Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 6
Offentligt
1412365_0001.png
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
24. oktober 2014
Asyl- og Visumkontoret
THH
2014-941-0040
1316864
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Midlertidig
beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af
realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået
beskyttelse i et andet EU-land mv.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19. september 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
”Stk.
3.
I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for
at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i
hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og overgreb på civile, gives
der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold.
En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2.
§ 7, stk. 3,
der bliver stk. 4, affattes således:
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Stk.
4.
Opholdstilladelse efter stk. 1-3 kan nægtes, hvis udlændingen
allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis udlændingen har
nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne
opnå beskyttelse. Afgørelse efter 1. pkt. kan træffes, uanset om
udlændingen er omfattet af stk. 1-3.”
3.
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra c,
ophæves og i stedet indsættes:
”c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
d) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og denne opholdstilladelse er
blevet forlænget, eller”
Litra d bliver herefter litra e.
4.
§ 9, stk. 1, nr. 2, litra c,
ophæves og i stedet indsættes:
”c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
d) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og denne opholdstilladelse er
blevet forlænget, eller”
Litra d bliver herefter litra e.
5.
§ 9, stk. 1, nr. 3, litra c,
ophæves og i stedet indsættes:
”c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
d) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, og denne opholdstilladelse er
blevet forlænget, eller”
Litra d bliver herefter litra e.
6.
I
§ 19, stk. 1, nr. 1,
indsættes som 2. pkt.:
”Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget for
opholdstilladelsen.”
7.
I
§ 27, stk. 2, § 40 a, stk. 1, nr. 1,
og
stk. 2, nr. 2,
og
§ 42 a, stk. 1,
ændres ”§ 7, stk. 1 og 2” til: ”§ 7, stk. 1-3”.
8.
Efter § 29 a indsættes som nyt kapitel:
”Kapitel 5 b
Afvisning af visse ansøgninger om opholdstilladelse efter § 7
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 29 b.
En ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis
udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land, som omhandlet i §
29 a, stk. 1.”
9.
I
§ 46 a
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
”Stk.
4.
Udlændingestyrelsens afgørelse om varigheden af en
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §§ 7 og 8
kan ikke påklages.”
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
10.
I
§ 48 a, stk. 1, § 53, stk. 8, § 53 a, stk. 1
og
2, § 55, stk. 5,
og
§ 56, stk.
3,
indsættes efter ”reglerne i kapitel 5 a”: ” eller 5 b”.
11.
I
§ 53 a, stk. 2,
indsættes som 4. pkt.:
”3. pkt. finder ikke anvendelse på klager over afgørelser om afvisning
efter reglerne i kapitel 5 b.”
12.
I
§ 56, stk. 4,
indsættes efter ”omfattet af § 7, stk. 1”: ”, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, men udlændingen påberåber sig at være
omfattet af § 7, stk. 1 eller 2”.
§2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 indgivet før [dato for
lovforslagets fremsættelse]. For sådanne ansøgninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§3
Loven tages op til revision i folketingsåret 2017-2018.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge
3. Asylansøgninger fra udlændinge, som har opnået beskyttelse i et
andet land
4. Behandling af klager over varigheden af opholdstilladelser efter
udlændingelovens §§ 7 og 8
5. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder mv.
12. Sammenfattende skema
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Indledning og baggrund
Udviklingen i Syrien har medført, at millioner af mennesker er drevet på
flugt fra deres hjemsted. Danmark og en række andre lande har ydet en
massiv bistand med henblik på at afhjælpe den ulykkelige situation for de
mange mennesker, der er blevet berørt af konflikten. Danmark har således
indtil nu bevilget ca. 800 mio. kr. til hjælpeforanstaltninger i regionen.
Endvidere har Danmark allerede modtaget en betydelig andel spontane
asylansøgere fra Syrien, ligesom Danmark har besluttet at reservere 140 af
genbosætningspladserne for 2014 til kvoteflygtninge fra Syrien.
Regeringen ønsker en human tilgang til asylpolitikken og har en
grundlæggende opfattelse af, at Danmark bør tage del i ansvaret for
verdens flygtninge. Samtidig må det erkendes, at Danmark ikke har
mulighed for at tilbyde ophold til alle, som har brug for hjælp.
I løbet af 2014 er der sket en markant stigning i antallet af indrejste
asylansøgere i såvel Danmark som vores nabolande. En del af de
asylansøgere, der er kommet til Danmark fra bl.a. Syrien, kommer fra
områder, hvor der på grund af konflikten i landet aktuelt foregår ekstreme
og vilkårlige overgreb på civile, og har som følge heraf krav på beskyttelse
efter artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Regeringen ønsker at leve op til sine internationale forpligtelser og sikre
denne gruppe af asylansøgere beskyttelse, så længe de har behov herfor.
Samtidig ønsker regeringen at sikre, at disse udlændinge, hvis
beskyttelsesbehov er mere midlertidigt, kan sendes tilbage, så snart
situationen i hjemlandet muliggør dette.
Efter Flygtningenævnets praksis opnår denne gruppe asylansøgere
opholdstilladelse med beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7, stk.
2, uanset at dette ikke fuldt ud svarer til den oprindelige hensigt med
bestemmelsen. Med lovforslaget foreslås der indført en midlertidig
beskyttelsesstatus til udlændinge, hvis behov for beskyttelse har baggrund
i en særlig alvorlig situation i hjemlandet i forbindelse med en væbnet
konflikt eller lignende. Forslaget udvider ikke adgangen til at opnå asyl i
Danmark, men giver mulighed for, at denne gruppe af udlændinge lettere
kan sendes tilbage til deres hjemland, når de værste uroligheder er
overstået.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås, at udlændinge, som omfattes af reglerne om midlertidig
beskyttelsesstatus, meddeles en opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold, som i første omgang kan forlænges efter 1 år og
herefter efter 2 år fra tidspunktet for en eventuel forlængelse, i hvilken
forbindelse det vil blive vurderet, om vedkommende fortsat har behov for
beskyttelse.
Grundet beskyttelsens midlertidige karakter foreslås det endvidere, at en
udlænding, der meddeles midlertidig beskyttelsesstatus, først – medmindre
helt særlige grunde gør sig gældende – skal kunne få
familiesammenføring, hvis den midlertidige opholdstilladelse efter 1 år
forlænges.
Indførelsen af en midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge vil
ikke have betydning for flygtninge omfattet af FN’s flygtningekonvention,
jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændinge med beskyttelsesstatus i
henhold til § 7, stk. 2, hvor der foreligger særlige individuelle
omstændigheder, der i sig selv – også før asylmyndighedernes ændrede
praksis vedrørende udlændingelovens § 7, stk. 2, i lyset af Sufi og Elmi-
dommen – ville have begrundet en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 2.
Lovforslaget indeholder en bestemmelse om, at reglerne om midlertidig
beskyttelsesstatus tages op til revision i Folketinget i folketingsåret 2017-
2018.
Med lovforslaget foreslås herudover bl.a. visse ændringer af reglerne om
behandling af asylansøgninger fra udlændinge, som allerede har
beskyttelse i et andet land.
2. Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge
2.1. Indførelse af midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udlændingelovens § 7, stk. 2 (beskyttelsesstatus)
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, gives der asyl til en udlænding, hvis
udlændingen ved en tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller
at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
behandling eller straf. Sådanne udlændinge meddeles opholdstilladelse
med såkaldt beskyttelsesstatus.
Efter den formulering af udlændingelovens § 7, stk. 2, der var gældende
indtil 2002, blev der givet opholdstilladelse til en udlænding, som ikke er
omfattet af flygtningekonventionen, men hvor det af lignende grunde som
anført i konventionen eller af andre tungtvejende grunde, der medfører
velbegrundet frygt for forfølgelse eller tilsvarende overgreb, ikke bør
kræves, at den pågældende vender tilbage til sit hjemland (de facto-status).
Udlændingelovens § 7, stk. 2, blev imidlertid ændret ved lov nr. 365 af 6.
juli 2002 om ændring af udlændingeloven. Af forarbejderne til loven
(lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002), side 28 ff., fremgår det bl.a.:
”Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at der alene
skal gives opholdstilladelse til de udlændinge, der – når bortses
fra Flygtningekonventionen af 1951, jf. ovenfor – har krav på
beskyttelse efter de internationale konventioner, som Danmark
har tiltrådt. Den foreslåede bestemmelse er derfor udformet i
overensstemmelse med de relevante konventioner, herunder
navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel
3 og tillægsprotokol nr. 6 til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention samt artikel 3 i FN’s
Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf.
[...]
Det forudsættes, at udlændingemyndighederne ved anvendelsen
af den foreslåede bestemmelse efterlever Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols praksis på området. Domstolen
foretager i hvert enkelt tilfælde en konkret og individuel
vurdering af, om den behandling, som udlændingen risikerer at
blive udsat for, såfremt den pågældende udsendes
tvangsmæssigt, udgør tortur eller anden umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf i strid med konventionens
artikel 3.
Udlændingemyndighederne skal således foretage en konkret og
individuel vurdering i hver enkelt sag, hvor relevant praksis fra
navnlig Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol inddrages.
Der skal være en underbygget grund til at antage, at den enkelte
udlænding i tilfælde af udsendelse vil blive udsat for en reel
risiko for at blive underkastet en behandling i modtagerstaten,
der er i strid med konventionens artikel 3. Der kan med andre
ord ikke meddeles beskyttelsesstatus, alene fordi der i et land
hersker kaotiske forhold, der gør, at det ikke kan udelukkes, at
udlændingen i forbindelse med indrejsen i landet vil være i
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
risiko for en sådan behandling, jf. f.eks. H.L.R. mod Frankrig
(dom af 29. april 1997).
[…]
Der vil endvidere ikke kunne meddeles opholdstilladelse med
beskyttelsesstatus, alene fordi der i et bestemt land hersker
kaotiske forhold, der gør, at det ikke kan udelukkes, at
udlændingen i forbindelse med indrejsen i landet vil være i
risiko for en sådan behandling, jf. ovenfor. Dette forhold – som
vil have betydning f.eks. i relation til den nuværende praksis for
meddelelse af de facto-status til somaliere – indebærer, at
udlændingemyndighederne fremover vil skulle foretage en kon-
kret og individuel vurdering af, om der er en underbygget grund
til at antage, at den enkelte udlænding i tilfælde af udsendelse
vil blive udsat for en reel risiko for at blive underkastet en
behandling i strid med konventionens artikel 3.
Den omstændighed, at der i et land hersker generelt dårlige
forhold, herunder borgerkrigslignende tilstande, eller at den
pågældende af sociale, uddannelsesmæssige, helbredsmæssige
eller lignende grunde er dårligt stillet, skal – som i dag – ikke
kunne begrunde beskyttelsesstatus.”
Som det fremgår, forudsættes det i forarbejderne på den ene side, at
asylmyndighederne ved deres anvendelse af bestemmelsen i
udlændingelovens § 7, stk. 2, følger praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol (EMD) i forhold til EMRK’s artikel 3, og på
den anden side, at den omstændighed, at der i et land hersker generelt
dårlige forhold, herunder borgerkrigslignende tilstande, ikke skal kunne
begrunde beskyttelsesstatus.
Som beskrevet nedenfor, kan disse forudsætninger ikke længere fuldt ud
opretholdes, idet EMD i efterfølgende praksis har fastslået, at en
borgerkrigslignende tilstand i nogle tilfælde kan være så alvorlig, at den
blotte tilstedeværelse i området som udgangspunkt indebærer en risiko for
overgreb i strid med EMRK’s artikel 3, således at personen ikke vil kunne
tilbagesendes.
2.1.1.2. Praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
EMD har behandlet en række sager vedrørende spørgsmålet om, i hvilket
omfang de generelle forhold i et land har betydning for, om udsendelse vil
indebære en krænkelse af EMRK’s artikel 3. Sagen
Vilvarajah m.fl. mod
Storbritannien
af 30. oktober 1991 vedrørende hjemsendelse af 5 tamilere
er et tidligt eksempel på, at EMD inddrager de generelle forhold i
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hjemlandet som et væsentligt moment ved vurderingen i henhold til
EMRK’s artikel 3.
I
Salah Sheekh mod Nederlandene
af 11. januar 2007 nåede EMD frem til,
at det på baggrund af den pågældendes forklaring og oplysningerne om
den generelle situation i hjemlandet og om forholdene for den
minoritetsklan, som klageren tilhørte, var sandsynligt, at klageren ved en
tilbagevenden ville være i risiko for at blive udsat for behandling omfattet
af EMRK’s artikel 3.
I sagen
NA. mod Storbritannien
af 17. juli 2008 uddybede EMD sin
tidligere praksis ved at fastslå, at en vurdering i henhold til EMRK’s
artikel 3 skal ske i lyset af de forudsigelige konsekvenser ved udvisning af
asylansøgeren, hvor såvel den generelle situation i hjemlandet som de
personlige omstændigheder inddrages, jf. præmis 113. Domstolen udtalte,
at en generel voldstilstand normalt ikke i sig selv vil indebære en
krænkelse af EMRK’s artikel 3 i tilfælde af udsendelse. Det betyder, at den
blotte mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller en
generel voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i sig selv vil udgøre en
krænkelse, jf. præmis 114.
For første gang gjorde EMD det dog klart, at den aldrig har udelukket
muligheden for, at den generelle voldssituation i en ansøgers hjemland kan
nå et så højt niveau, at enhver udsendelse vil være i strid med EMRK’s
artikel 3. Domstolen understregede i den forbindelse, at den kun vil
anlægge denne betragtning i de mest ekstreme tilfælde af generel
voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af
en tilstedeværelse på området, jf. præmis 115.
I sagen
F.H. mod Sverige
af 20. januar 2009 gentog EMD i præmis 90, at
en generel voldstilstand normalt ikke i sig selv vil indebære en krænkelse
af EMRK’s artikel 3 i tilfælde af udsendelse, men at EMD aldrig har
udelukket muligheden for, at den generelle voldssituation i
bestemmelseslandet kan være af en så tilstrækkelig høj intensitet, at enhver
udsendelse til det pågældende land vil indebære en krænkelse af artikel 3.
EMD understregede også i denne dom, at den kun ville anlægge denne
betragtning i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der
består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en tilstedeværelse på
området.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I sagen
Sufi og Elmi mod Storbritannien
af 28. juni 2011 fandt EMD, at en
udsendelse af de pågældende, som var somaliske statsborgere, til
Mogadishu i Somalia ville udgøre en krænkelse af EMRK’s artikel 3.
EMD udtalte blandt andet, at den generelle vold i Mogadishu på
tidspunktet for dommen havde nået et niveau, hvor enhver, der vendte
tilbage til byen, som udgangspunkt ville være i reel risiko for at blive udsat
for overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte
tilstedeværelse, medmindre vedkommende havde tilstrækkeligt gode
relationer på højeste niveau til magtfulde aktører i byen, der gjorde det
muligt for den pågældende at opnå beskyttelse. På den baggrund vurderede
Domstolen, om klager havde sådanne gode relationer på højeste niveau,
der indebar, at klageren kunne vende tilbage til Mogadishu på trods af den
ekstreme generelle vold. Ved vurderingen af niveauet for den generelle
vold anvendte EMD følgende kriterier: (1) Om parterne i konflikten
anvender metoder eller taktikker for krigsførelse, som øger risikoen for
civile tab eller er direkte rettet mod civile. (2) Om anvendelsen af sådanne
metoder eller taktikker er udbredt blandt parterne i konflikten. (3) Om
kampene er geografisk afgrænset eller udbredte. (4) Antallet af dræbte
civile, sårede og fordrevne som følge af kampene. EMD bemærkede dog
samtidig, at disse kriterier ikke er udtømmende, jf. præmis 241.
Efterfølgende i sagen
K.A.B. mod Sverige
af 5. september 2013 fandt
EMD, at menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen i Mogadishu nu
havde udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere var grund til at
antage, at enhver i byen ville være i reel risiko for at blive udsat for
overgreb i strid med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte
tilstedeværelse. Dette uanset, at situation fortsat var alvorlig, skrøbelig og
uforudsigelig. Ved vurderingen lagde EMD navnlig vægt på, at den
militante gruppe al-Shabaab ikke længere kontrollerede byen, at byen ikke
længere var frontlinje eller udsat for bombardementer, og at antallet af
civile ofre var faldet, jf. præmis 91.
2.1.1.3. Flygtningenævnets praksis
Flygtningenævnets praksis for at anse betingelserne for at meddele
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, for opfyldt kan
generelt beskrives således, at der skal foreligge konkrete og individuelle
forhold, der sandsynliggør, at ansøgeren ved en tilbagevenden til sit
hjemland vil blive udsat for en reel risiko for dødsstraf eller for at blive
underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller
straf.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Betydningen af generelt vanskelige forhold er bl.a. omtalt i
Flygtningenævnets formandskabs 18. beretning fra 2009, side 59 ff., i
forbindelse med beskrivelsen af Flygtningenævnets dagældende praksis i
forhold til irakiske asylansøgere. Heraf fremgår bl.a.:
”For så vidt angår udvælgelse og anvendelse af
baggrundsoplysninger
har
Den
Europæiske
Menneskerettighedsdomstol flere gange i sager vedrørende
spørgsmålet om, hvorvidt en klager ville risikere overgreb i
strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions
artikel 3 ved en tilbagevenden til hjemlandet, udtalt, at den
indklagede medlemsstat må godtgøre, at de nationale
myndigheders vurdering af sagen er dækkende og
tilstrækkeligt underbygget af baggrundsmateriale fra såvel
nationale myndigheder som andre pålidelige og objektive
kilder som f.eks. andre medlemsstater eller tredjelande, FN-
organer og anerkendte NGO’er.
Hvad angår den generelle situation i oprindelseslandet har
Domstolen ofte lagt vægt på de oplysninger, der fremgår af
aktuelle
rapporter
fra
uafhængige
internationale
menneskerettighedsorganisationer og UNHCR.”
Om betydningen af generelle anbefalinger og baggrundsmateriale fra
UNHCR vedrørende Irak fremgår det samme sted, side 61:
”Flygtningenævnets anvendelse af flygtningekonventionen og
den europæiske menneskerettighedskonvention i sager om
irakiske statsborgere bygger – i modsætning til UNHCR’s
generelle anbefalinger – på en samlet vurdering af
oplysningerne i den konkrete sag om ansøgerens personlige
forhold
sammenholdt
med
samtlige
foreliggende
baggrundsoplysninger om forholdene i landet.
De synspunkter, der kommer til udtryk i UNHCR’s
anbefalinger, er således ikke i sig selv afgørende for
Flygtningenævnets vurdering af forfølgelsesrisikoen i den
konkrete sag.
Det betyder imidlertid ikke, at Flygtningenævnet ikke lægger
vægt på UNHCR’s anbefalinger. Tværtimod indgår
anbefalinger og baggrundsmateriale fra UNHCR som et
centralt element i nævnets behandling af sager og tillægges
væsentlig betydning ved behandlingen af sager vedrørende
såvel irakiske statsborgere som statsborgere fra andre lande.
En oplysning om, at ansøgeren kommer fra et land, hvor der
hersker kaotiske og borgerkrigslignende forhold, indgår
således som et element i nævnets konkrete asylvurdering, der
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
efter omstændighederne vil tale for, at ansøgeren opfylder
betingelserne for asyl.”
Flygtningenævnets praksis vedrørende generelt vanskelige forhold er
ligeledes omtalt i formandskabets 21. beretning fra 2012, side 60 ff.,
hvoraf det bl.a. fremgår:
”Det er en betingelse for opholdstilladelse efter § 7, at
udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet efter en
konkret og individuel vurdering må anses for at være i risiko
for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb.
Flygtningenævnets kompetence er således begrænset til at tage
stilling til asylrelevante spørgsmål, det vil sige den individuelle
risiko for forfølgelse eller overgreb, og det falder derfor uden
for nævnets kompetence at tage stilling til, om en udlænding,
der ikke opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, kan
gives opholdstilladelse af andre og mere humanitært prægede
årsager. Det gælder f.eks., hvor de generelle forhold i
udlændingens hjemland er usikre – f.eks. på grund af tilfældig,
generaliseret vold – men hvor udlændingen ikke opfylder
betingelserne i § 7.
En utvivlsomt meget vanskelig – men generel –
sikkerhedsmæssig situation i et land kan ikke i sig selv
begrunde asyl efter udlændingelovens § 7. Der vil tillige skulle
foreligge oplysninger i den konkrete sag, der sandsynliggør, at
ansøgeren
konkret
risikerer
forfølgelse
efter
flygtningekonventionen eller er i en reel risiko for overgreb
omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Oplysninger om generelt vanskelige forhold vil dog indgå som
et element i Flygtningenævnets konkrete asylvurdering, der
sammenholdt med andre faktorer vil kunne tale for, at
ansøgeren opfylder betingelserne for asyl.
[…]
Flygtningenævnet har imidlertid på intet tidspunkt udelukket
muligheden for, at den generelle sikkerhedssituation i et land
som følge af tilfældig, generaliseret vold kan antage en så
alvorlig og ekstrem karakter, at en ansøger allerede af den
grund opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7. Der kan herved henvises til […] praksis
fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, senest
Domstolens afgørelse i sagen Sufi og Elmi mod UK af 28. juni
2011, hvor Domstolen blandt andet udtalte, at den generelle
vold i Mogadishu aktuelt havde nået et niveau, hvor enhver,
der vendte tilbage til byen, som udgangspunkt ville være i reel
risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som følge af den blotte tilstedeværelse, medmindre
vedkommende havde tilstrækkeligt gode relationer på højeste
niveau til magtfulde aktører i byen, der gjorde det muligt for
den pågældende at opnå beskyttelse. Dommen blev endelig
den 28. november 2011. […] Flygtningenævnets
koordinationsudvalg [besluttede] i december 2011 på baggrund
af dommen at hjemvise alle nævnets sager vedrørende
somaliske statsborgere fra det sydlige og det centrale Somalia
til fornyet førsteinstansbehandling i Udlændingestyrelsen.”
2.1.1.3.1. Særligt om situationen i Syrien
Konflikten i Syrien og dens betydning for nævnets praksis har været
drøftet af Flygtningenævnets formandskab og koordinationsudvalg siden
2011. Der kan herom henvises til formandskabets 21. beretning fra 2012,
side 340 ff., og 22. beretning fra 2013, side 420 ff.
Som følge af den generelle situation i Syrien besluttede Flygtningenævnet
i april 2011 at stille tvangsmæssige udsendelser til Syrien i bero og udsætte
afgørelsen af de sager, hvor ansøgerne ikke umiddelbart kunne få asyl.
Selvom nævnet ikke på daværende tidspunkt vurderede, at forholdene i
Syrien var så ekstreme, at alle, der opholdt sig i landet – alene som følge af
deres blotte tilstedeværelse – som udgangspunkt var i reel risiko for at
blive udsat for overgreb omfattet af EMRK’s artikel 3, fandt nævnet dog,
at sikkerhedssituationen var så alvorlig, at det generelt måtte tillægges
betydning ved vurderingen af, om der var et individuelt beskyttelsesbehov.
Af Flygtningenævnets formandskabs 21. beretning fra 2012, side 3,
fremgår det bl.a.:
”Den fortsat alvorlige sikkerhedssituation i Syrien afspejles
blandt andet i Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets
praksis, hvor en stor del af asylansøgerne fra Syrien gives
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. I de sager, hvor
der meddeles afslag på asyl, vil det typisk være på grund af
ansøgers manglende troværdighed.”
I lyset af nye baggrundsoplysninger fastslog Flygtningenævnets
koordinationsudvalg efterfølgende i september 2013, at personer, der
kommer fra områder i Syrien, hvor der er væbnede kampe eller sker
angreb mod civile, eller hvor der for nylig har fundet sådanne handlinger
sted, som udgangspunkt må anses for at befinde sig i en situation, hvor de
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer at blive udsat for forhold
omfattet af EMRK’s artikel 3.
Flygtningenævnet fandt således, at forholdene i de pågældende områder af
Syrien er af en sådan karakter, at det med udgangspunkt i principperne i
EMD’s afgørelse i
Sufi og Elmi mod Storbritannien
må lægges til grund, at
personer, der kommer fra de pågældende områder – alene som følge af den
blotte tilstedeværelse – ved en tilbagevenden som udgangspunkt vil være i
reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af EMRK artikel 3.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet foreslår, at der indføres en midlertidig beskyttelsesstatus,
som meddeles i de tilfælde, hvor forpligtelsen til at yde beskyttelse i
henhold til internationale konventioner, jf. § 7, stk. 2, har baggrund i en
særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og
overgreb på civile.
Indførelsen af en midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge
vedrører ikke flygtninge omfattet af flygtningekonventionen, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 1, eller udlændinge med beskyttelsesstatus i
henhold til § 7, stk. 2, hvor der foreligger særlige individuelle
omstændigheder, der i sig selv – også før asylmyndighedernes ændrede
praksis vedrørende udlændingelovens § 7, stk. 2, i lyset af Sufi og Elmi-
dommen – ville have begrundet en opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 2.
Det er et grundlæggende princip for beskyttelsesstatus, at beskyttelsen
ophører, når der ikke længere er behov herfor. Princippet om at afstemme
beskyttelsen med behovet er særligt relevant i en tid, hvor Danmark og
Europa modtager et historisk højt antal asylansøgere.
De gældende regler tager ikke højde for den særlige situation, som
asylansøgere, der er på flugt fra generelle forhold i hjemlandet, er i. Denne
gruppes behov for beskyttelse er generelt mere midlertidigt, idet
beskyttelsen har baggrund i en generel situation, som vil kunne ændre sig.
F.eks. vil en særlig alvorlig situation i forbindelse med en væbnet konflikt,
som gennem en periode skaber store asylstrømme, kunne udvikle sig på en
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sådan måde, at en større eller mindre del af disse asylansøgere vil have
mulighed for at vende tilbage til hjemlandet.
Med lovforslaget foreslås der indført en midlertidig beskyttelsesstatus,
som er tilpasset beskyttelsesbehovet for udlændinge, som opnår asyl på
grund af en særlig alvorlig situation i hjemlandet. Der foreslås endvidere
regler om begrænsning i adgangen til familiesammenføring for denne
gruppe.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, udvider ikke
adgangen til at opnå beskyttelse i Danmark. Det vil også fremover være en
forudsætning for at opnå opholdstilladelse, at udlændingen enten er
omfattet af flygtningekonventionen eller har krav på beskyttelse efter de
andre internationale konventioner, som Danmark har tiltrådt, herunder som
følge af en reel risiko for overgreb i henhold til EMRK’s artikel 3.
Afgrænsningen af, om en person fremover omfattes af § 7, stk. 2
(beskyttelsesstatus), eller § 7, stk. 3 (midlertidig beskyttelsesstatus), vil
bero på en vurdering af, om den pågældendes individuelle forhold giver
grundlag for beskyttelse efter stk. 2, eller om der i hjemlandet foreligger en
situation, som beskrevet i den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, og den
pågældende udlænding kan anses for omfattet af denne situation.
Udgangspunktet vil fortsat være, at en generel voldstilstand og den blotte
mulighed for overgreb som følge af en ustabil situation eller en generel
voldstilstand i ansøgerens hjemland ikke i sig selv vil kunne begrunde
beskyttelse. Kun i de mest ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse,
hvor der består en reel risiko for overgreb alene i kraft af en
tilstedeværelse på området, vil udgangspunktet kunne fraviges. Ved
vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på, om parterne i
konflikten anvender metoder eller taktikker for krigsførelse, som øger
risikoen for civile tab eller er direkte rettet mod civile, om anvendelsen af
sådanne metoder eller taktikker er udbredt blandt parterne i konflikten, om
kampene er geografisk afgrænset eller udbredte, og antallet af dræbte
civile, sårede og fordrevne som følge af kampene.
Forslaget indebærer ikke en udvidelse af adgangen til at opnå beskyttelse i
Danmark
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2. Klage over statusvalg
2.2.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 7, stk. 2, 2. pkt., anses en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, også som en ansøgning om
opholdstilladelse med konventionsstatus, jf. § 7, stk. 1.
Udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
stk. 2, kan klage til Flygtningenævnet over, at styrelsen ikke har fundet
grundlag for at meddele de pågældende opholdstilladelse efter § 7, stk. 1,
jf. § 53 a, stk. 1, nr. 2. Afgørelsen betragtes dog ikke som et afslag på
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, der medfører automatisk påklage til
Flygtningenævnet, jf. § 53 a, stk. 2, jf. forudsætningsvist forarbejderne til
lov om ændring af udlændingeloven af 6. juni 2002 (L 362) (lovforslag nr.
32 af 13. december 2001).
Sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, men
udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 1, kan behandles af
Flygtningenævnet på skriftligt grundlag, jf. udlændingelovens § 56, stk. 4,
nr. 2.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet finder, at der bør være en klageadgang i forhold til
statusvalg for de asylansøgere, der fremover meddeles opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, i lighed
med den eksisterende klageadgang for de asylansøgere, der i dag meddeles
opholdstilladelse efter § 7, stk. 2. Således vil denne gruppe på tilsvarende
vis få adgang til en fornyet prøvelse af, om der er tildelt korrekt status.
Det foreslås, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 3, også skal anses for en ansøgning efter § 7, stk. 1
og 2, og at klager over statusvalg skal kunne behandles af
Flygtningenævnet på skriftligt grundlag, jf. den foreslåede bestemmelse i §
7, stk. 3, 2. pkt., og den foreslåede ændring af udlændingelovens 56, stk. 4.
Afgørelsen om statusvalg betragtes dog ikke som et afslag på
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, der medfører automatisk påklage
til Flygtningenævnet, jf. § 53 a, stk. 2.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eftersom meddelelse af midlertidig opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 3, bl.a. vil have betydning i forhold til forlængelse
af opholdstilladelsen og adgang til familiesammenføring, må der forventes
en stigning i antallet af klager over statusvalg, hvoraf en del vil skulle
behandles mundtligt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 12.
2.3. Meddelelse af opholdstilladelse
2.3.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 11, stk. 1, meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-
9 f eller 9 i-9 n med mulighed for varigt ophold eller med henblik på mid-
lertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Af udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, fremgår det, at
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 gives med mulighed
for varigt ophold her i landet, medmindre udlændingen kun ansøger om
opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. Det fremgår
endvidere af udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 gives for højst 5 år ad
gangen. Opholdstilladelsen gives dog for 2 år, hvis det efter en generel
vurdering af forholdene i ansøgerens hjemland må forventes, at
betingelserne for asyl ikke vil være til stede i hele denne periode. I sådanne
tilfælde kan opholdstilladelsen forlænges i yderligere 3 år ad gangen.
For så vidt angår forlængelse af en opholdstilladelse fremgår det af
forarbejderne til lov om ændring af udlændingeloven af 10. juni 2003 (L
425) (lovforslag nr. 174 af 12. marts 2003), at det har betydning for en
udlændings retsstilling med hensyn til forlængelse, hvorvidt en
opholdstilladelse er meddelt med mulighed for varigt ophold eller med
henblik på midlertidigt ophold her i landet.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter udlændingelovens § 11, stk. 2, forlænges en tidsbegrænset
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold efter ansøgning,
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
udlændingelovens § 19. Ved afgørelser om nægtelse af forlængelse af en
opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold vurderer
udlændingemyndighederne således også de hensyn, der er opregnet i
udlændingelovens § 26, stk. 1.
Udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på
midlertidigt ophold skal derimod starte forfra i forbindelse med hver enkelt
ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen. Beskyttelsen mod
inddragelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, finder således ikke anvendelse
ved afgørelsen om forlængelse.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet foreslår, at opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 3, skal meddeles tidsbegrænset og med henblik på
midlertidigt ophold. Opholdstilladelsen kan i første omgang forlænges
efter 1 år og herefter efter 2 år fra tidspunktet for en eventuel forlængelse, i
hvilken forbindelse det vil blive vurderet, om de generelle forhold fortsat
er af en sådan karakter, at udlændingen har behov for beskyttelse.
På den måde vil de danske asylregler i højere grad tage højde for det
beskyttelsesbehov, som sådanne asylansøgere har, og som sådan afspejle
beskyttelsens midlertidige karakter.
En midlertidig opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens § 7, stk. 3, skal dog omvendt ikke medføre, at
udlændingen skal leve i permanent uvished om sin status. Hvis
beskyttelsesbehovet viser sig at være langvarigt, vil udlændingen –
ligesom efter de gældende regler – efter 5 eller 8 år kunne meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, såfremt betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
En midlertidig opholdstilladelse meddelt efter den foreslåede bestemmelse
i udlændingelovens § 7, stk. 3, vil ikke skulle forlænges, hvis de forhold,
der førte til tildeling af beskyttelsen, ikke længere kan begrunde
beskyttelse. Der skal med andre ord foretages en fornyet vurdering af, om
der på baggrund af de aktuelle oplysninger om de generelle forhold i
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hjemlandet fortsat er grundlag for at yde beskyttelse. Beskyttelsen mod
inddragelse i udlændingelovens § 26, stk. 1, finder ikke anvendelse ved
afgørelsen om forlængelse.
Spørgsmålet om forlængelse af opholdstilladelse vil endvidere skulle
afgøres under inddragelse af relevant praksis fra EMD. I tilfælde, hvor de
generelle forhold i sig selv har begrundet beskyttelsen, skal der meddeles
afslag på forlængelse, hvis situationen i det pågældende land eller område
har udviklet sig på en sådan måde, at der ikke længere er grund til at
antage, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid
med EMRK’s artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i
landet. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. kunne lægges vægt på en
ændring af den væbnede konflikt, der begrundede beskyttelsen, herunder
militære eller geografiske ændringer eller et fald i antallet af civile ofre.
Udviklingen i det pågældende land eller område vil kunne føre til afslag på
forlængelse, selvom situationen fortsat er alvorlig, skrøbelig og
uforudsigelig.
Indførelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3,
forudsætter, at Udlændingestyrelsen løbende følger udviklingen i de lande,
hvorfra Danmark har modtaget eller aktuelt modtager udlændinge, der er
meddelt eller – henset til situationen i hjemlandet – eventuelt vil skulle
meddeles midlertidig beskyttelse efter bestemmelsen. Dette gælder navnlig
lande, hvorfra der kommer et større antal asylansøgere til Danmark.
Da adgangen til forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse – og
dermed udlændingens udsigt til at forblive i Danmark – i vidt omfang vil
bero på en vurdering af de generelle forhold i hjemlandet, indføres der en
ordning, hvorefter udlændinge med midlertidig opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse informeres om væsentlige ændringer i
asylmyndighedernes vurdering af forholdene i hjemlandet, som kan have
betydning for udsigten til at få den midlertidige opholdstilladelse
forlænget.
I forbindelse med meddelelse af 1-årig opholdstilladelse efter de
foreslåede regler vejleder udlændingemyndighederne, om reglerne om
familiesammenføring,
herunder
om
mulighederne
for
familiesammenføring inden den 1-årige opholdstilladelse eventuelt
forlænges, jf. pkt. 2.4.2.1 nedenfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.4. Familiesammenføring
2.4.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra c, kan der efter ansøgning
gives opholdstilladelse til en udlænding over 24 år, som samlever på fælles
bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i
Danmark fastboende person over 24 år, der har opholdstilladelse efter §§ 7
eller 8.
Udlændingelovens § 9, stk. 2-14 og 30, indeholder en række yderligere
betingelser for at give opholdstilladelse til en udenlandsk ægtefælle eller
fast samlever. Disse betingelser skal generelt ikke stilles, hvis ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod.
Det følger endvidere af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra c, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn
under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når
barnet bor hos forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast
samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark
fastboende person har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8.
Udlændingelovens § 9, stk. 15-19, indeholder yderligere betingelser for at
give opholdstilladelse til et barn under 15 år. Disse betingelser skal
generelt ikke stilles, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derimod.
Det følger endelig af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3, litra c, at der efter
ansøgning kan gives opholdstilladelse til en mindreårig udlænding med
henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end
forældremyndighedens indehaver, når opholdstilladelsen gives med
henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige
grunde taler derfor, ophold hos barnets nærmeste familie, og når den i
Danmark fastboende person har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8.
Udlændingelovens § 9, stk. 20, indeholder yderligere betingelser for at
give opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3.
Efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, kan der desuden gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet
til barnets tarv, taler derfor.
Det betyder, at der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 c, stk. 1, hvis f.eks. den grundlæggende betingelse om, at begge
ægtefæller skal være fyldt 24 år, ikke er opfyldt, og ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Opholdstilladelse
meddeles efter de almindelige familiesammenføringsregler i § 9, stk. 1,
hvis en eller flere af betingelserne i § 9, stk. 2-20 og 30, ikke er opfyldt,
men skal fraviges, fordi ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derimod.
Det fremgår af forarbejderne til lov om ændring af udlændingeloven af 6.
juni 2002 (L 365) (lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002), at
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, navnlig skal anvendes, hvor det som følge
af Danmarks internationale forpligtigelser, herunder særligt EMRK’s
artikel 8, er nødvendigt at tillade familiesammenføring, og
dispensationsmulighederne i § 9 ikke kan finde anvendelse.
2.4.1.1. Internationale forpligtelser
Efter EMRK’s artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit
privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen
offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre
det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller
landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at
beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres
rettigheder og friheder.
For en nærmere beskrivelse af EMRK artikel 8 henvises til pkt. 5 nedenfor
om forholdet til Danmarks internationale forpligtelser.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
Det foreslås, at der ikke skal kunne meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 til en ægtefælle eller samlever eller til børn af en
udlænding, som er meddelt opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 3, og som ikke har fået denne opholdstilladelse
forlænget. Det skyldes, at karakteren af opholdet her i landet for en
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udlænding, som er meddelt en 1-årig opholdstilladelse efter den foreslåede
ordning, er så usikker og varigheden af opholdet så begrænset, at den
pågældendes familie bl.a. under hensyn til opretholdelsen af en effektiv
immigrationskontrol
ikke
som
udgangspunkt
bør
meddeles
opholdstilladelse her i landet. Forlænges den midlertidige
opholdstilladelse, vil der kunne meddeles familiesammenføring efter
udlændingelovens § 9, ligesom der fortsat vil kunne meddeles
familiesammenføring efter udlændingelovens § 9 c, jf. pkt. 2.4.2.1.
Det forudsættes i den forbindelse, at udlændingemyndighedernes
sagsbehandling vil blive tilrettelagt således, at en ansøgning om
familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, som indgives mindre
end 2 måneder før udløbet af den 1-årige opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke skal afvises
under henvisning til, at udlændingens midlertidige opholdstilladelse ikke
er blevet forlænget, men derimod behandles med henblik på, at sagen kan
afgøres hurtigst muligt efter, at der er truffet afgørelse i sagen om
forlængelse af den midlertidige opholdstilladelse efter den foreslåede § 7,
stk. 3.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3-5.
2.4.2.1. Udlændingelovens § 9 c, stk. 1
Familiemedlemmer til en udlænding, der har en 1-årig midlertidig
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, kan efter
omstændighederne opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,
stk. 1, hvis betingelserne herfor er opfyldt, herunder hvis det følger af
Danmarks internationale forpligtelser.
Efter § 9 c, stk. 1, vil der således kunne meddeles opholdstilladelse i alle
tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser kræver det. Det
forudsættes i den forbindelse, at udlændingemyndighederne efterlever
disse forpligtelser, og at udlændingemyndighederne således i hver enkelt
sag foretager en konkret og individuel vurdering, hvor relevant praksis fra
navnlig EMD inddrages.
Det midlertidige 1-årige ophold må i almindelighed føre til, at karakteren
og omfanget af parternes tilknytning til Danmark vil være meget
begrænset. Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at dette
moment – det korte ophold her i landet og det forhold, at
opholdstilladelsen kun er meddelt for 1 år – vil indgå med betydelig vægt i
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vurderingen af, om de pågældende efter EMRK’s artikel 8 vil have krav på
familiesammenføring. Endvidere vil det kunne indgå, at der er tale om en
ordning, der ikke permanent afskærer adgangen til familiesammenføring,
men alene udskyder denne i lyset af udlændingens særlige midlertidige
opholdsretlige status.
Der vil dog i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering af,
om der er krav på familiesammenføring, idet der vil kunne være særlige
situationer, hvor hensynet til familiens enhed vejer tungere. Dette gælder
f.eks., hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet har passet en
handicappet ægtefælle i hjemlandet, hvorved et afslag på
familiesammenføring vil kunne være særligt indgribende allerede i det
første år.
Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser er nærmere beskrevet
under pkt. 5 nedenfor.
Hvis en udlænding, som har opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, før opholdstilladelsen
eventuelt måtte være blevet forlænget, indgiver en ansøgning om
familiesammenføring, skal udlændingemyndighederne af egen drift
behandle ansøgningen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, medmindre
udlændingen ikke ønsker, at ansøgningen behandles efter
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, eksempelvis fordi ansøgningen er indgivet
2 måneder før udløbet af den 1-årige midlertidige beskyttelsesstatus med
henblik på afgørelse af familiesammenføringssagen hurtigst muligt efter en
eventuel forlængelse af opholdstilladelsen efter den foreslåede § 7, stk. 3.
2.5. Inddragelse af opholdstilladelser for udlændinge med beskyttelse i
Danmark
2.5.1. Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at en tidsbegrænset
opholdstilladelse kan inddrages, når grundlaget for ansøgningen eller
opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når
udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har
begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at
udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse finder bestemmelsen i
udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse. Dette følger af
udlændingelovens § 19, stk. 6. Der skal således ved afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelser tages hensyn til, om inddragelsen må
antages at virke særligt belastende på grund af bl.a. udlændingens
tilknytning til det danske samfund, udlændingens tilknytning til herboende
personer, konsekvenserne for herboende nære familiemedlemmer og
udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet.
Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, er senest affattet ved lov nr. 365 af 6.
juni 2002 om ændring af udlændingeloven. Det fremgår bl.a. af
forarbejderne til loven (lovforslag nr. 152 af 28. februar 2002), jf.
bemærkningerne til § 1, nr. 21, at bestemmelsen i § 19, stk. 1, nr. 1,
indebærer, at Udlændingestyrelsen skal undersøge, om der er grundlag for
at inddrage en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter
udlændingelovens §§ 7 eller 8, når styrelsen bliver opmærksom på forhold,
der kan tyde på, at opholdsgrundlaget for en udlænding med konventions-
eller beskyttelsesstatus var urigtigt eller ikke længere er til stede. Dette
gælder både, hvis konkrete forhold vedrørende den enkelte udlænding har
ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer
forfølgelse, og hvis de generelle baggrundsoplysninger viser, at forholdene
i den pågældendes hjemland har ændret sig på en sådan måde, at den
pågældende ikke længere risikerer forfølgelse.
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det endvidere bl.a., at
Udlændingestyrelsen skal foretage en gennemgang af et antal relevante
prøvesager vedrørende personer fra det pågældende land, hvis
baggrundsoplysningerne om forholdene i lande, hvorfra Danmark har
modtaget udlændinge, der meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus,
viser, at forholdene i et land har ændret sig afgørende.
Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse vurdere, om de pågældendes
opholdstilladelser skal inddrages under henvisning til, at forholdene i
hjemlandet har ændret sig på en sådan måde, at de pågældende ikke
længere risikerer forfølgelse.
I det omfang prøvesagerne om inddragelse påklages til Flygtningenævnet,
vil det afhænge af Flygtningenævnets vurdering af sagerne både i relation
til forholdene i hjemlandet og i relation til udlændingelovens § 26, om
Udlændingestyrelsen skal fortsætte med at gennemgå øvrige relevante
sager med henblik på konkret stillingtagen til eventuel inddragelse, eller
om styrelsen indtil videre skal følge udviklingen i det pågældende land
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med henblik på eventuel forelæggelse på ny af relevante prøvesager, hvis
forholdene i landet afgørende ændrer sig.
Oplysninger om ændringer i situationen i hjemlandet for den enkelte
udlænding med konventions- eller beskyttelsesstatus vil i nogle tilfælde
kunne fremkomme i forbindelse med, at udlændingen rejser tilbage til
hjemlandet – eventuelt for en kort periode – hvorved det viser sig, at
udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse. Af bemærkningerne til
lovforslaget fremgår således også, at Udlændingestyrelsen altid skal
foretage en gennemgang af sager vedrørende personer, der rejser til
hjemlandet, for at tage konkret stilling til, om de pågældendes
opholdstilladelser skal inddrages. Som det fremgår af bestemmelsens
ordlyd, kan der kun ske inddragelse i medfør af udlændingelovens § 19,
stk. 1, nr. 1, i forhold til udlændinge med tidsbegrænset opholdstilladelse.
2.5.1.1. Betydningen af konventionsstatus
For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med
konventionsstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, skal reglerne om
inddragelse af opholdstilladelse administreres i overensstemmelse med
flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af flygtningestatus.
Efter
flygtningekonventionens
artikel
1,
litra
C,
flygtningekonventionen ikke anvendelse på en flygtning, der:
finder
”(1) på ny frivilligt har søgt det lands beskyttelse, i hvilket han
har statsborgerret; eller (2) efter at have mistet sin statsborgerret
frivilligt har generhvervet denne; eller (3) har erhvervet en ny
statsborgerret og nyder godt af det lands beskyttelse, i hvilket
han er blevet statsborger; eller (4) frivilligt på ny har bosat sig i
det land, som han har forladt, eller udenfor hvilket han er
forblevet af frygt for forfølgelse; eller (5) ikke længere kan afslå
at søge det lands beskyttelse, i hvilket han har statsborgerret,
fordi de omstændigheder, ifølge hvilke han er blevet anerkendt
som flygtning, er bortfaldet. Denne bestemmelse skal dog ikke
finde anvendelse på en af denne artikels artikel A (1) omfattet
flygtning, som kan påberåbe sig tvingende grunde, der har deres
oprindelse i tidligere forfølgelse, til at afslå at søge beskyttelse
fra det land, i hvilket han har statsborgerret; (6) uden at være i
besiddelse af nogen statsborgerret er i stand til at vende tilbage
til det land, i hvilket han tidligere har haft fast bopæl, fordi de
forhold, som førte til, at han er blevet anerkendt som flygtning,
ikke længere er til stede. Denne bestemmelse skal dog ikke finde
anvendelse på en af denne artikels afsnit A (1) omfattet
flygtning, som kan påberåbe sig tvingende grunde, der har deres
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
oprindelse i tidligere forfølgelse, til at afslå at vende tilbage til
det land, i hvilket han tidligere havde fast bopæl.”
De første fire ophørsgrunde tager udgangspunkt i den enkelte flygtnings
individuelle forhold, mens det centrale i nr. 5 og 6 er, at forholdene i det
land, hvor den pågældende flygtede fra, har ændret sig i en sådan grad, at
flygtningen ikke længere kan påberåbe sig beskyttelse efter konventionen.
I forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010 (lovforslag nr. 188 af 26.
marts 2010), jf. punkt 7.3, henvises der til, at det fremgår af UNHCR’s
Handbook on Procedures and Criteria for Determining Refugee Status,
punkt 135, at ”omstændigheder” omhandler fundamentale forandringer i
landet, som kan formodes at fjerne grundlaget for frygten for forfølgelse.
At der sker en eventuelt forbigående forandring i forholdene vedrørende
den enkelte flygtnings frygt, der ikke indebærer en sådan grundlæggende
ændring af omstændighederne, er ikke tilstrækkeligt til, at denne
bestemmelse finder anvendelse.
Ved afgørelser om eventuel inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter
udlændingelovens § 7, stk. 1, hvor inddragelse overvejes som følge af
ændringer i de generelle forhold i hjemlandet, skal der således tages
stilling til, om der er sket så fundamentale, stabile og varige ændringer i
hjemlandet, at opholdstilladelsen kan inddrages.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
I lyset af, at der indføres en midlertidig beskyttelsesstatus i den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, foreslås det, at det præciseres
i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, at der ved en afgørelse om
inddragelse efter bestemmelsen skal tages hensyn til grundlaget for
opholdstilladelsen, herunder om opholdstilladelsen er meddelt efter § 7,
stk. 1, 2 eller 3. På den måde tydeliggøres det, at der er væsentlig forskel
på, hvilke betingelser der skal stilles for inddragelse alt afhængigt af, om
der er tale om konventionsflygtninge, udlændinge med beskyttelsesstatus
eller udlændinge med midlertidig beskyttelsesstatus.
Konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, er omfattet af
flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, skal for
disse flygtninges vedkommende administreres i overensstemmelse med
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om ophør af flygtningestatus.
Det betyder, at inddragelsen af opholdstilladelse alene kan ske, hvis der er
sket fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet.
Udlændinge med beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, og
midlertidig beskyttelsesstatus efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk.
3, er derimod ikke omfattet af flygtningekonventionen, og der skal således
ikke som betingelse for inddragelse stilles krav om, at der er sket
fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet. Dette er også
forudsat i forarbejderne til lov nr. 572 af 31. maj 2010 (lovforslag nr. 188
af 26. marts 2010), jf. punkt 7.3, uanset at Flygtningenævnet i visse
tilfælde synes at have anlagt en anden praksis.
For sådanne udlændinges vedkommende skal der foretages en vurdering
af, om der på inddragelsestidspunktspunktet aktuelt fortsat er et krav på
beskyttelse i Danmark i henhold til Danmarks internationale forpligtelser,
herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid
med EMRK’s artikel 3.
I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen opstår
som følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan der
efter omstændighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at
forholdene
−
trods forbedringerne
−
fortsat er alvorlige og må betegnes
som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at
ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter.
Uanset grundlaget for opholdstilladelsen finder bestemmelsen i
udlændingelovens § 26, stk. 1, anvendelse ved afgørelser om inddragelse
af opholdstilladelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.
3. Asylansøgninger fra udlændinge, som har opnået beskyttelse i et
andet land
3.1. Gældende ret
Hvis en udlænding påberåber sig at være omfattet af udlændingelovens §
7, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt asylansøgningen
skal behandles i Danmark, eller om der skal ske afvisning, overførsel eller
udvisning af udlændingen, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgørelser om asyl træffes af Udlændingestyrelsen i første instans med – i
tilfælde af afslag – automatisk klageadgang til Flygtningenævnet.
Asylmyndighederne vurderer, om den enkelte ansøger vil være i konkret
og individuel risiko for forfølgelse eller asylrelevante overgreb ved en
tilbagevenden til sit hjemland. I denne vurdering indgår ansøgerens
forklaring om asylmotivet sammenholdt med de foreliggende
baggrundsoplysninger om situationen i ansøgerens hjemland.
Ansøgninger fra udlændinge, som kommer fra lande, hvor det efter
Udlændingestyrelsens oplysninger er usandsynligt, at asylansøgeren vil
risikere at blive forfulgt, behandles efter særlige procedurer.
Asylansøgere har processuelt ophold i Danmark, så længe
asylansøgningen behandles. Udlændingen kan ikke udsendes under det
processuelle ophold og har som udgangspunkt ret til indkvartering og
forsørgelse, indtil vedkommende meddeles opholdstilladelse, udrejser eller
udsendes af Danmark.
3.1.1. Dublin-reglerne
Det følger af udlændingelovens kapitel 5 a, at en udlænding kan afvises
eller overføres til et andet EU-land efter reglerne i Europaparlamentets og
Rådets forordning 604/2013/EU af 26. juni 2013 om fastsættelse af
kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse,
der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af
medlemsstaterne (Dublinforordningen). Dublinforordningen fastlægger de
kriterier, som er afgørende for, hvilken af medlemsstaterne der er ansvarlig
for behandlingen af en asylansøgning, der indgives af en udlænding. Den
finder ikke anvendelse på asylansøgninger indgivet af udlændinge, der
allerede har fået asyl i en anden medlemsstat.
Ved lov nr. 1619 af 26. december 2013 om ændring af udlændingeloven
gennemførtes
de
nødvendige
lovændringer
som
følge
af
Europaparlamentets og Rådets reviderede forordning. Med lovændringen
fulgte bl.a., at kompetencen til at behandle klager over afgørelser om
overførsel til en anden medlemsstat blev tillagt Flygtningenævnet, og at
klager skal indgives inden for en nærmere fastsat frist.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I Flygtningenævnet behandles klager over afgørelser om overførsel efter
udlændingelovens kapitel 5 a (Dublinforordningen) som altovervejende
hovedregel af formanden eller en næstformand alene og på skriftligt
grundlag, jf. udlændingelovens §§ 53, stk. 8 og 11, og 56, stk. 3. I helt
særlige tilfælde kan klagerne henvises til skriftlig behandling i nævnet,
herunder navnlig hvis der opstår spørgsmål om forholdene i asylsystemet i
den medlemsstat, hvortil udlændingen skal overføres, eller om
fastlæggelsen af Flygtningenævnets praksis i forhold til en given
bestemmelse i forordningen. Helt undtagelsesvis kan sagerne henvises til
mundtlig behandling, f.eks hvis det skønnes nødvendigt, at udlændingen
afgiver mundtlig forklaring for nævnet.
Der beskikkes ikke en advokat for udlændingen i sager vedrørende
afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a, medmindre sagen er
henvist til behandling i nævnet efter udlændingelovens § 53, stk. 6, jf. §
55, stk. 5.
Udlændingen ydes i stedet retshjælp af Dansk Flygtningehjælp i det
omfang, retshjælp ønskes. Udlændingen kan til enhver tid lade sig
repræsentere af andre, herunder en advokat, i overensstemmelse med de
almindelige forvaltningsretlige principper herom. Udlændingen afholder
selv eventuelle udgifter hertil.
Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter Dublinforordningen
skal indgives til Udlændingestyrelsen senest 7 dage efter, at en afgørelse
om overførsel til en anden medlemsstat er blevet meddelt den pågældende
udlænding. Indgives klagen senere end dette tidspunkt, afvises klagen, jf.
udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 1. pkt. Påklage af en afgørelse til
Flygtningenævnet har opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 53 a,
stk. 2, 3. pkt. Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf.
udlændingelovens § 56, stk. 8.
3.1.2. Første asyllandsreglen
Efter den gældende udlændingelovs § 7, stk. 3 (første asyllandsreglen),
kan opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, nægtes, såfremt udlændingen
allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller på grund af
længerevarende ophold, derboende nære slægtninge eller andre tilsvarende
forhold har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages
at kunne opnå beskyttelse.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelsen skal ses i lyset af, at en udlænding, som allerede har opnået
beskyttelse i eller har nær tilknytning til et andet land, ikke har behov for
beskyttelse i Danmark. Ifølge princippet om første asylland kan en
udlænding, der søger indrejse i et land med henblik på at blive anerkendt
som flygtning, men forinden har opnået tilknytning til et tredjeland f.eks. i
form af et tidligere ophold, således efter omstændighederne henvises til at
søge den eventuelt fornødne beskyttelse i tredjelandet.
Afgørelse efter den gældende udlændingelovs § 7, stk. 3, beror på en
konkret vurdering af de foreliggende oplysninger om udlændingen og den
aktuelle situation i det pågældende første asylland. Der stilles i praksis
krav om, at udlændingen vil være i personlig sikkerhed og de facto
beskyttet mod refoulement. Flygtningenævnets praksis for behandling af
sager efter udlændingelovens § 7, stk. 3, er nærmere beskrevet i
Flygtningenævnets Formandskabs 22. beretning fra 2013, side 263 ff.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. 152 af 28.
februar 2002), at der først tages stilling til, om en asylansøgning kan anses
for at være omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, før der kan
træffes afgørelse efter den gældende § 7, stk. 3. I overensstemmelse
hermed vil asylmyndighederne i forbindelse med behandlingen af
asylansøgninger, som rejser spørgsmål i forhold udlændingelovens § 7,
stk. 3, i første omgang tage stilling til, om ansøgeren opfylder
betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2,
hvorefter det vurderes, om opholdstilladelse skal nægtes efter
udlændingelovens § 7, stk. 3.
3.2. Fremmed ret
3.2.1. EU-retten
EU-retten indeholder mulighed for, at medlemsstaterne – bl.a. i tilfælde,
hvor asylansøgeren har opnået beskyttelse i en anden medlemsstat – kan
afvise asylansøgninger, uden at der foretages en realitetsbehandling af
sagen.
Det følger således af artikel 33 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/32/EU af 26. juni 2013 om fælles procedurer for tildeling og
fratagelse af international beskyttelse (asylproceduredirektivet), at
medlemsstaterne ikke er forpligtet til at tage stilling til en asylansøgning,
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvis en anden medlemsstat allerede har indrømmet international
beskyttelse, eller et land, der ikke er en medlemsstat, kan betragtes som
ansøgerens første asylland eller et sikkert tredjeland for ansøgeren.
Danmark er ikke bundet af EU’s asylregler som følge af Danmarks
forbehold på området for retlige og indre anliggender.
3.2.2. Andre lande
En række lande, herunder Sverige, har regler, som gør det muligt at afvise
realitetsbehandling af asylansøgninger indgivet af udlændinge, der allerede
har opnået beskyttelse i et andet EU-land.
Også lande, der ikke er medlemmer af EU, herunder Norge, har tilsvarende
regler. Her kan asylansøgninger indgivet af udlændinge, der allerede har
fået asyl eller anden form for beskyttelse i et andet land, efter
omstændighederne nægtes realitetsbehandlet.
3.3. Justitsministeriets overvejelser
3.3.1. Generelt
Justitsministeriet finder, at reglerne ikke bør være udformet således, at
udlændingemyndighederne anvender unødvendige ressourcer på sager,
hvor der ikke er grundlag for asyl. Udlændinge, der ikke har behov for asyl
i netop Danmark, fordi de allerede har eller må antages at kunne opnå
beskyttelse i et andet land, bør få en afgørelse herom og udsendes af
Danmark så hurtigt som muligt. Dette vil også være i disse udlændinges
egen interesse.
3.3.2. Behandling af sager, der rejser spørgsmål om nægtelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3
Efter gældende ret anvender udlændingemyndighederne uforholdsmæssige
og unødvendige ressourcer på at undersøge, om en udlænding isoleret set
opfylder betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, for at få asyl, i
situationer, hvor asylansøgningen afslås under henvisning til, at
udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller
udlændingens nære tilknytning til et land, hvor det må antages, at
udlændingen vil kunne opnå beskyttelse.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge forarbejderne er fordelen ved den gældende ordning, at der dermed
er gjort endeligt op med asylgrundlaget, og at udlændingen hurtigt kan
meddeles asyl, hvis det f.eks. senere viser sig, at første asyllandet ikke vil
modtage den pågældende.
Efter Justitsministeriets opfattelse er der imidlertid også en række ulemper
forbundet med den nuværende ordning. Da ansøgerens asylmotiv i langt de
fleste sager er uden praktisk betydning for, om et land kan anses for en
udlændings
første
asylland,
fremstår
det
ressourcemæssigt
uhensigtsmæssigt at substansbehandle de ansøgninger, der alligevel afslås
efter den gældende udlændingelovs § 7, stk. 3. Hertil kommer, at
udlændingen under asylsagens behandling har processuelt ophold og som
følge heraf ikke kan udsendes. Endvidere er ansøgeren undergivet
Udlændingestyrelsens forsørgelsespligt, hvilket kan give en udlænding,
der kan henvises til at søge beskyttelse i et andet land, et incitament til at
søge asyl i Danmark, uagtet at udlændingen ikke har behov herfor.
Det bemærkes i den forbindelse, at det ofte er forbundet med betydelige
ressourcer for asylmyndighederne at vurdere, om en ansøger er i konkret
og individuel risiko for forfølgelse eller asylrelevante overgreb ved en
tilbagevenden til sit hjemland og dermed opfylder betingelserne for at
opnå asyl. Det vil således almindeligvis være nødvendigt at afholde en
eller flere asylsamtaler med ansøgerne med deltagelse af tolk. Herudover
vil asylmyndighederne efter omstændighederne skulle indhente og vurdere
baggrundsoplysninger vedrørende hjemlandet. Indbringes sagen for
Flygtningenævnet, vil sagen typisk skulle behandles på mundtligt
nævnsmøde.
Der bør til enhver tid arbejdes for at sikre, at asylsystemet i Danmark
vedbliver
at
være
velfungerende
og
effektivt,
og
at
udlændingemyndighederne ikke anvender unødvendige ressourcer på at
behandle sager, hvor der ikke er grundlag for asyl, men i stedet at anvende
ressourcerne, hvor behovet er reelt. Det vil også medvirke til at forhindre,
at udlændinge, der ikke har behov for beskyttelse i netop Danmark, søger
asyl i Danmark alene med henblik på at opnå et midlertidigt processuelt
ophold.
Det foreslås på den baggrund, at det i den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 7, stk. 4, præciseres, at anvendelsen af reglen i den
gældende udlændingelovs § 7, stk. 3, ikke forudsætter, at det først
konstateres af de danske asylmyndigheder, om udlændingen er omfattet af
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
§ 7, stk. 1-3. Det bør imidlertid fortsat være muligt at foretage en
vurdering af asylmotivet, hvor dette undtagelsesvist er af betydning for,
om et land kan betragtes som et første asylland. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis det potentielle første asylland efter de for
udlændingemyndighederne foreliggende baggrundsoplysninger udsætter
personer med et bestemt asylmotiv for refoulement.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at ændre betingelserne for, hvornår
et land efter den gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, kan betragtes som et
første asylland.
Det vil således fortsat være en betingelse, at asylansøgeren enten har
opnået faktisk beskyttelse i første asyllandet eller har nær tilknytning hertil
og må antages at kunne opnå beskyttelse der. Udlændingen skal således
være beskyttet mod at blive videresendt til et land, hvor udlændingen er
forfulgt. Udlændingen skal endvidere som hidtil være beskyttet mod, at
første asyllandet videresender udlændingen til et land, hvor udlændingen
ikke vil nyde denne faktiske beskyttelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.
3.3.3. Afvisning af asylansøgninger fra udlændinge, der allerede har
opnået beskyttelse i et andet EU-land
Justitsministeriet finder særligt for så vidt angår udlændinge, der allerede
har opnået beskyttelse i et andet land, i hvilket Dublinforordningen finder
anvendelse, at disse ikke – som det er tilfældet efter de gældende regler –
bør have ret til at få deres ansøgninger om asyl behandlet i Danmark.
Sådanne ansøgninger bør i stedet – i lighed med retstilstanden i vores
nabolande – afvises, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens 29
b.
Udlændingen vil efter afvisningen af asylansøgningen være omfattet af de
almindelige regler om udsendelse mv. Det bemærkes i den forbindelse, at
en udlænding, der har ret til at opholde sig i Danmark i medfør af
udlændingelovens § 2 b, stk. 1, ved indgivelse af en ubegrundet ansøgning
om asyl må anses for ikke længere at opfylde betingelserne i artikel 5, stk.
1, litra c, i Europa-parlamentets og Rådets forordning 562/2006/EF af 15.
marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers
grænsepassage (Schengengrænsekodeks), jf. udsendelsesdirektivets artikel
6, stk. 2, jf. artikel 3, nr. 2.
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hermed sikres det, at udlændinge, der ikke har behov for beskyttelse i
netop Danmark, får et så kortvarigt processuelt ophold i Danmark som
muligt. Endelig bør det også være i udlændingens egen interesse at få en
hurtig afklaring af, om vedkommende kan få asyl i Danmark.
Det foreslås, at der i den forbindelse indføres en procedure for behandling
af klager over afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b svarende til den
ordning, der blev indført for klager efter Dublinforordningen ved lov nr.
1619 af 26. december 2013.
Justitsministeriet finder, at Flygtningenævnet henset til dets organisation,
sammensætning og nuværende opgaveportefølje mest hensigtsmæssigt kan
varetage opgaven som rekursmyndighed for afgørelser om afvisning af en
asylansøgning under henvisning til, at ansøgeren allerede har opnået
beskyttelse i et andet EU-land. Flygtningenævnet har således allerede en
omfattende praksis for behandling af sager efter Dublinforordningen og
udlændingelovens § 7, stk. 3.
Det foreslås, at klager over Udlændingestyrelsens afvisning af en
asylansøgning efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b
som hovedregel træffes af formanden eller en næstformand alene og på
skriftligt grundlag. I helt særlige tilfælde kan sagerne henvises til skriftlig
behandling i nævnet og helt undtagelsesvis til mundtlig behandling.
Justitsministeriet finder, at det forhold, at der er tale om afgørelse af et
processuelt spørgsmål om, hvorvidt en asylansøger har beskyttelse i et
andet EU-land, gør det ubetænkeligt, at sagen afgøres på
formandskompetence.
Desuden foreslås det, at en klage over Udlændingestyrelsens afvisning af
en asylansøgning efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens §
29 b skal indgives til Udlændingestyrelsen senest 7 dage efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende udlænding, og at en klage, der
indgives herefter, afvises, jf. den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 53 a, stk. 2.
Det foreslås endvidere, at en klage over en afgørelse truffet af
Udlændingestyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 29 b ikke skal have opsættende virkning, jf. den foreslåede nye
bestemmelse i udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt. Det er dermed
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forventningen, at afgørelse i klagesagerne kan træffes hurtigt, hvorved det
sikres, at asylansøgere, hvis sag ikke skal behandles i Danmark, kan
udvises af landet snarest muligt.
Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at opsættende virkning
i disse sager vil være uhensigtsmæssig ud fra ressourcemæssige
betragtninger,
herunder
indkvarteringsomkostningerne
og
modtagelseskapaciteten i asylsystemet, og at der er tale om udlændinge,
der er vurderet til allerede at have opnået beskyttelse i et andet EU-land.
Det sikres herved, at udlændinge, der ikke har behov for beskyttelse i
netop Danmark, ikke søger asyl i Danmark alene med henblik på at opnå et
midlertidigt processuelt ophold.
Herudover foreslås det, at Flygtningenævnet ikke beskikker en advokat til
udlændingen i forbindelse med klagesagsbehandlingen, jf. den foreslåede
ændring af udlændingelovens § 55, stk. 5. Hvis sagen er henvist til
behandling i nævnet, jf. udlændingelovens § 53, stk. 6, kan
Flygtningenævnet, hvis det vurderes nødvendigt, beskikke en advokat,
hvis udlændingen ikke selv har antaget en sådan.
Justitsministeriet finder, at Dansk Flygtningehjælp henset til, at
organisationen allerede i dag yder retshjælp i klagesager vedrørende
overførsel efter Dublinforordningen mest hensigtsmæssigt tillige vil kunne
varetage opgaven som rådgiver i klagesager efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 29 b. Justitsministeriet lægger i den
forbindelse vægt på, at Dansk Flygtningehjælp har en betydelig viden om
og særlige kompetencer inden for danske og internationale regler om
flygtningebeskyttelse. Herudover har Dansk Flygtningehjælp, bl.a. gennem
sit samarbejde med andre europæiske organisationer på flygtningeområdet,
et særligt kendskab til asylsystemerne og forholdene for asylansøgere i en
række lande.
Det foreslås derfor, at Dansk Flygtningehjælp ligeledes yder retshjælp til
udlændinge, hvis asylansøgning er blevet afvist efter den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 29 b, og som i forbindelse med
nævnets klagesagsbehandling ønsker retshjælp.
Den foreslåede ordning ændrer ikke ved, at den enkelte udlænding kan
lade sig repræsentere af andre, herunder en advokat, i overensstemmelse
med de almindelige forvaltningsretlige principper herom. Udlændingen må
imidlertid selv afholde eventuelle udgifter hertil.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 10-11.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Behandling af klager over varigheden af opholdstilladelser efter
udlændingelovens §§ 7 og 8
4.1. Gældende ret
En opholdstilladelse meddelt efter §§ 7 og 8 kan efter udlændingelovens §
11, stk. 1, 2. pkt., tidsbegrænses. Justitsministeren fastsætter med hjemmel
i udlændingelovens § 12, stk. 1, nærmere regler om opholdstilladelser efter
bl.a. §§ 7 og 8, herunder om tilladelsernes varighed.
Det følger af udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1, 1. pkt., at en
tidsbegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8 kan
meddeles for højst 5 år ad gangen. Ifølge bestemmelsens 2. pkt. kan
tilladelse gives for 2 år, hvis det efter en generel vurdering af forholdene i
ansøgerens hjemland må forventes, at betingelserne for asyl ikke vil være
til stede i hele denne periode.
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan efter ansøgning forlænges,
medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter
udlændingelovens § 19, jf. § 11, stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse
kan forlænges i op til 3 år ad gangen, jf. udlændingebekendtgørelsen § 25,
stk. 1, 3. pkt.
Afgørelsen om tilladelsens varighed adskiller sig fra vurderingen af, om
udlændingen opfylder betingelserne for at opnå asyl, og træffes løsrevet
fra den egentlige asylvurdering. Når en udlænding meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, fastsætter
Udlændingestyrelsen
efterfølgende
de
nærmere
vilkår
for
opholdstilladelsen. Også i sager, hvor det er Flygtningenævnet, der
meddeler asyl, er det Udlændingestyrelsen, der efterfølgende træffer
afgørelse om opholdstilladelsens varighed.
Udlændingestyrelsens afgørelse om tilladelsens varighed efter
udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1, kan påklages til
Justitsministeriet, jf. udlændingelovens § 46 a, stk. 1.
4.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet finder den overordnede kompetencefordeling på
asylområdet, hvorefter Justitsministeriet ikke som udgangspunkt træffer
afgørelse i konkrete asylsager, hensigtsmæssig.
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det foreslås derfor, at klager over Udlændingestyrelsens beslutning om
varigheden af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens §§ 7 og
8, fremover ikke skal kunne påklages.
Justitsministeriet finder, at dette er retssikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet
en opholdstilladelses varighed ikke i asylretlig forstand har nogen
betydning for en udlændings materielle beskyttelse, idet udlændingen har
de samme rettigheder og pligter i opholdstilladelsens gyldighedsperiode
uanset dennes længde. Opholdstilladelsen vil desuden under alle
omstændigheder kunne inddrages, når forholdene, der har begrundet
opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke
længere risikerer forfølgelse.
Justitsministeriet har endvidere tillagt det vægt, at afgørelser om
opholdstilladelsers varighed bl.a. beror på et skøn over den fremtidige
udvikling i asylansøgerens hjemland, og at ministeriet har yderst
begrænsede muligheder for at foretage en materiel prøvelse af dette skøn.
Bestemmelsen indebærer ikke en ændring af Justitsministeriets pligt til at
føre tilsyn med Udlændingestyrelsen.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.
5. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
5.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8
Efter EMRK’s artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for bl.a. sit
privatliv og familieliv. Det følger endvidere af artikel 8, stk. 2, at ingen
offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre
det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk
samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller
landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at
beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres
rettigheder og friheder.
Retten til et familieliv omfatter efter EMD’s praksis retten til at opretholde
et eksisterende familieliv, f.eks. ved at staten undlader at udvise et
familiemedlem, samt i visse situationer statens positive forpligtelse til at
tilvejebringe de nødvendige forudsætninger for at udøve et familieliv,
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
f.eks. ved at staten giver et familiemedlem opholdstilladelse.
Medlemsstaterne har dog en relativt bred skønsmargin i denne henseende.
Det kan udledes af EMD’s praksis, at bestemmelsen ikke indebærer en
generel og ubetinget ret til familiesammenføring, da familier ikke efter
artikel 8 har en umiddelbar ret til at vælge det land, hvori de vil udøve
deres familieliv. Der skal i hver enkelt sag, hvor en udlænding søger om
familiesammenføring med en herboende person, foretages en konkret
vurdering af, hvorvidt det på baggrund af sagens samlede omstændigheder
er proportionalt – bl.a. ud fra Danmarks interesse i at kontrollere
indvandringen – at meddele afslag på opholdstilladelse. EMD lægger i sin
praksis i den forbindelse vægt på en flerhed af momenter, herunder:
konsekvenserne for familielivet, herunder om det i praksis vil
blive brudt,
ii.
tidspunktet for familielivets etablering,
iii.
årsagen til den adskillelse, der nu ønskes tilendebragt, herunder
om det skyldes den herboende persons eget frie valg,
iv.
karakteren og omfanget af parternes tilknytning til den stat, der
søges om familiesammenføring i,
v.
den indrejsendes kulturelle og familiemæssige tilknytning til
oprindelsesstaten,
vi.
momenter som immigrationskontrol, herunder om der er sket en
overtrædelse af statens lovgivning om immigration,
vii. om der foreligger hensyn til offentlige orden, der taler for
udelukkelse fra statens område,
viii. om den indrejsende er mindreårig eller på anden måde afhængig
af den herboende person,
ix.
om der foreligger uoverstigelige hindringer for at udøve
familielivet i et andet land, samt
x.
om der er noget til hinder for, at den herboende person rejser til
det land, hvor udlændingen opholder sig
De anførte momenter er nærmere beskrevet i Jon Fridrik Kjølbro:
Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention – for praktikere,
3. udgave
2010, side 719f med henvisning til praksis. Der henvises for en beskrivelse
af Menneskerettighedsdomstolens praksis endvidere til Peer Lorenzen
m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 3. udgave 2011,
side 740ff.
Efter den foreslåede ordning vil en udlænding, der i første omgang
meddeles særlig midlertidig beskyttelse, som udgangspunkt ikke kunne få
38
i.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
familiesammenføring i det første år her i landet. Der foreligger
Justitsministeriet bekendt ikke nogen praksis fra EMD vedrørende
familiesammenføring i en sådan situation, men der er grund til at tro, at
EMD vil tage udgangspunkt i de ovennævnte momenter ved afvejningen
af, om tilladelse til familiesammenføring skal meddeles, eller om den
offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol, jf.
hensynet til ”landets økonomiske velfærd” efter artikel 8, stk. 2, kan
begrunde et afslag.
Det midlertidige 1-årige ophold må i almindelighed føre til, at karakteren
og omfanget af parternes tilknytning til Danmark vil være meget
begrænset. Efter Justitsministeriets opfattelse må det antages, at dette
moment – det korte ophold her i landet og det forhold, at
opholdstilladelsen kun er meddelt for 1 år – vil indgå med betydelig vægt i
vurderingen af, om de pågældende efter EMRK’s artikel 8 vil have krav på
familiesammenføring. Endvidere vil det kunne indgå, at der er tale om en
ordning, der ikke permanent afskærer adgangen til familiesammenføring,
men alene udskyder denne i lyset af udlændingens særlige midlertidige
opholdsretlige status.
Der vil dog som nævnt i de enkelte tilfælde skulle foretages en konkret
vurdering af, om der er krav på familiesammenføring, idet der vil kunne
være særlige situationer, hvor hensynet til familiens enhed vejer tungere.
Dette gælder f.eks., hvis personen i Danmark før udrejsen fra hjemlandet
har passet en handicappet ægtefælle i hjemlandet, eller hvis den herboende
har alvorligt syge mindreårige børn i hjemlandet. I sådanne tilfælde kan et
afslag på familiesammenføring være særligt indgribende allerede inden for
det første år.
Det er på den anførte baggrund Justitsministeriets opfattelse, at den
foreslåede ordning er i overensstemmelse med Danmarks internationale
forpligtelser.
5.2. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14
Efter EMRK’s artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte
rettigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,
sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social
oprindelse, tilhørighed til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel
eller andet forhold. Bestemmelsen indeholder således et forbud mod
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
usaglig forskelsbehandling, der efter EMD’s praksis indebærer, at personer
i sammenlignelige situationer som udgangspunkt skal behandles ens, og at
forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og
samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Eftersom udlændinge, der fremover vil opnå midlertidig beskyttelsesstatus
efter den foreslåede § 7, stk. 3, ikke befinder sig i en situation, der kan
sammenlignes med situationen for konventionsflygtninge, jf. § 7, stk. 1,
eller for udlændinge, hvor der foreligger særlige individuelle
omstændingheder, der i sig selv – også før asylmyndighedernes ændrede
praksis vedrørende udlændingelovens § 7, stk. 2, i lyset af Sufi og Elmi-
dommen – ville have begrundet beskyttelsesbehov, jf. udlændingelovens §
7, stk. 2, rejser den foreslåede indførelse af en midlertidig
beskyttelsesstatus,
herunder
begrænsningen
i
adgangen
til
familiesammenføring for personer omfattet heraf, efter Justitsministeriets
opfattelse ikke spørgsmål i forhold til EMRK’s artikel 14.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
[indsæt].
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet mv.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den [dato] til den [dato] været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412365_0041.png
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International,
Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk
Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité
for Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY –
Dansk Institut Mod Tortur, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Flygtningenævnet,
Flygtninge Under Jorden, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes
Landsstyre,
Naalakkersuisut
(Grønlands
Selvstyre),
Indvandrermedicinsk Klinik, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes
Landsforening, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Vestre Landsret,
Østre Landsret, samtlige byretter, RCT, Red Barnet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for
Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, SOS
mod Racisme, Sø- og Handelsretten, Udlændingestyrelsen, UNHCR og
Ægteskab Uden Grænser.
12. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/
Mindreudgifter
[indsæt]
for
og
Ingen
for
og
Ingen
for
Ingen
for
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
41
Økonomiske
konsekvenser
stat, kommuner
regioner
Administrative
konsekvenser
stat, kommuner
regioner
Økonomiske
konsekvenser
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser
erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Administrative
Negative
konsekvenser/
Merudgifter
[indsæt]
Ingen
Ingen
Ingen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412365_0042.png
konsekvenser
for
borgerne
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 7, stk. 3, 1. pkt.,
indebærer, at der indføres en midlertidig beskyttelsesstatus i
udlændingeloven for udlændinge, hvor forpligtelsen til at yde beskyttelse i
henhold til internationale konventioner, jf. § 7, stk. 2, har baggrund i en
særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og
overgreb på civile.
Der er med den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3,
ikke tilsigtet nogen udvidelse af adgangen til at opnå beskyttelse i
Danmark, idet den nuværende praksis i henhold til § 7, stk. 2, forudsættes
videreført ved anvendelsen af bestemmelsen. Det forudsættes således, at
generelle forhold i overensstemmelse med EMD’s praksis kun helt
undtagelsesvist i sig selv vil kunne begrunde beskyttelse. Et
beskyttelsesgrundlag vil i henhold til EMD’s praksis foreligge i de mest
ekstreme tilfælde af generel voldsudøvelse, hvor der består en reel risiko
for overgreb for som udgangspunkt enhver alene i kraft af den blotte
tilstedeværelse på området.
Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, forudsætter en
konkret vurdering af, om der kan siges at foreligge en generel situation
omfattet af bestemmelsen, og om den pågældende udlænding er omfattet
af denne situation. I det omfang der foreligger særlige individuelle
omstændigheder, der i sig selv – også før asylmyndighedernes ændrede
praksis vedrørende udlændingelovens § 7, stk. 2, i lyset af Sufi og Elmi-
dommen –havde begrundet et beskyttelsesbehov, vil den pågældende
fortsat skulle meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, og vil således
opnå samme retsstilling som efter de gældende regler.
Som eksempler på situationer, der fremover vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, kan nævnes de
sager vedrørende asylansøgere fra Mogadishu, som i perioden fra 2011-
2013 fik meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2,
under henvisning til, at den generelle vold i Mogadishu aktuelt havde nået
et niveau, hvor enhver, der vendte tilbage til byen, som udgangspunkt ville
være i reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af
den blotte tilstedeværelse, medmindre vedkommende havde tilstrækkeligt
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gode relationer på højeste niveau til magtfulde aktører i byen, der gjorde
det muligt for den pågældende at opnå beskyttelse, jf. Sufi og Elmi-
dommen.
Som eksempel på en situation, som også fremover vil skulle henføres
under § 7, stk. 2, kan situationer, hvor en asylansøger f.eks. har en
privatretlig konflikt, som indebærer risiko for asylbegrundende overgreb,
og hvor ansøgeren – også før asylmyndighedernes ændrede praksis
vedrørende § 7, stk. 2, i lyset af Sufi og Elmi-dommen – ville have opnået
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.
Det skal bemærkes, at vurderingen af, om der foreligger en situation som
beskrevet i den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, ikke vedrører
spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende er berettiget til beskyttelse, men
alene om der skal meddeles midlertidig beskyttelsesstatus efter den
foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 7, stk. 3, 2. pkt.,
indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 3, 1. pkt., også anses for en ansøgning efter § 7, stk.
1 og 2.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.1.2. og
2.2.2.
Til nr. 2 og 8
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 7, stk. 4,
præciseres det, at nægtelse af en opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, ikke
forudsætter, at de danske asylmyndigheder forinden isoleret set vurderer,
at forholdene i udlændingens hjemland berettiger vedkommende til at opnå
asyl i Danmark. Udlændingemyndighederne skal fremover i stedet alene
vurdere, om betingelserne for at anse landet for at være første asylland er
opfyldt, og om opholdstilladelse allerede af den grund kan nægtes. Det bør
imidlertid fortsat være muligt at foretage en vurdering af asylmotivet, hvor
dette undtagelsesvist er af betydning for, om et land kan betragtes som et
første asylland. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis det potentielle første
asylland efter de for udlændingemyndighederne foreliggende
baggrundsoplysninger udsætter personer med et bestemt asylmotiv for
refoulement.
Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre betingelserne for, hvornår et land
kan anses for at være første asylland, således som disse er fastlagt i
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forarbejderne til den gældende udlændingelovs § 7, stk. 3, og i
Flygtningenævnets praksis.
Efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 29 b
kan en asyl-
ansøgning afvises, hvis ansøgeren allerede har opnået beskyttelse i et land,
hvor Dublinforordningen finder anvendelse.
Afvisning kan alene ske, hvis betingelserne for at betragte landet som
første asylland er opfyldt som følge af, at en udlænding allerede har opnået
beskyttelse i landet. Det er i den forbindelse ikke et krav, at udlændingen
kan leve på fuldt ud det samme niveau som det andet EU-lands egne
statsborgere eller som flygtninge i Danmark, og praksis vedrørende
overførsler efter Dublinforordningen kan ikke uden videre overføres, idet
der bl.a. må sondres mellem vilkårene for udlændinge, hvis asylsag er
under behandling, og udlændinge, der allerede har opnået beskyttelse.
Anvendelsen af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b
forudsætter ikke, at udlændingen har en gyldig opholdstilladelse, eller at
der foreligger en forhåndstilkendegivelse fra det andet lands myndigheder
om, at udlændingen vil blive tilladt indrejse og ophold. Hvis det derimod
på forhånd må anses for udsigtsløst, at udlændingen tillades indrejse, kan
asylansøgningen ikke afvises. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis der
foreligger en erklæring fra det pågældende EU-land om, at udlændingen
ikke vil blive modtaget eller tilladt indrejse.
Viser det sig efterfølgende, at udlændingen nægtes indrejse, vil sagen efter
omstændighederne kunne genoptages. Det vil i den forbindelse blive tillagt
vægt, om udlændingen selv har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne,
uanset om udsendelse af andre grunde end den pågældende udlændings
manglende medvirken ikke har vist sig mulig. Hvis Udlændingestyrelsen
ikke finder, at der er grundlag for at genoptage sagen, videresender
styrelsen, hvis afgørelsen er påklaget rettidigt, Rigspolitiets orientering til
Flygtningenævnet sammen med en udtalelse i sagen. Herefter træffer
Flygtningenævnet afgørelse om, hvorvidt nævnet finder grundlag for at
genoptage sagen.
Hvis det under realitetsbehandlingen af en asylansøgning vurderes, at
betingelserne for at afvise en ansøgning er opfyldt, træffes der snarest
muligt afgørelse om afvisning af asylansøgningen efter den foreslåede
bestemmelse.
Flygtningenævnet eller den, som nævnet bemyndiger dertil, kan efter en
konkret vurdering beslutte, at gennemførelsen af en udsendelse
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
undtagelsesvis skal udsættes under klagesagens behandling.
Flygtningenævnet kan i den forbindelse bl.a. lægge vægt på, om der er tale
om en sag, der rejser spørgsmål af væsentlig principiel betydning, og om
der er væsentlige grunde til at tro, at en udsendelse af udlændingen vil
være i strid med EMRK. Flygtningenævnet vil endvidere kunne lægge
vægt på, om det er nødvendigt for oplysningen af sagen, at udlændingen
afgiver mundtlig forklaring for nævnet.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.2-3.
Til nr. 3
Det foreslås at ophæve udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra c,
om
ægtefællesammenføring med udlændinge, der har opholdstilladelse efter
de gældende bestemmelser i §§ 7 eller 8, og indsætte en ny bestemmelse i
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra c, om ægtefællesammenføring med udlændinge, der
har opholdstilladelse efter §§ 7, stk. 1, 7, stk. 2, eller 8.
Forslaget er en konsekvens
beskyttelsesstatus i § 7, stk. 3.
af
indførelse
af
den
midlertidige
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 1, litra c, vedrører således
ægtefællesammenføring med den gruppe udlændinge, der i dag meddeles
opholdstilladelse efter bestemmelserne i §§ 7 og 8.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i
§ 9, stk. 1, nr. 1,
litra d,
om ægtefællesammenføring med udlændinge, der har
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, dvs. den
nye beskyttelsesstatus.
Efter bestemmelsen er det en betingelse for at opnå
ægtefællesammenføring, at den herboendes opholdstilladelse er blevet
forlænget. Da opholdstilladelse på grundlag af den nye type
beskyttelsesstatus vil blive meddelt første gang for 1 år, betyder dette, at
ægtefællesammenføring efter den nye § 9, stk. 1, nr. 1, litra d, først vil
kunne meddeles efter 1 års ophold.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.
Til nr. 4
Det foreslås at ophæve udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 2, litra c,
om
familiesammenføring med børn under 15 år til udlændinge, der har
opholdstilladelse efter de gældende bestemmelser i §§ 7 eller 8, og
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indsætte en ny bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 2, litra c, om
familiesammenføring med børn under 15 år til udlændinge, der har
opholdstilladelse efter §§ 7, stk. 1, 7, stk. 2, eller 8.
Forslaget er en konsekvens
beskyttelsesstatus i § 7, stk. 3.
af
indførelse
af
den
midlertidige
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 2, litra c, vedrører således
familiesammenføring med børn under 15 år til den gruppe udlændinge, der
i dag meddeles opholdstilladelse efter bestemmelserne i §§ 7 og 8.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i
§ 9, stk. 1, nr. 2,
litra d,
om familiesammenføring med børn under 15 år til udlændinge, der
har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, dvs.
den nye beskyttelsesstatus.
Efter bestemmelsen er det en betingelse for at opnå familiesammenføring
med børn under 15 år, at den herboendes opholdstilladelse er blevet
forlænget. Da opholdstilladelse på grundlag af den nye type
beskyttelsesstatus vil blive meddelt første gang for 1 år, betyder dette, at
familiesammenføring med børn under 15 år efter den nye § 9, stk. 1, nr. 2,
litra d, først vil kunne meddeles efter 1 års ophold.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.
Til nr. 5
Det foreslås at ophæve udlændingelovens
§ 9, stk. 1, nr. 3, litra c,
om
opholdstilladelse til børn med henblik på adoption mv. til udlændinge, der
har opholdstilladelse efter de gældende bestemmelser i §§ 7 eller 8, og
indsætte en ny bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 2, litra c, om opholdstilladelse
til børn med henblik på adoption mv. til udlændinge, der har
opholdstilladelse efter §§ 7, stk. 1, 7, stk. 2, eller 8.
Forslaget er en konsekvens
beskyttelsesstatus i § 7, stk. 3.
af
indførelse
af
den
midlertidige
Den foreslåede nye bestemmelse i § 9, stk. 1, nr. 3, litra c, vedrører således
opholdstilladelse til børn med henblik på adoption mv. til den gruppe
udlændinge, der i dag meddeles opholdstilladelse efter bestemmelserne i
§§ 7 og 8.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i
§ 9, stk. 1, nr. 3,
litra d,
om opholdstilladelse til børn med henblik på adoption mv. til
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udlændinge, der har opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i §
7, stk. 3, dvs. den nye beskyttelsesstatus.
Efter bestemmelsen er det en betingelse for at opnå opholdstilladelse til et
barn med henblik på adoption mv., at den herboendes opholdstilladelse er
blevet forlænget. Da opholdstilladelse på grundlag af den nye type
beskyttelsesstatus vil blive meddelt første gang for 1 år, betyder dette, at
opholdstilladelse til et barn med henblik på adoption mv. efter den nye § 9,
stk. 1, nr. 2, litra d, først vil kunne meddeles efter 1 års ophold.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2.
Til nr. 6
Ved den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 19, stk. 1, nr. 1,
præciseres det, at der ved afgørelser om inddragelse af en udlændings
opholdstilladelse skal tages hensyn til grundlaget for opholdstilladelsen.
Der er ikke med forslaget tiltænkt nogen ændring af, under hvilke
betingelser en opholdstilladelse kan inddrages, men henset til indførelsen
af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 7, stk. 3, og den
hidtidige praktiske anvendelse af § 19, stk. 1, nr. 1, i visse tilfælde er det
fundet hensigtsmæssigt at præcisere bestemmelsen. Det præciseres alene,
at der er væsentlig forskel på, hvilke betingelser der skal stilles for
inddragelse alt afhængigt af, om der er tale om konventionsflygtninge,
udlændinge med beskyttelsesstatus eller udlændinge med midlertidig
beskyttelsesstatus.
Det præciseres, at konventionsflygtninge, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1,
er omfattet af flygtningekonventionen, og udlændingelovens § 19, stk. 1,
nr. 1, skal for disse flygtninges vedkommende administreres i
overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 1, litra C, om
ophør af flygtningestatus. Det betyder, at inddragelsen af opholdstilladelse
alene kan ske, hvis der er sket fundamentale, stabile og varige ændringer i
hjemlandet.
Endvidere præciseres det, at udlændinge med beskyttelsesstatus, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 2, og midlertidig beskyttelsesstatus efter den
foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, derimod ikke er omfattet af
flygtningekonventionen, og der skal således ikke som betingelse for
inddragelse stilles krav om, at der er sket fundamentale, stabile og varige
ændringer i hjemlandet.
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For sådanne udlændinges vedkommende skal der foretages en vurdering
af, om der på inddragelsestidspunktet aktuelt fortsat er et krav på
beskyttelse i Danmark i henhold til Danmarks internationale forpligtelser,
herunder om en tilbagevenden til hjemlandet vil indebære overgreb i strid
med EMRK’s artikel 3.
I situationer, hvor spørgsmålet om inddragelse af opholdstilladelsen opstår
som følge af en forbedring af de generelle forhold i hjemlandet, kan der
efter omstændighederne træffes afgørelse om inddragelse, uanset at
forholdene
−
trods forbedringerne
−
fortsat er alvorlige og må betegnes
som skrøbelige og uforudsigelige. Inddragelse vil dog kræve, at
ændringerne ikke må antages at være af helt midlertidig karakter.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om at indføre
en midlertidig beskyttelsesstatus i udlændingelovens § 7, stk. 3.
Til nr. 9
Den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens
§ 46 a
fastslår, at en
afgørelse, hvori Udlændingestyrelsen fastsætter varigheden af en
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8, ikke kan påklages.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4.2.
Til nr. 10 og 11
Den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 48 a, stk. 1,
indeholder de
processuelle regler, der knytter sig til den nye materielle regel i den
foreslåede
§ 29 b.
Afvisning af en asylansøgning efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 29 b kan alene ske, hvis der ikke er grundlag for at
afvise, overføre eller udvise og i givet fald udsende udlændingen i medfør
af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt.
Klager over afgørelser om afvisning af en ansøgning om asyl efter den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 29 b behandles af
Flygtninge-nævnet, jf. den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 53 a,
stk. 1, nr. 1.
Klage skal indgives til Udlændingestyrelsen senest 7 dage
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende udlænding. Klage, der
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indgives senere end den nævnte frist, afvises af Flygtningenævnet, jf. den
foreslåede ændring af
§ 53 a, stk. 1, 2. pkt.
Klage over en asylansøgnings afvisning efter den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 29 b har
−
i modsætning til øvrige klager til
Flygtningenævnet
−
ikke opsættende virkning, jf. den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens
§ 53 a, stk. 2, 4. pkt.
Når
Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om afvisning af asylansøgningen,
ophører således det processuelle ophold, som udlændingen har opnået i
Danmark i kraft af sin asylansøgning, og udlændingen vil herefter være
omfattet af de almindelige regler om udsendelse mv..
Det forudsættes, at Rigspolitiet orienterer udlændingemyndigheder i
verserende sager om datoen for udlændingens udsendelse, og at
Flygtningenævnet bestræber sig på at træffe afgørelse, inden udlændingen
skal udsendes. Flygtningenævnet eller den, som nævnet bemyndiger dertil,
kan efter en konkret vurdering beslutte, at gennemførelsen af en
udsendelse skal udsættes under klagesagens behandling. Nævnet vil i den
forbindelse bl.a. kunne lægge vægt på, om der efter en umiddelbar
vurdering er udsigt til, at udlændingen kan få medhold i sin klage, eller der
er tale om en sag, der rejser spørgsmål af væsentlig principiel betydning.
Flygtningenævnet vil endvidere kunne lægge vægt på, om der er
væsentlige grunde til at tro, at udsendelsen vil være i strid med EMRK,
eller om det er nødvendigt for oplysningen af sagen, at udlændingen
afgiver mundtlig forklaring for nævnet.
Klagesagerne behandles af nævnets formand eller næstformand, jf. den
foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 53, stk. 8,
og på skriftligt
grundlag, jf. den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 56, stk. 3.
Formanden eller næstformanden vil dog i helt særlige tilfælde, hvor sagen
rejser væsentlige principielle spørgsmål, kunne henvise sagen til skriftlig
behandling i nævnet. Det kan navnlig være relevant i sager, der rejser
spørgsmål om, hvorvidt det er i overensstemmelse med Danmarks
internationale forpligtelser at afvise asylansøgningen. Helt undtagelsesvis
kan væsentlige principielle spørgsmål og nødvendigheden af, at
udlændingen afgiver mundtlig forklaring for nævnet, gøre det påkrævet, at
sagen behandles mundtligt.
Der beskikkes som udgangspunkt ikke en advokat for udlændingen under
Flygtningenævnets behandling af klagesagen, jf. den foreslåede ændring af
udlændingelovens
§ 55, stk. 5.
I stedet yder Dansk Flygtningehjælp
retshjælp, hvis udlændingen ønsker at klage over en afvisning af en
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
asylansøgning og i den forbindelse ønsker retshjælp. Udlændingen kan
fortsat på egen regning lade sig repræsentere af andre, herunder en
advokat. I sager, der henvises til behandling i fuldt nævn, vil
Flygtningenævnet kunne beskikke en advokat for udlændingen, hvis dette
vurderes at være nødvendigt.
Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 3.3.3.
Til nr. 12
Ved den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 56, stk. 4,
ændres
bestemmelsen, således at sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter
den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 3, men udlændingen påberåber sig
at være omfattet af § 7, stk. 1 eller 2, kan behandles af Flygtningenævnet
på skriftligt grundlag.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.2.
Til § 2
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås i
§ 2, stk. 2, 1. pkt.,
at loven ikke finder anvendelse på
ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 indgivet før
lovforslagets fremsættelse. For sådanne ansøgninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse, jf. § 2, stk. 2, 2. pkt.
Bestemmelsens stk. 1 og 2 skal ses i lyset af den ekstraordinære situation
med et meget højt antal asylansøgere i Danmark. Der er derfor behov for,
at reglerne træder i kraft hurtigt.
Til § 3
Indførelsen af en midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge er en
nyskabelse, og det kan derfor blive nødvendigt med senere justeringer.
Ordningen foreslås derfor løbende evalueret. Evalueringen vil blive
afsluttet endeligt efter 4 års forløb, således at der foreligger et resultat af
evalueringen til brug for udarbejdelsen af et lovforslag i folketingsåret
2017-2018.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering
Lovforslaget
I
udlændingeloven,
jf.
lovbekendtgørelse nr. 1021 af 19.
september
2014,
foretages
følgende ændringer:
§ 7.
Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til en udlænding,
hvis udlændingen er omfattet af
flygtningekonventionen af 28. juli
1951.
Stk. 2.
Efter ansøgning gives der
opholdstilladelse til en udlænding,
hvis
udlændingen
ved
en
tilbagevenden til sit hjemland
risikerer dødsstraf eller at blive
underkastet
tortur
eller
umenneskelig eller nedværdigende
behandling
eller
straf.
En
§1
ansøgning som nævnt i 1. pkt.
anses også som en ansøgning om
1.
I
§ 7
indsættes efter stk. 2 som
opholdstilladelse efter stk. 1.
nyt stykke:
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter
stk. 1 og 2 kan nægtes, hvis
udlændingen allerede har opnået
beskyttelse i et andet land, eller
hvis
udlændingen
har
nær
tilknytning til et andet land, hvor
udlændingen må antages at kunne
opnå beskyttelse.
”Stk.
3.
I tilfælde omfattet af stk.
2, hvor risikoen for dødsstraf eller
for at blive underkastet tortur eller
umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf har baggrund
i en særlig alvorlig situation i
hjemlandet præget af vilkårlig
voldsudøvelse og overgreb på
civile, gives der efter ansøgning
opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold. En ansøgning
som nævnt i 1. pkt. anses også som
en ansøgning om opholdstilladelse
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
efter stk. 1 og 2.”
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2.
§ 7, stk. 3,
der bliver stk. 4,
affattes således:
”Stk.
4.
Opholdstilladelse efter
stk. 1-3 kan nægtes, hvis
udlændingen allerede har opnået
beskyttelse i et andet land, eller
hvis
udlændingen
har
nær
tilknytning til et andet land, hvor
udlændingen må antages at kunne
opnå beskyttelse. Afgørelse efter
1. pkt. træffes, uanset om
udlændingen er omfattet af stk. 1-
3.”
§ 9.
Der kan efter ansøgning gives
opholdstilladelse til
1) en udlænding over 24 år,
som samlever på fælles
bopæl i ægteskab eller i
fast samlivsforhold af
længere varighed med en i
Danmark
fastboende
person over 24 år, der
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af
3.
§ 9, stk. 1, nr. 1, litra c,
ophæves og i stedet indsættes:
de andre nordiske lande,
”c) har opholdstilladelse efter §
c) har opholdstilladelse efter
7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
§§ 7 eller 8 eller
d) har haft tidsubegrænset d) har opholdstilladelse efter § 7,
opholdstilladelse her i stk. 3, og denne opholdstilladelse
landet i mere end de sidste er blevet forlænget, eller”
3 år,
Litra d bliver herefter litra e.
2) et ugift mindreårigt barn
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
under 15 år af en i
Danmark
fastboende
person
eller
dennes
ægtefælle, når barnet bor
hos forældremyndighedens
indehaver og ikke gennem
fast samlivsforhold har
stiftet selvstændig familie,
og når den i Danmark
fastboende person
a) har dansk indfødsret,
4.
§ 9, stk. 1, nr. 2, litra c,
b) har statsborgerskab i et af
ophæves og i stedet indsættes:
de andre nordiske lande,
”c) har opholdstilladelse efter §
c) har opholdstilladelse efter
7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
§§ 7 eller 8 eller
d) har opholdstilladelse efter § 7,
d) har
tidsubegrænset
stk. 3, og denne opholdstilladelse
opholdstilladelse
eller
er blevet forlænget, eller”
opholdstilladelse
med
mulighed for varigt ophold, Litra d bliver herefter litra e.
3) en mindreårig udlænding
med henblik på ophold hos
en anden i Danmark
fastboende person end
forældremyndighedens
indehaver,
når
opholdstilladelsen
gives
med henblik på adoption,
ophold som led i et
plejeforhold eller, hvis
særlige grunde taler derfor,
ophold
hos
barnets
nærmeste familie, og når
den i Danmark fastboende
person
a) har dansk indfødsret,
b) ar statsborgerskab i et af de
5.
§ 9, stk. 1, nr. 3, litra c,
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
andre nordiske lande,
ophæves og i stedet indsættes:
c) har opholdstilladelse efter
”c) har opholdstilladelse efter §
§§ 7 eller 8 eller
7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
d) har
tidsubegrænset d) har opholdstilladelse efter § 7,
opholdstilladelse
eller stk. 3, og denne opholdstilladelse
opholdstilladelse
med er blevet forlænget, eller”
mulighed for varigt ophold.
Litra d bliver herefter litra e.
Stk. 2-37.
---
§
19.
En
tidsbegrænset
opholdstilladelse kan inddrages:
1) Når
grundlaget
for
ansøgningen
eller
opholdstilladelsen
var
urigtigt eller ikke længere
er til stede, herunder når
udlændingen
har
opholdstilladelse efter §§ 7
eller 8, og forholdene, der
har
begrundet
opholdstilladelsen,
har
6.
I
§ 19, stk. 1, nr. 1,
indsættes
ændret sig på en sådan som 2. pkt.:
måde, at udlændingen ikke
”Ved afgørelse efter 1. pkt. skal
længere
risikerer
der tages hensyn til grundlaget for
forfølgelse, jf. §§ 7 og 8.
opholdstilladelsen”.
2) Når udlændingen ikke har
fornødent pas eller anden
rejselegitimation, jf. § 39,
der giver adgang til
tilbagerejse
til
udstederlandet.
3) Når udlændingen undlader
at overholde de betingelser,
der
er
fastsat
for
opholdstilladelsen eller for
en
arbejdstilladelse.
Betingelserne
skal
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udtrykkeligt
være
tilkendegivet, og det skal
skriftligt være indskærpet
udlændingen,
at
tilsidesættelse vil medføre
inddragelse.
4) Når opholdstilladelsen er
betinget af, at udlændingen
eller den herboende person
ikke modtager hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, jf. §
9, stk. 5, 2. og 3. pkt., stk.
15, 1. og 2. pkt., og stk. 20,
1. og 2. pkt., og
udlændingen eller den
herboende person modtager
sådan hjælp.
5) Når
opholdstilladelsen,
fordi ganske særlige grunde
afgørende taler derimod,
ikke er betinget af, at
udlændingen
og
den
herboende person ikke
modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, jf. § 9,
stk. 5, 2. pkt., og disse
ganske særlige grunde ikke
længere
foreligger
og
udlændingen eller den
herboende person modtager
sådan hjælp, jf. § 9, stk. 5,
2. og 3. pkt.
6) Når opholdstilladelsen er
betinget af, at en herboende
person godtgør at råde over
sin egen bolig af rimelig
størrelse, jf. § 9, stk. 6, stk.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
15, 3. pkt., og stk. 20, 3.
pkt., og den herboende
person ikke længere kan
godtgøre
dette.
Bestemmelserne i § 9, stk.
27,
finder
tilsvarende
anvendelse.
7) Når opholdstilladelsen ikke
er betinget af, at en
herboende person godtgør
at råde over sin egen bolig
af rimelig størrelse, fordi
særlige
grunde
taler
derimod, jf. § 9, stk. 6, stk.
15, 3. pkt., og stk. 20, 3.
pkt., og disse særlige
grunde
ikke
længere
foreligger,
og
den
herboende person ikke kan
godtgøre at råde over sin
egen bolig af rimelig
størrelse. Bestemmelserne i
§ 9, stk. 27, finder
tilsvarende anvendelse.
8) Når opholdstilladelse er
betinget af, at udlændingen
og personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge
af
familiemæssig
tilknytning
til
udlændingen,
ikke
modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik, jf. §
9 a, stk. 3, 1. pkt., og
udlændingen eller personer,
der
meddeles
opholdstilladelse som følge
af
familiemæssig
tilknytning
til
udlændingen,
modtager
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik.
9) Når opholdstilladelsen er
betinget af, at udlændingen
og personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge
af
familiemæssig
tilknytning
til
udlændingen,
ikke
modtager offentlig hjælp til
forsørgelse under opholdet
her i landet, jf. § 9 f, stk. 6,
og
udlændingen
eller
personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge
af
familiemæssig
tilknytning
til
udlændingen,
modtager
offentlig
hjælp
til
forsørgelse.
Kommunalbestyrelsen
afgiver efter anmodning fra
Udlændingestyrelsen
en
udtalelse om, hvorvidt
udlændingen eller personer,
der
meddeles
opholdstilladelse som følge
af
familiemæssig
tilknytning
til
udlændingen,
under
opholdet her i landet har
modtaget offentlig hjælp til
forsørgelse.
10) Når en udlænding, der er
meddelt opholdstilladelse
med henblik på at deltage i
en uddannelse eller et
kursus
ved
en
uddannelsesinstitution her i
landet, er idømt eller har
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vedtaget en bøde eller er
tildelt
en
indenretlig
advarsel for at arbejde uden
fornøden tilladelse, jf. § 59,
stk. 2, eller i strid med de
betingelser, der er fastsat
for en arbejdstilladelse, jf.
§ 60, stk. 1, eller over for
Styrelsen for Fastholdelse
og Rekruttering har erkendt
at have arbejdet uden
fornøden tilladelse eller i
strid med de betingelser,
der er fastsat for en
arbejdstilladelse.
11) Når opholdstilladelsen er
betinget af, at udlændingen
består en danskprøve, jf. §
9, stk. 30, og udlændingen
ikke har bestået prøven
inden for de frister, der er
nævnt i § 9, stk. 30.
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
Ved afgørelser om
inddragelse af opholdstilladelse
finder bestemmelsen i § 26, stk. 1,
tilsvarende
anvendelse.
Ved
afgørelser om inddragelse af
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2
og 3, jf. § 10, stk. 5, finder § 26,
stk. 2, tilsvarende anvendelse.
7.
I
§ 27, stk. 2, § 40 a, stk. 1, nr.
1,
og
stk. 2, nr. 2,
og
§ 42 a, stk. 1,
§ 27.
De i § 11, stk. 3, nr. 1, §
ændres ”§ 7, stk. 1 og 2” til: ”§ 7,
17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25
stk. 1-3”.
a nævnte tidsrum regnes fra
tidspunktet for udlændingens
tilmelding til folkeregisteret eller,
59
Stk. 7-11. ---
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvis
ansøgningen
om
opholdstilladelse er indgivet her i
landet,
fra
tidspunktet
for
ansøgningens indgivelse eller fra
tidspunktet, hvor betingelserne for
opholdstilladelsen er opfyldt, hvis
dette tidspunkt ligger efter
ansøgningstidspunktet.
Stk. 2.
For så vidt angår
udlændinge, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 7, stk. 1
og 2, regnes de i stk. 1 nævnte
tidsrum fra tidspunktet for den
første
meddelelse
af
opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Beregningen af de i stk. 1
nævnte tidsrum afbrydes, når en
meddelt opholdstilladelse udløber,
bortfalder eller inddrages af
Udlændingestyrelsen
eller
Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering.
Forlænges
opholdstilladelsen,
anses
opholdstilladelsen
ikke
for
bortfaldet,
eller
omgøres
afgørelsen om inddragelse, regnes
de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de
tidspunkter, der er angivet i stk. 1
og 2, i forhold til den tidligere
meddelte opholdstilladelse.
8.
Efter § 29 a indsættes som nyt
kapitel:
Stk. 4.
Ophold med en
opholdstilladelse, der er opnået
”Kapitel 5 b
ved svig, anses ikke for lovligt
Afvisning af visse ansøgninger om
ophold.
opholdstilladelse efter § 7
Stk. 5.
Den tid, hvori en
§ 29 b.
En ansøgning om
udlænding
har
været
varetægtsfængslet forud for en opholdstilladelse efter § 7 kan
senere domfældelse eller har afvises, hvis udlændingen allerede
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udstået frihedsstraf eller været har opnået beskyttelse i et land,
undergivet anden strafferetlig som omhandlet i § 29 a, stk. 1.”
retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for
en lovovertrædelse, der ville have
medført ubetinget frihedsstraf,
medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte
tidsrum.
§ 40 a.
Der optages fingeraftryk
af en udlænding, som
1) søger om opholdstilladelse
efter § 7, stk. 1 og 2, jf. dog
stk. 11,
2) pågribes i forbindelse med
forsøg på ulovligt at
indrejse her i landet fra et
land, der ikke er tilsluttet
Den Europæiske Union, og
som ikke afvises, jf. § 28,
eller
3) søger om forlængelse af en
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opholdstilladelse, der er
meddelt efter § 7 eller § 8,
jf. dog stk. 11.
Stk. 2.
Der kan endvidere
optages
fingeraftryk
af
en
udlænding,
1) som opholder sig ulovligt
her i landet, med henblik
på at kontrollere, om
udlændingen tidligere har
indgivet ansøgning om asyl
i et andet EU-land,
2) som ikke søger om
opholdstilladelse efter § 7,
stk. 1 og 2, og som skal
afvises,
udvises
eller
udrejse af landet, jf. § 30,
stk. 1, såfremt der på
baggrund af pågældendes
dokumenter,
ejendele,
økonomiske midler og
andre personlige forhold er
bestemte grunde til at
antage, at den pågældende
vil indrejse på ny og
ansøge
om
opholdstilladelse efter § 7,
stk. 1 og 2,
3) hvis
dette
skønnes
hensigtsmæssigt
med
henblik på identifikation af
den pågældende,
4) hvis
dette
skønnes
hensigtsmæssigt
med
henblik på udstedelse eller
fremskaffelse
af
rejsedokument til den
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pågældende, eller
5) hvis
udlændingen
omfattet af § 58 g.
Stk. 3-12. ---
§ 42 a.
En udlænding, der
opholder sig her i landet og
indgiver
ansøgning
om
opholdstilladelse i medfør af § 7,
får udgifterne til underhold og
nødvendige
sundhedsmæssige
ydelser
dækket
af
Udlændingestyrelsen,
indtil
udlændingen
meddeles
opholdstilladelse,
eller
udlændingen
udrejser
eller
udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og §
43, stk. 1. En udlænding som
nævnt i 1. pkt., der er blevet
meddelt opholdstilladelse i medfør
af § 7, stk. 1 eller 2, § 9 b, § 9 c
eller § 9 e, får udgifterne til
underhold
og
nødvendige
sundhedsmæssige ydelser dækket
af Udlændingestyrelsen til og med
udgangen af den første hele måned
efter tidspunktet for afgørelsen om
visitering af udlændingen, jf.
integrationslovens § 10, stk. 1, jf.
dog stk. 3 og 4.
Stk. 2-15. ---
§ 46 a.
Afgørelser efter denne
lov træffes med de undtagelser, der
fremgår af stk. 2-5, og af § 4 d, stk.
3 og 4, § 9, stk. 22, 23 og 31-33,
§§ 46 a-49, § 50, § 50 a, § 51, stk.
2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-4, § 58 i og
§ 58 j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., af
63
er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udlændingestyrelsen.
Stk. 2.
Afgørelser efter § 9 a, § 9
h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9,
11-14 og 16, og §§ 9 i-9 n,
afgørelser vedrørende forlængelse,
bortfald
og
inddragelse
af
opholdstilladelser meddelt efter §
9 a og §§ 9 i-9 n og afgørelser efter
§ 33 i forbindelse med sådanne
sager træffes af Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering. Det
samme gælder afgørelser efter § 4
a, stk. 2, i forlængelse af at en
udlænding
er
meddelt
opholdstilladelse efter § 9 a eller
§§ 9 i-9 n, og afgørelser efter § 25
b, stk. 2, når Styrelsen for
Fastholdelse og Rekruttering har
pålagt udlændingen at udrejse
straks, eller når udlændingen ikke
udrejser i overensstemmelse med
en udrejsefrist, der er fastsat af
Styrelsen for Fastholdelse og
Rekruttering.
Stk. 3.
Afgørelser efter § 9 b,
afgørelser vedrørende forlængelse
og inddragelse af opholdstilladelse
meddelt efter § 9 b og afgørelser
9.
I
§ 46 a
indsættes efter stk. 3
efter § 33, stk. 4, træffes af
som nyt stykke:
justitsministeren.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsens og
Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings beslutninger om
betaling af udgifter forbundet med
tilvejebringelse af oplysninger til
brug for behandlingen af en sag
efter denne lov, jf. § 40, stk. 2, kan
ikke påklages.
”Stk.
4.
Udlændingestyrelsens
afgørelse om varigheden af en
tidsbegrænset
opholdstilladelse
meddelt efter udlændingelovens §§
7 og 8 kan ikke påklages.”
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Stk. 5.
Justitsministeren kan
træffe bestemmelse om og
fastsætte
nærmere
for
Udlændingestyrelsens behandling
af de sager, der er omfattet af stk.
1 og 3 og § 46, stk. 1.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren
kan træffe bestemmelse om og
fastsætte nærmere regler for
Styrelsen for Fastholdelse og
Rekrutterings behandling af de
sager, der er omfattet af stk. 2 og §
46, stk. 2.
Stk. 7.
Udlændingestyrelsens og
de danske diplomatiske og
konsulære
repræsentationers
afgørelser efter § 4 d kan ikke
påklages.
§ 48 a.
Påberåber en udlænding
sig at være omfattet af § 7, træffer
Udlændingestyrelsens
snarest
muligt afgørelse om afvisning eller
overførsel efter reglerne i kapitel 5
a eller om afvisning efter § 28, stk.
1, nr. 1, 2, 5 eller 7, eller § 28, stk.
2, r eller 5, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6
eller 7 eller udvisning efter § 25,
nr. 2, eller § 25 b og i givet fald
udsendelse.
Dette
gælder
tilsvarende for udlændinge, der
opholder sig i Danmark uden
opholdstilladelse, og som har søgt
asyl i en anden medlemsstat uden
at have opnået international
beskyttelse. Udsendelse efter 1.
pkt. må do kun finde sted til et
land, der har tiltrådt og faktisk
respekterer
flygtningekonventionen af 28. juli
10.
I
§ 48 a, stk. 1, § 53, stk. 8, §
53 a, stk. 1
og
2, § 55, stk. 5,
og
§
56, stk. 3,
indsættes efter ”reglerne
i kapitel 5 a”: ”eller 5 b”.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1951, og hvor der er adgang til en
forsvarlig
asylprocedure.
Udsendelse efter 1. pkt. må ikke
finde sted til et land, hvor
udlændingen vil være i risiko for
dødsstraf eller for at blive
underkastet
tortur
eller
umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf, eller hvor
der ikke er beskyttelse mod
videresendelse til et sådant land.
Stk. 2-3.
---
§ 53.
---
Stk. 2-7.
---
Stk. 8.
Sager vedrørende
afvisning og overførsel efter
reglerne i kapitel 5 a behandles af
formanden eller en næstformand
alene. En sag efter 1. pkt. kan i helt
særlige tilfælde henvises til
behandling efter stk. 6.
§ 53 a.
For Flygtningenævnet
kan indbringes klager over
afgørelser,
som
Udlændingestyrelsen har truffet
om følgende spørgsmål, jf. dog §
53 b, stk. 1:
1) Afvisning eller overførsel
efter reglerne i kapitel 5 a.
2) Nægtelse
af
opholdstilladelse til en
udlænding, der påberåber
sig at være omfattet af § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, og i
den forbindelse udsendelse
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
efter § 32 a.
3) Bortfald efter §§ 17 og 17 a
og inddragelse efter §§ 19
eller
20
af
en
opholdstilladelse, der er
givet efter § 7 eller § 8, stk.
1 eller 2, og i den
forbindelse
udsendelse
efter § 32 a.
4) Nægtelse af udstedelse af
dansk rejsedokument for
flygtninge eller inddragelse
af et sådant rejsedokument.
5) Udsendelse efter § 32 b og
49 a.
Stk.
2.
Klage
til
Flygtningenævnet
over
Udlændingestyrelsens
afgørelse
om afvisning eller overførsel efter
reglerne i kapitel 6 a, der indgives
til Udlændingestyrelsen, senere
end 7 dage efter at udlændingen
har fået meddelelse om afgørelsen,
afvises.
Afslår
Udlændingestyrelsen
at
give
opholdstilladelse efter § 7 til en
udlænding, der opholder sig her i
landet,
eller
træffer
Udlændingestyrelsen efter § 32 b
eller § 48 a afgørelse om, at en
udsendelse ikke vil være i strid
med § 31, anses afgørelsen for
påklaget til Flygtningenævnet.
Påklage af en afgørelse som nævnt
i stk. 1 har opsættende virkning.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsens
afgørelser som nævnt i stk. 1 skal
67
11.
I
§ 53 a, stk. 2,
indsættes som
4. pkt.:
”3. pkt. finder ikke anvendelse
på klager over afgørelser om
afvisning efter reglerne i kapitel 5
b.”
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indeholde oplysning om reglerne i
stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Politiet kan uden
udlændingens samtykke videregive
oplysninger om en udlændings
strafbare forhold, herunder om
sigtelser for strafbare forhold, til
Udlændingestyrelsen
eller
Flygtningenævnet,
hvis
den
pågældende har ansøgt om
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2, eller er omfattet af §
42 a, stk. 2, jf. stk. 3.
§ 55.
---
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Stk. 1 finder ikke
anvendelse i sager vedrørende
afvisning eller overførsel efter
reglerne i kapitel 5 a, medmindre
sagen er henvist til behandling
efter § 53, stk. 6.
§
56.
Flygtningenævnets
formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, henviser en sag
til behandling efter § 53, stk. 6
eller 8-11.
Stk. 2.
Såfremt udlændingen eller
den beskikkede advokat begærer
det, har udlændingen ret til
mundtligt at forelægge sin sag for
nævnet, jf. dog stk. 3 og 4. Nævnet
bestemmer, om den øvrige
behandling af sagen skal være
mundtlig, jf. dog stk. 3og 4.
Stk. 3.
Sager, der behandles efter
§ 53, stk. 8-11, behandles på
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skriftligt
grundlag.
Flygtningenævnets formand eller
den, formanden bemyndiger dertil,
henvise en sag vedrørende
afvisning eller overførsel efter
reglerne i kapitel 5 a, der
behandles efter § 53, stk. 6, til
mundtlig behandling, hvis særlige
forhold gør det påkrævet.
Stk.
4.
Flygtningenævnets
formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, kan henvise en
sag, der skal behandles efter § 53,
stk. 6, til behandling på skriftligt
grundlag, hvis:
1)
klagen
må
anses
grundløs,
2)
der
12.
I
§ 56, stk. 4,
indsættes efter
”omfattet af § 7, stk. 1”: ”, der er
meddelt opholdstilladelse efter § 7,
stk. 3, men udlændingen påberåber
sig at være omfattet af § 7, stk. 1
for
eller 2”.
er
meddelt
opholdstilladelse efter § 7,
stk. 2, men udlændingen
påberåber sig at være
omfattet af § 7, stk. 1, eller
der
er
meddelt
opholdstilladelse efter § 8,
stk. 2, men udlændingen
påberåber sig at være
omfattet af § 8, stk. 1
(statusændringssag),
3)
sagen vedrører nægtelse af
udstedelse
af
dansk
rejsedokument
for
flygtninge eller inddragelse
af et sådant rejsedokument,
4)
sagen vedrører meddelelse
af opholdstilladelse efter §
7
til
indrejsende
familiemedlemmer til en
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udlænding, der tidligere er
meddelt opholdstilladelse
efter
§
7
(konsekvensstatussag),
eller
5)
forholdene i øvrigt taler for
anvendelse
af
behandlingsform.
denne
Stk. 5.
Sager, der er henvist til
behandling på skriftligt grundlag
efter stk. 4, nr. 1, kan henvises til
mundtlig behandling.
Stk.
6.
Flygtningenævnets
formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, kan beslutte, at
en sag eller en bestemt gruppe af
sager, der skal behandles efter §
53, stk. 6, skal undergives særlig
hurtig behandling.
Stk. 7.
Nævnets afgørelser
træffes ved stemmeflerhed. I
tilfælde af stemmelighed skal det
resultat, som er gunstigst for den
pågældende
klager,
være
gældende.
Afgørelsen
skal
ledsages af grunde.
Stk. 8.
Nævnets afgørelser er
endelige.
Stk.
9.
Flygtningenævnet
fastsætter
selv
sin
forretningsorden.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven finder ikke
anvendelse på ansøgninger om
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opholdstilladelse
efter
udlændingelovens § 7 indgivet før
[dato
for
lovforslagets
fremsættelse].
For
sådanne
ansøgninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
§3
Loven tages op til revision i
folketingsåret 2017-2018.
§4
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland, men kan ved
kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
71