Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 30
Offentligt
1423332_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
20. november 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Sofie Skou Sandager
Sagsnr.: 2014-3051/01-0026
Dok.:
1383034
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 4.-5. december 2014
Side:
5-94
Dagsordenspunkt 1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger (generel forordningen om data-
beskyttelse)
-delvis generel indstilling
KOM(2012) 0011
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om beskyttelse af fysiske personer
i forbindelse med de kompetente myndig-
heders behandling af personoplysninger
med henblik på at forebygge, efterforske,
opdage eller retsforfølge straffelovsover-
trædelser eller fuldbyrde strafferetlige
sanktioner og om fri udveksling af sådanne
oplysninger*
-status
KOM (2012) 10
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
95-129
Dagsordenspunkt 2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
130-158
Dagsordenspunkt 3
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af en europæisk
anklagemyndighed (EPPO)*
-orienterende debat
KOM(2013) 534 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om Den Europæiske Unions
Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eu-
rojust)*
-delvis generel indstilling
KOM(2013) 0535
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om styrkelse af visse aspekter af
uskyldsformodningen og retten til at være
til stede under sagen i straffesager*
-generel
indstilling
KOM(2013)821 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om foreløbig retshjælp til mis-
tænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og
retshjælp i sager angående europæiske ar-
restordrer*
-status
KOM(2013)824 endelig
159-175
Dagsordenspunkt 4
176-189
Dagsordenspunkt 5
190-199
Dagsordenspunkt 6
200-
Dagsordenspunkt 7 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Nyt punkt – supple-
direktiv om strafferetlig bekæmpelse af
rende samlenotat føl-
svig rettet mod Den Europæiske Unions
ger
finansielle interesser*
-status
KOM(2012) 363 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af Rådets forord-
ning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs (før-
ste læsning)*
-politisk enighed
KOM(2012)744 endelig
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om fremme af den frie bevæge-
2
201-212
Dagsordenspunkt 8
213-220
Dagsordenspunkt 9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lighed for borgere og virksomheder gen-
nem en forenkling af accepten af visse of-
fentlige dokumenter i Den Europæiske
Union og om ændring af forordning (EU)
nr. 1024/2012
-status/udveksling af synspunkter
KOM(2013) 228 endelig
221-233
Dagsordenspunkt 10 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse
af en europæisk småkravsprocedure og Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006
om indførelse af en europæisk betalings-
påkravsprocedure*
-generel indstilling
KOM(2013)794 endelig
234-
Dagsordenspunkt 11 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Nyt punkt - supple-
direktiv om anvendelse af passagerlisteop-
rende samlenotat føl-
lysninger til at forebygge, opdage, efter-
ger
forske og retsforfølge terrorhandlinger og
grov kriminalitet*
-status
KOM (2011) 32 endelig
235-237
Dagsordenspunkt 12 Kommissionens 6. halvårlige rapport om
Schengen-områdets funktion
-præsentation og udveksling af synspunk-
ter
KOM-dokument foreligger ikke
238-240
Dagsordenspunkt 13 Udkast til rådskonklusioner om arven ef-
ter Schengen-evaluering i regi af Rådet og
Rådets fremtidige rolle og ansvarsområder
under den nye evalueringsmekanisme
-godkendelse
KOM-dokument foreligger ikke
241-245
Dagsordenspunkt 14 Opfølgning på Rådets konklusioner om
håndtering af migrationsstrømme
-orientering og udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
246-254
Dagsordenspunkt 15 Rådets beslutning om den fulde anvendel-
se af Schengen-reglerne i Bulgarien og
Rumænien
-status
255-
Dagsordenspunkt 16 Terrorbekæmpelse
Nyt punkt – supple-
a. Udenlandske krigere og hjemvendte:
rende samlenotat føl-
Implementering af nye tiltag
ger
-orienterende
debat
b. Udkast til retningslinjer for EU's ra-
dikaliserings- og rekrutteringsstrategi
-vedtagelse
c. Rapport om gennemførelsen af EU’s
antiterrorismestrategi
d. Rapport om gennemførelsen af EU’s
reviderede strategi vedrørende terror-
finansiering
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne
oplysninger (generel forordning om databeskyttelse)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 11 endelig
Resumé
Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af
retsforbeholdet. På rådsmødet den 4. og 5. december 2014 er det forvent-
ningen, at der skal opnås enighed om dele af forslaget. Forordningsforsla-
get er på en række punkter en videreførelse af reguleringen i det gældende
databeskyttelsesdirektiv, men forslaget indeholder samtidig en række væ-
sentlige ændringer og nyskabelser. Det er regeringens vurdering, at for-
slaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes
at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes at have
statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes at medføre
såvel administrative lettelser som administrative byrder for danske virk-
somheder. Fra dansk side finder man, at der er anledning til at modernise-
re de gældende EU-regler om persondatabeskyttelse. Forordningsforsla-
get indeholder imidlertid i den nuværende udformning en række elementer,
som efter dansk opfattelse bør afklares, ligesom der på visse punkter er
behov for ændringer af forslaget, hvis man fra dansk side skal kunne til-
slutte sig det.
1. Baggrund
Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:
”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske
Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-
maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen
nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.
I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-
gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af
privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-
ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-
skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.
Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for
moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-
dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-
rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-
tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe
økonomisk vækst, nye job og innovation.
Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,
der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri
udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-
ligt samarbejde i straffesager.
Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og
ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-
grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-
delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-
sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-
regler.
Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig
ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.
styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-
livet.
Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af
-
en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-
tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og
et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse
2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
-
Det italienske formandskab har sat forslaget til databeskyttelsesforordning
på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. og 6.
december 2014. Det er forventningen, at formandskabet vil lægge op til
enighed om de dele af forslaget, der vedrører medlemsstaternes fleksibili-
tet, dvs. medlemsstaternes mulighed for at opretholde og vedtage national
lovgivning om persondatabeskyttelse, som skal kunne supplere den gene-
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
relle forordning om persondatabeskyttelse. Det er forventningen, at der i
den forbindelse vil blive lagt op til enighed om forslagets artikel 1, artikel
2, artikel 6, artikel 21 og kapitel 9. Det er endvidere forventningen, at
formandskabet vil lægge op til en orienterende drøftelse om den del af for-
slaget, der vedrører tilsynsmyndighederne og det såkaldte one-stop-shop
princip.
2. Indhold
2.1. Indledning
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er
fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler
for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-
viteter, der er omfattet af EU-retten.
Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel
114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26
fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-
givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der
vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i
den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-
tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-
ling af personoplysninger (persondataloven).
Siden forordningsforslaget blev fremsat under dansk formandskab i januar
2012, har forslaget været genstand for intensive forhandlinger på teknisk
niveau i Rådet. På baggrund heraf har teksten undergået væsentlige æn-
dringer i forhold til Kommissionens forslag.
Forordningsforslaget blev drøftet på Det Europæiske Råds møde den 24.
og 25. oktober 2013. I den forbindelse er der anført følgende i konklusio-
nerne fra Det Europæiske Råd: ”Det er vigtigt at fremme borgernes og
virksomhedernes tillid til den digitale økonomi. Rettidig vedtagelse af nog-
le stærke generelle EU-bestemmelser for databeskyttelse [og direktivet om
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
cybersikkerhed] er afgørende for gennemførelsen af det digitale indre
marked senest i 2015.”
På baggrund heraf fandt Justitsministeriet, at der – i forbindelse med fore-
læggelse af sagen for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhand-
lingsoplæg i december 2013 – burde udarbejdes en detaljeret gennemgang
af forslaget, som det så ud på daværende tidspunkt.
Det bemærkes, at gen-
nemgangen nedenfor løbende er blevet opdateret siden december 2013 i
forbindelse med, at forslaget har været drøftet på de efterfølgende råds-
møder. Teksten nedenfor for de dele af forslaget, som det er forventningen,
at der skal opnås enighed om på rådsmødet i december, tager udgangs-
punkt i kompromisteksten i Rådet pr. oktober 2014.
Forslaget – og derved gennemgangen nedenfor – indeholder en række væ-
sentlige ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Det
bemærkes dog, at
der på nuværende tidspunkt i Rådet alene er opnået
enighed om kapitel 4 og 5.
2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)
I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens
materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere indeholder ka-
pitlet en række definitioner.
Det fremgår af artikel 1, stk. 1, at forordningen fastsætter regler om be-
skyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplys-
ninger og regler om fri udveksling af personoplysninger.
Det fremgår endvidere af artikel 1, stk. 2, at forordningen beskytter fysiske
personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder især
retten til beskyttelse af personoplysninger.
Ifølge forslagets artikel 1, stk. 2a, kan medlemsstaterne fastholde eller
vedtage nationale bestemmelser, der nærmere specificerer anvendelsen af
reglerne i forordningen for så vidt angår overholdelsen af en retlig for-
pligtelse, udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller en opgave
henhørende under offentlig myndighedsudøvelse eller for andre særlige
behandlingssituationer, som er reguleret i artikel 6, stk. 1, litra c og e.
Dette skal ifølge forslaget ske ved, at medlemsstaterne tydeligere præcise-
rer i nationale regler hvilke specifikke krav, der skal være opfyldt for at
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0009.png
sikre lovlig og rimelig behandling af personoplysninger, herunder for de
behandlingssituationer, som er omtalt i kapitel 9.
Det følger af forslagets artikel 1, stk. 3, at den frie udveksling af personop-
lysninger i EU ikke skal indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrø-
rer beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger.
Forordningen vil ifølge forslagets artikel 2 finde anvendelse på behandling
af personoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på an-
den behandling end automatisk behandling af personoplysninger, som er
eller vil blive indeholdt i et register.
De følgende behandlinger af personoplysninger er efter artikel 2, stk. 2,
undtaget fra forordningsforslagets anvendelsesområde:
-
Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-
teter, der ikke er omfattet af EU-retten. I den tilhørende præambel-
betragtning henvises der til, at dette bl.a. betyder, at national sik-
kerhed falder uden for forordningens anvendelsesområde (betragt-
ning nr. 14).
Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af
aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2, afsnit 5, i
traktaten om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik).
Behandlinger, som foretages af en fysisk person som led i person-
lige aktiviteter eller husholdningsaktiviteter.
Behandlinger, som foretages af kompetente offentlige myndigheder
med henblik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller rets-
forfølgning af straffelovsovertrædelser, opretholdelsen af den of-
fentlige orden, når dette sker med de nævnte formål, eller fuldbyr-
delse af strafferetlige sanktioner.
-
-
-
Efter artikel 3, stk. 1, i forslaget finder forordningen anvendelse på be-
handling af personoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-
res af en dataansvarliges eller databehandlers virksomhed i EU.
Herudover vil forordningen efter artikel 3, stk. 2, finde anvendelse på be-
handling af personoplysninger om registrerede, der er bosiddende i EU,
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som foretages af en dataansvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behand-
lingsaktiviteterne vedrører dels udbud af varer eller tjenester til sådanne
registrerede i EU, uanset om den registrerede skal betale herfor eller ikke,
dels overvågning af sådanne registreredes adfærd for så vidt denne adfærd
finder sted i EU.
Endelig vil forordningen efter artikel 3, stk. 3, finde anvendelse på behand-
ling af personoplysninger, som foretages af en dataansvarlig, der ikke er
etableret i Unionen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgiv-
ning gælder i henhold til folkeretten.
I artikel 4 defineres en række centrale begreber. Visse af disse begreber er
nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det gældende da-
tabeskyttelsesdirektiv. Følgende definitioner kan fremhæves:
”Pseudonyme data”, som betyder personoplysninger, som er be-
handlet på en sådan måde, at de ikke kan henføres til en bestemt
registreret person uden brug af yderligere information, så længe
denne yderligere information opbevares separat og er underlagt
tekniske og organisatoriske foranstaltninger som sikrer, at de per-
sonoplysninger, som behandles, ikke kan henføres til den registre-
rede (nr. 2a).
”Begrænsning af behandling”, som betyder markering af opbevare-
de oplysninger med den hensigt at begrænse den fremtidige be-
handling af disse oplysninger (nr. 3a).
”Den registreredes samtykke”, som betyder enhver frivillig, speci-
fik og informeret viljestilkendegivelse baseret på en erklæring eller
klar bekræftelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ind-
villiger i, at personoplysninger om vedkommende gøres til gen-
stand for behandling (nr. 8).
”Brud på persondatasikkerheden”, som betyder brud på sikkerhe-
den, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring,
ubeføjet udbredelse af eller indsigt i personoplysninger, der er vi-
deregivet, lagret eller på anden måde behandlet (nr. 9).
”Genetiske data”, som betyder alle personoplysninger vedrørende
de genetiske karakteristika ved en person, som er arvet eller pådra-
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
get, og som er resultatet af en analyse af en biologisk prøve fra den
pågældende person (nr. 10).
”Biometriske data”, som betyder alle personoplysninger, som er re-
sultatet af en specifik teknisk behandling, som relaterer sig til en
persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika,
som muliggør eller bekræfter den unikke identifikation af denne
person, så som ansigtsbilleder eller fingeraftryk (nr. 11).
”Helbredsoplysninger”, som betyder oplysninger, der relaterer sig
til en persons fysiske eller mentale helbred, og som afslører infor-
mation om dennes helbredsmæssige status (nr. 12).
”Profilering”, som betyder enhver form for automatisk behandling
af personoplysninger, hvis formål er at skabe eller bruge en profil
ved at evaluere personlige aspekter, der relaterer sig til en fysisk
person, herunder især analyse og forudsigelse af forhold vedrøren-
de erhvervsevne, økonomisk situation, helbred, personlige præfe-
rencer eller interesser, pålidelighed eller opførsel, placering eller
bevægelser (nr. 12a).
”Hovedvirksomhed” (”main establishment”), som betyder – for så
vidt angår den dataansvarlige – stedet for den centrale administra-
tion i EU, medmindre beslutninger om formål med og midler for
behandling af personoplysninger træffes et andet sted i EU. I det
sidstnævnte tilfælde skal virksomheden, hvor beslutninger træffes,
betragtes som hovedvirksomhed. Hvis ingen beslutning om formål
med og midler for behandling af personoplysninger træffes i EU,
skal den virksomhed, hvor den hovedbehandling af oplysningerne
finder sted i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en da-
taansvarligs virksomhed i EU, være hovedvirksomheden.
For så vidt angår databehandleren er hovedvirksomheden stedet for
den centrale administration i EU og – såfremt databehandleren ikke
har en central administration i EU – er hovedvirksomheden den
virksomhed, hvor hovedbehandlingen af oplysningerne finder sted i
forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en databehandlers
virksomhed i EU.
I det tilfælde, at behandlingen foretages af en koncern, skal hoved-
virksomheden være dér, hvor den kontrollerende virksomhed i
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
koncernen er etableret, medmindre beslutninger om formål med el-
ler midler for behandling bestemmes af en anden virksomhed (nr.
13).
I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at
dette begreb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsyns-
myndighed der skal agere som "lead authority" og i den forbindelse
være enekompetent i hele EU i visse tilfælde. Se nedenfor om kapi-
tel 6 og 7.
”Bindende virksomhedsregler”, som betyder regler om beskyttelse
af personoplysninger, som en dataansvarlig eller databehandler, der
er etableret i en EU-medlemsstat, overholder i forbindelse med en
videregivelse eller en serie af videregivelser af personoplysninger
til en dataansvarlig eller databehandler i et eller flere tredjelande
inden for en koncern (nr. 17).
“International organisation”, som betyder en organisation og dens
underordnede organer, som er reguleret ved offentligretlig interna-
tional lovgivning eller ethvert andet organ, som er oprettet ved eller
på baggrund af en aftale mellem to eller flere lande (nr. 21).
2.3. Principper (forordningens kapitel II)
Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-
lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af
personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-
lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i
denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-
direktiv.
Det følger af artikel 5, stk. 1, litra a, at personoplysninger skal behandles
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.
Dertil skal oplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-
mål og må ikke senere gøres til genstand for behandling, som er uforenelig
med disse formål (det såkaldte finalité-princip, jf. artikel 5, stk. 1, litra b).
Det følger endvidere af stk. 1, litra b, at videre behandling af personoplys-
ninger med henblik på arkiv-, statistiske, videnskabelige eller historiske
formål, ikke skal anses for at være uforenelige med de formål, hvortil op-
lysningerne oprindeligt blev indsamlet.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0013.png
Endvidere fremgår det af artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal
være tilstrækkelige og relevante, og at de ikke må omfatte mere end det,
der kræves for at opfylde det formål, hvortil de behandles. Endvidere gæl-
der, at der efter artikel 5, stk. 1, litra d, et krav om, at oplysninger skal væ-
re korrekte og – om nødvendigt – ajourførte, og at der skal tages ethvert
rimeligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til
de formål, hvortil de behandles, omgående slettes eller berigtiges. Efter ar-
tikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger opbevares på en sådan måde,
at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne
behandles.
Det følger dog videre af forslagets litra e, at personoplysninger
kan opbevares i længere perioder, såfremt det alene sker med henblik på
behandling til arkiv-, statistiske, videnskabelige og historiske formål, så-
fremt behandlingen er underlagt gennemførelsen af de tekniske og organi-
satoriske foranstaltninger, som følger af forordningen for at sikre den re-
gistreredes enkeltes rettigheder og frihedsrettigheder.
Endelig skal behandling efter artikel 5, stk. 1, litra ee, ske på en måde, der
sikrer den tilstrækkelige sikkerhed. Det er ifølge artikel 5, stk. 2, den data-
ansvarlige, der har ansvaret for efterlevelse af disse generelle behandlings-
principper.
Derudover indeholder forslaget en række behandlingsregler. Disse regler
regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behandlingsreglernes
indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er tale om.
Efter artikel 6, stk. 1, kan behandlingen af almindelige personoplysninger,
bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet et entydigt samtykke (litra
a), hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en kon-
trakt,
som den registrerede er part i eller af hensyn til gennemførelsen af
foranstaltninger, der træffes af den registrerede forud for indgåelse af en
sådan kontrakt
(litra b), eller hvis behandlingen er nødvendig for overhol-
delse af en retlig forpligtelse, som gælder for den dataansvarlige (litra
c).
Dertil kan behandling finde sted hvis,
den er nødvendig af hensyn til be-
skyttelsen af den registreredes vitale interesser (litra d), eller
den er nød-
vendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller henhørende
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået på-
lagt (litra e). Endvidere kan behandling finde sted, hvis den er nødvendig,
for at den dataansvarlige kan forfølge en legitim interesse, medmindre den
registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettighe-
der går forud herfor, navnlig hvis den registrerede er et barn. Dette be-
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
handlingsgrundlag kan ikke anvendes for behandling, som foretages af of-
fentlige myndigheder som del i udførelsen af deres offentlige forpligtelser
(litra f).
Ifølge artikel 6, stk. 2, skal behandling af personoplysninger, som er nød-
vendig med henblik på arkiv-, statistiske, videnskabelige eller historiske
formål, være underlagt de krav og sikkerhedsforanstaltninger, der følger
af artikel 83.
Det er i artikel 6, stk. 3, anført, at grundlaget for den behandling, som fin-
der sted efter stk. 1, litra c og e (om overholdelse af en retlig forpligtelse,
og behandling, som er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse) skal fin-
des i EU-lovgivning eller national lovgivning, som den dataansvarlige er
underlagt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at formålet med be-
handlingen skal fastslås i dette lovgrundlag
eller for
så vidt angår behand-
ling efter stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i sam-
fundets interesse eller i forbindelse med offentlig myndighedsudøvelse,
som den dataansvarlige har fået pålagt.
Lovgrundlaget kan endvidere yder-
ligere uddybe bl.a. betingelserne for behandlingens lovlighed, den dataan-
svarlige, typen af oplysninger, som behandles, den registrerede, til hvem
oplysningerne skal videregives og til hvilket formål, til hvilke formål op-
lysningerne kan behandles, lagringsperioder, behandlingsoperationer og –
procedurer, herunder foranstaltninger, som kan sikre en lovlig og rimelig
behandling, og herunder for de behandlingssituationer, som er omtalt i
kapitel 9.
Det følger af artikel 6, stk. 3a, at den dataansvarlige i forbindelse med vur-
deringen af, om en senere behandling af personoplysninger er uforenelig
med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal ind-
drage enhver forbindelse mellem formålene, hvortil oplysningerne blev
indsamlet og formålene med den senere behandling (litra a). Dertil skal
den dataansvarlige inddrage den sammenhæng oplysningerne blev indsam-
let i (litra b), personoplysningernes karakter (litra c), mulige konsekvenser,
den senere behandling vil have for den registrerede (litra d) og tilstedevæ-
relse af tilstrækkelige garantier (litra e).
I de tilfælde, hvor den senere behandling er uforenelig med de formål,
hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal den senere behand-
ling baseres på mindst et af behandlingsgrundlagene, som er nævnt i arti-
kel 6, stk. 1, litra a til e (artikel 6, stk. 4).
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0015.png
I artikel 7 indeholder forslaget regler om betingelserne for samtykket, som
den registrerede kan afgive for at tillade behandling af oplysninger. Det
følger af forslagets stk. 1, at samtykke til behandling af almindelige oplys-
ninger skal være entydigt. Samtykke til behandling af en række særlige ka-
tegorier af oplysninger (følsomme oplysninger) skal være udtrykkeligt, jf.
stk. 1a.
Artikel 7, stk. 2 og 3, indeholder regler om skriftligt samtykke og tilbage-
kaldelse af samtykke.
For at sikre, at et samtykke er afgivet frivilligt, jf. definitionen af samtykke
i artikel 4, nr. 8, fremgår det af forslagets præambelbetragtninger, at et
samtykke ikke kan anses for at være afgivet frivilligt, såfremt den registre-
rede ikke har et reelt og frit valg og ikke kan afvise eller tilbagetrække sit
samtykke, uden at det er til skade for den pågældende. Dertil fremgår, at et
samtykke ikke kan danne grundlag for en behandling i et konkret tilfælde,
såfremt der er en klar skævhed mellem den registrerede og den dataansvar-
lige, og denne skævhed gør det usandsynligt, at samtykket er givet frivil-
ligt i alle forhold i den specifikke situation (betragtning nr. 33 og 34).
Som en nyskabelse foreslås der i artikel 8 endvidere en række særlige krav
til samtykke fra børn i relation til børns anvendelse af informationssam-
fundsydelser. Det er bl.a. i artikel 8, stk. 1, foreslået, at samtykke fra børn
under 13 år kun er lovligt, hvis det er givet eller godkendt af barnets for-
ældre eller værger.
Den dataansvarlige skal i disse tilfælde tage rimelige
skridt, herunder ved at inddrage tilgængelig teknologi, for at sikre, at det
pågældende samtykke reelt er givet eller godkendt af barnets forældre el-
ler værge.
Det følger af artikel 8, stk. 2, at artikel 8 stk. 1, ikke påvirker medlemssta-
ternes generelle regler om aftaleindgåelse, herunder regler om aftalers
gyldighed og form.
Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlingsregler, der
fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategorier af per-
sonoplysninger skal efterleve.
Forslaget indeholder således i artikel 9 særlige behandlingsregler for en
række særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger).
Opregningen i bestemmelsen af de oplysninger, som skal anses for at være
følsomme, er udtømmende.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0016.png
Efter artikel 9, stk. 1, er behandling af oplysninger, der viser race og etnisk
oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagfore-
ningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, helbredsoplysninger og op-
lysninger om seksuelle forhold som udgangspunkt forbudt.
Efter artikel 9, stk. 2, kan behandling af de nævnte oplysninger dog ske af
en række grunde. Det følger således af stk. 2, litra a, at behandling kan fin-
de sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en så-
dan behandling, medmindre det i EU-lovgivning eller medlemsstatslov-
givning er fastsat, at forbuddet mod behandling ikke kan hæves af den re-
gistrerede. Behandling kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig for
overholdelse af den dataansvarliges forpligtelser og specifikke rettigheder
på det arbejdsretlige område,
herunder i en kollektiv aftale,
for så vidt be-
handlingen er hjemlet i EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning, som
fastsætter de fornødne garantier (litra b), og hvis behandlingen er nødven-
dig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale interesser
i tilfælde, hvor den pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at gi-
ve sit samtykke (litra c). Dertil kan behandling finde sted, hvis den foreta-
ges af en stiftelse, en sammenslutning eller et andet almennyttigt organ,
hvis sigte er af politisk, filosofisk, religiøs eller faglig art, som led i orga-
nets legitime aktiviteter og med de fornødne garantier, på betingelse af, at
behandlingen alene vedrører organets medlemmer, tidligere medlemmer
eller personer, der på grund af organets formål er i regelmæssig kontakt
hermed, og at oplysningerne ikke videregives uden for organet uden den
registreredes samtykke (litra d). Ifølge artikel 9, stk. 2, litra e og f, kan be-
handling af følsomme oplysninger finde sted, såfremt behandlingen vedrø-
rer personoplysninger, som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede,
eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres
gældende eller forsvares. Stk. 2, litra g, indebærer, at følsomme oplysnin-
ger kan behandles, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførel-
sen af en opgave af samfundsinteresse på grundlag af EU-lovgivning eller
medlemsstatslovgivning, som fastsætter tilstrækkelige
og specifikke
foran-
staltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.
Behandling af følsomme oplysninger kan endvidere finde sted, jf. stk. 2, lit-
ra h, hvis behandlingen er nødvendig i forbindelse med forebyggende me-
dicin, arbejdsmedicin, for at vurdere en ansats arbejdsevne, medicinsk di-
agnose, sygepleje eller patientbehandling, styring af sundhedsvæsen og
sundhedsydelser, når behandlingen sker på grundlag af EU- eller med-
lemsstats lovgivning, og er underlagt de betingelser og sikkerhedsforan-
staltninger, som følger af artikel 9, stk. 4.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Derudover følger det af stk. 2, litra ha, at behandling af genetiske oplys-
ninger kan ske, når behandlingen er nødvendig til medicinske formål, samt
underlagt de betingelser og sikkerhedsforanstaltninger, som følger af arti-
kel 9, stk. 4.
I medfør af stk. 2, litra hb, kan behandling af de i stk. 1 nævnte oplysnin-
ger endvidere ske, såfremt behandlingen er nødvendig af hensyn til den of-
fentlige interesse på folkesundhedsområdet, herunder f.eks. for beskyttelse
mod alvorlige sundhedsrisici på tværs af grænserne eller sikring af høje
kvalitets- eller sikkerhedsstandarder for bl.a. lægemidler og lægeudstyr,
når behandlingen fortages på baggrund af EU- eller medlemsstats lovgiv-
ning, som sikrer de tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for den regi-
streredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Endelige følger det af stk. 2, litra i, at behandling kan ske hvis behandlin-
gen er nødvendig til arkiv-, historiske, statistiske eller videnskabelige for-
mål samt underlagt de betingelser og sikkerhedsforanstaltninger, der føl-
ger af artikel 83 eller såfremt behandlingen er nødvendig til studier af of-
fentlig interesse, herunder studier i folkesundheden.
Artikel 9. stk. 4, indeholder en række betingelser, der skal være opfyldt for
at behandling af personoplysninger kan ske i medfør af artikel 9, stk. 2, lit-
ra h og ha. Heraf følger, at behandling af personoplysninger, som nævnt i
artikel 9, stk. 1, på bagggrund af EU- eller medlemsstatslovgivning, kan
behandles til de formål, som fremgår af artikel 9, stk. 2, litra h og ha, så-
fremt behandlingen foretages af erhvervsudøvende, der er underlagt sær-
lige forpligtelser om tavshedspligt i EU- eller medlemsstats lovgivning el-
ler regler, der er fastsat af kompetente nationale organer, eller af andre
personer, som er underlagt tilsvarende regler om tavshedspligt.
Det følger af forslagets artikel 9, stk. 4a, at overførsel af helbredsoplys-
ninger til tredjelande i henhold til artikel 44, stk. 1, litra f, alene kan finde
sted, såfremt modtageren af personoplysningerne er erhvervsudøvende i
sundhedssektoren og underlagt tavshedspligt i henhold til lovgivningen i
tredjelandet.
Det følger dertil af artikel
9a,
at behandling af oplysninger om straffe-
domme, lovovertrædelser og tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger alene
kan finde sted, hvis det sker
enten
under kontrol af en offentlig myndig-
hed,
eller hvis behandlingen baseret på artikel 6, stk. 1, litra c eller e,
og
såfremt denne behandling er autoriseret i EU-lovgivning eller i national
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lovgivning, som sikrer fornødne garantier for den registreredes rettigheder
og frihedsrettigheder. Et fuldstændigt register over straffedomme må kun
føres under kontrol af en offentlig myndighed.
Af artikel 10, stk. 1, følger, at såfremt de oplysninger, der behandles af en
dataansvarlig ikke sætter den dataansvarlige i stand til at identificere en
fysisk person, er den dataansvarlige ikke forpligtet til at indhente yderlige-
re oplysninger om den registrerede alene for at opfylde bestemmelserne i
forordningen.
Det følger endvidere af artikel 10, stk. 2, at i de situationer, hvor den da-
taansvarlige ikke har mulighed for at identificere den registrerede, finder
artikel 15, 16, 17, 17a, 17b og 18 ikke anvendelse, medmindre den regi-
strerede – for at udøve de rettigheder som følger af disse artikler – leverer
yderligere information, der muliggør identifikation.
2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)
Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den
registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og
sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.
Af forslagets artikel 12, stk. 1, følger en overordnet forpligtelse for den da-
taansvarlige til at foretage tilstrækkelige foranstaltninger, således at oplys-
ninger vedrørende behandling af personoplysninger, som meddeles den re-
gistrerede i forbindelse med dennes rettigheder i henhold til forordningen,
meddeles i en forståelig og let tilgængelig form, hvor der bliver anvendt et
klart og tydeligt sprog.
Artikel 12, stk. 2 og 3, indeholder tidsfrister mv. for meddelelse af oplys-
ninger til den registrerede om, hvad der er foretaget i anledning af udøvel-
sen af en række af den registreredes rettigheder.
Al information, som meddeles den registrerede skal efter bestemmelsens
stk. 4, bortset fra i tilfælde af indsigt, meddeles den registrerede uden om-
kostninger. I de tilfælde, hvor anmodninger fra den registrerede er åben-
bart grundløse eller overdrevne, kan den dataansvarlige nægte at handle. I
så fald er det den dataansvarlige, der har bevisbyrden i forhold til at de-
monstrere, at henvendelsen er åbenbart grundløs eller overdreven.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslagets artikel 14 og 14a indeholder (ligesom det gældende direktiv) en
forpligtelse for den dataansvarlige til at meddele de personer, der behand-
les oplysninger om, en række oplysninger om behandlingen, herunder
formålet med denne. Forslaget sondrer i den forbindelse imellem de tilfæl-
de, hvor oplysningerne indhentes hos den registrerede (artikel 14), og hvor
oplysningerne indhentes hos andre (artikel 14a).
Det følger af artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige i forbindelse med ind-
hentelse af oplysninger hos den registrerede, på det tidspunkt oplysninger
indhentes, altid skal meddele den pågældende identitet og kontaktoplys-
ninger for den dataansvarlige samt dennes eventuelle repræsentant og da-
tabeskyttelsesansvarlige (litra a), ligesom den dataansvarlige altid skal
meddele den registrerede formålet med den behandling, som personoplys-
ningerne skal bruges til (litra b). Den dataansvarlige skal derudover – hvor
yderligere information er nødvendig for at sikre en rimelig og gennemsig-
tig behandling i forhold til den registrerede med hensyntagen til de konkre-
te omstændigheder og sammenhængen, hvori oplysningerne bliver behand-
let – meddele den registrerede de legitime interesser, som den dataansvar-
lige forfølger, såfremt behandlingen baseres på artikel 6, stk. 1, litra f (litra
b), modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysningerne (litra c),
hvis det er relevant, at oplysningerne forventes at blive videregivet til en
modtager i et tredjeland eller international organisation (litra d), retten til
at anmode den dataansvarlige om indsigt i, berigtigelse, begrænsning eller
sletning af personoplysninger vedrørende den registrerede eller gøre indsi-
gelse mod behandlingen af sådanne personoplysninger (litra e), retten til at
indgive en klage (litra f), om den registreredes meddelelse af personoplys-
ninger er et krav, som følger af lovgivning eller kontrakt eller om indgivel-
se af personoplysningerne er nødvendig for at indgå en kontrakt, og i den
forbindelse også mulige konsekvenser, hvis den registrerede ikke indgiver
personoplysningerne (litra g), og tilstedeværelsen af profilering, som om-
handlet i artikel 20, stk. 1 og 3, oplysninger vedrørende denne profilering
samt betydningen af profileringen og de forventede konsekvenser heraf for
den registrerede (litra h).
I lighed med artikel 14 er artikel 14a, som vedrører oplysninger, der skal
meddeles den registrerede i forbindelse med indhentelse af oplysninger
hos andre end den registrerede, opdelt i oplysninger, som altid skal medde-
les, og oplysninger, som skal meddeles den registrerede under visse betin-
gelser. De oplysninger, som skal meddeles, svarer i vidt omfang til oplys-
ningerne, som skal meddeles efter artikel 14. Artikel 14a, stk. 4, indehol-
der dertil en opregning af tilfælde, hvor meddelelse af oplysninger til den
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0020.png
registrerede ikke skal finde sted, herunder hvis den registrerede allerede er
i besiddelse af oplysningerne (litra a) eller hvis oplysningerne stammer fra
offentligt tilgængelige kilder (litra d).
Ligesom det gældende direktiv indeholder forslaget en bestemmelse om
den registreredes ret til indsigt (artikel 15, stk. 1 og 1a). Den registrerede
har således ret til med jævne mellemrum og uden omkostninger at få en
bekræftelse af, om der behandles oplysninger om den pågældende eller,
der ikke gør. I de tilfælde, hvor der behandles oplysninger om den pågæl-
dende, har den registrerede ret til at få indsigt i disse oplysninger og få op-
lysninger om formålet med behandlingen (artikel 15, stk. 1, litra a), mod-
tagere som oplysningerne er eller vil blive videregivet til, herunder især
modtagere i tredjelande (artikel 15, stk. 1, litra c), såfremt det er muligt det
forventede tidsrum, hvori oplysningerne vil blive opbevaret (artikel 15,
stk. 1, litra d), retten til at anmode den dataansvarlige om berigtigelse eller
sletning af oplysninger om den registrerede og gøre indsigelse mod be-
handlingen af sådanne oplysninger (artikel 15, stk. 1, litra e), retten til at
indgive en klage til en tilsynsmyndighed (artikel 15, stk. 1, litra f), enhver
tilgængelig oplysning om, hvor oplysningerne stammer fra, såfremt oplys-
ningerne ikke indsamles hos den registrerede (artikel 15, stk. 1, litra g), og
såfremt der træffes afgørelser, som omhandlet i artikel 20, kendskab til den
logik, der indgår i den automatiske behandling, og betydningen og de for-
ventede konsekvenser af denne behandling, (artikel 15, stk. 1, litra h).
I artikel 15, stk. 1b, 2 og 2a er foreslået bestemmelser om den registreredes
ret til en kopi af oplysninger, der behandles om den pågældende.
Efter forslagets artikel 16 har den registrerede ret til rettelse af oplysninger
om den pågældende, som er urigtige, ligesom den registrerede har ret til at
fuldstændiggørelse af ufuldstændige personoplysninger.
Kapitlet indeholder også en nyskabelse i artikel 17 i form af indførelsen af
en såkaldt ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter
forslaget, at den registrerede i visse tilfælde har en ret til at opnå sletning
af personoplysninger vedrørende den registrerede, ligesom der i disse til-
fælde foreligger en forpligtelse for den dataansvarlige til at slette oplys-
ningerne. Sletning skal efter artikel 17, stk. 1, bl.a. finde sted, hvis person-
oplysningerne ikke længere er nødvendige til opfyldelse af de formål,
hvortil de blev indsamlet, hvis den registrerede tilbagekalder et samtykke,
der er grundlaget for behandlingen, og der ikke foreligger et andet grund-
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lag, som behandlingen kan baseres på, eller hvis oplysningerne har været
behandlet ulovligt.
I de tilfælde, hvor den dataansvarlige har offentliggjort personoplysnin-
gerne, og i henhold til retten til at blive glemt skal slette oplysningerne om
den registrerede, skal den dataansvarlige tage rimelige skridt, herunder
tekniske foranstaltninger, til at informere andre dataansvarlige, som be-
handler oplysningerne, om, at den registrerede anmoder om, at alle link til,
kopier eller gengivelser af oplysningerne bliver slettet (artikel 17, stk. 2a).
Retten til at blive glemt er underlagt en række undtagelser, jf. artikel 17,
stk. 3. Retten til at blive glemt gælder således eksempelvis ikke, jf. artikel
17, stk. 3, hvis behandling af oplysninger er nødvendig med henblik på at
udøve retten til ytringsfrihed, jf. artikel 80 (litra a), eller hvor behandling
af oplysninger er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse i henhold
til EU-lovgivning eller medlemsstats lovgivning eller for udøvelse af en
opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra
b). Retten til at blive glemt gælder heller ikke i de tilfælde, hvor behand-
ling af oplysninger er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folke-
sundhedsområdet (litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et
retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares (litra g).
Herudover indeholder forslaget i artikel 17a en ret til begrænsning af be-
handling af personoplysninger bl.a. i de tilfælde, hvor den registrerede an-
fægter oplysningernes rigtighed, eller hvor den dataansvarlige ikke længe-
re har brug for oplysningerne, men de er nødvendige for den registrerede i
forhold til at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares.
Den dataansvarlige skal ifølge forslagets artikel 17b kommunikere alle ret-
telser, sletninger eller begrænsninger til samtlige modtagere af oplysnin-
gerne, medmindre dette viser sig at være umuligt eller uforholdsmæssigt
vanskeligt.
Som en nyskabelse indeholder forslaget i artikel 18 en ret til såkaldt data-
portabilitet. Forslaget indebærer, at den registrerede i visse tilfælde har ret
til at trække egne personoplysninger ud af et automatisk behandlingssy-
stem, som er stillet til rådighed af en informationssamfundsyder, i en form,
som tillader, at den registrerede kan overføre oplysningerne til et andet au-
tomatisk behandlingssystem.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter artikel 19, stk. 1, har den registrerede til enhver tid ret til af rimelige
grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, at gøre indsigelse
mod en behandling af personoplysninger vedrørende den pågældende, der
er begrundet i, at den er nødvendig, for at den dataansvarlige kan forfølge
en legitim interesse. Behandlingen skal standses, medmindre den dataan-
svarlige kan påvise legitime grunde til behandlingen, der tilsidesætter den
registreredes interesser eller rettigheder eller frihedsrettigheder.
Artikel 19, stk. 2 og 2a, indeholder særlige regler om behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring.
Forslaget indeholder derudover i artikel 20 en ret for enhver registreret til
som udgangspunkt ikke at modtage en afgørelse, som er baseret udeluk-
kende på såkaldt profilering, hvis afgørelsen har retsvirkning eller alvorligt
påvirker den pågældende.
Ifølge artikel 20, stk. 1, kan en person kun meddeles afgørelser, som er ba-
seret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen af
en aftale mellem den registrerede og den dataansvarlige og passende for-
anstaltninger til at sikre den registreredes legitime interesser er foretaget,
herunder eksempelvis retten for den registrerede til at opnå menneskelig
indgriben fra den dataansvarliges side, muligheden for at udtrykke den re-
gistreredes synspunkt og for at bestride afgørelser (litra a), hvis behandlin-
gen er autoriseret i EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning, som den
dataansvarlige er underlagt, og som foreskriver passende foranstaltninger,
som sikrer den registreredes legitime interesser (litra b) eller såfremt be-
handlingen er baseret på den registreredes udtrykkelige samtykke.
Ifølge artikel 20, stk. 3, må profilering ikke være baseret på de særlige op-
lysninger, som er nævnt i artikel 9, stk. 1, medmindre artikel 9, stk. 2, fin-
der anvendelse, og passende foranstaltninger for at sikre den registreredes
legitime interesser er til stede.
Det følger af artikel 21, stk. 1, at EU- eller medlemsstats lovgivning, som
den dataansvarlige eller databehandleren er underlagt, ved lovgivnings-
mæssige foranstaltninger kan begrænse rækkevidden af de rettigheder og
forpligtelser, som følger af artikel 12-20 samt artikel 32, når en sådan be-
grænsning udgør en nødvendig og proportional foranstaltning i et demo-
kratisk samfund.
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Begrænsningen kan ske for at beskytte national sikkerhed (litra aa), forsvar
(litra ab),
offentlig sikkerhed (litra a),
forebyggelse, efterforskning, opda-
gelse og retsforfølgning i straffesager og opretholdelsen af den offentlige
orden, når dette sker med de nævnte formål, og fuldbyrdelsen af straffe-
domme (litra
b).
Begrænsning kan endvidere ske for at beskytte Unionens
eller en medlemsstats andre vigtige samfundsinteresser, navnlig væsentlige
økonomiske eller finansielle interesser, herunder valuta-, budget-, og skat-
teanliggender,
folkesundhed og social sikkerhed samt
beskyttelsen af mar-
kedets stabilitet og integritet (litra c).
Hertil kommer, at begrænsning kan
finde sted af hensyn til beskyttelsen af domstolenes uafhængighed og rets-
lige procedurer (litra ca)
Begrænsningen kan ligeledes anvendes såfremt dette sker til forebyggelse,
efterforskning, opdagelse og retsforfølgning i forbindelse med brud på eti-
ske regler for lovregulerede erhverv (litra d), og kontrol-, tilsyns-, eller re-
guleringsfunktioner, selv af midlertidig karakter, der er et led i den offent-
lige myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er nævnt i litra a, b, c og d (litra
e). Endvidere
kan begrænsning ske, hvis dette sker med henblik på beskyt-
telse af den registrerede eller andres rettigheder og frihedsrettigheder (litra
f).
Endelig kan begrænsning ske af hensyn til beskyttelse af håndhævelsen
af civilretlige krav (litra g).
Den omhandlede lovgivning skal efter artikel 21, stk. 2, i det mindste in-
deholde bestemmelser om formålet med behandlingen eller kategorierne af
behandlinger, kategorierne af personoplysninger, anvendelsesområdet for
begrænsningerne, specificering af den dataansvarlige eller kategorier af
dataansvarlige,
lagringsperioden
samt de gældende sikkerhedsregler under
hensyntagen til karakteren, omfanget og formålet med behandlingen og ri-
sikoen for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
2.5. Dataansvarlig og databehandler (forordningens kapitel IV)
Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den dataansvarliges og
databehandlerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og regler
om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. Endvidere
fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og regler
om adfærdskodekser og certificering.
Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser
for den dataansvarlige og databehandleren, der ikke følger af det gældende
databeskyttelsesdirektiv.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger af forslagets artikel 22, stk. 1, at den dataansvarlige under hen-
syntagen til behandlingens karakter, sammenhæng, omfang og formål samt
sandsynligheden for og graden af de risici, der er for den registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder, skal gennemføre passende foranstaltninger
og kunne demonstrere, at behandlingen af personoplysninger er i overens-
stemmelse med forordningen.
Såfremt det er proportionalt i forhold til den behandling af personoplys-
ninger, som finder sted, skal de foranstaltninger, som iværksættes, jf. arti-
kel 22, stk. 1, omfatte den dataansvarliges implementering af passende da-
tabeskyttelsespolitikker (artikel 22, stk. 2a). Det følger endvidere af artikel
22, stk. 2b, at den dataansvarliges overholdelse af dennes forpligtelser, kan
demonstreres ved iagttagelse af adfærdskodekser, jf. artikel 38, eller certi-
ficeringsordninger, jf. artikel 39.
Som noget nyt er der endvidere indført et krav om såkaldt ”indbygget da-
tabeskyttelse”. Efter artikel 23, stk. 1, skal den dataansvarlige således un-
der hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkostningerne
ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder som følge af behandlingens karakter, om-
fang og formål, gennemføre tekniske og organisatoriske foranstaltninger,
som er passende til behandlingsaktiviteten og dens formål, herunder ved at
pseudonymisere data, således at behandlingen vil opfylde kravene, som
fastlægges i forordningen, og beskytte den registreredes rettigheder.
Den dataansvarlige skal endvidere efter artikel 23, stk. 2, gennemføre pas-
sende foranstaltninger gennem indstillinger (”by default”) for at sikre, at
det alene er personoplysninger, som er nødvendige for hver behandling,
der bliver behandlet. Dette gælder både for så vidt angår mængden af per-
sonoplysninger, som bliver indsamlet, perioden, oplysningerne opbevares,
og tilgængeligheden af oplysningerne. I de tilfælde, hvor det ikke er for-
målet med behandlingen, at oplysningerne gøres offentligt tilgængelige,
skal der være indstillinger, som sikrer, at disse oplysninger ikke bliver
gjort tilgængelige for et ubestemt antal person, uden at dette sker ved
menneskelig indgriben.
Efter artikel 23, stk. 2a, kan den dataansvarlige demonstrere overholdelse
af kravene i stk. 1 og 2, ved en certificering som omtalt i artikel 39.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Af forordningsforslagets artikel 24, stk. 1, fremgår, at i det tilfælde, at der
er flere dataansvarlige, skal disse fælles dataansvarlige på gennemsigtig
vis fastsætte deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne,
der følger af forordningen, medmindre ansvaret er fordelt i henhold til EU-
eller medlemsstats lovgivning, som de dataansvarlige er underlagt. Kravet
om at fastsætte deres respektive ansvar gælder især for så vidt angår den
registreredes udøvelse af rettigheder og de dataansvarliges forpligtelser til
at meddele information, jf. forordningens artikel 14 og 14a. Ordningen
skal fastsætte, hvilken af de fælles dataansvarlige der skal fungere som
kontaktpunkt i forhold til den registrerede, når denne skal udøve sine ret-
tigheder i henhold til forordningen.
Efter artikel 24, stk. 2, har denne fordeling af ansvar mellem de dataan-
svarlige ingen indflydelse på den registreredes mulighed for at gøre sine
rettigheder i henhold til forordningen gældende, medmindre den registre-
rede på en gennemsigtig vis er blevet gjort bekendt med ansvarsfordelin-
gen.
Af forslagets artikel 25, stk. 1, fremgår, at i de tilfælde, hvor den dataan-
svarlige ikke er etableret i EU, men forordningen alligevel finder anven-
delse på grund af dens territoriale anvendelsesområde, jf. artikel 3, stk. 2,
skal den dataansvarlige skriftligt udpege en repræsentant i EU. Efter arti-
kel 25, stk. 2, gælder det dog ikke for dataansvarlige, som er etableret i et
tredjeland, som Kommissionen har afgjort har et tilstrækkeligt beskyttel-
sesniveau, jf. forordningens artikel 41 (litra a), for virksomheder, som be-
skæftiger under 250 ansatte, medmindre behandlingen, som den udfører,
medfører en høj grad af risiko for den registreredes rettigheder og friheds-
rettigheder under hensyntagen til behandlingens karakter, sammenhæng,
omfang og formål (litra b) eller for offentlige myndigheder og organer (lit-
ra c).
Efter artikel 25, stk. 3, skal repræsentanten etableres i en af de medlems-
stater, hvor den registrerede, hvis personoplysninger behandles i forbindel-
se med udbuddet af varer eller tjenesteydelser eller hvis adfærd overvåges,
er bosiddende.
I henhold til artikel 25, stk. 3a, skal især tilsynsmyndigheden og den regi-
strerede kunne rette henvendelse til repræsentanten – foruden eller i stedet
for den dataansvarlige – i alle sager vedrørende behandling af personop-
lysninger med henblik på at sikre overholdelse af forordningens bestem-
melser.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den dataansvarliges udpegning af en repræsentant berører ikke eventuelle
retslige skridt mod den dataansvarlige selv, jf. artikel 25, stk. 4.
Forslagets artikel 26 indeholder regler om databehandleren. Det følger så-
ledes af bestemmelsen, at den dataansvarlige alene skal anvende databe-
handlere, som kan give de tilstrækkelige garantier for gennemførelsen af
passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, således at behand-
lingen opfylder kravene i forordningen.
Databehandlerens behandling af personoplysninger skal efter artikel 26,
stk. 2, ske i henhold til en kontrakt – eller en anden retsakt under EU- eller
medlemsstats lovgivning, som binder databehandleren til den dataansvarli-
ge – som fastsætter genstanden for og varighed af behandlingen, karakte-
ren og formålene med behandlingen, typen af personoplysninger og kate-
gorien af registrerede. Kontrakten mv. skal endvidere foreskrive, at data-
behandleren alene skal behandle personoplysninger efter instruks fra den
dataansvarlige, medmindre databehandleren er forpligtet til at behandle
personoplysningerne i henhold til EU- eller medlemsstats lovgivning. I så-
danne tilfælde, skal databehandleren oplyse den dataansvarlige om, at der
er en lovfastsat forpligtelse til at behandle personoplysningerne, medmin-
dre loven forbyder en sådan information på grund af vigtige samfundsinte-
resser (litra a). Kontrakten mv. skal endvidere fastsætte, at databehandle-
ren skal træffe alle foranstaltninger, som kræves efter artikel 30 (litra c), at
databehandleren skal respektere betingelserne for at hverve en anden data-
behandler, herunder krav om specifik forudgående tilladelse fra den data-
ansvarlige (litra d), at databehandleren for så vidt det er muligt i betragt-
ning af behandlingens karakter skal bistå den dataansvarlige i at besvare
anmodninger fra registrerede, som udøver rettigheder i henhold til forord-
ningens kapitel 3 (litra e), at databehandleren skal bistå den dataansvarlige
i at sikre, at kravene i forordningens artikel 30-34 overholdes (litra f), at
databehandleren efter den dataansvarliges ønske skal tilbagelevere eller
slette personoplysninger ved afslutningen af databehandlingsydelsen, som
er uddybet i kontrakten mv., medmindre der er et krav om at opbevare op-
lysningerne i henhold til EU- eller medlemsstats lovgivning, som databe-
handleren er underlagt (litra g), og at databehandleren skal stille alle in-
formationer, der er nødvendige for at vise overholdelsen af denne artikel til
rådighed for den dataansvarlige (litra h).
I de tilfælde, hvor en databehandler hverver en anden databehandler gen-
nem en kontrakt eller en anden retsakt under EU- eller medlemsstats lov-
givning til at udføre en specifik databehandling for den dataansvarlige,
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal det være de samme databeskyttelsesforpligtelser, som er fastsat i kon-
trakten mv. mellem den dataansvarlige og databehandleren, som skal på-
lægges den anden databehandler. Det gælder især kravet om, at databe-
handleren skal give de tilstrækkelige garantier for gennemførelsen af pas-
sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, således at behandlingen
opfylder kravene i forordningen. I de tilfælde, hvor den anden databehand-
ler ikke formår at opfylde sine forpligtelser, skal den første databehandler
fortsat have det fulde ansvar over for den dataansvarlige i forhold til udfø-
relsen af den anden databehandlers forpligtelser (artikel 26, stk. 2a).
Efter artikel 26, stk. 2aa, kan de tilstrækkelige garantier, som databehand-
lerne skal gennemføre, demonstreres ved iagttagelse af en adfærdskodeks,
jf. artikel 38, eller en certificeringordning, jf. artikel 39.
Uden at det berører muligheden for en individuel kontrakt, kan kontrakten
mv. mellem den dataansvarlige og databehandleren og mellem databe-
handleren og en anden databehandler, helt eller delvist baseres på stan-
dardkontraktbestemmelser, som der henvises til i bestemmelsens stk. 2b og
2c, eller på standard kontraktbestemmelser, som er en del af en certifice-
ring, som er meddelt den dataansvarlige eller databehandleren efter artikel
39 og 39a (artikel 26, stk. 2ab).
I henhold til artikel 26, stk. 2b, kan Kommissionen fastlægge standard
kontraktbestemmelser til brug for ovennævnte aftaler mellem den dataan-
svarlige og databehandleren og mellem databehandleren og en anden data-
behandler i overensstemmelse med proceduren i artikel 87, stk. 2. Efter ar-
tikel 26, stk. 2c, kan en tilsynsmyndighed endvidere vedtagestandard kon-
traktbestemmelser herom i overensstemmelse med sammenhængsmeka-
nismen i artikel 57.
Kontrakten mv., som skal indgås mellem den dataansvarlige og databe-
handleren og mellem databehandleren og en anden databehandler, skal væ-
re skriftlig, herunder i elektronisk form (artikel 26, stk. 3).
Som en nyskabelse stiller forslagets artikel 28, stk. 1, krav om, at den da-
taansvarlige og den dataansvarliges eventuelle repræsentant, skal opbevare
optegnelser over alle kategorier af behandlinger af personoplysninger, som
foregår under den pågældendes ansvar. Disse optegnelser skal indeholde
oplysning om navn og kontaktoplysninger for den dataansvarlige, enhver
fælles dataansvarlig, den dataansvarliges eventuelle repræsentant samt da-
tabeskyttelsesansvarlige, hvis en sådan er udpeget (litra a), formålet med
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
behandlingen, herunder de legitime interesser, der forfølges ved behand-
lingen, såfremt den er baseret på artikel 6, stk. 1, litra f (litra c), en beskri-
velse af kategorien af registrerede og kategorien af oplysninger, som be-
handles om dem (litra d), kategorien af modtagere, som oplysningerne er
eller vil bliver videregivet til, herunder især modtagere i tredjelande (litra
e), hvor det er relevant kategorien af videregivelser af personoplysninger
til tredjelande eller internationale organisationer (litra f), og såfremt det er
muligt de forventede frister for sletning af de forskellige kategorier af per-
sonoplysninger (litra g).
Det følger af artikel 28, stk. 2a, at databehandleren skal opbevare opteg-
nelser over alle kategorier af behandlinger af personoplysninger, som fore-
går på vegne af den dataansvarlige. Optegnelserne skal indeholde oplys-
ning om navn og kontaktoplysninger for databehandleren eller databehand-
lerne samt alle dataansvarlige, som databehandleren behandler personop-
lysninger på vegne af samt den dataansvarliges eventuelle repræsentant
(litra a), navn og kontaktoplysninger på den databeskyttelsesansvarlige,
hvis en sådan er udpeget (litra b), kategorierne af behandling, som forestås
på vegne af de dataansvarlige (litra c), og hvor det er relevant kategorien af
videregivelser af personoplysninger til tredjelande eller en internationale
organisationer (litra d).
Optegnelserne skal være skriftlige, herunder i elektronisk eller anden ikke
læselig form, som kan konverteres til en læselig form (artikel 28. stk. 3a).
Efter artikel 28, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren og den
dataansvarliges eventuelle repræsentant, efter anmodning stille optegnel-
serne til rådighed for tilsynsmyndigheden.
Efter artikel 28, stk. 4, gælder kravene til opbevaring af optegnelser ikke
for dataansvarlige, som har udpeget en databeskyttelsesansvarlig, jf. for-
ordningens artikel 35 (litra aa), virksomheder eller organisationer, der be-
skæftiger under 250 personer, medmindre behandlingen sandsynligvis vil
medføre en høj grad af risiko for den registreredes rettigheder og friheds-
rettigheder – så som diskrimination, identitetstyveri eller -svindel, økono-
misk tab, skade på omdømme, tab af fortrolighed af data underlagt tavs-
hedspligt eller enhver anden væsentlig økonomisk eller social ulempe for
den registrerede – under hensyntagen til behandlingens karakter, sammen-
hæng, omfang og formål (litra b). Kravene til opbevaring gælder heller ik-
ke, hvis det er usandsynligt, at behandlingen på grund af dens karakter,
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sammenhæng, omfang og formål, vil medføre en høj grad af risiko for den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder (litra c).
Forslagets artikel 30 indeholder regler om behandlingssikkerhed. Det føl-
ger af forslagets artikel 30, stk. 1, at den dataansvarlige og databehandle-
ren under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkost-
ningerne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder ved inddragelse af behandlin-
gens karakter, sammenhæng, omfang og formål, skal gennemføre tekniske
og organisatoriske foranstaltninger, herunder ved at pseudonymisere per-
sonoplysninger, for derved at sikre et sikkerhedsniveau, som er passende
til at imødegå disse risici.
Ved vurderingen af det passende sikkerhedsniveau skal der i sær tages
hensyn til de risici, som behandlingen vil indebære, som kan medføre fy-
sisk, materiel eller moralsk skade, herunder især ved hændelig eller ulovlig
tilintetgørelse, tab, ændring, ubeføjet videregivelse af personoplysninger
eller ubeføjet adgang til personoplysninger, som videregives, opbevares el-
ler behandles på anden vis (artikel 30, stk. 1a).
Det følger af artikel 30, stk. 2a, at den dataansvarlige eller databehandleren
kan demonstrere opfyldelse af kravet i artikel 30, stk. 1, ved iagttagelse af
en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificeringsordning, jf. artikel
39. Det følger endvidere af artikel 30, stk. 2b, at dataansvarlige og databe-
handlere skal tage skridt til at sikre, at enhver person, som handler under
de pågældendes bemyndigelse, og som har adgang til personoplysninger,
kun behandler disse efter instruktion fra den dataansvarlige, medmindre
den pågældende i henhold til EU- eller medlemsstats lovgivning er forplig-
tet til at behandle oplysningerne.
Artikel 31 indeholder en yderligere nyskabelse med indførelsen af et krav
om, at den dataansvarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til
tilsynsmyndigheden. Ifølge artikel 31, stk. 1, skal den dataansvarlige uden
unødig forsinkelse og – om muligt – senest 72 timer efter, at den dataan-
svarlige er blevet bekendt et brud på persondatasikkerheden, som sandsyn-
ligvis vil medføre en høj grad af risiko for den registreredes rettigheder el-
ler frihedsrettigheder – så som diskrimination, identitetstyveri eller -
svindel, økonomisk tab, skade på omdømme, tab af fortrolighed af data
underlagt tavshedspligt eller enhver anden væsentlig økonomisk eller soci-
al ulempe for den registrerede – anmelde bruddet til den kompetente til-
synsmyndighed. I det tilfælde, at anmeldelsen ikke er sket indenfor 72 ti-
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mer, skal den dataansvarlige redegøre for baggrunden herfor samtidig
med, at anmeldelsen indgives.
Ifølge artikel 31, stk. 1a, gælder kravet om anmeldelse ikke i de tilfælde,
hvor den dataansvarlige har gennemført passende tekniske beskyttelsesfor-
anstaltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger, som var
påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger, der har
gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig adgang til
dem, eksempelvis ved kryptering. Kravet om anmeldelse gælder heller ik-
ke i de tilfælde, hvor den dataansvarlige efterfølgende har taget skridt, som
sikrer, at det ikke længere er sandsynligt, at den registreredes rettigheder
og frihedsrettigheder vil være alvorligt påvirket.
Databehandleren skal efter artikel 31, stk. 2, uden unødig forsinkelse efter
at være blevet bekendt med et brud på persondatasikkerheden, varsle og
underrette den dataansvarlige.
Anmeldelsen til tilsynsmyndigheden skal efter artikel 31, stk. 3, i det
mindste beskrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herun-
der – såfremt det er muligt og passende – kategorierne og antallet af berør-
te registrerede og kategorierne og det omtrentlige antal af berørte opteg-
nelser (litra a), kommunikere identiteten og kontaktoplysningerne til den
databeskyttelsesansvarlige eller andre kontaktpunkter, hvor yderligere in-
formation kan indhentes (litra b), beskrive de sandsynlige konsekvenser af
databeskyttelsesbruddet, som den dataansvarlige har identificeret (litra d),
beskrive de foranstaltninger, som foreslås eller er iværksat af den dataan-
svarlige for at afhjælpe bruddet (litra e), og hvor relevant pege på foran-
staltninger, som kan afbøde eventuelle negative virkninger af bruddet på
persondatasikkerheden (litra f).
I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at meddele oplysningerne i artikel 31,
stk. 3, litra d, e og f, samtidig med oplysningerne, som skal meddeles til-
synsmyndigheden efter artikel 31, stk. 3, litra a og b, skal den dataansvar-
lige meddele denne information uden yderligere unødig forsinkelse (artikel
31, stk. 3a).
Den dataansvarlige skal efter artikel 31, stk. 4, dokumentere alle brud på
persondatasikkerheden, herunder oplysninger om bruddet, påvirkningen af
bruddet og oplysninger om, hvilke foranstaltninger er foretage for at af-
hjælpe bruddet. Dokumentationen skal give tilsynsmyndigheden mulighed
for at bekræfte overholdelsen af denne artikel.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger af artikel 32, stk. 1, at når sikkerhedsbruddet kan forventes at
medføre en høj grad af risiko for den registreredes rettigheder og friheds-
rettigheder – så som diskrimination, identitetstyveri eller -svindel, økono-
misk tab, skade på omdømme, tab af fortrolighed af data underlagt tavs-
hedspligt eller enhver anden væsentlig økonomisk eller social ulempe for
den registrerede – skal den dataansvarlige ligeledes uden unødig forsinkel-
se underrette den registrerede om bruddet. Denne underretning skal efter
artikel 32, stk. 2, omfatte karakteren af bruddet på persondatasikkerheden
og indeholde de oplysninger og anbefalinger, der også skal afgives til til-
synsmyndigheden, jf. artikel 31, stk. 3, litra b, e og f.
Det er efter artikel 32, stk. 3, ikke nødvendigt at underrette den registrere-
de om et brud på persondatasikkerheden, hvis den dataansvarlige har gen-
nemført passende tekniske beskyttelsesforanstaltninger, og disse foran-
staltninger er anvendt på oplysninger, som var påvirket af bruddet, herun-
der især beskyttelsesforanstaltninger, der har gjort oplysningerne uforståe-
lige for alle, som ikke har lovlig adgang til dem, eksempelvis ved krypte-
ring (litra a), eller hvis den dataansvarlige efterfølgende har taget skridt,
som sikrer, at det ikke længere er sandsynligt, at den registreredes rettig-
heder og frihedsrettigheder vil være alvorligt påvirket (litra b). Den regi-
strerede skal heller ikke underrettes, hvis det vil indebære en uforholds-
mæssig indsats, herunder især med henvisning til antallet af sager, som er
påvirket. I sådanne tilfælde skal en offentlig meddelelse eller lignende fin-
de sted, således at de registrerede er informeret på en effektiv måde (litra
c). Underretning skal endvidere ikke finde sted, hvis det ville påvirke en
væsentlig samfundsinteresse alvorligt (litra d).
Forslagets artikel 33, stk. 1, indeholder krav om, at den dataansvarlige i de
tilfælde, hvor behandlingen som følge af dens karakter, omfang og formål
sandsynligvis vil medføre en høj grad af risiko for den registreredes rettig-
heder og frihedsrettigheder – så som diskrimination, identitetstyveri eller -
svindel, økonomisk tab, skade på omdømme, tab af fortrolighed af data
underlagt tavshedspligt eller enhver anden væsentlig økonomisk eller soci-
al ulempe for den registrerede – forud for behandlingen af oplysninger skal
gennemføre en analyse af konsekvenserne for beskyttelsen af personoplys-
ninger af den planlagte behandling (en såkaldt konsekvensanalyse).
Efter artikel 33, stk. 1a, skal den dataansvarlige i forbindelse med udarbej-
delsen af en konsekvensanalyse søge råd hos den databeskyttelsesansvarli-
ge, såfremt en sådan er udpeget.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslagets artikel 33, stk. 2, indeholder en liste over behandlinger, som
medfører en høj grad af risiko, og som derfor udløser kravet om en konse-
kvensanalyse. Det gælder behandlinger, hvor der indgår en systematisk og
omfattende evaluering af personlige aspekter vedrørende en fysisk person,
som er baseret på profilering og på baggrund af hvilke afgørelser, som vil
have retsvirkning for registrerede eller alvorligt berøre disse, vil blive truf-
fet (litra a). En konsekvensanalyse skal også udarbejdes, hvis behandlin-
gen omfatter særlige kategorier af oplysninger, jf. artikel 9, stk. 1, biome-
triske data eller oplysninger om straffedomme eller tilknyttede sikkerheds-
foranstaltninger, hvor oplysningerne bliver behandlet for at træffe et stort
antal afgørelser vedrørende specifikke personer (litra b). Konsekvensana-
lyser skal endvidere udarbejdes, hvis behandlingen vedrører omfattende
overvågning af offentligt tilgængelige områder, navnlig ved brug af optoe-
lektronisk udstyr (videoovervågning) (litra c) eller andre behandlinger,
hvor den kompetente tilsynsmyndighed vurderer, at behandlingen sandsyn-
ligvis vil medføre en høj grad af risiko for den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder, herunder især fordi behandlingen medfører, at den regi-
streredes udøvelse af rettigheder i henhold til forordningen bliver vanske-
liggjort (litra e).
Tilsynsmyndigheden skal udarbejde og offentliggøre en liste over de be-
handlinger, som udløser et krav om konsekvensanalyse, jf. artikel 33, stk.
2, litra e. Tilsynsmyndigheden skal kommunikere denne liste til Det Euro-
pæiske Databeskyttelsesråd (artikel 33, stk. 2a).
Forud for vedtagelsen af en liste over de behandlinger, som udløser et krav
om konsekvensanalyse, skal den kompetente tilsynsmyndighed iværksætte
sammenhængsmekanismen, såfremt listen indeholder behandlingsaktivite-
ter, der vedrører udbud af varer eller tjenesteydelser til registrerede, over-
vågning af registreredes adfærd i flere medlemsstater eller behandling, der
væsentligt kan påvirke den frie bevægelighed af personoplysninger i Uni-
onen (artikel 33, stk. 2b).
En konsekvensanalyse skal efter artikel 33, stk. 3, mindst indeholde en ge-
nerel beskrivelse af den planlagte behandling, en evaluering af de risici,
som behandlingen forventes at medføre, de foranstaltninger, der er nød-
vendige for at imødegå disse risici, herunder garantier, sikkerhedsforan-
staltninger og mekanismer, som kan sikre beskyttelsen af personoplysnin-
ger og påvise overensstemmelse med forordningen under hensyntagen til
de registreredes og andre berørte personers rettigheder og legitime interes-
ser.
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter artikel 33, stk. 3a, skal iagttagelse af godkendte adfærdskodekser, jf.
forordningens artikel 38, af de relevante dataansvarlige og databehandlere,
inddrages i forbindelse med vurderingen af lovligheden og virkningen af
behandlinger, som foretages af disse dataansvarlige og databehandlere,
herunder især ved udarbejdelsen af en konsekvensanalyse.
Hvor behandling af personoplysninger i henhold til artikel 6, stk. 1, litra c
og e, har hjemmel i EU lovgivning eller lovgivningen i den medlemsstat,
som den dataansvarlige er underlagt, og denne lov regulerer de pågælden-
de specifikke behandlinger eller rækker af behandlinger, finder artikel 33,
stk. 1 til 3, ikke anvendelse, medmindre medlemsstaterne finder det nød-
vendigt at udarbejde en konsekvensanalyse forud for behandlingen (artikel
33, stk. 5).
Efter artikel 34, stk. 2, skal den dataansvarlige i de tilfælde, hvor en kon-
sekvensanalyse påviser, at en behandling af personoplysninger sandsynlig-
vis vil medføre en meget høj grad af risici, høre tilsynsmyndigheden, inden
behandlingen iværksættes. Det følger af artikel 34, stk. 3, at i de tilfælde,
hvor tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at den planlagte behandling
ikke er i overensstemmelse med forordningen, herunder især hvis risiciene
ikke er tilstrækkeligt identificeret eller afhjulpet, skal tilsynsmyndigheden
inden 6 uger efter modtagelse af høringen rådgive den dataansvarlige her-
om. Perioden på 6 uger kan forlænges yderligere 6 uger under hensyntagen
til kompleksiteten af den planlagte behandling. I de tilfælde, hvor perioden
forlænges, skal den dataansvarlige og databehandleren inden for en måned
fra modtagelse af anmodningen orienteres om grunden til forsinkelsen.
Når den dataansvarlige hører tilsynsmyndigheden i henhold til artikel 34,
stk. 2, skal tilsynsmyndigheden efter artikel 34, stk. 6, have oplysning om
ansvarsfordelingen mellem de dataansvarlige, fælles dataansvarlige og da-
tabehandlere, som er involveret i behandlingen, herunder især ved behand-
ling af personoplysninger inden for en koncern (litra a), formålet og mid-
lerne for den påtænkte behandling (litra b), foranstaltninger og garantier
som foreslås for at sikre den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder
i henhold til forordningen (litra c), en eventuel databeskyttelsesansvarligs
kontaktoplysninger (litra d), konsekvensanalysen, som er udarbejdet i hen-
hold til artikel 33 (litra e) samt enhver anden information, som tilsyns-
myndigheden anmoder om (litra f).
Det følger af forslagets artikel 34, stk. 7, at medlemsstater i forbindelse
med forberedelse af lovforslag eller andre forskrifter skal høre tilsynsmyn-
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0034.png
digheden, såfremt forslaget giver mulighed for behandling af personoplys-
ninger, og behandlingen i kraft af dens karakter, omfang og formål medfø-
rer en høj grad af risiko for den registreredes grundlæggende rettigheder
og frihedsrettigheder.
Ud over forpligtelsen til forudgående høring kan det følge af en medlems-
stats lovgivning, at en dataansvarlig skal høre og indhente forudgående
godkendelse fra en tilsynsmyndighed i forbindelse med, at den dataansvar-
lige skal behandle oplysninger ved udførelse af en opgave i samfundets in-
teresse (artikel 34, stk. 7a).
Artikel 35 vedrører udpegning af såkaldte databeskyttelsesansvarlige. Det
følger, at artikel 35, stk. 1, at den dataansvarlige eller databehandleren kan
– eller skal, hvor dette er et krav i henhold til EU- eller medlemsstats lov-
givning – udpege en databeskyttelsesansvarlig.
Efter artikel 35, stk. 2, kan en koncern udpege én databeskyttelsesansvarlig
for hele koncernen. Er den dataansvarlige eller databehandleren en offent-
lig myndighed eller offentligt organ, kan den databeskyttelsesansvarlige
udpeges for flere enheder i overensstemmelse med den offentlige myndig-
heds eller det offentlige organs struktur og størrelse, jf. artikel 35, stk. 3.
Den databeskyttelsesansvarlige skal i henhold til artikel 35, stk. 5, udpeges
på baggrund af professionelle kvaliteter og især dennes ekspertviden om
databeskyttelseslovgivning og -praksis samt evne til at udføre de opgaver,
der er omhandlet i artikel 37.
I sin embedsperiode kan den databeskyttelsesansvarlige kun afskediges,
såfremt denne ikke længere opfylder betingelserne for at varetage de op-
gaver, som fremgår af artikel 37, dog bortset fra tilfælde, hvor afskedigelse
af en ansat eller en embedsmand i henhold til den pågældende medlems-
stats lovgivning kan ske på baggrund af alvorlige grunde (artikel 35, stk.
7).
Den databeskyttelsesansvarlige kan være ansat af den dataansvarlige eller
databehandleren eller udføre opgaverne på baggrund af en tjenesteydelses-
kontrakt (artikel 35, stk. 8).
Efter artikel 35, stk. 9, skal den dataansvarlige eller databehandleren of-
fentliggøre kontaktoplysningerne for den databeskyttelsesansvarlige samt
kommunikere oplysningerne til tilsynsmyndigheden.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Registrerede kan kontakte den databeskyttelsesansvarlige angående alle
spørgsmål om behandling af den registreredes personoplysninger og ud-
øvelse af rettigheder i henhold til forordningen (artikel 35, stk. 10).
Efter artikel 36, stk. 1, skal den dataansvarlige eller databehandleren sikre,
at den databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i alle
spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Den dataansvarli-
ge eller databehandleren skal efter artikel 36, stk. 2, støtte den databeskyt-
telsesansvarlige i udførelsen af de opgaver, som fremgår af artikel 37 ved
at tilvejebringe ressourcer, som er nødvendige i forbindelse udførelsen af
disse opgaver, så vel som ved at give adgang til personoplysninger og da-
tabehandlinger.
Efter artikel 36, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren sikre, at
den databeskyttelsesansvarlige kan handle uafhængigt i forbindelse med
udførelsen af dennes opgaver, og at den databeskyttelsesansvarlige ikke
modtager instruktioner om udøvelsen af disse opgaver. Den databeskyttel-
sesansvarlige skal rapportere direkte til den øverste ledelse hos den dataan-
svarlige eller databehandleren.
Den databeskyttelsesansvarlige kan i henhold til artikel 36, stk. 4, også ha-
ve andre opgaver og pligter. Den dataansvarlige og databehandleren skal
sikre, at disse andre opgaver og pligter ikke medfører en interessekonflikt
for den databeskyttelsesansvarlige.
Artikel 37 vedrører den databeskyttelsesansvarliges opgaver, og det følger
af bestemmelsens stk. 1, at den databeskyttelsesansvarlige skal oplyse og
rådgive den dataansvarlige eller databehandleren og de ansatte, som be-
handler personoplysninger, om deres forpligtelser i henhold til forordnin-
gen (litra a), overvåge overholdelsen af forordningen og den dataansvarli-
ges og databehandlerens regler om persondatabeskyttelse, herunder forde-
lingen af ansvar, bevidstgørelse og uddannelse af personale, der medvirker
ved databehandlingen og de tilhørende kontroller (litra b), give råd angå-
ende konsekvensanalyser, jf. artikel 33, samt overvåge deres effektivitet
(litra f), kontrollere besvarelsen af anmodninger fra tilsynsmyndigheden
og inden for rammerne af den databeskyttelsesansvarliges beføjelser sam-
arbejde med tilsynsmyndigheden på dennes anmodning eller på eget initia-
tiv (litra g), og fungere som tilsynsmyndighedens kontaktpunkt i spørgs-
mål om persondatabeskyttelse, herunder i forbindelse med forudgående
høring, jf. artikel 34, og efter behov rådføre sig med tilsynsmyndigheden
om ethvert andet spørgsmål (litra h).
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter artikel 37, stk. 2a, skal den databeskyttelsesansvarlige udføre sine
opgaver efter forordningen under hensyntagen til den risiko, som behand-
lingen medfører med inddragelse af behandlingens formål, karakter og
sammenhæng.
Kapitel 4 indeholder endvidere i artikel 38, stk. 1, en bestemmelse om, at
medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Det Europæiske Databeskyttel-
sesråd og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af adfærdskodek-
ser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige behandlingssek-
torer og de specifikke behov, som små og mellemstore virksomheder har –
bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Sådanne adfærdskodek-
ser kan efter artikel 38, stk. 1a, udarbejdes, ændres eller udvides af for-
eninger og andre organisationer, som repræsenterer kategorier af dataan-
svarlige eller databehandlere med henblik på at uddybe anvendelsen af
forordningens bestemmelser. Adfærdskodekserne kan vedrøre rimelig og
gennemsigtig behandling af personoplysninger (litra a), de legitime inte-
resser, som den dataansvarlige forfølger i særlige sammenhænge (litra aa),
indsamling af personoplysninger (litra b), pseudonymisering af personop-
lysninger (litra bb), information til offentligheden og til registrerede (litra
c), registreredes udøvelse af rettigheder (litra d), information og beskyttel-
se af børn og angivelse af hvordan en forælders og værges samtykke skal
indhentes (litra e), foranstaltninger og procedurer, som der henvises til i ar-
tikel 22 og 23, og foranstaltninger, som skal sikre sikkerhed ved behand-
ling af personoplysninger, jf. forordningens artikel 30 (litra ee), anmeldel-
se af brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden og meddelelse
heraf til den registrerede (litra ef) samt de fornødne garantier, når overfør-
sel af oplysninger til tredjelande eller internationale organisationer sker
ved anvendelse af artikel 42, stk. 2, litra d.
En adfærdskodeks skal indeholde mekanismer, som giver de organer, som
der henvises til i artikel 38a, stk. 1, mulighed for at overvåge dens over-
holdelse af de dataansvarlige eller databehandlere, der vælger at tilslutte
sig en sådan adfærdskodeks. Denne overvågning berører ikke den kompe-
tente tilsynsmyndigheds opgaver og beføjelser i henhold til artikel 51 og
51 (artikel 38, stk. 1b).
Den forening eller organisation, som ønsker at udarbejde mv. en adfærds-
kodeks, skal indsende et udkast hertil til den kompetente tilsynsmyndig-
hed. Tilsynsmyndigheden skal komme med en udtalelse om, hvorvidt den
foreslåede adfærdskodeks, ændring eller udvidelse heraf, er i overens-
stemmelse med forordningen (artikel 38, stk. 2).
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I de tilfælde, hvor udtalelsen fra tilsynsmyndigheden bekræfter, at en ad-
færdskodeks, en ændring eller udvidelse heraf, er i overensstemmelse med
forordningen, og adfærdskodeksen ikke vedrører behandling af personop-
lysninger i flere medlemsstater, skal tilsynsmyndigheden registrere ad-
færdskodeksen og offentliggøre detaljerne heri (artikel 38, stk. 2a). I de til-
fælde, hvor en adfærdskodeks en ændring eller udvidelse heraf vedrører
behandling af personoplysninger i flere medlemsstater, skal tilsynsmyn-
digheden iværksætte sammenhængsmekanismen med henblik på, at Det
Europæiske Databeskyttelsesråd kommer med en udtalelse om udkastet til
en adfærdskodeks (artikel 38, stk. 2b).
Såfremt udtalelsen fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd bekræfter, at
adfærdskodeksen er i overensstemmelse med forordningen, skal Det Euro-
pæiske Databeskyttelsesråd videresende sin udtalelse til Kommissionen
(artikel 38, stk. 3). Kommissionen kan herefter efter artikel 38, stk. 4, ved-
tage en gennemførelsesretsakt, hvoraf fremgår, at adfærdskodeksen, en
ændring eller udvidelse heraf, skal have generel gyldighed i EU. Kommis-
sionen skal herefter sikre passende offentliggørelse af disse adfærdskodek-
ser (artikel 38, stk. 5).
Forslaget indeholder endvidere en bestemmelse i artikel 38a om, at over-
vågningen af overholdelse af adfærdskodeksen kan udføres af et organ,
som har en tilstrækkelig grad af ekspertise i forhold til kodeksens gen-
stand, og som er akkrediteret til dette formål af den kompetente tilsyns-
myndighed (artikel 38a, stk. 1). Forslaget indeholder i artikel 38a, stk. 2,
en række krav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal
demonstrere dets uafhængighed og ekspertise (litra a), og at organet har
fastsat procedurer og strukturer angående håndteringen af klager over
overtrædelse af adfærdskodekser eller den måde adfærdskodekser er blevet
gennemført af dataansvarlige eller databehandlere på, og at disse procedu-
rer og strukturer er gennemsigtige for den registrerede og offentligheden
(litra c).
Den kompetente tilsynsmyndighed skal iværksætte sammenhængsmeka-
nismen i forbindelse med akkrediteringen af disse organer (artikel 38a, stk.
3). Uden at det i øvrigt berører forordningens bestemmelser om sanktioner
mv. i kapitel 8, kan akkrediteringsorganet – under iagttagelse af passende
garantier – tage nødvendige skridt i forbindelse med overtrædelse af be-
stemmelser i en adfærdskodeks, herunder suspendering eller eksklusion af
en dataansvarlig eller databehandler fra en adfærdskodeks. Organet skal
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
orientere den kompetente tilsynsmyndighed om disse skridt (artikel 38a,
stk. 4).
Efter artikel 38a, stk. 5, kan den kompetente tilsynsmyndighed trække en
akkreditering tilbage, såfremt organet, som er akkrediteret, ikke længere
opfylder betingelserne herfor eller såfremt organets handlinger ikke er i
overensstemmelse med forordningen.
Artikel 38a gælder ikke for behandling af personoplysninger, som foreta-
ges af offentlige myndigheder og organer (artikel 38, stk. 6).
Kapitlet indeholder endelig i artikel 39, stk. 1, en bestemmelse om, at med-
lemsstaterne, Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen skal
tilskynde – navnlig på europæisk plan – til fastlæggelsen af certificerings-
ordninger for databeskyttelse og databeskyttelsesmærkninger og -mærker
med det formål, at dataansvarlige og databehandlere kan demonstrere
overholdelse af forordningen. Det er anført, at de særlige behov, som små
og mellemstore virksomheder har, skal inddrages.
Det følger af artikel 39, stk. 2, at en certificering ikke formindsker den da-
taansvarliges eller databehandlerens ansvar for at overholde forordningen
og berører ikke de kompetente myndigheders opgaver og beføjelser i hen-
hold til forordningen.
En certificering kan udstedes af et dertil særligt akkrediteret organ eller af
den kompetente tilsynsmyndighed (artikel 39, stk. 2a). En dataansvarlig el-
ler databehandler, som indgiver sin behandling af personoplysninger til en
certificeringsordning, skal give det akkrediterede certificeringsorgan eller
den kompetente tilsynsmyndighed alle oplysninger og adgang til alle be-
handlinger, som er nødvendige for at foretage en certificeringsprocedure
(artikel 39, stk. 3).
Efter artikel 39 stk. 4, skal en certificering, som er udstedt til en dataan-
svarlig eller en databehandler undergå periodisk gennemgang og skal
trækkes tilbage, såfremt betingelserne for certificering ikke længere er til
stede.
I lighed med adfærdskodekser indeholder forordningen i artikel 39a en be-
stemmelse om, at certificering og periodisk gennemgang heraf kan udføres
af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise i forhold til databe-
skyttelse, og som er akkrediteret til dette formål af den kompetente til-
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
synsmyndighed (artikel 39a, stk. 1). Forslaget indeholder krav for at få
denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal demonstrere dets uaf-
hængighed og ekspertise (litra a), og at organet har fastsat procedurer og
strukturer angående håndteringen af klager over overtrædelse af certifice-
ringer eller den måde certificeringer er blevet gennemført af dataansvarlige
eller databehandlere på, og at disse procedurer og strukturer er gennemsig-
tige for den registrerede og offentligheden (litra c).
Tilsynsmyndigheden skal iværksætte sammenhængsmekanismen i forbin-
delse med akkrediteringen af disse organer (artikel 39a, stk. 3).
Efter artikel 39a, stk. 4, skal organet, som er akkrediteret til at certificere
mv., være ansvarlig for vurderingen af, om der kan ske certificering eller
om en certificering skal trækkes tilbage, uden at det dog berører den data-
ansvarliges eller databehandlerens forpligtelse til at overholde forpligtel-
ser, som følger af forordningen.
Akkrediteringsorganet skal meddele den kompetente tilsynsmyndighed
baggrunden for, at en certificering udstedes eller trækkes tilbage (artikel
39a, stk. 5). Kriterierne for at blive certificeret samt certificeringsdetaljer-
ne skal offentliggøres af tilsynsmyndigheden på en lettilgængelig måde
(artikel 39a, stk. 6).
Efter artikel 39a, stk. 6a, skal den kompetente tilsynsmyndighed trække en
akkreditering tilbage, såfremt organet, som er akkrediteret, ikke længere
opfylder betingelserne herfor eller såfremt organets handlinger ikke er i
overensstemmelse med forordningen.
Kommissionen skal have beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, som
har til formål at uddybe kriterierne og betingelserne, som skal inddrages i
forbindelse med certificeringsordninger (artikel 39a, stk. 7). Det Europæi-
ske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 39a, stk. 7a, afgive en udtalelse
til Kommissionen om disse kriterier og betingelser.
Efter artikel 39a, stk. 8, kan Kommissionen fastlægge tekniske standarder
for certificeringsordninger og databeskyttelsesmærkninger og -mærker
samt ordninger, der har til formål at fremme og anerkende certificerings-
ordninger og databeskyttelsesmærkninger og -mærker.
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-
onale organisationer (forordningens kapitel V)
Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-
ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.
Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,
som efter omstændighederne kan anvendes, når der skal finde en videregi-
velse sted.
For det første kan en videregivelse af personoplysninger til modtagere i
tredjelande eller i en international organisation efter artikel 41, stk. 1, finde
sted, hvis Kommissionen har fastslået, at et tredjeland, et område eller en
specifik sektor (f.eks. sundhedssektoren) i tredjelandet eller en internatio-
nal organisation sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau (en såkaldt
tilstrækkelighedsafgørelse). En sådan videregivelse kræver ikke godken-
delse.
Ved vurderingen af beskyttelsesniveauet skal Kommissionen efter artikel
41, stk. 2, især tage hensyn til en række nærmere opregnede forhold i tred-
jelandet mv. Det gælder retsstatsprincippet (”rule of law”), respekten for
menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder, både generel og sek-
torspecifik relevant gældende lovgivning, databeskyttelsesregler og sik-
kerhedsforanstaltninger, herunder reglerne om videreoverførsel af person-
oplysninger til et andet tredjeland eller international organisation, og som
efterleves i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale
organisation, samt om der er effektive rettigheder, der kan håndhæves ad-
ministrativt eller retsligt af de registrerede, hvis personoplysninger videre-
gives (litra a). Kommissionen skal ligeledes inddrage, om der i tredjelandet
er en eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder, som det pågældende tred-
jeland eller den pågældende internationale organisation er underlagt, og
som er ansvarlige for og håndhæver overholdelse af databeskyttelsesregler,
herunder gennem passende sanktionsbeføjelser, som assisterer og vejleder
registrerede i forbindelse med udøvelse af deres rettigheder, og som sam-
arbejder med tilsynsmyndigheder i Unionen og medlemsstaterne (litra b).
Endelig skal Kommissionen inddrage, om der foreligger en international
forpligtelse om beskyttelse af personoplysninger, som det pågældende
tredjeland eller organisation har tilsluttet sig, eller om der foreligger en an-
den forpligtelse som følge af deltagelse i multilaterale eller regionale sy-
stemer, især med hensyn til beskyttelse af personoplysninger (litra c).
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal give Kommissionen en udtalelse
om beskyttelsesniveauet i et tredjeland eller international organisation i
forbindelse med Kommissionens vurdering af beskyttelsesniveauet, herun-
der også i forbindelse med vurderingen af, om beskyttelsesniveauet ikke
længere er tilstrækkeligt (artikel 41, stk. 2a).
Efter en vurdering af tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet kan
Kommissionen træffe en afgørelse om, at et tredjeland, et område, en spe-
cifik sektor i et tredjeland eller en international organisation sikrer det til-
strækkelige beskyttelsesniveau. Den gennemførelsesretsakt, som tilstræk-
kelighedsafgørelsen skal fremgå af, skal specificere territorialt og sektor-
specifikt anvendelsesområde samt angive eventuelle tilsynsmyndigheder.
Gennemførelsesretsakten skal vedtages i overensstemmelse med procedu-
ren i artikel 87, stk. 2 (artikel 41, stk. 3).
Afgørelser om det tilstrækkelige beskyttelsesniveau, som er truffet af
Kommissionen i henhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv, skal
fortsætte med at være gældende indtil de er ændret, erstattet eller trukket
tilbage af Kommissionen i overensstemmelse med proceduren i artikel 87,
stk. 2 (artikel 41, stk. 3a).
Kommissionen skal overvåge anvendelsen af afgørelserne, som er truffet
om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i henhold til ovennævnte bestemmel-
se i forordningen og i henhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv
(artikel 41, stk. 4a).
Kommissionen kan endvidere træffe afgørelse om, at et tredjeland mv. ik-
ke længere sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og har mulighed for,
såfremt dette er nødvendigt, at trække en tilstrækkelighedsafgørelse tilba-
ge, at ændre eller suspendere den, uden at dette har tilbagevirkende kraft.
Gennemførelsesretsakten skal vedtages i overensstemmelse med procedu-
ren i artikel 87, stk. 2, men kan i ekstremt hastende tilfælde vedtages efter
proceduren i artikel 87, stk. 3 (artikel 41, stk. 5).
Kommissionen skal indlede drøftelser med tredjelandet eller den internati-
onal organisation med henblik på at udbedre situationen, som har givet an-
ledning til en afgørelse efter artikel 41, stk. 5 (artikel 41, stk. 5a).
Uanset om der er truffet en afgørelse efter artikel 41, stk. 5, om at beskyt-
telsesniveauet ikke længere er tilstrækkeligt i tredjelandet mv., kan videre-
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
givelse ske efter bestemmelserne i artikel 42-44, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. (artikel 41, stk. 6).
Kommissionen skal offentliggøre en liste over de tredjelande mv., som har
modtaget en afgørelse efter artikel 41, stk. 3 og 5 (artikel 41, stk. 7).
Efter artikel 42 kan en videregivelse til et tredjeland mv. – i tilfælde, hvor
Kommissionen ikke har truffet en afgørelse efter artikel 41, stk. 3 – endvi-
dere finde sted, hvis der i et retligt bindende instrument er indført de for-
nødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplysninger eller hvor
den dataansvarlige eller databehandleren har fået forudgående tilladelse
hertil fra tilsynsmyndigheden (artikel 42, stk. 1).
Ifølge artikel 42, stk. 2, kan de fornødne garantier sikres gennem såkaldte
bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt i artikel 43 (litra a),
gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissi-
onen efter proceduren i artikel 87, stk. 2 (litra b) eller gennem standardbe-
stemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsynsmyndighed, og som er
vedtaget af Kommissionen efter proceduren i artikel 87, stk. 2 (litra c). En
videregivelse, som baseres på et af disse instrumenter forudsætter ikke
yderligere specifik godkendelse fra tilsynsmyndigheden.
Under forudsætning af godkendelse fra den kompetente tilsynsmyndighed,
kan de fornødne garantier herudover især sikres gennem kontraktbestem-
melser mellem den dataansvarlige eller databehandleren og modtageren af
personoplysningerne (stk. 2a, litra a), gennem godkendte adfærdskodekser,
jf. artikel 38 (stk. 2a, litra b), gennem en certificering, jf. artikel 39 (stk.
2a, litra c) eller gennem bestemmelser i administrative ordninger mellem
offentlige myndigheder eller organer, som er grundlag for videregivelsen
(stk. 2a, litra d).
Tilsynsmyndigheden skal anvende sammenhængsmekanismen i forbindel-
se med vedtagelse af standardbestemmelser om databeskyttelse efter arti-
kel 42, stk. 2, litra c, samt hvis videregivelsen sker på baggrund af stk. 2a,
litra a, og vedrører registrerede i flere medlemsstater eller kan påvirke den
frie udveksling af oplysninger inden for Unionen (artikel 42, stk. 5a).
Godkendelser fra medlemsstater eller tilsynsmyndigheder på baggrund af
det gældende databeskyttelsesdirektiv vil fortsætte med at være gældende
indtil de er ændret, erstattet eller trukket tilbage af den pågældende til-
synsmyndighed. Afgørelser vedtaget af Kommissionen i henhold til det
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gældende databeskyttelsesdirektiv vil fortsætte med at være gældende ind-
til de er ændret, erstattet eller trukket tilbage af Kommissionen i overens-
stemmelse med proceduren i artikel 87, stk. 2 (artikel 42, stk. 5b).
Som anført ovenfor kan videregivelse efter artikel 42 finde sted, hvis der
foreligger såkaldte bindende virksomhedsregler. Ifølge artikel 43, stk. 1,
skal den kompetente tilsynsmyndighed godkende bindende virksomheds-
regler i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen, hvis de er ret-
ligt bindende, gælder for og håndhæves af alle omfattede medlemmer af en
koncern eller alle medlemmer af en gruppe af virksomheder, som udøver
fælles økonomiske aktiviteter (litra a), hvis reglerne udtrykkeligt tillægger
den registrerede rettigheder, der kan håndhæves retligt i forbindelse med
behandlingen af deres personoplysninger (litra b), og de udførlige krav til
de bindende virksomhedsregler, som opregnes i artikel 43, stk. 2, er op-
fyldt (litra c).
Af artikel 43, stk. 2, følger, at de bindende virksomhedsregler, som mini-
mum skal specificere bl.a. strukturen og kontaktoplysninger til berørte
grupper og medlemmerne heraf (litra a), videregivelserne eller kategorien
af videregivelser, herunder typen af personoplysninger, behandlinger og
formål, hvilke registrerede berøres heraf samt angivelse af tredjelandet el-
ler -landene, som videregivelse skal ske til (litra b) instrumentets bindende
karakter, både internt og eksternt (litra c), de registreredes rettigheder (litra
d), klageprocedurer (litra hh) og den passende databeskyttelsesuddannelse,
som ansatte med permanent eller lejlighedsvis adgang til personoplysnin-
ger modtager (litra m).
Endvidere indeholder forslaget i artikel 44, stk. 1, adgang til, at der – uden
for de tilfælde, der er nævnt ovenfor – kan ske videregivelse i en række
konkrete tilfælde. Videregivelse kan således ske, hvis den registrerede har
givet sit udtrykkelige samtykke hertil efter at være blevet gjort opmærk-
som på, at der kan være risici for den registrerede i forbindelse med vide-
regivelsen, idet der ikke foreligger en tilstrækkelighedsafgørelse eller for-
nødne garantier (litra a), videregivelsen er nødvendig af hensyn til opfyl-
delsen af en kontrakt mellem den registrerede og den dataansvarlige eller
af hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger, der træffes på den regi-
streredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan kontrakt (litra b), el-
ler hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til indgåelsen eller opfyl-
delsen af en kontrakt, der i den registreredes interesse er indgået mellem
den dataansvarlige og en anden fysisk eller juridisk person (litra c). Vide-
regivelse kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig af hensyn til vig-
tige samfundsinteresser (litra d), videregivelsen er nødvendig for, at et
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares (litra e) eller videregi-
velsen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden per-
sons vitale interesser, hvor den registrerede ikke er fysisk eller juridisk i
stand til at give sit samtykke (litra f). Endelig kan videregivelse ske, hvis
den finder sted fra et register, der ifølge EU-lovgivning eller medlems-
statslovgivning er beregnet til at informere offentligheden, og som er til-
gængeligt for offentligheden generelt eller for personer, der kan godtgøre
at have en legitim interesse heri, men alene i det omfang de ved lov fast-
satte betingelser for offentlig tilgængelighed er opfyldt i det specifikke til-
fælde (litra g) eller videregivelsen, som ikke er omfattende eller hyppig, er
nødvendig af hensyn til den dataansvarliges eller databehandlerens legiti-
me interesser, og den dataansvarlige eller databehandleren har vurderet
samtlige de forhold, der har indflydelse på en videregivelse eller en serie
af videregivelser af oplysninger, og på grundlag af denne vurdering yder
de fornødne garantier for beskyttelsen af personoplysninger (litra h).
En videregivelse efter artikel 44, stk. 1, litra g, skal ikke omfatte alle per-
sonoplysninger eller hele kategorier af personoplysninger i registeret. Når
et register er beregnet til at blive konsulteret af personer, der har en legitim
interesse heri, sker videregivelse kun på anmodning af disse personer, eller
hvis de selv er modtageren (artikel 44, stk. 2).
Artikel 44, stk. 1, litra a-c samt litra h skal ikke finde anvendelse på aktivi-
teter, der gennemføres af offentlige myndigheder, som led i deres myndig-
hedsudøvelse (artikel 44, stk. 4).
Den offentlige interesse, som der henvises til i artikel 44, stk. 1, litra d,
skal være anerkendt i EU- eller national lovgivning i den medlemsstat,
som den dataansvarlige er underlagt (artikel 44, stk. 5).
I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en tilstrækkelighedsafgørelse eller de
fornødne garantier, kan EU- eller medlemsstats lovgivning – af hensyn til
vigtige samfundsinteresser – udtrykkeligt forbyde en dataansvarlig eller
databehandler at overføre oplysninger til et tredjeland eller international
organisation (artikel 44, stk. 5a).
Den dataansvarlige eller databehandleren skal dokumentere såvel vurde-
ringen som de fornødne garantier, der henvises til i artikel 44, stk. 1, litra
h, i de optegnelser, som skal opbevares, jf. artikel 28 (artikel 44, stk. 6).
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen og tilsynsmyndighederne skal efter artikel 45 tage passen-
de skridt til at udvikle internationale samarbejdsmekanismer, som letter
den effektive håndhævelse af persondatalovgivning (litra a), yde internati-
onal gensidig bistand i forbindelse med håndhævelse af persondatalovgiv-
ning gennem ved at videresende klager, yde undersøgelsesassistance og
udveksle oplysninger, under hensyntagen til passende garantier for beskyt-
telse af personoplysninger og andre grundlæggende rettigheder og friheds-
rettigheder (litra b), inddrage relevante høringsparter i diskussioner og ak-
tiviteter, som skal fremme internationalt samarbejde om håndhævelse af
databeskyttelseslovgivning (litra c) samt fremme udveksling og dokumen-
tation af persondatalovgivning og -praksis (litra d).
2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)
Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-
digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.
Efter artikel 46 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at en eller
flere uafhængige offentlige myndigheder er ansvarlige for at overvåge an-
vendelsen af forordningen (stk. 1). Enhver tilsynsmyndighed skal bidrage
til en ensartet anvendelse af forordningen i hele Unionen, og tilsynsmyn-
dighederne skal i den forbindelse samarbejde i overensstemmelse med reg-
lerne herom i forordningen (stk. 1a).
I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv
opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-
myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-
trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-
sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre
(artikel 47, stk. 1-2). Ligeledes fremgår det af en præambelbetragtning, at
medlemmer af tilsynsmyndigheden både under og efter embedsperiodens
ophør skal udvise tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse
hverv eller at acceptere visse fordele (betragtning nr. 95). Der stilles end-
videre krav om, at hver medlemsstat skal sikre, at tilsynsmyndigheden rå-
der over tilstrækkelige menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer
samt lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og udøve
sine beføjelser (artikel 47, stk. 5). Endelig skal medlemsstaterne sikre, at
tilsynsmyndigheden har sit eget personale og er underlagt finansiel kon-
trol, som ikke påvirker dens uafhængighed, ligesom de skal sikre, at til-
synsmyndigheden fører særskilt årsregnskab, som skal offentliggøres, og
som kan være en del af det årlige statsbudget (artikel 47, stk. 6-7).
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge forslagets artikel 48 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser
om, at medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet,
regeringen eller statsoverhovedet i den pågældende medlemsstat eller af et
uafhængigt organ, som er overladt denne opgave i henhold til medlems-
statens lovgivning (stk 1). Medlemmerne af tilsynsmyndigheden skal have
tilstrækkelige kvalifikationer, erfaringer og kompetence til at varetage
opgaven (stk. 2).
I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af
forslagets artikel 49, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler
om tilsynsmyndighedens oprettelse, de kvalifikationer, der er nødvendige
for at udøve hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og
procedurerne for udnævnelsen af medlemmerne af tilsynsmyndigheden,
regler om varigheden af en embedsperiode, som dog ikke må være under 4
år, regler om betingelser vedrørende de pligter, som påhviler tilsyns-
myndighedens medlemmer og personale, bl.a. forbud mod handlinger og
stillinger, som er uforenelige med deres hverv i tilsynsmyndigheden
(artikel 49, stk. 1).
Efter artikel 49, stk. 2, har tilsynsmyndighedens medlemmer og personale
såvel under embeds- og ansættelsesperioden som efter dens ophør
tavshedspligt i overensstemmelse med EU-lovgivning eller medlemsstats-
lovgivning, for så vidt angår alle fortrolige oplysninger, der er kommet til
deres kendskab under udøvelsen af deres opgaver og beføjelser.
Udgangspunktet er efter artikel 51, stk. 1, at en tilsynsmyndighed er an-
svarlig for tilsyn med behandling af personoplysninger, som finder sted i
forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en dataansvarligs eller da-
tabehandlers virksomhed på myndighedens medlemsstats eget territorium,
og som udgangspunkt er den kompetente tilsynsmyndighed, jf. artikel 51,
stk. 1a, til at udføre de opgaver og beføjelser, som den har fået tillagt i
henhold til forordningen, på dens egen medlemsstats territorium.
Som en nyskabelse lægges der i artikel 51, stk. 1b, (efter forslaget nuvæ-
rende affattelse) op til, at der i visse tilfælde skal være én tilsynsmyndig-
hed, som er kompetent i hele EU. Der lægges op til, at visse beføjelser skal
tildeles en såkaldt ”"lead authority", som således skal være ene-kompetent
i hele EU.
Det er på nuværende tidspunkt lagt op til en række forskellige mulige mo-
deller for, hvilke kompetencer der skal tillægges "lead authority", jf. ne-
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0047.png
denfor. (Se endvidere nærmere om "lead authority" nedenfor under kapitel
VII).
Bestemmelserne om en "lead authority" skal ifølge artikel 51, stk. 1c, ikke
finde anvendelse over for offentlige myndigheder eller organer.
Tilsynsmyndigheder har efter artikel 51, stk. 3, ikke kompetence til at føre
tilsyn med behandlinger af personoplysninger, som domstole foretager
som led i deres retspleje.
Ifølge forslagets artikel 52 tillægges tilsynsmyndigheden en række opga-
ver. Tilsynsmyndigheden vil bl.a. skulle kontrollere og håndhæve anven-
delse af forordningen, fremme kendskabet til risici, regler, garantier og ret-
tigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger, oplyse parla-
ment, regering og andre politiske institutioner om forhold, som relaterer
sig til persondatabeskyttelse, oplyse de registrerede om deres rettigheder i
henhold til forordningen, behandle klager fra registrerede og fra organer,
organisationer og sammenslutninger, samarbejde med andre tilsynsmyn-
digheder, gennemføre undersøgelser på eget initiativ eller på grundlag af
information modtaget fra andre tilsyn eller myndigheder og overvåge rele-
vant udvikling (stk. 1).
Efter artikel 52, stk. 5, skal tilsynsmyndighedens udøvelse af opgaver være
uden omkostninger for den registrerede og databeskyttelsesansvarlige.
Herudover indeholder forslaget i artikel 53 en bestemmelse om, at med-
lemsstaterne ved lov skal tildele tilsynsmyndigheden en række beføjelser.
Udgangspunktet er, at disse beføjelser skal udøves af en tilsynsmyndighed
på dens eget territorium.
Tilsynsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1. Det fremgår heraf, at til-
synsmyndighederne skal kunne anmode den dataansvarlige eller databe-
handleren om at give alle informationer, som er nødvendige for, at til-
synsmyndigheden kan udøve sine opgaver (litra a), foretage databeskyttel-
sesrevisioner (litra aa), give den dataansvarlige eller databehandleren på-
bud om at imødekomme den registreredes anmodning om at udøve de ret-
tigheder, der er omfattet af forordningen (litra b), og at underrette den da-
taansvarlige eller databehandleren om en påstået overtrædelse af forord-
ningen og i givet fald give den dataansvarlige eller databehandleren påbud
om at afhjælpe en sådan overtrædelse (litra d).
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0048.png
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, ikke skal kunne tillægges "lead authority", jf. nedenfor
under kapitel VII.
Undersøgelsesbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1a. Det fremgår her-
af, at tilsynsmyndighederne fra den dataansvarlige eller databehandleren
skal have indsigt i alle personoplysninger, som er nødvendige for at udøve
myndighedens opgaver (artikel 53, stk. 1a, litra a), og få adgang til alle den
dataansvarliges eller databehandlerens lokaler, herunder databehandlings-
udstyr og –midler (artikel 53, stk. 1a , litra b).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, ikke skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under ka-
pitel VII.
Korrigerende beføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1b. Det fremgår her-
af, at tilsynsmyndighederne skal kunne udstede en advarsel til en dataan-
svarlig eller en databehandler om, at en påtænkt behandling formentlig vil
overtræde bestemmelser i forordningen (litra a), og udstede en reprimande
til en dataansvarlig eller en databehandler, når en behandling har været i
strid med bestemmelser i forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra b). Dertil
kan tilsynsmyndigheden påbyde den dataansvarlige eller databehandleren
at bringe en ulovlig behandling i overensstemmelse med forordningen, og
hvis det er hensigtsmæssigt på en bestemt måde og inden for en bestemt
tidsfrist, bl.a. ved at påbyde berigtigelse, begrænsning eller sletning af op-
lysninger i overensstemmelse med artikel 16, 17a og 17 og med en medde-
lelse af dette til modtagere af oplysninger, jf. artikel 17, stk. 2a og artikel
17b (artikel 53, stk. 1b, litra d). Tilsynsmyndigheden kan endvidere mid-
lertidigt eller definitivt begrænse en behandling (litra e), suspendere vide-
regivelsen af oplysninger til et tredjeland eller en international organisati-
on (artikel 53, stk. 1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overens-
stemmelse med artikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, i visse tilfælde skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor
under kapitel VII.
Autorisationsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1c. Det fremgår heraf,
at tilsynsmyndighederne skal kunne godkende sådanne kontraktklausuler,
som der henvises til i artikel 34 og artikel 42, stk. 2, litra c (standardklau-
suler om videregivelse vedtaget af en tilsynsmyndighed) og d (kontrakt-
klausuler om videregivelse godkendt af en tilsynsmyndighed) (artikel 53,
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0049.png
stk. 1c, litra a) og godkende bindende virksomhedsregler, jf. artikel 43 (ar-
tikel 53, stk. 1c, litra b).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under kapitel
VII.
2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)
Forordningens kapitel VII indeholder bl.a. regler om "lead authority",
samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, samt regler om en såkaldt
”sammenhængsmekanisme”, som skal sikre en ensartet anvendelse af for-
ordningen, og regler om Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
Det bemærkes, at særligt affattelsen af disse bestemmelser er under løben-
de udvikling. I det følgende beskrives bestemmelserne, som de er formule-
ret i det seneste arbejdsgruppedokument fra formandskabet.
Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-
myndighedernes kompetence foreslås der i artikel 54a særlige regler om et
såkaldt one-stop-shop princip, som indebærer, at én tilsynsmyndighed i
visse grænseoverskridende sager skal være kompetent tilsynsmyndighed i
hele EU (herefter "lead authority").
Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-
stat, hvor den dataansvarliges hovedvirksomhed er etableret jf. artikel 4,
nr. 13, der vil være kompetent til at udøve tilsynsbeføjelser efter artikel 53
i visse tilfælde, uanset at der behandles personoplysninger om registrerede
bosat i andre medlemsstater.
Udgangspunktet er, at en tilsynsmyndighed er kompetent på dens egen
medlemsstats område, jf. artikel 51 ovenfor. Artikel 54a om "lead authori-
ty" er en undtagelse hertil.
Det følger af artikel 54a, stk. 1, at i de tilfælde, hvor personoplysninger
behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en register-
ansvarligs eller databehandlers virksomhed i Unionen, og den dataansvar-
lige eller databehandleren er etableret i mere end én medlemsstat skal til-
synsmyndigheden i den medlemsstat, hvor hovedvirksomheden er belig-
gende agere som "lead authority" i forhold til den dataansvarlige eller da-
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tabehandlerens behandlingsaktiviteter i alle de medlemsstater, som er på-
virket af behandlingen.
Af artikel 54a, stk. 1a, følger endvidere, at i tilfælde, hvor personoplysnin-
ger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-
gisteransvarligs eller databehandlers virksomhed i Unionen, og hvor den
dataansvarlige eller databehandleren alene er etableret i én medlemsstat,
men hvor behandlingen alvorligt berører registrerede i mere end én med-
lemsstat eller den frie bevægelighed af personoplysninger inden for Unio-
nen, skal én tilsynsmyndighed agere som "lead authority".
I forslagets artikel 54b er fremført, at bestemmelserne i stk. 1 og 1a om en
"lead authority" ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor behandlingen
alene relaterer sig til én medlemsstat. Også denne bestemmelse foreligger
der dog flere udkast til i det nuværende udkast.
I de tilfælde, hvor en tilsynsmyndighed i en medlemsstat skal agere som
"lead authority", er denne myndighed enekompetent til at udøve visse be-
føjelser, jf. artikel 51, stk. 1b ovenfor.
Det er på nuværende tidspunkt ikke endelig afgjort, hvilke beføjelser der
skal tillægges "lead authority". Der er således endnu ikke opnået enighed
om, hvorvidt "lead authority" alene skal tildeles autorisationsbeføjelser (ar-
tikel 53, stk. 1c, som er beskrevet ovenfor) eller om "lead authority" tillige
skal tildeles korrigerende beføjelser, herunder beføjelsen til at påbyde den
dataansvarlige eller databehandleren at bringe en ulovlig behandling i
overensstemmelse med forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra d, som er be-
skrevet ovenfor) samt beføjelser til midlertidigt eller definitivt begrænse
en behandling (artikel 53, stk. 1b, litra e), suspendere videregivelsen af op-
lysninger til et tredjeland eller en international organisation (artikel 53, stk.
1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overensstemmelse med ar-
tikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).
Det følger af artikel 54a, stk. 2, at i de tilfælde, hvor der er udpeget en
"lead authority", skal denne myndighed være det eneste kontaktpunkt for
dataansvarlige og databehandlere.
Ifølge artikel 54a, stk. 6, skal enhver dataansvarlig eller databehandler
kunne anmode tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de anser deres
hovedvirksomhed for at være beliggende, om en bekræftelse på, at denne
tilsynsmyndighed er "lead authority". Myndigheden skal meddele dette til
de øvrige tilsynsmyndigheder. I de tilfælde, hvor de berørte tilsynsmyn-
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
digheder er uenige om, hvem der er "lead authority", skal det være muligt
for enhver af de berørte tilsynsmyndigheder at høre Det Europæiske Data-
beskyttelsesråd, som skal komme med en udtalelse om dette spørgsmål
(artikel 54a, stk. 7).
En "lead authority" skal efter artikel 54b, stk. 1, samarbejde med tilsyns-
myndighederne i de andre berørte medlemsstater i et forsøg på et opnå
enighed om en foreslået afgørelse. Det fremgår således af artikel 54b, stk.
2, at når en "lead authority" forbereder og udarbejder en afgørelse, skal
den dele al relevant information med tilsynsmyndighederne i de andre be-
rørte medlemsstater (litra a). Endvidere skal "lead authority" rundsende et
udkast til afgørelse til tilsynsmyndigheden i de berørte medlemsstater (litra
b) og skal herefter tage størst muligt hensyn til de synspunkter, som disse
tilsynsmyndigheder har i sagen (litra c).
Såfremt en tilsynsmyndighed modtager en klage, som den ikke er kompe-
tent til at behandle, da den ikke er "lead authority", har denne tilsynsmyn-
dighed efter artikel 54b, stk. 3, mulighed for at udarbejde et udkast til af-
gørelse, som den sender til "lead authority", som herefter skal følge proce-
duren i artikel 54b, stk. 2, herunder sende udkastet til tilsynsmyndigheder-
ne i de berørte medlemsstater. Reagerer "lead authority" ikke inden for to
uger på et udkast, som den har modtaget fra en tilsynsmyndighed, som har
modtaget en klage, kan denne myndighed iværksætte sammenhængsmeka-
nismen, som er reguleret i artikel 57 (artikel 54a, stk. 5)
Ifølge artikel 54b, stk. 4, kan en tilsynsmyndighed, som ikke er enig i et
udkast, som er rundsendt efter stk. 2 og 3, iværksætte sammenhængsme-
kanismen.
I hastende tilfælde kan en tilsynsmyndighed, som ikke er "lead authority",
vedtage en foreløbig foranstaltning, som skal være gældende på dens egen
medlemsstats territorium. Tilsynsmyndigheden skal i disse tilfælde uden
forsinkelse – med angivelse af uddybende begrundelse om baggrunden for
vedtagelsen – meddele foranstaltningen til Det Europæiske Databeskyttel-
sesråd i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen, som er be-
skrevet i artikel 57 (artikel 54a, stk. 6).
Det følger af artikel 54c, stk. 1, at det er "lead authority", der skal under-
rette den dataansvarlige eller databehandleren om de afgørelser, som den
træffer. Tilsynsmyndigheden, som har modtaget en klage, skal underrette
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
klageren om den afgørelse, som "lead authority" har truffet (artikel 54c,
stk. 2).
Ifølge bestemmelsen i artikel 54c, stk. 3, skal alle bindende afgørelser,
som vedtages af "lead authority" i overensstemmelse med betingelserne i
kapitel VII, være bindende i alle medlemsstater.
Artikel 54c, stk. 4 og 5, indeholder formelle regler om, at der skal være
adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser fra "lead autho-
rity".
Ud over det samarbejde, som tilsynsmyndigheder har i forbindelse med, at
der udpeges en "lead authority", indeholder forslagets artikel 55 regler om
gensidig bistand. Det følger således af forslaget, at tilsynsmyndighederne
udveksler oplysninger og yder hinanden gensidig bistand med henblik på
at gennemføre og anvende forordningen på en ensartet måde og træffe for-
anstaltninger med henblik på et effektivt samarbjede med hinanden. Det
gensidige samarbejde skal bl.a. omfatte anmodning om oplysninger og til-
synsforanstaltninger, som f.eks. anmodning om gennemførelse af forudgå-
ende godkendelse, høring og inspektioner (artikel 55, stk. 1).
Det følger endvidere af forslaget, at hver tilsynsmyndighed skal træffe alle
foranstaltninger, som er nødvendige for at besvare anmodninger fra en an-
den tilsynsmyndighed uden forsinkelse og senest en måned efter modta-
gelsen af anmodningen. Efter forslaget kan sådanne foranstaltninger bl.a.
omfatte videregivelse af relevante oplysninger om undersøgelsen eller
håndhævelsesforanstaltninger, der har til formål at suspendere eller forby-
de behandling, der er i strid med forslaget (artikel 55, stk. 2).
Herudover fastsættes det bl.a. i forslagets artikel 55, stk. 4, at en tilsyns-
myndighed, der modtager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at
imødekomme denne, medmindre den ikke har kompetence i forbindelse
med anmodningen eller i forbindelse med de foranstaltninger, som skal
iværsættes, eller hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med
bestemmelserne i forslaget, EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning.
Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en anmodning om gensidig bi-
stand, skal efter artikel 55, stk. 5, underrette den anmodende myndighed
om bl.a. resultatet af undersøgelserne.
I de tilfælde, at den anmodende myndighed ikke får den information, som
den er berettiget til, kan den efter artikel 55, stk. 8, vedtage en foreløbig
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
foranstaltning, som skal være gældende på dens egen medlemsstats territo-
rium, og forelægge sagen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd og
Kommissionen i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen i arti-
kel 57.
Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget i artikel 56 udtrykkeli-
ge regler om, at tilsynsmyndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, kan ud-
føre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte fælles undersøgelsesopgaver
og fælles håndhævelsesforanstaltninger (artikel 56, stk. 1). Endvidere in-
deholder forslaget regler om, at når en dataansvarlig, der er etableret i flere
medlemsstater eller registrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berø-
res mærkbart af en behandling, har tilsynsmyndigheden i hver af disse
medlemsstater ret til at deltage i fælles undersøgelsesopgaver eller fælles
aktiviteter. Den kompetente tilsynsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde
tilsynsmyndigheden i hver af de berørte medlemsstater til at deltage i de
respektive fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter og skal
straks besvare en tilsynsmyndigheds anmodning om deltagelse i aktivite-
terne (artikel 56, stk. 2).
Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-
hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-
dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere beføjelser, herunder
undersøgelsesbeføjelser, til den udsendende tilsynsmyndigheds medlem-
mer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så vidt værts-
tilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan værtsmyndig-
heden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndigheds medlemmer
eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i overensstemmelse
med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning. Efter forslaget må så-
danne forvaltningsbeføjelser kun udøves under vejledning og under tilste-
deværelse af værtstilsynsmyndighedens medlemmer eller medarbejdere
(artikel 56, stk. 3).
I den nuværende affatning er der i artikel 56, stk. 3a-3c, fastsat nærmere
regler om erstatningsansvar i forbindelse med fælles aktiviteter.
Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den
nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at
sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-
tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en
væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om
samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et
nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom
nedenfor.
Efter forslagets artikel 57, stk. 2, skal en tilsynsmyndighed, som agter at
vedtage en foranstaltning, som skal have retsvirkninger, forelægge udka-
stet til foranstaltning for Det Europæiske Databeskyttelsesråd. De foran-
staltninger, som skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd,
er foranstaltninger, som har til formål at vedtage en liste over de tilfælde,
hvor der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, jf. artikel 33, stk. 2b (litra
c) og foranstaltninger, der vedrører spørgsmål efter artikel 38, stk. 2b, om,
hvorvidt vedtagelse eller ændring af en adfærdskodeks, som skal være
gældende i flere lande, er i overensstemmelse med forordningen (litra ca).
Endvidere skal foranstaltninger, der har til formål at godkende kriterier for
akkreditering af organer, jf. artikel 38a, stk. 3, eller artikel 39a, stk. 3,
igennem sammenhængsmekanismen (litra cb), ligesom foranstaltninger,
der har til formål at godkende standardbestemmelser om databeskyttelse
som omhandlet i artikel 42, stk. 2, litra c (litra d). Dertil skal foranstaltnin-
ger, der har til formål at godkende kontraktbestemmelser som omhandlet i
artikel 42, stk. 2, litra d (litra e) og foranstaltninger, som har til formål at
godkende bindende virksomhedsregler som omhandlet i artikel 43 (litra f)
igennem sammenhængsmekanismen forud for vedtagelse. Såfremt den
kompetente myndighed ikke opfylder sin forpligtelse i henhold til artikel
57, stk. 2, forpligtelsen til at yde gensidig bistand, jf. artikel 55, eller for-
pligtelsen til at deltage i fælles aktiviteter, jf. artikel 56, kan enhver til-
synsmyndighed i en berørt medlemsstat, Det Europæiske Databeskyttelses-
råd eller Kommissionen anmode om, at en sag skal meddeles Det Europæ-
iske Databeskyttelsesråd (artikel 57, stk. 3).
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 58, stk. 7, komme
med en udtalelse om sagens genstand i de tilfælde en sag er omfattet af
sammenhængsmekanismen. Udtalelsen skal udstedes inden for en måned.
Såfremt Det Europæiske Databeskyttelsesråd ikke kommer med en udta-
lelse inden for den i stk. 7 angivne frist, kan den tilsynsmyndighed, som
har iværksat sammenhængsmekanismen, vedtage foranstaltningsudkastet
(artikel 58, stk. 7a). Den tilsynsmyndighed, som har iværksat sammen-
hængsmekanismen, skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen fra Det
Europæiske Databeskyttelsesråd. I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden
ikke agter at følge en udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd,
skal den inden for to uger meddele formanden for Rådet dette sammen
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med begrundelsen for, at udtalelsen ikke følges (artikel 58, stk. 8 og 9).
Inden for en måned efter at have modtaget denne meddelelse fra tilsyns-
myndigheden kan Det Europæiske Databeskyttelsesråd med 2/3 flertal
vedtage en ny udtalelse om sagens genstand. Ønsker tilsynsmyndigheden
fortsat ikke at følge udtalelsen, skal den meddele Det Europæiske Data-
beskyttelsesråd dette samt begrundelsen herfor inden for 10 dage (artikel
58, stk. 10-11).
Som en undtagelse kan en tilsynsmyndighed efter artikel 61 i hastende til-
fælde træffe en foreløbig foranstaltning med en specifik gyldighedsperiode
uden at forelægge dette for Det Europæiske Databeskyttelsesråd gennem
sammenhængsmekanismen, hvis vedtagelse er nødvendig for at beskytte
den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Tilsynsmyndigheden
skal i disse tilfælde uden forsinkelse underrette Det Europæiske Data-
beskyttelsesråd herom, samt begrundelsen for vedtagelse. Tilsynsmyndig-
heden kan anmode om, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommer
med en hastende udtalelse i de tilfælde, hvor det haster at træffe en endelig
foranstaltning (artikel 61, stk. 2).
I artikel 61, stk. 3 og 4, er fastsat yderligere bestemmelser om anvendelse
af en hasteprocedure.
Efter artikel 62, stk. 1, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsak-
ter med et generelt anvendelsesområde for at sikre en korrekt og ensartet
anvendelse af forordningen (litra a) og for at angive ordningerne for elek-
tronisk udveksling af oplysninger imellem tilsynsmyndigheder og mellem
tilsynsmyndigheder og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (litra b). Disse
gennemførelsesretsakter skal vedtages i henhold til proceduren i artikel 87,
stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særlig hastende karakter vedrørende den
registreredes interesser omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra a, kan Kommis-
sionen ifølge artikel 62, stk. 2, omgående vedtage gennemførelsesretsakter
i overensstemmelse med den procedure, som er omhandlet i artikel 87, stk.
3. Disse retsakter skal gælde i en periode på højst 12 måneder.
I artikel 64 fastsættes de nærmere regler for oprettelsen af Det Europæiske
Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet sammen-
sættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (artikel 64, stk. 2). Herud-
over har Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttel-
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sesråds aktiviteter og møder, dog uden at have stemmerettigheder (artikel
64, stk. 4).
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 65 udøve sine opga-
ver uafhængigt. Rådet har efter artikel 66 til opgave at arbejde for, at for-
ordningen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a.
rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af
personoplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende an-
vendelsen af forordningen og arbejde for at fremme samarbejde og en ef-
fektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne. Det Euro-
pæiske Databeskyttelsesråd skal herudover bl.a. udarbejde retningslinjer
for tilsynsmyndighederne angående anvendelse af korrigerende beføjelser
samt udmåling af bøder, ligesom Rådet skal opfordre til udarbejdelsen af
adfærdskodekser og give Kommissionen en udtalelse om beskyttelsesni-
veauet i tredjelande eller internationale organisationer (artikel 66, stk. 1).
Efter artikel 67 skal Rådet udarbejde en årlig rapport som spørgsmål om
databeskyttelse i Den Europæiske Union.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 68 som udgangs-
punkt tage beslutninger ved simpelt flertal. Rådet fastsætter sin egen for-
retningsorden og skal efter artikel 69 vælge en formand og to næstfor-
mænd blandt sine medlemmer. Efter artikel 70 skal formanden indkalde til
møder og sikre Rådets rettidige opgavevaretagelse. Efter artikel 71 skal
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse forestå driften af Da-
tabeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretariatet skal yde analytisk, admini-
strativ og logistisk støtte til rådet under formandens ledelse.
Efter artikel 72 er drøftelser i Det Europæiske Databeskyttelsesråd fortro-
lige.
2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)
Det bemærkes, at dette kapitel, ligesom bestemmelserne om one-stop-shop
princippet i kapitel VII er under løbende udvikling. I det følgende beskri-
ves bestemmelserne, som de er formuleret i det seneste arbejdsgruppedo-
kument fra formandskabet.
Forslagets artikel 73, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den regi-
strerede har ret til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i den medlems-
stat, hvor hovedvirksomheden er beliggende (dvs. til "lead authority") eller
i den medlemsstat, hvor den pågældende bor, hvis den registrerede finder,
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
at behandlingen af den pågældendes personoplysninger ikke er i overens-
stemmelse med bestemmelserne i forordningen.
Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en klage, skal ikke anvende no-
gen korrigerende beføjelser, som er nævnt i artikel 53, stk. 1b, hvis en mu-
lig overtrædelse af de samme rettigheder forårsaget af den samme behand-
ling allerede prøves ved en domstol, jf. artikel 74, for så vidt den registre-
rede også er part i sagen, som føres ved domstolen (artikel 73, stk. 1a).
Når en tilsynsmyndighed modtager en klage, som myndigheden ikke er
kompetent til at behandle, skal myndigheden videresende klagen til den
kompetente myndighed (artikel 73, stk. 4). Den tilsynsmyndighed, som har
modtaget en klage, skal efter artikel 73, stk. 5, orientere klageren om sa-
gens behandling samt afgørelsen i sagen. Såfremt den kompetente tilsyns-
myndighed finder, at en klage er grundløs, skal myndigheden underrette
klageren herom, oplyse om grundene for afvisning af klagen og mulighe-
den for domstolsprøvelse efter artikel 74.
Det følger af artikel 74, stk. 1, at enhver fysisk eller juridisk person har ret
til domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af en tilsynsmyndighed
vedrørende den pågældende. Dertil følger det af artikel 74, stk. 2, at den
registrerede skal have ret til et retsmiddel i de tilfælde, hvor en tilsyns-
myndighed vælger ikke at behandle en klage, afviser en klage helt eller
delvist, eller ikke inden for tre måneder – eller en kortere periode, som er
fastsat i national lovgivning – underretter den registrerede om forløbet el-
ler resultatet af en klage.
En sag mod en tilsynsmyndigheds afgørelse skal efter artikel 74, stk. 3, an-
lægges ved domstolen i den medlemsstat, hvor tilsynsmyndigheden er
etableret og i overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågælden-
de medlemsstat.
Herudover følger det af artikel 75, stk. 1, at registrerede skal have mulig-
hed for domstolsprøvelse, hvis de finder, at deres rettigheder i henhold til
forordningen er blevet krænket som følge af behandlingen af personoplys-
ninger i strid med forordningen. En sag mod en dataansvarlig eller en da-
tabehandler skal ifølge artikel 75, stk. 2, anlægges ved domstolen i den
medlemsstat, hvor den dataansvarlige eller databehandleren er etableret i
overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågældende medlems-
stat. Alternativt kan en sådan sag også anlægges ved domstolen i den med-
lemsstat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, medmindre
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den dataansvarlige er en offentlig myndighed, der udøver offentligretlige
beføjelser.
Artikel 76, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den registrerede skal
have ret til at overlade retten til på den registreredes vegne at indgive en
klage, at indbringe en afgørelse fra en tilsynsmyndighed for domstolene
samt at føre en sag mod en dataansvarlig eller en databehandler til et or-
gan, en organisation eller sammenslutning, som er oprettet i henhold til
lovgivningen i den pågældende medlemsstat, og hvis formål bl.a. er at be-
skytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med be-
skyttelse af personoplysninger
De samme organisationer mv. har efter artikel 76, stk. 1a, ret til – uaf-
hængigt af en klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyn-
dighed, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden omfattet af
artikel 32, stk. 2, har fundet sted (brud på persondatasikkerheden, som al-
vorligt påvirker den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder).
Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse
og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,
alene på baggrund af organisationens vurdering af, at der har fundet et
brud på persondatasikkerheden sted.
I de tilfælde, hvor en domstol i forbindelse med en domstolsprøvelse har
rimelige grunde til at tro, at en sag vedrørende den samme behandling fin-
der sted ved en domstol i en anden medlemsstat, skal den efter artikel 76a,
stk. 1, kontakte domstolen i den anden medlemsstat for at få dette bekræf-
tet. Såfremt en mulig overtrædelse af de samme rettigheder i forbindelse
med den samme behandling allerede bliver prøvet for en domstol i en an-
den medlemsstat, kan en domstol suspendere sin behandling af sagen, så-
fremt sagen i den anden medlemsstat har de samme parter (artikel 76a, stk.
2).
Forslaget indeholder i artikel 77, stk. 1, en bestemmelse om, at enhver,
som har lidt skade som følge af, at en behandling, der ikke er i overens-
stemmelse med forordningen, har ret til erstatning for den forvoldte skade
fra den dataansvarlige eller databehandleren. Ifølge artikel 77, stk. 2, skal
dataansvarlige og databehandlere være solidarisk ansvarlige for hele ska-
desbeløbet. Efter artikel 77, stk. 3, kan en dataansvarlig eller databehandler
fritages helt eller delvist for erstatningsansvar, hvis den dataansvarlig eller
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
databehandleren kan bevise, at de ikke er skyld i den begivenhed, som har
medført skaden.
Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII udførlige regler om,
at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende administra-
tive bøder.
Det følger af artikel 79, stk. 1, at enhver kompetent tilsynsmyndighed skal
være bemyndiget til at udstede administrative bøder for overtrædelse af
forordningen. De administrative bøder skal – afhængig af de konkrete om-
stændigheder – udstedes i tillæg til eller i stedet for en foranstaltning, som
er nævnt i artikel 53.
Ifølge artikel 79, stk. 2, skal den administrative bøde i hvert enkelt tilfælde
være effektiv, proportional og afskrækkende. Derudover indeholder artikel
79, stk. 2a, en omfangsrig liste – der dog ikke er udtømmende – over hen-
syn, som en tilsynsmyndighed skal inddrage i forbindelse med fastlæggel-
se af, om der skal pålægges en bøde og i givet fald, hvor stor denne bøde
skal være. Tilsynsmyndigheden skal inddrage overtrædelses karakter,
grovhed og varighed under hensyntagen til behandlingens karakter, om-
fang og formål (litra a), overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karak-
ter (litra b), antallet af registrerede, som er berørt af overtrædelsen og gra-
den af den skade de har lidt (litra c), hvilke foranstaltninger den dataan-
svarlige eller databehandleren har taget for at afhjælpe den skade, som den
registrerede har lidt (litra d), graden af den dataansvarliges og databehand-
lerens ansvar under hensyntagen til tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger, som er gennemført, jf. artikel 23 og 30 (om behandlingssikkerhed)
(litra e) og om den dataansvarlige eller databehandleren tidligere har over-
trådt forordningen (litra f). Herudover skal det inddrages, om der direkte
eller indirekte er opnået økonomiske fordele på grund af overtrædelsen, el-
ler om økonomiske tab er blevet forhindret (litra g), måden overtrædelsen
kom til tilsynsmyndigheds kendskab, herunder især om – og i hvilket om-
fang – den dataansvarlige eller databehandleren har anmeldt bruddet (litra
h), overholdelse af foranstaltninger, som er nævnt i artikel 53, stk. 1, litra b
og c og stk. 1b, litra a, d, e og f (om tilsynsmyndighed beføjelser, herunder
muligheden for at give påbud og forbud) (litra i) og overholdelse af god-
kendte adfærdskodekser, jf. artikel 38, eller certificeringsmærkninger, jf.
artikel 39 (litra i). Tilsynsmyndigheden skal herudover inddrage alle andre
skærpende eller formildende forhold i den konkrete sag (litra m).
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger af artikel 79, stk. 2b, at såfremt tilsynsmyndigheden ved overve-
jelse af disse hensyn kommer frem til, at overtrædelsen er af mindre alvor-
lig karakter, kan den vælge at give en reprimande, jf. artikel 53, stk. 1b, lit-
ra b.
Enhver medlemsstat kan efter artikel 79, stk. 3b, fastsætte regler om, hvor-
vidt offentlige myndigheder kan idømmes administrative bøder, og i hvil-
ket omfang dette i givet fald kan ske.
Tilsynsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at udstede administrative
bøder efter artikel 79, skal efter artikel 79, stk. 4, være underlagt passende
proceduremæssige garantier i overensstemmelse med EU-lovgivning og
medlemsstatslovgivning, herunder effektiv klageadgang og en retfærdig
rettergang.
Ifølge artikel 79a skal administrative bøder pålægges ud fra en niveau-
mæssig graduering fastsat efter karakteren af de overtrædelser, der er be-
gået. Det er i artikel 79a udtømmende opregnet de bestemmelser, hvor en
overtrædelse kan medføre en administrativ bøde.
Der er lagt op til, at der på hvert niveau skal henvises til et maksimumbe-
løb, og at der for så vidt angår koncerner skal henvises til en procentsats af
virksomhedens totale årlige globale omsætning baseret på det forudgående
regnskabsår, jf. artikel 79a, stk. 1, 2 og 3. Der er på nuværende tidspunkt
ikke taget stilling til, hvor høje disse beløb eller procentsatser skal være.
Første niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden kan
pålægge en bøde i de tilfælde, hvor den dataansvarlige forsætligt eller
uagtsomt ikke besvarer en henvendelse fra en registreret inden for den
frist, som fremgår af artikel 12, stk. 2 (litra a) eller i strid med artikel 12,
stk. 4, opkræver et gebyr for meddelelse af information til den registrerede
(litra b). I Kommissionens forslag var foreslået, at bøderne i det første ni-
veau skulle udgøre op til 250.000 euro, eller, hvis der drejede sig om en
virksomhed op til 0,5 % af dens årlige globale omsætning.
Andet niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan
pålægge den dataansvarlige eller databehandleren en bøde i de tilfælde,
hvor den dataansvarlige eller databehandleren forsætligt eller uagtsomt
undlader at meddele den registrerede oplysninger – eller meddeler ufuld-
stændige oplysninger – eller ikke meddeler oplysninger rettidigt eller i en
tilstrækkelig gennemsigtig form for den registrerede, jf. artikel 12, stk. 3,
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
artikel 14 og artikel 14a (litra a), hvis den dataansvarlige eller databehand-
leren ikke giver den registrerede adgang til indsigt, jf. artikel 15, ikke be-
rigtiger oplysninger, jf. artikel 16, eller ikke overholder kravene i artikel
17, 17a, 17b, 18 og 19 (litra b), hvis de dataansvarlige ikke – eller ikke i
tilstrækkelig grad – fordeler ansvaret i overensstemmelse med artikel 24
(litra e), eller den dataansvarlige eller databehandleren ikke opfylder kra-
vene om opbevaring af dokumentation, jf. artikel 28 og artikel 31, stk. 4
(litra f). I Kommissionens forslag var det foreslået, at bøderne i det andet
niveau skulle udgøre op til 500.000 euro, eller hvis det drejede sig om en
virksomhed op til 1 % af dens årlige globale omsætning.
Det tredje niveau indebærer efter artikel 79a, stk. 3, at tilsynsmyndigheden
kan pålægge den dataansvarlige eller databehandleren en bøde i de tilfæl-
de, hvor den dataansvarlige eller databehandleren forsætligt eller uagtsomt
behandler personoplysninger uden at have et lovligt behandlingsgrundlag
eller ikke overholder betingelserne om samtykke i artikel 6, 7, 8 og 9 (litra
a), ikke overholder betingelserne i forhold til profilering i artikel 20 (litra
d), ikke gennemfører tilstrækkelige foranstaltninger eller ikke er i stand til
at demonstrere overholdelse af artikel 22 og 30 (litra e), ikke udpeger en
repræsentant, jf. artikel 25 (litra f) eller behandler eller giver instrukser om
behandling i strid med artikel 26 (litra g). Dertil kan tilsynsmyndigheden
pålægge en bøde, hvis den dataansvarlige eller databehandleren forsætligt
eller uagtsomt ikke meddeler et brud på datasikkerheden til tilsynsmyn-
digheden, eller hvis de pågældende ikke rettidigt eller fuldstændigt anmel-
der et brud til tilsynsmyndigheden eller underretter den registrerede i over-
ensstemmelse med artikel 31 og 32 (litra h), eller hvis den dataansvarlige
eller databehandleren ikke udarbejder en konsekvensanalyse, når dette er
påkrævet, jf. artikel 33, eller behandler oplysninger uden forudgående hø-
ring af tilsynsmyndigheden i strid med artikel 34, stk. 1 (litra i). Desuden
kan den dataansvarlige eller databehandleren pålægges en bøde, hvis den
pågældende forsætligt eller uagtsomt misbruger en databeskyttelsesmærk-
ning, jf. artikel 39, eller ikke opfylder betingelserne og procedurerne, der
er fastsat i artikel 38a og 39a (litra k). Endelig kan den dataansvarlige eller
databehandleren pålægges en bøde, såfremt den pågældende forsætligt el-
ler uagtsomt overfører oplysninger til et tredjeland i strid med reglerne i
artikel 40 til 44 (litra l), eller hvis den pågældende ikke overholder et på-
bud, et midlertidigt eller definitivt forbud om behandling eller en suspen-
dering af en videregivelse, som er givet efter artikel 53, stk. 1, eller ikke
giver tilsynsmyndigheden adgang til lokaler mv. i strid med artikel 53, stk.
1b (litra m). I Kommissionens forslag var det foreslået, at bøderne i det
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tredje og sidste niveau skulle udgøre op til 1.000.000 euro, eller, hvis det
drejede sig om en virksomhed op til 2 % af dens årlige globale omsætning.
Det følger af artikel 79a, stk. 3a, at i tilfælde, hvor en dataansvarlig eller
databehandler, som forsætligt eller uagtsomt overtræder flere bestemmel-
ser, som er angivet i artikel 79a, stk. 1, 2 og 3, skal den samlede bøde ikke
overskride det beløb, som er fastsat for den groveste overtrædelse. Endvi-
dere følger det af artikel 79a, stk. 3a, at den administrative bøde skal være
højere end den økonomiske fordel, som er opnået ved overtrædelsen af
reglerne. Såfremt det maksimum, som er angivet i forordningen, ikke er
tilstrækkeligt til at fratage den økonomiske fordel, som er opnået, skal til-
synsmyndigheden have mulighed for at udstede en bøde, der er højere end
det angivne maksimum.
Medlemsstater skal efter artikel 79b, stk. 1, i den nationale lovgivning fast-
lægge regler om straffe for overtrædelse af bestemmelser i forordningen,
som ikke kan medføre en administrativ bøde, ligesom det skal sikres at
disse gennemføres. Disse straffe skal være effektive, proportionale og af-
skrækkende.
2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer
(forordningens kapitel IX)
Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-
lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for
historiske, statistiske eller forskningsformål.
I artikel 80,
stk. 1,
fastslås, at medlemsstatslovgivning skal forene retten til
databeskyttelse, som følger af denne forordning, med retten til ytringsfri-
hed
og information,
herunder behandlingen af personoplysninger til jour-
nalistiske formål, kunstneriske formål og litterær virksomhed.
Det følger dernæst af artikel 80, stk. 2, at medlemsstaterne for de formål,
som følger af stk. 1, kan fastsætte fritagelser og undtagelser i forhold til
bestemmelserne i forordningens kapitel II (principper), kapitel III (den re-
gistreredes rettigheder), kapitel IV (den dataansvarlige og databehandle-
ren), kapitel V (overførsel af personoplysninger til tredjeland og internati-
onale organisationer), kapitel VII (samarbejde og sammenhæng), såfremt
det er nødvendigt for at kunne forene retten til beskyttelse er personoplys-
ninger med retten til ytringsfrihed og information.
62
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger
af artikel 80a, at personoplysninger i officielle dokumenter, som
en offentlig myndighed eller offentligt organ har i sin besiddelse, kan vide-
regives i overensstemmelse med EU-lovgivning eller medlemsstatslovgiv-
ning, som myndigheden eller organet er underlagt, for at forene retten til
offentlig adgang til disse dokumenter med retten til beskyttelse af person-
oplysninger, som følger af forordningen.
Det følger af den tilhørende præ-
ambelbetragtning 18, at offentlige myndigheder eller organer i denne
sammenhæng skal omfatte samtlige organer, som er underlagt nationale
regler om aktindsigt.
Efter artikel 80b
kan medlemsstaterne
bestemme på hvilke betingelser et
nationalt identifikationsnummer eller andre almene midler til identifikation
kan gøres til genstand for behandling.
Nationale identifikationsnumre eller
andre almene midler til identifikation skal kun anvendes under de fornød-
ne garantier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
I medfør af artikel 82. stk. 1, kan medlemsstaterne specificere anvendelsen
af reglerne i forordningen for at sikre beskyttelse af rettigheder og friheds-
rettigheder i forbindelse med behandlingen af arbejdstageres personop-
lysninger i ansættelsesforhold, særligt i forbindelse med ansættelse, ansæt-
telseskontrakter, herunder godtgørelse for forpligtelser fastsat ved lov el-
ler kollektive overenskomster, arbejdets ledelse, planlægning og tilrette-
læggelse, lighed og mangfoldighed på arbejdspladsen, sundhed og sikker-
hed på arbejdet, beskyttelsen af de ansattes og kunders ejendom. Derud-
over kan specificering ske i forbindelse med individuel og kollektiv udøvel-
se og brug af rettigheder og fordele i forbindelse med ansættelse og i for-
bindelse med ophør af ansættelsesforhold.
Det følger herefter af artikel 82, stk. 2, at hver medlemsstat skal meddele
Kommissionen de bestemmelser som vedtages i henhold til stk. 1., senest
den dato, der er fastsat i artikel 91, stk. 2, og straks underrette om eventu-
elle senere ændringer af disse.
Kapitel IX indeholder endvidere bestemmelser om behandling af person-
oplysninger
til arkivformål samt til
historiske, statistiske og videnskabelige
formål.
Det følger af artikel 83, stk. 1, at såfremt personoplysninger behandles
med henblik på arkivformål samt historiske, statistiske og videnskabelige
formål, kan EU- eller medlemsstaternes lovgivning, som sikrer fornødne
sikkerhedsforanstaltninger for den registreredes rettigheder og frihedsret-
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tigheder, fastsætte undtagelser fra bestemmelserne i artikel 14a, stk. 1 og
2, samt artikel 15, 16, 17, 17a, 18 og 19, for så vidt disse undtagelser er
nødvendige for opfyldelsen af et specifikt formål.
Det følger dernæst af artikel 83, stk. 2, at de fornødne sikkerhedsforan-
staltninger, som er nævnt i stk. 1, skal sikre, at teknologiske og/eller orga-
nisatoriske beskyttelsesforanstaltninger i medfør af forordningens kapitel
IV er anvendt i forhold til personoplysningerne. Disse foranstaltninger
skal især gøre de pågældende oplysninger uforståelige for alle andre per-
soner, end dem, der har autoriseret adgang til oplysningerne, medmindre
disse foranstaltninger umuliggør opnåelse af det formål, der er med be-
handlingen af personoplysningerne, og et sådant formål ikke kan opfyldes
på anden måde.
Det følger af artikel 84, stk. 1, at medlemsstaterne kan vedtage specifikke
regler om tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser i henhold til ar-
tikel 53, stk. 1, litra da og db, i forhold til dataansvarlige og databehand-
lere, der i henhold til national lovgivning eller regler fastlagt af nationale
kompetente organer, er underlagt faglig eller anden tilsvarende tavsheds-
pligt eller underlagt et kodeks om faglig etik, som efterses og håndhæves
af faglige organer, for så vidt dette er nødvendigt og proportionalt med
henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysninger med tavs-
hedspligt. Disse regler gælder kun for personoplysninger, som den data-
ansvarlige eller databehandleren har modtaget eller indhentet under en
aktivitet, der er underlagt denne tavshedspligt.
Det følger dernæst af artikel 84, stk. 2, at hver medlemsstat skal meddele
Kommissionen om de regler, den vedtager i henhold til stk. 1 senest den
dato, der er fastsat i artikel 91, stk. 2, samt underrette Kommissionen
straks om eventuelle senere ændringer af disse.
2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-
ningens kapitel X)
Artikel 86 indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvor-
ved Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,
og en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at der blandt medlemsstaterne er enighed
om, at antallet af muligheder for Kommissionen til at udstede delegerede
retsakter skal reduceres betragteligt. Der er på nuværende tidspunkt ikke
64
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opnået endelig enighed om, hvilke af disse muligheder der skal slettes. Det
bemærkes dog, at en række af hjemmelsbestemmelserne allerede er udgået
af forslaget.
Artikel 87 indeholder bestemmelser om den udvalgsprocedure, der skal
finde anvendelse i forbindelse med Kommissionens vedtagelse af gennem-
førelsesretsakter. Der henvises i den forbindelse til forordning 182/2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
2.12. Afsluttende bestemmelser (forordningens kapitel XI)
Forslagets artikel 88 indeholder en række afsluttende bestemmelser, hvor
der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv
95/46/EF.
Derudover fremgår det af artikel 89, at forordningen ikke indfører yderli-
gere forpligtelser for fysiske eller juridiske personer, for så vidt angår be-
handling af personoplysninger i forbindelse med levering af offentligt til-
gængelige elektroniske kommunikationstjenester i offentlige kommunika-
tionsnet i Unionen, i forhold, hvor de er underlagt specifikke forpligtelser
med samme mål som fastsat i direktiv 2002/58/EF (e-privacy direktivet).
Efter artikel 90 skal Kommissionen med jævne mellemrum evaluere for-
ordningen. Senest 4 år efter ikrafttræden skal Kommissionen indgive den
første evaluering til EU-parlamentet og Rådet.
Endelig følger det af forslagets artikel 91, at det træder i kraft på tyvende-
dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, og at det
finder anvendelse 2 år fra denne dato. Forordningen vil være bindende i al-
le enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Henset til, at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en
række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i
dette afsnit.
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.2. Persondataloven
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-
handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private
sektor.
Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af
personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-
der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler
om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-
lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).
Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de
personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes
ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-
lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol
med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-
digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om
pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte
typer behandling af personoplysninger.
Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.
3.3. Forvaltningsloven
I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-
ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-
valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-
digheder.
Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-
3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-
lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-
ningsmyndighed.
66
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.4. Sundhedslovgivningen
Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre
reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-
ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,
samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre
de gældende regler på sundhedsområdet.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli
2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-
ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-
hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-
ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-
lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-
se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.
Endvidere må forordningsforslagets artikel 83c om behandling af person-
oplysninger til videnskabelige formål forventes at have betydning for
forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område.
3.5. Andre love mv.
En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling
af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af
personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-
ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-
sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-
der.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,
samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-
lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har
til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-
rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den
regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-
sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,
der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne
vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den
endelige forordning.
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes, at forordningsforslaget indeholder en række bestemmelser,
hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse til – in-
den for rammerne af forordningen – at fastsætte nærmere regler om be-
handling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor. Række-
vidden af disse bestemmelser, og dermed rammerne for den nationale lov-
givning på disse områder, er endnu ikke afklaret.
Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve
eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.
Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i
al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som
nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,
rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger
af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at
finde i forordningen.
Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-
res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-
hed.
Herudover bemærkes det, at det følger af forslagets artikel 79, at tilsyns-
myndigheder skal kunne udstede administrative bøder. Datatilsynet har ik-
ke en sådan adgang efter gældende ret, og det vil således i givet fald kræve
en lovændring, hvis der skal etableres en sådan adgang i overensstemmelse
med forslaget.
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.
Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og
direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-
ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-
ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-
geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre.
Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser
som administrative byrder for danske virksomheder.
68
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-
telseskrav. Lettelserne vurderes især at vedrøre virksomheder, der opere-
rer i flere EU-lande.
Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som
følge af bl.a. bestemmelserne om opbevaring af optegnelser for databe-
handling, jf. artikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende data-
beskyttelse, inden der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. arti-
kel 33.
De forventede administrative konsekvenser ved forslaget overvejes løben-
de i forbindelse med forhandlingerne af forordningsforslaget med henblik
på dels at kvantificere konsekvenserne for danske virksomheder, dels at
komme med anbefalinger til, hvordan de administrative byrder i forslaget
kan reduceres.
5.
Høring
Forslaget har været i høring hos nedenstående myndigheder og organisati-
oner mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012. Det bemærkes, at det såle-
des er Kommissionens oprindelige forslag, der har været i høring.
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-
det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-
ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-
og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-
somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-
gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,
Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-
derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-
fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-
oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De
Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,
De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Vi-
denskabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nord-
jylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske
Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-
ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-
eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-
le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-
bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-
visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-
deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-
dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København
(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-
foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,
ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-
nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-
sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-
eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-
hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,
Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-
gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,
Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-
rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen
Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University
College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske
Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-
foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-
strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,
University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,
70
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0071.png
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-
relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-
net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-
sen.
Høringssvar
5.1. Generelle bemærkninger
Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,
Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den
Videnskabsetiske Komité
og
Dansk Rejsebureau Forening
har ingen
bemærkninger til forslaget.
5.1.1. Valg af retsakt
Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, Nets
og
DI
og
DI ITEK
finder, at der er behov for øget
harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat
et forordningsforslag frem for et direktivforslag.
Danske Regioner, Finansrådet
og
Tandlægeforeningen
finder, at det er
hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i
EU.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at en forordning til regulering af
området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen
ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-
sesniveau.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
kan ikke støtte, at reguleringen af dele
af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-
tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, at
der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, men
på et lavere niveau.
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0072.png
LO
finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-
delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige
særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.
FTF
og
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
har ligeledes be-
tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved
en forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 i
Traktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.
Generelt finder
Datatilsynet,
at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre
en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27
EU-lande ved en generel forordning.
Danske Medier
er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et
direktiv.
KL
har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-
fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten
af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-
handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-
heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtages
herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggende
forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.
Danske Regioner
finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-
somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages
en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der
er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den
offentlige sektor.
5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
er skeptiske over for, at Kommis-
sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-
dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for
at udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en
risiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil
forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-
dende nationale normer og traditioner.
72
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kræftens Bekæmpelse
er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-
ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-
hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed
for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-
uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-
ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-
ske folkesundhed.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at delegationen til Kommissio-
nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst
bør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol har fastlagt.
Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører
ifølge
KL,
at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-
ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-
ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-
rådet.
DA
kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede
retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-
sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.
Finansrådet
finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-
akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.
Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse
af regelsættet, er
Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske
Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK
og
Lægemiddel Industri Foreningen
af den opfattelse, at det er afgørende,
at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-
legeret retsakter.
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
finder end-
videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør
overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-
ningens indhold.
Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI
og
DI ITEK
har an-
ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede
retsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-
hed.
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0074.png
Datatilsynet
peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-
tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig
væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale
kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-
dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-
tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-
onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter
på områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Forsikring & Pension
finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-
kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering
og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, at
der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen
af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-
ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.
Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter
forventer
Danske Regioner,
at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-
ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man
kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-
tilstande.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
opfor-
drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-
ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-
vendigt.
5.1.3. Administrative byrder
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
peger på, at
forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-
der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde
er forholdsmæssige.
Danske Medier
peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede
og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-
krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-
lingspolitik er klare eksempler herpå.
74
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0075.png
Danske Regioner
er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-
føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i
forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-
durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser
og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-
arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt
administrativt og organisatorisk merarbejde.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
er bekymrede for, om forsla-
get er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative
byrder ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.
Finansrådet
og
KL
finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og
administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale
med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-
ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
har anført, at det bør overvejes, om
det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste
virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.
Rigsarkivet
finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-
ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-
ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og
autenticitet.
5.2. Forslagets enkelte elementer
5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser
5.2.1.1. Anvendelsesområde
Institut for Menneskerettigheder
har bl.a. anført, at begrebet national
sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-
reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikke
gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.
Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI
og
DI ITEK
finder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-
institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rigsadvokaten
er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,
som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen
af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område
er omfattet af forordningen.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at artikel 3, hvorefter for-
ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den dataansvarlige ikke er
etableret i EU, er meget bred.
Datatilsynet
og
Danske Medier
har anført, at der er behov for, at forord-
ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves over
for virksomheder i tredjelande.
5.2.1.2. Definitioner
DI, DI ITEK
og
IT-Branchen
finder, at definitionen i forslagets artikel 4,
nr. 1, er for bred.
Institut for Menneskerettigheder
og
KL
finder, at sammenhængen mel-
lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.
Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-
lighedens interesse” bør afklares nærmere.
DA
ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,
dækker over.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
har anført, at definitionen af et re-
gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-
sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.
Foreningen for Dansk Internet Handel
finder, at det er et grundlæggen-
de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel
4, nr. 8.
Danske Medier
og
Forsikring & Pension
er enige og finder lige-
ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.
Forbrugerombudsmanden
finder, at det bør præciseres, at et samtykke
skal være særskilt for at være frivilligt.
Datatilsynet
er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-
triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.
76
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0077.png
Lægemiddel Industri Foreningen
har anført, at den foreslåede definition
af genetiske data er for bred.
KL
finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig
sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-
finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.
5.2.2. Kapitel 2: Principper
5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling
Institut for Menneskerettigheder
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det
vigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-
neres.
Experian
har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-
lysningsbureauers virke.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder,
at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-
entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.
DI
og
DI ITEK
finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,
sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-
tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som
er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.
Datatilsynet
finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,
at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-
tikel 6, stk. 1, litra f.
Anti Doping Danmark
gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-
res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-
kel 6, stk. 1, litra c.
Danmarks Idrætsforbund
gør ligeledes opmærksom
på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til
at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-
talovens § 6, stk. 1, nr. 7.
77
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2.2.2. Betingelser for samtykke
Instituttet for Menneskerettigheder
finder, at der bør fokuseres på, om
samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-
seres nærmere.
Danske Regioner
har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og
brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-
videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,
forudsætter lovændringer på en række områder.
Danske Medier
finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-
tivt, ligesom
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
er efterladt med
det indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke
mindre fleksible.
Forsikring & Pension
finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-
lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,
og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.
Kræftens Bekæmpelse
understreger, at det er yderst centralt, at register-
forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.
Det Nationale
Forskningscenter for Velfærd
lægger i den forbindelse til grund, at arti-
kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske
uden samtykke fra de registrerede personer.
RettighedsAlliancen
peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt
samtykke vil medføre mere bureaukrati for dataansvarlige og databehand-
lere.
Dansk Sygeplejeråd
finder det positivt, at der indføres skærpede krav til
samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke
konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt
anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i
ansættelsesforhold i så fald kan ske.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
mener det
bør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,
hvis et samtykke tilbagetrækkes.
78
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anti Doping Danmark
og
Danmarks Idrætsforbund
gør opmærksom
på, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden
begrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.
Forbrugerrådet
støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-
se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-
tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte
enhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-
somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.
Dansk Erhverv
er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-
delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med
indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-
ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.
Finansrådet
og
Nets
finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.
Datatilsynet
gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-
taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af
bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.
DI
og
DI ITEK
foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være
mellem den registrerede og den dataansvarlige, og betragtning 34 i præ-
amblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig fortolk-
ningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.
ATP
ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og
lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-
ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltning
med henblik på at få udbetalt en ydelse.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
mener, at det er problematisk,
at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller
ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.
KL
finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-
bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den
ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed
og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger
på grundlag af samtykke fra borgeren.
79
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DA
er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør
undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse
på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at
fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-
tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-
flydelse på arbejdsevnen og trivslen.
FA
er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for
i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,
hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-
elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med et
ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og
indhentelse af straffeattester.
Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-
handlingsgrundlag finder
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
vil med-
føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en
indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at
undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for
forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-
anstaltninger.
5.2.2.3. Børn
Advokatrådet, Advokatsamfundet
og
Prosa
er overordnet set positiv
over for styrkelsen af børns retsstilling.
Børnerådet
finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns
rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet
beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.
Institut for Menneskerettigheder
peger på, at et barns modenhed er indi-
viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13
år.
5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
fortolker artikel 9 således,
at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-
denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.
80
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0081.png
DI
og
DI ITEK
finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-
talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-
enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med
lov i artikel 9, stk. 1, litra b.
DA
mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal
sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-
forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger
kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.
Dansk Sygeplejeråd
finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,
stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at
de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-
følsomme oplysninger efter artikel 6.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at også oplysninger om væ-
sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel
9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private
forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.
5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder
5.2.3.1. Information til den registrerede
Danmarks Statistik
finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,
stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er
indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.
ATP
gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil
medføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-
strative omkostninger.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at forslagets artikel 14, stk. 5,
litra b, bør præciseres nærmere.
5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
finder, at bestemmelsen i arti-
kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør
suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.
Finansrådet
finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.
81
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kræftens Bekæmpelse
finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,
hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-
kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-
rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-
gen.
Danmarks Statistik
peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse
til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-
sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.
5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning
Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet
og
Advokat-
samfundet
bifalder bestemmelsen.
Lægeforeningen
finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-
bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive
glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og
3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-
ceres over for hensynene til ytringsfriheden.
Statsbiblioteket
peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er
forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.
Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af
den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-
ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-
ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.
Det Frie Forskningsråd
finder principielt, at oplysninger, som ikke kan
henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-
ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.
Dansk Erhverv
og
Foreningen for Dansk Internet Handel
finder, at ar-
tikel 17 giver anledning til uklarheder.
82
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Finansrådet
finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den da-
taansvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at op-
bevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplysnin-
ger.
Det er
Datatilsynets
opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-
lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.
ATP
og
Nets
finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår en
ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-
nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som finder
sted med jævne mellemrum.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
har anført, at
det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den
dataansvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.
Danske Medier
mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den
enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at
identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-
gældende har afgivet om sig selv.
KL
finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger
som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.
Experian
har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-
hold til kreditinformationsvirksomhed.
DI
og
DI ITEK
foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-
lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-
miserede data eller data på backup ikke omfattes.
Microsoft
finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den
måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen
ikke forpligter den dataansvarlige til at foretage noget, der er umuligt.
5.2.3.4. Ret til dataportabilitet
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse,
Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.
83
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dansk Erhverv
og
Nets
finder, at det er uklart, om den registrerede har
ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-
hed har tilført oplysningerne.
IT-Branchen
finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og
gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-
re.
Landbrug og Fødevarer
og
ATP
er bekymrede for, at artikel 18 kan bli-
ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i
den endelige forordning.
Forsikring & Pension
gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre
visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør
tage højde herfor.
Experian
finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-
hold til kreditinformationsvirksomhed.
Microsoft
støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over
egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-
religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system
ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.
5.2.3.5. Profilering
Forbrugerrådet
støtter forslaget om forbud mod profilering.
Institut for Menneskerettigheder
og
Mastercard
finder, at det bør præ-
ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.
KL
og
ATP
finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den
offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af
personer som led i myndighedsudøvelse.
Danske Medier, DI
og
DI ITEK
finder, at anvendelsesområdet for artikel
20 er uklart.
Forsikring & Pension
peger på, at det er nødvendigt at profilere for at
kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen
ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.
84
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0085.png
Experian
har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-
anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.
Microsoft
mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver
brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.
5.2.4. Kapitel 4: Dataansvarlig og databehandler
5.2.4.1. Dokumentation
KL
anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-
kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke
skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner
undtages fra kravet om dokumentation.
Dansk Erhverv
har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er
vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-
fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og
økonomisk byrde.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk
Sygeplejeråd, Nets, DA
og
Landbrug og Fødevarer
finder, at forpligtel-
sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et
stort ressourceforbrug.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
mener, at det er af væsent-
lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst
niveau.
Danmarks Idrætsforbund
finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen
knytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-
de.
5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden
Datatilsynet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet, Realkreditrådet,
Realkreditforeningen, Finansrådet, Microsoft
og
Dansk Reklame- og
Relationsbureauers Brancheforening
finder, at anmeldelse af brud til til-
synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af
disse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold
til forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-
sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.
85
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
KL, DI
og
DI ITEK
er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er
urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-
hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen
udgår.
Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-
brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen
og
Landbrug og
Fødevarer
finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-
mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det er uklart, hvad der
skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-
re i artikel 31.
Lægemiddel Industri Foreningen
finder, at kravet i artikel 31 ikke bør
gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,
medmindre nøglen brydes samtidigt.
5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring
Advokatrådet, Advokatsamfundet
og
Datatilsynet
er positive over for
artikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en
generel godkendelses- og anmeldelsesordning.
Prosa, DI
og
DI ITEK
støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.
Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor
behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.
KL, Kræftens Bekæmpelse
og
Lægemiddel Industri Foreningen
finder,
at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ
byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at undtagelsen i artikel 33, stk.
5, om offentlige myndigheder bør slettes.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen, DA
og
Mastercard
har an-
ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-
tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.
DA
og
Danmarks Idrætsforbund
finder det vigtigt, at undtagelserne i
persondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.
86
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig
DA
finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-
svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske
arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at
den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.
KL
kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder
i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af
den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.
FA
finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-
skedige den databeskyttelsesansvarlige.
Danske Regioner
mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-
ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-
fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.
Realkreditrådet, Realkreditforeningen
og
Finansrådet
har anført, at det
er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere
analyse af de administrative omkostninger herved.
Finansrådet
og
Land-
brug og Fødevarer
finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større
virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.
DI
og
DI ITEK
er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-
punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges
at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.
Institut for Menneskerettigheder
og
LO
finder det uhensigtsmæssigt, at
det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af
ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.
Datatilsynet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
ser positivt på den
foreslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,
Norge og Sverige.
Dansk Sygeplejeråd, Prosa
og
FTF
er ligeledes posi-
tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder det
imidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-
telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke
strafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.
Dansk Erhverv
er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-
ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.
87
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0088.png
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder,
at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige
og præamblerne herom, som skal præciseres.
5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-
ternationale organisationer
Dansk Erhverv
finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på
dette område.
DI
og
DI ITEK
er endvidere positive over for de forbedrede muligheder
for at videreføre data til tredjelande.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder
instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-
ses.
Danmarks Idrætsforbund
gør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-
skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,
herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.
Anti Doping Danmark
finder det afgørende, at der etableres hjemmel til
deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for
EU.
5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder
Datatilsynet
peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der
berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i
tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-
meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som
forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-
synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-
cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og
myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager
for tilsynsmyndigheden.
88
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0089.png
5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng
Datatilsynet
har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-
mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-
så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,
at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-
ede foranstaltning.
Mastercard
støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder
at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-
somhederne.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at der skal arbejdes for, at
afgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-
synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-
krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-
stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.
5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner
5.2.8.1. Klageadgang
Datatilsynet
finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer
mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør
præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-
ves til.
DA
kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-
sesforhold.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
og
Danmarks Idrætsforbund
finder, at det er meget vidtgående, at organer,
organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af
en klage fra den registrerede.
Danske Regioner
ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer
mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.
5.2.8.2. Sanktioner
Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring
og Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,
89
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0090.png
Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-
eningen
og
Dansk Erhverv
finder det betænkeligt, at der kan pålægges
administrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-
destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder
det principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at
udstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under
domstolene.
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater
og
Institut for
Menneskerettigheder
finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-
serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-
vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-
lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for
den enkelte person.
Region Sjælland
finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke
ved pålæggelse af store bøder.
Danmarks Idrætsforbund
finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-
net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-
den.
5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-
tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)
Danske Regioner
er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden
for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,
om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle
samtykke.
Lægemiddel Industri Foreningen
er tilfreds med, at forslaget anerken-
der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige
data til medicinsk forskning.
Kræftens Bekæmpelse
og
Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-
skaber
er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-
de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vil
begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er
90
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikres
rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføres
fremover.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet
og
Det Frie Forskningsråd
finder det afgørende, at der fortsat er mulig-
hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-
tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende
regulering i persondataloven.
Medico Instustrien
finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers
oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for at
forske og udvikle nye, innovative produkter.
Statsbiblioteket
anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-
digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for
vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-
synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-
telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-
me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-
regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-
sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-
oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-
skellige standarder.
Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives
stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-
ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-
tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-
res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet
anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-
egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-
siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.
Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en
harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling
91
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-
ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-
ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig
ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.
Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-
re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på
grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende
for en eller flere medlemsstater.
Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-niveau.
Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende
ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af
medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-
heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-
grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-
skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-
veksling af personoplysninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Generel dansk holdning
Fra dansk side finder man, at der er anledning til at modernisere de gæl-
dende EU-regler om persondatabeskyttelse, som går tilbage til 1995.
Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende.
Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets
forventede indvirkning på den offentlige og private sektor, at der bør fore-
tages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af forordning er
især byrdefuldt i forhold til den offentlige sektor. Regeringen finder derfor,
at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om reguleringen
af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direktiv.
92
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Valget af retsakt har sammenhæng med spørgsmålet om fleksibilitet for
medlemslandene i forhold til at kunne fastsætte nationale regler om be-
handling af personoplysninger på særområder. I dansk lovgivning er der
således fastsat en række særregler, som fraviger/præciserer/specificerer
den generelle regulering, som følger af persondataloven (som gennemfører
det nugældende EU-direktiv). Regeringen finder, at det må sikres, at et
kommende EU-instrument fortsat åbner mulighed for at have sådanne sær-
regler.
På rådsmødet i december er det forventningen, at formandskabet vil lægge
op til enighed om dele af forslaget, som vedrører spørgsmålet om med-
lemsstaternes fleksibilitet, dvs. medlemsstaternes mulighed for at opret-
holde og vedtage national lovgivning om persondatabeskyttelse, som skal
kunne gælde ved siden af den generelle forordning om persondatabeskyt-
telse.
Fra regeringens side finder man Kommissionens oprindelige forslag inde-
holdt en række bestemmelser, som ville medføre, at de administrative om-
kostninger for myndigheder og virksomheder blev øget, uden at dette med-
førte, at den registrerede blev sikret en bedre retsstilling. Regeringens vur-
dering har derfor været, at Kommissionens forslag ikke skabte den rette
balance mellem merværdi og omkostninger, herunder i form af administra-
tive konsekvenser.
Regeringen har indtaget den holdning, at det er væsentligt, at de enkelte
bestemmelser overvejes nøje med henblik på at sikre, at de administrative
omkostninger reduceres. Regeringen har i den forbindelse deltaget aktivt i
arbejdet med at indarbejde en såkaldt risikobaserede tilgang i forordnin-
gen, herunder især i kapitel 4 om den dataansvarlige og databehandleren.
Regeringen finder, at man med denne tilgang har fundet en bedre balance
mellem merværdi og omkostninger.
Herudover finder regeringen, at Kommissionens oprindelige forslag inde-
holder for mange muligheder for, at Kommissionen kan udstede delegere-
de retsakter. Dette medfører, at forordningens i forvejen meget brede og
detaljerede regulering bliver endnu mere vidtfavnende med den konse-
kvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og svært gennemskue-
lig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delegerede retsakter ned-
bringes.
93
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen finder endvidere, at forslaget til et såkaldt ”one-stop-shop
princip” for tilsynsmyndigheder, hvorefter der skal være en hovedtilsyns-
myndighed ("lead authority"), som skal være enekompetent i hele EU, i en
dansk sammenhæng rejser grundlæggende og principielle spørgsmål.
Danmark vil således ikke kunne støtte en ordning, som medfører, at uden-
landske myndigheder træffer afgørelser med bindende virkning for borge-
re, virksomheder mv. i Danmark.
Endelig finder man fra dansk side, at forslaget på nuværende tidspunkt in-
deholder en række væsentlige elementer, hvis rækkevidde må søges nær-
mere afklaret under de fortsatte forhandlinger. Det drejer sig bl.a. om be-
stemmelserne om rammerne for den nationale særregulering, spørgsmålet
om det såkaldte one-stop-shop princip for tilsynsmyndigheder og bestem-
melsen om behandling af oplysninger til videnskabelige formål. Fra dansk
side finder man det afgørende, at de nationale tilsynsmyndigheder ikke
skal kunne udstede administrative bøder, som i en dansk sammenhæng li-
geledes vil rejse principielle spørgsmål.
De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige
medlemsstater.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet. Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober
2013 til enighed om et kompromisforslag.
Kompromisforslaget blev vedtaget i Europa-Parlamentets plenarforsam-
ling den 12. marts 2014.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til oriente-
ring forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 9. og 10. okto-
ber 2014.
94
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente
myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fo-
rebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser
eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af så-
danne oplysninger*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2012) 10 endelig
Resumé
Forslaget til et databeskyttelsesdirektiv for de kompetente myndigheders
behandling af personoplysninger på det strafferetlige område er omfattet
af retsforbeholdet. Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at di-
rektivforslaget udbygger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til
artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træf-
fe afgørelse om, hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lovgivning.
Ifølge direktivforslaget skal dette finde anvendelse på de kompetente myn-
digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-
byrde strafferetlige sanktioner. Det gælder også i forhold til rent nationale
forhold. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af den gælden-
de regulering, men indeholder også en række væsentlige ændringer og ny-
skabelser. Det er regeringens vurdering, at dele af forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgiv-
ningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, hvis det gennemføres i
dansk ret. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til forslaget. En række tvivlsspørgsmål om for-
slagets indhold og rækkevidde bør afklares, før der kan tages nærmere
stilling til forslaget.
1. Baggrund
Den 4. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med
titlen: ”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Euro-
pæiske Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse indeholder
hovedtemaerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kom-
missionen nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende direktivfor-
slag.
I forbindelse med fremsættelsen af det foreliggende direktivforslag afgav
Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af privat-
95
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
livets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelsesramme til
det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen beskrives de
mere konkrete overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens for-
slag. Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug
for moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så op-
lysninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har
samtidig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og mi-
nimerer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse
meget vigtigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand
til at skabe økonomisk vækst, nye job og innovation.
Herudover anfører Kommissionen bl.a., at Lissabon-traktatens artikel 16
har skabt et nyt retsgrundlag, der muliggør en moderniseret og global til-
gang til databeskyttelse og fri udveksling af personoplysninger, som også
omfatter politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager.
Kommissionen anfører endvidere, at den har afholdt flere offentlige hørin-
ger om databeskyttelse og ført en tæt dialog med de relevante interessenter
i de seneste år. På baggrund af de oplysninger, som Kommissionen har
indsamlet i den forbindelse, konkluderes det i meddelelsen, at både borge-
re og virksomheder ønsker, at der gennemføres en altomfattende reform af
EU's databeskyttelsesregler.
Kommissionen ønsker derfor at skabe ”en stærk og konsekvent retlig
ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.
styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-
livet.
Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af
– en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-
tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og
– et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse
2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
Det bemærkes, at selv om den såkaldte databeskyttelsespakke – dvs. oven-
nævnte forordnings- og direktivforslag – har været prioriteret af samtlige
96
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0097.png
formandskaber siden fremsættelsen i januar 2012, er det forordningsfor-
slaget, som har haft formandskabernes hovedfokus. Dette betyder, at direk-
tivforslaget ikke har været underlagt samme intensive behandling på ar-
bejdsgruppeniveau som forordningsforslaget.
Det italienske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 4. og 5. december 2014. Det er forvent-
ningen, at formandskabet vil give en orientering om status i forhandlin-
gerne.
Det danske retsforbehold
Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at direktivforslaget udbyg-
ger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til artikel 4 i protokol-
len om Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træffe afgørelse om,
hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lovgivning.
2. Indhold
2.1 Indledning
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fy-
siske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling
af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage el-
ler retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sank-
tioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger er fremsat efter TEUF
artikel 16, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes regler for beskyttelse af fysi-
ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der fore-
tages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet
af EU-retten.
Forslaget tager i en række henseender udgangspunkt i den regulering, der
følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF), som
navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven). Herudover tager forslaget udgangspunkt i den
regulering, der følger af Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af person-
oplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i
kriminalsager (rammeafgørelse 2008/977/RIA). Rammeafgørelsen er gen-
nemført i dansk ret ved persondatalovens § 72 a og bekendtgørelse nr.
1287 af 25. november 2010 om beskyttelse af personoplysninger i forbin-
delse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for
Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. På den baggrund vil der
97
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i det følgende hovedsageligt blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser
og ændringer, som forslaget indeholder.
Gennemgangen af forslaget nedenfor tager udgangspunkt i kompromistek-
sten, som den ser ud i Rådet pr. april 2014. Der er foretaget en række væ-
sentlige ændringer
i forhold til forslaget, som Kommissionen fremsatte,
idet det dog bemærkes, at der ikke er opnået enighed om nogen del af for-
slaget endnu.
2.2 Generelle bestemmelser (direktivforslagets kapitel I)
Forslagets kapitel I beskriver direktivets formål, ligesom det fastlægger
dets materielle anvendelsesområde og indeholder definitioner af udvalgte
begreber.
Det følger af forslagets artikel 1, at forslaget fastsætter regler om beskyt-
telse af fysiske personer i forbindelse med de kompetente offentlige myn-
digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser og sikring af
den offentlige sikkerhed på baggrund af disse formål eller fuldbyrde straf-
feretlige sanktioner. Forslaget finder anvendelse for kompetente offentlige
myndigheder samt organer, som ved lov har fået tillagt offentlige pligter
eller beføjelser som deres eneste eller overvejende opgave.
Det fremgår endvidere af forslagets artikel 1, stk. 1a, at direktivet ikke
udelukker, at medlemsstaterne fastsætter højere sikkerhedsforanstaltninger
i national lovgivning end dem, som fremgår af direktivet.
Medlemsstaterne skal ifølge forslagets artikel 1, stk. 2, sikre, at fysiske
personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til
beskyttelse af personoplysninger, beskyttes, og at udvekslingen af person-
oplysninger mellem kompetente offentlige myndigheder, og organer, som
ved lov har fået tillagt offentlige pligter eller beføjelser, som deres eneste
eller overvejende opgave, ikke indskrænkes eller forbydes af grunde, der
vedrører beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger.
Direktivet skal ifølge forslagets artikel 2 finde anvendelse på de kompeten-
te offentlige myndigheders – samt organer, som ved lov har fået tillagt of-
fentlige pligter eller beføjelser, som deres eneste eller overvejende opgave
– behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterfor-
98
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser og sikring af den of-
fentlige sikkerhed på baggrund af disse formål, eller fuldbyrde strafferetli-
ge sanktioner. Direktivet skal kun finde anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der helt eller delvis foretages elektronisk, og på anden ik-
ke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive inde-
holdt i et register.
Det bemærkes, at der er tale om en væsentlig udvidelse af anvendelsesom-
rådet i forhold til den gældende regulering på EU-niveau. Det nugældende
databeskyttelsesdirektiv finder således ikke anvendelse på aktiviteter på
det strafferetlige område, og rammeafgørelsen finder alene anvendelse på
grænseoverskridende udveksling af personoplysninger inden for det poli-
timæssige- og strafferetlige område.
Direktivet skal i henhold til artikel 2, stk. 3, ikke finde anvendelse på be-
handling af personoplysninger, som iværksættes med henblik på udøvelse
af aktiviteter, der ikke er omfattet af EU-retten. Af den tilhørende præam-
belbetragtning fremgår, at dette bl.a. vedrører national sikkerhed, som der-
for er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde. Behandlinger af
personoplysninger, som foretages af EU-institutioner, -organer, -kontorer
og –agenturer er også undtaget fra direktivets anvendelsesområde.
Artikel 3 indeholder definitioner af en række centrale begreber. Visse af
disse begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af
de gældende regler. Det kan i den forbindelse særligt fremhæves følgende:
”Begrænsning af behandling”, som betyder markering af opbevare-
de oplysninger med den hensigt at begrænse den fremtidige be-
handling af disse oplysninger (nr. 4).
”Brud på persondatasikkerheden”, som betyder brud på sikkerhe-
den, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring,
ubeføjet udbredelse af eller indsigt i personoplysninger, der er vi-
deregivet, lagret eller på anden måde behandlet (nr. 9).
”Genetiske data”, som betyder alle personoplysninger vedrørende
de genetiske karakteristika ved en person, som er arvet eller pådra-
get, og som er resultatet af en analyse af en biologisk prøve fra den
pågældende person (nr. 10).
99
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Biometriske data”, som betyder alle personoplysninger, som er re-
sultatet af en specifik teknisk behandling, som relaterer sig til en
persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika,
som muliggør eller bekræfter den unikke identifikation af denne
person, så som ansigtsbilleder eller fingeraftryk (nr. 11).
”Helbredsoplysninger”, som betyder oplysninger, der relaterer sig
til en persons fysiske eller mentale helbred, og som afslører infor-
mation om dennes helbredsmæssige status (nr. 12).
”Profilering”, som betyder enhver form for automatisk behandling
af personoplysninger, hvis formål er at skabe eller bruge en profil
ved at evaluere personlige aspekter, der relaterer sig til en fysisk
person (nr. 12a).
“Lovovertrædelse”, som betyder enhver krænkelse af lovgivning,
som er underlagt strafferetlige sanktioner i EU-retten eller
medlemsstats lovgivning (nr. 16).
2.3. Principper (direktivforslagets kapitel II)
Direktivforslagets kapitel II indeholder en række generelle behandlings-
principper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger, og derudover en række konkrete behandlingsregler.
De generelle behandlingsprincipper i forslaget svarer i vidt omfang til de
regler, som er fastsat i det gældende databeskyttelsesdirektiv fra 1995. Det
fremgår af forslagets artikel 4, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at per-
sonoplysninger behandles lovligt og rimeligt (litra a), og at de indsamles til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke senere gøres til gen-
stand for behandling, som er uforenelig med disse formål (det såkaldte fi-
nalité-princip, jf. litra b). Det fremgår endvidere, at personoplysningerne
skal være tilstrækkelige og relevante, og at de ikke må omfatte mere end
det, der kræves for at opfylde det formål, hvortil de behandles (litra c), og
at oplysningerne skal være korrekte og – om nødvendigt – ajourførte (litra
d). Personoplysninger skal endvidere opbevares på en sådan måde, at det
ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det,
der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne be-
handles (litra e), og de skal behandles på en måde, der sikrer den tilstræk-
kelige sikkerhed (litra ee). Det er ifølge artikel 4, stk. 2, den dataansvarli-
100
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ge, der har ansvaret for efterlevelse af disse generelle behandlingsprincip-
per.
Bestemmelsen i artikel 5 i Kommissionens oprindelige forslag om, at der i
videst muligt omfang skulle sondres mellem personoplysninger vedrøren-
de forskellige kategorier af registrerede personer, er udgået af den forelig-
gende kompromistekst i Rådet.
Ifølge forslagets artikel 6 skal medlemsstaterne sørge for, at de kompetente
offentlige myndigheder og organer, som ved lov har fået tillagt offentlige
pligter eller beføjelser, som deres eneste eller overvejende opgave, sikrer,
at personoplysninger, som er urigtige, ufuldstændige eller ikke ajourførte,
ikke videregives eller stilles til rådighed. I dette øjemed verificerer de
kompetente offentlige myndigheder samt nævnte organer kvaliteten af per-
sonoplysningerne, før de videregives eller stilles til rådighed. I forbindelse
med al videregivelse af oplysninger skal der tilføjes tilgængelige oplysnin-
ger, der gør det muligt for den modtagende kompetente myndighed at vur-
dere graden af rigtighed, fuldstændighed samt om oplysningerne er ajour-
førte og pålidelige.
Ifølge forslagets artikel 7, stk. 1, skal medlemsstaterne fastsætte, at be-
handling af personoplysninger kun er lovlig i det omfang denne
behandling er nødvendig for at kunne varetage et af følgende formål:
-
Udførelse af en opgave baseret på EU-ret eller medlemsstats
lovgivning af en kompetent myndighed til de formål, som er nævnt
i artikel 1, stk. 1 (litra a)
Beskyttelse af den registreredes eller en anden persons vitale
interesser (litra c)
Forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den
offentlige sikkerhed (litra d).
-
-
Medlemsstaterne kan endvidere give den dataansvarlige mulighed for – til
de formål, som er nævnt artikel 1, stk. 1 – senere at behandle
personoplysninger til historiske, statisktiske eller videnskabelige formål,
såfremt der foreligger tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Det følger af forslagets artikel 7a, at medlemsstaterne i de tilfælde, hvor
EU-lovgivning eller national lovgivning, som den kompetente offentlige
myndighed mv. er underlagt, fastlægger særlige betingelser for behandling
101
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0102.png
af personoplysninger i særlige situationer, skal foreskrive, at den offentlige
myndighed, som overfører oplysninger, skal oplyse modtageren af
oplysningerne om sådanne betingelser og kravet om at respektere disse.
Efter artikel 7a, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at den offentlige
myndighed mv., som overfører oplysninger efter stk. 1, ikke fastlægger
betingelser for modtagere i andre medlemsstater mv., som den ikke selv er
underlagt.
Efter forslagets artikel 8 skal medlemsstaterne forbyde behandling af per-
sonoplysninger, der viser racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, reli-
giøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,
genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold
for at være særligt følsomme oplysninger.
Medlemsstaterne kan dog ifølge forslagets artikel 8, stk. 2, fastsætte, at de
kompetente offentlige myndigheder mv. kan behandle disse særligt føl-
somme personoplysninger, hvis behandlingen er tilladt i henhold til EU-
eller medlemsstatslovgivning, som fastlægger de fornødne garantier for
den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder (litra a), hvis behandlin-
gen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons
vitale interesser (litra b), eller hvis behandlingen er nødvendig for fore-
byggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige sikkerhed
(litra c).
Ifølge forslaget artikel 9, stk. 1, skal medlmesstater forbyde afgørelser,
som udelukkende er baseret på såkaldt profilering, hvis afgørelsen har ne-
gativ retsvirkning eller alvorligt påvirker den pågældende, medmindre det-
te tillades i EU- eller medlemsstatslovgivning, som den dataansvarlige er
underlagt, og som sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder. Profilering skal ikke baseres på særligt føl-
somme oplysninger, som fremgår af artikel 8, stk. 1, medminde artikel 8,
stk. 2, finder anvendelse og tilstrækkelige garantier for den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder sikres.
2.4. Den registreredes rettigheder (direktivforslagets kapitel III)
Forslagets kapitel III fastlægger den registreredes rettigheder i forhold til
den dataansvarlige. Kapitlet indeholder nærmere bestemmelser om udøvel-
sen af den registreredes rettigheder, herunder retten til information, indsigt,
berigtigelse og sletning.
102
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes, at samtlige de foreslåede regler som udgangspunkt vil
medføre en betydelig udvidelse af den registreredes rettigheder inden for
det foreslåede direktivs anvendelsesområde. Dette skyldes, at de gældende
regler om oplysningspligt over for den registrerede, den registreredes ret til
indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af personoplysninger ikke
finder anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene, politi og
anklagemyndighed inden for det strafferetlige område. Herudover finder
de gældende regler om den registreredes ret til indsigt ikke anvendelse på
behandlinger, der foretages for domstolene inden for det strafferetlige om-
råde.
I forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-
lem myndigheder fra to forskellige medlemsstater i forbindelse med politi-
samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og Schen-
gen-samarbejdet – og som i dag er omfattet af rammeafgørelsen – er det
alene forslagets bestemmelse om oplysningspligt, som er en nyskabelse.
Artikel 10 indeholder overordnede regler om den dataansvarliges kommu-
nikation og måden den registrerede skal udøve sine rettigheder. Medlems-
staterne skal således sikre, at den dataansvarlige foretager tilstrækkelige
foranstaltninger til at meddelelsen af al information, som der henvises til i
artikel 11 og 11a, samt al kommunikation efter artiklerne 12, 15 og 29
vedrørende behandlingen af personoplysninger til den registrerede i en for-
ståelig og let tilgængelig form, hvor der bliver anvendt et klart og tydeligt
sprog. Det fremgår endvidere, at informationen skal meddeles skriftligt.
Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at den dataansvarlige tager alle ri-
melige skridt til at lette den registreredes udøvelse af retten til indsigt samt
retten til rettelse, sletning og begrænsning af behandling.
Det følger af artikel 10, stk. 4, at medlemsstaterne skal sikre, at den data-
ansvarlige informerer den registrerede skriftligt om begrundelsen for samt-
lige afslag eller begrænsninger i retten til indsigt eller afslag på rettelse,
sletning eller begrænsning, og at der er mulighed for at klage til tilsyns-
myndigheden og at indlede en retssag.
Medlemsstaterne skal ligeledes sikre, at informationen, som meddeles efter
artikel 11 og 11a, samt al kommunikation efter artikel 12, 15 og 29, med-
deles gratis. I de tilfælde, hvor anmodninger fra den registrerede er åben-
bart grundløse eller overdrevne, kan den dataansvarlige nægte at handle. I
så fald er det den dataansvarlige, der har bevisbyrden i forhold til at de-
monstrere, at henvendelsen er åbenbart grundløs eller overdreven. Såfremt
103
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den dataansvarlige er i tvivl om identiteten på den person, som indgiver en
anmodning efter artikel 12 eller 15, kan den dataansvarlige anmode om
yderligere information for at bekræfte identiteten på den registrerede.
Direktivforslaget giver den registrerede en ret til oplysninger fra den
dataansvarlige, når der indsamles personoplysninger om den registrerede.
I henhold til artikel 11, skal medlemsstaterne sikre, at den dataansvarlige
samtidigt med, at personooplysninger indsamles om den registrerede fra
den registrerede i det mindste meddeler den registrede oplysning om
identitets- og kontaktoplysninger for den dataansvarlige og for den
databeskyttelsesansvarlige, hvis en sådan er udpeget (litra a), om
meddelelse af personoplysningerne er obligatorisk eller frivillig, samt
mulige konsekvenser, hvis den registrerede ikke meddeler oplysningerne
(litra aa), om formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er
bestemt (litra b), samt om retten til at indgive en klage til en
tilsynsmyndighed (litra e).
Når personoplysningerne ikke indsamles hos den registrerede, skal
medlemsstaterne efter artikel 11a sikre, at den dataansvarlige i det mindste
meddeler den registrerede om identitets- og kontaktoplysninger for den
dataansvarlige og for den databeskyttelsesansvarlige, hvis en sådan er
udpeget (litra a), kategorierne af personoplysninger (litra b), om formålene
med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt (litra c), samt om
retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed (litra d). Den
dataansvarlige skal meddele den omhandlede information inden for en
rimelig periode efter at oplysningerne er indsamlet under hensyntagen til
de specifikke omstændigheder oplysningerne behandles eller hvis
videregivelse til en anden modtager er tiltænkt, senest, når oplysningerne
videregives.
Det følger af artikel 11b, at medlemsstater kan vedtage lovgivning, som
forsinker, begrænser eller undtager fra meddelelse af den ovennævnte in-
formation til den registrerede, såfremt det er en nødvendig og proportional
foranstaltning i et demokratisk samfund, under rimelig hensyntagen til den
registreredes legitime interesse, for at undgå at lægge hindringer i vejen for
officielle eller retlige undersøgelser mv. (litra a), for ikke at påvirke fore-
byggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovsover-
trædelser samt fuldbyrde strafferetlige sanktioner (litra b), for at beskytte
offentlig sikkerhed (litra c), for at beskytte national sikkerhed (litra d) og
for at sikre andre personers rettigheder og frihedsrettigheder (litra e). Med-
104
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lemsstaterne kan bestemme kategorier af behandling, som helt eller delvist
falder ind under denne undtagelse.
Forslaget tillægger den registrerede en indsigtsret. Efter artikel 12 skal
medlemsstaterne således sikre, at den registreredes har ret til fra den
dataansvarlige – med rimelige mellemrum og gratis – at få bekræftet, om
personoplysninger vedrørende vedkommende behandles.
Hvis sådanne personoplysninger behandles, har den pågældende ret til
indsigt i disse og til at få oplyst formålene med behandlingen (litra a),
hvilke modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne
er blevet (eller vil blive) videregivet til (litra c), hvor længe oplysningerne
tiltænkes opbevaret eller reglerne for beregning af denne periode (litra d),
oplysninger om retten til berigtigelse, sletning eller begrænsning af
behandling (litra e) samt om retten til at indgive en klage til en
tilsynsmyndighed (litra f). Når oplysninger overføres til tredjelande eller til
en international organisation, skal den registrerede dertil have ret til
oplysning om de fornødne garantier efter artikel 35.
Retten til indsigt kan efter artikel 13 begrænses, idet medlemsstaterne kan
vedtage lovgivning, som helt eller delvist begrænser den registreredes ret
til indsigt, hvis en sådan begrænsning er en nødvendig og proportional
foranstaltning i et demokratisk samfund under rimelig hensyntagen til den
registreredes legitime interesse, for at undgå at lægge hindringer i vejen for
officielle eller retlige undersøgelser mv. (litra a), for ikke at påvirke fore-
byggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovsover-
trædelser samt fuldbyrde strafferetlige sanktioner (litra b), for at beskytte
offentlig sikkerhed (litra c), for at beskytte national sikkerhed (litra d) og
for at sikre andre personers rettigheder og frihedsrettigheder (litra e). Med-
lemsstaterne kan bestemme kategorier af behandling, som helt eller delvist
falder ind under denne undtagelse.
Medlemsstaterne skal medmindre det underminerer formålet med
begrænsingen af indsigt, jf. ovenfor, fastsætte, at den dataansvarlige skal
informere den registrerede om alle afslag eller begrænsning af indsigt,
begrundelsen herfor samt muligheden for at indgive en klage til
tilsynsmyndigheden, jf. artikel 13, stk. 3.
Herudover foreslås det også som noget nyt i artikel 14, at medlemsstaterne
skal sikre, at den registrerede i de tilfælde, hvor der meddeles helt eller
delvist afslag på indsigt, har ret til at anmode tilsynsmyndigheden om at
105
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kontrollere, om behandlingen er lovlig. Medlemsstaterne skal fastsætte
bestemmelser om, at den dataansvarlige skal underrette den registrerede
om retten til at anmode tilsynsmyndigheden om at gribe ind.
Forslaget giver derudover den registerede en ret til at kræve berigtigelse af
urigtige personoplysninger. Medlemsstaterne skal således efter forslagets
artikel 15, stk. 1, under hensyntagen til behandlingens karakter og formål
sikre, at den registrerede har ret til berigtigelse af personoplysninger om
den pågældende, som er ukorrekte, ligesom medlemsstaterne skal sikre, at
den registrerde har ret til at komplettere ufuldstændige oplysninger,
herunder ved brug af en supplerende erklæring.
Det følger af forslagets artikel 15, stk. 1a, at medlemsstaterne skal
fastsætte en forpligtelse for den dataansvalige til uden unødigt ophold at
slette personoplysninger, såfremt behandlingen ikke er i overensstemmelse
med bestemmelser, som er vedtaget i henhold til artikel 4, litra a-e, artikel
7 og artikel 8 i dette direktiv eller hvis personoplysningerne skal slettes for
at opfylde en retlig forpligtelse, som den dataansvarlige er underlagt.
Medlemsstaterne skal endvidere efter artikel 15, stk. 1b, sikre den
registreredes ret til at opnå begrænsning af behandlingen af
personoplysninger, hvis oplysningernes rigtighed bestrides af den
registrerede. Begrænsningen af behandlingen skal opretholdes indtil den
dataansvarlige har haft mulighed for at fastslå, om oplysningerne er rigtige
eller i en periode, hvor personoplysningerne er nødvendige for, at et
retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Den dataansvarlige kan ifølge forslaget meddele afslag på berigtigelse,
sletning eller begrænsning af behandlingen. I givet fald skal den
dataansvarlige give den registrerede skriftlig meddelelse herom.
Meddelelsen skal beskrive årsagerne til afslaget og mulighederne for at
indgive klage til tilsynsmyndigheden og indbringe sagen for en retsinstans.
Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 15, stk. 3, sikre, at den
dataansvarlige orienterer modtagere af oplysningerne om at rette, slette
eller begrænse behandlingen af personoplysninger under deres ansvar.
Efter forslagets artikel 17 kan medlemsstaterne fastsætte regler om, at ud-
øvelsen af rettighederne i artikel 11, 11a, 12 og 15 sker i overensstemm-
else med nationale retsplejeregler, når personoplysningerne er indehold i
en retsafgørelse, et register eller en sag, der behandles i forbindelse med
strafferetlige efterforskninger og straffesager.
106
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.5. Den dataansvarlige og databehandlerens forpligtelser mv. (direk-
tivforslagets kapitel IV)
Forslagets kapitel IV omhandler den dataansvarlige og databehandleren.
Kapitlet indeholder regler om generelle forpligtelser, datasikkerhed og ud-
pegning af en databeskyttelsesansvarlig.
Det følger af forslagets artikel 18, som omhandler forpligtelser for den
dataansvarlige, at medlemsstaterne skal sikre, at den dataansvarlige
implementerer tilstrækkelige foranstaltninger og er i stand til at
demonstrere, at behandlingen af personoplysninger i overensstemmelse
med bestemmelser, som implementerer direktivet. Disse foranstaltninger
kan bl.a. være anvendelse af databeskyttelsespolitikker, som specificerer
anvendelsen af databeskyttelsesreglerne i dette direktiv.
Medlemsstaterne skal efter artikel 19 sikre, at den dataansvarlige under
hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkostningerne ved
gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder som følge af behandlingens karakter, om-
fang og formål, gennemfører passende tekniske og organisatoriske foran-
staltninger og procedurer, således at behandlingen af personoplysningerne
opfylder kravene i bestemmelserne, som implementerer dette direktiv og
beskytter den registreredes rettigheder. Medlemsstaterne skal endvidere
sikre, at den dataansvarlige gennemfører foranstaltninger gennem indstil-
linger (”by default”), som sikrer, at det alene er personoplysninger, som er
nødvendige for hver behandling, der bliver behandlet.
Det følger af artikel 20, at medlemsstaterne i det tilfælde, hvor der er flere
dataansvarlige, skal sikre, at disse fælles dataansvarlige fastsætter deres re-
spektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne, der følger af bestem-
melserne, som implementerer direktivet.
Forslagets artikel 21 indeholder regler om databehandleren. Det følger så-
ledes af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal sikre, at den dataansvarli-
ge alene anvender databehandlere, som kan give de tilstrækkelige garantier
for gennemførelsen af passende tekniske og organisatoriske foranstaltnin-
ger, således at behandlingen opfylder kravene i bestemmelserne, som im-
plementerer direktivet. Behandling af personoplysninger ved en databe-
handler skal foretages i henhold til et retligt bindende dokument mellem
databehandleren og den dataansvarlige, som navnlig fastsætter, at databe-
handleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige.
107
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Medlemsstaterne skal efter artikel 23 sikre, at enhver dataansvarlig og da-
tabehandler opbevarer optegnelser over alle behandlingssystemer og
-procedurer, som de pågældende er ansvarlige for. Disse optegnelser skal
efter anmodning gøres tilgængelige for tilsynsmyndigheden.
Efter forslagets artikel 24 skal medlemsstaterne som minimum sikre, at
følgende behandlinger i automatiske behandlingssystemer blive logget:
indsamling, ændring, søgning, videregivelse, samkøring og sletning. Log-
ning af søgning og videregivelse skal vise formålet, datoen og tidspunktet
for den pågældende behandling og i videst muligt omfang navnet på den
person, som har søgt eller videregivet personoplysninger. Logningen skal
anvendes til at kontrollere, om databehandlingen er lovlig, til egenkontrol
og til at sikre dataintegriteten og datasikkerheden.
Artikel 26, stk. 1, indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne at sikre,
at den dataansvarlige eller databehandleren hører tilsynsmyndigheden for-
ud for behandlingen af personoplysning, der vil indgå i et nyt register, når
de særlige kategorier af oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, skal be-
handles, og når den type behandling, navnlig ved brug af nye teknologier,
mekanismer eller procedurer, medfører særlige risici for den registreredes
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Ifølge stk. 3, skal en til-
synsmyndigheden i de tilfælde, hvor myndigheden er af den opfattelse, at
den påtænkte behandling ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne,
som implementerer dette direktiv, inden for 6 uger rådgive den dataansvar-
lige herom.
Ved behandling, som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a (behandling af
personoplysninger til udførelse af en opgave baseret på EU-ret eller
medlemsstats lovgivning af en kompetent myndighed til de formål, som er
nævnt i artikel 1, stk. 1), skal medlemsstaterne efter artikel 26, stk. 1a,
sikre, at tilsynsmyndig-heden bliver hørt i forbindelse med forberedelse af
lovforslag og andre lovgivningsmæssige foranstaltninger, som vedrører
behandling af personoplysninger.
Forslagets artikel 27 indeholder regler om behandlingssikkerhed. Det føl-
ger således af forslagets artikel 27, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at
den dataansvarlige og databehandleren under hensyntagen til den teknolo-
gi, som er tilgængelig, og omkostningerne ved gennemførelse samt med
hensyntagen til risikoen for den registreredes rettigheder og frihedsrettig-
heder ved inddragelse af behandlingens karakter, sammenhæng, omfang
108
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og formål, skal gennemføre tilstrækkelige tekniske og organisatoriske for-
anstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
Med henblik på automatisk databehandling af personoplysninger fastsætter
medlemsstaterne, jf. artikel 27, stk. 2, bestemmelser om, at den dataansvar-
lige eller databehandleren på grundlag af en vurdering af risikoen ved be-
handlingen, gennemfører foranstaltninger til at sikre bl.a. at uautoriserede
personer ikke kan få adgang til det edb-udstyr, der benyttes til behandling
af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til udstyret, jf. litra a), at
der ikke sker uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læs-
ning, ændring eller sletning af opbevarede oplysninger (kontrol med opbe-
varing, jf. litra c), og at personer med bemyndigelse til at anvende et auto-
matisk databehandlingssystem kun har adgang til de oplysninger, der er
omfattet af deres adgangstilladelse (kontrol med dataadgangen, jf. litra e).
En nyskabelse er indførelsen af et krav om, at den dataansvarlige skal an-
melde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden. Efter forsla-
gets artikel 28 skal medlemsstaterne således sikre, at der skal ske anmel-
delse til tilsynsmyndigheden af brud på datasikkerheden uden unødig for-
sinkelse. Anmeldelsen skal som minimum beskrive karakteren af bruddet
på persondatasikkerheden, de sandsynlige konsekvenser af bruddet og de
foranstaltninger, som er iværksat eller vil blive iværksat for at afhjælpe
bruddet på persondatasikkerheden. For at tilsynsmyndigheden kan kontrol-
lere overholdelse af denne forpligtelse, skal medlemsstaterne sikre, at den
dataansvarlige dokumenterer alle brud på persondatasikkerheden. Undla-
delse af anmeldelse til tilsynsmyndigheden kan ske i de tilfælde, som refe-
reret nedenfor under artikel 29, stk. 3, litra a og b.
Efter artikel 29, stk. 1, skal medlemsstaterne fastsætte, at når sikkerheds-
bruddet forventes at krænke den registreredes rettigheder og frihedsrettig-
heder alvorligt, skal den dataansvarlige efter anmeldelsen til tilsynsmyn-
digheden, jf. artikel 28, uden unødig forsinkelse underrette den registrere-
de om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal beskrive karakteren af
bruddet på persondatasikkerheden. Det er dog, jf. stk. 3, ikke nødvendigt at
underrette den registrerede om et brud på persondatasikkerheden, hvis den
dataansvarlige har gennemført passende teknologiske beskyttelsesforan-
staltninger, og disse foranstaltninger er blevet anvendt på de data, som sik-
kerhedsbruddet vedrørte (litra a), hvis den dataansvarlige efterfølgende har
taget skridt, som sikrer, at den registreredes rettigheder og frihedsrettighe-
der sandsynligvis ikke længere vil blive alvorligt påvirket (litra b) eller
hvis det vil indebære en uforholdsmæssig indsats, herunder især med hen-
109
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
visning til antallet af sager, som er påvirket. I sådanne tilfælde skal en of-
fentlig meddelelse eller lignende finde sted, således at de registrerede er
informeret på en effektiv måde (litra c). Ifølge stk. 4, kan underretningen
til den registrerede forsinkes, begrænses eller undlades af samme årsager,
som nævnt i artikel 11b.
Efter artikel 30 kan EU-retten eller medlemsstats lovgivning foreskrive, at
den dataansvarlige eller databehandleren skal udpege en databeskyttelses-
ansvarlig. Den databeskyttelsesansvarlige skal ifølge forslaget udpeges på
grundlag af faglige kvalifikationer, herunder navnlig ekspertise inden for
databeskyttelseslovgivning og -praksis samt evne til at udføre de opgaver,
der er omhandlet i artikel 32. En databeskyttelsesansvarlig kan udpeges for
flere enheder under hensyntagen til den kompetente myndigheds
organisatoriske struktur og størrelse.
Medlemsstaterne skal fastlægge, at den dataansvarlige eller databehandl-
eren sikrer, at den databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og
rettidigt i alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger. Den
dataansvarlige eller databehandleren skal endvidere sikre, at den
databeskyttelsesansvarlige kan udføre sine opgaver effektivt og kan handle
uafhængigt i forbindelse med udøvelsen af hvervet.
Ifølge artikel 32 skal medlemsstaterne sikre, at den databeskyttelsesansvar-
lige bl.a. har til opgave at underrette og rådgive den dataansvarlige eller
databehandleren om deres forpligtelser i henhold bestemmelser, som im-
plementerer dette direktiv (litra a), at overvåge overholdelsen af bestem-
melser, som implementerer dette direktiv (litra b), og at overvåge besvarel-
se af anmodninger fra tilsynsmyndigheden og – indenfor sin kompetence –
at samarbejde med tilsynsmyndigheden efter anmodning eller af egen drift
(litra g).
2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-
onale organisationer (direktivforslagets kapitel V)
Direktivets kapitel V fastlægger betingelserne for, hvornår de kompetente
myndigheder kan videregive personoplysninger til tredjelande eller inter-
nationale organisationer.
Efter forslagets artikel 33 skal medlemsstaterne sikre, at en videregivelse
fra en kompetent offentlig myndighed til et tredjeland eller til en internati-
onal organisation, herunder også videreoverførsel til et andet tredjeland el-
110
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0111.png
ler international organisation, alene kan finde sted, hvis videregivelsen er
nødvendig for at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge
straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner (litra a),
hvis den dataansvarlige i tredjelandet eller den internationale organisation
er en kompetent myndighed i henhold til de formål, som fremgår af artikel
1, stk. 1 (litra c), hvis personoplysningerne er videregivet eller stillet til
rådighed af en anden medlemsstat, at denne medlemsstat giver
forudgående tilladelse til videregivelsen i henhold til dens nationale
lovgivning (litra d), og hvis Kommissionen har truffet en afgørelse i
henhold til artikel 34 om, at tredjelandet eller den internationale
organisation sikrer et tilstrækkeligt beskuttelsesniveau eller der er indført
henholdsvis eksistrerer fornødne garantier, jf. direktivets artikel 35 (litra
e).
Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 34, stk. 1, fastsætte, at
videregivelse af personoplysninger til et tredjeland eller en international
organisation kan ske, hvis Kommissionen har fastslået, at et tredjeland, et
område eller en behandlingssektor i tredjelandet eller en international
organisation har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau i overensstemm-
else med artikel 41 i Kommissionens samtidige forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse) eller i
overensstemmelse med direktivets artikel 34, stk. 3.
Såfremt Kommissionen ikke har truffet afgørelse om tilstrækkeligheden af
beskyttelsesniveauet i henhold til (forslaget til) generel forordning om
persondatabeskyttelse, skal Kommissionen i henhold til artikel 34, stk. 2,
vurdere beskyttelsesniveauet under hensyntagen til bl.a. retsstatsprincippet
(”rule of law”), respekten for menneskerettigheder og grundlæggende ret-
tigheder, relevant gældende lovgivning, databeskyttelsesregler og national
strafferet samt om der er effektive rettigheder, der kan håndhæves admini-
strativt eller retsligt af registrerede. Kommissionen skal ligeledes inddrage,
om der i tredjelandet er en eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder, som
har til opgave at sikre overholdelse af databeskyttelsesregler.
Efter en vurdering af de nævnte forhold kan Kommissionen, jf. artikel 34,
stk. 3, inden for direktivets anvendelsesområde, træffe en afgørelse om, at
et tredjeland, et område, en behandlingssektor i et tredjeland eller en inter-
national organisation sikrer det tilstrækkelige beskyttelsesniveau.
111
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen kan endvidere i henhold til artikel 34, stk. 5, inden for
direktivets anvendelsesområde, træffe afgørelse om, at et tredjeland, et
område, en behandlingssektor i et tredjeland eller en international organi-
sation ikke længere sikrer det tilstrækkelige beskyttelsesniveau og har mu-
lighed for – når det er nødvendigt – at trække en afgørelse tilbage.
Medlemsstaterne kan efter artikel 35, stk. 1, fastsætte, at i de tilfælde, hvor
Kommissionen ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt et tredjeland, et om-
råde eller en behandlingssektor i dette tredjeland eller en international or-
ganisation har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, kan videregivelse af
personoplysninger ske til modtagere i et tredjeland eller en international
organisation, hvis der i en retsakt foreligger fornødne garantier i forhold til
beskyttelsen af personoplysninger (litra a) eller hvis den dataansvarlige har
vurderet alle forhold i forbindelse med videregivelsen af personoplysnin-
ger og konkluderet, at der findes fornødne garantier, hvad angår beskyttel-
sen af personoplysninger (litra b).
Endelig skal medlemsstaterne, jf. artikel 36, fastlægge, at videregivelse af
personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation uden-
for de tilfælde, som er nævnt i artikel 34 og 35, kun kan ske, hvis
-
-
videregivelsen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller
en anden persons vitale interesser (litra a),
videregivelsen er nødvendig for at beskytte den registreredes legi-
time interesser, hvis det er påkrævet ved lov i den medlemsstat, der
videregiver personoplysningerne (litra b),
videregivelsen af oplysningerne er afgørende for at afværge en
umiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredje-
lands offentlige sikkerhed (litra c),
videregivelsen er nødvendig i enkeltsager med henblik på forebyg-
gelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovs-
overtrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner (litra d),
eller
videregivelsen er nødvendig i enkeltsager med henblik på at fastslå
et retskrav eller gøre det gældende eller forsvare det ved en dom-
stol i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller
retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af
strafferetlige sanktioner (litra e).
-
-
-
Kravet om forudgående tilladelse til videregivelse fra en anden medlems-
stat i artikel 33, litra d, kan fraviges af medlemsstaterne i visse særlige til-
112
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
fælde, hvis den forudgående tilladelse ikke kan indhentes i tide (artikel
36a).
2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (direktivforslagets kapitel VI)
Direktivets kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyndighe-
ders uafhængige status, opgaver og beføjelser.
Alle medlemsstater skal efter artikel 39 sikre, at en eller flere uafhængige
offentlige myndigheder er ansvarlige for overvågning af anvendelsen af
bestemmelserne, som implementerer direktivet. Tilsynsmyndighederne
skal bidrage til en ensartet anvendelse af reglerne og skal i den forbindelse
samarbejde med hinanden og med Kommissionen.
Medlemsstaterne skal sikre, at samtlige tilsynsmyndigheder udfører deres
opgaver og beføjelser i fuld uafhængighed, jf. artikel 40, stk. 1.
Medlemsstaterne skal endvidere, jf. artikel 40, stk. 2, sikre, at
tilsynsmyndigheden i forbindelse med udøvelse af dens opgaver ikke
direkte eller indirekte bliver påvirket af udenforstående.
Medlemsstaterne skal endvidere bl.a. sikre, at tilsynsmyndighederne bliver
tildelt tilstrækkelige finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer osv.
for effektivt at kunne udøver sine opgaver og beføjelser, herunder
deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds aktiviteter, jf. artikel 40,
stk. 5.
Medlemsstaterne skal efter artikel 41 sikre, at medlemmerne af tilsyns-
myndigheden bliver udpeget af parlamentet, regeringen eller statsoverho-
vedet, og at medlemmerne har kvalifikationer, erfaring og færdigheder, der
kræves for at udøve deres opgaver og beføjelser.
I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af
artikel 42, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om
tilsynsmyndighedens oprettelse (litra a), regler om og procedurerne for
udnævnelsen af medlemmerne af tilsynsmyndigheden (litra c),
embedsperioden for medlemmerne af tilsynsmyndigheden (litra d) samt
betingelserne for ansættelse af tilsynsmyndighedens medlemmer samt
personale og reglerne om ansættelsesforholdenes ophør (litra f).
Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 43 – og i overensstemmelse med
EU-retten og national lovgivning herom – fastsætte bestemmelser om, at
113
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
tilsynsmyndighedens medlemmer og personale såvel under embeds- og an-
sættelsesperioden som efter dens ophør har tavshedspligt, for så vidt angår
fortrolige oplysninger, der er kommet til deres kendskab under udøvelsen
af deres hverv.
Efter artikel 44 skal medlemsstaterne sikre, at enhver tilsynsmyndighed er
kompetent til – på medlemsstatens eget område – at udføre de opgaver og
beføjelser, som den har fået tillagt ved direktivet. Medlemsstaterne skal
endvidere fastsætte, at tilsynsmyndighederne ikke har kompetence til at fø-
re tilsyn med domstoles behandling af personoplysninger, når de handler i
deres egenskab af domstol.
Forslagets artikel 45, stk. 1, indeholder en længere liste over de opgaver,
som medlemsstaterne skal tildele tilsynsmyndighederne. Det fremgår bl.a.
heraf, at medlemsstaterne skal sikre, at tilsynsmyndigheden overvåger og
håndhæver anvendelsen af bestemmelser, som implementerer direktivet
(litra a), fremmer dataansvarliges og databehandleres kendskab til deres
forpligtelser (litra ab), efter anmodning oplyser registrerede om udøvelse
af rettigheder i forhold til bestemmelser, som implementerer direktivet (lit-
ra ac), yder bistand til andre tilsynsmyndigheder for at sikre en ensartet
anvendelse af bestemmelserne, som implementerer direktivet (litra d), råd-
giver om behandlinger, som er omfattet af artikel 26 (litra h) og bidrager til
aktiviteter i Det Europæiske Databeskyttelsesråd (litra i). Udøvelse af op-
gaverne i henhold til artikel 45, stk. 1, skal som udgangspunkt være gratis
for den registrerede.
Medlemsstaterne skal, jf. artikel 46, endvidere sikre, at tilsynsmyndighe-
derne som minimum har undersøgelsesbeføjelser (litra a), beføjelse til at
gribe effektivt ind (litra b) og beføjelse til at indbringe overtrædelse af be-
stemmelser, som vedtages i medføre af dette direktiv, for retsinstansernes
eller gøre retsinstansernes opmærksom på disse overtrædelser (litra c).
Medlemsstaterne sørger for, at hver tilsynsmyndighed udarbejder en årlig
rapport om sin virksomhed, jf. artikel 47.
2.8. Samarbejde (direktivforslagets kapitel VII)
Direktivets kapitel VII indeholder bestemmelser om gensidig bistand og
om Det Europæiske Databeskyttelsesråds opgaver.
114
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter forslagets artikel 48 skal medlemsstaterne drage omsorg for, at til-
synsmyndighederne yder hinanden gensidig bistand med henblik på at
gennemføre og anvende de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette
direktiv, på en ensartet måde og træffe foranstaltninger med henblik på et
effektivt samarbejde med hinanden.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som oprettes i henhold til bestem-
melser i forslaget om en generel forordning om persondatabeskyttelse, skal
efter artikel 49, stk. 1 – inden for direktivets anvendelsesområde – bl.a.
rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende persondatabe-
skyttelse i Unionen, herunder om ethvert forslag til ændring af direktivet
(litra a), give Kommissionen en udtalelse om beskyttelsesniveauet i tredje-
lande eller internationale organisationer (litra d) samt fremme udveksling
af viden og dokumentation med databeskyttelsesmyndigheder over hele
verden, herunder databeskyttelseslovgivning og –praksis (litra g).
2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (direktivforslagets kapitel VI-
II)
Forslagets kapitel VIII indeholder bestemmelser om retten til at indgive
klage til tilsynsmyndigheden, om retsmidler (dvs. adgang til domstolsprø-
velse) over for tilsynsmyndigheden og over for den dataansvarlige eller da-
tabehandleren, om erstatningsansvar og om ret til erstatning samt
sanktioner.
Efter forslagets artikel 50 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighe-
derne behandler klager, som indgives af registrerede, som finder, at be-
handlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstemmelse med
bestemmelserne, som er vedtaget i national ret i medfør af direktivet. Her-
udover følger det som en nyskabelse af forslagets artikel 50, stk. 2, at med-
lemsstaterne skal sørge for, at alle organer, organisationer eller sammen-
slutninger, som er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats lov-
givning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed på vegne af en
eller flere registrerede.
Artikel 51 foreskriver endvidere, at medlemsstaterne skal fastsætte be-
stemmelser om ret til domstolsprøvelse af afgørelser, som er truffet af til-
synsmyndighederne. Enhver registreret skal endvidere efter artikel 51, stk.
2, have ret til et retsmiddel, hvis en tilsynsmyndighed ikke behandler en
klage eller undlader at informere den registrerede inden for tre måneder
om forløbet eller resultatet af klagen.
115
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der foreligger efter artikel 52 en forpligtelse for medlemsstaterne til at
fastsætte bestemmelser om, at alle fysiske personer har adgang til dom-
stolsprøvelse, hvis de finder, at deres rettigheder, som er fastsat i bestem-
melser vedtaget i medfør af dette direktiv, er blevet krænket som følge af
behandling af personoplysninger i strid med disse bestemmelser.
Herudover lægges der i artikel 54 op til, at medlemsstaterne har pligt til at
fastsætte bestemmelser om erstatning. Det foreslås, at enhver, som har lidt
skade som følge af en behandling, som ikke er i overensstemmelse med de
nationale bestemmelser, som vedtages i medfør af direktivet, skal have ret
til erstatning for den forvoldte skade fra den dataansvarlige eller databe-
handleren. Det gælder dog ikke, hvis den dataansvarlige eller databehand-
leren beviser, at vedkommende ikke er skyld i den begivenhed, der med-
førte skaden.
Endelig lægges der i artikel 55 op til, at medlemsstaterne skal fastsætte
bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktivet, og træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
Det er ikke nærmere fastsat, om der skal være tale om administrative eller
strafferetlige sanktioner.
2.10. Gennemførelsesforanstaltninger og afsluttende bestemmelser
(direktivforslagets kapitel IX og X)
Forslagets kapitel IX indeholder bestemmelser om gennemførelsesbeføjel-
ser til Kommissionen.
I forbindelse med udstedelsen af gennemførelsesretsakter skal Kommissi-
onen bistås af et udvalg, der er sammensat af repræsentanter for medlems-
staterne.
Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor
der bl.a. lægges op til at ophæve den gældende rammeafgørelse 2008/
977/RIA.
116
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter forslagets artikel 59 vil bestemmelser i andre EU-retsakter angående
beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med de kompetente offent-
lige myndigheders behandling af personoplysninger til de formål, som er
nævnt i artikel 1, stk. 1, som er vedtaget forud for dette direktiv, uændret
finde anvendelse.
Efter forslagets artikel 60 vil internationale aftaler om videregivelse af per-
sonoplysninger til tredjelande, som medlemsstaterne har indgået forud for
direktivets ikrafttræden, og som er i overensstemmelse med gældende EU-
ret, fortsætte med at være gældende indtil de ændres, erstattes eller
ophæves.
Artikel 62 vedrører direktivets gennemførelse i national lovgivning. Det
fremgår endvidere af forslagets præambelbetragtning 76, at i medfør af ar-
tikel 2 og 2a i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag
til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæi-
ske Unions funktionsmåde, er dette direktiv ikke bindende for og finder
derfor ikke anvendelse i Danmark. Da dette direktiv udbygger Schengen-
reglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Eu-
ropæiske Unions funktionsmåde, skal Danmark i henhold til artikel 4 i pro-
tokollen om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gen-
nemføre direktivet i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter di-
rektivets vedtagelse.
3. Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Direktivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente myn-
digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-
byrde strafferetlige sanktioner.
Forslaget lægger som nævnt i den forbindelse op til en væsentlig udvidelse
af anvendelsesområdet for den EU-retlige regulering af behandling af per-
sonoplysninger på det politimæssige og strafferetlige område. Det foreslås
således, at direktivet også skal omfatte f.eks. politiets behandlinger af op-
lysninger, som er rent interne i den enkelte medlemsstat, og som således
hverken er eller påtænkes udvekslet med en anden medlemsstat, jf. anven-
delsesområdet for den gældende rammeafgørelse.
117
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hertil kommer, at der med reglerne i kapitel III lægges op til en udvidelse
af den registreredes rettigheder i forhold til de gældende EU-regler på det
politimæssige og strafferetlige område, jf. nærmere pkt. 2.4.
I en dansk sammenhæng vil direktivet derfor i givet fald kunne få betyd-
ning for behandling af personoplysninger i alle faser af en straffesag, og
således fra f.eks. det tidspunkt politiet modtager en anmeldelse om et
strafbart forhold, til Kriminalforsorgen løslader den domfældte efter endt
afsoning.
En redegørelse for gældende dansk ret vil derfor principielt set kunne om-
fatte en omtale af lovgivningen mv. om behandling personoplysninger,
herunder den registreredes eventuelle rettigheder til indsigt mv., for politi-
et, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen.
I det følgende redegøres imidlertid for de mest centrale regler.
3.2. Persondataloven
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-
handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private
sektor. Persondataloven er først og fremmest baseret på det gældende da-
tabeskyttelsesdirektiv.
Persondataloven indeholder bl.a. regler om, hvornår behandling af person-
oplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indeholder regler
vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler om per-
sonnumre). Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettig-
heder for de personer, der behandles oplysninger om. Det gælder f.eks.
regler om den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigti-
gelse og sletning af personoplysninger.
Persondataloven gælder generelt for politiets, anklagemyndighedens og
domstolenes behandling af personoplysninger. Som nævnt i pkt. 2.4 oven-
for finder lovens bestemmelser om oplysningspligt over for den registrere-
de, den registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af
personoplysninger dog ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for
domstolene, politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige områ-
de. Herudover finder lovens regler om den registreredes ret til indsigt ikke
118
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene inden for det
strafferetlige område.
Persondataloven fastsætter endvidere regler om datasikkerhed i forbindelse
med behandling af personoplysninger. Disse regler suppleres for offentlige
myndigheders vedkommende af bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000
om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som
behandles for den offentlige forvaltning.
Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol
med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-
digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om
pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte
typer behandling af personoplysninger.
3.3. Bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for
EU og Schengen-samarbejdet
Justitsministeren har i medfør af persondatalovens § 72 a fastsat nærmere
regler ved bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010 om beskyttelse
af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samar-
bejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-
samarbejdet. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets rammeafgørelse 2008/
977/RIA i dansk ret.
Formålet med bekendtgørelsen er at sikre beskyttelsen af personoplysnin-
ger, der behandles inden for rammerne af det politimæssige og strafferetli-
ge samarbejde inden for EU.
Bekendtgørelsen finder anvendelse i forhold til personoplysninger, der ud-
veksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en udenlandsk myn-
dighed i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i krimi-
nalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.
Bekendtgørelsen tager således sigte på den grænseoverskridende informa-
tionsudveksling i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i
kriminalsager. Den finder inden for dette område anvendelse på behand-
ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages elektronisk, og i
forhold til ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller
vil blive indeholdt i et register.
119
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bekendtgørelsen henviser bl.a. til en række af de grundlæggende regler for
behandling af personoplysninger i persondataloven. Den indeholder her-
udover regler om datakvalitet og behandlingssikkerhed. Bekendtgørelsen
indeholder desuden regler for specifikke former for databehandling, her-
under regler om viderebehandling af personoplysninger modtaget fra andre
medlemsstater og om videregivelse af sådanne oplysninger til private og
tredjelande samt internationale organer. Herudover udvider bekendtgørel-
sen den registreredes rettigheder med hensyn til bl.a. underretning og be-
rigtigelse af urigtige oplysninger i forhold til persondataloven.
Efter rammeafgørelsen, som bekendtgørelsen gennemfører i dansk ret, skal
Kommissionen – på baggrund af rapporter fra medlemsstaterne – senest i
november 2014 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en
evaluering af rammeafgørelsens gennemførelse, følgerne af rammeafgørel-
sens bestemmelser samt eventuelle forslag til ændringer af rammeafgørel-
sen.
3.4. Retsplejeloven
Retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013 med
senere ændringer) indeholder de grundlæggende regler i dansk ret vedrø-
rende bl.a. efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Retsplejelovens kapitel 67-75 b fastsætter således regler om politiets efter-
forskning af strafbare forhold og om gennemførelsen af tvangsindgreb,
herunder reglerne for anholdelse, varetægtsfængsling, indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse, edition og
personundersøgelser. Disse kapitler indeholder ligeledes grundlæggende
straffeprocessuelle regler.
Retsplejeloven indeholder endvidere regler om aktindsigt i domme, ken-
delser og andre dokumenter, der vedrører en straffesag. Udgangspunktet
er, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser mv.
Herudover kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret
retsspørgsmål, som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med do-
kumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i
det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågælden-
de retsspørgsmål.
120
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0121.png
3.5. Straffuldbyrdelsesloven
Straffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012 med
senere ændringer) regulerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe,
betingede domme, domme med vilkår om samfundstjeneste og forvaring.
Straffuldbyrdelsesloven indeholder i en række tilfælde mulighed for, at
myndighederne kan behandle personoplysninger om en dømt person for at
varetage sine opgaver efter loven. Det er f.eks. tilfældet, hvor Kriminalfor-
sorgen træffer afgørelse om valg af afsoningsinstitution, om anbringelse i
åbent eller lukket fængsel, om overførsel fra åbent til lukket fængsel og
om udgang i forbindelse med afsoning af fængselsstraf.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil indebære, at den gældende danske lovgiv-
ning på området skal tilpasses direktivet, hvis Danmark inden 6 måneder
efter direktivets vedtagelse træffer afgørelse om at gennemføre direktivet i
dansk ret.
En gennemførelse af forslaget vil bl.a. indebære, at bestemmelserne i den
gældende persondatalov vil skulle tilpasses direktivets regulering for den
del af de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger, der
falder inden for direktivets anvendelsesområde.
Det er endvidere Justitsministeriets helt umiddelbare vurdering, at en gen-
nemførelse af det foreliggende forslag i dansk ret vil indebære, at reglerne
i retsplejeloven på en række områder vil skulle ændres. Det er således mu-
ligt, at forslagets bestemmelser om behandlingsprincipper og behandlings-
regler, jf. pkt. 2.3 ovenfor, efter omstændighederne vil skulle indsættes i
retsplejeloven. Herudover må det antages, at direktivforslagets bestemmel-
ser om den registreredes ret til indsigt vil indebære, at de gældende be-
stemmelser i retsplejeloven om aktindsigt vil skulle revideres.
Herudover er det Justitsministeriets foreløbige vurdering, at det kan blive
nødvendigt at revidere de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven og be-
kendtgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med poli-
tisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæi-
ske Union og Schengen-samarbejdet, hvis direktivforslaget gennemføres i
dansk ret.
121
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes, at vurderingen af de lovgivningsmæssige konsekvenser er
præget af en vis usikkerhed, idet det præcise indhold og rækkevidden af en
række af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til betydelig
tvivl.
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.
Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og
direktiv) vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-
ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-
ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-
geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-
retter, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, For-
brugerombudsmanden, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Universitet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Insti-
tut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Københavns Uni-
versitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet, Danske Advoka-
ter, DJØF, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Politifor-
bundet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk Fængselsforbund,
Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Fængsels-
forbundet, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsfor-
eningen, Dansk Socialrådgiverforening, Faggruppen af socialrådgivere i
Kriminalforsorgen, Amnesty International, Institut for Menneskerettighe-
der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retspolitisk Forening og Retssik-
kerhedsfonden.
Høringssvarene og dermed gennemgangen nedenfor tager udgangspunkt i
Kommissionens oprindelige forslag, som blev fremsat i januar 2012. Visse
bestemmelser, som der har været udtrykt kritik af el.lign., er derfor ikke at
genfinde i gennemgangen af forslaget, som det ser ud på nuværende tids-
punkt, jf. ovenfor under pkt. 2.
122
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.1. Generelle bemærkninger
Vestre Landsret, Østre Landsret, byretterne, Forbrugerombudsman-
den
og
Foreningen af Offentlige Anklagere
har ingen bemærkninger til
forslaget.
Retspolitisk Forening
er skeptisk med hensyn til, at direktivet skal finde
anvendelse i tilfælde, hvor der ikke indgår et grænseoverskridende ele-
ment.
Domstolsstyrelsen
forudsætter, at adgangen til oplysninger i straffesager,
hvis direktivforslaget bliver implementeret i dansk ret, fortsat vil være re-
guleret af retsplejeloven. Styrelsen tager forbehold for eventuelle admini-
strative og økonomiske konsekvenser ved implementeringen.
Datatilsynet
finder det afgørende, at direktivet ikke forhindrer, at dansk
lovgivning kan opretholdes med mindst det samme beskyttelsesniveau,
som i den gældende persondatalov. Datatilsynet finder det uhensigtsmæs-
sigt, at direktivforslaget introducerer en række rettigheder, som kan fravi-
ges ved generelle undtagelser. Tilsynet finder, at det i visse tilfælde kan
være vanskeligt at vurdere rækkevidden af undtagelsesbestemmelserne,
eksempelvis artikel 16 og 17. Tilsynet opfordrer til, at direktivforslagets
anvendelsesområde overvejes nøje.
Advokatrådet
ser positivt på en bedre beskyttelse af borgernes dataoplys-
ninger, men har anført, at Kommissionens begrundelse for at fremsætte di-
rektivforslaget ikke virker overbevisende. Der er således kun tre medlems-
lande, der har oplyst, at det skaber problemer, at de nationale og internati-
onale regler er forskellige. Advokatrådet fraråder, at forslaget vedtages,
uden at behovet herfor er nærmere belyst, og må advare imod, at reglerne
søges gennemført som en bred, generel bemyndigelse, der overlader det til
Justitsministeriet at udforme de konkrete regler ved bekendtgørelse. Rådet
har desuden anført, at direktivforslaget indeholder en lang række mindste-
krav, hvorfor forslaget ikke vil sikre, at der vil være en højere grad af har-
monisering i EU.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
er i tvivl om, hvorvidt nærheds-
princippet er opfyldt. Landsforeningen er enig med Justitsministeriet i, at
rækkevidden af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til tvivl.
123
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2. Forslagets enkelte elementer
5.2.1. Principper for behandling af personoplysninger
Datatilsynet
finder det uhensigtsmæssigt, at direktivforslagets artikel 4
ikke indeholder de samme krav til den dataansvarlige, som der stilles i ar-
tikel 5 i Kommissionens forslag til en persondatabeskyttelsesforordning.
Tilsynet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der ikke i direktivet er
fastsat regler om, at personoplysninger skal sikres mod hændelig tilintetgø-
relse eller hændeligt tab.
Institut for Menneskerettigheder
er overordnet set enig med de bekym-
ringer, som Artikel 29-arbejdsgruppen har fremført i forbindelse med di-
rektivforslaget. Instituttet anbefaler, at principperne for behandling af per-
sonoplysninger, eksempelvis i artikel 4, bliver udarbejdet i overensstem-
melse med arbejdsgruppens anbefalinger, og at ordlyden af artikel 4, litra
c, ændres således, at kriteriet for indsamling af personoplysninger bør være
”nødvendig” og ikke kun ”tilstrækkelig”.
5.2.2. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger
Institut for Menneskerettigheder
finder bl.a., at retten til databeskyttelse
hænger tæt sammen med respekten for privatliv og familieliv. Instituttet
noterer i den forbindelse, at det følger af artikel 8, at der fastsættes et gene-
relt forbud mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger.
5.2.3. Den registreredes rettigheder
Advokatrådet
er positiv over for en generel oplysningspligt til borgere,
hvis oplysninger registreres. Rådet peger dog på, at reglerne om underret-
ning er meget løst og generelt formuleret, og at de mange undtagelser vil
udhule den sikkerhed, man ønsker at opnå.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at artikel 13 om begrænsninger
i retten til indsigt bør omformuleres således, at det fremgår direkte af be-
stemmelsen, at enhver begrænsning skal være i overensstemmelse med
Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention og tilhørende domstolspraksis.
Instituttet har desuden anført, at der i forhold til medlemslandenes mulig-
hed for at undtage områder fra oplysningspligt bør foretages en nødven-
digheds- og proportionalitetsvurdering.
124
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2.4. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv.
Advokatrådet
og
Retspolitisk Forening
finder uanset, at direktivforsla-
get er omfattet af det danske retsforbehold, at reglerne om udlevering af
oplysninger til andre EU-lande og tredjelande er relevante for Danmark,
idet de vil have indflydelse på udveksling af oplysninger mellem Danmark
og andre EU-lande. Advokatrådet finder endvidere, at reglerne om videre-
givelse af oplysninger til tredjelande bør være mere detaljerede.
5.2.5. Uafhængige tilsynsmyndigheder
Advokatrådet
peger på, at forslaget ikke angiver, hvorledes reglerne om
den uafhængige tilsynsmyndighed, der skal udpeges af regering eller par-
lament, og som skal kontrollere brugen af reglerne, skal finde anvendelse
på domstolenes indhentelse af oplysninger og en effektiv kontrol hermed.
Datatilsynet
finder det uklart, om der ved forslaget fratages tilsynet den
inspektionskompetence, som tilsynet har efter de gældende regler. Tilsynet
peger på, at denne inspektionskompetence er helt afgørende for tilsynets
arbejde. Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at pligten til at anmelde brud
på datasikkerheden til tilsynsmyndigheden kun bør gælde ved alvorligere
sikkerhedsbrist.
5.2.6. Klageadgang
Datatilsynet
finder det afgørende, at det sikres, at tilsynsmyndigheden ik-
ke – direkte eller indirekte – får til opgave at vurdere det materielle (straf-
feretlige) indhold i sager på dette område. Tilsynet finder desuden, at kla-
geadgangen i direktivforslagets artikel 50-52 er meget vidtgående. Tilsynet
foreslår, at artikel 50, stk. 2, afgrænses, således at det anføres, hvilken til-
synsmyndighed en klage skal indgives til. Endvidere er tilsynet af den op-
fattelse, at den maksimale sagsbehandlingstid i artikel 51, stk. 2, på 3 må-
neder er for kort, og at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte en generel
frist for en bestemt type sager.
Retspolitisk Forening
peger på, at forslaget vil medføre ændringer i Data-
tilsynets organisation og opgaver.
125
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at retten til beskyttelse af
personoplysninger, som er udtrykkeligt fastsat i artikel 8 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder og i TEUF artikel 16, stk. 1,
forudsætter samme databeskyttelsesniveau i hele EU.
Herudover er der ifølge Kommissionen et voksende behov for, at de rets-
håndhævende myndigheder i medlemsstaterne behandler og udveksler op-
lysninger stadig hurtigere med henblik på at forebygge og bekæmpe kri-
minalitet på tværs af grænserne og terrorisme. I den forbindelse vil klare
og sammenhængende regler om databeskyttelse på EU-plan efter Kommis-
sionens opfattelse medvirke til at styrke samarbejdet mellem de pågælden-
de myndigheder.
Der er ifølge Kommissionen desuden en række praktiske udfordringer i
forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om databeskyttelse og et
behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og deres myndigheder,
som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet anvendelse af EU-
lovgivningen. I visse situationer er EU ifølge Kommissionen desuden mest
velegnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for
fysiske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.
Det er Kommissionens opfattelse, at medlemsstaterne ikke selv kan mind-
ske de aktuelle problemer, navnlig ikke problemerne vedrørende de natio-
nale lovgivningers fragmentering. Der er også et specifikt behov for at
skabe en harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem
udveksling af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med
at alle fysiske personer i EU sikres effektiv beskyttelse.
Ifølge Kommissionen vil den foreslåede EU-lovgivning være mere effektiv
end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på grund af problemer-
nes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende for én eller nogle
få medlemsstater.
Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-niveau. Efter Kommissionens opfattelse vil et direktiv være det bedste
instrument til at sikre harmonisering på EU-plan på dette område, samtidig
med at medlemsstaterne får den nødvendige fleksibilitet til at gennemføre
principperne, reglerne og undtagelserne herfor på nationalt plan.
126
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at klare og sam-
menhængende regler om databeskyttelse på EU-plan kan medvirke til at
styrke samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder i medlems-
staterne med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs af
grænserne og terrorisme. På den baggrund er det regeringens vurdering, at
nærhedsprincippet er overholdt i forhold til reguleringen af personoplys-
ninger, der udveksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en uden-
landsk myndighed i forbindelse med de kompetente myndigheders fore-
byggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovsover-
trædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner.
Når det derimod gælder behandling af personoplysninger, der finder sted i
sager uden et grænseoverskridende element inden for det politimæssige og
strafferetlige område, er det efter regeringens opfattelse umiddelbart mere
tvivlsomt, om nærhedsprincippet er opfyldt. For det første kan det på nu-
værende tidspunkt ikke udelukkes, at en vedtagelse af det foreliggende
forslag vil betyde en harmonisering af (dele af) medlemsstaternes nationa-
le straffeprocessuelle regler, som der ikke forekommer at være et behov
for. For det andet finder regeringen, at der endnu ikke er draget konklusio-
ner i forhold til den praktiske værdi af rammeafgørelsen – og derved en
belysning af behovet for en EU-regulering – i tilfælde, hvor der ikke ind-
går et grænseoverskridende element. Det bemærkes i den forbindelse, at
der endnu ikke er foretaget en omfattende evaluering af rammeafgørelsen.
Der kan i øvrigt peges på, at det – ifølge Kommissionens rapport om im-
plementeringen af rammeafgørelsen (KOM (2012) 12 endelig) – alene er
Italien, Nederlandene og Tjekkiet, som har oplyst, at forskellige databe-
handlingsregler for sager med og uden et grænseoverskridende element
medfører vanskeligheder for myndighederne. På den baggrund er det efter
regeringens opfattelse umiddelbart vanskeligt at se behovet for at udvide
forslagets anvendelsesområde til også at omfatte behandlinger af person-
oplysninger uden et grænseoverskridende element.
Som det fremgår ovenfor, har Kommissionen anført, at der er en række
praktiske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen
om databeskyttelse. Dette er dog ikke noget, som er fremhævet i de hø-
ringssvar, som Justitsministeriet har modtaget i forbindelse med høring af
forslaget, jf. ovenfor under pkt. 5.
127
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8. Generel dansk holdning
Fra dansk side er man indstillet på at se nærmere på, om de gældende reg-
ler om persondatabeskyttelse på området, som i dag følger af rammeafgø-
relsen fra 2008, og som alene regulerer behandling af personoplysninger,
hvori der indgår et grænseoverskridende element, bør revideres.
Fra dansk side er man umiddelbart skeptisk indstillet over for de dele af
forslaget, der regulerer behandling af personoplysninger, hvori der ikke
indgår et grænseoverskridende element. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne ovenfor under pkt. 6.
Det er regeringens opfattelse, at en række af de foreslåede regler vil have
betydning for politiets og anklagemyndighedens mv. virksomhed og vil
kunne medføre et øget bureaukrati og administrative byrder, jf. ovenfor
under pkt. 2.
Det er endvidere Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at forslagets
betingelser for videregivelse af personoplysninger til tredjelande kan få en
ikke ubetydelig indflydelse på samarbejdet med disse lande inden for det
strafferetlige område.
Under alle omstændigheder er det efter regeringens opfattelse væsentligt,
at eventuelle nye databeskyttelsesregler skaber den rette balance mellem
hensynet til databeskyttelsen og hensynet til, at de kompetente myndighe-
der kan varetage deres opgaver effektivt og smidigt, ligesom forslaget skal
finde den rette balance mellem merværdi og omkostninger, herunder i
form af administrative konsekvenser. Denne balance indeholder forslaget
endnu ikke.
Det bemærkes i øvrigt, at det præcise indhold og rækkevidden af en række
af direktivforslagets bestemmelser fortsat giver anledning til betydelig
tvivl. Der vil derfor være behov for på et senere tidspunkt i forhandlinger-
ne at foretage en nøjere vurdering af forslagets indhold. En nærmere stil-
lingtagen til forslaget må afvente denne vurdering samt en vurdering af de
statsfinansielle og administrative konsekvenser.
128
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-
re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet. Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober
2013 til enighed om et kompromisforslag. Kompromisforslaget blev ved-
taget i Europa-Parlamentets plenarforsamling den 12. marts 2014.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde
den 18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
5. og 6. juni 2014.
129
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 3: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en
europæisk anklagemyndighed (EPPO)*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 534 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-
nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014
med henblik på status fra formandskabet og en orienterende debat. For-
målet med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som
skal efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens
finansielle interesser, ved medlemsstaternes nationale domstole. Forslaget
indeholder endvidere bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds
organisation, udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne, procedurereg-
ler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager. Kom-
missionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forslaget, idet 11
landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har afgivet be-
grundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at forslaget er
blevet genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, idet man
finder, at det efterlever nærhedsprincippet, men at der i lovgivningspro-
cessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamenters be-
grundede udtalelser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man generelt
skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-
hed.
1.
Baggrund
Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-
isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,
der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-
cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-
Parlamentets godkendelse.
Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-
ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-
ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-
130
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til
at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-
nes kompetente domstole.
Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-
te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for ud-
øvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt
regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med
de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder
under udøvelsen af sit hverv.
Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-
slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig), der be-
handles i et særskilt notat.
Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke
beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.
Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser
for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af
de relevante nationale myndigheder.
Det bemærkes, at Kommissionen tidligere har fået et såkaldt ”gult kort” på
forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre)
har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet. Kommissionen meddelte den 27. november
2013, at den har genovervejet forslaget og vil fastholde dette, men at der i
lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale par-
lamenters begrundede udtalelser. Det fremgår af Kommissionens medde-
lelse, at forslaget efter Kommissionens opfattelse efterlever nærhedsprin-
cippet i artikel 5, stk. 3 i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nød-
vendigt at trække forslaget tilbage eller ændre det.
Forslaget har været drøftet på rådsmødet (retslige og indre anliggender)
den 7.-8. oktober 2013. Her gav langt størstedelen af medlemsstaterne ud-
tryk for støtte til idéen om etablering af en europæisk anklagemyndighed,
ligesom der var tilfredshed med den foreslåede decentrale model, der tager
udgangspunkt i nationale regler og retssystemer. Flere medlemsstater fandt
dog, at anklagemyndigheden i stedet for den foreslåede opbygning med én
europæisk anklager skulle have en kollegial opbygning, ligesom der blev
peget på en række andre problemer med forslaget.
131
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0132.png
Forslaget blev drøftet igen på rådsmødet (retslige og indre anliggender)
den 3.-4. marts 2014. Her gav et stort flertal af medlemsstaterne udtryk for,
at de ønsker en kollegial opbygning af Den Europæiske Anklagemyndig-
hed, såfremt uafhængighed og effektivitet i anklagemyndigheden kan sik-
res. Et flertal af medlemsstaterne gav endvidere udtryk for et ønske om, at
Den Europæiske Anklagemyndighed ikke har enekompetence på området,
men at mindre lovovertrædelser kan retsforfølges på nationalt plan. Ende-
ligt blev det aftalt, at der skulle arbejdes videre med, hvilke retssikker-
hedsgarantier de implicerede personer skal sikres.
Det tidligere græske formandskab udarbejdede på den baggrund et revide-
ret udkast af forslaget (de første 19 artikler).
Forslaget, herunder det revidere udkast af de første 19 artikler, blev drøftet
igen på rådsmødet (retslige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014, hvor
der var støtte til at lade det græske formandskabs reviderede udkast danne
grundlag for de videre tekniske drøftelser i arbejdsgruppen.
Endvidere blev forslaget drøftet på det uformelle rådsmøde (retslige og in-
dre anliggender) den 8.-9. juli 2014.
Endelig er forslaget blevet drøftet på rådsmødet den 9.-10. oktober 2014,
hvor der var et generelt ønske om at fortsætte det tekniske arbejde, der bør
tage udgangspunkt i en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed
virker som ét fælles europæisk kontor inden for medlemsstaternes territo-
rium. Det blev endvidere drøftet, hvorvidt de eksisterende instrumenter for
gensidig anerkendelse og gensidig retshjælp skal finde anvendelse i de
grænseoverskridende sager, der efterforskes af Den Europæiske Anklage-
myndighed.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 for-
ventes formandskabet at orientere om status for forslaget. Herudover har
formandskabet lagt op til en orienterende debat. Det vides ikke endnu,
hvilke emner der ønskes drøftet.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal
ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,
hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets
132
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
godkendelse.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst af forslagets første 33 artikler, som formandskabet har fremlagt
den 27. oktober 2014. Det bemærkes, at disse artikler fortsat drøftes. For
de efterfølgende artikler er gennemgangen baseret på Kommissionens op-
rindelige forslag.
2.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske
Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-
jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder. I det
følgende er hovedvægten lagt på forslagets bestemmelser om Den Europæ-
iske Anklagemyndigheds struktur, opgaver og kompetencer.
2.2. Genstand og definitioner (forslagets kapitel I)
I forslagets kapitel I bestemmes det, at Den Europæiske Anklagemyndig-
hed oprettes. Derudover defineres en række centrale begreber i forslaget,
herunder hvad der i forslaget skal forstås ved en ”person”, ”Unionens fi-
nansielle interesser”, ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansiel-
le interesser” samt ”administrative personoplysninger” og ”operationelle
personoplysninger”.
”Unionens finansielle interesser” skal efter forslaget forstås som alle ind-
tægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af, anskaffet ved eller som til-
kommer EU's budget og budgettet for de institutioner, organer, kontorer og
agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, samt de budgetter, som de
forvalter eller fører tilsyn med.
Begrebet ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser”
133
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal efter forslaget forstås som de handlinger, der er nævnt i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/xx/EU om strafferetlig bekæmpelse
af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, som gen-
nemført i national ret. Det bemærkes, at forslaget til dette direktiv er under
behandling i Europa-Parlamentet og Rådet.
2.3. Den Europæiske Anklagemyndigheds oprettelse, opgaver og
grundlæggende principper (forslagets kapitel II)
Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget oprettes som et
uafhængigt EU-organ.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Myndig-
heden er således ansvarlig for efterforskning, retsforfølgning og domfæl-
delse af gerningsmænd og medvirkende til sådanne strafbare handlinger.
Den Europæiske Anklagemyndighed leder og fører tilsyn med efterforsk-
ningen og træffer procesledende foranstaltninger i forbindelse med retsfor-
følgningen. Endelig optræder Den Europæiske Anklagemyndighed som
anklager ved medlemsstaternes kompetente domstole i sager, der vedrører
de ovennævnte strafbare handlinger, indtil sagen er endeligt afgjort.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal sikre, at den under udøvelsen af
sin virksomhed respekterer de rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder. Herudover er Den Europæ-
iske Anklagemyndighed underlagt proportionalitetsprincippet og skal ud-
føre efterforskningen på en upartisk måde, herunder tilvejebringe al rele-
vant materiale såvel belastende som diskulperende.
Efterforskning og retsforfølgning, der udføres af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed, skal efter forslaget være undergivet forordningens bestem-
melser. National ret finder anvendelse i det omfang, et spørgsmål ikke er
reguleret i forordningen. Medmindre andet er fastsat, er gældende national
ret lovgivningen i den medlemsstat, hvor den europæiske delegerede an-
klager, der er ansvarlig for efterforskningen, udøver sin tjeneste. Når et
spørgsmål reguleres af både national ret og forordningen, har sidstnævnte
forrang.
Relevant efterforskning skal indledes uden ugrundet ophold, og det skal
sikres, at efterforskningen og retsforfølgningen foregår hurtigt. For at opnå
dette skal medlemsstaternes kompetente myndigheder bistå og aktivt støtte
134
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0135.png
den iværksatte efterforskning og retsforfølgning på Den Europæiske An-
klagemyndigheds anmodning samt afstå fra enhver handling mv., der for-
sinker eller hindrer efterforskningens gang.
Desuden foreslås det, at Den Europæiske Anklagemyndighed og alle dens
ansatte er uafhængige og handler i hele Unionens interesse som fastsat ved
lov.
Den Europæiske Anklagemyndighed er ansvarlig over for Europa-
Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen for myndighedens generelle
virksomhed og udarbejder i den forbindelse bl.a. en årsberetning.
2.4. Den Europæiske Anklagemyndigheds status, struktur og organi-
sation (forslagets kapitel III)
2.4.1. Den Europæiske Anklagemyndigheds status og struktur
Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret som et uadskilleligt
EU-organ med en decentral struktur.
Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret med et centralt ni-
veau, der vil omfatte et kollegium og en række permanente afdelinger.
Kollegiet foreslås at bestå af den europæiske chefanklager og dennes vice-
chefanklagere samt ét medlem pr. medlemsstat. Den europæiske chefan-
klager leder kollegiets møder og er ansvarlig for forberedelsen heraf. Kol-
legiet er primært ansvarligt for overvågning af det centrale kontors virk-
somhed og for at træffe afgørelser om strategiske anliggender. Medlem-
merne af kollegiet kaldes de europæiske anklagere. Den europæiske chef-
anklager udpeges blandt medlemmerne af kollegiet, jf. nærmere nedenfor
under pkt. 2.4.2.
På forslag fra den europæiske chefanklager opretter kollegiet permanente
afdelinger, der leder og overvåger Den Europæiske Anklagemyndigheds
sagsbehandling, herunder de efterforskninger og retsforfølgninger, der fin-
der sted i medlemsstaterne. Afdelingerne sikrer desuden koordineringen af
efterforskning og retsforfølgning i grænseoverskridende sager samt gen-
nemførelsen af kollegiets afgørelser om bl.a. strategiske anliggender.
Hver permanent afdeling ledes af den europæiske chefanklager eller en af
vicechefanklagerne og har yderligere faste medlemmer fra kollegiet.
135
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0136.png
Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvilke vigtige operationelle beslutnin-
ger der skal træffes af de permanente afdelinger, og hvilke der kan træffes
på det decentrale niveau.
Ud over de faste medlemmer skal den eller de europæiske anklagere, som
fører tilsyn med f.eks. en efterforskning, deltage i den permanente afde-
lings afgørelser vedrørende den pågældende sag.
Den europæiske chefanklager leder efter forslaget Den Europæiske Ankla-
gemyndighed, herunder tilrettelægger myndighedens arbejde, forestår dens
virksomhed og træffer afgørelser i overensstemmelse med denne forord-
ning og forretningsordenen. Chefanklageren bistås af en række vicechef-
anklagere.
Den europæiske chefanklager fordeler anklagemyndighedens sager blandt
de permanente afdelinger.
De europæiske anklagere fører tilsyn med den efterforskning eller retsfor-
følgning, som gennemføres af de delegerede europæiske anklagere. De
fungerer som forbindelsesled mellem de permanente afdelinger og de eu-
ropæiske delegerede anklagere. De europæiske anklagere overvåger gen-
nemførelsen af myndighedens opgaver i deres respektive medlemsstater.
Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås endvidere etableret med et
decentralt niveau, der udgøres af de europæiske delegerede anklagere.
De europæiske delegerede anklagere foreslås således at være ansvarlige
for den efterforskning og retsforfølgning,
de selv har indledt eller fået for-
delt af de permanente afdelinger,
og som foretages på vegne af og efter in-
struks fra Den Europæiske Anklagemyndighed gennem de kompetente eu-
ropæiske anklagere. Der er mindst to europæiske delegerede anklagere i
hver medlemsstat. De delegerede anklagere kan også udøve deres funktio-
ner som nationale anklagere, i det omfang det ikke hindrer dem i at opfyl-
de deres forpligtelser i henhold til denne forordning. De underretter den
kompetente europæiske anklager om sådanne opgaver.
2.4.2. Udpegelse og afskedigelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds
medlemmer
Kollegiet indstiller tre europæiske anklagere med den fornødne ledererfa-
136
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0137.png
ring og de fornødne kvalifikationer til at være kandidater til stillingen som
europæisk chefanklager.
Europa-Parlamentet og Rådet udnævner efter
fælles aftale
én af de tre kandidater til europæisk chefanklager for en niårig
embedsperiode, der ikke kan forlænges. Kollegiet udvælger de europæiske
vicechefanklagere blandt de europæiske anklagere i henhold til forret-
ningsordenen.
De europæiske anklagere er aktive medlemmer af de retsforfølgende myn-
digheder eller domstolene i medlemsstaterne. De indstilles af den respekti-
ve medlemsstat for en niårig embedsperiode, der ikke kan forlænges. De
indstillede anklagere udpeges af Rådet, idet der tages hensyn til udtalelsen
fra et panel. Hvert tredje år finder en delvis udskiftning af en tredjedel af
medlemmerne sted.
De europæiske delegerede anklagere er aktive medlemmer af de retsfor-
følgende myndigheder eller tilsvarende retslige myndigheder i medlems-
staterne. Medlemsstaterne indstiller mindst to europæiske delegerede an-
klagere,
hvoraf en af dem kan fungere som stedfortræder.
Kollegiet udpe-
ger de indstillede personer på forslag fra den europæiske chefanklager. De
europæiske delegerede anklagere udpeges for en femårig embedsperiode,
der kan forlænges.
2.4.3. Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence
Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence med hensyn til straf-
bare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Det nærmere
omfang heraf vil blive fastlagt i en særskilt retsakt, jf. hertil forslag til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig
rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (KOM (2012)
363).
En af de væsentligste ændringer i kompromisteksten i forhold til Kommis-
sionens oprindelige forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke
længere har enekompetence til at efterforske og retsforfølge strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.
Er der tale om en strafbar handling, der vil eller kan påføre Unionens fi-
nansielle interesser skader for mindre end 10.000 EUR, afstår Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed som udgangspunkt fra at udøve sin kompeten-
ce.
137
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0138.png
Den Europæiske Anklagemyndighed kan udøve sin kompetence til at ef-
terforske og retsforfølge strafbare handlinger, hvis lovovertrædelsen helt
eller delvis er begået på en eller flere medlemsstaters område eller er begå-
et uden for dette område af bl.a. en statsborger fra en medlemsstat.
Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed beslutter at udøve sin kompe-
tence, udøver de nationale myndigheder ikke deres kompetence. Hvis de
nationale myndigheder allerede har indledt en strafferetlig efterforskning,
kan Den Europæiske Anklagemyndighed overtage efterforskningen.
Når en lovovertrædelse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyn-
digheds kompetence, er baseret på faktiske omstændigheder, som er uløse-
ligt forbundne med faktiske omstændigheder, der efter den berørte med-
lemsstats lovgivning udgør en anden strafbar handling, har Den Europæi-
ske Anklagemyndighed efter forslaget accessorisk kompetence med hen-
syn til disse andre strafbare handlinger. Dette forudsætter, at lovovertræ-
delsen, der skader Unionens finansielle interesser, vejer tungest. Hvis dette
ikke er tilfældet, er medlemsstaten ligeledes kompetent med hensyn til den
lovovertrædelse, der ellers ville være omfattet af Den Europæiske Ankla-
gemyndigheds kompetence. Det er i forordningen nærmere beskrevet,
hvornår faktiske omstændigheder må anses for at være uløseligt forbund-
ne, ligesom det er nærmere beskrevet, hvad der skal lægges vægt på ved
vurderingen af, hvilken lovovertrædelse, der vejer tungest.
Den Europæiske Anklagemyndighed og de nationale retsforfølgende myn-
digheder konsulterer hinanden for at afgøre, hvilken myndighed der bør
udøve sin kompetence. For at lette dette valg, kan Eurojust inddrages. I til-
fælde af uenighed mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og de na-
tionale myndigheder, er det de kompetente nationale myndigheder, der af-
gør, hvem der skal udøve den accessoriske kompetence.
2.5. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af
straffesager (forslagets kapitel IV)
2.5.1. Udførelse af efterforskningen
Hvis der er en begrundet formodning om, at en lovovertrædelse, der hen-
hører under anklagemyndighedens kompetenceområde, er ved at blive be-
gået eller er blevet begået, indleder en europæisk delegeret anklager, eller
i visse tilfælde en permanent afdeling, efterforskning i sagen.
138
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0139.png
De nationale myndigheder skal straks iværksætte enhver hasteforanstalt-
ning, der er nødvendig for at sikre en effektiv efterforskning og retsfor-
følgning, hvis det er påkrævet i relation til en lovovertrædelse, der henhø-
rer under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.
Den europæiske delegerede anklager, der er udpeget til at forestå efter-
forskningen, kan enten selv foretage de relevante efterforskningsskridt el-
ler give de kompetente retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat,
hvor vedkommende udøver sin tjeneste, instrukser herom. Disse myndig-
heder skal i overensstemmelse med national ret efterkomme den europæi-
ske delegerede anklagers instrukser og foretage de efterforskningsskridt,
de er blevet pålagt at foretage.
Den permanente afdeling, der overvåger efterforskningen i en grænse-
overskridende sag, kan, frem til tiltale er rejst, beslutte at omfordele sagen
til en europæisk anklager og europæisk delegeret anklager i en anden
medlemsstat, hvis det er nødvendigt af hensyn til en effektiv efterforskning,
og det i øvrigt er i overensstemmelse med reglerne om jurisdiktion.
2.5.2. Efterforskningsskridt
Den Europæiske Anklagemyndighed virker som ét fælles europæisk kontor
inden for medlemsstaternes territorium.
Medlemsstaterne skal sikre, at de europæiske delegerede anklagere har ret
til at anmode eller træffe beslutning om de samme efterforskningsskridt,
som nationale anklagere efter national ret ville have adgang til i tilsva-
rende nationale sager. Medlemsstaterne skal i overensstemmelse med na-
tional ret sikre, at en række minimumsbeføjelser vedrørende efterforskning
mv. er tilgængelige for Den Europæiske Anklagemyndighed.
De konkrete efterforskningsskridt må ikke iværksættes uden rimelig grund
og heller ikke, såfremt det samme formål kan opnås ved hjælp af mindre
indgribende foranstaltninger.
I grænseoverskridende sager skal de delegerede anklagere i de forskellige
medlemsstater bistå hinanden. En delegeret anklager i én medlemsstat kan
anmode en delegeret anklager i en anden medlemsstat om ethvert efter-
forskningsskridt, der er i overensstemmelse med forordningen eller med
national ret i den anmodende delegerede anklagers medlemsstat. En dele-
geret anklager, der modtager en sådan anmodning, iværksætter efterforsk-
139
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0140.png
ningsskridt i overensstemmelse med national ret i den modtagende med-
lemsstat.
Den anmodede delegerede anklager skal iværksætte efterforskningsskridtet
eller anmode de kompetente nationale myndigheder om iværksættelse,
medmindre nogle nærmere beskrevne betingelser er opfyldt. I tilfælde af
uenighed mellem de europæiske delegerede anklagere, kan spørgsmålet
henvises til den permanente afdeling, der derefter træffer afgørelse.
Endelig kan Den Europæiske Anklagemyndighed fremsætte en begæring
over for den kompetente myndighed om, at den mistænkte anholdes eller
varetægtsfængsles i medfør af bestemmelserne i national ret. Såfremt den
mistænkte befinder sig i en anden medlemsstat, kan den delegerede ankla-
ger anmode den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den dele-
gerede anklager hører hjemme, om at udstede en europæisk arrestordre i
overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den eu-
ropæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem med-
lemsstaterne.
2.5.3. Afslutning af efterforskningen og beføjelser i forbindelse med rets-
forfølgningen
De europæiske delegerede anklagere skal efter forslaget have de samme
beføjelser som de nationale anklagere med hensyn til gennemførelsen af
straffesager, herunder navnlig beføjelse til at fremsætte begæringer under
sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve de relevante retsmidler.
Når den europæiske delegerede anklager anser efterforskningen for afslut-
tet, indleveres et resumé af sagen til den europæiske anklager og den per-
manente afdeling, hvorefter sagen indbringes for retten.
Det er den permanente afdeling, der i samråd med den europæiske delege-
rede anklager, der har forelagt sagen, udvælger den medlemsstat, hvori
sagen skal føres, under hensyntagen til en forsvarlig retspleje. Følgende
kriterier skal ifølge forslaget anvendes:
stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller hvis flere lovover-
trædelser stedet, hvor de mest alvorlige af disse blev begået,
stedet, hvor tiltalte er statsborger,
stedet, hvor de direkte skadelidte har sædvanlig bopæl.
Forslaget indeholder endvidere regler om henlæggelse af sager og henvis-
140
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0141.png
ning af sager til andre myndigheder samt regler om bødeforlæg.
2.5.4. Anerkendelse af bevismidler
Det følger af forslaget, at de bevismidler, som Den Europæiske Anklage-
myndighed fremlægger for den kompetente domstol, skal anerkendes af
den pågældende domstol uden validering eller en lignende retlig procedu-
re – heller ikke i tilfælde hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor dom-
stolen er beliggende, indeholder andre bestemmelser om indsamling og
fremlæggelse af sådanne bevismidler. Domstolen skal således lægge til
grund, at bevismidlerne opfylder de relevante formelle krav i lovgivningen
i den medlemsstat, hvor den er beliggende, forudsat at domstolen anser det
for at være i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang og
den tiltaltes rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Fremlagte bevismidler kan kun afvises af ret-
ten, såfremt retten vurderer, at bevismidlerne er irrelevante for sagen. Det
understreges i forslaget, at denne anerkendelse af bevismidlerne ikke be-
rører de nationale domstoles kompetence til frit at bedømme de bevismid-
ler, der forelægges af Den Europæiske Anklagemyndighed under sagen.
2.5.5. Konfiskation
Når den kompetente domstol på Den Europæiske Anklagemyndigheds be-
gæring ved en endelig kendelse har besluttet at konfiskere varer, der har
relation til, eller er udbytte hidrørende fra en lovovertrædelse, der henhø-
rer under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, skal
værdien i penge af sådanne varer eller udbytte overføres til EU's budget, i
det omfang det er nødvendigt for at dække Unionens tab. Der tages forbe-
hold for andre legitime krav og for administrative foranstaltninger, f.eks.
tilbagesøgning af beløb tabt som følge af uregelmæssigheder eller for-
sømmelser.
2.6. Processuelle garantier (forslagets kapitel IV)
Det fastslås i forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndigheds virksom-
hed skal udføres under streng overholdelse af den mistænktes rettigheder
som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.
Enhver mistænkt eller tiltalt, der er involveret i en straffesag, der er rejst
af Den Europæiske Anklagemyndighed, samt andre personer, der bliver
141
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
involveret i sagen, skal som minimum have de processuelle rettigheder,
der følger af EU-lovgivningen.
Derudover skal de pågældende have adgang til have de processuelle ret-
tigheder, der følger af den anvendelige nationale lovgivning.
2.7. Domstolsprøvelse (forslagets kapitel V)
Det seneste udkast til en kompromistekst indeholder to forskellige forslag
til bestemmelser om domstolsprøvelse.
Det ene mulighed er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge forord-
ningen skal anses for en national myndighed i relation til domstolsprøvel-
se. Dette indebærer, at det er medlemsstaternes nationale domstole, som
forestår domstolskontrollen af Den Europæiske Anklagemyndigheds efter-
forskning og retsforfølgning.
Den anden mulighed er, at EU-domstolen skal kontrollere visse beslutnin-
ger taget af Den Europæiske Anklagemyndighed, f.eks. afgørelser om ju-
risdiktion i grænseoverskridende sager, mens øvrige beslutninger kontrol-
leres af medlemsstaternes nationale domstole.
2.8. Behandling af oplysninger (artikel 20-24 i Kommissions oprindelige
forslag)
Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en
sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-
tionale databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhæ-
velse, såvel som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndig-
heder, eller have adgang hertil ved de europæiske delegerede anklageres
mellemkomst.
Herudover lægger forslaget op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed
– når det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning
skal kunne indhente enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertræ-
delse, der henhører under dens kompetenceområde, fra Eurojust og Euro-
pol, ligesom den kan anmode Europol om at give analytisk støtte til en be-
stemt igangværende efterforskning.
Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemssta-
ternes myndigheder skal endvidere yde fornøden bistand til og fremlægge
142
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
de nødvendige oplysninger for Den Europæiske Anklagemyndighed på
dennes anmodning.
2.9. Databeskyttelse (forslagets kapitel VI)
Forslagets kapitel VI indeholder nærmere regler om Den Europæiske An-
klagemyndigheds behandling af personoplysninger, der har til formål at
specificere og supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitu-
tionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-
ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-
delse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-
ce, eller som er blevet dømt for en sådan lovovertrædelse, angives det i
forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må foretage manuel
eller elektronisk behandling af de personoplysninger, der er opregnet i
punkt 1 i bilaget til forordningen, til følgende formål:
strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, der foretages i med-
før af denne forordning,
udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i med-
lemsstaterne og andre EU-organer i henhold til denne forordning,
og
samarbejde med tredjelande i henhold til denne forordning.
For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det i
forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-
sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilaget til forordningen, inden
for rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning i for-
bindelse med en eller flere af de former for lovovertrædelser, der er omfat-
tet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence. Behandlingen af
sådanne personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødven-
digt med henblik på de formål, der er nævnt umiddelbart ovenfor.
Derudover må Den Europæiske Anklagemyndighed også i et begrænset
tidsrum, som ikke må overskride det tidsrum, der er nødvendigt for at af-
slutte den sag, som de behandlede oplysninger vedrører, behandle andre
personoplysninger end vedrørende de ovennævnte persongrupper og/eller
de i bilaget til forordningen opregnede kategorier af personoplysninger.
Behandling af sådanne personoplysninger forudsætter, at de vedrører om-
143
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stændighederne omkring en lovovertrædelse, at de er af umiddelbar betyd-
ning for og indgår i en igangværende efterforskning, som Den Europæiske
Anklagemyndighed foretager, og at behandlingen af disse oplysninger er
strengt nødvendig af hensyn til et af de tre formål, der er nævnt ovenfor.
Behandlingen af sådanne specifikke oplysninger skal finde sted i overens-
stemmelse med bestemmelserne i forordningen, og den databeskyttelses-
ansvarlige underrettes straks, hvis denne adgang til at behandle personop-
lysninger bringes i anvendelse.
For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger
vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-
rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed kun må behandle disse, hvis disse oplysninger
er strengt nødvendige for efterforskningen, og hvis de supplerer andre per-
sonoplysninger, der allerede er blevet behandlet. Den databeskyttelsesan-
svarlige skal underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.
Hvis disse særligt følsomme personoplysninger vedrører vidner eller foru-
rettede, skal beslutningen om at behandle dem træffes af den europæiske
anklager.
Forordningsforlaget indeholder endvidere nærmere frister for, hvor lang
tid Den Europæiske Anklagemyndighed må lagre personoplysninger. Som
udgangspunkt må Den Europæiske Anklagemyndighed ikke lagre person-
oplysninger længere end indtil den første af følgende datoer:
datoen for udløbet af forældelsesfristen for påtale i alle de med-
lemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen,
den dato, hvor personen blev frifundet, og retsafgørelsen har fået
retskraft,
tre år efter den dato, hvor retsafgørelsen har fået retskraft i den sid-
ste af de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og rets-
forfølgningen, eller
den dato, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed konstaterede,
at det ikke længere var nødvendigt for den at fortsætte efterforsk-
ningen eller retsforfølgningen.
Under alle omstændigheder skal Den Europæiske Anklagemyndighed
hvert tredje år efter indlæsningen vurdere, om det fortsat er nødvendigt at
lagre oplysningerne. Hvis personoplysninger vedrørende mistænkte, vid-
ner, forurettede og personer under 18 år lagres i en længere periode end
fem år, underrettes Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
144
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0145.png
herom.
Når en af de fire ovennævnte frister udløber, skal Den Europæiske Ankla-
gemyndighed ifølge forslaget foretage en vurdering af, om det er nødven-
digt fortsat at lagre oplysningerne, for at den kan udføre sine opgaver, og
den kan undtagelsesvis beslutte at lagre oplysningerne, indtil den næste
vurdering skal foretages. Det skal i den forbindelse angives, hvorfor en
fortsat lagring heraf er berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres.
Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre personoplysningerne,
slettes de automatisk efter tre år.
For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-
rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger
henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-
institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og
dokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-
sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-
lysninger, samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse og de nationale datatilsynsmyndigheder samt klageadgang for re-
gistrerede til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
2.10. Bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndigheds forbin-
delser med sine partnere (forslagets kapitel VIII)
2.10.1. Forbindelser med partnere
Forslagets kapitel VIII angiver, med hvem og hvordan Den Europæiske
Anklagemyndighed kan indlede samarbejde. Den Europæiske Anklage-
myndighed kan, i det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sine
opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i
overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, de kompetente
myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-
onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget for det første
etablere og opretholde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af et
nært samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvalt-
145
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ningsmæssige forbindelser mellem dem.
Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-
myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks
sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan
f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder
uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-
petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem
Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-
stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, eller
for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at
yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-
ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af
Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed, eller tredjelande.
Samarbejdet med Eurojust omfatter også udveksling af personoplysninger.
Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må dog kun anvendes til
de formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af oplysnin-
gerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det modta-
gende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ, som
meddelte oplysningerne.
Herudover lægges der i forslaget op til, at samarbejdet med Eurojust skal
indebære, at Den Europæiske Anklagemyndighed benytter sig af Eurojusts
administrative bistand og ressourcer, og at det nærmere indhold af denne
ordning reguleres ved en aftale. Derudover er det hensigten, at Eurojust
skal yde en række tekniske tjenester til Den Europæiske Anklagemyndig-
hed, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af årsbudgettet
samt i forbindelse med ansættelse af personale, sikkerhedstjenester, it-
tjenester og tjenester inden for økonomisk forvaltning, regnskab og revisi-
on.
For det andet skal Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge forslaget
udvikle et særligt tæt forhold til Europol, som omfatter udveksling af op-
lysninger, herunder personoplysninger. Anvendelsen af personoplysninger
er underlagt de samme begrænsninger som i forhold til samarbejdet med
Eurojust, jf. umiddelbart ovenfor.
Derudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed indgå en aftale med
Kommissionen, herunder med OLAF, hvor der fastsættes nærmere regler
146
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0147.png
om samarbejde med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er om-
handlet i TEUF artikel 325, stk. 3. Denne bestemmelse angiver, at med-
lemsstaterne samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unio-
nens finansielle interesser mod svig, og at de sammen med Kommissionen
med henblik herpå tilrettelægger et snævert, løbende samarbejde mellem
de kompetente myndigheder.
For det tredje kan Den Europæiske Anklagemyndighed efter forslaget
etablere samarbejdsordninger med tredjelandes myndigheder og internati-
onale organisationer. Ifølge forslaget kan sådanne samarbejdsordninger
navnlig vedrøre udveksling af strategiske oplysninger og udstationering af
forbindelsesofficerer ved Den Europæiske Anklagemyndighed, ligesom
Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med de kompetente myn-
digheder kan udpege kontaktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.
Forslaget giver endvidere mulighed for, at Kommissionen i medfør af
TEUF artikel 218 kan fremlægge forslag om indledning af forhandlinger
om aftaler med et eller flere tredjelande om samarbejde mellem Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed og de kompetente myndigheder i disse tredje-
lande med hensyn til retshjælp i straffesager og udlevering i sager, der
henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.
Endelig skal medlemsstaterne ifølge forslaget anerkende Den Europæiske
Anklagemyndighed som en kompetent myndighed i forbindelse med gen-
nemførelsen af deres internationale aftaler om retshjælp i straffesager og i
forbindelse med udlevering for så vidt angår strafbare handlinger, der hen-
hører under dens kompetenceområde. Om fornødent ændrer medlemssta-
terne disse internationale aftaler for at sikre, at Den Europæiske Anklage-
myndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i sådanne aftaler, når den
udfører sine opgaver.
2.10.2. Videregivelse af personoplysninger
Forslagets kapitel VIII fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår
Den Europæiske Anklagemyndighed kan videregive personoplysninger til
EU-organer eller –agenturer samt til tredjelande og internationale organi-
sationer.
Videregivelse til EU-organer eller –agenturer kan efter forslaget ske, hvis
det er nødvendigt for, at den selv eller det modtagende EU-organ eller
-agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsnin-
147
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ger herfor i medfør af denne forordning.
Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til
en international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske i
det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.
Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-
nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-
keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger, eller at videregivelsen har hjemmel i en international
aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i
medfør af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantier
med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grund-
læggende rettigheder og friheder.
Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-
fyldt, giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyndighed
kan give tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelande
mv. under hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, hvis:
det er strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte
Unionens væsentlige interesser inden for rammerne af Den Euro-
pæiske Anklagemyndigheds målsætninger,
det er strengt nødvendigt at videregive oplysningerne af hensyn til
forebyggelse af en nært forestående fare forbundet med kriminalitet
eller terrorhandlinger,
det af andre grunde er nødvendigt, eller der gælder en retlig for-
pligtelse til, at oplysningerne videregives for at beskytte en vigtig
samfundsinteresse i Unionen eller medlemsstaterne, der er aner-
kendt i EU-retten eller i national ret, eller for, at retskrav kan fast-
slås, gøres gældende eller forsvares, eller
det er nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte den
registreredes eller en anden persons vitale interesser.
Herudover giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyn-
dighed efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttel-
se løbende kan videregive personoplysninger i periode, der ikke må over-
stige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire oven-
nævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for beskyt-
148
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
telsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder
og friheder.
2.11. Øvrige emner (forslagets kapitel VII, IX og X)
Forslagets kapitel VII indeholder finansielle bestemmelser og bestemmel-
ser vedrørende personale.
Kapitel IX omhandler diverse bestemmelser om bl.a. tavshedspligt, gen-
nemsigtighed, afrapportering mv. til Europa-Parlamentet, Rådet, de natio-
nale parlamenter og Kommissionen.
Kapitel X indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmel-
ser. Det foreslås bl.a., at Kommissionen senest fem år efter forordningens
ikrafttræden forelægger en evalueringsrapport af forordningens gennemfø-
relse ledsaget af eventuelle ændringsforslag samt Kommissionens vurde-
ring af, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at udvide Den Europæiske An-
klagemyndigheds kompetenceområde til andre lovovertrædelser, jf. TEUF
artikel 86, stk. 4.
3. Gældende dansk ret
Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-
nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med
EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi
og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, be-
slutter, om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.
Udenlandske myndigheder kan være til stede og deltage, herunder stille
spørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning
her i landet, der iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter be-
gæring fra en udenlandsk myndighed.
Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-
kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-
ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og
beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,
proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-
gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.
De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-
rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, findes i straffeloven
149
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
og særlovgivningen.
Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-
rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-
dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår
samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette
navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.
Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-
gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning
og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-
rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-
ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-
forskningshold i sager.
Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelse-
senhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser mod
ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.
OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at
gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-
ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-
dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-
nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig
og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-
drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 86, der er omfattet
af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen
af forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anven-
delse i Danmark.
Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5. Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,
Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet,
150
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0151.png
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-
styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),
Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettig-
heder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-
ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-
versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-
hus Universitet (Juridisk Institut).
Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns
Byret på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet
og Rigspolitiet
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter, Retspolitisk Forening og Datatilsynet
har afgivet høringssvar til for-
slaget. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.
5.1. Generelle bemærkninger
Rigsadvokaten
bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,
hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-
ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-
klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-
katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,
hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen
mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsadvokaten
bemærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt at det inde-
holder en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhandlingerne.
Retspolitisk Forening
bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-
tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-
terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-
sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er
udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-
tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-
tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Forening
151
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0152.png
lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklagemyn-
digheder samt domstole.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker
sammenfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en eu-
ropæisk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.
5.2. Kapitel I: Genstand og definitioner
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker
vedrørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der
skader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give
anledning til mange afgrænsningsproblemer.
5.3. Kapitel II: Almindelige bestemmelser
5.3.1. Den europæiske anklagemyndigheds struktur
Rigsadvokaten
bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en
decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang
integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt
at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte medlems-
stat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er
opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører, at
de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale ankla-
gere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den euro-
pæiske anklagemyndigheds mandat.
5.3.2. Den europæiske anklagemyndigheds opgaver og kompetencer
Rigsadvokaten
bemærker, at det ville være hensigtsmæssigt at overveje
en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence er sub-
sidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet indsatsen
mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.
5.3.3. Den Europæiske Anklagemyndigheds uafhængighed
Rigsadvokaten
sætter spørgsmålstegn ved, om man vil kunne sikre den
delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationale ankla-
gemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger, at det
må formodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperiode (5
152
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0153.png
år med mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fortsætte i
den nationale anklagemyndighed.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
de europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,
idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan af-
skediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.
5.4. Kapitel III: Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og be-
handling af straffesager
5.4.1. Straffeprocessuelle bestemmelser
Rigsadvokaten
bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst
muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-
vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, når for-
ordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have forrang
for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der fremgår af
retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigsadvokaten
anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprincipper,
hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise eller ind-
stille en efterforskning.
5.4.2. Særligt vedrørende anerkendelse af bevismidler
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder forsla-
gets artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgåen-
de og mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shop-
ping”, idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at rets-
forfølge en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af
den opfattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét
medlemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes
lovgivning tillader anvendelse af beviset.
5.4.3. Særligt vedrørende jurisdiktion
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder, at der i
forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-
dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-
let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.
153
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0154.png
5.5. Kapitel IV: Processuelle garantier
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
den sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at
forslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,
f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.
5.6. Kapitel VI: Databeskyttelse
Datatilsynet
har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust
(JSB) den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemme-
side bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public
Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,
hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne
om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i
det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of
Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-
get til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-
hed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan indgå
i overvejelserne om de aktuelle forslag.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
der gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsam-
le, videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,
og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-
heden af den meget omfattende kompetence.
5.7. Kapitel VII: Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende
personale
Rigsadvokaten
bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan
måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i
fuldt tilfredsstillende omfang.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget i forhold til nærhedsprincippet anført, at der
er behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i sig selv
har en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koordinering
154
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
af efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger,
der skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes af både
Unionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og artikel 325. I
overensstemmelse med nærhedsprincippet kan dette mål ifølge Kommissi-
onen kun nås på EU-plan på grund af dets omfang og virkninger. Den nu-
værende situation, hvor retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædel-
ser, der skader Unionens finansielle interesser, alene varetages af med-
lemsstaternes myndigheder, opfylder ifølge Kommissionen ikke i tilstræk-
kelig grad dette mål.
Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så
vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer. De vig-
tigste aspekter af forslaget, bl.a. hvilken lovgivning der finder anvendelse
på efterforskningsskridt, antallet af delegerede anklagere, den decentrale
karakter af Den Europæiske Anklagemyndighed og systemet med dom-
stolskontrol, er udformet således, at de ikke går videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe
svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart
fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-
derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-
ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-
nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult
kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-
ter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2 om an-
vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har afgivet
begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet
genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i lovgiv-
ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-
ters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af 27. no-
vember 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i arti-
kel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt at
155
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
trække forslaget tilbage eller ændre dette.
Kommissionen bemærker, at målet ikke opfyldes tilstrækkeligt på natio-
nalt plan. Kommissionen anfører, at det ikke er forholdene i den enkelte
medlemsstat, der er afgørende, hvis det kan påvises, at foranstaltningerne i
medlemsstaterne generelt er utilstrækkelige, og at foranstaltninger på EU-
plan generelt set ville opfylde det politiske mål bedre. Kommissionen læg-
ger bl.a. vægt på, at OLAF’s årlige statistikker viser, at de nationale straf-
fesager ikke er effektive, idet de varer for længe, ligesom mange sager er
blevet afvist inden retssagen.
Kommissionen bemærker, at de eksisterende organer på EU-plan ikke er
tilstrækkelige til at afhjælpe de konstaterede mangler, idet OLAF’s befø-
jelser er begrænset til administrative undersøgelser, og da der er iboende
begrænsninger i den rolle, Europol og Eurojust spiller.
Vedrørende merværdien af forslaget bemærker Kommissionen, at det fore-
slåede system efter Kommissionens opfattelse vil tilføre bekæmpelsen af
svig til skade for Unionen en væsentlig merværdi, herunder ved at forhin-
dre såkaldt ”forum shopping”.
Kommissionen begrunder afslutningsvist, at den finder strukturen for Den
Europæiske Anklagemyndighed samt karakteren og omfanget af myndig-
hedens kompetencer i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Regeringen har herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete
forslag i vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle
regler og alene vedrører svig med Unionens finansielle midler og ikke øv-
rige sager om svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæisk ankla-
gemyndighed er forudsat i TEUF.
7. Andre landes kendte holdninger
Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-
ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om følgende lande: Storbri-
tannien, Nederlandene, Ungarn, Tjekkiet, Irland, Cypern, Frankrig, Malta,
Sverige, Rumænien, Slovenien. Gruppen af nationale parlamenter finder
typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret for op-
156
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger ligeledes
på, at strafferet primært hører under national kompetence.
Det bemærkes, at Storbritannien og Irland ikke har valgt at benytte deres
Opt-In, og at de derfor som udgangspunkt ikke deltager i oprettelsen af
Den Europæiske Anklagemyndighed.
Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til sagen.
Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres en-
delig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed vil
afhænge af udformningen af den endelige model.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-
de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer
et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,
herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-
fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.
Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,
Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader
Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man
anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske
Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.
Det er endvidere regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed
varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og
målrettet.
Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-
ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-
ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager
ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-
ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed
skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.
På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af
157
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-
med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-
givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter
Europa-Parlamentets godkendelse.
Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport
om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklage-
myndighed, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til æn-
dringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behørigt
hensyn til ved behandlingen af forslaget.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde
den 18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-
tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)
den 9.-10. okto-
ber 2014.
158
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 4: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Sam-
arbejde (Eurojust)*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 535 endelig
Resumé
Forslaget til en forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Straf-
feretligt Samarbejde (Eurojust) er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 er det forvent-
ningen, at der skal opnås delvis enighed om forslaget. Forslaget viderefø-
rer dele af de nugældende regler for Eurojust. Samtidig lægges der op til
en række nyskabelser, herunder foreslås en strømligning af Eurojusts virke
og struktur med henblik på at sikre, at dets operationelle funktioner styrkes
ved at mindske de nationale medlemmers administrative arbejdsbyrde.
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.
1.
Baggrund
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar
2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-
litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet
forstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om
styrkelse af Eurojust.
Eurojust er en EU-institution, etableret på mellemstatsligt grundlag. Euro-
justs hovedopgave er at styrke indsatsen vedrørende efterforskning og rets-
forfølgning af alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet, navnlig når kri-
minaliteten er organiseret og berører to eller flere medlemsstater.
Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-
ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) artikel 85, stk. 1, 2. led, bestemmes, at Europa-
Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivnings-
procedure skal fastlægge Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde
og opgaver.
159
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0160.png
Kommissionen har endvidere henvist til, at der i løbet af det seneste årti er
sket en eksplosion i den grænseoverskridende kriminalitet, bl.a. hvad angår
narkotikasmugling, menneskehandel, terrorisme og internetkriminalitet,
herunder børnepornografi. Et fællestræk ved alle disse former for krimina-
litet er, at kriminaliteten begås på tværs af grænserne af særdeles mobile
og fleksible grupper, som opererer inden for flere forskellige retssystemer
og kriminelle sektorer. Hvis de skal bekæmpes effektivt, er der efter
Kommissionens opfattelse behov for en koordineret paneuropæisk indsats.
Derudover har Kommissionen peget på, at det forhold, at kriminalitet i sti-
gende grad begås på tværs af grænserne og dækker flere forskellige krimi-
nelle aktiviteter, gør det vanskeligere for de enkelte medlemsstater at op-
klare og håndtere grænseoverskridende kriminalitet, især organiseret kri-
minalitet. Eurojusts opgave med at forbedre det retlige samarbejde og ko-
ordineringen mellem medlemsstaternes kompetente retsmyndigheder og
bistå efterforskninger, der involverer tredjelande, er stadig særdeles vigtig.
Endelig har Kommissionen henvist til den fælles tilgang til EU's decentra-
liserede agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Parlamentet god-
kendte i juli 2012, og som skal tages i betragtning i forbindelse med alle
deres fremtidige beslutninger om EU's decentraliserede agenturer på
grundlag af en analyse af den konkrete sag.
Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-
ordningsforslag om oprettelsen af Den Fælles Europæiske Anklagemyn-
dighed (KOM(2013) 534 endelig), der behandles i et særskilt notat.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 præsente-
rede formandskabet en kompromistekst om struktur for og forvaltning af
Eurojust. På rådsmødet var der enighed om at anvende kompromisteksten
som udgangspunkt for de videre tekniske drøftelser af forslaget.
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2014 at lægge op til enighed om forslaget med undtagelse
af forslagets regler om databeskyttelse (kapitel IV) samt alle bestemmelser
vedrørende Den Europæiske Anklagemyndighed.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 85, og skal
vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
160
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,
herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-
rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i Eurojust-
samarbejdet.
2. Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst af forslagets kapitel I-III og V-IX, som det italienske formandskab
har fremlagt den 21. oktober 2014. Gennemgangen af IV er baseret på
formandskabets kompromistekst af 4. november 2014.
2.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget lagt op til en gennemgribende omskriv-
ning af retsgrundlaget for Eurojust. Indholdsmæssigt videreføres store dele
af reglerne i de nugældende rådsafgørelser om Eurojust, dog i mange til-
fælde omskrevet og/eller lettere justeret.
Hovedformålene med forslaget er ifølge Kommissionen følgende:
at øge Eurojusts effektivitet ved at give det en ny forvaltningsstruk-
tur,
at forbedre Eurojust operationelle effektivitet ved at sikre en fælles
definition af de nationale medlemmers status og beføjelser,
at give Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter en rolle i
forbindelse med evalueringen af Eurojusts virke i overensstemmel-
se med Lissabontraktaten,
at sikre, at den retlige ramme for Eurojust er i overensstemmelse
med den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, samtidig
med at dets særlige rolle, hvad angår koordineringen af igangvæ-
rende strafferetlige efterforskninger, fuldt ud respekteres, og
at sikre, at Eurojust kan arbejde tæt sammen med Den Europæiske
Anklagemyndighed, når denne er blevet oprettet.
161
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende
dele.
2.2. Mål og opgaver (forslagets kapitel I)
Forslaget lægger op til, at Eurojust – ligesom i dag – skal have til opgave
at støtte og styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de nationale
myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminali-
tet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på
fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes
myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse. Eurojust udfører sine
opgaver på anmodning af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller
på eget initiativ.
Eurojusts kompetence omfatter de 31 former for grov kriminalitet, der er
opført på listen i bilag 1 til forslaget. Det drejer sig f.eks. om organiseret
kriminalitet, terrorisme, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, bestik-
kelse, manddrab og grov legemsbeskadigelse, bortførelse, frihedsberøvelse
og gidseltagning, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af kvinder og
børn, børnepornografi og hvervning af børn til seksuelle formål, racisme
og fremmedhad, organiseret røveri samt underslæb og bedrageri. Forslaget
indebærer, at Eurojusts kompetence ikke skal omfatte de former for krimi-
nalitet, som foreslås henført under Den Europæiske Anklagemyndigheds
kompetence, dvs. bekæmpelse af strafbare handlinger, der skader Unio-
nens finansielle interesser. Derudover omfatter Eurojusts kompetence –
som hidtil – såkaldte ”tilknyttede strafbare handlinger”, hvorved forstås
strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå de handlin-
ger, der er opført på listen i bilag 1, strafbare handlinger, der begås for at
fremme eller begå de handlinger, der er opført på listen i bilag 1, og straf-
bare handlinger, der begås for at undgå straf for de handlinger, der er op-
ført på listen i bilag 1.
Eurojusts kompetence omfatter desuden andre for-
mer for kriminalitet end dem, der fremgår af bilag 1, såfremt Eurojust
modtager en anmodning fra en medlemsstat om assistance.
Forslagets bestemmelser om Eurojusts operationelle funktioner er i stor
udstrækning en videreførelse af dets nuværende operationelle funktioner.
162
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0163.png
2.3. Eurojusts struktur og organisation (forslagets kapitel II)
2.3.1. Struktur
En central del af forslaget vedrører Eurojusts struktur. Som en nyskabelse
lægger forslaget op til, at Eurojust – ud over de nationale medlemmer, kol-
legiet og en administrerende direktør – skal bestå af en bestyrelse.
2.3.2. Nationale medlemmer
Som i dag lægger forslaget op til, at hver medlemsstat udstationerer et na-
tionalt medlem af Eurojust, hvis faste arbejdssted bliver på Eurojusts
hjemsted. Hvert nationalt medlem bistås af én stedfortræder og en anden
person, som assisterer medlemmet. Som en nyskabelse i forhold til den
gældende ordning indeholder forslaget krav om, at stedfortræderen og as-
sistenten
som udgangspunkt skal have
deres faste arbejdssted i Eurojust.
Medlemsstaterne har dog mulighed for at beslutte, at stedfortræderen og
assistenten fortsat skal have arbejdssted i medlemsstaten. Denne beslut-
ning skal begrundes for kollegiet.
2.3.3. Kollegiet
Kollegiet skal bestå af alle nationale medlemmer. Den administrative di-
rektør må deltage i kollegiets møder, men har ikke stemmeret når der dis-
kuteres administrative opgaver.
Kollegiet skal med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne vælge en
formand og to næstformænd blandt de nationale medlemmer. Formanden
og næstformændene vælges for fire år og kan genvælges én gang. Som en
nyskabelse skal Rådet ikke godkende kollegiets valg af formand og næst-
formænd.
Som en yderligere nyskabelse forlænges et nationalt medlems mandat som
nationalt medlem af Eurojust, når den pågældende vælges til formand eller
næstformand for Eurojust, således at det sikres, at vedkommende kan ud-
føre sit hverv som formand eller næstformand.
Hvis formanden eller næstformanden ikke længere findes egnet til deres
position, kan pågældende afskediges af kollegiet efter indstilling fra mindst
en tredjedel af kollegiets medlemmer. Beslutningen om afskedigelse skal
163
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0164.png
hvile på to tredjedeles flertal blandt medlemmerne i kollegiet undtaget den
person, beslutningen vedrører.
Endnu en nyskabelse i forslaget er, at medlemsstaterne fremover skal ud-
pege et nyt nationalt medlem, såfremt medlemsstatens oprindelige medlem
bliver valgt til formand eller næstformand. Der lægges desuden i forslaget
op til, at medlemsstaten, hvis nationale medlem bliver valgt til formand el-
ler næstformand, skal kompenseres økonomisk.
I forslaget er det som noget nyt endvidere bestemt, at kollegiet mindst skal
afholde et møde om måneden. Derudover afholder det møder på forman-
dens initiativ eller på anmodning af mindst
en
tredjedel af medlemmerne.
2.3.4. Bestyrelsen
Bestyrelsen – der som nævnt er et nyt organ i forhold til Eurojusts nuvæ-
rende struktur – har til opgave at bistå kollegiet, men er ikke involveret i
Eurojusts operationelle funktioner.
Bestyrelsen består af kollegiets formand og næstformand, en repræsentant
for Kommissionen og
to andre
medlemmer af kollegiet. Kollegiets for-
mand fungerer som formand for bestyrelsen. Bestyrelsen træffer beslut-
ninger med flertal blandt medlemmerne, idet hvert medlem har én stemme.
Formanden har den afgørende stemme, såfremt der er stemmelighed.
Den
administrerende direktør deltager i bestyrelsens møder, men har ikke
stemmeret. Bestyrelsesmedlemmernes mandat er på fire år med undtagelse
af medlemmerne af kollegiet, som udpeges efter et toårigt rotationssystem.
Bestyrelsesmedlemmernes mandat udløber, når deres mandat som nationa-
le medlemmer,
formandskab eller næstformandskab
udløber.
Bestyrelsen har bl.a. til opgave at:
godkende Eurojusts årlige og flerårige arbejdsprogrammer
træffe alle beslutninger vedrørende Eurojusts interne administrative
strukturer,
forberede det årlige budget for Eurojust,
godkende den årlige rapport om Eurojusts aktiviteter,
vedtage finansielle regler for Eurojust,
udpege en regnskabsfører og en databeskyttelsesansvarlig,
vedtage en strategi til bekæmpelse af svig
for Eurojust, baseret på
et udkast udarbejdet af den administrative direktør,
vedtage
visse spørgsmål om
ansættelsesvilkår for de øvrige ansatte
164
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0165.png
og
sikre en passende opfølgning
de interne og eksterne revisions-
rapporter, evalueringer og undersøgelser,
medmindre de vedrører
kollegiets operationelle opgaver,
bl.a. fra Den Europæiske Tilsyns-
førende for Databeskyttelse (EDPS) og Det Europæiske Kontor for
Bekæmpelse af Svig (OLAF).
2.3.5. Den administrerende direktør
Som en nyskabelse lægges der med forslaget op til, at det er
bestyrelsen,
som efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure skal fremlægge
en liste med kandidater for Eurojusts kollegium med henblik på udnævnel-
se af en administrerende direktør
i overensstemmelse med Eurojusts for-
retningsorden. Beslutning om afskedigelse af den administrerende direk-
tør træffes af kollegiet med to tredjedele flertal.
Den administrerende direktør er ansvarlig for gennemførelsen af Eurojusts
administrative opgaver. Den administrerende direktør er ifølge forslaget
bl.a. ansvarlig for:
den daglige forvaltning af Eurojust
og personalet,
gennemførelsen af kollegiets og bestyrelsens beslutninger,
forberedelsen af
det årlige og flerårige
arbejdsprogram og videre-
givelsen heraf til bestyrelsen
til godkendelse,
gennemførelsen af
det årlige og flerårige
arbejdsprogram og rap-
porteringen til bestyrelsen om gennemførelsen heraf,
udarbejdelsen af Eurojusts årsberetning og fremlæggelsen heraf for
bestyrelsen henblik på godkendelse,
udarbejdelse af en handlingsplan til opfølgning af konklusionerne
af de interne eller eksterne revisionsrapporter, evalueringer og un-
dersøgelser fra bl.a. Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse og OLAF og den halvårlige statusrapportering til besty-
relsen, kollegiet, Kommissionen og Den Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse,
udarbejdelsen af en strategi for bekæmpelse af svig i Eurojust og
forelæggelse for bestyrelsen til godkendelse,
udarbejdelsen af et udkast til finansielle bestemmelser for Eurojust
og
udarbejdelsen af et udkast til overslag over indtægter og udgifter
for Eurojust og gennemførelsen af dets budget.
165
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.4. Operationelle anliggender (forslagets kapitel III)
Reglerne i forslagets kapitel III om Eurojusts operationelle anliggender er
en videreførelse af de allerede gældende regler herom. Forslaget bibehol-
der således bl.a. den nuværende ordning med en koordineringsvagt til brug
i hastesager, det nationale Eurojustkoordineringssystem samt reglerne om
udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og mellem nationale med-
lemmer og om meddelelse af oplysninger fra Eurojust til de kompetente
nationale myndigheder. Endelig videreføres reglerne om Eurojusts sags-
forvaltningssystem og adgangen hertil.
2.5. Behandling af personoplysninger (forslagets kapitel IV)
Forslagets kapitel IV indeholder som noget nyt en indledende definition af,
hvad der forstås ved personoplysninger. Der foreslås en opdeling af per-
sonoplysninger alt efter om der er tale om personoplysninger, der behand-
les i forbindelse med Eurojusts administrative opgaver, og personoplys-
ninger, der behandles i forbindelse med Eurojusts operationelle opgaver.
Forslaget indeholder desuden en generel bestemmelse om, hvordan per-
sonoplysninger skal behandles, herunder at personoplysninger skal:
behandles loyalt og lovligt,
indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke
senere behandles på en måde, som er uforenelig med disse formål,
være tilstrækkelige, relevante og ikke for vidtgående i forhold til de
formål, hvortil de behandles,
være korrekte og ajourførte,
opbevares på en måde, der kun muliggør identifikation af personen
oplysningerne vedrører, så længe det er nødvendigt på grund af det
formål, hvortil oplysningerne behandles og
behandles på en måde, der sikrer passende sikkerhed ved person-
oplysninger og fortrolighed ved databehandlingen.
For så vidt angår behandlingen af ”administrative personoplysninger”,
lægger forslaget op til at reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-
institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger,
skal finde anvendelse.
166
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Behandlingen af ”operationelle personoplysninger” skal derimod ske efter
regler fastsat i forslaget.
I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-
ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-
delse, der er omfattet af Eurojusts kompetence, eller som er blevet dømt
for en sådan lovovertrædelse, angives det i forslaget, at Eurojust – i det
omfang det er nødvendigt for udførelsen af sin udtrykkeligt beskrevne op-
gave – alene må behandle de personoplysninger, der er opregnet i punkt 1 i
bilag 2 til forslaget, ved hjælp af elektronisk databehandling eller struktu-
rerede manuelle registre inden for rammerne af sin kompetence og med
henblik på udførelsen af sine operationelle opgaver.
For så vidt angår vidner
og
forurettede, angives det i forslaget, at Den Eu-
ropæiske Anklagemyndighed kun må behandle de personoplysninger, der
er opregnet i punkt 2 i bilag 2 til forordningen, inden for rammerne af en
strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, der falder inden for Euro-
justs kompetenceområde. Behandlingen af sådanne personoplysninger må
kun finde sted, hvis det er absolut nødvendigt af hensyn til udførelsen af
Eurojusts opgave, og hvis behandlingen af oplysningerne ligger inden for
rammerne af agenturets kompetence og sker med Eurojusts operationelle
opgaver for øje.
Derudover må Eurojust i undtagelsestilfælde også i et begrænset tidsrum,
behandle andre personoplysninger end de ovennævnte vedrørende de på-
gældende persongrupper og/eller de i bilaget til forordningen opregnede
kategorier af personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt af hensyn
til en efterforskning, som Eurojust koordinerer.
For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger
vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-
rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Eurojust
kun må behandle disse, hvis disse oplysninger er strengt nødvendige for
den relevante nationale efterforskning samt for koordineringen i Eurojust,
og hvis de supplerer andre personoplysninger, der allerede er blevet be-
handlet. Den databeskyttelsesansvarlige skal underrettes straks, hvis denne
behandlingsmulighed bringes i anvendelse. Hvis disse særligt følsomme
personoplysninger vedrører vidner eller forurettede, skal beslutningen om
at behandle dem træffes af Eurojusts kollegie.
167
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Operationelle personoplysninger”, som behandles af Eurojust, må kun
opbevares så længe det er nødvendigt af hensyn til Eurojusts opgave. For-
slaget lægger op til at alle medlemsstater sammen med Eurojust imple-
menterer passende teknisk og organisatoriske foranstaltninger for datasik-
kerhed, herunder foranstaltninger, der skal hindre enhver form for mis-
brug.
For at sikre lovligheden af behandlingen af de ”operationelle personop-
lysninger”, skal Eurojust registrere enhver form for indsamling, ændring,
adgang, videregivelse og sletning af personoplysninger.
Bestyrelsen skal udpege en databeskyttelsesansvarlig, som bl.a. skal sikre,
at Eurojusts behandling af dataoplysninger sker i overensstemmelse med
reglerne for databeskyttelse i forslaget, forordning (EF) 45/2001 og rele-
vante databeskyttelsesregler i Eurojusts forretningsorden.
Indgivelsen af anmodninger om indsigt og behandlingen
af ”operationelle
personoplysninger”
er reguleret nærmere i forslaget. Det fremgår således,
at enhver, der har været genstand for registrering, og som ønsker at udøve
indsigtsretten, vederlagsfrit kan indgive en anmodning herom til den myn-
dighed, der er udpeget hertil, i en medlemsstat efter eget valg. Myndighe-
den videresender straks og under alle omstændigheder senest en måned ef-
ter modtagelsen anmodningen til Eurojust. Eurojust besvarer anmodningen
uden ugrundet ophold og under alle omstændigheder senest tre måneder
efter modtagelsen.
Eurojust kan afvise anmodninger om indsigt, såfremt det findes nødvendigt
af hensyn til:
udførelsen af Eurojusts opgaver,
at sikre, at en national efterforskning ikke bringes i fare,
beskyttelsen af andres rettigheder og frihed,
Eurojust har i den forbindelse pligt til også at inddrage hensynet til den
registrerede ved vurderingen af, om der skal gives afslag.
De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater høres af Eurojust,
inden Eurojust træffer afgørelse. De nationale medlemmer, som er berørt
af anmodningen, behandler den og træffer afgørelse på vegne af Eurojust.
Såfremt en medlemsstat har indvendinger mod Eurojusts foreslåede svar,
skal Eurojust underrettes. Eurojust skal følge en sådan indvending. De
168
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kompetente myndigheder skal efterfølgende underrettes om indholdet af
Eurojusts afgørelse gennem de berørte nationale medlemmer.
Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og
dokumentation, databeskyttelsesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukor-
rekt behandling af personoplysninger, samarbejde med EDPS og de natio-
nale datatilsynsmyndigheder samt klageadgang for registrerede til EDPS.
2.6. Forbindelser med partnere (forslagets kapitel V)
Forslagets kapitel V angiver, med hvem og hvordan Eurojust kan indlede
samarbejde. Eurojust kan, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af
sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i
overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, kompetente
myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-
onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
Eurojust skal efter forslaget for det første opretholde de særlige forbindel-
ser med Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område, som
allerede eksisterer på baggrund af de nugældende regler om Eurojust.
Forslaget
lægger også
op til en videreførelse og udbygning af Eurojusts
forbindelser med Europol. Efter forslaget skal Eurojust således træffe alle
nødvendige foranstaltninger for, at Europol kan få indirekte adgang til op-
lysninger, der er meddelt til Eurojust, for at få svar på, om der findes op-
lysninger om søgeemnet. Dette skal dog ske med forbehold af de begræns-
ninger, som de medlemsstater, EU-organer, tredjelande, internationale or-
ganisationer eller Europol, der har meddelt oplysningerne, har anført. Hvis
der findes oplysninger om søgeemnet, indleder Eurojust den procedure,
hvorefter de oplysninger, der svarer til søgeemnet, kan videregives. Disse
søgninger efter oplysninger kan kun foretages med det formål at konstate-
re, om de oplysninger, som
Europol
råder over, svarer til de oplysninger,
som
Eurojust
behandler.
Hvis Eurojust eller en medlemsstat i forbindelse med Eurojusts behandling
af oplysninger som led i en konkret efterforskning konstaterer, at der er
behov for koordinering, samarbejde eller støtte i overensstemmelse med
Europols beføjelser, meddeler Eurojust efter forslaget Europol dette og
iværksætter proceduren for at dele oplysningerne med dem i overens-
stemmelse med afgørelsen fra den medlemsstat, der har indgivet oplysnin-
gerne. I så fald rådfører Eurojust sig med Europol.
169
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter forslaget skal Eurojust for det tredje etablere og opretholde et særligt
tæt forhold til Den Europæiske Anklagemyndighed på grundlag af et nært
samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvaltnings-
mæssige forbindelser mellem dem.
Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-
myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks
sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan
f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder
uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-
petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem
Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-
stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2 ovenfor, eller
for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at
yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-
ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af
Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed, eller tredjelande.
Samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed omfatter også ud-
veksling af personoplysninger. Alle oplysninger, der udveksles i den for-
bindelse, må dog kun anvendes til de formål, hvortil de blev meddelt. En-
hver anden anvendelse af oplysningerne er kun tilladt, såfremt denne an-
vendelse falder ind under det modtagende organs beføjelser, og efter for-
udgående tilladelse fra det organ, som meddelte oplysningerne.
Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at Eurojust skal bistå
Den Europæiske Anklagemyndighed i dens virksomhed via en række tek-
niske tjenester, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af
årsbudgettet.
Eurojust
skal
efter forslaget oprette og opretholde et samarbejde med Det
Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere, hvilket
også er tilfældet efter de gældende regler. Derudover kan OLAF bidrage til
Eurojusts koordineringsarbejde, hvad angår beskyttelsen af Unionens fi-
nansielle interesser i overensstemmelse med OLAFs beføjelser.
Efter forslaget
kan
Eurojust
desuden
etablere samarbejdsordninger med
tredjelandes myndigheder og internationale organisationer, ligesom Euro-
just efter aftale med de kompetente myndigheder kan udpege kontaktpunk-
170
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ter i tredjelande for at lette samarbejdet.
Forslagets kapitel V fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår Euro-
just kan videregive personoplysninger til EU-organer eller –agenturer samt
til tredjelande og internationale organisationer.
Endelig viderefører forslaget Eurojusts nuværende muligheder for at ud-
sende retsembedsmænd som forbindelsespersoner til tredjelande og for at
koordinere fuldbyrdelsen af anmodninger om retligt samarbejde til og fra
et tredjeland.
2.7. Øvrige emner (forslagets kapitel VI-IX)
I Kapitel VI i forslaget fastsættes finansielle bestemmelser og i kapitel VII
omhandler personale.
Kapitel VIII omhandler evaluering og Eurojusts årlige rapportering til Eu-
ropa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Det foreslås bl.a., at Kom-
missionen hvert femte år skal bestille en evaluering af Eurojusts effektivi-
tet, produktivitet og arbejdsmetoder.
Kollegiet skal involveres i evaluerin-
gen.
Kapitel IX indeholder almindelige og afsluttende bestemmelser, herunder
om at forordningen erstatter Rådets afgørelse 2002/187/RIA (om oprettelse
af Eurojust) og Rådets afgørelse 2009/426/RIA (om styrkelse af Eurojust).
3. Gældende dansk ret
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar
2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-
litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet
forstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om
styrkelse af Eurojust. Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af
rådsafgørelserne.
Det nuværende Eurojust er etableret på mellemstatsligt grundlag, og Dan-
mark deltager således fuldt ud i det nuværende samarbejde.
Eurojusts kerneopgave er at bistå nationale myndigheder med at sikre et
effektivt samarbejde og en tæt koordination på tværs af landegrænser ved-
rørende efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet.
171
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eurojust kan yde danske myndigheder bistand i forbindelse med behand-
ling af sager vedrørende bl.a. organiseret grænseoverskridende menneske-
handel, narkotikahandel, terrorisme mv.
Eurojusts bistand ydes i den forbindelse bl.a. i form af koordinerende
funktioner og som et forbindelsesled mellem Danmark og andre medlems-
staters myndigheder. Dette arbejde foregår gennem det for Danmark natio-
nalt udpegede medlem i Eurojust. Bistanden foregår normalt ved, at Euro-
just faciliterer afholdelse af koordinationsmøder mellem relevante med-
lemsstater, yder støtte til etablering og drift af fælles efterforskningshold
samt yder generel bistand til nationale myndigheder, der har brug for rets-
hjælp fra en anden medlemsstat i EU.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
Det bemærkes i øvrigt, at Kommissionen skønner, at der ikke er omkost-
ninger forbundet med reformen af Eurojust.
5. Høring
Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer mv.:
Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Advo-
katrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-
relsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af
Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),
Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettig-
heder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-
ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-
versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Universitet (Juridisk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Syddansk Universitet, Østre
Landsret, Den danske Dommerforening, Vestre Landsret, Domstolsstyrel-
172
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sen, Dommerfuldmægtigforeningen, Sø- og Handelsretten, Foreningen af
Offentlige Anklagere, byretterne, Politiforbundet, Institut for Menneske-
rettigheder, Datatilsynet, Rigspolitiet, Advokatrådet og Rigsadvokaten.
Syddansk Universitet, Østre Landsret, Den Danske Dommerforening,
Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen,
Sø- og Handelsretten, Foreningen af Offentlige Anklagere, byretterne,
Politiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Rigspolitiet,
og
Ad-
vokatrådet
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Datatilsynet
har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust
(JSB) den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemme-
side bl.a. vil afgive en udtalelse om reformen af Eurojusts struktur, hvorfor
Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne om det
aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i det
britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of
Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-
get til forordning om Eurojust, og at de persondataretlige spørgsmål, der
rejses i rapporten, kan indgå i overvejelserne om de aktuelle forslag.
Rigsadvokaten
er overordnet positivt indstillet over for forslaget, men på-
peger, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis fremsættelsen af forslaget
havde afventet resultaterne af den 6. runde af gensidige evalueringer.
For så vidt angår forslagets nærmere indhold, bemærker Rigsadvokaten, at
det ikke forekommer velbegrundet, at man ikke har valgt at videreføre op-
samlingsbestemmelsen i artikel 4, stk. 2, i den nuværende Eurojustafgørel-
se, hvorefter Eurojust, udover de nærmere definerede sagstyper, på an-
modning fra en medlemsstat kan assistere i sager i overensstemmelse med
sine overordnede formål.
Rigsadvokaten påpeger, at oprettelsen af et eksternt management board
kunne være et alternativ til indførelsen af en bestyrelse.
Efter Rigsadvokatens opfattelse bør det tillægges større vægt, hvem der af
medlemsstaterne udpeges som nationale medlemmer. Det bør desuden
indgå i overvejelserne, om analysearbejde, der foretages i forbindelse med
udveksling af oplysninger, kunne varetages af Europol.
173
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Henset til retsforbeholdet finder Rigsadvokaten desuden, at der bør tilføjes
en bestemmelse om, at Eurojust kan etablere samarbejdsordninger med
EU-medlemsstater, det ikke deltager i det nye retsgrundlag for Eurojust.
Afslutningsvist bemærker Rigsadvokaten, at det bør sikres at Eurojusts
budget, i forbindelse med det tætte samarbejde med den muligt fremtidige
europæiske anklagemyndighed (EPPO), ikke berøres i en sådan grad, at
Eurojust ikke fremover vil kunne varetage sine operationelle opgaver fuldt
ud.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behov
for tiltag på EU-niveau, fordi de planlagte foranstaltninger i sig selv har en
EU-dimension, eftersom de indebærer oprettelsen af en enhed, hvis opgave
er at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale
retsmyndigheder i forbindelse med sager om grov kriminalitet, der berører
to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis.
Dette mål kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet kun nås på EU-
niveau. Kommissionen anfører endvidere, at forslaget i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødven-
digt for at nå dette mål.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
174
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde
den 18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har
senest
været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den
5.-6. juli 2014.
175
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen og retten til
at være til stede under retssagen i straffesager*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2013) 821 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsord-
nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014
med henblik på at opnå enighed om generel indstilling til forslaget. For-
slaget er en del af en lovgivningspakke, hvorved der lægges op til at indfø-
re fælles minimumsregler for processuelle rettigheder i straffesager. For-
slaget fastsætter således regler om bl.a. uskyldsformodningen, offentlige
udtalelser om skyldsspørgsmålet, bevisbyrde og beviskrav, retten til ikke at
inkriminere sig selv og til ikke at udtale sig samt retten til at være til stede
under retssagen. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hver-
ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er rege-
ringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til sagen. Fra dansk side er man positivt ind-
stillet over for intentionerne om på EU-plan at styrke mistænktes og tiltal-
tes processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget indeholder dog visse
elementer, som rejser væsentlige spørgsmål i relation til regulering af
grundlæggende straffeprocessuelle principper.
1. Baggrund
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-
kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-
ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skal vedtages for-
anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,
og Kommissionen blev opfordret til at fremlægge de nødvendige forslag
hertil. Rådet gav i den forbindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevet
gjort nok på EU-plan til at sikre individets grundlæggende rettigheder un-
der straffesager.
I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender
(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,
fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en
grundlæggende værdi i EU, der er væsentlig for opretholdelse af den gen-
176
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid i EU. I
Stockholm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det
flerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til
gennemførelse heraf samt at undersøge flere aspekter af mistænktes og til-
taltes processuelle minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål,
f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samar-
bejde på dette område.
Som led i gennemførelsen af køreplanen er der vedtaget tre retsakter. Det
drejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU om ret-
ten til tolke- og oversættelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokat-
bistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om
ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kom-
munikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under friheds-
berøvelsen.
Som yderligere led i gennemførelsen af køreplanen har Kommissionen den
27. november 2013 fremlagt nærværende forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskyldsformodningen
og retten til at være til stede under retssagen i straffesager.
Forslaget er fremlagt som en del af en pakke, der tillige omfatter forslag til
et direktiv om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der frihedsbe-
røves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer (KOM (2013)
824 endelig) og et direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mis-
tænkt eller tiltalt i straffesager (KOM (2013) 822 endelig), der behandles i
særskilte notater.
Forslaget blev sammen med de to øvrige forslag i pakken om procedure-
mæssige rettigheder præsenteret på det uformelle rådsmøde (retlige og in-
dre anliggender) den 23.-24. januar 2014 i Athen.
Udvalgte dele af forslaget har været drøftet på
rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 9.-10. oktober 2014
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 4.-5. december 2014 med henblik på at opnå en generel
indstilling til forslaget.
177
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0178.png
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, i
traktatens tredje del, afsnit V, hvorefter der i den udstrækning, det er nød-
vendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser
samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-
seoverskridende dimension, kan fastsættes minimumsregler for enkeltper-
soners rettigheder inden for strafferetsplejen. Direktivforslaget skal vedta-
ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst, som det italienske formandskab har fremlagt medio november
2014.
2.1. Generelt
Direktivforslaget fastsætter minimumsregler om visse aspekter af uskylds-
formodningen og retten til at være til stede under retssagen og har til for-
mål at fremme retten til en retfærdig rettergang.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (EU-charteret), navnlig artikel 6, 7 og 48, der
baserer sig på artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
(EMRK) og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedrø-
rende fortolkningen heraf.
Det følger af forslaget, at ingen af forslagets bestemmelser må fortolkes
således, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettighe-
der eller retssikkerhedsgarantier, der er forankret i EU-chartret, andre rele-
vante folkeretlige regler, herunder EMRK, eller nationale retsregler, der
giver et højere beskyttelsesniveau.
178
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0179.png
Forslaget finder anvendelse på fysiske personer, der er mistænkt eller tiltalt
i straffesager. Juridiske personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager,
er derimod ikke omfattet af forslaget.
Forslaget finder anvendelse fra det tidspunkt en person er mistænkt eller
tiltalt for at have begået et strafbart forhold eller et påstået strafbart for-
hold og indtil, der er truffet endelig afgørelse om skyldsspørgsmålet.
2.2. Visse aspekter af uskyldsformodningen
Forslaget indeholder følgende bestemmelser om uskyldsformodningen og
visse aspekter i tilknytning hertil:
Uskyldsformodningen
En mistænkt eller tiltalt skal ifølge forslaget anses for uskyldig, indtil det
modsatte er bevist i overensstemmelse med
loven.
Offentlige udtalelser om skyldsspørgsmålet
En mistænkt eller tiltalt må ifølge forslaget ikke i offentlige udtalelser fra
offentlige myndigheder omtales som skyldig i et strafbart forhold, inden
der er sket domfældelse. Medlemsstaterne skal sikre, at passende foran-
staltninger
er til rådighed,
hvis dette ikke respekteres.
Offentlige myndigheder kan dog videregive informationer om sagen, hvis
dette er strengt nødvendigt af hensyn til efterforskningen eller den generel-
le offentlige interesse.
Bevisbyrde
Bevisbyrden for tiltaltes skyld påhviler ifølge forslaget anklagemyndighe-
den,
og enhver tvivl skal komme den mistænkte eller tiltalte til gode.
Dette
berører ikke en
dommers eller en
domstols eventuelle
forpligtelse til at sø-
ge beviser, der taler henholdsvis for og imod den tiltaltes skyld.
Medlemsstaterne kan tillade, at der inden for rimelige grænser anvendes
formodninger af faktuel eller retlig karakter vedrørende det strafferetlige
ansvar for en person, som er mistænkt eller tiltalt for at have begået en
strafbar handling. Sådanne formodninger skal kunne imødegås og må un-
179
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0180.png
der alle omstændigheder ikke anvendes, hvis den mistænkte eller tiltalte
herved fratages muligheden for at forsvare sig.
Retten til ikke at inkriminere sig selv og til ikke at udtale sig
En mistænkt eller tiltalt har ifølge forslaget ret til ikke at inkriminere sig
selv. En mistænkt eller tiltalt har endvidere ret til ikke at udtale sig om den
strafbare handling, som den pågældende er mistænkt eller tiltalt for at have
begået.
Dette gælder dog ikke i forhold til bevismateriale, der kan opnås fra den
mistænkte eller tiltalte ved anvendelse af lovlige tvangsindgreb.
Hvis en mistænkt eller tiltalt vælger ikke at inkriminere sig selv eller ikke
at udtale sig, må dette ikke på et senere tidspunkt under sagen bruges imod
den pågældende eller betragtes som
bevis for, at personen har begået den
påståede lovovertrædelse.
Dette er ifølge præambelbetragtningerne til for-
slaget, dog ikke til hinder for, at en domstol eller en dommer kan tillægge
den mistænkte eller tiltaltes tavshed vægt som en bestyrkelse eller bekræf-
telse af bevismateriale, opnået på anden vis.
Retten til ikke at udtale sig er ikke til hinder for, at sager vedrørende min-
dre lovovertrædelser eller dele heraf kan gennemføres på skriftligt grund-
lag og/eller uden afhøring af den mistænkte eller tiltalte ved politiet eller
anden retshåndhævende eller judiciel myndighed. Det er givet fald en for-
udsætning, at retten til en retfærdig rettergang respekteres.
2.3. Retten til at være til stede under retssagen
Det følger af forslaget, at en mistænkt eller tiltalt har ret til at være til stede
under retssagen.
Medlemsstaterne kan beslutte, at det skal være muligt
midlertidigt at udelukke
den mistænkte eller tiltalte
fra
retsmødet, hvis det-
te er nødvendigt af hensyn til straffesagens gennemførelse. Det gælder
ifølge præambelbetragtningerne til forslaget f.eks., hvis den mistænkte el-
ler tiltalte forstyrrer retsmødet, eller hvis tilstedeværelsen af den pågæl-
dende er til hinder for, at et vidne kan afgive en uforbeholden forklaring.
Medlemsstaterne kan tillade, at domstolene kan træffe afgørelse om
skyldsspørgsmålet i den mistænktes eller tiltaltes fravær, hvis den pågæl-
dende enten i rette tid blev tilsagt retsmødet og blev underrettet om
konse-
kvenserne af udeblivelse, eller mistænkte eller tiltalte under retsmødet er
180
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
repræsenteret af en advokat, der er udpeget af tiltalte eller mistænkte eller
af staten til at varetage den pågældendes interesser.
Medlemsstaterne kan tillade, at der, selv
om betingelserne for at afsige en
udeblivelsesdom ikke er opfyldt, kan ske fuldbyrdelse af en strafferetlig
afgørelse.
Det skal i sådanne tilfældes sikres, at
den pågældende efter at
have fået afgørelsen forkyndt
har mulighed for at gøre indsigelse mod af-
gørelsen ved anmodning om genoptagelse eller ved anke inden for en fast-
sat tidsfrist i henhold til national ret. Ved forkyndelsen skal den pågælden-
de informeres om genoptagelses- og ankemulighederne.
Retten til at være til stede under retssagen er ikke til hinder for, at sager
eller dele heraf i henhold til national ret kan gennemføres på skriftligt
grundlag. Det er i givet fald en forudsætning af, at retten til en retfærdig
rettergang respekteres.
Hvis der afsiges udeblivelsesdom, uden at de anførte betingelser er opfyldt,
har den domfældte ret til genoptagelse af sagen, hvor den pågældende har
ret til at være til stede, og hvor der er mulighed for en fornyet prøvelse af
sagens realitet.
2.4. Øvrige bestemmelser
Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den mistænkte el-
ler tiltalte har adgang til effektive retsmidler, hvis den pågældendes rettig-
heder efter direktivet tilsidesættes.
Endvidere indeholder forslaget bestemmelser om gennemførelse og ikraft-
træden. Det følger heraf bl.a., at medlemsstaterne hvert tredje år skal ind-
sende
disponible
oplysninger til Kommissionen om, hvordan rettighederne
i direktivet er blevet udmøntet.
3. Gældende dansk ret
3.1. Uskyldsformodningen
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er fra 1950, blev rati-
ficeret af Danmark i 1953. Siden er der vedtaget en række tillægsprotokol-
ler til konventionen. Enhver stat, der har ratificeret konventionen, er for-
pligtet til at rette sig efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols
afgørelse i enhver sag, som de er parter i, jf. konventionens artikel 53.
181
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konventionen er inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992
med senere ændringer, og konventionen er således en del af dansk ret. Det-
te indebærer, at danske bestemmelser i bl.a. retsplejeloven altid skal for-
tolkes og ses i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Uskyldsformodningen, som er fastlagt i konventionens artikel 6, stk. 2, er
ikke udtrykkeligt reguleret i retsplejeloven, men er et grundlæggende prin-
cip i dansk strafferetspleje. Nogle af de af Menneskerettighedsdomstolen
udledte fortolkninger af artikel 6, stk. 2, er dog lovfæstet i retsplejeloven,
jf. bl.a. pkt. 3.2 nedenfor.
3.2. Udtalelse om skyldsspørgsmålet
Det følger af retsplejelovens § 1016 a, at ingen, som i embeds medfør er
beskæftiget med en straffesag, må udtale sig uden for retten til offentlighe-
den angående skyldsspørgsmålet, så længe sagen ikke er pådømt eller bort-
faldet.
Bestemmelsen gælder efter forarbejderne bl.a. dommere, anklagere, politi
og den valgte forsvarer. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at politiet gi-
ver pressen faktiske oplysninger, f.eks. for at rense en person for urigtige
rygter, men oplysningerne må ikke være ledsaget af en skyldbedømmelse.
3.3. Bevisbyrden og bevisbedømmelsen
I straffesager gælder principperne om bevisumiddelbarhed og mundtlig-
hed. Endvidere er grundsætningen om bevisbedømmelsens frihed for straf-
feretsplejens vedkommende fastslået i retsplejelovens § 880, 2. pkt., hvor-
af det fremgår, at bedømmelsen af bevisernes vægt ikke er bundet af lov-
regler. Dommeren skal frit kunne skønne over bevisværdien af det bevis-
materiale, der lovligt er blevet forelagt under hovedforhandlingen. Dette
gælder såvel vægten af hvert enkelt bevis i sagen som den samlede afvej-
ning af alle de fremlagte beviser.
Ved beviskrav forstås efter dansk ret den grad af sikkerhed, der på grund-
lag af bevisførelsen skal være opnået, for at et bestemt forhold kan anses
for bevist. Hovedreglen i straffesager er, at tiltaltes skyld skal være sand-
synliggjort i en sådan grad, at der ikke består en rimelig tvivl herom. Hvis
der efter bevisførelsen og bevisvurderingen består en rimelig tvivl om til-
taltes skyld, skal der ske frifindelse (princippet om ”in dubio pro reo”).
182
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I straffesager påhviler bevisbyrden anklagemyndigheden, hvilket vil sige,
at anklagemyndigheden skal føre bevis for, at den pågældende er skyldig.
Heri ligger også, at det er anklagemyndighedens opgave at sørge for en så
udtømmende bevisførelse som muligt. Grundsætningen om, at anklage-
myndigheden har bevisbyrden, er dog ikke uden modifikationer. Tiltalte
kan komme i en situation, hvor bevisbyrden reelt rykker over på vedkom-
mende. Som det fremgår nedenfor under pkt. 3.4, kan der således opstå si-
tuationer, hvor anklagemyndigheden har fremlagt faktuelle beviser, som
indebærer, at tiltaltes undladelse af at afgive en rimelig forklaring på til-
stedeværelsen af disse beviser efter omstændighederne tillægges betydning
som bevis.
3.4. Retten til ikke at udtale sig
Forbuddet mod selvinkriminering er lovfæstet i dansk ret. Det følger såle-
des af retsplejelovens § 752, stk. 1, at sigtede – inden politiet afhører den
pågældende – udtrykkeligt skal gøres bekendt med sigtelsen og med, at
vedkommende ikke har pligt til at udtale sig. Politiet kan foretage afhørin-
ger, men kan ikke pålægge nogen at afgive forklaring. Ved afhøring i ret-
ten under efterforskningen finder § 752 tilsvarende anvendelse, jf. retsple-
jelovens § 754, stk. 1. Ved afhøringer i retten under hovedforhandlingen
skal rettens formand gøre tiltalte bekendt med, at tiltalte ikke har pligt til at
udtale sig, og spørge om tiltalte er villig til at afgive forklaring, jf. retsple-
jelovens § 861, stk. 1, og § 863, stk. 1.
Denne rettighed skal ses i lyset af, at det som anført er anklagemyndighe-
den, der har bevisbyrden i straffesager, og at sigtede eller tiltalte således
ikke har og ikke kan pålægges nogen bevisbyrde. Sigtede eller tiltalte har
ikke pligt til at udtale sig eller på anden måde frivilligt bidrage med oplys-
ninger til sagens opklaring, men udtaler den sigtede eller tiltalte sig under
sagen, kan udtalelserne bruges som bevis eller til sandsynliggørelse af sig-
tedes eller tiltaltes skyld.
Den omstændighed, at sigtede eller tiltalte vælger ikke at udtale sig, inde-
bærer ikke et bevis for skyld. I praksis vil det dog kunne skabe en formod-
ning for skyld i de tilfælde, hvor anklagemyndigheden har bevist et fak-
tum, som sigtede eller tiltalte naturligt ville være den eneste til at imødegå
ved at afgive forklaring eller fremlægge oplysninger.
183
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere fremgår det af retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1, om vidnepligt,
at der bl.a. ikke er pligt til at afgive forklaring som vidne i retten, hvis for-
klaringen antages at ville udsætte vidnet selv for straf eller tab af velfærd.
3.5. Retten til at ikke fremlægge belastende beviser
Som anført er det et grundlæggende princip i dansk ret, at anklagemyndig-
heden har bevisbyrden. Den sigtede eller tiltalte kan således ikke tvinges
til selv at fremlægge bevismateriale, der kan skade den pågældendes sag.
Derimod er der intet til hinder for, at anklagemyndigheden fremlægger be-
viser, som er lovligt indhentet ved hjælp af tvangsindgreb, f.eks. ved hjælp
af telefonaflytning, ved legemsindgreb eller legemsundersøgelse, ransag-
ning, beslaglæggelse mv.
3.6. Tiltaltes ret til at være til stede under retssagen
Det følger af retsplejelovens § 853, at den tiltalte personligt skal være til
stede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til
dom, medmindre andet er bestemt i loven. Rettens formand kan dog tillade
tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ube-
tænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.
For så vidt angår ankesager følger det af retsplejelovens § 921, stk. 1, at
tiltalte har ret til at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken.
3.7. Udeblivelsessager
Som anført ovenfor har tiltalte ret til at være til stede under hovedforhand-
lingen, og udgangspunktet er, at sagen udsættes, hvis tiltalte udebliver.
Retsplejelovens § 855, stk. 2, indeholder regler om sagens delvise fremme
med bevisførelse uden tiltaltes tilstedeværelse. Heraf fremgår det, at retten
i de situationer hvor tiltalte – til trods for lovlig indkaldelse og uden oplyst
lovligt forfald – udebliver, kan bestemme, at der skal ske afhøring af vid-
ner og syns- og skønsmænd, der er mødt, hvis det findes foreneligt med
hensynet til tiltalte, og hvis udsættelse af afhøringen vil være til væsentlig
ulempe for de mødte eller medføre væsentlig udsættelse af sagen. Afhø-
ring kan dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.
I særlige tilfælde kan hovedforhandlingen fremmes til dom, selv om tiltalte
er udeblevet. Reglerne om udeblivelsesdomme findes i retsplejelovens §
184
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
855, stk. 3. Heraf fremgår det, at en hovedforhandling kan gennemføres i
tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig,
1) når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den på-
gældende, 2) når tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har for-
ladt retten uden rettens tilladelse, 3) når der under sagen alene er spørgs-
mål om ubetinget fængselsstraf i 6 måneder eller derunder, konfiskation,
rettighedsfrakendelse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til
gennemførelse af hovedforhandlingen, 4) når tiltalte ikke idømmes en hø-
jere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger end kon-
fiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, eller 5) når retten skønner,
at behandlingen af sagen utvivlsomt at ville føre til tiltaltes frifindelse.
Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan hovedforhandlingen alene
fremmes i de i stk. 3, nr. 4, anførte tilfælde, hvis tiltalte har været lovligt
indkaldt, og det fremgår af indkaldelsen, at udeblivelse uden oplyst lovligt
forfald kan medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som tiltalen angår,
jf. retsplejelovens § 855, stk. 4.
Efter retsplejelovens § 897, stk. 1, kan retten – bl.a. hvis tiltalte udebliver
uden oplyst lovligt forfald – når der ikke under sagen er spørgsmål om hø-
jere straf end bøde, og omstændigheder ikke findes at tale imod, behandle
sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er til-
talt for.
For så vidt angår ankesager kan sagen ifølge retsplejelovens § 921, stk. 2,
behandles, selv om tiltalte ikke møder, hvis anken ikke omfatter beviserne
for tiltaltes skyld. Dette gælder dog kun, hvis tiltaltes forsvarer er mødt.
3.8. Genoptagelse af udeblivelsesdomme
Det fremgår af retsplejelovens § 987, stk. 1, 1. pkt., at en udebleven tiltalt,
der er blevet domfældt, uden at anke til landsretten kan finde sted, kan be-
gære sagen genoptaget til ny forhandling, når den pågældende godtgør at
have haft lovligt forfald og af omstændigheder, der ikke kan tilregnes ved-
kommende, har været forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at stæv-
ning ikke er kommet til domfældtes kundskab.
Selv om de anførte betingelser ikke er opfyldt, kan en sag endvidere begæ-
res genoptaget til ny forhandling, hvis domfældte er idømt en ubetinget
fængselsstraf, der ikke er højere end 3 måneder eller andre retsfølger end
185
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, jf. retsplejelovens § 987,
stk. 3.
En ankesag, der er afvist på grund af tiltaltes udeblivelse, kan genoptages
under de i stk. 1, 1. pkt., anførte betingelser, jf. § 987, stk. 5, 1. pkt. Er en
anke afvist som følge af, at anklageskriftet eller indkaldelsen ikke på sæd-
vanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte, fordi denne har skiftet bopæl
eller opholdssted uden at give den nødvendige meddelelse herom, jf. rets-
plejelovens § 920, stk. 3, kan tiltalte begære genoptagelse, hvis han godt-
gør, at det skyldes ham utilregnelige omstændigheder, at anklageskrift el-
ler stævning ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes, jf. § 987, stk.
5, 2. pkt.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, der er
omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i ved-
tagelsen af direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5. Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisation:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Forenin-
gen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen
af Beskikkede Advokater, Danske Advokater, Amnesty International, In-
stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-
den.
Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen,
Rigspolitiet
og
Dommerfuldmægtigforeningen
har ikke haft bemærk-
ninger til forslaget.
Østre Landsret, Vestre Landsret
og
Den Danske Dommerforening
fin-
der, at forslaget kan have betydning for centrale dele af retsplejen, men da
186
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
det er omfattet af retsforbeholdet, giver det ikke på nuværende tidspunkt
anledning til bemærkninger.
Retspolitisk Forening
har ikke bemærkninger til forslaget, idet det på
grund af retsforbeholdet ikke finder anvendelse i Danmark. Forslaget er
dog grundlæggende sympatisk i henseende til princippet om menneskeret-
tigheder og retssikkerhed. Endvidere opfordres regeringen og Folketinget
til at lade sig inspirere af direktivforslaget og gennemføre tilsvarende lov-
givning i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at der i EU indføres
fælles minimumsregler for processuelle rettigheder i straffesager.
Rigsadvokaten
er generelt positivt indstillet over for intentionerne bag
forslaget om på EU-plan at styrke mistænktes og tiltaltes processuelle ret-
tigheder i straffesager. Visse elementer i forslaget rejser dog væsentlige
spørgsmål i relation til regulering af grundlæggende straffeprocessuelle
principper. Bl.a. bør rækkevidden af forslagets bestemmelser om retten til
ikke at inkriminere sig selv og til ikke at samarbejde samt bestemmelserne
om, at bevismateriale, der er opnået i strid med disse rettigheder, som ud-
gangspunkt ikke kan tages i betragtning, afklares i forbindelse med for-
handlingerne om direktivforslaget, herunder i hvilket omfang bestemmel-
serne går videre end praksis fastlagt af Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstol. Endvidere har Rigsadvokaten vedrørende forslagets be-
stemmelser om retten til at være til stede under retssagen og retten til gen-
optagelse anført, at de danske regler herom er udformet ud fra en afvejning
af hensynet til en effektiv behandling af straffesager og hensynet til den til-
talte i straffesagen, hvilket taler for i det videre arbejde med direktivforsla-
get at sikre, at disse regler kan rummes inden for direktivets regler.
Foreningen af Offentlige Anklagere
har vedrørende forslagets bestem-
melser om retten til at være til stede under retssagen og retten til genopta-
gelse anført, at det uanset bestemmelsernes ret absolutte formulering for-
udsættes, at adgangen efter retsplejelovens regler til at beskytte særligt ud-
satte vidner ved at tiltalte forlader lokalet, når disse afgiver forklaring, kan
opretholdes i samme omfang som hidtil. Hvis dette ikke er tilfældet, vil
anklagernes arbejdsvilkår blive påvirket, idet muligheden for på betryg-
gende vis at gennemføre straffesager, hvor de forurettede er særligt udsatte
for trusler eller repressalier, herved forringes.
187
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
er overordnet positivt indstillet
over for forslaget. Formuleringerne i forslagets præambelbetragtning 16 og
17 er dog uheldige, idet det heraf fremgår, at den mistænkte eller tiltalte
ikke bør tvinges, når de anmodes om at udtale sig mv., og at enhver tvang,
der anvendes med det formål at få den mistænkte eller tiltalte til at afgive
oplysninger, bør begrænses, hvilket efterlader en vis tvivl om, i hvilket
omfang tvang er tilladt. Da formuleringerne kan give anledning til misfor-
ståelser, bør de erstattes af klare forbud mod anvendelse af tvang.
Advokatrådet
ser positivt på intentionen bag direktivforslaget. Det er dog
en svækkelse, at direktivet kun skal kunne finde anvendelse i straffesager
og ikke i administrative sager, f.eks. på skatteområdet, da administrative
sanktioner kan være overordentligt byrdefulde. Det er positivt, at det i di-
rektivforslaget præciseres, at uskyldsformodningen og de deraf afledte ret-
tigheder, herunder retten til ikke at udtale sig, gælder på alle stadier af pro-
cessen, dvs. så snart en person mistænkes eller sigtes for en lovovertrædel-
se. Formuleringen om tvang i direktivforslagets præambelbetragtning 17
bør udgå, da udtrykket ikke er klart defineret og kan give anledning til
misforståelser. Advokatrådet har endelig vedrørende forslagets bestem-
melser om retten til at være til stede under retssagen og retsvirkningerne af
tiltaltes udeblivelse anført, at såfremt domfældte er under 18 år eller psy-
kisk ustabil, bør fuldbyrdelse af udeblivelsesdomme alene ske, hvis dom-
men er forkyndt i overværelse af en advokat.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kommissionen
har i den forbindelse bl.a. anført, at der er betydelige forskelle i medlems-
staternes processuelle regler med hensyn til retten til at blive anset for
uskyldig og visse aspekter i tilknytning hertil, hvilket fører til manglende
tillid mellem de retslige myndigheder i EU. Fastsættelse af fælles mini-
mumsregler herom vil styrke medlemsstaternes tillid til straffesystemerne i
andre medlemsstater, hvilket vil fremme gensidig anerkendelse af afgørel-
ser i straffesager. Sådanne fælles minimumsregler vil tillige medvirke til at
fjerne hindringer for borgernes frie bevægelighed overalt på medlemssta-
ternes område. Dette mål kan ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-plan.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
188
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-
lemsstater til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for intentionerne om på EU-
plan at styrke mistænkte og tiltaltes processuelle rettigheder i straffesager.
Forslaget indeholder dog visse elementer, som rejser væsentlige spørgsmål
i relation til regulering af grundlæggende straffeprocessuelle principper.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294), hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-
sigt og retligt samarbejde
på et møde den 18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg
den 3. okto-
ber 2014.
189
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der frihedsberø-
ves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer*
Revideret notat. Ændringerne er markeret i kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2013) 824 endelig
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er en del af en lovgiv-
ningspakke, hvorved der lægges op til at indføre fælles minimumsregler
for processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget indeholder bl.a. reg-
ler om, at mistænkte og tiltalte, der frihedsberøves, og eftersøgte personer,
der er genstand for sager om europæiske arrestordrer, har ret til adgang
til foreløbig retshjælp uden unødig forsinkelse efter frihedsberøvelsen og
forud for enhver afhøring. Forslaget indeholder endvidere regler om al-
mindelig retshjælp til personer, der er genstand for sager om europæiske
arrestordrer. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken
lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens
foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-
ge medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man over-
ordnet positiv over for forslaget.
1. Baggrund
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-
kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-
ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skal vedtages for-
anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,
og Kommissionen blev opfordret til at fremlægge de nødvendige forslag
hertil. Rådet gav i den forbindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevet
gjort nok på EU-plan til at sikre individets grundlæggende rettigheder un-
der straffesager.
I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender
(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,
fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en
grundlæggende værdi i EU, der er væsentlig for opretholdelse af den gen-
sidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid i EU. I
Stockholm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det
190
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
flerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til
gennemførelse heraf samt at undersøge flere aspekter af mistænktes og til-
taltes processuelle minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål,
f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samar-
bejde på dette område.
Som led i gennemførelsen af køreplanen er der vedtaget tre retsakter. Det
drejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU om ret-
ten til tolke- og oversættelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokat-
bistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om
ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kom-
munikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under friheds-
berøvelsen.
Som yderligere led i gennemførelsen af køreplanen har Kommissionen den
27. november 2013 fremlagt nærværende forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der
frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer.
Forslaget er fremlagt som en del af en pakke, der tillige omfatter de samti-
digt fremsatte forslag til et direktiv om styrkelse af visse aspekter af
uskyldsformodningen (KOM (2013) 821 endelig) og retten til at være til
stede under retssagen i straffesager og et direktiv om retssikkerhedsgaran-
tier for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager (KOM (2013) 822
endelig), der behandles i særskilte notater.
Direktivforslaget om foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte, der fri-
hedsberøves, og retshjælp i sager angående europæiske arrestordrer, skal i
øvrigt ses i sammenhæng med Kommissionens samtidigt fremlagte henstil-
ling om ret til retshjælp for mistænkte eller tiltalte i straffesager. Henstil-
lingen indeholder en række opfordringer til medlemsstaterne, der har til
formål at ensarte betingelserne for, hvornår en person har ret til retshjælp,
samt at forbedre kvaliteten og effektiviteten af medlemsstaternes rets-
hjælpsordninger.
Forslaget blev sammen med de to øvrige forslag i pakken om procedure-
mæssige rettigheder præsenteret på det uformelle rådsmøde (retlige og in-
dre anliggender) den 23.-24. januar 2014 i Athen.
191
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0192.png
Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 4.-5. december 2014 med henblik på en orientering om
status på forhandlingerne.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, i
traktatens tredje del, afsnit V, hvorefter der i den udstrækning, det er nød-
vendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser
samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-
seoverskridende dimension, kan fastsættes minimumsregler for enkeltper-
soners rettigheder inden for strafferetsplejen. Direktivforslaget skal vedta-
ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst, som formandskabet har fremlagt medio oktober 2014.
2.1. Generelt
Direktivforslaget fastsætter fælles minimumsregler for retten til adgang til
foreløbig retshjælp til mistænkte eller tiltalte i straffesager, som frihedsbe-
røves, og
almindelig
retshjælp
og foreløbig retshjælp
til personer, der er
omfattet af reglerne i rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske
arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.
Ved
almindelig
retshjælp forstås ifølge forslaget økonomiske midler fra
medlemsstaterne til advokatbistand,
herunder andre foranstaltninger der
er nødvendige for at sikre en effektiv udøvelse af retten til advokatbistand.
Ved foreløbig retshjælp forstås ifølge forslaget
midlertidig
retshjælp,
som
ikke er betinget af, at kriterierne for at modtage almindelig retshjælp er
opfyldt,
indtil
en endelig
afgørelse om
almindelig
retshjælp er truffet
i
henhold til national ret.
192
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget har til formål at sikre en effektiv udøvelse af retten til adgang til
advokatbistand. Forslaget skal således ses i sammenhæng med direktiv
2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand i straffesager og i sager
angående den europæiske arrestordre og om ret til at få en tredjemand un-
derrettet ved frihedsberøvelse og til at kommunikere med tredjemand og
med konsulære myndigheder under frihedsberøvelsen.
Af forslaget fremgår det i forlængelse heraf, at ingen bestemmelser i direk-
tivet må fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i de rettighe-
der, der følger af direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med artikel 47, stk. 3, i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder (EU-chartret),
og artikel 6, stk. 3, litra c, i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-
on (EMRK), om retten til retshjælp i straffesager.
I forlængelse heraf følger det af forslaget, at ingen af forslagets bestem-
melser må fortolkes således, at det indebærer en begrænsning i eller undta-
gelse fra de rettigheder eller retssikkerhedsgarantier, der er forankret i EU-
chartret, andre relevante folkeretlige regler, herunder EMRK, eller natio-
nale retsregler, der giver et højere beskyttelsesniveau.
2.2. Foreløbig retshjælp
til frihedsberøvede personer
Det følger af forslaget, at mistænkte eller tiltalte i straffesager, som fri-
hedsberøves, har ret til foreløbig retshjælp.
Den foreløbige retshjælp skal gives uden unødig forsinkelse efter friheds-
berøvelsen og forud for enhver afhøring
ved politiet eller anden retshånd-
hævende eller judiciel myndighed.
Den foreløbige retshjælp skal være tilgængelig indtil tidspunktet,
hvor den
mistænkte eller tiltalte løslades, eller
hvor der enten gives afslag på an-
modningen om retshjælp, eller, hvis der bevilges retshjælp, indtil der er
udpeget en advokat.
Den foreløbige retshjælp skal endvidere være tilgæn-
gelig i sager, indtil der er truffet endelig beslutning om hel eller delvis af-
visning af retshjælp.
193
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foreløbig retshjælp skal gives i det omfang, det er nødvendigt for effektivt
at udøve retten til advokatbistand i henhold til direktiv 2013/48/EU om ret
til adgang til advokatbistand.
Medlemsstaterne kan bestemme, at omkostningerne til foreløbig retshjælp
skal dækkes af den mistænkte eller tiltalte, hvis den pågældende ikke op-
fylder betingelserne for at få retshjælp i henhold til nationale regler.
Det følger af præambelbetragtningerne til forslaget, at hvis en medlems-
stats eksisterende system for tildeling af almindelig retshjælp giver en mis-
tænkt eller tiltalt effektiv adgang til advokatbistand betalt af staten uden
unødigt ophold efter frihedsberøvelsen og forud for enhver afhøring, skal
de forpligtelser, der følger af direktivet med hensyn til tildeling af forelø-
big retshjælp anses for opfyldt.
2.3.
Almindelig retshjælp og foreløbig retshjælp
til eftersøgte personer
Det følger af forslaget, at eftersøgte personer, som anholdes i henhold til
reglerne om europæiske arrestordrer, har ret til adgang til
almindelig
rets-
hjælp i den fuldbyrdende medlemsstat, indtil den pågældende udleveres,
eller hvis udleveringsanmodningen afslås, indtil afgørelsen herom har fået
retskraft.
Retten til
almindelig
retshjælp for eftersøgte personer kan gøres betinget af
en vurdering af den pågældendes midler og af, om det er i retfærdighedens
interesse at give
almindelig
retshjælp i henhold til den fuldbyrdende med-
lemsstats nationale regler herom.
Den fuldbyrdende medlemsstat skal endvidere sikre, at eftersøgte personer,
som anholdes i henhold til reglerne om europæiske arrestordrer, har ret til
foreløbig retshjælp i overensstemmelse med bestemmelserne om foreløbig
retshjælp til mistænkte eller tiltalte i straffesager, som frihedsberøves.
2.4. Afsluttende bestemmelser
Forslaget indeholder afsluttende bestemmelser om gennemførelse og
ikrafttræden af direktivet. Det fremgår heraf bl.a., at medlemsstaterne hvert
tredje
år skal indsamle
tilgængelige
data over, hvorledes direktivets rettig-
heder er blevet gennemført.
194
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Gældende dansk ret
3.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Den Europæiske Menneskerettighedskonventionen er inkorporeret i dansk
ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992 med senere ændringer, og konventio-
nen er således en del af dansk ret. Dette indebærer, at danske bestemmelser
i bl.a. retsplejeloven altid skal fortolkes i lyset af konventionen.
Retten til en retfærdig rettergang er fastlagt i konventionens artikel 6. Det
følger af artikel 6, stk. 3, litra c, at enhver, der er anklaget for en lovover-
trædelse, skal have ret til at forsvare sig personligt eller ved bistand af en
forsvarer, som han selv har valgt, og hvis han ikke har tilstrækkelige mid-
ler til at betale juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette
kræves i retfærdighedens interesse. Efter Menneskerettighedsdomstolens
praksis bør en person tilbydes advokatbistand allerede ved første afhøring
hos politiet, medmindre der er tvingende grunde til at fravige dette.
2.2. Retsplejeloven
Retsplejelovens kapitel 66 indeholder bl.a. regler om, hvornår en mistænkt
eller sigtet har ret eller pligt til en forsvarer.
Det følger således af § 730, at den, der sigtes for en forbrydelse, er beretti-
get til at vælge en forsvarer i overensstemmelse med retsplejelovens reg-
ler.
Endvidere opregnes i § 731 en række tilfælde, hvor der skal beskikkes en
forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes efter § 732, når
retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i
øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af
en forsvarer.
Endelig følger det af § 821 a, at der i visse tilfælde efter anmodning fra
forældremyndighedsindehaveren eller fra politiet beskikkes en advokat for
en person under 15 år, når den pågældende efter sagens karakter og om-
fang må antages at have et ganske særligt behov for advokatbistand.
Retsplejelovens kapitel 91 indeholder nærmere regler om sagsomkostnin-
ger mv. i straffesager.
195
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det følger heraf, at sagsomkostninger i straffesager, som forfølges af en
offentlig myndighed, som udgangspunkt udredes af det offentlige med for-
behold af ret til at få dem erstattet efter reglerne i retsplejelovens kapitel
91, jf. § 1007, stk. 1.
Hvis tiltalte findes skyldig, har han som udgangspunkt pligt til at erstatte
det offentlige de nødvendige udgifter, som er medgået til sagens behand-
ling, jf. § 1008, stk. 1.
Hvis den tiltalte derimod frifindes, eller hvis sagen i øvrigt ikke fører til
sigtedes domfældelse, påhviler der ham ingen pligt til at udrede omkost-
ninger, undtagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved hans tilreg-
nelige og retsstridige handlinger eller undladelser, jf. § 1010, stk. 1.
3.3. Udleveringsloven
Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-
loven med senere ændringer og den nordiske udleveringslov, der trådte i
kraft den 1. januar 2004, gennemført Rådets rammeafgørelse
2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-
cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.
Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der i sager om udleve-
ring til medlemsstater i EU beskikkes en forsvarer for den, som søges ud-
leveret, når der iværksættes en undersøgelse af, om betingelserne for udle-
vering er opfyldt, medmindre den pågældende selv vælger en forsvarer.
Udgifter til beskikket forsvarer og andre sagsomkostninger afholdes af det
offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at
de skal betales af den, som søges udleveret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, der er
omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i ved-
tagelsen af direktivforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
196
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Høring
Forslaget
har været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tion:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforenin-
gen af Beskikkede Advokater, Danske Advokater, Amnesty International,
Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerheds-
fonden.
Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigs-
politiet, Rigsadvokaten, Dommerfuldmægtigforeningen
og
Foreningen
af Offentlige Anklagere
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Østre Landsret, Vestre Landsret
og
Den Danske Dommerforening
finder,
at forslaget kan have betydning for centrale dele af retsplejen, men da det
er omfattet af retsforbeholdet, giver det ikke på nuværende tidspunkt an-
ledning til bemærkninger.
Retspolitisk Forening
har ikke har bemærkninger til forslaget, idet det på
grund af retsforbeholdet ikke finder anvendelse i Danmark. Forslaget er
dog grundlæggende sympatisk i henseende til princippet om menneskeret-
tigheder og retssikkerhed. Endvidere opfordres regeringen og Folketinget
til at lade sig inspirere af direktivforslaget og gennemføre tilsvarende lov-
givning i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder
finder det positivt, at der i EU indføres
fælles minimumsregler for processuelle rettigheder i straffesager.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
er overordnet positivt indstillet
over for forslaget. Der bør i alle udleveringssager ske advokatbeskikkelse
både i den fuldbyrdende og i den udstedende medlemsstat (ret til todelt
forsvar). Den sigtede kan således fra starten få rådgivning også for så vidt
angår retsstillingen i det land, som personen i givet fald skal udleveres til.
En rådgivning fra begge de involverede landes advokater, der også vil
kunne drøfte sagen indbyrdes, vil kunne medføre, at en udlevering kan fo-
regå hurtigere og måske uden indsigelser.
197
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Advokatrådet
bemærker, at forslaget vedrørende foreløbig retshjælp er
nært knyttet til direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand,
der i forbindelse med sager angående den europæiske arrestordre giver
mulighed for todelt forsvar. En sådan ret til todelt forsvar vil både ud fra
et retssikkerhedsmæssigt og et effektivitetsmæssigt synspunkt være en stor
fordel. Imidlertid er det ikke i forslaget tilstrækkeligt klart, at den eftersøg-
te person også har krav på retshjælp i den udstedende medlemsstat. Det
bør således præciseres hvilke rettigheder, den eftersøgte person har, for så
vidt angår retshjælp i begge lande.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kommissionen
har i den forbindelse anført, at der er betydelige forskelle i retten til forelø-
big retshjælp for mistænkte eller tiltalte, der frihedsberøves, og for efter-
søgte personer, der er genstand for europæiske arrestordrer. Fastsættelse af
fælles minimumsstandarder herom vil ifølge Kommissionen styrke tilliden
mellem medlemsstaterne og fremme gensidig anerkendelse af afgørelser i
straffesager. Dette mål kan ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-plan.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-
lemsstater til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man overordnet positiv over for forslaget.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294), hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
198
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
199
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Europæiske
Unions finansielle interesser*
200
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om
konkurs*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 744 endelig
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dags-
ordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december
2014 med henblik på at opnå politisk enighed om forslaget. Forslaget har
til formål at modernisere konkursforordningen for bl.a. at styrke mod-
standskraften over for økonomiske krisetider. Forslaget tager for det første
sigte på at afhjælpe de mangler, der har vist sig ved anvendelsen af kon-
kursforordningen i praksis. For det andet ønsker Kommissionen at udvide
forordningens anvendelsesområde med henblik på fremover at flytte fokus
fra likvidation af insolvente virksomheder til rekonstruktion. Forslaget
vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er om-
fattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Danmark er overordnet positiv over for forslaget.
Danmark agter at tage en eventuel politisk enighed til efterretning.
1. Baggrund
Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs trådte i
kraft den 31. maj 2002 og danner grundlag for grænseoverskridende insol-
vensbehandling. Forordningen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor en
skyldner har aktiver eller kreditorer i mere end én medlemsstat, uanset om
skyldneren er en fysisk eller juridisk person.
Forordningen afgør, hvilket lands domstole der har kompetence til at ind-
lede konkursbehandling. Hovedinsolvensbehandlingen skal indledes i den
medlemsstat, hvor centeret for skyldners hovedinteresser befinder sig, og
virkningerne af insolvensbehandlingen anerkendes overalt i EU. Sekundær
insolvensbehandling kan indledes overalt, hvor skyldner har et forretnings-
sted, men har kun virkning for de aktiver, som befinder sig på den pågæl-
dende medlemsstats område.
Forordningen indeholder desuden lovvalgsregler, regler om gensidig aner-
kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om konkurs og regler om for-
holdet mellem hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehand-
201
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0202.png
ling. Forordningen bidrager samtidig til en koordinering af de foranstalt-
ninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners aktiver.
Det følger af artikel 46 i forordningen, at Kommissionen senest den 1. juni
2012 skal forelægge en rapport om forordningens anvendelse. Rapporten
skal om nødvendigt ledsages af forslag med henblik på tilpasning af for-
ordningen.
Kommissionen afholdt i foråret 2012 en offentlig høring om konkursfor-
ordningen og har efterfølgende udarbejdet en rapport og konsekvensanaly-
se af forordningens anvendelse i praksis.
På den baggrund har Kommissionen i december 2012 fremsat forslag til
ændring af konkursforordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 for-
ventes formandskabet at søge at opnå politisk enighed om forslaget.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 81, og skal vedtages efter
den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det seneste udkast til
konsolideret udgave af
forslagets bestemmelser, som formandskabet frem-
lagde i juni 2014, og som der blev opnået generel enighed om på rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014. Den følgende gen-
nemgang er endvidere baseret på det seneste udkast til konsolideret udga-
ve af forslagets betragtninger og bilag, som formandskabet fremlagde i
september 2014, og som blev godkendt på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 9.-10. oktober 2014.
202
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0203.png
2.1. Generelt
Forslaget til ændring af konkursforordningen fra 2000 er udformet under
hovedoverskriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisere
forordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske kri-
setider og dermed understøtte de økonomiske aktiviteter i EU.
Forslaget har et todelt sigte. For det første har Kommissionen i sin rapport
om anvendelse af konkursforordningen fundet, at forordningen generelt er
effektiv inden for sit virkeområde. Undersøgelsen af den praktiske anven-
delse af forordningen har dog påvist nogle mangler ved forordningen, og
formålet med forslaget er derfor bl.a. at præcisere en række bestemmelser i
den nuværende forordning, som har vist sig uklare eller utilstrækkelige.
For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelses-
område med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolven-
te virksomheder (afvikling) til rekonstruktion (videreførsel). Hermed ska-
bes der bedre muligheder for, at levedygtige virksomheder kan overvinde
deres økonomiske problemer.
Forslaget indeholder på baggrund heraf bl.a. bestemmelser om udvidelse
af 2000-forordningens anvendelsesområde, afklaring af kompetence- og
procedureregler for fastlæggelsen af kompetence, sekundær insolvensbe-
handling, offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmel-
delse af fordringer samt koncerner.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Udvidelse af forordningens anvendelsesområde
Konkursforordningen finder anvendelse, hvor en skyldner som følge af in-
solvens helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og hvor der
derfor udpeges en kurator med henblik på at varetage boets interesser.
En række medlemsstater har i deres nationale konkurslovgivning indført
bestemmelser om rekonstruktion og andre tilsvarende ordninger for virk-
somheder. Endvidere har en række medlemsstater indført mulighed for at
opnå gældssanering og andre former for insolvensbehandling for fysiske
personer med henblik på at skabe det fornødne grundlag for at redde leve-
dygtige virksomheder og arbejdspladser frem for at likvidere dem.
203
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da sådanne nationale ordninger ikke i alle tilfælde er omfattet af anvendel-
sesområdet for 2000-forordningen, og derfor heller ikke skal anerkendes i
de andre medlemsstater, kan uenige kreditorer bremse en påbegyndt re-
konstruktionsbehandling i én medlemsstat ved at søge at få deres krav
fuldbyrdet i en anden medlemsstat (det såkaldte ”holding-out”-problem).
Kommissionen foreslår derfor at udvide 2000-forordningens anvendelses-
område til også at omfatte såkaldte hybride ordninger (hvor skyldneren
bevarer rådigheden over sine aktiver), samt rekonstruktionsbehandlinger,
gældssanering og andre former for insolvensbehandling, der ikke allerede
er omfattet af 2000-forordningen.
Kommissionen stiller således forslag om, at 2000-forordningen skal finde
anvendelse på bobehandlinger, hvor der ikke udpeges en kurator, men hvor
skyldners aktiver og forretninger er underlagt domstolskontrol eller -tilsyn.
Anerkendelsen af insolvensbehandlingens virkninger vil dermed også om-
fatte de former for bobehandling, hvor skyldner ikke helt eller delvist mi-
ster rådigheden over sine aktiver.
Anvendelsesområdet for 2000-forordningen foreslås endvidere udvidet til
at omfatte ordninger, der indledes i en situation, hvor der kun er en risiko
for, at skyldneren bliver insolvent, og som har til formål at undgå konkurs-
behandling, og tilfælde hvor en ret giver midlertidigt forbud mod indivi-
dualforfølgning mod skyldneren med henblik på forhandlinger mellem
skyldneren og fordringshaverne om en frivillig ordning.
Med forslaget vil virkningerne af disse ordninger blive anerkendt på tværs
af grænserne og vil kunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.
Forslaget indebærer ikke en pligt for medlemsstaterne til at etablere den
type ordninger, som forordningen finder anvendelse på.
Det fremgår desuden af forslagets betragtninger, at forordningen bør finde
anvendelse på alle insolvensbehandlinger, der opfylder betingelserne i
forordningen. Det fremgår imidlertid, at de omfattede nationale ordninger
udtømmende er angivet i et bilag til forordningen, og at en national insol-
vensprocedure ikke bør være omfattet af forordningens anvendelsesområ-
de, hvis den pågældende procedure ikke er opført i dette bilag.
204
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0205.png
2.2.2. Definitioner
2000-forordningen indeholder en række definitioner af centrale begreber i
forordningen. Ændringsforslaget lægger op til ændringer i disse definitio-
ner med henblik på at løse praktiske problemer, der har vist sig ved anven-
delsen af forordningen, og med henblik på at tage højde for de foreslåede
ændringer. Forslaget indeholder endvidere en række nye definitioner.
Blandt de foreslåede definerede begreber kan særligt fremhæves ”insol-
vensbehandling”, ”insolvensbehandler” og ”ret”.
Begrebet ”insolvensbehandler” er nyt i forhold til 2000-forordningen, og
det anvendes gennem ændringsforslaget som erstatning for det tidligere
anvendte begreb ”kurator” som en konsekvens af, at forordningen udvides
til at omfatte ordninger, hvor der ikke er beskikket en kurator, men hvor
der i stedet f.eks. kan være en rekonstruktør. Insolvensbehandler omfatter
således de danske begreber ”kurator” og ”rekonstruktør”.
Det bemærkes, at hverken 2000-forordningen eller ændringsforslaget hertil
definerer det centrale begreb ”insolvens”. Dette overlades til national ret.
2.2.3 Kompetence til indledning af insolvensbehandling
Det følger af 2000-forordningen, at hovedinsolvensbehandling indledes i
den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig
(det såkaldte COMI-princip). COMI er det sted, hvor skyldneren normalt
forvalter sine interesser, og hvor det således er muligt for tredjemand at
identificere stedet. Der er en formodning for, at COMI for selskaber og
andre juridiske personer er det vedtægtsmæssige hjemsted.
Kommissionen foreslår – bl.a. på baggrund af retspraksis – at det præcise-
res i forordningen, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser befinder
sig med henblik på at lette fastlæggelsen heraf i praksis.
Formodningsreglen for selskabers og juridiske personers COMI bibehol-
des. Samtidig præciseres det i forslagets betragtninger, under hvilke om-
stændigheder formodningen for selskabers og juridiske personers COMI
bør afkræftes. Der lægges således op til, at et selskab eller en juridisk per-
son vil have COMI et andet sted end det vedtægtsmæssige hjemsted, når
virksomhedens hovedsæde ligger i en anden medlemsstat end hjemstedet,
og det er identificerbart for tredjemand, at det faktiske center for virksom-
205
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0206.png
hedens ledelse og for forvaltningen af dens interesser er beliggende i den
anden medlemsstat.
For fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, foreslås
det, at det præciseres, at centeret for skyldnerens hovedinteresser formodes
at være det sted, hvor den pågældende har bopæl.
Samtidig præciseres det,
at formodningen ikke skal finde anvendelse, såfremt skyldneren har flyttet
sin bopæl til en anden medlemsstat inden for en periode på seks måneder
forud for begæring om indledning af insolvensbehandling. Endvidere læg-
ger forslagets betragtninger op til, at formodningen bør afkræftes, såfremt
størstedelen af skyldnerens aktiver befinder sig uden for denne medlems-
stat, eller hvis det kan fastslås, at den primære årsag til at flytte var at
indgive konkursbegæring i den nye retskreds, og hvis en sådan indgivelse
væsentligt ville skade de relevante kreditorers interesser.
Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres en pligt for retten i den
medlemsstat, hvor der begæres indledt insolvensbehandling, til af egen
drift at efterprøve, om retten er stedlig kompetent til at indlede behandlin-
gen.
Forslaget har til formål dels at forhindre ”forum-shopping”, således at den,
der anmoder om indledning af hovedinsolvensbehandling, ikke kan vælge
at fremsætte begæring herom i den medlemsstat, der er mest fordelagtig
for den pågældende, dels at undgå, at der indledes parallelle hovedinsol-
vensbehandlinger.
2.2.4. Sekundære insolvensbehandlinger
Sideløbende med en hovedinsolvensbehandling i én medlemsstat kan der i
medfør af 2000-forordningen indledes sekundær insolvensbehandling i en
anden medlemsstat, hvor skyldner har et forretningssted. Den sekundære
insolvensbehandling vil alene omfatte de aktiver, der befinder sig i denne
anden medlemsstat. Bestemmelserne om sekundær insolvensbehandling
blev indført for at beskytte de lokale kreditorers interesser og/eller lette
behandlingen af komplekse sager.
Kommissionen foreslår desuden en række ændringer til forordningen med
henblik på at opnå en mere effektiv forvaltning af skyldners bo i de situa-
tioner, hvor skyldner har forretningssted i en anden medlemsstat. Bl.a. fo-
reslås det, at retten på det sted, hvor der begæres indledt sekundær insol-
206
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0207.png
vensbehandling, skal høre insolvensbehandleren og eventuelt på begæring
fra denne kunne afvise at indlede sekundær insolvensbehandling, hvis ikke
det er i de lokale kreditorers interesse at indlede insolvensbehandling. Det-
te vil f.eks. være tilfældet, når en investor har tilbudt at overtage den på-
gældende virksomhed på ”going-concern” basis, og dette vil give kredito-
rerne et større udbytte end likvidation af virksomheden, eller hvis insol-
vensbehandleren i hovedinsolvensbehandlingen giver de lokale kreditorer
tilsagn om at blive stillet på samme måde i denne insolvensbehandling,
som var der indledt sekundær insolvensbehandling.
For at forbedre koordinationen imellem hovedinsolvensbehandling og se-
kundær insolvensbehandling foreslås det endvidere at pålægge også retter-
ne i medlemsstaterne en pligt til samarbejde. I 2000-forordningen påhviler
denne pligt alene kuratorerne. Pligten består bl.a. i en gensidig pligt til ud-
veksling af oplysninger.
2.2.5. Offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmeldelse
af fordringer
For at sikre en bedre information af kreditorer og af retter, herunder med
henblik på at undgå parallelle insolvensbehandlinger, foreslår Kommissio-
nen, at medlemsstaterne hver især indfører offentlige insolvensregistre
bl.a. med oplysning om dato for indledning af insolvensbehandlinger, frist
for anmeldelse af krav og navn og adresse på skyldneren. Endvidere skal
der foretages en sammenkobling af medlemsstaternes nationale registre
med henblik på at skabe central adgang til oplysningerne i systemet.
Efter Kommissionens forslag skal registrering alene ske ved indledning af
insolvensbehandling af en virksomhed eller anden juridisk person eller en
selvstændig erhvervsdrivende. Efter en række kompromisforslag gælder
pligten til at offentliggøre oplysninger i insolvensregistret for alle fysiske
personer.
For at gøre det lettere for kreditorer at anmode om indledning af insol-
vensbehandling foreslår Kommissionen endvidere, at der indføres stan-
dardformularer, dels til underretning af kreditorerne, dels til brug for kredi-
torers anmeldelse af krav. Endvidere foreslås det, at udenlandske kredito-
rer skal kunne anmelde deres krav mod skyldneren i mindst 30 dage fra
tidspunktet for offentliggørelsen af insolvensbehandlingen.
207
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0208.png
2.2.6. Koncerner
Konkursforordningen indeholder ikke bestemmelser om behandling af
koncernforbundne virksomheder, og der sker således i dag særskilt insol-
vensbehandling af hver enkelt virksomhed i koncernen.
Kommissionen peger på, at mulighederne for en vellykket insolvensbe-
handling af koncerner herved forringes og samtidig mindsker værdien af
gruppens aktiver.
Det foreslås derfor, at der indføres bestemmelser om, at der ved insolvens-
behandling af koncernforbundne virksomheder ligesom ved sekundær in-
solvensbehandling indtræder pligt til samarbejde imellem de implicerede
retter og insolvensbehandlere. Der skal ifølge forslaget bl.a. ske udveks-
ling af relevante oplysninger og undersøgelse af muligheden for en samlet
rekonstruktion for koncernen.
3. Gældende dansk ret
3.1. Konkursloven
Konkursloven finder alene anvendelse på rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs eller gældssanering i forhold til skyldnere, der enten udøver er-
hvervsmæssig virksomhed eller har hjemting i Danmark. Der kan begæres
udlæg mv. i en skyldners ejendele her i landet, uanset om der er indledt
konkursbehandling for samme skyldner i udlandet.
Justitsministeren kan efter konkurslovens § 6 fastsætte bestemmelser om
grænseoverskridende konkurs og rekonstruktion. Det følger af denne be-
stemmelse, at justitsministeren under nærmere betingelser kan fastsætte
bestemmelser om anerkendelse af afgørelser truffet af udenlandske dom-
stole og myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling eller
anden lignende insolvensbehandling i Danmark. Hjemlen er ikke udnyttet.
3.2. Den nordiske konkurskonvention
Danmark indgik den 7. november 1933 konvention om konkurs med de
øvrige nordiske lande. Det følger af konventionens artikel 1, at erklæres en
skyldner konkurs i et nordisk land, skal konkursen også omfatte skyldners
aktiver i de øvrige nordiske lande.
208
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om lovvalg, registrering af
konkurs og anerkendelse af afgørelse om konkurs.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-
for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i
vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-
det, Advokatrådet, Danske Advokater, Danske Inkassoadvokater, Datatil-
synet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, In-
stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-
den, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening
(DIRF), Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Fondsmæglerforening,
Finansforbundet, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), For-
eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revi-
sorer, Kuratorforeningen, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Garan-
tifond.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre
Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer, Lønmodtagernes Garantifond og
Institut for Menneskerettigheder.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Den Danske
209
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer
og
Lønmodtagernes Garanti-
fond
har ingen bemærkninger til forslaget.
Sø- og Handelsretten
støtter, at forslaget har fokus på rekonstruktion af
levedygtige virksomheder.
Datatilsynet
har om forpligtelsen til at indføre nationale insolvensregistre
vedrørende juridiske personer og selvstændigt erhvervsdrivende samt
sammenkobling af de nationale registre anført, at forslaget rejser spørgs-
mål om grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om bl.a. nød-
vendighed og proportionalitet. Datatilsynet henviser i den forbindelse til
bemærkningerne herom i udtalelsen om forslaget fra Den Europæiske Til-
synsførende for Databeskyttelse (EDPS). Datatilsynet bemærker endvide-
re, at offentliggørelse af oplysninger på internettet anses for den mest vidt-
gående form for videregivelse af oplysninger, idet oplysninger på internet-
tet er meget vanskelige at berigtige eller slette effektivt. Det bør i forslaget
endvidere præciseres, hvor længe oplysningerne i insolvensregistrene skal
fremgå heraf.
Institut for Menneskerettigheder
henviser ligeledes til udtalelsen fra
EDPS og anbefaler i den forbindelse, at der redegøres nærmere for nød-
vendigheden og proportionaliteten af indførelse, sammenkobling og of-
fentliggørelse af nationale insolvensregistre, og at det i den forbindelse
overvejes, om målet kan nås med mindre indgribende løsninger. Der bør
endvidere etableres en klar og effektiv klageadgang i forbindelse med be-
handlingen af personoplysninger, ligesom der bør fastsættes konkrete sik-
kerhedsforanstaltninger i de tilfælde, hvor der kan ske behandling af per-
sonoplysninger i medfør af forordningen, herunder krav til formål med be-
handlingen af oplysninger, datalagringsperiode, persongruppe med adgang
til oplysningerne samt ret til adgang til informationer om sig selv.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de foreslåede ændrin-
ger ikke kan realiseres på egen hånd af medlemsstaterne, fordi forslaget
indebærer en ændring af eksisterende regler i konkursforordningen, og der-
for alene kan gennemføres af EU’s lovgivende myndigheder.
210
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er endvidere anført af Kommissionen, at det specifikke forslag om
sammenkobling af offentlige tilgængelige registre alene kan etableres på
unionsplan.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 4.-5. juni 2014 og den
9.-10. oktober 2014 er Rådet nået til enighed om henholdsvis forslagets
bestemmelser og om forslagets betragtninger og bilag.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget til ændring af
konkursforordningen, herunder kan det støttes, at ændringsforslaget bl.a.
har til formål at sætte fokus på rekonstruktion af levedygtige virksomheder
(videreførsel) frem for at erklære dem for konkurs (afvikling).
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har den 5. februar 2014 vedtaget en lovgivningsmæs-
sig beslutning om forslaget.
Europa-Parlamentets forslag svarer i det væsentlige til Kommissionens
forslag. Europa-Parlamentet lægger op til at indføre en koordinationsbe-
handling for behandling af koncernvirksomheders insolvens med henblik
på at sikre, at et eller flere koncernmedlemmers insolvens ikke bringer de
øvrige koncernmedlemmers fortsatte aktivitet i fare.
Den 15. oktober 2014 og den 10. november 2014 er der afholdt trilogmø-
der (mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet) om forslaget.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 18. november 2014.
211
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014.
212
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksom-
heder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter
i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 228 endelig
Resumé
Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 at ori-
entere om status for arbejdet i arbejdsgruppen samt eventuelt lægge op til
en udveksling af synspunkter vedrørende enkelte dele af forslaget. Forsla-
get har bl.a. til formål at indføre en pligt for myndighederne i medlemssta-
terne til at acceptere visse officielle dokumenter udstedt af andre medlems-
stater, uden at disse dokumenter er legaliseret. Forslaget vurderes ikke at
være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lov-
givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er
man overordnet set positivt indstillet over for forslaget.
1.
Baggrund
Det følger af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-
gender fra 2009 (Stockholm-programmet), at der skal oprettes et velfunge-
rende europæisk retligt område til gavn for borgere og erhvervsliv med
henblik på at understøtte den økonomiske aktivitet i det indre marked. I
handlingsplanen om gennemførelse af Stockholm-programmet fra 2010
bekræftes denne målsætning, og det foreslås endvidere, at der vedtages
lovgivning, som skal gøre det muligt at klare sig uden formaliteter vedrø-
rende legalisering af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne.
Kommissionen udarbejdede på baggrund heraf i 2010 en grønbog om
”Færre administrative henvendelser for borgerne: Fremme af fri cirkulati-
on af offentlige dokumenter og anerkendelse af virkningerne af civil-
standsattester”. Med denne grønbog iværksatte Kommissionen endvidere
en høring om, hvordan man kan lette anvendelsen og accepten af offentlige
dokumenter mellem medlemsstaterne.
Kommissionen har bl.a. på denne baggru�½nd identificeret en række pro-
blemstillinger, der hindrer den frie bevægelighed i EU. Kommissionen pe-
ger bl.a. på de administrative byrder for borgere og virksomheder, der er
213
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
forbundet med legalisering af offentlige dokumenter, herunder bl.a. om-
kostningerne til oversættelse i forbindelse med cirkulation af offentlige
dokumenter.
Kommissionen har på den baggrund den 24. april 2013 fremlagt et forslag
til forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virk-
somheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumen-
ter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.
1024/2012.
Forslaget er på linje med Kommissionens handlingsplan fra 12. december
2012 om selskabsret og ”corporate governance” i EU, der fokuserer på at
støtte europæiske virksomheder, herunder deres grænseoverskridende
transaktioner, ligesom Kommissionen med 2020-handlingsplanen for
iværksætterkultur har fokus på at fjerne eller begrænse bureaukrati for
virksomheder.
Kommissionen præsenterede sit forslag på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 6.-7. juni 2013.
Forslaget har været drøftet på en række møder i den civilretlige arbejds-
gruppe siden juni 2013.
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
4.-5. december 2014 at orientere om status for arbejdet i arbejdsgruppen
samt eventuelt lægge op til en udveksling af synspunkter vedrørende enkel-
te dele af forslaget.
2.
Indhold
2.1. Generelt
Formålet med forslaget er at fremme den frie bevægelighed for borgere og
selskaber eller andre virksomheder bl.a. ved, at medlemsstaterne forpligtes
til at acceptere officielle dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden
at disse er legaliserede. Forslaget har derimod ikke til formål at regulere
anerkendelsen af indholdet af sådanne dokumenter.
Kommissionen angiver forslaget som et af de vigtigste initiativer i borger-
nes Europaår 2013. Endvidere fremhæves initiativet som et konkret bidrag
til politikken for ”retfærdighed for vækst”, der sigter mod at forenkle bor-
gernes liv og de økonomiske aktørers forretningsbetingelser. Med forslaget
vil det således blive nemmere for borgere og virksomheder at udnytte de
214
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0215.png
centrale rettigheder, som følger af unionsborgerskabet og det indre mar-
ked.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Hvilke dokumenter er omfattet af forslaget
Forslaget omfatter offentlige dokumenter, der er udstedt af offentlige
myndigheder i en medlemsstat, og som skal forelægges for myndighederne
i en anden medlemsstat.
Den foreslåede ordning omfatter dokumenter med formel bevisværdi ved-
rørende fødsel, død, navn, ægteskab eller registreret partnerskab, forældre-
skab, adoption, bopæl, unionsborgerskab, statsborgerskab, fast ejendom, et
selskabs eller et andet foretagendes retlige status og repræsentation, intel-
lektuelle ejendomsrettigheder og en ren straffeattest.
Forslaget vedrører ikke anerkendelse af indholdet af offentlige dokumen-
ter, der er udstedt af myndighederne i medlemsstaterne.
2.2.2. Fritagelse for legalisering
Med forslaget indføres en pligt for myndighederne i medlemsstaterne til at
acceptere de af anvendelsesområdet for forordningen omfattede officielle
dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede.
Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne ikke kan kræ-
ve parallel fremlæggelse af originalen af et offentligt dokument sammen
med en bekræftet kopi. Det er ifølge forslaget tilstrækkeligt, at der frem-
lægges en ikke-bekræftet kopi, hvis det originale dokument fremlægges
sammen med en sådan kopi.
Medlemsstaterne skal endvidere acceptere ikke-bekræftede oversættelser
af offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i andre med-
lemsstater.
Såfremt myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument
fremlægges, har en begrundet tvivl om ægtheden af dokumentet, kan der
fremsættes en anmodning om oplysninger til de relevante myndigheder i
den medlemsstat, hvor dokumentet er udstedt.
215
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0216.png
2.2.3. Indførsel af flersprogede EU-standardformularer
Forslaget indfører flersprogede, herunder danske, EU-standardformularer
vedrørende fødsel, død, ægteskab, registreret partnerskab og et selskabs el-
ler et andet foretagendes retlige status og repræsentation.
Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne efter anmod-
ning fra borgere og selskaber eller lignende skal udstede disse formularer
efter samme vilkår som de tilsvarende offentlige dokumenter i den udste-
dende medlemsstat. Standardformularerne accepteres af myndighederne i
de medlemsstater, hvor de fremlægges, uden at de skal legaliseres.
Standardformularerne vil som udgangspunkt have samme formelle bevis-
værdi som de tilsvarende offentlige dokumenter, der er udstedt af myndig-
hederne i den udstedende medlemsstat. Herudover har de ingen retsvirk-
ninger med hensyn til anerkendelse af deres indhold, når de fremlægges i
en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor de er udstedt, ligesom
anvendelsen af dem ikke er obligatorisk og ikke forhindrer anvendelsen af
tilsvarende offentlige dokumenter, der er udstedt af myndighederne i den
udstedende medlemsstat.
3.
Gældende dansk ret
En legalisering er en bekræftelse på, at underskriften på et offentligt do-
kument er ægte. En legalisering er derimod ikke nødvendigvis bevis på, at
dokumentets indhold er korrekt.
I medfør af retsplejelovens § 223 b kan justitsministeren fastsætte be-
stemmelser om, at der ikke kan kræves legalisering, bekræftelse mv. af of-
fentlige dokumenter, der er udfærdiget af domstole eller myndigheder i et
andet land. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om
fremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser fra udlandet om ægthe-
den af offentlige dokumenter, der angives at være udfærdiget af danske
domstole eller andre offentlige myndigheder.
Der er ikke fastsat administrative bestemmelser i medfør af retsplejelovens
§ 223 b, men Danmark har inden for rammerne af § 223 b ratificeret to
konventioner om legalisering af offentlige dokumenter.
Det drejer sig for det første om Konventionen af 25. maj 1987 om afskaf-
felse af legalisering af dokumenter i De Europæiske Fællesskabers med-
lemsstater, jf. bekendtgørelse nr. 65 af 27. juni 1991 (Bruxelleskonventio-
216
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nen). Det følger bl.a. heraf, at dokumenter, der er udstedt af en administra-
tiv myndighed, er fritaget for legalisering. Endvidere kan myndighederne i
en stat, der har modtaget et officielt dokument, og som nærer alvorlig og
velbegrundet tvivl om underskriftens ægthed, anmode om oplysninger di-
rekte fra den kompetente centrale myndighed i den udstedende stat med
henblik på at afklare underskriftens ægthed. Konventionen trådte i kraft i
Danmark den 10. januar 1991. Konventionen er, udover Danmark, alene
ratificeret af Belgien, Frankrig, Irland, Italien og Letland.
Danmark har endvidere ratificeret Haagerkonventionen af 5. oktober 1961
om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige doku-
menter (apostillekonventionen). Konventionen trådte i kraft i Danmark den
29. december 2006. Det følger bl.a. af konventionen, at den kun gælder for
offentlige dokumenter, der er udstedt af administrative myndigheder eller
af domstolene. Ifølge Konventionen kan der i forhold til dokumenter, der
er forsynet med en såkaldt ”apostille”, hvorved dokumentets underskrift
bekræftes, ikke stilles yderligere krav om legalisering af udenlandske of-
fentlige dokumenter fra et af de ca. 90 lande, deriblandt EU-landene, der
har tiltrådt den pågældende konvention.
Udenrigsministeriet er Danmarks centrale apostillemyndighed. Det bety-
der, at danske officielle dokumenter, der skal anvendes i lande, der har til-
trådt apostillekonventionen, ikke skal legaliseres af det pågældende lands
repræsentation i Danmark, men udelukkende påtegnes en apostille i Uden-
rigsministeriet.
Legalisering af danske officielle dokumenter afhænger således af, hvorvidt
landet, der skal modtage dokumentet, er part til en af de internationale
konventioner på området, som Danmark har ratificeret.
På samme måde afhænger danske myndigheders krav om legalisering af
udenlandske dokumenter af, om det land, der har udstedt dokumentet, er
part til en af de nævnte konventioner.
Konventionssamarbejdet er dog ikke til hinder for, at en dansk myndighed
i visse tilfælde accepterer ægtheden af et udenlandsk dokument, selvom
det ikke er legaliseret eller forsynet med en apostille.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 21, stk. 2, artikel
26, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions
217
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og
Danmark vil derfor deltage i vedtagelsen af forslaget.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionen har anført, at omkostningerne i forbindelse med forslaget
udelukkende vedrører uddannelsesaktiviteter og møder og forventes af-
holdt over EU-budgettet. Mulige omkostninger til uddannelse som følge af
forslaget vil blive dækket ved brug af en omkostningsdelingsmodel, der
omfatter bidraget fra Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og In-
dre Anliggender.
Forslaget lægger op til at gøre brug af det eksisterende informationssystem
for det indre marked (IMI). Til brug for forslaget vil der skulle oprettes et
nyt IMI-modul til informationssystemet for det indre marked til støtte for
det administrative samarbejde, som indgår i forslaget. Oprettelsen af det
nye IMI-modul vil ifølge Kommissionen ikke i sig selv medføre nye om-
kostninger, idet kapaciteten i den nuværende IMI-infrastruktur er tilstræk-
kelig til, at man kan tilføje nye brugere til informationssystemet for det in-
dre marked, når forordningen træder i kraft. Kommissionen har anslået, at
der vil være engangsomkostninger forbundet med de nødvendige uddan-
nelsesaktiviteter vedrørende informationssystemet. Disse vil beløbe sig til
omkring 50.000 EUR.
Udvidet anvendelse af IMI til nye områder af lovgivningen vil kunne in-
debære ressourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen i egenskab
af national koordinator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæs-
sige konsekvenser af disse opgaver afhænger af forslagets endelige ud-
formning og implementering. Udgiften vil blive afholdt inden for ressortmi-
nisteriets egen ramme.
5.
Høring
Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Sø-
og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bap-
tistkirken i Danmark, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),
Danmarks kordegneforening, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advo-
kater, Danske FamilieAdvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den dan-
ske præsteforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Den ortodokse russi-
ske kirkes menighed i København, Den Reformerte Menighed i Fredericia,
Den norske menighed ved Kong Haakon Kirken i København, Den til St.
218
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Albans English Church i København hørende menighed, Den tysk-
reformerte menighed i København, Det Mosaiske Troessamfund, Dom-
merforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-
mandsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af
Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af Statsforvaltnings-
jurister, Fransk Reformert Kirke i København, Funktionærernes og Tjene-
stemændenes Fællesråd, Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,
Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet)
Metodistkirken i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Rigspolitiet,
Svenska Gustafsförsamlingen i København, Syddansk Universitet (Juri-
disk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet
(Juridisk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre Landsret, Vestre
Landsret, byretterne, Tinglysningsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrå-
det, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den tysk-reformerte menighed i Køben-
havn, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Forbrugerom-
budsmanden, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Politiforbundet i
Danmark og Rigspolitiet.
Rigspolitiet er generelt positivt indstillet over for forslaget, men har be-
mærket, at flersprogede EU-standardformularer ligesom danske kildedo-
kumenter er uden sikkerhedsniveau og nemme at forfalske. Det er på den
baggrund Rigspolitiets opfattelse, at der tillige bør indføres sikkerhedsni-
veauer og sikkerhedsfeatures i såvel nationale kildedokumenter som EU-
formularerne.
De øvrige høringsparter har ingen bemærkninger til forordningsforslaget.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslaget har en klar
grænseoverskridende dimension og i sagens natur ikke kan løses effektivt
på nationalt plan. Kommissionen har endvidere anført, at medlemsstaterne
ikke kan tilbyde effektive løsninger på problemerne på grund af deres EU-
dimension, og at handling på EU-plan vil gøre det lettere for borgerne og
virksomhederne i EU at anvende forskellige kategorier af offentlige do-
kumenter i grænseoverskridende situationer uden uforholdsmæssigt tunge
og besværlige administrative formaliteter.
219
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet
og Europa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 17. december
2013. Europa-parlamentet støtter forslaget.
Europa-Parlamentets Retsudvalg har den 4. februar 2014 vedtaget en be-
tænkning, hvori det foreslås, at anvendelsesområdet for forordningen i for-
hold til, hvilke dokumenter der fritages for legalisering, udvides med tilfø-
jelse af yderligere syv dokumenter.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014.
220
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0221.png
Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en europæisk
småkravsprocedure og Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæ-
isk betalingspåkravsprocedure*
Nyt notat.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013)794 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 4.-5. december 2014 forventes der opnået en generel ind-
stilling til forslaget. Forslaget er fremsat på baggrund af Kommissionens
rapport om anvendelsen af forordningen om indførelse af en europæisk
småkravsprocedure. Forslaget har til formål at afhjælpe de mangler, der
påpeges i rapporten, med henblik på at forbedre muligheden for en forenk-
let og effektiv behandling af grænseoverskridende tvister om mindre krav
og reducere de økonomiske ulemper som følge af omkostningstunge rets-
sager. Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de
øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Regeringen er overordnet
positivt indstillet over for tiltag, der kan forenkle og fremskynde søgsmål
om krav af mindre værdi på tværs af grænserne, og er på den baggrund
generelt positiv over for initiativer, som har til formål at styrke den gæl-
dende ordning for behandlingen af grænseoverskridende sager om mindre
krav. Der lægges i den forbindelse vægt på, at en forenklet procesform
fortsat lever op til de generelle retssikkerhedsmæssige krav, der stilles til
domstolenes behandling af tvister.
1. Baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 om indførel-
se af en europæiske småkravsprocedure
1
blev vedtaget den 11. juli 2007 og
har været anvendt i EU (undtagen Danmark) siden den 1. januar 2009.
Forordningen har til formål at forenkle og fremskynde behandlingen af
grænseoverskridende retstvister vedrørende krav på højst 2.000 EUR på
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indfø-
relse af en europæiske småkravsprocedure.
221
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0222.png
det civil- og handelsretlige område og at nedbringe omkostningerne for-
bundet hermed.
Der er tale om en valgfri procedure, der kan anvendes som supplement til
de procedurer, der findes i medlemsstaternes lovgivning.
Forordningen indeholder desuden regler om anerkendelse og fuldbyrdelse
af domme efter småkravsproceduren, idet den indebærer, at en dom afsagt
i en medlemsstat efter småkravsproceduren kan fuldbyrdes umiddelbart
uden anvendelse af den såkaldte eksekvaturprocedure, dvs. en procedure i
fuldbyrdelsesstaten, som fastslår, at dommen kan fuldbyrdes.
Småkravsproceduren er kendetegnet ved, at den som udgangspunkt er
skriftlig og underlagt stramme tidsfrister. Det tilstræbes i forordningen, at
kommunikationen i sagen foregår elektronisk. Der er endvidere ingen for-
pligtelse til at lade sig repræsentere ved en advokat, og retten bistår om
nødvendigt parterne under processen. Desuden skal den tabende part kun
dække sagens omkostninger, hvis de står i et rimeligt forhold til kravets
værdi.
Efter forordningens artikel 28 fremlægger Kommissionen senest den 1. ja-
nuar 2014 en rapport, der gennemgår anvendelsen af den europæiske
småkravsprocedure, herunder navnlig om den fastsatte beløbsgrænse på
2.000 EUR. Rapporten ledsages om nødvendigt af et forslag om tilpasning
af forordningen.
Kommissionen fremlagde den 19. november 2013 sin rapport om forord-
ningens anvendelse.
2
Rapporten konkluderer, at forordningen har forbedret
og forenklet behandlingen af grænseoverskridende tvister om mindre krav
i EU. Det anføres dog samtidig, at småkravsproceduren stadig er forholds-
vis ukendt og anvendes forholdsvis sjældent. Der konstateres endvidere en
række konkrete problemer vedrørende dele af forordningen, og det kon-
kluderes, at disse problemer bedst kan løses gennem en ændring af forord-
ningen.
Kommissionen har på den baggrund fremsat nærværende forslag til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordningen om
2
Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomi-
ske og Sociale Udvalg om anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure.
222
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0223.png
indførelse af en europæisk småkravsprocedure og forordningen om indfø-
relse af en europæisk betalingspåkravsprocedure.
3
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 for-
ventes der opnået en generel indstilling til forslaget.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF) artikel 81. Forslaget skal vedtages efter den al-
mindelige lovgivningsprocedure, jf. TEUF artikel 294, hvorefter der kræ-
ves enighed mellem Europa-Parlamentet og Rådet.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje
del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltnin-
ger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for
Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbehol-
det”).
2. Indhold
2.1. Generelt
Forslaget er fremsat på baggrund af Kommissionens rapport af 19. novem-
ber 2013 om anvendelse af forordningen om indførelse af en europæisk
småkravsprocedure.
Forslaget har til formål at afhjælpe de mangler, der påpeges i rapporten,
med henblik på at forbedre muligheden for en forenklet og effektiv be-
handling af grænseoverskridende tvister om mindre krav og reducere de
økonomiske ulemper som følge af omkostningstunge retssager.
På denne baggrund indeholder forslaget en række ændringsforslag til den
gældende forordning. Det drejer sig bl.a. om en udvidelse af forordningens
anvendelsesområde ved at øge beløbsgrænsen fra 2.000 EUR til 10.000
3
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af
en europæisk småkravsprocedure og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1896/2006 af 12. december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravs-
procedure.
223
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0224.png
EUR og ved at ændre (udvide) definitionen af de ”grænseoverskridende
sager”, som kan behandles efter småkravsproceduren.
Forslaget indebærer desuden en øget anvendelse af elektroniske kommuni-
kationsmidler og en pligt for retterne til at bruge videokonference og andre
midler til fjernkommunikation ved retsmøder og bevisoptagelse. Samtidig
foreslås der indført et loft for retsafgifter
4
i forbindelse med proceduren og
en pligt for medlemsstaterne til at indføre midler til fjernbetaling af retsaf-
gifter mv.
De væsentligste dele af de foreslåede ændringer gennemgås under pkt. 2.2
nedenfor.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Forhøjelse af forordningens beløbsgrænse
Det påpeges i Kommissionens rapport om forordningens anvendelse, at
den nuværende grænseværdi på 2.000 EUR i høj grad begrænser mulighe-
den for at anvende proceduren. Dette vurderes navnlig at være til skade for
små og mellemstore virksomheder, hvis krav ofte overstiger den gældende
beløbsgrænse.
Der foreslås på den baggrund en forhøjelse af grænseværdien fra 2.000
EUR til 10.000 EUR med henblik på at udvide muligheden for at anvende
småkravsproceduren i væsentligt flere tilfælde, herunder ikke mindst i
grænseoverskridende tvister om krav, der involverer små og mellemstore
virksomheder.
2.2.2. Udvidet definition af grænseoverskridende sager
Den gældende forordning begrænser anvendelsen af småkravsproceduren
til ”grænseoverskridende sager”, hvorved skal forstås sager, hvor mindst
en af parterne har bopæl eller sædvanligt opholdssted i en anden medlems-
stat end den, hvor den ret, som behandler sagen, er beliggende.
Med Kommissionens forslag lægges der op til en udvidelse af forordnin-
gens geografiske anvendelsesområde, som skal gøre det muligt at anvende
4
Benævnt ”retsgebyrer” i Kommissionens rapport af 19. november 2013.
224
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0225.png
småkravsproceduren i flere sager, som har en grænseoverskridende karak-
ter.
Det foreslås således, at proceduren skal kunne anvendes i sager, hvor par-
terne har bopæl i samme medlemsstat, men hvor sagen har et betydeligt
grænseoverskridende element, herunder hvor f.eks. kontraktens opfyldel-
sessted, stedet for en skadestilføjelse eller fuldbyrdelsesstedet for en rets-
afgørelse er i en anden medlemsstat end bopælslandet.
Det er navnlig hensigten, at det skal være muligt at anvende proceduren i
tilfælde, hvor fordringshaveren efter Bruxelles I-forordningen
5
har valget
mellem at anlægge sag ved retterne i den medlemsstat, hvor parterne begge
har bopæl, eller i den medlemsstat, hvor f.eks. en kontrakt skal opfyldes.
Endvidere indebærer forslaget, at proceduren vil kunne anvendes i sager,
der anlægges i en medlemsstat af eller mod en tredjelandsstatsborger, her-
under f.eks. mod virksomheder, der er beliggende i et tredjeland.
Det fremhæves i Kommissionens begrundelse for forslaget, at rettens for-
pligtelse til at undersøge, om kravet er omfattet af forordningen, indebæ-
rer, at risikoen for misbrug af proceduren er minimal.
2.2.3. Øget anvendelse af elektroniske kommunikationsmidler
Den gældende forordning giver i et vist omfang mulighed for elektronisk
kommunikation mellem parterne og retten. Det er således muligt at frem-
sende den indledende anmodning elektronisk til retten i de medlemsstater,
hvor dette accepteres. Det er dog ikke muligt at foretage elektronisk for-
kyndelse af dokumenter for parterne.
Flere medlemsstater har imidlertid indført elektronisk forkyndelse. Efter
forslaget sidestilles forkyndelse af dokumenter, der sker elektronisk, med
forkyndelse pr. post. Formålet hermed er at reducere omkostningerne og
tidsforbruget i medlemsstater, der vælger at indføre elektronisk forkyndel-
se. Endvidere foreslås det, at den øvrige skriftlige kommunikation under
sagen mellem parterne og retten i øvrigt skal ske elektronisk, såfremt dette
er accepteret af parterne.
5
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012
om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det
civil- og handelsretlige område.
225
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0226.png
2.2.4. Pligt til at bruge fjernkommunikationsmidler i forbindelse med
retsmøder og bevisoptagelse
Den gældende småkravsprocedure er som udgangspunkt en skriftlig pro-
cedure, og der afholdes alene mundtlige retsmøder eller optages bevis,
f.eks. i form af mundtlig vidneforklaring, hvis det er nødvendigt for at af-
sige dom.
På trods af muligheden for at bruge fjernkommunikationsudstyr afholdes
der ifølge Kommissionen i praksis ofte retsmøder, som kræver parternes
tilstedeværelse.
Efter forslaget lægges der op til, at retsmøder alene afholdes i ekstraordi-
nære tilfælde, hvor det f.eks. ikke er muligt at afsige dom på det forelig-
gende skriftlige bevismateriale. Endvidere indføres en forpligtelse for ret-
terne til at afholde retsmøder ved videokonference eller anden fjernkom-
munikationsteknologi, hvis den part, der skal høres, er bosiddende i en an-
den medlemsstat end den medlemsstat, hvor den kompetente ret er belig-
gende. Såfremt en part anmoder om et mundtligt retsmøde, skal et sådant
dog afholdes.
2.2.5. Indførelse af et loft for retsafgifter og midler til fjernbetaling
Den gældende forordning regulerer ikke opkrævning af retsafgifter i for-
bindelse med småkravsproceduren. Det påpeges i Kommissionens rapport
om forordningens anvendelse, at retsafgifter – navnlig i medlemsstater,
hvor disse er uforholdsmæssigt høje – kan afholde fordringshavere fra at
anlægge sag.
Forslaget tilsigter ikke at harmonisere retsafgifterne i medlemsstaterne,
men lægger derimod op til, at der indføres et loft for størrelsen af retsafgif-
terne, der kan opkræves af retterne i medlemsstaterne ved anvendelse af
småkravsproceduren. Formålet hermed er at sikre, at afgiften står i et rime-
ligt forhold til kravets værdi.
Det foreslås, at retsafgiften højst må udgøre 10 pct. af kravets værdi, og at
en eventuel mindsteafgift højst må udgøre 35 EUR.
Endvidere foreslås en forpligtelse for medlemsstaterne til at indføre midler
til fjernbetaling af retsafgifter, f.eks. ved bankoverførsel eller onlinebeta-
ling med kredit- eller betalingskort.
226
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0227.png
2.2.6. Begrænsning af kravet om oversættelse af formular D i forbindelse
med fuldbyrdelse af retsafgørelsen
I forbindelse med fuldbyrdelse af en retsafgørelse truffet efter forordnin-
gen om indførelse af en europæisk småkravsprocedure skal den part, der
anmoder om fuldbyrdelse, fremlægge en autoriseret oversættelse af atte-
sten vedrørende retsafgørelsen i den såkaldte formular D (forordningens
bilag IV) til de(t) officielle sprog i den medlemsstat, hvor afgørelsen skal
fuldbyrdes.
Kommissionen har i sin rapport anført, at det kun er formularens punkt 4.3
om retsafgørelsens konklusion, der behøver at blive oversat, da de andre
punkter allerede findes på alle sprog. Kravet om, at formular D skal over-
sættes, vurderes derfor at medføre unødvendige omkostninger for den part,
som ønsker at fuldbyrde en retsafgørelse truffet efter småkravsproceduren.
Det foreslås derfor at begrænse kravet om oversættelse til kun at omfatte
punkt 4.3 i formular D.
2.2.7. Pligt for medlemsstaterne til at give oplysninger om retsafgifter mv.
Medlemsstaterne er efter den gældende forordning forpligtet til at meddele
Kommissionen en række oplysninger. Det drejer sig bl.a. om oplysninger
om, hvilke retter der er kompetente, og hvilke kommunikationsmidler og
sprog der accepteres mv.
Efter forslaget forpligtes medlemsstaterne til endvidere at meddele Kom-
missionen, hvilke retsafgifter der opkræves, og hvilke betalingsmetoder
der accepteres. Ligeledes forpligtes medlemsstaterne til at sørge for, at par-
terne kan få bistand til at udfylde formularerne mv. under proceduren,
samt til at oplyse, hvilke myndigheder eller organisationer der er kompe-
tente til at yde parterne en sådan praktisk bistand.
2.2.8. Ændring af forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en euro-
pæisk betalingspåkravsprocedure
Forordningen om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure
har bl.a. til formål at forenkle og fremskynde grænseoverskridende sager
om ubestridte pengekrav.
227
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0228.png
Det følger af forordningen, at en skyldners indsigelse mod et betalingspå-
krav indebærer, at sagen automatisk overgår til almindelig civil retssags-
behandling. Efter forordningen om indførelsen af den europæiske
småkravsprocedure er trådt i kraft, vurderes dette ikke hensigtsmæssigt for
så vidt angår krav, der falder inden for denne forordnings anvendelsesom-
råde.
Der foreslås derfor en ændring af artikel 17 i forordningen om indførelse
af en europæisk betalingspåkravsprocedure, som medfører, at hvis sagen
falder inden for anvendelsesområdet for den europæiske småkravsprocedu-
re, kan den part, der har fremsat indsigelse over for et europæisk beta-
lingspåkrav, anvende denne procedure frem for den almindelige civilretli-
ge procedure.
2.2.9. Andre tekniske ændringer
Der foreslås herudover en række tekniske ændringer, som tilsigter at til-
passe forordningen om indførelse af en europæisk småkravsprocedure til
den retlige udvikling siden vedtagelsen i 2007, herunder f.eks. Lissa-
bontrakatatens ikrafttrædelse. Således foreslås bl.a. en ændring med hen-
blik på at tilpasse bestemmelser til den delegationsprocedure, der følger af
TEUF artikel 290.
3. Gældende dansk ret
Retsplejelovens kapitel 39 indeholder regler om behandling af sager om
mindre krav. Reglerne blev indsat ved lov nr. 538 af 8. juni 2006 om æn-
dring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsre-
form) med det formål at indføre en enkel og omkostningsbesparende pro-
cedure for behandlingen af sager om mindre krav ved domstolene.
Reglerne anvendes som udgangspunkt på byretssager vedrørende krav
uden økonomisk værdi, eller som har en økonomisk værdi af højst 50.000
kr., jf. retsplejelovens § 400, stk. 1, nr. 1. Endvidere finder reglerne anven-
delse på krav, som overstiger beløbsgrænsen på 50.000 kr., men hvor par-
terne, efter at tvisten er opstået, aftaler, at sagen skal behandles efter disse
regler, jf. § 400, stk. 1, nr. 2.
Retten kan i visse tilfælde, f.eks. hvor sagen angår særligt komplicerede
faktiske eller retlige spørgsmål, af egen drift eller efter anmodning fra en
228
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
part bestemme, at sagen skal behandles uden anvendelse af reglerne i lo-
vens kapitel 39, jf. retsplejelovens § 402, stk. 1.
Reglerne indebærer en forenklet proces bl.a. ved, at kravene til udform-
ningen af stævning og svarskrift er særligt lempelige, og at retten varetager
forberedelsen af sagen, jf. retsplejelovens § 406, stk. 2, 1. pkt. Endvidere
kræver bevisførelse rettens tilladelse, som kun gives, når det må anses for
sandsynligt, at bevisførelsen har betydning for sagen. Forberedelsen af sa-
gen foregår som udgangspunkt på skriftligt grundlag, men retten kan ind-
kalde til et retsmøde under forberedelsen, jf. lovens § 406, stk. 4. Det er i
forarbejderne til lov nr. 538 af 8. juni 2006 forudsat, at parterne ikke har
behov for advokatbistand under forberedelsen, og at retten forventes at yde
vejledning og bistand til parterne.
Hovedforhandlingen gennemføres efter retsplejelovens almindelige regler,
dog uden at sagsøgeren skal forelægge sagen for retten, jf. retsplejelovens
§ 407, stk. 1. Efter lovens § 410 gælder der i øvrigt forenklede regler for
appelbehandling af sager, som behandles efter retsplejelovens kapitel 39,
ligesom lovens § 408 begrænser omfanget af sagsomkostninger, der kan
tilkendes i disse sager.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-
for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i
vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv. med en høringsfrist den 6. januar 2014:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Boligselskabernes Landsforening, Co-
penhagen Business School (Juridisk Institut), Danmarks Rederiforening,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Voldgift, Dansk InkassoBran-
229
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
cheforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
Regioner, Danske Speditører, Datatilsynet, ADIPA, Den Danske Dommer-
forening, Det Danske Voldgiftsinstitut, DI-Organisation for Erhvervslivet,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Er-
hvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund, Finans og Leasing, Finansrådet,
Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, FSR – danske revisorer, For-
eningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Grundejernes
Landsforening, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Institut for Menneskeret-
tigheder, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Københavns Uni-
versitet (Det Juridiske Fakultet), Landbrug og Fødevarer, Landsorganisati-
onen i Danmark, Lejernes Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Læ-
gemiddelindustriforeningen, Procesbevillingsnævnet, Syddansk Universi-
tet (Juridisk Institut), Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Voldgifts-
nævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Aalborg Universitet (Juridisk
Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut)
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns
Byret, Danmarks Rederiforening, Datatilsynet, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, Forbrugerombudsmanden, FSR - dan-
ske revisorer, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder,
Procesbevillingsnævnet
og
Retspolitisk Forening
har ikke bemærknin-
ger til forslaget.
Advokatrådet
bemærker, at den foreslåede revision af den gældende for-
ordning virker fornuftig, men nævner dog samtidig, at den foreslåede for-
højelse af beløbsgrænsen til 10.000 EUR kolliderer med den danske græn-
seværdi for såkaldte småsager på 50.000 kr.
Dansk Byggeri
anfører, at organisationen ser positivt på forslaget, og at de
foreslåede ændringer af den europæiske småkravsprocedure og betalings-
påkravsprocedure vil gøre det lettere for navnlig små og mellemstore virk-
somheder at anvende disse procedurer og dermed forbedre virksomheder-
nes mulighed for at forfølge krav i andre medlemsstater.
Dansk Byggeri vurderer desuden, at forslaget om indførelse af et loft for
retsafgifter, således at disse højst må udgøre 10 pct. af kravets værdi, fort-
sat vil kunne afholde fordringshavere fra at forfølge deres berettigede krav.
Dansk Byggeri finder derfor, at det foreslåede ”loft” bør sænkes væsent-
ligt, eventuelt kombineret med en forhøjelse af den tilladte mindsteafgift.
Denne løsning vil – efter Dansk Byggeris opfattelse – indebære, at for-
230
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0231.png
dringshavere i mindre omfang afholdes fra at forfølge berettigede krav
samtidig med, at forhøjelsen af mindsteafgiften vil begrænse de åbenbart
grundløse sagsanlæg.
Dansk Erhverv
anser det for vigtigt, at småkravsproceduren er effektiv,
og at sagsomkostningerne holdes på et niveau, der står mål med sagens
genstand. Dansk Erhverv støtter på den baggrund den foretrukne løs-
ningsmodel, som omtales under punkt 6 i konsekvensanalysen, som ledsa-
ger Kommissionens forordningsforslag
6
, og som ligger til grund for ind-
holdet af forslaget.
Dansk Industri
giver udtryk for bl.a., at organisationen er positiv over for
fælles regler om inddrivelse af ubestridte og bestridte krav og over for de
foreslåede ændringer, som synes at ville gøre de eksisterende forordninger
om indførelse af henholdsvis en europæisk småkravsprocedure og en eu-
ropæisk betalingspåkravsprocedure mere effektive, herunder navnlig for
små og mellemstore virksomheder.
Dansk InkassoBrancheforening
anfører bl.a., at såfremt forslaget bliver
omfattet af en parallelaftale mellem Danmark og EU, vil det kunne føre til
en væsentlig reduktion af omkostningerne ved kreditorers forfølgelse af
krav over grænserne. Foreningen bemærker samtidig, at der bør skabes
overensstemmelse mellem beløbsgrænsen i Danmark på 50.000 kr. og be-
løbsgrænsen efter forslaget på 10.000 EUR. Endvidere anfører foreningen,
at det er væsentligt, at forslaget om at anvende elektroniske midler til
fjernkommunikation gennemføres, da risikoen for at blive pålagt fysisk
deltagelse i retsmøder vil afholde mange kreditorer fra at anvende den eu-
ropæiske småkravsprocedure.
Erhvervsstyrelsen
bemærker, at forslaget virker fornuftigt, og at danske
virksomheder, herunder ikke mindst små og mellemstore virksomheder, vil
kunne drage fordel af bl.a. den forhøjede beløbsgrænse.
Forbrugerrådet
henviser til de synspunkter, der blev fremsat af den euro-
pæiske forbrugerorganisation (BEUC) i forbindelse med høringen forud
for forslagets fremsættelse. Forbrugerrådet er således positivt indstillet
over for forslaget om en forhøjelse af beløbsgrænsen fra 2.000 EUR og
6
Resumé af konsekvensanalysen, Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentet og
Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure
og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12. december
2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure, SWD(2013) 460 final.
231
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indførelsen af et loft for retsafgifter på 10 pct. af kravets værdi, som dog
bør reduceres yderligere. Endvidere finder Forbrugerrådet det positivt, at
parterne i videre omfang end hidtil skal ydes bistand i forbindelse med
småkravsprocessen.
Forbrugerrådet bemærker sammenfattende, at organisationen støtter de til-
tag, der forbedrer den nuværende småkravsprocedure, og opfordrer til, at
der arbejdes for at sikre, at disse forbedringer ikke bliver udvandet under
forhandlingerne om forslaget.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i sin begrundelse for forslaget bl.a., at målet om at
øge tilliden blandt forbrugere og virksomheder i forbindelse med grænse-
overskridende handel og adgangen til retlig prøvelse i forbindelse med
grænseoverskridende retstvister kun kan nås ved at ændre den nuværende
forordning, så den afspejler den udvikling, der er sket siden 2007, og af-
hjælper manglerne i forbindelse med anvendelsen af forordning (EF) nr.
861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure.
Det anføres endvidere, at hvis ikke forordningen ændres, vil den aktuelle
beløbsgrænse forhindre mange små og mellemstore virksomheder, som er
involveret i grænseoverskridende tvister, i at nyde godt af en forenklet og
ensartet domstolsadgang i alle medlemsstater.
Ligeledes fremhæves det, at lovgivning på EU-plan vil være mere effektiv
sammenlignet med individuelle tiltag i medlemsstaterne, da den ændrede
forordning indfører fælles proceduremæssige regler for alle grænseover-
skridende krav, uanset hvor i EU den pågældende ret er sat.
Herudover anføres det, at ændringerne vil forbedre adgangen til domstols-
prøvelse for både forbrugere og små og mellemstore virksomheder, hvis
krav for øjeblikket falder uden for forordningens anvendelsesområde, og at
en forbedret adgang til effektive retlige procedurer for fordringshavere
med krav af mindre værdi vil bidrage til et mere velfungerende indre mar-
ked.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
232
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for tiltag, der kan forenkle
og fremskynde søgsmål om krav af mindre værdi på tværs af grænserne,
samtidig med at omkostningerne i forbindelse hermed nedbringes.
Regeringen er på den baggrund generelt positiv over for initiativer, som
har til formål at styrke den gældende ordning for behandlingen af grænse-
overskridende sager om mindre krav.
Der lægges i den forbindelse vægt på, at en forenklet procesform fortsat
lever op til de generelle retssikkerhedsmæssige krav, der stilles til domsto-
lenes behandling af tvister, herunder for at sikre afgørelsernes materielle
rigtighed.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
Forslaget behandles i Retsudvalget (JURI).
Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
233
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv om anvendelse af passagerlisteoplysninger til at forebygge, op-
dage, efterforske og retsforfølge terrorhandlinger og grov kriminali-
tet*
234
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 12: Kommissionens 6. halvårlige rapport om Schen-
gen-områdets funktion
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 4.-5. december 2014 forventes en drøftelse af situationen
i Schengen-området med udgangspunkt i en rapport fra Kommissionen om
Schengen-områdets funktion. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for
sagen. Regeringen støtter udviklingen og styrkelsen af den politiske styring
af Schengen-samarbejdet.
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 16. september 2011 den såkaldte Schengen
Governance-pakke, som består af to forslag til retsakter og en meddelelse.
Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen hvert halve år vil udarbejde
en rapport over Schengen-samarbejdet, som skal danne grundlag for en re-
gelmæssig drøftelse i Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at
styrke den politiske styring af Schengen-samarbejdet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 fandt der en
første drøftelse sted af den politiske styring af Schengen-samarbejdet. Rå-
det vedtog på mødet konklusioner med henblik på at udvikle og styrke den
fremtidige politiske styring af Schengen-samarbejdet og opstille rammerne
for halvårlige strategiske drøftelser i Det Blandede Udvalg.
Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet imødeser regelmæssige rap-
porter fra Kommissionen vedrørende Schengen-områdets funktion. Kom-
missionen forventes i sine rapporter bl.a. at give et overblik over generelle
tendenser, udviklinger og udfordringer i Schengen-samarbejdet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev den
politiske styring af Schengen-samarbejdet drøftet med udgangspunkt i
235
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionens første rapport om Schengen-områdets funktion, der blev
offentliggjort den 16. maj 2012.
På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012,
den 6.-7. juni 2013, den 5.-6. december 2013
og den 5.-6. juni 2014 præ-
senterede Kommissionen henholdsvis sin anden, tredje, fjerde og femte
rapport om Schengen-områdets funktion, hvorefter der var en generel
drøftelse af situationen i Schengen-området.
Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5.
december 2014 vil være en tilsvarende drøftelse af situationen i Schengen-
området med udgangspunkt i Kommissionens sjette rapport om Schengen-
områdets funktion. Kommissionen har endnu ikke offentliggjort rapporten.
2. Indhold
Indholdet af Kommissionens sjette rapport om Schengen-områdets funkti-
on kendes endnu ikke.
Rapporten forventes bl.a. at indeholde en beskrivelse af de aktuelle udfor-
dringer på Schengen-området, herunder i forhold til migrationsstrømme
og ulovlige indvandrere, samt en redegørelse for medlemsstaternes over-
holdelse og anvendelse af Schengen-reglerne.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
236
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen støtter udviklingen og styrkelsen af den politiske styring af
Schengen-samarbejdet og forholder sig derfor positivt over for Kommissi-
onens
sjette
rapport om Schengen-områdets funktion.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for asyl- og
indvandringssamarbejdet
den 18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens
sjette
rapport om Schengen-områdets funktion har ikke
tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
237
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 13: Udkast til rådskonklusioner om arven efter
Schengen-evaluering i regi af Rådet og Rådets fremtidige rolle og an-
svarsområder under den nye evalueringsmekanisme
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 4.-5. december 2014 forventes en drøftelse af udkast til
rådskonklusioner om arven efter Schengen-evaluering i regi af Rådet og
om Rådets fremtidige rolle og ansvarsområder under den nye evalue-
ringsmekanisme, som pr. 27. november 2014 vil foregå i Kommissionsregi.
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge
offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.
Regeringen kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.
1. Baggrund
Med Rådets forordning (EU) nr. 1053/2013 af 7. oktober 2013 om indfø-
relse af en evaluerings- og overvågningsmekanisme til kontrol af anven-
delsen af Schengen-reglerne og om ophævelse af Eksekutivkomitéens af-
gørelse af 16. september 1998 om nedsættelse af et stående udvalg for eva-
luering og anvendelse af Schengen-reglerne (SchEval-forordningen) indfø-
res en ny mekanisme for evaluering af anvendelsen af Schengen-reglerne i
Schengen-landene, hvorefter den praktiske udførelse af Schengen-
evalueringerne flyttes fra Rådet til Kommissionen. Den nye evaluerings-
mekanisme under Kommissionen træder i kraft den 27. november 2014.
Under den gamle evalueringsmekanisme har det praktiske arbejde i for-
bindelse med Schengen-evalueringerne været forankret i den såkaldte
SchEval-arbejdsgruppe under Rådet. SchEval-arbejdsgruppen er én af de
fire underarbejdsgrupper, der er etableret under mandatet for arbejdsgrup-
pen for Schengen-relaterede spørgsmål.
I forbindelse med forberedelsen af overgangen til den nye evalueringsme-
kanisme har det været drøftet, hvilken rolle Rådet, herunder SchEval-
arbejdsgruppen, skal have under den nye evalueringsmekanisme.
238
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådets sekretariat har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner og et bilag
hertil, hvori der redegøres for etableringen af Schengen-
evalueringsmekanismen under Rådet og for de opnåede resultater, og hvori
Rådets fremtidige rolle under den nye evalueringsmekanisme beskrives.
2. Indhold
Udkastet til rådskonklusioner anerkender indholdet i det bilag, der er til-
knyttet rådskonklusionerne.
Bilaget indeholder en redegørelse for etableringen af Schengen-
evalueringsmekanismen under Rådet, for de opnåede resultater og for
overgangen til den nye evalueringsmekanisme under Kommissionen.
Bilaget indeholder tillige en beskrivelse af Rådets fremtidige rolle under
den nye evalueringsmekanisme.
For så vidt angår Rådets fremtidige rolle under den nye evalueringsmeka-
nisme tillægger SchEval-forordningen Rådet en række opgaver. Det drejer
sig om forordningens art. 15-16, hvorefter Rådet på forslag fra Kommissi-
onen skal vedtage henstillinger til medlemsstaterne om, hvorledes de kan
leve op til de mangler, som er identificeret i en evaluering, og hvorefter
Rådet kan kommentere på den nationale handlingsplan, som den evaluere-
de medlemsstat skal udarbejde på baggrund af henstillingerne. Derudover
drejer det sig om art. 5, 6, 7, 20 og 22, hvorefter Rådet skal fungere som en
slags tilsynsmekanisme over for Kommissionen, idet Kommissionen i
medfør af de nævnte artikler skal fremsende en række dokumenter til Rå-
det, herunder det årlige og flerårlige evalueringsprogram.
Udover de i SchEval-forordningen angivne opgaver foreslås det i udkastet
til rådskonklusioner, at Rådet tildeles en større rolle i forbindelse med
Kommissionens halvårlige rapport om Schengen-områdets funktion. Det
foreslås, at Kommissionens rapport forelægges for SchEval-
arbejdsgruppen til drøftelse med henblik på at forberede den politiske dis-
kussion af rapporten blandt ministrene i Rådet (retlige og indre anliggen-
der).
Udkastet til rådskonklusioner fremhæver, at alle udeståender i forbindelse
med evalueringer, der er påbegyndt før den 27. november 2014 under den
gamle evalueringsmekanisme, og som endnu ikke er afsluttet, skal forestås
af Kommissionen.
239
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen bakker op om vedtagelse af rådskonklusioner, der tydeliggør
Rådets arbejdsopgaver i forbindelse med Schengen-evalueringerne under
den nye evalueringsmekanisme i Kommissionsregi.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for asyl- og indvan-
dringssamarbejdet den 18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
240
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 14: Opfølgning på Rådets konklusioner om håndte-
ring af migrationsstrømme
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 4.-5. december 2014 forventes det italienske formand-
skab at orientere om opfølgningen på de rådskonklusioner om håndtering
af migrationsstrømme, som blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 9.-10. oktober 2014. Sagen har hverken lovgivningsmæs-
sige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke be-
tydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om
de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Regeringen bakker op om
rådskonklusionerne, herunder at der skal være særligt fokus på samarbej-
det med tredjelande, på en styrkelse af Frontex i Middelhavet og på en ef-
fektiv anvendelse af det fælles europæiske asylsystem i forbindelse med
modtagelse af asylansøgere og optagelse af deres fingeraftryk.
1.
Baggrund
På sit møde den 26.-27. juni 2014 vedtog Det Europæiske Råd konklusio-
ner om den fremtidige udvikling for området for retlige og indre anliggen-
der.
Af konklusionerne fremgår bl.a., at EU i håndteringen af migrations-
strømme skal fokusere på samarbejdet med tredjelande, herunder kapaci-
tetsopbygning af de pågældende tredjelandes migrationssystemer og sam-
arbejde om bekæmpelse af menneskesmugling. Endvidere fremgår det, at
fuldstændig og effektiv implementering af det fælles europæiske asylsy-
stem er en absolut prioritet, og at EU’s grænseagentur, Frontex, skal bidra-
ge med øget operationel støtte til de medlemsstater, der oplever et stort
migrationspres på deres ydre grænser.
Håndteringen af migrationsstrømmene er efterfølgende drøftet af EU-
ambassadørerne på to uformelle møder den 15. juli 2014 og den 11. sep-
tember 2014. På baggrund af disse drøftelser
udarbejdede
det italienske
formandskab et non-paper,
om
en strategisk tilgang til håndteringen af mi-
grationsstrømme mod EU med særlig fokus på migrationsstrømmene via
241
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0242.png
Middelhavet.
Non-paperet blev vedtaget som rådskonklusioner på råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 for-
ventes en opfølgning og drøftelse af Rådets konklusioner om håndtering af
migrationsstrømme.
2.
Indhold
Rådskonklusionerne
som bl.a. bygger på Middelhavstaskforcens anbefa-
linger, har følgende tre fokusområder:
- øget samarbejde med tredjelande,
- styrkelse af Frontex i Middelhavet og
- opretholdelse af det fælles europæiske asylsystem (CEAS).
For så vidt angår samarbejdet med tredjelande
fremgår det af rådskonklu-
sionerne,
at det geografiske fokus bør være på regionen omkring Libyen
samt landene langs de illegale migrationsruter fra Afrika mod EU, herun-
der Niger, Mail, Tchad, Sudan, Egypten, Algeriet Marokko, Tunesien, Eti-
opien og Eritrea. Endvidere er også regionen omkring Syrien omfattet.
Inden for rammerne af samarbejdet med tredjelande oplistes
en række
konkrete initiativer, der bør iværksættes straks. Heraf kan særligt fremhæ-
ves en øget indsats mod menneskesmugling, herunder gennem samarbejde
med Tunesien, Egypten og Libyen om at begrænse menneskesmugleres
adgang til skibe, bedre udnyttelse af forbindelsesofficer i tredjelande samt
øget samarbejde og informationsudveksling mellem EUROPOL og Fron-
tex. Endvidere
fremhæves
kapacitetsopbygning af migrationssystemerne i
relevante tredjelande, samt udviklingen af et nyt og forbedret regionalt ud-
viklings- og beskyttelsesprogram (RDPP) i Nordafrika og ved Afrikas
Horn, ligesom det eksisterende RDPP i Mellemøsten skal implementeres
fuldt ud. Der opfordres endvidere til, at alle medlemsstater deltager i
UNHCR’s genbosætningsprogram for at sikre et alternativ til de risiko-
fyldte ulovlige migrationsruter. Endelig kan det fremhæves, at der
lægges
op til
en øget anvendelse af pilotprojekter om udsendelse, herunder også
frivillig udsendelse.
242
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0243.png
Der peges endvidere på, at det fortsat er EU’s globale tilgang til migration
og mobilitet (GAMM), der skal være styrende for samarbejdet med tredje-
lande, og at de nævnte initiativer bør suppleres af mere langsigtede initia-
tiver, der kan skabe stabilitet i de relevante regioner.
For så vidt angår styrkelsen af Frontex i Middelhavet understreges nød-
vendigheden af en fælles operation i det centrale Middelhav, som skal ha-
ve fokus på grænseovervågning. Frontex-operationen skal koordineres
med den eksisterende italiensk ledede Mare Nostrum-operation og skal bi-
drage til udfasningen af denne.
Det
anføres i den forbindelse, at Kommis-
sionen skal sikre, at der en de fornødne finansielle ressourcer til rådighed
for Frontex, ligesom medlemsstaterne opfordres til at bidrage til operatio-
nen gennem allokeringen af midler fra Den Interne Sikkerhedsfond. Sam-
tidig understreges det, at den finansielle styrkelse af Frontex bør gøres
permanent fra 2015 og frem.
For så vidt angår opretholdelsen af det fælles europæiske asylsystem
(CEAS) lægges der vægt på, at medlemsstater ved EU’s ydre grænse skal
sikre den fulde overholdelse af de fundamentale principper for modtagelse
af asylansøgere og optagelse af deres fingeraftryk.
Det understreges i den
forbindelse bl.a., at medlemsstaterne har pligt til at sikre, at der optages
fingeraftryk straks, når en person pågribes i forbindelse med, at den på-
gældende ulovligt krydser EU’s ydre grænse.
Samtidig skal de øvrige
medlemsstater i videst muligt omfang støtte medlemsstater under pres
gennem anvendelsen af Dublin-forordningens regler om familiesammenfø-
ring og suverænitetsbestemmelsen, der gør det muligt at behandle en asyl-
sag i en anden medlemsstat end den, der efter Dublin-forordningens regler
er ansvarlig for behandlingen.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
243
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7.
Andre landes kendte holdninger
Rådskonklusionerne blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 9.-10. oktober 2014.
Der ses ikke
herudover
at foreligge of-
fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen kan generelt bakke op om
rådskonklusionerne.
Særligt er det positivt, at der er fokus på samarbejdet med tredjelande, her-
under anvendelsen af regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer.
Fra regeringens side er man endvidere tilfreds med styrkelsen af Frontex i
middelhavsområdet, herunder at det primære fokus er på grænseovervåg-
ning. Endelig finder regeringen det positivt, at der fokuseres på den fulde
og korrekte anvendelse af det fælles europæiske asylsystem i forbindelse
med modtagelse af asylansøgere og optagelse af deres fingeraftryk,
og at
det i den forbindelse understreges, at medlemsstaterne har pligt til at sikre,
at der optages fingeraftryk straks, når en person pågribes i forbindelse
med, at den pågældende ulovligt krydser EU’s ydre grænse.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for asyl- og
indvandringssamarbejde
den 18. november 2014.
244
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg
forud for rådsmø-
det (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014.
245
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 15: Rådets beslutning om den fulde anvendelse af
Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 4.-5. december 2014 forventes en politisk drøftelse og
eventuelt vedtagelse af den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bul-
garien og Rumænien. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sa-
gen. Folketinget gav den 19. september 2011 den daværende regering
mandat til at tilslutte sig en ophævelse af grænsekontrollen mellem Bulga-
rien og Rumænien og de øvrige Schengen-lande, enten i form af en
totrinsmodel eller i form af en fuldstændig ophævelse af grænsekontrollen
på én gang.
1. Baggrund
Bulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schengen-
regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen
ved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de to lan-
de ved tiltrædelsen.
Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten for
Bulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol i
forhold til de to medlemsstater ophæves.
Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-
vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-
en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-
relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-
hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtog
Rådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Ru-
mæniens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklu-
sionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgari-
ens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den
246
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgari-
en/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.
På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to lande
fremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-
dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om en
trinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-
samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kon-
trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-
grænserne først ophæves på et senere tidspunkt.
Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet om
på ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse af
Schengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-
tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erin-
drede i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to landes
tiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbelser.
Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blev
imidlertid aflyst.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 var
der en drøftelse af sagen, og formandskabet konstaterede, at det ikke havde
været muligt at opnå den fornødne enstemmighed til at ophæve den indre
grænsekontrol i forhold til de to lande. Det skyldes bl.a., at flere medlems-
stater har kædet beslutningen herom sammen med de såkaldte CVM-
rapporter, hvor Kommissionen evaluerer Bulgarien og Rumænien i forhold
til bl.a. retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var der
igen en drøftelse af sagen, og der var fortsat ikke den fornødne enstem-
mighed. Visse medlemsstater tilkendegav i den forbindelse, at man var vil-
lig til at drøfte sagen igen, når de nye CVM-rapporter forelå. Formandska-
bet konkluderede, at Rådet ville vende tilbage til sagen inden udgangen af
2013 med henblik på at drøfte en vej fremad baseret på en trinvis ophævel-
se af den indre grænsekontrol.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 ori-
enterede formandskabet om, at forudgående drøftelser havde vist, at der
fortsat ikke var den fornødne enstemmighed til at træffe afgørelse om den
fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien. For-
mandskabet konkluderede, at Rådet ville vende tilbage til sagen ved først-
247
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0248.png
kommende lejlighed med henblik på at drøfte en vej fremad baseret på en
trinvis ophævelse af den indre grænsekontrol.
På et møde i arbejdsgruppen for mekanismen for samarbejde og kontrol
(COVEME) for Bulgarien og Rumænien den 22. januar 2014 fremlagde
Kommissionen nye CVM-rapporter for Bulgarien og Rumænien. I rappor-
ten vedrørende Bulgarien konkluderede Kommissionen, at Bulgarien kun
havde gjort få fremskridt, men at der dog var sket enkelte forbedringer
vedrørende bl.a. udnævnelsesprocedurer. I rapporten vedrørende Rumæni-
en konkluderede Kommissionen, at Rumænien havde gjort mange frem-
skridt inden for navnlig reformer af retsvæsenet og antikorruption, men
man havde dog stadig bekymringer vedrørende eksempelvis retsvæsenets
uafhængighed. På grundlag af disse to rapporter vedtog Rådet (almindelige
anliggender) den 18. marts 2014 konklusioner om mekanismen for samar-
bejde og kontrol for Bulgarien og Rumænien.
På et møde i arbejdsgruppen for mekanismen for samarbejde og kontrol
(COVEME) for Bulgarien og Rumænien den 23. juli 2014 afgav Kommis-
sionen en mundtlig statusorientering for samarbejds- og kontrolmekanis-
men (CVM) for Bulgarien og Rumænien. Det var Kommissionens vurde-
ring, at Bulgarien fortsat havde problemer, navnlig hvad angik bekæmpel-
se af korruption og organiseret kriminalitet, mens Rumænien havde fortsat
de positive fremskridt.
Den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og Rumænien var
sat på dagsordenen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10.
oktober 2014 til drøftelse og eventuel vedtagelse, men sagen blev taget af
dagsordenen før rådsmødet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 for-
ventes en politisk drøftelse og eventuelt vedtagelse af en rådsafgørelse om
den fulde anvendelse af Schengen-reglerne for Bulgarien og Rumænien.
2. Indhold
2.1. Generelt
Med henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op til
Schengen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-
proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter fra
248
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0249.png
de nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-
trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.
Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse af
Schengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,
luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelse
og brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).
Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,
som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-
reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-
råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveau
mv.
I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemført
evalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt i
besvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter og
f.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene har
ekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og derved
vurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgange
og personalets sprogkundskaber.
På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene har
ekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en række
konklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-
ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-
nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-
skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-
bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der har
været behov for genbesøg i landene.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen
2.2.1. Politisamarbejde
For så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret i
marts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politiets
organisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-
tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en række
besøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.
249
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0250.png
2.2.2. Databeskyttelse
Der blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet i
Bulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-
digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-
sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.
Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-
relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.
2.2.3. Visumudstedelse
Bulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne i
Chisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-
ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. I den forbindelse var
bl.a. adgangen til konsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltnin-
ger og -kontrol på den pågældende lokalitet, processen for indgivelse af
ansøgninger, afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendel-
se af personale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter og ud-
dannelse af personale genstand for evaluering.
2.2.4. Sø-, luft- og landgrænser
Landenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,
luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts og
i november 2010.
I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i en
lufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december
2010 og i marts 2011 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.
Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang af
bl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-
trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og funktionel-
le strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer og kon-
trolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiundersøgel-
ser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af udlændinge,
afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.
Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavne
og landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdet
250
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0251.png
endvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågning
og uddannelse af personale.
2.2.4.1. Rumænien
Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.
juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste en
generelt velstruktureret grænseforvaltningsmyndighed, en god faglig kom-
petence hos de ansatte i grænsepolitiet og et tilfredsstillende kendskab til
kravene i Schengen-grænsekodeksen. Det fremgår endvidere af
rådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsageligt var tilstrække-
ligt. De mindre mangler, der blev påvist under det første evalueringsbesøg,
er ved et senere besøg konstateret tilstrækkeligt afhjulpet. Herudover
fremgår det af rådskonklusionerne, at der ifølge oplysninger fra Rumænien
er blevet eller snart bliver rettet op på mangler i forhold til luftfartsselska-
bernes ansvar og kapaciteten til at afsløre menneskesmuglere.
For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, kommunikation,
situationskendskab og reaktionskapacitet, og at grænsekontrollen udføres
med tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet personel. Der er også et godt
niveau af risikoanalyse og en velstruktureret kommandokæde. Det fremgår
af rådskonklusionerne, at der i opfølgningsprocessen er blevet rettet op på
tidligere konstaterede mangler med hensyn til transportvirksomheders an-
svar, samt på mindre mangler bl.a. med hensyn til udførelsen af grænse-
kontrol og behovet for bedre uddannelse og sprogfærdigheder generelt.
For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-
nel taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en professionel
udførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbejde både in-
ternationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur og perso-
naleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår endvidere
af rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist under det før-
ste evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af grænsekontrol og
udstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner med henblik på modvirk-
ning af korruption, er blevet afhjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fle-
ste foranstaltninger er blevet gennemført. Der blev i forbindelse med eva-
lueringen afholdt et nyt besøg ved to bestemte grænseovergangssteder,
hvor det kunne konstateres, at tidligere påviste mangler vedrørende bl.a.
infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet.
251
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1423332_0252.png
2.2.4.2. Bulgarien
Det fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.
juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-
garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og at
udstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-
tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer for
grænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-
sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelse
af grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgas
lufthavn, pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber og
gennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der imidlertid efter-
følgende er rettet op på, jf. opfølgningsrapporten fra juli 2011.
For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det bl.a. af rådskonklu-
sionerne, at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskeri-
fartøjer og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste prak-
sis. Det blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylder
kravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen blevet
rettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænseover-
vågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.
For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-
nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-
fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-
trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at de
anbefalinger, der blev fremsat vedrørende kontrol ved grænsen mellem
Bulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikation,
ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang, er
blevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje. Det fremgår endvi-
dere, at Bulgarien har besluttet at udarbejde en særlig pakke af ledsagende
foranstaltninger med henblik på eventuelt stigende indvandringsstrømme
efter den fuldstændige indtræden i Schengen-samarbejdet.
2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENE
Efter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure i
forhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusioner
om, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-
lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data via
252
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Schengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for at
SIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.
I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der er
en del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fra
den 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-
rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-
get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-
digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-
taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-
meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdere
anvendelsen af systemet.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over drøftelsen i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7.
Andre landes kendte holdninger
Finland, Nederlandene og Tyskland har tidligere offentligt tilkendegivet
modstand mod Bulgariens og Rumæniens fulde indtræden i Schengen-
samarbejdet på nuværende tidspunkt.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
I overensstemmelse med de rådskonklusioner, som Rådet (retlige og indre
anliggender) vedtog på rådsmødet den 9.-10. juni 2011, er det Danmarks
opfattelse, at Bulgarien og Rumænien opfylder de krav, som følger af
253
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Schengen-regelsættet, og at der derfor er grundlag for, at Rådet træffer be-
slutning om, at Rumænien og Bulgarien optages i det fulde Schengen-
samarbejde.
9.
Europa-Parlamentet
Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien og
Rumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttet
den fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde den
18. november 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011 og
har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013.
Et samlenotat blev endvidere sendt til Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014, men sa-
gen blev taget af dagsordenen før forelæggelsen i Folketingets Europaud-
valg.
254
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dagsordenspunkt 16: Terrorbekæmpelse
-
-
-
-
Udenlandske krigere og hjemvendte: Implementering
af nye tiltag
Udkast til retningslinjer vedrørende EU’s antiradika-
liseringsstrategi
Rapport om gennemførelsen af EU’s terrorbekæm-
pelsesstrategi
Rapport om gennemførelsen af EU’s reviderede stra-
tegi vedrørende terrorfinansiering
255