Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 54
Offentligt
Begrundelse for ansøgning om foretræde for retsudvalget
Vedr. Tålt ophold.
Det handler om en lille gruppe mennesker – udlændinge, der begår
lovovertrædelser, og som ikke kan sendes ud af landet – som ingen ønsker skal blive
her. Man har forsøgt at gøre tålt ophold utåleligt i ønsket om, at det fik problemet til
at forsvinde.
Resultat: seks år efter ”Tuneserloven” af december 2008 med stærkt forøget
meldepligt er antallet af personer på tålt ophold vokset fra 18 til 67. Og det har
skabt følgende alvorlige problemstillinger:
1.
Proportionalitetsprincippet:
Der skelnes ikke tilstrækkeligt mellem mindre og
større lovovertrædelser eller trusler mod statens sikkerhed. Mellem ”almindelig”
kriminalitet som f.eks. narko-overtrædelser i forskellige grader af alvor og på den
anden side terror og krigsforbrydelser. Det har ført til flere retssager over byret,
landsret og højesteret (dyre for samfundet), hvor enkeltpersoner er blevet frisat,
fordi foranstaltningen blev bedømt for at være ude af proportioner med forseelsen.
Tuneseren Sim Chafra, der var anledningen til den stærkt øgede meldepligt, blev
frisat fra den og fik en erstatning på 35.000 kr. for uberettiget tilbageholdelse. I Elias
Karkavandisagen ophævede Højesteret i 2012 opholds- og meldepligt, og
Landsretten i 2014 udvisningsdommen og fastslog, at opholdstilladelsen skulle
tilbagegives – begge domme under henvisning til
proportionalitetsprincippet:
i
sidstnævnte eksempel p.gr.a. eet lovbrud i et ellers lovlydigt liv blev det til 7 år på
tålt ophold. – Der skal desuden mindes om, at de pågældende udlændinge
har
afsonet
den straf, de blev idømt for deres forseelse.
2.
Indholdsløs og udsigtsløs tilværelse:
Begrundelsen for meldepligten var/er, at
de pågældende skal kunne sendes ud af landet, og at man derfor vil have styr på,
hvor de er. Problemet er, at de ikke kan hjemsendes p.gr.a. risiko for forfølgelse
måske livsvarig. Deres pas er frataget dem, ingen andre lande vil have dem. Måned
efter måned, år efter år ”svigter” lysten derfor til at melde sig, hvilket giver meget
arbejde til politi og domstole. En tilværelse med meldepligt hos politi, forbud mod
arbejde, ophold i Sandholmlejren på 3-4 mands værelser, begrænsede lommepenge,
begrænset hvis ingen familieliv – hvad stiller man op med et sådant liv år efter år ?
Det mest tyngende er udsigtsløsheden i, at det er på ubestemt tid.
Mange dulmer sig med stoffer, som de kun kan betale ved kriminalitet. Som
justitsminister Mette Frederiksen præcist sagde for nylig: ”Der er altid en årsag til
kriminalitet.” Tålt ophold, udsigtsløsheden, øger dermed kriminaliteten.
3.
Mangelfulde og standardiserede afgørelser fra udlændingestyrelsen:
som
følge af Højesteretsdommen 2012 i Karkavandi sagen fik Udlændingestyrelsen pligt
til at vurdere sager om tålt ophold hvert halve år, om indgrebene stadig er rimelige.
Adskillige advokater har i pressen oplyst, at Udlændingestyrelsen gang på gang blot
refererer til indsendte oplysninger – f.eks. at ophold i egen familie ville kunne