Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 43
Offentligt
Folketingets Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
Dato:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2014
2014-949-0501
1427025
1.
Folketingets Ombudsmand modtog ved Justitsministeriets brev af 15.
december 2014 Udlændingestyrelsens redegørelse af 12. december 2014
om styrelsens tilvejebringelse af oplysninger om Eritrea.
I brevet orienterede Justitsministeriet samtidigt om, at ministeriet havde
anmodet Udlændingestyrelsen om en supplerende udtalelse om nogle cen-
trale temaer i forhold til den kritik, der er rejst af rapporten, men som ikke
var omtalt i styrelsens redegørelse.
Det drejer sig om baggrunden for, at Udlændingestyrelsen i forbindelse
med rapporten om Eritrea har anvendt en anderledes opbygning end tidli-
gere, og om, i hvilket omfang den ændrede opbygning af rapporten har
haft betydning for anvendelsen af kildeoplysningerne. Hertil kom spørgs-
målet om, hvorvidt Udlændingestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen
af rapporten har søgt at tegne et bestemt billede af forholdene i Eritrea.
Justitsministeriet vil ikke på nuværende tidspunkt bede Udlændingestyrel-
sen om yderligere redegørelser om forløbet.
Justitsministeriets rolle i relation til Udlændingestyrelsens fact finding
rapport er omtalt i en række folketingssvar. Der kan herved f.eks. henvises
til svar, som er afgivet den 15. december 2014 på spørgsmål nr. 201, 211
og 214 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrati-
onspolitik. Det fremgår bl.a. af disse svar, at det var Udlændingestyrelsen,
der besluttede at gennemføre fact finding missionen, og at Justitsministeri-
et ikke har været involveret i udarbejdelsen af rapporten.
2.
I Justitsministeriets brev af 15. december 2014 til Folketingets Om-
budsmand oplyste ministeriet bl.a., at Dansk Magisterforening har påkla-
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk