Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 53
Offentligt
1484625_0001.png
Folketinget
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
1240 København K
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. januar 2015
Asyl- og Visumkontoret
Adam Abdel Khalik
2014-914-0023
1446119
Ved brev af 11. november 2014 orienterede Justitsministeriet Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik om Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstols dom af 4. november 2014 i sagen Tarakhel mod Schweiz
(29217/12), jf. UUI (Alm. del), bilag 16.
Det fremgår bl.a. af dommens præmis 120, at der er en ikke ubegrundet ri-
siko for, at asylansøgere, der overføres til Italien, kan stå uden bolig eller
blive indkvarteret i overfyldte faciliteter uden adgang til privatliv eller un-
der usunde eller voldelige forhold. Domstolen fandt derfor, at det påhvile-
de de schweiziske myndigheder at indhente en garanti fra de italienske
myndigheder om, at asylansøgeren og dennes familie med mindreårige
børn ved ankomsten til Italien vil blive modtaget i faciliteter og under for-
hold, der svarer til børnenes alder, og om at familien ikke adskilles.
Det fremgår endvidere af præmis 121, at Domstolen fandt, at der skal fore-
ligge detaljerede og troværdige oplysninger om de specifikke faciliteter og
fysiske modtageforhold, som klagerne vil blive tilbudt i Italien, og om sik-
ring af familiens enhed.
Det fremgår herefter endelig af præmis 122, at Domstolen fandt, at det
ville udgøre en krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention at udsende klagerne til Italien, hvis ikke de schweiziske
myndigheder forinden har fået individuelle garantier fra de italienske
myndigheder om, at klagerne vil blive taget hånd om på en måde, som er
tilpasset børnenes alder, og om at familien vil blive holdt samlet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Justitsministeriet har fortsat enkelte verserende klagesager om overførsel
af børnefamilier til Italien efter Dublin-forordningen, som ikke er overgået
til Flygtningenævnet.
Efter en gennemgang af dommen har Justitsministeriet besluttet at hjemvi-
se de sager, hvori der ikke foreligger en individuel garanti fra de italienske
myndigheder, til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen. Justitsministe-
riet orienterede den 10. december 2014 Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol herom.
Idet behandlingen af klager over afgørelser om overførsel i medfør af Dub-
lin-forordningen den 1. januar 2014 overgik fra Justitsministeriet til Flygt-
ningenævnet, er det herefter Flygtningenævnet, der skal afgøre, hvilken
betydning dommen vil få for konkrete sager.
Justitsministeriet har den 7. januar 2015 anmodet Flygtningenævnet om en
udtalelse om status for behandling af klagesagerne, herunder om nævnets
vurdering af dommens betydning og rækkevidde. Når udtalelsen forelig-
ger, vil udvalget blive orienteret herom.
Mette Frederiksen
/
Karin Baunsgaard
2