet eller opholdslandet er et land uden for EU/EØS-området, og værtsfamilien ikke har betalt for
hjemrejsen. Hvis au pair-personen efter au pair-opholdet bliver i Danmark og lovligt indgiver ansøgning om
opholdstilladelse på andet grundlag, eller hvis au pair-personen rejser til et andet land end hjemlandet eller
det tidligere opholdsland, er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale for hjemrejsen. Dette gælder
tilsvarende, hvis au pair-personen rejser til et EU/EØS-land. Hvis en au pair-person efter endt au pair-ophold
ønsker at fortsætte opholdet i Danmark som au pair hos en ny værtsfamilie og indgår en au pair-kontrakt med
denne, overtager den nye værtsfamilie som i dag forpligtelsen til at betale for au pair-personens hjemrejse.
Dette gælder også i tilfælde, hvor au pair-personen meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos den
nye værtsfamilie.
Det er au pair-personens primære rejseudgift ved ind- og hjemrejsen, som værtsfamilien skal betale, f.eks. en
flybillet. Au pair-personens eventuelle sekundære udgifter, f.eks. udgifter fra au pair-personens hjemby til
lufthavnen, er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale. Det er værtsfamilien, som fastsætter tidspunktet for
rejsen samt rejseruten. Rejsetidspunktet og rejseruten må dog ikke være til uforholdsmæssig stor ulempe for
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
au pair-personen. De nærmere betingelser for betaling af ind- og hjemrejsebillet, herunder om frister for
betaling og krav til skriftlighed, vil blive fastsat i bekendtgørelse.
Forslaget indebærer endelig, at en værtsfamilie fremadrettet vil blive karensregistreret, hvis værtsfamilien
undlader at tegne de nødvendige forsikringer for au pair-personen, dvs. en arbejdsskadeforsikring, en fritids-
og ulykkesforsikring samt en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pair-
personens død, alvorlige sygdom eller ulykke.
Karensperioden vil som efter de nugældende regler være på 2 år.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om karensregistrering vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9. Der henvises til afsnit 3.4.
3.4. Klageadgang ved afgørelser om meddelelse af karensperiode
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af lovbemærkningerne til lovforslag nr. L 198 af 28. marts 2007 om forslag til lov om ændring
af udlændingeloven (lov nr. 505 af 6. juni 2007), at Udlændingeservices (nu Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings) afgørelse om at meddele en karensperiode kan påklages til Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration.
Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev det besluttet at nedlægge Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration og overføre sagsområderne til andre ministerier, herunder til Justitsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet. Med virkning fra 1. januar 2013 blev Udlændingenævnet oprettet med henblik på
at virke som klageinstans for afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Det fremgår af udlændingelovens § 46 a, stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser
ikke kan påklages til beskæftigelsesministeren, og at styrelsens afgørelser – bortset fra afgørelser om
afvisning af ansøgninger pga. manglende betaling af gebyr og afgørelser om bl.a. fastsættelse af
udrejsefrister – kan påklages til Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 2 og 4.
Det fremgår af udlændingelovens § 21 a, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse
om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, med
henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når 1) en au pair-person hos værtsfamilien har udført pligter i
mere end det tidsmæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for
værtsfamilien, når 2) det lommepengebeløb, som en au pair-person har modtaget fra værtsfamilien, er mindre
end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb, eller når 3) der ikke i
værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for en au pair-person.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser efter udlændingelovens § 21 a kan ikke påklages til
Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2 og 4.
3.4.2. Forslag om genindførelse af klageadgang
Ved oprettelsen af Udlændingenævnet blev adgangen til at påklage Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings afgørelser efter udlændingelovens § 21 a afskåret.
Med henblik på at genindføre klageadgangen i sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har
truffet afgørelse om en 2-årig karensperiode, jf. herved udlændingelovens § 21 a, foreslås det, at styrelsens
afgørelser efter udlændingelovens § 21 a, skal kunne påklages til Udlændingenævnet. Forslaget indebærer, at
der fremadrettet vil være klageadgang i sager, hvor styrelsen har truffet afgørelse om en 2-årig
karensperiode, når au pair-personen har udført pligter i mere end det tidsmæssige maksimum eller udfører
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
andet end huslige opgaver for værtsfamilien, når det lommepengebeløb, som au pair-personen har modtaget,
er mindre end det fastsatte minimumslommepengebeløb, eller når der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et
separat værelse til rådighed for en au pair-person.
Herudover foreslås det, at klageadgangen ligeledes skal omfatte sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering har truffet afgørelse om en 2-årig karensperiode, når værtsfamilien ikke har betalt for en au
pair-persons ind- og hjemrejse, eller når værtsfamilien ikke har tegnet og betalt for en
arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker omkostningerne til
hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller ulykke, jf. de foreslåede nye
bestemmelser i udlændingelovens § 21 a, nr. 4-6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og afsnit 3.3.
De nævnte klagesager er tæt knyttet til de klagesager, Udlændingenævnet behandler i dag.
En klage over Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser skal være indgivet inden 8 uger efter,
at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår af udlændingelovens § 52 b, stk. 6. Denne regel
videreføres uændret.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr.
9.
3.5. Klare rammer for au pair-personer der venter barn, og au pair-personer der stifter familie
3.5.1. Gældende ret
Der meddeles i dag afslag på opholdstilladelse med henblik på et au pair-ophold, jf. udlændingelovens § 9 j,
stk. 1, til en udlænding, som har stiftet familie. En au pair-person anses som udgangspunkt for at have stiftet
familie, hvis au pair-personen er gift, lever i registreret partnerskab, tidligere har været gift eller levet i
registreret partnerskab, lever i fast samlivsforhold eller har børn. Det har ingen betydning for adgangen til at
opnå opholdstilladelse som au pair, om au pair-personen venter barn.
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når
udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en
arbejdstilladelse. Det følger endvidere, at betingelserne udtrykkeligt skal være tilkendegivet, og at det skal
være skriftligt indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil medføre inddragelse. Ved afgørelse om
inddragelse skal der tages hensyn til, om inddragelsen må antages at virke særlig belastende på udlændingen,
jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6.
Der er ikke i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 3, hjemmel til at inddrage en au pair-opholdstilladelse, når au
pair-personen under au pair-opholdet her i landet får et barn.
En au pair-person, der oplyser Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, at au pair-personen ønsker
at skifte værtsfamilie under opholdet i Danmark, får som udgangspunkt først inddraget opholdstilladelsen en
måned efter ophøret af kontrakten med værtsfamilien. Hermed har au pair-personen en måned til eventuelt at
finde en ny værtsfamilie og indgive ny ansøgning om opholdstilladelse som au pair. Inddragelsen sker i disse
tilfælde først i forbindelse med behandlingen af den nye ansøgning om opholdstilladelse.
3.5.2. Forslag om lovmæssig gennemsigtighed
Aftalepartierne er enige om, at et au pair-ophold er uforeneligt med, at au pair-personen selv har stiftet
familie. Aftalepartierne er også enige om, at der skal sikres klare opholdsretlige regler i en situation, hvor en
udlænding, der søger om opholdstilladelse som au pair, venter barn. Tilsvarende er der behov for klare
opholdsretlige regler, hvis au pair-personen bliver forælder under au pair-opholdet i Danmark.
Aftalepartierne ønsker således, at der skabes den nødvendige lovmæssige gennemsigtighed for udlændinge,
der overvejer at søge om et au pair-ophold i Danmark, eller som allerede er i et au pair-ophold, og som
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
samtidig har tanker om selv at stifte familie, herunder at blive forælder. Hermed er det aftalepartiernes ønske,
at færre au pair-personer skal opleve at stå i den svære situation at vente barn og blive forælder under et au
pair-ophold i Danmark uden at kende sine rettigheder.
På denne baggrund foreslås det, at det fremadrettet direkte skal fremgå af udlændingeloven, at
opholdstilladelse som au pair betinges af, at udlændingen ikke har stiftet familie. Der henvises til den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 j, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
En udlænding, der søger opholdstilladelse som au pair i Danmark, anses for at have stiftet familie, hvis
udlændingen er gift, lever i registreret partnerskab, tidligere har været gift eller levet i registreret partnerskab,
lever i fast samlivsforhold eller har børn. Det svarer til, hvad der gælder i dag.
Som følge heraf foreslås det samtidig, at en au pair-opholdstilladelse skal kunne inddrages, når au pair-
personen har stiftet familie. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr.
14, jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Reglen vil omfatte sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
bliver bekendt med, at au pair-personen har familie i hjemlandet uden at have oplyst herom i forbindelse med
ansøgningens indgivelse. Inddragelse i disse sager sker i dag med hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 2,
nr. 1, om svig. Reglen vil ligeledes omfatte sager, hvor en au pair-person under au pair-opholdet her i landet
stifter familie. Det kan f.eks. være, hvis au pair-personen bliver forælder under au pair-opholdet her i landet,
eller hvis au pair-personen bliver gift.
Opholdstilladelsen vil dog ikke blive inddraget, hvis inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at
virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6.
Det foreslås endvidere, at opholdstilladelse som au pair fremadrettet skal betinges af, at udlændingen ikke
venter barn på ansøgningstidspunktet. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 j,
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Forslaget indebærer, at en udlænding ikke vil kunne få opholdstilladelse som au pair, hvis udlændingen
venter barn på tidspunktet, hvor udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse.
Det vil ikke få konsekvenser for en allerede meddelt au pair-opholdstilladelse, at au pair-personen under au
pair-opholdet her i landet venter barn. Det betyder, at en au pair, som har fået en au pair-opholdstilladelse, og
som venter barn under opholdet her i landet, ikke vil få inddraget opholdstilladelsen som følge heraf,
medmindre det kan dokumenteres, at au pair-personen var bekendt med at vente barn på
ansøgningstidspunktet uden at oplyse herom. I disse tilfælde vil opholdstilladelsen kunne inddrages efter
udlændingelovens § 19, stk. 2 nr. 1, hvoraf det fremgår, at en opholdstilladelse altid kan inddrages, når
udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig.
I tilfælde, hvor en au pair, der venter barn under opholdet i Danmark, tilkendegiver at ville skifte
værtsfamilie, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som udgangspunkt først inddrage
opholdstilladelsen en måned efter ophøret af kontrakten med værtsfamilien, således at au pair-personen har
en måned til at finde en ny værtsfamilie og indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse som au pair. En
udlænding, der finder en ny værtsfamilie og opfylder de øvrige betingelser for opholdstilladelse som au pair,
vil få en ny opholdstilladelse som au pair. Inddragelsen af den oprindelige opholdstilladelse sker i disse
tilfælde først i forbindelse med behandlingen af den nye ansøgning om opholdstilladelse.
Det bemærkes dog, at en eventuel ny opholdstilladelse som udgangspunkt vil kunne inddrages, når barnet er
født, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, da au
pair-personen herefter anses for at have stiftet familie.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, og afgørelser om inddragelse af
sådanne tilladelser vil som i dag kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b,
stk. 2, nr. 1 og 2.
3.5.3. Ligestillingsmæssige overvejelser
3.5.3.1. Gældende ret
Lov om ligebehandling mellem mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. (ligebehandlingsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011, vedrører forskelsbehandling på grund af køn inden for
arbejdsmarkedet. Da au pair-personer ikke betragtes som lønmodtagere i ligebehandlingslovens forstand,
finder ligebehandlingsloven ikke anvendelse for denne gruppe.
Formålet med lov om ligestilling af mænd og kvinder (ligestillingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1678 af
19. december 2013, er at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, herunder lige muligheder i alle
samfundets funktioner med udgangspunkt i kvinder og mænds lige værd. Herudover skal ligestillingsloven
modvirke direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn.
Forbuddet mod forskelsbehandling i ligestillingsloven gælder for enhver arbejdsgiver, myndighed og
organisation inden for offentlig forvaltning og almen virksomhed samt for myndigheder, organisationer og
alle personer, der leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden, jf.
ligestillingsloven §§ 1 a og 2.
Myndighedsudøvelsen i forbindelse med tilkendelse og frakendelse af opholdsgrundlag i Danmark er
omfattet af ligestillingsloven. Dette medfører, at lovgivningen på området eller evt. andet grundlag for
myndighedsudøvelsen skal tage højde for forpligtelsen i ligestillingsloven til at fremme ligestilling, samt
forbuddet mod forskelsbehandling.
Det fremgår af ligestillingslovens § 1, at lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd,
herunder lige integration, lige indflydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner med udgangspunkt
i kvinders og mænds lige værd, og at lovens formål desuden er at modvirke direkte og indirekte
forskelsbehandling på grund af køn samt at modvirke chikane og sexchikane.
Det fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 2, at der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på
grund af køn behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet. Forskelsbehandling
på grund af graviditet anses for direkte forskelsbehandling på grund af køn.
Det fremgår af ligestillingslovens § 2, stk. 3, at der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en
bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn
særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse,
betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde dette formål er
hensigtsmæssige og nødvendige.
Ligestillingsloven gælder i det omfang, der ikke findes særlovgivning på et specifikt område, som adresserer
ligestillingslovens formål og eventuel tilsidesættelse heraf. Ligestillingslovens forbud mod
forskelsbehandling kan således fraviges ved lov i det omfang, at andre hensyn vejer tungere end det ovenfor
nævnte forbud mod forskelsbehandling på et givent område.
Formålet med, at au pair-personer ikke må have børn, hviler på det hensyn, at au pair-personen skal indtage
en familiær stilling i værtsfamilien, hvilket er uforeneligt med, at au pair-personen selv har stiftet familie.
Endvidere findes det generelt set etisk forkert, at en udlænding forlader et eller flere børn i hjemlandet for at
tage til Danmark på kulturudveksling bl.a. med det formål at passe en værtsfamilies mindreårige børn.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Meddelelse af afslag på ansøgning om opholdstilladelse med den begrundelse, at den pågældende på
ansøgningstidspunktet er gravid, har baggrund i, at den pågældende vil få børn/stifte familie under sit au
pair-ophold, og har således samme formål som ovenstående.
Henset til, at det er uforenligt med et au pair-ophold, at au pair-personen selv har stiftet familie, og henset til,
at det generelt anses for etisk forkert, at en udlænding forlader et eller flere børn i hjemlandet med henblik på
at tage til Danmark på kulturudveksling med bl.a. det formål at passe en værtsfamilies mindreårige børn, er
det hensigtsmæssigt og nødvendigt at kunne meddele afslag på opholdstilladelse til en au pair-person, der
venter barn, ligesom det er hensigtsmæssigt og nødvendigt at kunne inddrage en opholdstilladelse, hvis en au
pair-person under au pair-opholdet i Danmark får et barn.
På ovenstående baggrund fraviges ligestillingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af køn,
således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan meddele afslag på opholdstilladelse, hvis
ansøgeren venter barn på ansøgningstidspunktet og inddrage en opholdstilladelse som au pair, hvis
udlændingen bliver forælder under opholdet i Danmark.
I en situation, hvor en au pair-person under opholdet i Danmark venter barn, vil en
proportionalitetsbetragtning medføre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke af den grund vil
inddrage en allerede meddelt opholdstilladelse. Når barnet er født, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt
blive inddraget, jf. ovenfor og den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14, jf.
lovforslagets § 1, nr. 3.
3.6. Øgede incitamenter til at deltage i danskundervisning
3.6.1. Gældende ret
Det fremgår bl.a. af § 24 c i lov om integration af udlændinge (integrationsloven), jf. herved
lovbekendtgørelse nr. 1094 af 7. oktober 2014, at en indvandrer skal have tilbudt et introduktionsforløb
bestående af bl.a. danskuddannelse.
En indvandrer defineres bl.a. som en udlænding med opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens §
9 j, stk. 1, jf. herved integrationslovens § 2, stk. 4, nr. 2.
Deltagelse i danskundervisning kræver ikke efter de gældende regler medfinansiering fra hverken
værtsfamilie eller au pair-person.
3.6.2. Forslag om, at værtsfamilien skal medfinansiere danskundervisning til au pair-personen
Aftalepartierne ønsker, at au pair-personer i højere grad end i dag skal benytte sig af tilbuddet om
danskundervisning, da en au pair-person med gode danskkundskaber har bedre muligheder for at kunne begå
sig i Danmark og dermed få et kulturelt udbytte af au pair-opholdet. Endvidere giver gode danskkundskaber
en au pair-person bedre muligheder for at forstå sine rettigheder.
Med henblik på i højere grad at give værtsfamilierne et incitament til at tilskynde au-pair-personerne til at
deltage i den tilbudte danskundervisning foreslås det derfor, at værtsfamilierne skal betale en del af
udgifterne til danskundervisningen for au pair-personer. Aftalepartierne er således enige om, at
værtsfamilierne skal betale et engangsbeløb på 5.000 kr., som skal finansiere en del af statens udgifter til
dansk til au pair-personer samt administrationsomkostningerne ved opkrævning af beløbet. Beløbet vil ikke
blive indeksreguleret.
Beløbet er fastsat under hensyn til balancen mellem, at familierne skal bidrage til en væsentlig andel af de
afholdte udgifter samtidig med, at flertallet af værtsfamilierne fortsat skal have økonomisk mulighed for at
afholde udgifterne ved at have en au pair-person.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1493116_0015.png
Indbetalingen af engangsbeløbet vil således være en betingelse for at udstede opholdstilladelse. Beløbet skal
betales hver gang, der meddeles opholdstilladelse til en au pair-person, og indbetalingen skal ske uanset, om
den enkelte værtsfamilies au pair-person i praksis tager imod tilbuddet om danskundervisning.
Det er kun i sager, hvor au pair-personen får en opholdstilladelse, at beløbet skal betales.
Når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har konstateret, at betingelserne for at få opholdstilladelse
som au pair i øvrigt er opfyldt, vil styrelsen anmode den konkrete værtsfamilie om at indbetale 5.000 kr. Når
betingelserne er opfyldt, og beløbet er indbetalt, vil styrelsen udstede opholdstilladelsen.
Beløbet skal betales uanset, om værtsfamilien tidligere har haft en au pair-person, og uanset om den au pair-
person, der søger, tidligere har haft opholdstilladelse som au pair i Danmark. Beløbet refunderes ikke,
selvom en au pair-person eventuelt ikke indrejser i Danmark efter meddelt opholdstilladelse, eller hvis
kontrakten mellem au pair-personen og værtsfamilien opsiges.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
[Udestår]
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Au pair-aftalen indebærer forøgelse af lommepengebeløbet samt værtsfamiliernes betaling af
indrejsebilletten her til landet og af 5.000 kr. til dækning af dele af udgifterne til au pair-personers
danskundervisning. Dette skønnes med en vis usikkerhed at medføre ca. 10 pct. færre au pair-tilladelser om
året, svarende til et fald på knap 200 opholdstilladelser årligt.
Faldet i antallet af au pair-opholdstilladelser forventes at medføre mindre udgifter til arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning på ca. 0,6 mio. kr. i 2015 og ca. 2,0 mio. kr. i 2016 og frem.
Aftalen om, at værtsfamilierne skal betale 5.000 kr. til dækning af udgifterne til au pair-personers
danskundervisning, forventes at medføre, at værtsfamilierne i højere grad tilskynder au pair-personerne til at
deltage i danskundervisning. På denne baggrund skønnes udnyttelsen af arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning at stige fra ca. 60 pct. til 65 pct. for au pair-personer, hvilket medfører merudgifter til
arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på ca. 0,4 mio. kr. i 2015 og ca. 1,6 mio. kr. i 2016 og frem.
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes afholdte udgifter til danskundervisning. De resterende udgifter er
omfattet af budgetgarantien.
Værtsfamiliernes betaling af 5.000. kr. til dækning af dele af udgifterne til au pair-personers
danskundervisning giver samlede indtægter til staten på ca. 4,3 mio. kr. i 2015 og ca. 8,6 mio. kr. i 2016 og
årene frem. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forventes at have omkostninger på 422 kr. pr. sag
til administration af indbetaling og øget sagsbehandling mv. i forbindelse med
danskundervisningsindbetalingen, svarende til ca. 0,4 mio. kr. i 2015 og ca. 0,7 mio. kr. i 2016 og frem.
Dette forventes at medføre en årsværksændring på 0,5 årsværk i 2015 og 1 årsværk i 2016 og frem.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende arbejdsmarkedsrettet danskundervisning fremgår af
tabel 1. De samlede merindtægter skønnes at udgøre ca. 4,1 mio. kr. i 2015 og ca. 8,4 mio. kr. i 2016 og
frem. De økonomiske konsekvenser af lovforslaget for kommunerne skal forhandles med de kommunale
parter.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af au pair aftalen vedr. arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
Mio. kr. 2015-priser*
2015
2016
2017
2018
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1493116_0016.png
Stat
Færre au pairs
Øget brug af danskuddannelse
Indtægt fra værtsfamilier
Administration
-4,0
-0,3
0,2
-4,3
0,4
-8,2
-1,0
0,8
-8,6
0,7
-0,2
-1,0
0,8
-8,4
-8,2
-1,0
0,8
-8,6
0,7
-0,2
-1,0
0,8
-8,4
-8,2
-1,0
0,8
-8,6
0,7
-0,2
-1,0
0,8
-8,4
Kommune
-0,1
Færre au pairs (budgetgaranti)
-0,3
Øget brug af danskuddannelse
0,2
(budgetgaranti)
I alt
-4,1
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
På baggrund af au pair-aftalen vil beskæftigelsesministeren via bekendtgørelse øge lommepengebeløbet til
4.000 kr. pr. måned for alle, der opnår opholdstilladelse som au pair på baggrund af en ansøgning indgivet
den 1. juli 2015 og derefter. Beløbet pl reguleres. Det skønnes at medføre yderligere
arbejdsmarkedsbidragsindtægter for staten på ca. 0,3 mio. kr. i 2015, ca. 1,2 mio. kr. i 2016 og ca. 1,7 mio.
kr. i 2017 og frem.
Tilbageløbet i form af øgede afgifter efter arbejdsmarkedsbidraget vurderes med stor usikkerhed at udgøre
ca. 0,4 mio. kr. i 2015, ca. 1,9 mio. kr. i 2016 og ca. 2,5 mio. kr. i 2017 og frem.
Forhøjelsen af lommepengene medfører ikke yderligere beskatning, idet lommepengebeløbet ikke overstiger
person- og beskæftigelsesfradraget.
De økonomiske konsekvenser af lovforslaget vedrørende skat og tilbageløb fremgår af tabel 2. De samlede
merindtægter skønnes at udgøre ca. 0,7 mio. kr. i 2015, ca. 3,1 mio. kr. i 2016 og 4,2 mio. kr. i 2017 og frem.
Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af øgede lommepenge af au pair aftalen
Mio. kr. 2015-priser*
2015
2016
2017
2018
Arbejdsmarkedsbidragsindtægter
-0,3
-1,2
-1,7
-1,7
Tilbageløb
I alt
-0,4
-1,9
-3,1
-2,5
-4,2
-2,5
-4,2
-0,7
Alle tal er afrundet til nærmeste 0,1 mio. kr.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Sagsbehandlingstiden for behandling af en ansøgning om opholdstilladelse som au pair øges som følge af
aftalen.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1493116_0017.png
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. til den 26. februar 2015 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer:
Advokatsamfundet, Au pair Network, Børnerådet, Børns Vilkår, Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Center
mod Menneskehandel, DA, Danske Advokater, Dansk Missionsråd, Den Katolske Kirke i Danmark, FOA,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, FriSe, Frivilligrådet, Frivilligt Forum, Færøernes Landsstyre,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Indvandrerrådgivningen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes
Integrationstjeneste, KL, Københavns Byret, LO, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre
Landsret, Red Barnet, Rigspolitiet og Udlændingenævnet.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre
udgifter
Kommuner
2015: 0,1 mio. kr.
2016: 0,2 mio. kr.
2017: 0,2 mio. kr.
2018: 0,2 mio. kr.
Staten
2015: 4,4 mio. kr.
2016: 8,9 mio. kr.
2017: 8,9 mio. kr.
2018: 8,9 mio. kr.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Ingen
Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Administrative konsekvenser for
det offentlige
Ingen
Staten
2015: 0,4 mio. kr.
2016: 0,7 mio. kr.
2017: 0,7 mio. kr.
2018: 0,7 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1493116_0018.png
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Sagsbehandlingstiden for
behandling af en ansøgning om
opholdstilladelse som au pair øges
som følge af aftalen.
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 j, stk. 4, 1. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j, stk. 1, betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet venter barn.
Forslaget indebærer, at en kvindelig udlænding, der er gravid på ansøgningstidspunktet, og en mandlig
udlænding, der venter barn på ansøgningstidspunktet, vil blive meddelt afslag på opholdstilladelse som au
pair.
Udlændingen vil i ansøgningsskemaet skulle oplyse, om vedkommende venter barn. Udlændingen vil i
ansøgningsskemaet kunne læse om de opholdsmæssige regler vedrørende og konsekvenser af at vente barn
og af at stifte familie under au pair-opholdet.
Afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, vil som i dag kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 j, stk. 4, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, gælder den foreslåede
bestemmelse i § 9 j, stk. 4, 1. pkt., ikke, hvis udlændingen på ansøgningstidspunktet allerede opholder sig i
Danmark på baggrund af en opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1.
Forslaget indebærer, at det er uden betydning, om en udlænding venter barn, hvis udlændingen allerede
opholder sig her i landet på baggrund af en au pair-opholdstilladelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 j, stk. 5,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j, stk. 1, betinges af, at udlændingen ikke har stiftet familie.
En udlænding, der søger opholdstilladelse som au pair i Danmark, anses som udgangspunkt for at have stiftet
familie, hvis udlændingen er gift, lever i registreret partnerskab, tidligere har været gift eller levet i
registreret partnerskab, lever i fast samlivsforhold eller har børn. I sådanne tilfælde vil Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering således som udgangspunkt meddele afslag på opholdstilladelse.
Afslag på opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, vil som i dag kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 j, stk. 6,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1, skal opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j, stk. 1, betinges af, at værtsfamilien betaler et beløb på 5.000 kr.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget indebærer, at meddelelse af opholdstilladelse til en au pair-person fremadrettet vil være betinget af,
at værtsfamilien har indbetalt et beløb på 5.000 kr. Beløbet vil ikke blive indeksreguleret.
Engangsbeløbet skal betales uanset, om den enkelte værtsfamilies au pair-person i praksis tager imod
tilbuddet om danskundervisning.
Når Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har konstateret, at betingelserne for at få opholdstilladelse
som au pair i øvrigt er opfyldt, vil styrelsen anmode den konkrete værtsfamilie om at indbetale 5.000 kr. Når
betingelserne er opfyldt, og styrelsen har konstateret, at beløbet er indbetalt, udstedes opholdstilladelsen.
Det er kun i sager, hvor au pair-personen får en opholdstilladelse, at beløbet skal betales. Beløbet skal
betales, uanset om værtsfamilien tidligere har haft en au pair, og uanset om den au pair, der søger, tidligere
har haft opholdstilladelse som au pair i Danmark. Beløbet refunderes ikke, hvis au pair-personen eventuelt
ikke indrejser i Danmark efter udstedt opholdstilladelse, eller hvis kontrakten mellem au pair-personen og
værtsfamilien ophæves.
Betales beløbet ikke, meddeles der afslag på ansøgningen om opholdstilladelse som au pair. Afslag på
opholdstilladelse som au pair, jf. udlændingelovens § 9 j, stk. 1, vil som i dag kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Til nr. 2
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 j, stk. 11,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2, kan en udlænding, der har
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1, udføre ulønnet frivilligt arbejde.
Forslaget indebærer, at en udlænding med opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j, stk. 1,
fremadrettet får mulighed for at udføre ulønnet frivilligt arbejde her i landet.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold definerer en frivillig social indsats som en
indsats, der er frivillig, ikke er lønnet, udføres over for personer uden for den frivilliges familie og slægt, er
til gavn for andre end én selv og ens familie samt er formelt organiseret.
Med udgangspunkt i denne karakteristik vil en au pair-person kunne udføre ulønnet frivilligt arbejde, der er
karakteriseret ved at være en aktivitet, der udføres uden fysisk, retlig eller økonomisk tvang, dvs. at det alene
er au pair-personens subjektive beslutning, om au pair-personen ønsker at udføre frivilligt arbejde. At det
frivillige arbejde skal være ulønnet betyder, at au pair-personen ikke må modtage vederlag for sit arbejde,
hverken i form af løn eller andre goder, f.eks. betalt telefon, internetopkobling, m.v. Au pair-personen må
dog gerne modtage mindre ydelser, som andre ulønnede, frivillige tilsvarende får, f.eks. betaling af
transportudgifter til arbejdspladsen, gratis frokost, herunder eventuel frugtordning, julegave m.v.
Ligeledes skal det ulønnede frivillige arbejde være karakteriseret ved, at det udføres over for personer uden
for au pair-personens familie og slægt, herunder uden for au pair-personens værtsfamilie og slægt.
Det ulønnede frivillige arbejde skal endvidere være karakteriseret ved at være til gavn for andre end au pair-
personen selv og den nærmeste familie, herunder au pair-personens værtsfamilie og slægt.
Endelig skal det ulønnede frivillige arbejde være kendetegnet ved, at det bliver udført for en organisation
eller forening, der er formelt organiseret. Det forudsættes således, at au pair-personen har en aftale med en
formaliseret organisatorisk enhed om at udføre ulønnet frivilligt arbejde.
Det ulønnede frivillige arbejde må ikke erstatte lønnet arbejdskraft.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Au pair-personen kan udføre ulønnet frivilligt arbejde f.eks. inden for sundhedsområdet, det sociale område
eller idræts- og fritidsområdet. Der kan f.eks. være tale om ulønnet frivilligt arbejde i en humanitær
hjælpeorganisation, et spejderkorps, en idrætsforening, en misbrugsforening, en patientforening, en
besøgstjeneste, en flygtningeorganisation eller en sogneforening. Der er ikke tale om en udtømmende
opremsning.
Det ulønnede frivillige arbejde skal være en del af organisationens eller foreningens kerneopgave, således at
au pair-personen f.eks. kan arbejde ulønnet frivilligt i et køkken hos et værested for hjemløse, mens au pair-
personen ikke vil kunne arbejde ulønnet frivilligt i køkkenet hos en organisation eller forening, hvis dette
ikke er i tilknytning til den kerneydelse organisationen eller foreningen leverer.
Samtidig vil det være et krav, at arbejdet tidsmæssigt står i rimeligt forhold til udlændingens pligter som au
pair-person. Det frivillige arbejde skal udføres uden for de tidsrum, hvor au pair-personen skal udføre huslige
pligter for værtsfamilien.
Retten til at udføre ulønnet frivilligt arbejde forudsætter ikke indgivelse af en ansøgning men vil være
indeholdt i den au pair-opholdstilladelse, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsteder.
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 19, stk. 1, nr. 14,
indebærer, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen ikke har stiftet familie,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 j, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, og udlændingen har stiftet familie.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse som au pair vil kunne inddrages, når au pair-personen har stiftet
familie. Dette vil både omfatte sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bliver bekendt med,
at au pair-personen har familie i hjemlandet uden at have oplyst herom i forbindelse med ansøgningens
indgivelse, og sager hvor en au pair-person under au pair-opholdet her i landet stifter familie. Det kan f.eks.
være, hvis au pair-personen bliver forælder, eller hvis au air-personen bliver gift eller indgår registreret
partnerskab her i landet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.5.
Opholdstilladelsen vil dog ikke blive inddraget, hvis inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at
virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6.
Det følger bl.a. af udlændingelovens § 33, stk. 2, 1. pkt., at der i sager om inddragelse af opholdstilladelse
fastsættes en udrejsefrist på 1 måned, hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse.
Efter udlændingelovens § 33 c kan en udrejsefrist efter § 33, stk. 2, 1. pkt., forlænges, hvis særlige grunde
taler herfor. En udlænding, der er gravid eller lige har født, får med henvisning til § 33 c ikke fastsat en
udrejsefrist i perioden fra 2 måneder før forventet termin til 2 måneder efter forventet termin eller fødsel,
hvis dette tidspunkt ligger efter terminsdatoen.
Det betyder, at en au pair-person, som har fået et barn under au pair-opholdet her i landet, og som får
inddraget sin opholdstilladelse, vil få fastsat en udrejsefrist 2 måneder efter fødselstidspunktet.
Det betyder endvidere, at en au pair-person, der er gravid, og som får inddraget sin opholdstilladelse, ikke vil
få fastsat en udrejsefrist i perioden fra 2 måneder før forventet termin til 2 måneder efter forventet termin
eller fødsel, hvis dette tidspunkt ligger efter terminsdatoen.
Dette vil gælde tilsvarende, hvis der er tale om en mandlig au pair-person, der får eller venter barn, og hvor
familien ønsker at udrejse af Danmark sammen. Hvis der er tale om en mandlig au pair-person, der ønsker at
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rejse ud af Danmark uden det nyfødte barn, vil udrejsefristen som udgangspunkt blive fastsat efter den
almindelige regel om udrejsefrist, dvs. til 1 måned, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 1. pkt.
Til nr. 4 og 5
Der er tale om tekniske ændringer som følge af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 6, indsættes to nye numre i
udlændingelovens § 21 a.
Til nr. 6
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 21 a, nr. 4,
indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles
opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når en au pair-person rejser
til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, og hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU/EØS-land,
og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen.
Forslaget indebærer, at en værtsfamilie fremadrettet vil blive karensregistreret i en periode på 2 år, hvis au
pair-personen rejser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, som ikke ligger i EU/EØS-området, og
værtsfamilien ikke har betalt for indrejsen.
Værtsfamilien skal således betale au pair-personens indrejsebillet, hvis au pair-personen, efter at have fået
opholdstilladelse som au pair, rejser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet, der ligger uden for
EU/EØS-området. Hvis au pair-personen rejser til Danmark fra et andet land end hjemlandet eller
opholdslandet, eller hvis au pairen rejser til Danmark fra et EU/EØS-land, er værtsfamilien ikke forpligtet til
at betale for indrejsen. Det er au pair-personens primære rejseudgift, som værtsfamilien skal betale, f.eks. en
flybillet. Værtsfamilien kan således ikke opfylde forpligtelsen ved at give au pair-personen et pengebeløb.
Au pair-personens eventuelle sekundære udgifter, f.eks. udgifter fra au pair-personens hjemby til lufthavnen,
er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale. Det er værtsfamilien, som fastsætter tidspunktet for rejsen samt
rejseruten. Rejsetidspunktet og rejseruten må dog ikke være til uforholdsmæssig stor ulempe for au pair-
personen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om karensregistrering vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 21 a, nr. 5,
indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles
opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når en au pair-person efter
au pair-opholdets afslutning rejser tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og hjemlandet eller
opholdslandet ikke er et EU/EØS-land, og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen.
Forslaget indebærer, at en værtsfamilie fremadrettet vil blive karensregistreret, hvis au pair-personen efter au
pair-opholdet vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, som ligger uden for EU/EØS-
området, og værtsfamilien ikke har betalt for hjemrejsen.
Værtsfamilien skal således betale au pair-personens hjemrejsebillet, hvis au pair-personen efter endt au pair-
ophold rejser til hjemlandet eller til det tidligere opholdsland, og dette land ligger uden for EU/EØS. Hvis au
pair-personen efter au pair-opholdet bliver i Danmark, hvis au pair-personen rejser til et andet land end
hjemlandet eller det tidligere opholdsland, eller au pairen rejser til et EU/EØS-land, er værtsfamilien ikke
forpligtet til at betale for hjemrejsen. Det er au pair-personens primære rejseudgift, som værtsfamilien skal
betale, f.eks. en flybillet. Au pair-personens eventuelle sekundære udgifter, f.eks. udgifter fra lufthavnen til
au pair-personens hjemby, er værtsfamilien ikke forpligtet til at betale. Det er værtsfamilien, som fastsætter
tidspunktet for rejsen samt rejseruten. Hjemrejsen skal dog bestilles, således at au pair-personen kan rejse ud,
inden udløbet af au pair-personens opholdstilladelse eller eventuelle udrejsefrist. Rejsetidspunktet og
rejseruten må ikke være til uforholdsmæssig stor ulempe for au pair-personen.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis en au pair-person efter endt au pair-ophold ønsker at fortsætte opholdet i Danmark som au pair hos en
ny værtsfamilie og indgår en au pair-kontrakt med denne, overtager den nye værtsfamilie som i dag
forpligtelsen til at betale for au pair-personens hjemrejse. Dette gælder også i tilfælde, hvor au pair-personen
meddeles afslag på opholdstilladelse som au pair hos den nye værtsfamilie.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om karensregistrering vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 21 a, nr. 6,
indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles
opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når værtsfamilien ikke har
tegnet og betalt for en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker
omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller ulykke.
Forslaget indebærer, at en værtsfamilie fremadrettet vil blive karensregistreret, hvis værtsfamilien undlader
at tegne de nødvendige forsikringer for au pair-personen, dvs. en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og
ulykkesforsikring eller en forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af au pair-
personens død, alvorlige sygdom eller ulykke.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om karensregistrering vil kunne påklages til
Udlændingenævnet, jf. herved den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 7, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 3.4.
Til nr. 7 og 8
Der er tale om tekniske ændringer.
Med virkning fra den 1. januar 2014 erstattede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de to tidligere
styrelser, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Med ændringsforslagene i lovforslagets § 1, nr. 7 og 8, bringes udlændingelovens § 44 a, stk. 9, 1. og 2. pkt.,
i overensstemmelse hermed.
Til nr. 9
Det fremgår af udlændingelovens § 21 a, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse
om, at der i en periode på 2 år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, med
henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når 1) en au pair-person hos værtsfamilien har udført pligter i
mere end det tidsmæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller udfører andet end huslige opgaver for
værtsfamilien, 2) det lommepengebeløb, som en au pair-person har modtaget fra værtsfamilien, er mindre
end det af udlændingemyndighederne fastsatte minimumslommepengebeløb, eller 3) der ikke i
værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for en au pair-person.
Der er ikke klageadgang til Udlændingenævnet, jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, jf. § 46 a, stk. 2.
Ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås det, at indsætte tre nye numre i udlændingelovens § 21 a, således at
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremadrettet skal træffe afgørelse om, at der i en periode på 2
år fra afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en
værtsperson, når værtsfamilien ikke har betalt for en au pair-persons ind- og hjemrejse, eller når
værtsfamilien ikke har tegnet og betalt for en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en
forsikring, der dækker omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige
sygdom eller ulykke.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det at indsætte et nyt nummer i § 52 b, stk. 2, således at afgørelser efter
udlændingelovens § 21 a fremadrettet skal kunne påklages.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om, at der i en periode på 2
år fra afgørelse herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en
værtsperson, jf. herved udlændingelovens § 21 a, fremadrettet vil kunne påklages til Udlændingenævnet.
Klageadgangen vil omfatte alle afgørelser, dvs. også afgørelser truffet efter de numre, som ved lovforslagets
§ 1, nr. 6, foreslås indsat i § 21 a.
Til § 2
Til nr. 1
Efter de gældende regler er au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, omfattet af
ferielovens almindelige regler om forskudt ferie, hvor der er en forskydning mellem optjening og afholdelse
af ferien. Ferien optjenes i optjeningsåret, som følger kalenderåret, og ferien holdes i ferieåret, der går fra 1.
maj efter optjeningsåret til 30. april året efter.
For at sikre au pair-personer større mulighed for at kunne holde betalt ferie under opholdet hos
værtsfamilien, foreslås indført samtidighedsferie for disse au pair-personer.
Det foreslås, at au pair-personer omfattes af reglerne om samtidighedsferie, som i dag gælder for bl.a.
hushjælp, f.eks. rengøringshjælp o. lign., der udfører arbejde for private husstande i op til 8 timer om ugen.
Ved samtidighedsferie, hvor ferieperioden er lig med optjeningsperioden, optjener au pair-personen ret til at
holde betalt ferie allerede fra au pair-opholdets start, og ferien kan således holdes i takt med, at den optjenes.
Det foreslås i
stk. 8,
at au pair-personen får løn under ferien. Som løn forstås de lommepenge, som au pair-
personen har krav på fra værtsfamilien, samt værdien af kost. Lommepengebeløbet er således det
lommepengebeløb, som au pair-personen efter au pair-kontrakten ville have krav på, hvis au pair-personen
ikke holdt ferie. Værdien af kost beregnes på grundlag af de satser, der er fastsat af SKAT.
Det foreslås i
stk. 9,
at au pair-personer med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 j, som udfører
huslige opgaver 6 dage om ugen, optjener ret til 2,5 dages betalt ferie for hver måneds ophold med
opholdstilladelse hos værtsfamilien. Au pair-personer, der udfører huslige opgaver 5 dage om ugen, optjener
ret til 2,08 dages betalt ferie for hver måneds ophold med opholdstilladelse hos værtsfamilien.
Begynder au pair-personen midt i måneden, optjenes ferien forholdsmæssigt i den måned, au pair-personen
begynder hos værtsfamilien. Tilsvarende gælder, når au pair-personen stopper midt i en måned.
Ved ophold i et helt år optjener au pair-personen således ret til 5 ugers ferie om året, som kan afholdes
løbende. Har au pair-personen ikke optjent feriedage til den ønskede ferie, kan au pair-personen enten holde
ferien for egen regning eller holde ferien på forskud efter nærmere aftale med værtsfamilien.
Det foreslås, at ferien skal aftales skriftligt med værtsfamilien for at undgå tvivl om, hvornår der holdes ferie.
Kravet om skriftlighed giver au pair-personen en bedre retsstilling, hvis der opstår en tvist mellem au pair-
personen og værtsfamilien om, hvornår ferien er afholdt.
Det foreslås endvidere i
stk. 9,
at au pair-personer er omfattet af lovens § 12, stk. 3, om at ferien ikke kan
holdes på det ugentlige fridøgn, på søgnehelligdage, overenskomstmæssige fridage, samt på dage, hvor
lønmodtageren har en feriehindring. Desuden foreslås reglerne i lovens § 13 om retten til erstatningsferie for
sygdom i forbindelse med ferie at finde anvendelse for au pair-personer. Endelig foreslås det, at
værtsfamilien kan pålægges bøde for manglende betaling af skyldige feriepenge efter lovens § 47.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herudover foreslås det i
stk. 9,
at au pair-personer skal omfattes af ferielovens § 2 a, stk. 3 og 6, der gælder
for personer med ret til samtidighedsferie, som f.eks. privat hushjælp.
Efter § 2 a, stk. 3, som foreslås at skulle gælde for au pair-personer, skal værtsfamilien varsle ferien med et
rimeligt varsel, der gør det muligt for au pair-personen at planlægge sin ferie. Et meget kort varsel vil derfor
ikke være acceptabelt. Endvidere skal der i videst mulige omfang tages hensyn til au pair-personens ønsker
om ferie.
Efter § 2 a, stk. 6, som foreslås at skulle gælde for au pair-personer, skal værtsfamilien, hvis au pair-personen
ikke har afholdt hele den optjente ferie inden fratræden, udbetale tilgodehavende feriepenge direkte til au
pair-personen.
Efter lovens § 47, som foreslås at skulle finde anvendelse for au pair-personens værtsfamilie, kan
værtsfamilien blive pålagt en bødestraf, hvis der ikke udbetales feriepenge til au pair-personen på trods af
påkrav herom.
Til § 3
Det foreslås i
§ 3, stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Det foreslås i
§ 3, stk. 2,
at lovens §§ 1 og 2 ikke finder anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Forslaget indebærer, at ansøgninger om opholdstilladelse som au pair efter udlændingelovens § 9 j, der er
indgivet inden den 1. juli 2015, behandles efter de hidtil gældende regler, mens ansøgninger indgivet fra og
med den 1. juli 2015 skal behandles efter de foreslåede nye regler på au pair-området, jf. de foreslåede
ændringer af udlændingelovens § 9 j, jf. lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og de foreslåede ændringer af
udlændingelovens § 21 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Forslaget indebærer endvidere, at udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse som au pair
efter udlændingelovens § 9 j fra og med den 1. juli 2015, er omfattet af de foreslåede ændringer af
ferielovens § 2 a, jf. lovforslagets § 2.
Forslaget indebærer ligeledes, at lovens §§ 1 og 2 ikke finder anvendelse på udlændinge, som har søgt
opholdstilladelse som au pair inden den 1. juli 2015, og som efter lovforslagets ikrafttræden indgiver
ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler
fortsat anvendelse.
Til § 4
Den foreslåede bestemmelse i
§ 4, stk. 1,
fastsætter det territoriale gyldighedsområde for loven og indebærer,
at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 4, stk. 2,
indebærer, at lovens § 1 ved kongelig anordning helt eller delvist
kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
24