UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 118
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

1. juni 2015

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sanne Ren

Sagsnr.: 2015-3051/01-0030

Dok.:

1622874

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 15.-16. juni 2015

Side:

Dagsordenspunkt 1

Supplerende samle-

notat følger

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om beskyttelse af fysiske per-

soner i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger (generel forordning

om databeskyttelse)

-generel indstilling

KOM (2012) 0011

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om fremme af den frie bevæge-

lighed for borgere og virksomheder gen-

nem en forenkling af accepten af visse of-

fentlige dokumenter i Den Europæiske

Union og om ændring af forordning (EU)

nr. 1024/2012

-generel indstilling

KOM (2013) 228 endelig

4-12

Dagsordenspunkt 2

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

13-44

Dagsordenspunkt 3

Forslag til Rådets forordning om oprettelse

af en europæisk anklagemyndighed (EP-

PO)



-delvis generel indstilling

KOM (2013) 534 endelig

45-48

Dagsordenspunkt 4

Forslag til rådskonklusioner om fornyelse

af den interne sikkerhedsstrategi

-vedtagelse

KOM(2015)185

Terrorbekæmpelse: Opfølgning på Det Eu-

ropæiske Råds erklæring af 12. februar

2015

- Rapport fra EU-formandskabet

- Rapport fra EU’s antiterrorkoordi-

nator

-præsentation og/eller orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

Opfølgning på det ekstraordinære møde i

Det Europæiske Råd den 23. april 2015 og

Kommissionens meddelelse om En Euro-

pæisk Dagsorden for Migration*

-orientering ved formandskabet, Kommis-

sionen og Den Fælles Europæiske Uden-

rigstjeneste samt politisk drøftelse og ud-

veksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

49-53

Dagsordenspunkt 5

54-69

Dagsordenspunkt 6



Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling, der er

knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at foranstaltningerne

ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Dagsordenspunkt 1: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

(generel forordning om databeskyttelse)

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Dagsordenspunkt 2: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virksom-

heder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumenter

i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.

1024/2012

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 228 endelig

Resumé

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 at lægge

op til en generel indstilling vedrørende forslaget. Forslaget har bl.a. til

formål at indføre en pligt for myndighederne i medlemsstaterne til at ac-

ceptere visse officielle dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden at

disse dokumenter er legaliseret. Forslaget vurderes ikke at være i strid

med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet

set positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Det følger af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre anlig-

gender fra 2009 (Stockholm-programmet), at der skal oprettes et velfunge-

rende europæisk retligt område til gavn for borgere og erhvervsliv med

henblik på at understøtte den økonomiske aktivitet i det indre marked. I

handlingsplanen om gennemførelse af Stockholm-programmet fra 2010

bekræftes denne målsætning, og det foreslås endvidere, at der vedtages

lovgivning, som skal gøre det muligt at klare sig uden formaliteter vedrø-

rende legalisering af offentlige dokumenter mellem medlemsstaterne.

Kommissionen udarbejdede på baggrund heraf i 2010 en grønbog om

”Færre administrative henvendelser for borgerne: Fremme af fri cirkulati-

on af offentlige dokumenter og anerkendelse af virkningerne af civil-

standsattester”. Med denne grønbog iværksatte Kommissionen endvidere

en høring om, hvordan man kan lette anvendelsen og accepten af offentlige

dokumenter mellem medlemsstaterne.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Kommissionen har bl.a. på denne baggrund identificeret en række pro-

blemstillinger, der hindrer den frie bevægelighed i EU. Kommissionen pe-

ger bl.a. på de administrative byrder for borgere og virksomheder, der er

forbundet med legalisering af offentlige dokumenter, herunder bl.a. om-

kostningerne til oversættelse i forbindelse med cirkulation af offentlige

dokumenter.

Kommissionen har på den baggrund den 24. april 2013 fremlagt et forslag

til forordning om fremme af den frie bevægelighed for borgere og virk-

somheder gennem en forenkling af accepten af visse offentlige dokumen-

ter i Den Europæiske Union og om ændring af forordning (EU) nr.

1024/2012.

Forslaget er på linje med Kommissionens handlingsplan fra 12. december

2012 om selskabsret og ”corporate governance” i EU, der fokuserer på at

støtte europæiske virksomheder, herunder deres grænseoverskridende

transaktioner, ligesom Kommissionen med 2020-handlingsplanen for

iværksætterkultur har fokus på at fjerne eller begrænse bureaukrati for

virksomheder.

Kommissionen præsenterede sit forslag på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6.-7. juni 2013.

Forslaget har siden juni 2013 været drøftet på en række møder i den civil-

retlige arbejdsgruppe.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 nåede

Rådet frem til en delvis generel indstilling vedrørende kapitel I, II, III, V

og VI i en konsolideret udgave af forslaget af 6. marts 2015.

Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

15.-16. juni 2015 at lægge op til en generel indstilling vedrørende forsla-

get.

Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på en konsolideret udgave af forsla-

get af 6. marts 2015, der blev fremlagt på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 12.-13. marts 2015 til delvis generel indstilling. Gennem-

gangen er endvidere baseret på formandskabets seneste udkast af 22. maj

2015 til de artikler, der ikke udgjorde en del af den delvise generelle ind-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

stilling på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts

2015.

2.1. Generelt

Formålet med forslaget er at fremme den frie bevægelighed for borgere

bl.a. ved, at medlemsstaterne forpligtes til at acceptere officielle dokumen-

ter udstedt af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede. Forslaget

har derimod ikke til formål at regulere anerkendelsen af indholdet af så-

danne dokumenter.

Kommissionen angiver forslaget som et af de vigtigste initiativer i borger-

nes Europaår 2013. Endvidere fremhæves initiativet som et konkret bidrag

til politikken for ”retfærdighed for vækst”, der sigter mod at forenkle bor-

gernes liv og de økonomiske aktørers forretningsbetingelser. Med forslaget

vil det således blive nemmere for borgere og virksomheder at udnytte de

centrale rettigheder, som følger af unionsborgerskabet og det indre mar-

ked.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Hvilke dokumenter er omfattet af forslaget

Forslaget omfatter offentlige dokumenter, der er udstedt af offentlige

myndigheder i en medlemsstat, og som skal forelægges for myndighederne

i en anden medlemsstat.

Den foreslåede ordning omfatter dokumenter, som er udstedt af myndig-

hederne i en medlemsstat i overensstemmelse med dens nationale lovgiv-

ning og skal forelægges for myndighederne i en anden medlemsstat, og

hvis primære formål er at fastlægge en af de følgende begivenheder: fød-

sel, død, navn, ægteskab, herunder retlig evne til at indgå ægteskab og æg-

teskabelig status, separation, skilsmisse og omstødelse af ægteskaber, regi-

streret partnerskab, herunder retlig evne til at indgå registreret partnerskab,

opløsning,

separation

eller omstødelse af et registreret partnerskab, mo-

derskab og/eller faderskab, adoption, opholdssted og/eller bopæl samt

statsborgerskab.

Forslaget indeholder en definition af ”offentlige dokumenter”, som er ba-

seret på den definition, der følger af Haagerkonventionen af 5. oktober

1961 om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige

dokumenter (apostillekonventionen), jf. herom pkt. 3.

Forslaget skal dog

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

ligeledes finde anvendelse på dokumenter, der udfærdiges af diplomatiske

og konsulære repræsentationer.

Forslaget vedrører ikke anerkendelse af indholdet af offentlige dokumen-

ter, der er udstedt af myndighederne i medlemsstaterne.

2.2.2. Fritagelse for legalisering

Med forslaget indføres en pligt for myndighederne i medlemsstaterne til at

acceptere de af anvendelsesområdet for forordningen omfattede officielle

dokumenter udstedt af andre medlemsstater, uden at disse er legaliserede.

Det følger af forslaget, at myndighederne i medlemsstaterne ikke kan kræ-

ve parallel fremlæggelse af originalen af et offentligt dokument sammen

med en bekræftet kopi.

Det følger endvidere af forslaget, at en medlemsstat ikke kan kræve et of-

fentligt dokument oversat, såfremt det er udformet på medlemsstatens offi-

cielle sprog eller på et sprog, som medlemsstaten udtrykkeligt har accepte-

ret.

Såfremt myndighederne i en medlemsstat, hvor et offentligt dokument

fremlægges, har en begrundet tvivl om ægtheden af dokumentet eller en

bekræftet kopi heraf, kan der fremsættes en anmodning om oplysninger til

de relevante myndigheder i den medlemsstat, hvor dokumentet er udstedt.

Anmodningen skal fremsættes gennem informationssystemet for det indre

marked (IMI).

2.2.3. Indførsel af flersprogede standardformularer

Forslaget indfører flersprogede, herunder danske, standardformularer ved-

rørende fødsel, død, ægteskab og registreret partnerskab.

De flersprogede standardformularer kan udstedes efter anmodning fra en

borger og skal ledsage offentlige dokumenter. De skal anvendes som et

oversættelsesværktøj og ikke have nogen selvstændig bevisværdi. De fler-

sprogede standardformularer må kun bruges i en anden medlemsstat end

den, hvori de er udstedt.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Gældende dansk ret

En legalisering er en bekræftelse på, at underskriften på et offentligt do-

kument er ægte. En legalisering er derimod ikke nødvendigvis bevis på, at

dokumentets indhold er korrekt.

I medfør af retsplejelovens § 223 b kan justitsministeren fastsætte be-

stemmelser om, at der ikke kan kræves legalisering, bekræftelse mv. af of-

fentlige dokumenter, der er udfærdiget af domstole eller myndigheder i et

andet land. Justitsministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om

fremgangsmåden ved besvarelse af henvendelser fra udlandet om ægthe-

den af offentlige dokumenter, der angives at være udfærdiget af danske

domstole eller andre offentlige myndigheder.

Der er ikke fastsat administrative bestemmelser i medfør af retsplejelovens

§ 223 b, men Danmark har inden for rammerne af § 223 b ratificeret to

konventioner om legalisering af offentlige dokumenter.

Det drejer sig for det første om Konventionen af 25. maj 1987 om afskaf-

felse af legalisering af dokumenter i De Europæiske Fællesskabers med-

lemsstater, jf. bekendtgørelse nr. 65 af 27. juni 1991 (Bruxelleskonventio-

nen). Det følger bl.a. heraf, at dokumenter, der er udstedt af en administra-

tiv myndighed, er fritaget for legalisering. Endvidere kan myndighederne i

en stat, der har modtaget et officielt dokument, og som nærer alvorlig og

velbegrundet tvivl om underskriftens ægthed, anmode om oplysninger di-

rekte fra den kompetente centrale myndighed i den udstedende stat med

henblik på at afklare underskriftens ægthed. Konventionen trådte i kraft i

Danmark den 10. januar 1991. Konventionen er, udover Danmark, alene

ratificeret af Belgien, Frankrig, Irland, Italien og Letland.

Danmark har endvidere ratificeret Haagerkonventionen af 5. oktober 1961

om afskaffelse af kravet om legalisering af udenlandske offentlige doku-

menter (apostillekonventionen). Konventionen trådte i kraft i Danmark den

29. december 2006. Det følger bl.a. af konventionen, at den kun gælder for

offentlige dokumenter, der er udstedt af administrative myndigheder eller

af domstolene. Ifølge Konventionen kan der i forhold til dokumenter, der

er forsynet med en såkaldt ”apostille”, hvorved dokumentets underskrift

bekræftes, ikke stilles yderligere krav om legalisering af udenlandske of-

fentlige dokumenter fra et af de ca. 90 lande, deriblandt EU-landene, der

har tiltrådt den pågældende konvention.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Udenrigsministeriet er Danmarks centrale apostillemyndighed. Det bety-

der, at danske officielle dokumenter, der skal anvendes i lande, der har til-

trådt apostillekonventionen, ikke skal legaliseres af det pågældende lands

repræsentation i Danmark, men udelukkende påtegnes en apostille i Uden-

rigsministeriet.

Legalisering af danske officielle dokumenter afhænger således af, hvorvidt

landet, der skal modtage dokumentet, er part til en af de internationale

konventioner på området, som Danmark har ratificeret.

På samme måde afhænger danske myndigheders krav om legalisering af

udenlandske dokumenter af, om det land, der har udstedt dokumentet, er

part til en af de nævnte konventioner.

Konventionssamarbejdet er dog ikke til hinder for, at en dansk myndighed

i visse tilfælde accepterer ægtheden af et udenlandsk dokument, selvom

det ikke er legaliseret eller forsynet med en apostille.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 21, stk. 2, artikel

26, stk. 2, og artikel 114, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet, og

Danmark vil derfor deltage i vedtagelsen af forslaget.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen har anført, at omkostningerne i forbindelse med forslaget

udelukkende vedrører uddannelsesaktiviteter og møder og forventes af-

holdt over EU-budgettet. Mulige omkostninger til uddannelse som følge af

forslaget vil blive dækket ved brug af en omkostningsdelingsmodel, der

omfatter bidraget fra Kommissionens Generaldirektorat for Retlige og In-

dre Anliggender.

Forslaget lægger op til at gøre brug af det eksisterende informationssystem

for det indre marked (IMI). Til brug for forslaget vil der skulle oprettes et

nyt IMI-modul til informationssystemet for det indre marked til støtte for

det administrative samarbejde, som indgår i forslaget. Oprettelsen af det

nye IMI-modul vil ifølge Kommissionen ikke i sig selv medføre nye om-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

kostninger, idet kapaciteten i den nuværende IMI-infrastruktur er tilstræk-

kelig til, at man kan tilføje nye brugere til informationssystemet for det in-

dre marked, når forordningen træder i kraft. Kommissionen har anslået, at

der vil være engangsomkostninger forbundet med de nødvendige uddan-

nelsesaktiviteter vedrørende informationssystemet. Disse vil beløbe sig til

omkring 50.000 EUR.

Udvidet anvendelse af IMI til nye områder af lovgivningen vil kunne in-

debære ressourcemæssige konsekvenser for Erhvervsstyrelsen i egenskab

af national koordinator for systemet. Et konkret bud på de ressourcemæs-

sige konsekvenser af disse opgaver afhænger af forslagets endelige ud-

formning og implementering. Udgiften vil blive afholdt inden for ressortmi-

nisteriets egen ramme.

Høring

Sagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Tinglysningsretten, Sø-

og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bap-

tistkirken i Danmark, Copenhagen Business School (Juridisk Institut),

Danmarks kordegneforening, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Advo-

kater, Danske FamilieAdvokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den dan-

ske præsteforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Den ortodokse russi-

ske kirkes menighed i København, Den Reformerte Menighed i Fredericia,

Den norske menighed ved Kong Haakon Kirken i København, Den til St.

Albans English Church i København hørende menighed, Den tysk-

reformerte menighed i København, Det Mosaiske Troessamfund, Dom-

merforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-

mandsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af

Offentlige Chefer i Statsforvaltningerne, Foreningen af Statsforvaltnings-

jurister, Fransk Reformert Kirke i København, Funktionærernes og Tjene-

stemændenes Fællesråd, Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK

Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder,

Kommunernes Landsforening, Københavns Universitet (Juridisk Fakultet)

Metodistkirken i Danmark, Politiforbundet i Danmark, Rigspolitiet,

Svenska Gustafsförsamlingen i København, Syddansk Universitet (Juri-

disk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aarhus Universitet

(Juridisk Institut).

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra: Østre Landsret, Vestre

Landsret, byretterne, Tinglysningsretten, Domstolsstyrelsen, Advokatrå-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

det, Ankestyrelsen, Datatilsynet, Den tysk-reformerte menighed i Køben-

havn, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Forbrugerom-

budsmanden, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Politiforbundet i

Danmark og Rigspolitiet.

Rigspolitiet er generelt positivt indstillet over for forslaget, men har be-

mærket, at flersprogede EU-standardformularer ligesom danske kildedo-

kumenter er uden sikkerhedsniveau og nemme at forfalske. Det er på den

baggrund Rigspolitiets opfattelse, at der tillige bør indføres sikkerhedsni-

veauer og sikkerhedsfeatures i såvel nationale kildedokumenter som EU-

formularerne.

De øvrige høringsparter har ingen bemærkninger til forordningsforslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslaget har en klar

grænseoverskridende dimension og i sagens natur ikke kan løses effektivt

på nationalt plan. Kommissionen har endvidere anført, at medlemsstaterne

ikke kan tilbyde effektive løsninger på problemerne på grund af deres EU-

dimension, og at handling på EU-plan vil gøre det lettere for borgerne og

virksomhederne i EU at anvende forskellige kategorier af offentlige do-

kumenter i grænseoverskridende situationer uden uforholdsmæssigt tunge

og besværlige administrative formaliteter.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet

og Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse om forslaget den 17. december

2013. Europa-parlamentet støtter forslaget.

Europa-Parlamentets Retsudvalg har den 4. februar 2014 vedtaget en be-

tænkning, hvori det foreslås, at anvendelsesområdet for forordningen i for-

hold til, hvilke dokumenter der fritages for legalisering, udvides med tilfø-

jelse af yderligere syv dokumenter.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den 2. juni 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Dagsordenspunkt 3: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af en

europæisk anklagemyndighed (EPPO)*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2013) 534 endelig

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dags-

ordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni

2015 med henblik på en politisk debat og med henblik på at opnå en delvis

generel indstilling vedrørende forslagets første 16 artikler, der omhandler

forslagets genstand og definitioner, Den Europæiske Anklagemyndigheds

oprettelse, opgaver og grundlæggende principper, anklagemyndighedens

status og organisation, udnævnelse og afskedigelse af anklagemyndighe-

dens medlemmer samt anklagemyndighedens forretningsorden. Formålet

med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som skal

efterforske og ved medlemsstaternes nationale domstole retsforfølge straf-

bare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Forslaget in-

deholder endvidere bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds

organisation, udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne og procedure-

regler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager.

Kommissionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forslaget, idet 11

landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har afgivet be-

grundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at forslaget er

blevet genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, idet man

finder, at det efterlever nærhedsprincippet, men at der i lovgivningspro-

cessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamenters be-

grundede udtalelser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man generelt

skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-

hed. Aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på området for ret-

lige og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre,

Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti) har i for-

bindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 tilkendegivet at være afvi-

sende over for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk anklagemyn-

dighed.

Baggrund

Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-

isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-

cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-

Parlamentets godkendelse.

Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-

klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-

ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-

ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-

nansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til

at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-

klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-

nes kompetente domstole.

Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-

te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for ud-

øvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt

regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med

de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder

under udøvelsen af sit hverv.

Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-

slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig), der be-

handles i et særskilt notat.

Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke

beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.

Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser

for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af

de relevante nationale myndigheder.

Det bemærkes, at Kommissionen tidligere har fået et såkaldt ”gult kort” på

forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre)

har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Kommissionen meddelte den 27. november

2013, at den har genovervejet forslaget og vil fastholde dette, men at der i

lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale par-

lamenters begrundede udtalelser. Det fremgår af Kommissionens medde-

lelse, at forslaget efter Kommissionens opfattelse efterlever nærhedsprin-

cippet i artikel 5, stk. 3 i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nød-

vendigt at trække forslaget tilbage eller ændre det.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Forslaget har været drøftet på rådsmødet (retslige og indre anliggender)

den 7.-8. oktober 2013. Her gav langt størstedelen af medlemsstaterne ud-

tryk for støtte til idéen om etablering af en europæisk anklagemyndighed,

ligesom der var tilfredshed med den foreslåede decentrale model, der tager

udgangspunkt i nationale regler og retssystemer. Flere medlemsstater fandt

dog, at anklagemyndigheden i stedet for den foreslåede opbygning med én

europæisk anklager skulle have en kollegial opbygning, ligesom der blev

peget på en række andre problemer med forslaget.

Forslaget blev drøftet igen på rådsmødet (retslige og indre anliggender)

den 3.-4. marts 2014. Her gav et stort flertal af medlemsstaterne udtryk for,

at de ønsker en kollegial opbygning af Den Europæiske Anklagemyndig-

hed, såfremt uafhængighed og effektivitet i anklagemyndigheden kan sik-

res. Et flertal af medlemsstaterne gav endvidere udtryk for et ønske om, at

Den Europæiske Anklagemyndighed ikke har enekompetence på området,

men at mindre lovovertrædelser kan retsforfølges på nationalt plan. Ende-

ligt blev det aftalt, at der skulle arbejdes videre med, hvilke retssikker-

hedsgarantier de implicerede personer skal sikres.

Det tidligere græske formandskab udarbejdede på den baggrund et revide-

ret udkast af forslaget (de første 19 artikler).

Forslaget, herunder det revidere udkast af de første 19 artikler, blev drøftet

igen på rådsmødet (retslige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014, hvor

der var støtte til at lade det græske formandskabs reviderede udkast danne

grundlag for de videre tekniske drøftelser i arbejdsgruppen.

Endvidere blev forslaget drøftet på det uformelle rådsmøde (retslige og in-

dre anliggender) den 8.-9. juli 2014, ligesom forslaget blev drøftet på

rådsmødet den 9.-10. oktober 2014, hvor der var et generelt ønske om at

fortsætte det tekniske arbejde, der bør tage udgangspunkt i en model, hvor

Den Europæiske Anklagemyndighed virker som ét fælles europæisk kon-

tor inden for medlemsstaternes territorium. Det blev endvidere drøftet,

hvorvidt de eksisterende instrumenter for gensidig anerkendelse og gensi-

dig retshjælp skal finde anvendelse i de grænseoverskridende sager, der ef-

terforskes af Den Europæiske Anklagemyndighed.

Forslaget blev igen drøftet

på rådsmødet den 4.-5. december 2014, hvor

udnævnelsesproceduren for den europæiske chefanklager og de europæi-

ske anklagere

var i fokus,

herunder hvordan organisatorisk og personel

uafhængighed bedst sikres.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Endelig blev forslaget behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 12.-13. marts 2015, hvor forslagets bestemmelse om bødeforelæg

blev drøftet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 forven-

tes formandskabet at orientere om status for forslaget. Herudover har

formandskabet lagt op til en politisk debat af forslaget med henblik på at

opnå en delvis generel indstilling vedrørende forslagets første 16 artikler,

der omhandler forslagets genstand og definitioner, Den Europæiske An-

klagemyndigheds oprettelse, opgaver og grundlæggende principper, an-

klagemyndighedens status og organisation, udnævnelse og afskedigelse af

anklagemyndighedens medlemmer samt anklagemyndighedens forret-

ningsorden. Det vides ikke endnu, hvilke emner der ønskes drøftet.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal

ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,

hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets

godkendelse.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i

Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

2. Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-

mistekst af forslagets

artikel 1-29,

som det

lettiske

formandskab har frem-

lagt den

19. maj 2015,

hvori resultatet af forhandlingerne løbende er ind-

arbejdet. Disse artikler drøftes fortsat, og formandskabet har oplyst, at der

vil blive udarbejdet et nyt udkast til kompromistekst forud for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den

15.-16. juni

2015.

Den kommenterede

dagsordens gennemgang under pkt. 2.5.4-2.7 er baseret på det tidligere

italienske formandskabs udkast til kompromistekst af 28. november 2014,

hvori også artiklerne 30-33 er behandlet.

For de efterfølgende artikler er

gennemgangen baseret på Kommissionens oprindelige forslag.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

2.1. Generelt

Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske

Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-

jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder. I det

følgende er hovedvægten lagt på forslagets bestemmelser om Den Europæ-

iske Anklagemyndigheds struktur, opgaver og kompetencer.

2.2. Genstand og definitioner (forslagets kapitel I)

I forslagets kapitel I bestemmes det, at Den Europæiske Anklagemyndig-

hed oprettes. Derudover defineres en række centrale begreber i forslaget,

herunder hvad der i forslaget skal forstås ved

bl.a.

”person”, ”Unionens fi-

nansielle interesser”, ”administrative personoplysninger” og ”operationelle

personoplysninger”.

Eksempelvis skal

”Unionens finansielle interesser” efter forslaget forstås

som alle indtægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af, anskaffet ved el-

ler som tilkommer EU's budget og budgettet for de institutioner, organer,

kontorer og agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, samt de bud-

getter, som de forvalter eller fører tilsyn med.

2.3. Den Europæiske Anklagemyndigheds oprettelse, opgaver og

grundlæggende principper (forslagets kapitel II)

Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget oprettes som et

EU-organ,

der skal anses som en juridisk person, og som skal samarbejde

med Eurojust og gøre brug af Eurojusts støtte.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser,

som fast-

sat i direktiv 2015/xx/EU. Det bemærkes, at forslaget til dette direktiv er

under forhandling i Europa-Parlamentet og Rådet.

Myndigheden er såle-

des ansvarlig for efterforskning, retsforfølgning og domfældelse af ger-

ningsmænd og medvirkende til sådanne strafbare handlinger. Den Europæ-

iske Anklagemyndighed skal foretage efterforskning og træffe procesle-

dende foranstaltninger i forbindelse med retsforfølgningen. Endelig optræ-

der Den Europæiske Anklagemyndighed som anklager ved medlemssta-

ternes kompetente domstole i sager, der vedrører de ovennævnte strafbare

handlinger, indtil sagen er endeligt afgjort.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Den Europæiske Anklagemyndighed skal sikre, at den under udøvelsen af

sin virksomhed respekterer de rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder. Herudover er Den Europæ-

iske Anklagemyndighed underlagt

retsstatsprincippet,

legalitetsprincippet

og proportionalitetsprincippet og skal udføre efterforskningen på en upar-

tisk måde, herunder tilvejebringe al relevant materiale såvel belastende

som diskulperende.

Efterforskning og retsforfølgning, der udføres af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed, skal efter forslaget være undergivet forordningens bestem-

melser. National ret finder anvendelse i det omfang, et spørgsmål ikke er

reguleret i forordningen. Medmindre andet er fastsat, er gældende national

ret lovgivningen i den medlemsstat, hvor den europæiske delegerede an-

klager, der er ansvarlig for efterforskningen, udøver sin tjeneste. Når et

spørgsmål reguleres af både national ret og forordningen, har sidstnævnte

forrang.

Relevant efterforskning skal indledes uden ugrundet ophold, og det skal

sikres, at efterforskningen foregår uden unødig forsinkelse. Medlemssta-

ternes kompetente myndigheder

skal aktivt

bistå og støtte Den Europæiske

Anklagemyndigheds

efterforskning og retsforfølgning.

Desuden foreslås det, at Den Europæiske Anklagemyndighed og alle dens

ansatte er uafhængige og handler i hele Unionens interesse som fastsat ved

lov. Medlemsstaterne og øvrige EU-organer mv. skal respektere Den Eu-

ropæiske Anklagemyndigheds uafhængighed og ikke forsøge at påvirke

anklagemyndigheden i dens virke.

Den Europæiske Anklagemyndighed er ansvarlig over for Europa-

Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen for myndighedens generelle

virksomhed og udarbejder i den forbindelse bl.a. en årsberetning.

2.4. Den Europæiske Anklagemyndigheds status, struktur og organi-

sation (forslagets kapitel III)

2.4.1. Den Europæiske Anklagemyndigheds status og struktur

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret som et EU-organ,

der opererer som ét enkelt kontor, med en decentral struktur.

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås etableret med et centralt ni-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

veau, der vil omfatte et centralt kontor bestående af et kollegium,

den eu-

ropæiske

chefanklager,

og en række permanente afdelinger.

Kollegiet foreslås at bestå af den europæiske chefanklager og ét medlem

pr. medlemsstat. Medlemmerne af kollegiet kaldes de europæiske anklage-

re,

og et antal af disse skal udpeges til at bistå den europæiske chefankla-

ger som vicechefanklagere.

Den europæiske chefanklager leder kollegiets

møder og er ansvarlig for forberedelsen heraf. Kollegiet er primært ansvar-

ligt for overvågning af det centrale kontors virksomhed og for at træffe af-

gørelser om strategiske anliggender. Kollegiet skal ikke træffe operationel-

le beslutninger i konkrete sager.

På forslag fra den europæiske chefanklager opretter kollegiet permanente

afdelinger, der leder og overvåger Den Europæiske Anklagemyndigheds

sagsbehandling, herunder de efterforskninger og retsforfølgninger, der fin-

der sted i medlemsstaterne. Afdelingerne sikrer desuden koordineringen af

efterforskning og retsforfølgning i grænseoverskridende sager samt gen-

nemførelsen af kollegiets afgørelser om bl.a. strategiske anliggender.

Hver permanent afdeling ledes af den europæiske chefanklager, en af vice-

chefanklagerne

eller en europæisk anklager, der er udpeget som formand

af den permanente afdeling i overensstemmelse med forretningsordenen,

og har yderligere

faste medlemmer fra kollegiet.

Det er endnu ikke endeligt fastlagt, hvilke vigtige operationelle beslutnin-

ger der skal træffes af de permanente afdelinger, og hvilke der kan træffes

på det decentrale niveau.

Der lægges op til, at de permanente afdelinger

bl.a. skal træffe afgørelse, når en sag indbringes for domstolene, i de fleste

tilfælde af afvisning af en sag, og når en sag afgøres med et bødeforelæg.

Ud over de faste medlemmer skal den eller de europæiske anklagere, som

fører tilsyn med f.eks. en efterforskning, deltage i den permanente afde-

lings afgørelser vedrørende den pågældende sag, ligesom der er mulighed

for, at den delegerede anklager kan deltage uden stemmeret.

Den europæiske chefanklager leder efter forslaget Den Europæiske Ankla-

gemyndighed, herunder tilrettelægger myndighedens arbejde, forestår dens

virksomhed og træffer afgørelser i overensstemmelse med denne forord-

ning og forretningsordenen. Chefanklageren bistås af en række vicechef-

anklagere.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

De europæiske anklagere fører

på vegne af den permanente afdeling og i

overensstemmelse med de instruktioner, den permanente afdeling har gi-

vet,

tilsyn med den efterforskning eller retsforfølgning, som gennemføres

af de delegerede europæiske anklagere.

De europæiske anklagere skal ud-

arbejde resumeer af de sager, de fører tilsyn med, og når det er nødven-

digt, skal den europæiske anklager udarbejde forslag til den permanente

afdelings afgørelser på baggrund af udkast fra den europæiske delegerede

anklager. De kan i overensstemmelse med national ret og instruktionerne

fra den permanente afdeling give instruktioner til de europæiske delegere-

de anklagere. De europæiske anklagere

fungerer som forbindelsesled mel-

lem de permanente afdelinger og de europæiske delegerede anklagere. De

overvåger gennemførelsen af myndighedens opgaver i deres respektive

medlemsstater.

Den Europæiske Anklagemyndighed foreslås endvidere etableret med et

decentralt niveau, der udgøres af de europæiske delegerede anklagere.

De europæiske delegerede anklagere skal repræsentere Den Europæiske

Anklagemyndighed i de enkelte medlemsstater,

og de skal have de samme

kompetencer som nationale anklagere i forhold til f.eks. efterforskning og

retsforfølgning.

De foreslås således at være ansvarlige for den efterforsk-

ning og retsforfølgning, de selv har indledt eller fået

tildelt. Den europæi-

ske delegerede anklager skal følge de instruktioner, den pågældende mod-

tager fra den permanente afdeling og den europæiske anklager, der fører

tilsyn med sagen.

Der er mindst to europæiske delegerede anklagere i hver

medlemsstat.

Den europæiske chefanklager skal efter drøftelser med de

nationale myndigheder godkende antallet af delegerede anklagere og for-

delingen imellem dem i de enkelte medlemsstater.

De delegerede anklagere

kan også udøve deres funktioner som nationale anklagere, i det omfang det

ikke hindrer dem i at opfylde deres forpligtelser i henhold til denne forord-

ning. De underretter den kompetente europæiske anklager om sådanne op-

gaver.

2.4.2. Udpegelse og afskedigelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds

medlemmer

Som udkastet til den seneste kompromistekst er formuleret, udnævner Eu-

ropa-Parlamentet og Rådet efter fælles aftale Den europæiske chefanklager

for en periode på

syv

år, som ikke kan fornyes. Rådet træffer afgørelse

med simpelt flertal. Der er oplistet en række nærmere betingelser for ud-

nævnelse af Den europæiske chefanklager, herunder at den pågældende

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

skal udvælges blandt kandidater, der er aktive medlemmer af anklagemyn-

digheden eller domstolene i medlemsstaterne,

eller fungerer som europæ-

isk anklager,

og der har tilstrækkelig ledelsesmæssig erfaring og kvalifika-

tioner til stillingen.

Hvis en europæisk anklager udpeges som europæisk

chefanklager, skal der straks udpeges en anden europæisk anklager i den

pågældendes sted.

Udnævnelsen sker på baggrund af en åben ansøgningsproces, hvorefter et

udvælgelsespanel udarbejder en liste over kvalificerede kandidater, der fo-

relægges for Europa-Parlamentet og Rådet.

Ved udnævnelse af de europæiske anklagere skal hver medlemsstat indstil-

le tre kandidater, der alle er aktive medlemmer af anklagemyndigheden el-

ler domstolene i medlemsstaterne, hvis uafhængighed er uomtvistelig, og

der har relevante kvalifikationer og praktisk erfaring med de nationale

retssystemer og det internationale strafferetlige samarbejde. Rådet skal

derefter – efter at have hørt et udvælgelsespanel – udnævne en af kandida-

terne som europæisk anklager for den pågældende medlemsstat. De euro-

pæiske anklagere udnævnes for en

seksårig

embedsperiode, der ikke kan

forlænges. Det foreslås, at der løbende finder en delvis udskiftning af de

europæiske anklagere sted.

Kollegiet udpeger nogle europæiske anklagere til at fungere som europæi-

ske vicechefanklagere i en periode på 3 år, der dog ikke kan gå ud over

den periode, de pågældende er udpeget som europæiske anklagere. De eu-

ropæiske vicechefanklagere bevarer deres status som europæiske anklage-

re.

De europæiske delegerede anklagere er

aktive medlemmer af anklagemyn-

digheden eller domstolene i medlemsstaterne.

Kollegiet udpeger de indstil-

lede personer på forslag fra den europæiske chefanklager. De europæiske

delegerede anklagere udpeges for en femårig embedsperiode, der kan for-

længes.

2.4.3. Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence

Den Europæiske Anklagemyndighed har kompetence med hensyn til straf-

bare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Det nærmere

omfang heraf vil blive fastlagt i en særskilt retsakt, jf. hertil forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig

rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser (KOM (2012)

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

363).

Når en lovovertrædelse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyn-

digheds kompetence, er baseret på faktiske omstændigheder, som er uløse-

ligt forbundne med faktiske omstændigheder, der efter den berørte med-

lemsstats lovgivning udgør en anden strafbar handling, har Den Europæi-

ske Anklagemyndighed efter forslaget accessorisk kompetence med hen-

syn til disse andre strafbare handlinger. Dette forudsætter, at lovovertræ-

delsen, der skader Unionens finansielle interesser, vejer tungest. Hvis dette

ikke er tilfældet, er medlemsstaten ligeledes kompetent med hensyn til den

lovovertrædelse, der ellers ville være omfattet af Den Europæiske Ankla-

gemyndigheds kompetence. Det er i forordningen nærmere beskrevet,

hvornår faktiske omstændigheder må anses for at være uløseligt forbund-

ne, ligesom det er nærmere beskrevet, hvad der skal lægges vægt på ved

vurderingen af, hvilken lovovertrædelse, der vejer tungest.

Den Europæiske Anklagemyndighed og de nationale retsforfølgende myn-

digheder konsulterer hinanden for at afgøre, hvilken myndighed der bør

udøve sin kompetence. For at lette dette valg, kan Eurojust inddrages. I til-

fælde af uenighed mellem Den Europæiske Anklagemyndighed og de na-

tionale myndigheder er det de kompetente nationale myndigheder, der af-

gør, hvem der skal udøve den accessoriske kompetence.

Den Europæiske Anklagemyndighed skal have prioriteret kompetence til at

efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der hører under dens

kompetenceområde, når overtrædelsen er begået på en eller flere med-

lemsstaters territorium, er begået af en statsborger i en medlemsstat eller i

visse tilfælde når overtrædelsen er begået uden for medlemsstaternes terri-

torium, forudsat at en medlemsstat ville have haft kompetence i sagen.

Den Europæiske Anklagemyndighed udøver sin kompetence ved at påbe-

gynde en efterforskning, medmindre anklagemyndigheden er bekendt med,

at de nationale myndigheder allerede har påbegyndt en efterforskning

vedrørende samme forhold. Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed be-

slutter at udøve sin kompetence, skal de nationale myndigheder afstå fra at

udøve deres kompetence vedrørende samme forhold.

En af de væsentligste ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige

forslag er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ikke har enekompetence

til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens

finansielle interesser, men at eksempelvis mindre sager i visse tilfælde kan

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

behandles af de nationale myndigheder.

2.5. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling

af straffesager (forslagets kapitel IV)

2.5.1. Udførelse af efterforskningen

Medlemsstaterne og de øvrige EU-organer mv. er forpligtet til at orientere

Den Europæiske Anklagemyndighed om handlinger, der kan udgøre en

overtrædelse omfattet af anklagemyndighedens kompetence. Ved

eksem-

pelvis

mindre sager,

hvor det forventede tab er under 10.000 EUR,

kan

denne forpligtelse dog opfyldes ved at fremsende en sammenfattende rap-

port eksempelvis hvert halve år. Oplysningerne registreres og behandles i

anklagemyndighedens centrale kontor, og de skal gøre det muligt for Den

Europæiske Anklagemyndighed at vurdere, om den ønsker at udøve sin

kompetence.

Såfremt Den Europæiske Anklagemyndighed vurderer, at den

ikke vil udøve sin kompetence, skal den orientere den pågældende med-

lemsstat mv. herom. Det samme gælder, såfremt anklagemyndigheden bli-

ver bekendt med andre strafbare forhold, der ikke hører under dens kom-

petence.

Hvis der er en begrundet formodning om, at en lovovertrædelse, der hen-

hører under anklagemyndighedens kompetenceområde, er ved at blive be-

gået eller er blevet begået, indleder en europæisk delegeret anklager, eller i

visse tilfælde en permanent afdeling, efterforskning i sagen. Forslaget in-

deholder nærmere regler om, i hvilken medlemsstat en sag bør behandles,

såfremt f.eks. den strafbare handling er begået i flere medlemsstater.

Den permanente afdeling, der overvåger efterforskningen i en grænseover-

skridende sag, kan, frem til tiltale er rejst, beslutte at omfordele sagen til

en europæisk anklager og europæisk delegeret anklager i en anden med-

lemsstat,

eller opdele en sag i flere sager, der fordeles til forskellige dele-

gerede anklagere,

hvis det er nødvendigt af hensyn til en effektiv efter-

forskning, og det i øvrigt er i overensstemmelse med reglerne om jurisdik-

tion.

Den Europæiske Anklagemyndighed

kan

beslutte at overtage retsforfølg-

ningen i sager, hvor efterforskning

allerede

er indledt af en national ankla-

gemyndighed. Det er dog udgangspunktet, at Den Europæiske Anklage-

myndighed ikke udøver denne kompetence, hvis den forventede skade ved

overtrædelsen er under 10.000 EUR,

og sagen ikke i øvrigt kræver, at ef-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

terforskningen forestås af Den Europæiske Anklagemyndighed. Såfremt

anklagemyndigheden beslutter ikke at udøve sin kompetence, skal den

uden unødig forsinkelse informere de nationale myndigheder herom.

De nationale myndigheder skal straks iværksætte enhver hasteforanstalt-

ning, der er nødvendig for at sikre en effektiv efterforskning og retsfor-

følgning, hvis det er påkrævet i relation til en lovovertrædelse, der henhø-

rer under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.

Den europæiske delegerede anklager, der er udpeget til at forestå efter-

forskningen, kan enten selv foretage de relevante efterforskningsskridt el-

ler give de kompetente retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat,

hvor vedkommende udøver sin tjeneste, instrukser herom. Disse myndig-

heder skal i overensstemmelse med national ret efterkomme den europæi-

ske delegerede anklagers instrukser og foretage de efterforskningsskridt,

de er blevet pålagt at foretage.

Sagen kan omfordeles til en anden delegeret anklager i samme medlems-

stat, hvis f.eks. instruktionerne fra den permanente afdeling ikke følges, li-

gesom den

kompetente europæiske anklager med den permanente afde-

lings godkendelse i helt særlige tilfælde kan beslutte at foretage efterforsk-

ning selv, hvis det er nødvendigt af hensyn til effektiviteten af efterforsk-

ningen eller retsforfølgning, og hvis en række yderligere betingelser er op-

fyldt. I så fald vil den europæiske anklager have de samme beføjelser som

en europæisk delegeret anklager i overensstemmelse med national lovgiv-

ning.

2.5.2. Efterforskningsskridt

Medlemsstaterne skal sikre, at de europæiske delegerede anklagere har ret

til at anmode eller træffe beslutning om de samme efterforskningsskridt,

som nationale anklagere efter national ret ville have adgang til i tilsvaren-

de nationale sager. Efterforskningsskridtene udføres i overensstemmelse

med national ret i den medlemsstat, hvor efterforskningsskridtene finder

sted

og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at en række minimumsbeføjelser

vedrørende efterforskning mv. er tilgængelige for Den Europæiske Ankla-

gemyndighed,

i overensstemmelse med de betingelser og proceduremæssi-

ge krav der er forudsat i national lovgivning,

i visse mere alvorlige sager,

hvor der er en strafferamme på fængsel i 4 år eller derover.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

I grænseoverskridende sager skal de delegerede anklagere i de forskellige

medlemsstater bistå

og løbende konsultere

hinanden. En delegeret ankla-

ger i én medlemsstat kan

tildele

en delegeret anklager i en anden medlems-

stat ethvert efterforskningsskridt, der er i overensstemmelse med forord-

ningen eller med national ret i den

medlemsstat, hvorfra den pågældende

virker.

En delegeret anklager, der modtager

et sådan efterforskningsskridt

fra en delegeret anklager i en anden medlemsstat,

iværksætter efterforsk-

ningsskridtet i overensstemmelse med national ret i

sin egen

medlemsstat.

Såfremt efterforskningsskridtet kræver retskendelse, indhentes en sådan

som udgangspunkt i den medlemsstat, hvor sagen efterforskes. Såfremt der

alene kræves en retskendelse i den medlemsstat, der tildeles efterforsk-

ningsskridtet, indhentes retskendelsen der.

Den anmodede delegerede anklager skal iværksætte efterforskningsskridtet

eller anmode de kompetente nationale myndigheder om iværksættelse,

medmindre nogle nærmere beskrevne betingelser er opfyldt. I tilfælde af

uenighed mellem de europæiske delegerede anklagere,

eller hvis efter-

forskningsskridtet ikke efterkommes inden for en angivet tidsfrist,

kan

spørgsmålet henvises til den permanente afdeling, der derefter træffer af-

gørelse.

Endelig kan Den Europæiske Anklagemyndighed fremsætte en begæring

over for den kompetente judicielle myndighed om, at den mistænkte an-

holdes eller varetægtsfængsles i medfør af bestemmelserne i national ret.

Såfremt den mistænkte befinder sig i en anden medlemsstat, kan den dele-

gerede anklager anmode den kompetente myndighed om at udstede en eu-

ropæisk arrestordre i overensstemmelse med Rådets rammeafgørelse

2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om procedurerne for

overgivelse mellem medlemsstaterne.

2.5.3. Afslutning af efterforskningen og beføjelser i forbindelse med rets-

forfølgningen

Når den europæiske delegerede anklager anser efterforskningen for afslut-

tet, indleveres et resumé af sagen til den europæiske anklager og den per-

manente afdeling, hvorefter sagen kan indbringes for retten eller sendes

tilbage med anmodning om yderligere efterforskning.

Det er den permanente afdeling, der i samråd med den europæiske delege-

rede anklager, der har forelagt sagen, udvælger den medlemsstat, hvori sa-

gen skal føres, under hensyntagen til en forsvarlig retspleje. Udgangspunk-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

tet vil være, at sagen indbringes for retten i den medlemsstat, hvor den de-

legerede anklager, der er blevet tildelt sagen, udfører sit virke.

Forslaget indeholder endvidere regler om henlæggelse af sager og henvis-

ning af sager til andre myndigheder samt regler om bødeforelæg.

2.5.4. Anerkendelse af bevismidler

Det følger af forslaget, at de bevismidler, som Den Europæiske Anklage-

myndighed fremlægger for den kompetente domstol, skal anerkendes af

den pågældende domstol uden validering eller en lignende retlig procedure

– heller ikke i tilfælde hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor domsto-

len er beliggende, indeholder andre bestemmelser om indsamling og frem-

læggelse af sådanne bevismidler. Domstolen skal således lægge til grund,

at bevismidlerne opfylder de relevante formelle krav i lovgivningen i den

medlemsstat, hvor den er beliggende, forudsat at domstolen anser det for at

være i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang og den til-

taltes rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grund-

læggende rettigheder. Det understreges i forslaget, at denne anerkendelse

af bevismidlerne ikke berører de nationale domstoles kompetence til frit at

bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Anklage-

myndighed under sagen.

2.5.5. Konfiskation

Når den kompetente domstol i overensstemmelse med national ret, herun-

der den nationale lovgivning, hvorved direktiv 2014/42 implementeres,

ved en endelig kendelse har besluttet at konfiskere varer, der har relation

til, eller er udbytte hidrørende fra en lovovertrædelse, der henhører under

Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, skal værdien i

penge af sådanne varer eller udbytte overføres til EU's budget, i det om-

fang det er nødvendigt for at dække Unionens tab. Der tages forbehold for

andre legitime krav, andre ofre er blevet påført.

2.6. Processuelle garantier (forslagets kapitel IV)

Det fastslås i forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndigheds virksom-

hed skal udføres under streng overholdelse af den mistænktes rettigheder

som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-

der, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Enhver mistænkt eller tiltalt, der er involveret i en straffesag, der er rejst af

Den Europæiske Anklagemyndighed, samt andre personer, der bliver in-

volveret i sagen, skal som minimum have de processuelle rettigheder, der

følger af EU-lovgivningen.

Derudover skal de pågældende have adgang til have de processuelle rettig-

heder, der følger af den anvendelige nationale lovgivning.

2.7. Domstolsprøvelse (forslagets kapitel V)

Udkastet til en kompromistekst indeholder to forskellige forslag til be-

stemmelser om domstolsprøvelse.

Det ene mulighed er, at Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge for-

ordningen skal anses for en national myndighed i relation til domstolsprø-

velse. Dette indebærer, at det er medlemsstaternes nationale domstole, som

forestår domstolskontrollen af Den Europæiske Anklagemyndigheds efter-

forskning og retsforfølgning.

Den anden mulighed er, at EU-domstolen skal kontrollere visse beslutnin-

ger taget af Den Europæiske Anklagemyndighed, f.eks. afgørelser om ju-

risdiktion i grænseoverskridende sager, mens øvrige beslutninger kontrol-

leres af medlemsstaternes nationale domstole.

2.8. Behandling af oplysninger (artikel 20-24 i Kommissions oprindeli-

ge forslag)

Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en

sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-

tionale databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhæ-

velse, såvel som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndig-

heder, eller have adgang hertil ved de europæiske delegerede anklageres

mellemkomst.

Herudover lægger forslaget op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed

– når det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning

skal kunne indhente enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertræ-

delse, der henhører under dens kompetenceområde, fra Eurojust og Euro-

pol, ligesom den kan anmode Europol om at give analytisk støtte til en be-

stemt igangværende efterforskning.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemssta-

ternes myndigheder skal endvidere yde fornøden bistand til og fremlægge

de nødvendige oplysninger for Den Europæiske Anklagemyndighed på

dennes anmodning.

2.9. Databeskyttelse (forslagets kapitel VI)

Forslagets kapitel VI indeholder nærmere regler om Den Europæiske An-

klagemyndigheds behandling af personoplysninger, der har til formål at

specificere og supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitu-

tionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-

ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-

delse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-

ce, eller som er blevet dømt for en sådan lovovertrædelse, angives det i

forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må foretage manuel

eller elektronisk behandling af de personoplysninger, der er opregnet i

punkt 1 i bilaget til forordningen, til følgende formål:



strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, der foretages i med-

før af denne forordning,



udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i med-

lemsstaterne og andre EU-organer i henhold til denne forordning,

samarbejde med tredjelande i henhold til denne forordning.



For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det i

forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-

sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilaget til forordningen, inden

for rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning i for-

bindelse med en eller flere af de former for lovovertrædelser, der er omfat-

tet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence. Behandlingen af

sådanne personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødven-

digt med henblik på de formål, der er nævnt umiddelbart ovenfor.

Derudover må Den Europæiske Anklagemyndighed også i et begrænset

tidsrum, som ikke må overskride det tidsrum, der er nødvendigt for at af-

slutte den sag, som de behandlede oplysninger vedrører, behandle andre

personoplysninger end vedrørende de ovennævnte persongrupper og/eller

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

de i bilaget til forordningen opregnede kategorier af personoplysninger.

Behandling af sådanne personoplysninger forudsætter, at de vedrører om-

stændighederne omkring en lovovertrædelse, at de er af umiddelbar betyd-

ning for og indgår i en igangværende efterforskning, som Den Europæiske

Anklagemyndighed foretager, og at behandlingen af disse oplysninger er

strengt nødvendig af hensyn til et af de tre formål, der er nævnt ovenfor.

Behandlingen af sådanne specifikke oplysninger skal finde sted i overens-

stemmelse med bestemmelserne i forordningen, og den databeskyttelses-

ansvarlige underrettes straks, hvis denne adgang til at behandle personop-

lysninger bringes i anvendelse.

For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger

vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-

fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-

rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed kun må behandle disse, hvis disse oplysninger

er strengt nødvendige for efterforskningen, og hvis de supplerer andre per-

sonoplysninger, der allerede er blevet behandlet. Den databeskyttelsesan-

svarlige skal underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.

Hvis disse særligt følsomme personoplysninger vedrører vidner eller foru-

rettede, skal beslutningen om at behandle dem træffes af den europæiske

anklager.

Forordningsforslaget indeholder endvidere nærmere frister for, hvor lang

tid Den Europæiske Anklagemyndighed må lagre personoplysninger. Som

udgangspunkt må Den Europæiske Anklagemyndighed ikke lagre person-

oplysninger længere end indtil den første af følgende datoer:



datoen for udløbet af forældelsesfristen for påtale i alle de med-

lemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen,

den dato, hvor personen blev frifundet, og retsafgørelsen har fået

retskraft,

tre år efter den dato, hvor retsafgørelsen har fået retskraft i den sid-

ste af de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og rets-

forfølgningen, eller

den dato, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed konstaterede,

at det ikke længere var nødvendigt for den at fortsætte efterforsk-

ningen eller retsforfølgningen.



Under alle omstændigheder skal Den Europæiske Anklagemyndighed

hvert tredje år efter indlæsningen vurdere, om det fortsat er nødvendigt at

lagre oplysningerne. Hvis personoplysninger vedrørende mistænkte, vid-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

ner, forurettede og personer under 18 år lagres i en længere periode end

fem år, underrettes Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

herom.

Når en af de fire ovennævnte frister udløber, skal Den Europæiske Ankla-

gemyndighed ifølge forslaget foretage en vurdering af, om det er nødven-

digt fortsat at lagre oplysningerne, for at den kan udføre sine opgaver, og

den kan undtagelsesvis beslutte at lagre oplysningerne, indtil den næste

vurdering skal foretages. Det skal i den forbindelse angives, hvorfor en

fortsat lagring heraf er berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres.

Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre personoplysningerne,

slettes de automatisk efter tre år.

For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-

rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger

henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-

institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og

dokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-

sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-

lysninger, samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-

skyttelse og de nationale datatilsynsmyndigheder samt klageadgang for re-

gistrerede til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.

2.10. Bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndigheds forbin-

delser med sine partnere (forslagets kapitel VIII)

2.10.1. Forbindelser med partnere

Forslagets kapitel VIII angiver, med hvem og hvordan Den Europæiske

Anklagemyndighed kan indlede samarbejde. Den Europæiske Anklage-

myndighed kan, i det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sine

opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i

overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, de kompetente

myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-

onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).

Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget for det første

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

etablere og opretholde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af et

nært samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvalt-

ningsmæssige forbindelser mellem dem.

Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-

myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks

sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan

f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder

uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-

petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem

Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-

stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, eller

for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at

yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-

ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af

Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-

gemyndighed, eller tredjelande.

Samarbejdet med Eurojust omfatter også udveksling af personoplysninger.

Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må dog kun anvendes til

de formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af oplysnin-

gerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det modta-

gende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ, som

meddelte oplysningerne.

Herudover lægges der i forslaget op til, at samarbejdet med Eurojust skal

indebære, at Den Europæiske Anklagemyndighed benytter sig af Eurojusts

administrative bistand og ressourcer, og at det nærmere indhold af denne

ordning reguleres ved en aftale. Derudover er det hensigten, at Eurojust

skal yde en række tekniske tjenester til Den Europæiske Anklagemyndig-

hed, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af årsbudgettet

samt i forbindelse med ansættelse af personale, sikkerhedstjenester, it-

tjenester og tjenester inden for økonomisk forvaltning, regnskab og revisi-

on.

For det andet skal Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge forslaget

udvikle et særligt tæt forhold til Europol, som omfatter udveksling af op-

lysninger, herunder personoplysninger. Anvendelsen af personoplysninger

er underlagt de samme begrænsninger som i forhold til samarbejdet med

Eurojust, jf. umiddelbart ovenfor.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Derudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed indgå en aftale med

Kommissionen, herunder med OLAF, hvor der fastsættes nærmere regler

om samarbejde med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er om-

handlet i TEUF artikel 325, stk. 3. Denne bestemmelse angiver, at med-

lemsstaterne samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unio-

nens finansielle interesser mod svig, og at de sammen med Kommissionen

med henblik herpå tilrettelægger et snævert, løbende samarbejde mellem

de kompetente myndigheder.

For det tredje kan Den Europæiske Anklagemyndighed efter forslaget

etablere samarbejdsordninger med tredjelandes myndigheder og internati-

onale organisationer. Ifølge forslaget kan sådanne samarbejdsordninger

navnlig vedrøre udveksling af strategiske oplysninger og udstationering af

forbindelsesofficerer ved Den Europæiske Anklagemyndighed, ligesom

Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med de kompetente myn-

digheder kan udpege kontaktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.

Forslaget giver endvidere mulighed for, at Kommissionen i medfør af

TEUF artikel 218 kan fremlægge forslag om indledning af forhandlinger

om aftaler med et eller flere tredjelande om samarbejde mellem Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed og de kompetente myndigheder i disse tredje-

lande med hensyn til retshjælp i straffesager og udlevering i sager, der

henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.

Endelig skal medlemsstaterne ifølge forslaget anerkende Den Europæiske

Anklagemyndighed som en kompetent myndighed i forbindelse med gen-

nemførelsen af deres internationale aftaler om retshjælp i straffesager og i

forbindelse med udlevering for så vidt angår strafbare handlinger, der hen-

hører under dens kompetenceområde. Om fornødent ændrer medlemssta-

terne disse internationale aftaler for at sikre, at Den Europæiske Anklage-

myndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i sådanne aftaler, når den

udfører sine opgaver.

2.10.2. Videregivelse af personoplysninger

Forslagets kapitel VIII fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår

Den Europæiske Anklagemyndighed kan videregive personoplysninger til

EU-organer eller -agenturer samt til tredjelande og internationale organisa-

tioner.

Videregivelse til EU-organer eller -agenturer kan efter forslaget ske, hvis

det er nødvendigt for, at den selv eller det modtagende EU-organ eller

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

-agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsnin-

ger herfor i medfør af denne forordning.

Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til

en international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske i

det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.

Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-

nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-

keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-

tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-

bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-

danne oplysninger, eller at videregivelsen har hjemmel i en international

aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i

medfør af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantier

med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grund-

læggende rettigheder og friheder.

Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-

fyldt, giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyndighed

kan give tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelande

mv. under hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, hvis:



det er strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte

Unionens væsentlige interesser inden for rammerne af Den Euro-

pæiske Anklagemyndigheds målsætninger,

det er strengt nødvendigt at videregive oplysningerne af hensyn til

forebyggelse af en nært forestående fare forbundet med kriminalitet

eller terrorhandlinger,

det af andre grunde er nødvendigt, eller der gælder en retlig for-

pligtelse til, at oplysningerne videregives for at beskytte en vigtig

samfundsinteresse i Unionen eller medlemsstaterne, der er aner-

kendt i EU-retten eller i national ret, eller for, at retskrav kan fast-

slås, gøres gældende eller forsvares, eller

det er nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte den

registreredes eller en anden persons vitale interesser.



Herudover giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyn-

dighed efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttel-

se løbende kan videregive personoplysninger i periode, der ikke må over-

stige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire oven-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

nævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for beskyt-

telsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder

og friheder.

2.11. Øvrige emner (forslagets kapitel VII, IX og X)

Forslagets kapitel VII indeholder finansielle bestemmelser og bestemmel-

ser vedrørende personale.

Kapitel IX omhandler diverse bestemmelser om bl.a. tavshedspligt, gen-

nemsigtighed, afrapportering mv. til Europa-Parlamentet, Rådet, de natio-

nale parlamenter og Kommissionen.

Kapitel X indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmel-

ser. Det foreslås bl.a., at Kommissionen senest fem år efter forordningens

ikrafttræden forelægger en evalueringsrapport af forordningens gennemfø-

relse ledsaget af eventuelle ændringsforslag samt Kommissionens vurde-

ring af, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at udvide Den Europæiske An-

klagemyndigheds kompetenceområde til andre lovovertrædelser, jf. TEUF

artikel 86, stk. 4.

3. Gældende dansk ret

Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-

nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med

EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi

og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, be-

slutter, om der skal rejses tiltale, og i givet fald fører sagen ved retten.

Udenlandske myndigheder kan være til stede og deltage, herunder stille

spørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning

her i landet, der iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter be-

gæring fra en udenlandsk myndighed.

Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-

kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-

ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og

beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,

proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-

gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.

De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, findes i straffeloven

og særlovgivningen.

Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-

rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-

dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår

samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater sker dette

navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.

Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-

gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning

og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-

rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-

ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-

forskningshold i sager.

Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelse-

senhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser mod

ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.

OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at

gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-

ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-

dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-

nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig

og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-

drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 86, der er omfattet

af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen

af forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller finde anven-

delse i Danmark.

Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Såfremt folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet fører til en

tilvalgsordning, vil det kunne blive nødvendigt at foretage en revurdering

af forslagets lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Det bemærkes i den forbindelse, at aftalepartierne bag aftalen om tilvalg

af retsakter på området for retlige og indre anliggender (Socialdemokra-

terne, Det Radikale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon-

servative Folkeparti), i forbindelse med aftalens indgåelse i marts 2015

har tilkendegivet at være afvisende over for dansk deltagelse i reglerne om

en europæisk anklagemyndighed.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.: Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne,

Advokatrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet,

Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstols-

styrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),

Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettig-

heder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk For-

ening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Uni-

versitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut) og Aar-

hus Universitet (Juridisk Institut).

Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns

Byret på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-

fentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet

og Rigspolitiet

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-

ter, Retspolitisk Forening og Datatilsynet

har afgivet høringssvar til for-

slaget. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.

5.1. Generelle bemærkninger

Rigsadvokaten

bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,

hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-

ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-

klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse

strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-

katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,

hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsadvokaten

bemærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt at det inde-

holder en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhandlingerne.

Retspolitisk Forening

bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-

tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-

terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-

sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er

udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-

tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-

tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Forening

lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklagemyn-

digheder samt domstole.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker

sammenfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en eu-

ropæisk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.

5.2. Kapitel I: Genstand og definitioner

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker

vedrørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der

skader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give

anledning til mange afgrænsningsproblemer.

5.3. Kapitel II: Almindelige bestemmelser

5.3.1. Den europæiske anklagemyndigheds struktur

Rigsadvokaten

bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en

decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang

integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt

at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte medlems-

stat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er

opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører, at

de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale ankla-

gere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den euro-

pæiske anklagemyndigheds mandat.

5.3.2. Den europæiske anklagemyndigheds opgaver og kompetencer

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Rigsadvokaten

bemærker, at det ville være hensigtsmæssigt at overveje

en model, hvor Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence er sub-

sidiær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet indsatsen

mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.

5.3.3. Den Europæiske Anklagemyndigheds uafhængighed

Rigsadvokaten

sætter spørgsmålstegn ved, om man vil kunne sikre den

delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationale ankla-

gemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger, at det

må formodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperiode (5

år med mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fortsætte i

den nationale anklagemyndighed.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

de europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,

idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan af-

skediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.

5.4. Kapitel III: Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og be-

handling af straffesager

5.4.1. Straffeprocessuelle bestemmelser

Rigsadvokaten

bemærker, at Den Europæiske Anklagemyndighed i videst

muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-

vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, når for-

ordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have forrang

for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der fremgår af

retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigsadvokaten

anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprincipper,

hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise eller ind-

stille en efterforskning.

5.4.2. Særligt vedrørende anerkendelse af bevismidler

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder forsla-

gets artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgåen-

de og mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shop-

ping”, idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at rets-

forfølge en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

den opfattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét

medlemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes

lovgivning tillader anvendelse af beviset.

5.4.3. Særligt vedrørende jurisdiktion

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder, at der i

forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-

dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-

let, eventuelt med klageadgang til EU-Domstolen.

5.5. Kapitel IV: Processuelle garantier

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

den sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at

forslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,

f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.

5.6. Kapitel VI: Databeskyttelse

Datatilsynet

har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust

(JSB) den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemme-

side bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public

Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,

hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne

om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i

det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of

Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-

get til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-

hed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan indgå

i overvejelserne om de aktuelle forslag.

Advokatrådet

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at

der gives Den Europæiske Anklagemyndighed en vid adgang til at indsam-

le, videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,

og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-

heden af den meget omfattende kompetence.

5.7. Kapitel VII: Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende

personale

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Rigsadvokaten

bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til Den Euro-

pæiske Anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan

måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i

fuldt tilfredsstillende omfang.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget i forhold til nærhedsprincippet anført, at der

er behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i sig selv

har en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koordinering

af efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger,

der skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes af både

Unionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og artikel 325. I

overensstemmelse med nærhedsprincippet kan dette mål ifølge Kommissi-

onen kun nås på EU-plan på grund af dets omfang og virkninger. Den nu-

værende situation, hvor retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædel-

ser, der skader Unionens finansielle interesser, alene varetages af med-

lemsstaternes myndigheder, opfylder ifølge Kommissionen ikke i tilstræk-

kelig grad dette mål.

Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for

at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så

vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer. De vig-

tigste aspekter af forslaget, bl.a. hvilken lovgivning der finder anvendelse

på efterforskningsskridt, antallet af delegerede anklagere, den decentrale

karakter af Den Europæiske Anklagemyndighed og systemet med dom-

stolskontrol, er udformet således, at de ikke går videre, end hvad der er

nødvendigt for at nå dette mål.

Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe

svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart

fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-

derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-

ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-

nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult

kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

ter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2 om an-

vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har afgivet

begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet

genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i lovgiv-

ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-

ters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af 27. no-

vember 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i arti-

kel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt at

trække forslaget tilbage eller ændre dette.

Kommissionen bemærker, at målet ikke opfyldes tilstrækkeligt på natio-

nalt plan. Kommissionen anfører, at det ikke er forholdene i den enkelte

medlemsstat, der er afgørende, hvis det kan påvises, at foranstaltningerne i

medlemsstaterne generelt er utilstrækkelige, og at foranstaltninger på EU-

plan generelt set ville opfylde det politiske mål bedre. Kommissionen læg-

ger bl.a. vægt på, at OLAF’s årlige statistikker viser, at de nationale straf-

fesager ikke er effektive, idet de varer for længe, ligesom mange sager er

blevet afvist inden retssagen.

Kommissionen bemærker, at de eksisterende organer på EU-plan ikke er

tilstrækkelige til at afhjælpe de konstaterede mangler, idet OLAF’s befø-

jelser er begrænset til administrative undersøgelser, og da der er iboende

begrænsninger i den rolle, Europol og Eurojust spiller.

Vedrørende merværdien af forslaget bemærker Kommissionen, at det fore-

slåede system efter Kommissionens opfattelse vil tilføre bekæmpelsen af

svig til skade for Unionen en væsentlig merværdi, herunder ved at forhin-

dre såkaldt ”forum shopping”.

Kommissionen begrunder afslutningsvist, at den finder strukturen for Den

Europæiske Anklagemyndighed samt karakteren og omfanget af myndig-

hedens kompetencer i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Regeringen har herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete

forslag i vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle

regler og alene vedrører svig med Unionens finansielle midler og ikke øv-

rige sager om svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæisk ankla-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

gemyndighed er forudsat i TEUF.

7. Andre landes kendte holdninger

Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-

ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om følgende lande: Storbri-

tannien, Nederlandene, Ungarn, Tjekkiet, Irland, Cypern, Frankrig, Malta,

Sverige, Rumænien, Slovenien. Gruppen af nationale parlamenter finder

typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret for op-

rettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger ligeledes

på, at strafferet primært hører under national kompetence.

Det bemærkes, at Storbritannien og Irland ikke har valgt at benytte deres

Opt-In, og at de derfor som udgangspunkt ikke deltager i oprettelsen af

Den Europæiske Anklagemyndighed.

Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

Flere delegationer har undervejs i forhandlingerne fremhævet, at deres en-

delig stillingstagen til deltagelse i Den Europæiske Anklagemyndighed vil

afhænge af udformningen af den endelige model.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-

de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer

et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,

herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-

fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.

Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,

Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader

Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man

anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske

Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.

Det er endvidere regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed

varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og

målrettet.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-

ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-

ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager

ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-

ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed

skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.

På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af

en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-

med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.

Det bemærkes, at aftalepartierne bag aftalen om tilvalg af retsakter på

området for retlige og indre anliggender (Socialdemokraterne, Det Radi-

kale Venstre, Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-

parti), i forbindelse med aftalens indgåelse i marts 2015 har tilkendegivet

at være afvisende over for dansk deltagelse i reglerne om en europæisk

anklagemyndighed.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-

givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter

Europa-Parlamentets godkendelse.

Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport

om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklage-

myndighed, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til æn-

dringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behørigt

hensyn til ved behandlingen af forslaget.

Europa-Parlamentet har ved be-

slutning af 29. april 2015 bekræftet og suppleret indholdet i rapporten af

12. marts 2014, og opfordret Rådet til at følge parlamentets anbefalinger.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

2. juni

2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orien-

tering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

12.-13. marts

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

2015.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Dagsordenspunkt 4: Forslag til rådskonklusioner om fornyelse af den

interne sikkerhedsstrategi

Forslag til rådskonklusioner om fornyelse af den interne sikkerheds-

strategi

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2015)185

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Rådet på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 vil vedtage

rådskonklusioner om fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi. Sagen

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen

rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Der ses ikke at fore-

ligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger

til sagen. Regeringen er overordnet positivt indstillet over for udkastet til

rådskonklusioner.

Baggrund

I 2010 blev Rådet (retlige og indre anliggender) enige om en strategi for

den interne sikker i EU, der efterfølgende blev godkendt af Det Europæi-

ske Råd. Strategien fastlægger bl.a. de fælles udfordringer og trusler, som

EU står over for, herunder terrorisme og grænseoverskridende kriminalitet,

ligesom den fastlægger, hvordan disse udfordringer kan takles, eksempel-

vis ved øget samarbejde og udveksling af oplysninger. Strategien løb fra

2010-2014 og skal nu fornys.

I december 2014 bidrog både Rådet og Europa-Parlamentet med input til

Kommissionens forventede meddelelse om en fornyelse af strategien.

I april 2015 præsenterede Kommissionen sin meddelelse om en europæisk

dagsorden for sikkerhed. Meddelelsen beskriver, hvordan EU kan støtte

medlemsstaterne og bringe merværdi i forhold til at sikre sikkerheden i

EU. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at alle aktører – dvs. både EU-

institutioner, EU-agenturer, medlemsstater og medlemsstaternes retshånd-

hævende myndigheder – bør implementere de eksisterende værktøjer fuldt

ud. På visse områder kan der derudover være behov for nye eller mere ud-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

viklede værktøjer for at maksimere merværdien af EU-foranstaltninger

vedrørende informationsudveksling, operationelt samarbejde og anden

støtte som eksempelvis træning og forskning.

Kommissionen fastsætter i meddelelsen tre hovedprioriteter for samarbej-

det i de kommende 5 år. Det drejer sig om bekæmpelse af terrorisme og

forebyggelse af radikalisering, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og

bekæmpelse af cyberkriminalitet. Inden for disse hovedprioriteter foreslås

en række initiativer, herunder et European Counter-Terrorism Centre i Eu-

ropol, en gennemgang af den eksisterende våbenlovgivning og en udvidel-

se af EU’s politikcyklus til EU’s nabolande.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015 forven-

tes det, at Rådet – på baggrund af Kommissionens meddelelse – skal ved-

tage rådskonklusioner om en fornyelse af den interne sikkerhedsstrategi.

Herefter forventes sagen drøftet af stats- og regeringscheferne på Det Eu-

ropæiske Råd i juni, men det er endnu uklart, hvad der præcist forventes

drøftet.

2. Indhold

Det fremgår bl.a. af formandskabets udkast til rådskonklusioner, at Rådet

er enigt om, at rådskonklusionerne fra december 2014 om en fornyet intern

sikkerhedsstrategi, Kommissionens meddelelse fra april 2015 og de fore-

liggende rådskonklusioner fornyer den interne sikkerhedsstrategi for de

næste 5 år. Det fremgår endvidere, at det er af afgørende betydning at ud-

vikle en mere operationel tilgang, ligesom det understreges, at man skal

anvende en hurtig og fleksibel vidensbaseret tilgang, så unionen får mulig-

hed for at reagere på nye trusler.

Det fremgår af udkastet, at Rådet identificerer følgende prioriteter for de

kommende år på området for intern sikkerhed:

Bekæmpelse og forebyggelse af terrorisme, radikalisering, rekrutte-

ring og finansiering i forbindelse med terrorisme, med særligt fo-

kus på foreign fighters, sikring af passende grænseforvaltning og

integrering af de interne og eksterne aspekter af terrorbekæmpel-

sen,

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Bekæmpelse og forebyggelse af alvorlig organiseret kriminalitet på

grundlag af EU’s politikcyklus, og

Bekæmpelse og forebyggelse af cybercrime samt forbedring af cy-

bersikkerheden.

Derudover understreges behovet for at sikre konsolidering af eksisterende

lovgivningsmæssige værktøjer, fuld og effektiv implementering af disse i

medlemsstaterne samt udvikling af nye værktøjer, hvor der måtte være be-

hov herfor. Ifølge udkastet skal forbedring af informationsudveksling og

styrkelse af det operationelle samarbejde gives særlig opmærksomhed. Det

fremgår endvidere, at Rådet opfordrer Kommissionen til så snart som mu-

ligt at styrke de lovgivningsmæssige rammer i forhold til deaktivering af

våben, ligesom Rådet indtrængende opfordrer til enighed mellem Rådet og

Europa-Parlamentet om et effektivt PNR-system.

Endvidere lægges der i udkastet op til, at Rådet instruerer Den Stående

Komité for den Indre Sikkerhed (COSI) til – i tæt samarbejde med Kom-

missionen – at anvende en operationel tilgang ved at udvikle et operatio-

nelt implementeringsdokument med en liste over prioriterede handling for

en fornyet intern sikkerhedsstrategi, ligesom COSI og Kommissionen re-

gelmæssigt skal overvåge fremskridtene med at gennemføre det operatio-

nelle dokument.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. En se-

nere udmøntning af rådskonklusionerne vil dog kunne medføre statsfinan-

sielle konsekvenser i det omfang nye værktøjer skal implementeres. Kon-

sekvenserne heraf vurderes nærmere ved fremsættelsen af de relevante

retsakter.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen er overordnet positivt indstillet over for udkastet til

rådskonklusioner.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet vedtog den 17. december 2014 en resolution om for-

nyelsen af den interne sikkerhedsstrategi med henblik på at bidrage til

Kommissionens meddelelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 2. juni 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Dagsordenspunkt 5: Terrorbekæmpelse: Opfølgning på Det Europæi-

ske Råds erklæring af 12. februar 2015

Rapport fra EU-formandskabet

Rapport fra EU’s antiterrorkoordinator

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 15.-16. juni 2015 forventes EU-formandskabet og EU’s

antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, at fremlægge rapporter om op-

følgning på Det Europæiske Råds erklæring af 12. februar 2015. Det

nærmere indhold af disse rapporter kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser og rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Det for-

ventes, at man fra dansk side vil kunne tage EU-formandskabets og anti-

terrorkoordinatorens rapporter til efterretning.

Baggrund

EU’s terrorbekæmpelsesindsats, herunder bl.a. indsatsen mod foreign figh-

ters, har gennem en længere periode været et højtprioriteret emne på EU’s

dagsorden.

Det Europæiske Råd vedtog den 30. august 2014 en række konklusioner

om bl.a. foreign fighters. Det fremgår af konklusionerne, at Det Europæi-

ske Råd bl.a. ønsker at fremskynde implementeringen af nye værktøjer,

som kan hjælpe medlemsstaterne med at håndtere udfordringerne på om-

rådet.

I den forbindelse fremhævede Det Europæiske Råd (DER) tiltag til at fo-

rebygge radikalisering og ekstremisme, udveksle oplysninger – også med

tredjelande – opdage og forhindre mistænkelige rejser og værktøjer til at

efterforske og retsforfølge foreign fighters.

Under rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. oktober 2014

drøftedes det, hvorledes der nærmere skal følges op på konklusionerne fra

DER.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Drøftelserne angik bl.a. en række konkrete tiltag, som kan styrke indsatsen

mod foreign fighters. Tiltagene er opdelt i følgende fire kategorier: (1) fo-

rebyggelse af radikalisering, (2) overvågning af mistænkelige rejser, (3)

efterforskning og retsforfølgning og (4) samarbejde med tredjelande.

Blandt de specifikke tiltag kan nævnes implementering af de konklusioner,

som blev vedtaget i kredsen af ligesindede lande den 7. juli 2014, herunder

i relation til øget anvendelse af Schengen Information System (SIS).

Hovedparten af tiltagene retter sig mod EU’s institutioner, herunder Euro-

pol, Eurojust, Frontex og EU’s antiterrorkoordinator.

EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, udarbejdede som opfølg-

ning på dette punkt en såkaldt ”road map”, som beskriver, hvorledes de

enkelte tiltag kan gennemføres.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4.-5. december 2014 drøf-

tedes indsatsen mod udenlandske krigere på ny. Der blev i den forbindelse

bl.a. udtrykt støtte til at skabe fremdrift i sagen om oprettelse af et europæ-

isk PNR-system og til at øge informationsudveksling landene i mellem og

med EU’s institutioner. Rådet vedtog endvidere retningslinjer om gennem-

førelse af EU’s strategi for bekæmpelse af radikalisering og rekruttering til

terrorisme. Endelig tog Rådet to rapporter om gennemførelsen af EU’s ter-

rorbekæmpelsesstrategi og EU’s reviderede strategi vedrørende terrorfi-

nansiering til efterretning.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 29.-30. janu-

ar 2015 i Riga blev der udtrykt bred opbakning til at styrke indsatsen mod

terrorisme, herunder udenlandske krigere. Der var i den forbindelse bred

enighed om, at styrkelsen navnlig skal ske gennem bedre udnyttelse af ek-

sisterende redskaber, frem for vedtagelse af nye tiltag. I den forbindelse

fremhævedes bl.a. bedre udnyttelse af kapaciteter hos Europol og Eurojust

samt styrket indsats mod illegale skydevåben. I relation til nye tiltag var

der enighed om behovet for at oprette et europæisk PNR-system, ligesom

flere lande udtrykte ønske om at ændre Schengen-grænsekodekset med

henblik på at styrke grænsekontrollen ved EU’s ydre grænser. På baggrund

af drøftelserne vedtog landene en fælles erklæring om behovet for at styrke

indsatsen på området.

På mødet i DER den 12. februar 2015 var der tillige en drøftelse af EU’s

indsats mod terrorisme. Som opfølgning på drøftelserne vedtog stats- og

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

regeringscheferne en erklæring, som lægger op til en styrkelse af EU’s

indsats på tre hovedområder: 1) Borgernes sikkerhed, 2) forebyggelse af

radikalisering og 3) samarbejde med internationale partnere.

For så vidt angår 1) borgernes sikkerhed, har DER tilkendegivet, at rådet

bl.a. ønsker, at EU-lovgiverne hurtigst muligt vedtager et stærkt og effek-

tivt direktiv om europæiske passagerlister med solide databeskyttelsesga-

rantier, at de eksisterende Schengenregler anvendes fuldt ud med henblik

på at styrke og modernisere kontrollen ved EU’s ydre grænser, at de rets-

håndhævende og retlige myndigheder øger informationsudvekslingen og

det operative samarbejde, herunder gennem Europol og Eurojust, at alle

kompetence myndigheder øger samarbejdet om bekæmpelse af ulovlige

skydevåben, og at medlemsstaternes sikkerhedstjenester uddyber deres

samarbejde.

I forhold til 2) forebyggelse af radikalisering, har DER opfordret til, at der

i overensstemmelse med de nationale forfatninger træffes passende foran-

staltninger til at spore og fjerne internetindhold, der fremmer terrorisme el-

ler ekstremisme, herunder gennem øget samarbejde mellem de offentlige

myndigheder, herunder bl.a. Europol, og den private sektor på EU-niveau,

at der indføres kommunikationsstrategier for at fremme tolerance, ikke-

diskrimination, de grundlæggende frihedsrettigheder og solidaritet i hele

EU, og at der tages initiativer vedrørende uddannelse, jobmuligheder, so-

cial integration og rehabilitering i retslig sammenhæng for at imødegå de

faktorer, der bidrager til radikalisering, herunder i fængsler.

For så vidt angår 3) samarbejde med internationale partnere har DER til-

kendegivet, at der bl.a. er brug for at imødegå kriser og konflikter, navnlig

i EU’s sydlige nabolande, gennem en strategisk nytænkning af EU’s til-

gang hertil. DER har endvidere tilkendegivet, at der bl.a. er brug for at for-

stærke kontakten til tredjelande vedrørende sikkerhedsspørgsmål og ter-

rorbekæmpelse.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. marts 2015 drøfte-

des bl.a. implementeringen af de tiltag, der omtalt i fælleserklæringen fra

det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i Riga og DER’s er-

klæring af 12. februar 2015. Dette skete bl.a. på baggrund af en præsenta-

tion herom af EU’s antiterrorkoordinator. Der var enighed om vigtigheden

af at sikre fremgang på området og om igen at følge op på implementerin-

gen af tiltagene på det kommende rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 15.-16. juni 2015. Det blev desuden bl.a. besluttet, at Europol skal

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

etablere en såkaldt europæisk Intenet Referral Unit (EU IRU), der senest i

juli 2015 skal være funktionsdygtig.

Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-

16. juni 2015 vil være nye drøftelser om implementeringen af de tiltag, der

er omtalt i de nævnte erklæringer, herunder navnlig med fokus på DER’s

erklæring af 12. februar 2015.

Indhold

2.1. Rapport fra EU-formandskabet

Det forventes, at EU-formandskabet vil fremlægge en rapport om opfølg-

ning på Det Europæiske Råds erklæring af 12. februar 2015. Det nærmere

indhold af rapporten kendes ikke på nuværende tidspunkt.

2.2. Rapport fra EU’s antiterrorkoordinator

Det forventes, at EU’s antiterrorkoordinator ligeledes vil fremlægge en

rapport om opfølgning på Det Europæiske Råds erklæring af 12. februar

2015. Det nærmere indhold af rapporten kendes ikke på nuværende tids-

punkt.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. Implementeringen af de tiltag, der er nævnt i Det Europæiske

Råds erklæring, vil dog eventuelt kunne indebære nationale udgifter og

udgifter på EU’s budget.

Høring

Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for de eksisterende tiltag i EU’s indsats

på terrorbekæmpelsesområdet. Det forventes, at man fra dansk side vil

kunne tage EU-formandskabets og antiterrorkoordinatorens rapporter til

efterretning.

Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 2. juni 2015.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Dagsordenspunkt 6: Opfølgning på det ekstraordinære møde i Det

Europæiske Råd den 23. april 2015 og Kommissionens meddelelse om

En Europæisk Dagsorden for Migration*

Nyt notat.

Sagen er delvist omfattet af retsforbeholdet.

EUCO 18/15

KOM (2015) 240 endelig

Resumé

Sagen er delvist omfattet af retsforbeholdet. Sagen forventes sat på dags-

ordnen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 15.-16. juni 2015.

Formandskabet, Kommissionen og Den Europæiske Udenrigstjeneste vil

informere om det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. april

2015. Efterfølgende forventes en politisk drøftelse af Kommissionens med-

delelse om En Europæisk Dagsorden for Migration, som blev offentliggjort

den 13. maj 2015. Sagen tager sit udspring i Det Europæiske Råds erklæ-

ring om håndteringen af migrationsstrømme, som blev vedtaget på det eks-

traordinære møde den 23. april 2015 på baggrund af bådulykken i Mid-

delhavet den 19. april 2015 og andre lignende ulykker. Formandskabet,

Kommissionen og EU’s Fælles Udenrigstjeneste udarbejdede den 30. april

2015 en handlingsplan med henblik på udmøntning af erklæringen. Den

13. maj 2015 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om En Europæ-

isk Dagsorden for Migration, der har til formål at fastlægge en fælles

ramme for EU’s asyl- og migrationspolitik. Kommissionens meddelelse

forventes at sætte rammerne for udmøntningen af initiativerne indeholdt i

Det Europæiske Råds erklæring og handlingsplanen. Kommissionen frem-

kommer i meddelelsen med en række konkrete forslag til den øjeblikkelige

håndtering af migrationsstrømme samt forslag til mere langsigtede initia-

tiver til bekæmpelse af ulovlig migration og menneskesmugling, sikring af

EU’s ydre grænser, etablering af et stærkt fælles asylsystem samt indførel-

se af en ny politik for lovlig migration. Kommissionen understreger også

vigtigheden af partnerskaber med tredjelande samt adressering af de bag-

vedliggende årsager til irregulær og tvungen migration med fokus på ud-

viklingspolitik og humanitære indsatser. Det mest vidtrækkende forslag er

etablering af en obligatorisk mekanisme for omfordeling af asylansøgere

blandt EU-medlemsstaterne på baggrund af en fordelingsnøgle.

Baggrund

Rammerne for det europæiske migrationssamarbejde har siden oktober

2014 været rådskonklusionerne om håndteringen af migrationsstrømme,

som blev vedtaget af Rådet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. okto-

ber 2014.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Efter bådulykken i Middelhavet den 19. april 2015 vedtog Det Europæiske

Råd på det ekstraordinære møde den 23. april 2015 en erklæring om hånd-

teringen af migrationsstrømme (herefter ”DER-erklæringen”) (EUCO

18/15). DER-erklæringen indeholder en række initiativer med henblik på

at styrke

EU’s tilstedeværelse på havet, bekæmpe menneskehandlere, forhin-

dre ulovlige migrationsstrømme og forstærke den interne solidaritet og an-

svarlighed i EU.

Formandskabet, Kommissionen og EU’s fælles Udenrigstjeneste udarbej-

dede den 30. april 2015 en handlingsplan med henblik på udmøntning af

erklæringen.

Kommissionen offentliggjorde den 13. maj 2015 en meddelelse om En Eu-

ropæisk Dagsorden for Migration (KOM (2015) 240 endelig) (herefter

”Kommissionens meddelelse”). Dagsordenen har til formål at fastlægge en

fælles ramme for EU’s asyl- og migrationspolitik.

På grund af den nære tidsmæssige sammenhæng mellem DER-erklæringen

og offentliggørelsen af Kommissionens meddelelse, har Kommissionens

meddelelse fået en central rolle i forhold til udmøntningen af DER-

erklæringen.

Kommissionens meddelelse indeholder således dels en række forslag til

den øjeblikkelige håndtering af migrationsstrømme samt forslag til mere

langsigtede initiativer til bekæmpelse af ulovlig migration og menneske-

smugling, sikring af EU’s ydre grænser, etablering af et stærkt fælles asyl-

system samt indførelse af en ny politik for lovlig migration.

Det danske retsforbehold

Hovedparten af de forslag, der er indeholdt i Kommissionens meddelelse,

er fremsat under henvisning til TEUF, tredje del, afsnit V om samarbejdet

om retlige og indre anliggender.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (heref-

ter ”retsforbeholdet”).

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Det bemærkes, at flere af Kommissionens forslag er en udbygning af

Schengen-reglerne. Det følger af artikel 4 i protokollen om Danmarks stil-

ling, at Danmark inden seks måneder efter at Rådet har truffet foranstalt-

ning om et forslag om eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne

kan træffe foranstaltning om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen

i sin nationale lovgivning.

Det danske forsvarsforbehold

Danmark deltager på grund af forsvarsforbeholdet ikke i udarbejdelsen,

vedtagelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for EU,

som har indvirkning på forsvarsområdet. Danmark er heller ikke forpligtet

til at bidrage til finansieringen heraf.

Indhold

2.1. Generelt

Kommissionens meddelelse om En Europæisk Dagsorden for Migration af

13. maj 2015 har til formål at præsentere en samlet europæisk tilgang til

migration.

Meddelelsen indeholder en række forslag til den øjeblikkelige håndtering

af migrationsstrømme samt forslag til mere langsigtede initiativer til be-

kæmpelse af ulovlig migration og menneskesmugling, sikring af EU’s ydre

grænser, etablering af et stærkt fælles asylsystem samt indførelse af en ny

politik for lovlig migration.

Kommissionens meddelelse indeholder forslag, der hører under henholds-

vis Justitsministeriets, Udenrigsministeriets, Forsvarsministeriets, Beskæf-

tigelsesministeriets og Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale forholds område.

Kommissionens meddelelse har fået en central rolle i udmøntningen af

DER-erklæringen. I den følgende gennemgang af forslagene i Kommissio-

nens meddelelse foretages – i det omfang det er relevant – en sammen-

holdning af Kommissionens forslag og DER-erklæringen.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i Kommissionens meddelelse om

En Europæisk Dagsorden for Migration, herunder initiativer til op-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

følgning på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23.

april 2015

Forslag om styrkelse af Frontex i Middelhavet

Kommissionen vil styrke Frontex’ tilstedeværelse i Middelhavet ved at

tredoble budgettet for Frontex-operationerne Triton og Poseidon. Kommis-

sionen har allerede fremsat forslag til en ændring af budgettet for Frontex

for 2015.

Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at Kommissionen med tredob-

lingen af Frontex’ budget ønsker at muliggøre, at Frontex kan udvide sine

operationelle beføjelser og geografiske område, således at Frontex kan le-

ve op til sit mandat om både at assistere medlemsstater under pres med

udøvelsen af grænsekontrol og at udføre redningsaktioner.

Den nye operationelle plan for Triton-operationen forventes offentliggjort

inden udgangen af maj 2015.

Forslaget om tredobling af budgettet til Frontex-operationerne Triton og

Poseidon fremgår af DER-erklæringen.

Omfordelingsmekanisme i nødsituationer

Som et øjeblikkeligt svar på det aktuelle pres på frontlinjemedlemsstater-

nes modtage- og asylsystemer og på den forventede tilstrømning af mi-

granter til disse medlemsstater over de kommende måneder foreslår

Kommissionen, at der iværksættes midlertidige foranstaltninger over for

de berørte medlemsstater.

I TEUF artikel 78, nr. 3, findes hjemmel til, at Rådet på forslag fra Kom-

missionen og efter høring af Europa-Parlamentet med kvalificeret flertal

vedtager midlertidige foranstaltninger til fordel for den eller de medlems-

stater, som står over for en nødsituation i form af en pludselig tilstrømning

af tredjelandsstatsborgere.

Kommissionen har den 27. maj 2015 stillet konkret forslag om at aktivere

denne mekanisme.

De midlertidige foranstaltninger vil bestå i en omfordeling af asylansøgere

fra de berørte medlemsstater til de øvrige medlemsstater på baggrund af en

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

fordelingsnøgle. Fordelingsnøglen tager højde for BNP, indbyggertal, ar-

bejdsløshed samt tidligere modtagne spontane asylansøgere og antal mod-

tagne kvoteflygtninge. Omfordelingsmekanismen vil alene omfatte de

asylansøgere, der har et åbenbart behov for international beskyttelse. Det

forudsættes således, at der sker en screening af asylansøgerne, inden om-

fordelingen sker. Den egentlige asylsagsbehandling vil ske i den medlems-

stat, hvortil asylansøgeren bliver omfordelt i overensstemmelse med gæl-

dende regler.

Antallet af personer, der skal være omfattet af omfordelingsmekanismen,

vil blive fastlagt i Kommissionens forslag til retsakt om en midlertidig om-

fordelingsmekanisme.

Med henblik på en mere langsigtet løsning til håndteringen af migrations-

strømme vil Kommissionen inden udgangen af 2015 fremsætte et forslag

om indførelse af et permanent omfordelingssystem i EU, der automatisk

skal finde anvendelse i tilfælde af store tilstrømninger til EU. Kommissio-

nen vil fremsætte forslaget med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, der

indeholder regler om samarbejdet om retlige og indre anliggender, herun-

der asylsamarbejdet.

Deltagelse i omfordelingssystemet skal ifølge Kommissionens forslag væ-

re obligatorisk, men en fordelingsnøgle vil tage højde for de indsatser, som

medlemsstaterne allerede har bidraget med på frivillig basis. Det fremgår

ikke nærmere af Kommissionens forslag, hvilke indsatser der vil indgå i

vurderingen. Omfordelingssystemet vil omfatte asylansøgere, der har et

åbenbart behov for international beskyttelse.

Af DER-erklæringen fremgår, at medlemsstaterne vil overveje mulighe-

derne for at etablere en mekanisme til omfordeling af flygtninge, der kan

finde anvendelse i nødsituationer, og hvor medlemsstaterne deltager på

frivillig basis.

EU-genbosætningsprogram

Kommissionen vil inden udgangen af maj 2015 vedtage en henstilling ved-

rørende et fælles EU-genbosætningsprogram omfattende 20.000 pladser.

Programmet vil omfatte alle medlemsstater, og de 20.000 pladser skal for-

deles mellem medlemsstaterne på baggrund af en fordelingsnøgle. Forde-

lingsnøglen tager højde for BNP, indbyggertal, arbejdsløshed samt tidlige-

re modtagne spontane asylansøgere og antal modtagne kvoteflygtninge.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Der vil ligeledes blive taget højde for de indsatser, som medlemsstaterne

allerede har bidraget med på frivillig basis. Selvom genbosætningspro-

grammet lægger op til, at alle medlemsstater skal deltage, er genbosæt-

ningsprogrammet ikke juridisk bindende for medlemsstaterne (der er tale

om en henstilling fra Kommissionen og ikke en bindende retsakt).

Genbosætningsprogrammet skal udføres i samarbejde med UNHCR.

Kommissionen vil stille yderligere 50 mio. euro til rådighed for program-

met i 2015/2016 gennem Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden. Dan-

mark deltager ikke i denne fond på grund af retsforbeholdet.

Kommissionen vil – såfremt medlemsstaterne ikke i tilstrækkeligt omfang

deltager i genbosætningsprogrammet som forudsat i Kommissionens hen-

stilling – fremsætte forslag til bindende retsakt om et obligatorisk genbo-

sætningsprogram. Kommissionen vil fremsætte et eventuelt forslag herom

med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V, der indeholder regler om sam-

arbejdet om retlige og indre anliggender, herunder asylsamarbejdet.

Af DER-erklæringen fremgår, at medlemsstaterne vil iværksætte et første

frivilligt pilotprojekt om genbosættelse i hele EU, der tilbyder pladser til

personer, der er berettigede til international beskyttelse.

Forslag til styrkelse af Dublin- og Eurodac-forordningerne

Kommissionen vil iværksætte en række tiltag med henblik på at sikre en

korrekt anvendelse af Dublin- og Eurodac-forordningerne.

For så vidt angår Eurodac-forordningen og problemet med manglende op-

tagelse af fingeraftryk i nogle medlemsstater vil Kommissionen vedtage

retningslinjer for, hvorledes medlemsstaterne på systematisk vis kan opta-

ge fingeraftryk af asylansøgere og migranter samtidig med, at det sker i

overensstemmelse med de pågældendes grundlæggende rettigheder.

Kommissionen vil tillige overveje mulighederne for at indføre øvrige bio-

metriske identifikationsmåder i Eurodac-systemet, herunder f.eks. ansigts-

genkendelse gennem digitale fotos.

Det fremgår af Dublin-forordningen, at Kommissionen senest den 21. juli

2016 skal fremlægge en rapport om anvendelsen af Dublin-forordningen

og i givet fald foreslå nødvendige ændringer. Det fremgår af Kommissio-

nens meddelelse, at såfremt evalueringen konkluderer, at der er en ulige

fordeling af asylansøgere i medlemsstaterne, og at etableringen af en om-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

fordelingsmekanisme og et EU-genbosætningsprogram ikke ”retter op”

herpå inden da, vil Kommissionen være klar til at iværksætte nødvendige

ændringer af Dublin-forordningen med henblik på at opnå en mere retfær-

dig fordeling af asylansøgere i Europa.

Det fremgår af DER-erklæringen, at der skal indsættes teams fra Det Eu-

ropæiske Asylstøttekontor (EASO) i de medlemsstater, der er i frontlinjen,

med henblik på fælles behandling af asylansøgninger, herunder registre-

ring og optagelse af fingeraftryk.

Forslag til styrkelse af det fælles europæiske asylsystem

Kommissionen vil iværksætte tiltag med henblik på en fuld og sammen-

hængende implementering i medlemsstaterne af de retsakter, der er omfat-

tet af det fælles europæiske asylsystem, herunder asylproceduredirektivet,

kvalifikationsdirektivet m.v.

Tiltagene omfatter bl.a. indførelse af en ny systematisk monitoreringspro-

ces af implementeringen af asylretsakterne i medlemsstaterne (en evalue-

ringsmekanisme) samt indførelse af et sæt kvalitetsindikatorer til med-

lemsstaterne for så vidt angår modtageforhold og asylprocedurer. Kom-

missionen vil derudover have større fokus på at anvende sanktionsmulig-

hederne over for medlemsstater, der ikke implementerer asylregelsættet

korrekt i national lovgivning.

Derudover vil Kommissionen iværksætte tiltag med henblik på yderligere

styrkelse af det fælles europæiske asylsystem. I TEUF er der hjemmel til at

indføre en ensartet asylstatus for tredjelandsstatsborgere, der gælder i hele

EU.

Kommissionen vil i den forbindelse igangsætte en bred debat om de

langsigtede muligheder for et EU asylkodeks, regler vedrørende gensidig

anerkendelse af asylafgørelser blandt medlemsstaterne samt indførelse af

en fælles europæisk asylsagsbehandling.

Det fremgår af DER-erklæringen, at EU skal udvirke, at alle medlemssta-

ter hurtigt og fuldstændigt gennemfører det fælles europæiske asylsystem i

national ret og effektivt implementerer det.

Fælles europæisk system for grænsevagter

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 78, nr. 2, litra a.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Kommissionen vil i 2016 igangsætte en drøftelse af, hvorledes samarbejdet

mellem medlemsstaternes grænsevagter kan styrkes yderligere. På bag-

grund af disse drøftelser vil Kommissionen arbejde frem mod at indføre et

fælles europæisk system for grænsevagter og en fælles europæisk kystvagt.

DER-erklæringen indeholder ikke forslag vedrørende fælles grænsevagter.

Initiativer på udsendelsesområdet

Kommissionen vil arbejde på at øge gennemførslen af udsendelser af ulov-

lige migranter ved at samarbejde med tredjelande med henblik på, at disse

overholder deres internationale forpligtelser til at tage egne statsborgere

tilbage. I den forbindelse nævnes Kommissionens pilotprojekt om udsen-

delse til Pakistan og Bangladesh som et ledende eksempel.

Kommissionen vil derudover sætte fokus på medlemsstaternes anvendelse

af udsendelsesdirektivet

ved en mere indgående monitorering heraf. Ud-

sendelsesdirektivet har til formål at fastsætte klare, gennemsigtige og ens-

artede regler for medlemsstaternes tilbagesendelse af tredjelandsstatsbor-

gere uden lovligt ophold.

Kommissionen henviser i den forbindelse til, at den nye Schengen-

evalueringsmekanisme netop omfatter evaluering af medlemsstaternes an-

vendelse af udsendelsesdirektivet. Kommissionen forventes ligeledes snart

at offentliggøre en håndbog, der udstikker retningslinjer, anbefalinger og

best practice til medlemsstaterne på udsendelsesområdet.

Endelig vil Kommissionen fremsætte forslag om en ændring af Frontex-

forordningen

med henblik på at styrke Frontex’ rolle i forbindelse med

udsendelse. Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at Frontex på nu-

værende tidspunkt alene kan koordinere udsendelsesoperationer, men ikke

har mandat til selv at initiere sådanne operationer.

Det fremgår af DER-erklæringen, at Kommissionen opfordres til at mobi-

lisere alle redskaber for at fremme oprindelseslandes og transitlandes til-

bagetagelse af ulovlige økonomiske migranter i tæt samarbejde med Den

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles

standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsbor-

gere med ulovligt ophold.

Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004 om oprettelse af et europæisk

agentur for forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstaternes ydre

grænser.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Internationale Organisation for Migration (IOM), herunder gennemførelse

af EU’s tilbagetagelsesaftaler og nationale tilbagetagelsesaftaler med tred-

jelande. Det fremgår tillige af DER-erklæringen, at der skal oprettes et nyt

tilbagesendelsesprogram med henblik på hurtig tilbagesendelse af ulovlige

migranter fra de medlemsstater, der er i frontlinjen, under koordinering af

Frontex.

Forslag til bekæmpelse af menneskesmuglere

Kommissionens forslag til bekæmpelse af menneskesmugling fremgår af

DER-erklæringen. Heri blev den Høje Repræsentant for Udenrigsanlig-

gender Federica Mogherini anmodet om at forberede en mulig militær EU

operation i Middelhavet med det formål at identificere, tilbageholde og

ødelægge fartøjer, inden de anvendes af menneskesmuglerne.

På baggrund af mødet i Det Europæiske Råd den 23. april 2015 udarbejde-

de EU’s Fælles Udenrigstjeneste således et krisestyringskoncept (CMC)

for en mulig militær operation det sydlige og centrale Middelhavsområde

med det formål at identificere, tilbageholde og ødelægge fartøjer, inden de

anvendes af menneskesmuglerne.

På det fælles rådsmøde (udenrigs- og forsvarsanliggender) den 18. maj

2015 blev vedtaget såvel krisestyringskonceptet som rådsafgørelse

((FUSP) 2015/778) om etablering af en militær operation inden for ram-

merne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) til at ødelægge

menneskesmuglingsnetværk i det sydlige og centrale Middelhav (EU-

NAVFOR MED).

Ifølge rådsafgørelsen vil indsatsen være inddelt i tre faser: (i) støtte opspo-

ring og overvågning af migrationsnet gennem indsamling af oplysninger

og patruljering på åbent hav i overensstemmelse med folkeretten; (ii) gen-

nemføre bording, ransagning, beslaglæggelse og omdirigering på åbent

hav af fartøjer, der mistænkes for at blive anvendt til menneskesmugling

eller menneskehandel, på de betingelser, der er fastlagt i gældende folkeret

samt i overensstemmelse med en eventuel relevant resolution fra FN's Sik-

kerhedsråd eller efter samtykke fra den pågældende kyststat gennemføre

bording, ransagning, beslaglæggelse og omdirigering på åbent hav eller i

den pågældende stats territorialfarvand og indre farvande af fartøjer, der

mistænkes for at blive anvendt til menneskesmugling eller menneskehan-

del; og (iii) i overensstemmelse med en eventuel relevant resolution fra

FN's Sikkerhedsråd eller efter samtykke fra den pågældende kyststat træffe

alle nødvendige foranstaltninger over for et fartøj og tilhørende aktiver,

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

herunder bortskaffe dem eller gøre dem ubrugelige, hvis de mistænkes for

at blive anvendt til menneskesmugling eller menneskehandel, på den på-

gældende stats område på de betingelser, der er fastlagt i den pågældende

resolution eller det pågældende samtykke.

Selve lanceringen af operationen vil ske ved en ny rådsafgørelse.

Drøftelserne vedrørende en resolution fra FN’s sikkerhedsråd pågår, lige-

som det er tilfældet for en aftale om samtykke fra Libyen.

Forslag vedrørende partnerskaber med tredjelande med henblik på håndte-

ring af migrationsstrømme

Kommissionen vil støtte de tredjelande, der allerede huser et stort antal

flygtninge, yderligere. Dette skal primært ske via etablering eller udvikling

af regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer hhv. i Nordafrika, på

Afrikas Horn og i Mellemøsten.

Kommissionen har taget initiativ til at koordinere to nye regionale udvik-

lings- og beskyttelsesprogrammer bl.a. med fokus på migrations- og flygt-

ningerelateret samarbejde med og mellem myndigheder i de to regioner:

Det nordlige Afrika (Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen, og Egypten så-

vel som visse aktiviteter med Niger og Mauretanien) samt Afrikas Horn

(Etiopien, Kenya, Sudan og evt. Sydsudan). Den nærmere planlægning er

drevet af de deltagende lande i et konsortium og således ikke af Kommis-

sionen alene. Italien ventes at lede programmet i Nordafrika, mens Neder-

landene ventes at lede programmet på Afrikas Horn.

Danmark leder det nuværende regionale udviklings- og beskyttelsespro-

gram i Jordan, Libanon og Irak.

Derudover vil et migrationscenter blive etableret i Niger i slutningen af

2015. Centeret vil i samarbejde med Den Internationale Organisation for

Migration (IOM), UNHCR og de nigerske myndigheder arbejde med styr-

kelse af viden, lokal beskyttelse, genbosætningsmuligheder samt frivillige

hjemsendelse.

I tillæg til planlægningen af den militære operation, EUNAVFOR MED,

forventes EU ligeledes under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

(CSDP), at udvide indsatser til bekæmpelse af illegal migration i allerede

igangværende civile CSDP-missioner, herunder bl.a. i Niger (EUCAP Sa-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

hel Niger). Herudover vil der blive afholdt et topmøde mellem EU og den

Afrikanske Union på Malta den 6.-7. november 2015 med specielt fokus

på migration.

Det fremgår af DER-erklæringen, at EU vil styrke samarbejdet med tredje-

lande om bl.a. grænsekontrol og bekæmpelse af menneskesmugling. Sam-

arbejdet skal bl.a. omfatte landene i Nordafrika og Afrikas Horn, Tyrkiet,

Mali, Niger og Libyen.

Forslag med henblik på at adressere grundlæggende årsager til irregulær

og tvungen migration

Kommissionen anfører behovet for at adressere grundlæggende årsager til

irregulær migration og tvungen fordrivelse, herunder borgerkrige, forføl-

gelse, fattigdom og klimaforandringer. I den sammenhæng henvises til alle

relevante udviklingsinstrumenter i EU-regi, herunder udviklingsbistand og

humanitær bistand. I den forbindelse understreges behovet for at styrke

partnerskabet med oprindelses- og transitlande samt at sikre anvendelsen

af relevante bilaterale og regionale bistandsinstrumenter.

Herudover skal EU-delegationer i relevante lande forstærke deres fokus på

og rapportering vedr. migrationsbevægelser i bred forstand. Det vil blive

sikret ved udstationering af europæiske forbindelsesofficerer på migrati-

onsområdet. Forslaget om udstationering af europæiske forbindelsesoffice-

rer på migrationsområdet fremgår af DER-erklæringen.

Forslag vedrørende styrkelse af udviklingsfordele for oprindelseslandene

Kommissionen understreger i meddelelsen, at EU’s migrationspolitik også

skal støtte udviklingen i oprindelseslandene. EU vil arbejde for, at FN’s

nye globale udviklingsmål (”Sustainable Development Goals”) inden for

rammerne af FN’s kommende udviklingsdagsorden (post-2015) kommer

til at omfatte migrationsrelaterede mål sammen med områder som fremme

af værdigt arbejde, beskæftigelse af unge, løn og sociale beskyttelsespoli-

tikker, der kan bidrage til at skabe grobund for bedre økonomiske mulig-

heder i oprindelseslande. Samtidig vil EU fortsat have fokus på vigtighe-

den af at udnytte de positive effekter af migration som et middel til at im-

plementere post-2015 dagsordenen. Dette komplementerer EU's arbejde

med mobilitetspartnerskaber samt bestræbelserne på at indarbejde migrati-

onsaspekter på centrale udviklingsområder.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Det fremgår af DER-erklæringen, at Kommissionen opfordres til at mobi-

lisere alle redskaber for at fremme oprindelseslandes og transitlandes til-

bagetagelse af ulovlige økonomiske migranter i tæt samarbejde med Den

Internationale Organisation for Migration (IOM), herunder gennem udvik-

lingssamarbejde.

Forslag vedrørende en ny politik om lovlig migration

Kommissionen præsenterer en ny politik om lovlig migration. Hensigten er

at få skabt en attraktiv ordning for højtkvalificerede tredjelandsstatsborge-

re og værktøjer til at kunne identificere sektorer, der vil få brug for ar-

bejdskraft. Der arbejdes f.eks. på en forbedring af EU’s direktiv om Blue

Card-ordningen

, større fokus på allerede eksisterende redskaber, som EU-

Migration-portalen og EURES-portalen samt en forbedring af anerkendel-

sen af indvandreres kvalifikationer optjent i deres eget land. Kommissio-

nen vil som led i planen etablere en platform for dialog med forretningsli-

vet og arbejdsmarkedets parter for at kunne modtage deres input.

Kommissionen vil desuden sikre bedre håndhævelse og anvendelse af

sanktionsdirektivet

, som forbyder beskæftigelse af tredjelandsstatsborge-

re, som ikke har ret til at opholde sig i Europa.

DER-erklæringen indeholder ikke forslag vedrørende lovlig migration.

Initiativer vedrørende effektiv integration

Det følger af Kommissionens meddelelse, at for at migrationspolitikken

kan blive en succes, skal den underbygges af effektive integrationspolitik-

ker. Initiativer på integrationsområdet hører under medlemsstaternes kom-

petence, men EU kan støtte statslige, kommunale og lokale integrations-

projekter via Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), Den Euro-

pæiske Regionale Udviklingsfond (ERDF) og Den Europæiske Socialfond

(ESF).

I perioden 2014-2020 skal mindst 20 pct. af midlerne i ESF bidrage til so-

cial integration, hvilket omfatter foranstaltninger til integration af indvan-

Rådets direktiv 2009/50/EF af 24. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tred-

jelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/52/EF af 18. juni 2009 om minimums-

standarder for sanktioner og foranstaltninger over for arbejdsgivere, der beskæftiger

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

drere med særligt fokus på asylansøgere og flygtninge samt børn. Fondene

kan støtte målrettede initiativer for at styrke sprogkundskaber og faglige

kvalifikationer, forbedre adgangen til tjenesteydelser, fremme adgangen til

arbejdsmarkedet og uddannelse og fremme kontakt mellem forskellige kul-

tursamfund samt oplysningskampagner rettet mod både indvandrere og

værtssamfund.

DER-erklæringen indeholder ikke forslag vedrørende integration.

Gældende dansk ret

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-

staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-

dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-

forbeholdet”).

En eventuel omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning vil ikke

ændre på dette, idet det følger af aftalen ”Danmark i Europol”, at aftalepa-

rierne ikke vil tilvælge retsakter på asyl- og indvandringsområdet.

Danmark deltager dog i Dublin- og Eurodac-forordningerne via en paral-

lelaftale. Det følger af aftalen ”Danmark i Europol”, at aftalepartierne vil

tilvælge Dublin- og Eurodac-forordningerne, såfremt retsforbeholdet om-

dannes til en tilvalgsordning. Efter et eventuelt tilvalg vil Danmark deltage

på overstatsligt grundlag.

Det følger af artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling, at Danmark in-

den seks måneder efter at Rådet har truffet foranstaltning om et forslag om

eller initiativ til udbygning af Schengen-reglerne kan træffe foranstaltning

om, hvorvidt det vil gennemføre foranstaltningen i sin nationale lovgiv-

ning. Danmark har gennemført alle Schengen-relaterede retsakter i natio-

nal lovgivning. Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet er på mel-

lemstatsligt grundlag. Det følger af aftalen ”Danmark i Europol”, at aftale-

partierne vil tilvælge alle fremtidige Schengen-relaterede retsakter, såfremt

retsforbeholdet omdannes til en tilvalgsordning. Efter disse tilvalg vil

Danmark deltage i Schengen-samarbejdet på overstatsligt grundlag.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Danmark har et fast nationalt genbosætningsprogram i samarbejde med

UNHCR, hvorefter Danmark tager 1.500 kvoteflygtninge over en 3-årig

periode.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Danmark vil på grund af retsforbeholdet ikke være omfattet af Kommissi-

onens forslag, som bliver fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, kapitel

V, om samarbejdet om retlige og indre anliggender, herunder asylsamar-

bejdet.

Danmark er derfor ikke omfattet af Kommissionens forslag om etablering

af et obligatorisk omfordelingssystem – det gælder hverken et midlertidigt

system med hjemmel i TEUF artikel 78, nr. 3 og et permanent system med

hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V –, initiativer til styrkelse af det fælles

europæiske asylsystem, initiativerne vedrørende lovlig migration og de ini-

tiativer vedrørende effektiv integration, der finansieres gennem Asyl-, Mi-

gration og Integrationsfonden.

Såfremt Kommissionen på et tidspunkt måtte stille et ændringsforslag til

Dublin-forordningen, som Danmark i dag deltager i via en parallelaftale,

kan det få lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark i forhold til

Danmarks deltagelse i Dublin-samarbejdet.

Danmark vil på grund af forsvarsforbeholdet ikke være omfattet af CSDP-

operationen til at ødelægge menneskesmuglingsnetværk i det sydlige og

centrale Middelhav (EUNAVFOR MED), og bidrager ej heller til finansie-

ringen heraf. Igangsættelsen af operationen ventes ikke umiddelbart at få

konsekvenser for danske bidrag til Frontex, omend man fra dansk side lø-

bende er opmærksom på hensynet til forsvarsforbeholdet i den videre kon-

krete planlægning af operationen og det eventuelle samarbejde mellem

EUNAVFOR MED og Frontex.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse udgør en ramme for EU’s asyl- og migrati-

onspolitik. Når der foreligger konkrete forslag til udmøntning af meddelel-

sen, vil de eventuelle statsfinansielle konsekvenser for Danmark kunne

fastlægges.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

Høring

Der er foretaget høring af Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-

bejde, jf. pkt. 10 nedenfor.

Nærhedsprincippet

Meddelelsen indeholder ikke konkrete forslag til retsakter, hvorfor nær-

hedsprincippet ikke er relevant at overveje.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge officielle holdninger fra medlemsstaterne til de

enkelte forslag i Kommissionens meddelelse. Dog ses samtlige medlems-

stater at støtte op om at øge støtten til Frontex-operationerne Triton og Po-

seidon.

Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen ser positivt på, at Kommissionen i sin meddelelse præsenterer

en helhedsorienteret tilgang til migration. Visse af Kommissionens forslag,

herunder særligt forslaget om etablering af et obligatorisk omfordelingssy-

stem, går længere end det, som stats- og regeringscheferne blev enige om

på det ekstraordinære møde i Det Europæiske Råd den 23. april 2015.

Danmark er på grund af retsforbeholdet ikke omfattet af Kommissions for-

slag, der bliver stillet med hjemmel i TEUF, tredje afsnit, kapitel V om

samarbejdet om retlige og indre anliggender. Danmark er således bl.a. ikke

omfattet af Kommissionens forslag om at omfordele asylansøgere internt

blandt EU-medlemsstaterne, forslagene til styrkelse af det fælles europæi-

ske asylsystem samt forslagene vedrørende lovlig migration.

Danmark vil på grund af forsvarsforbeholdet ikke være omfattet af en mili-

tær operation inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspo-

litik (CSDP) i det sydlige og centrale middelhav.

Europa-Parlamentet

DER-erklæringen blev drøftet i Europa-Parlamentet den 29. april 2015,

hvorefter Europa-Parlamentet afgav en udtalelse om DER-erklæringen.

Hovedbudskaberne i Europa-Parlamentets udtalelse er, at Kommissionen

bør tydeliggøre Frontex’ mandat, således at dets geografiske område udvi-

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 118: Samlenotat (rådsmøde 15.-16. juni 2015)

des, og udvide Frontex’ mandat med henblik på udførelse af redningsope-

rationer, der bør etableres et system for obligatorisk omfordeling af asyl-

ansøgere blandt EU-medlemsstaterne på baggrund af en fordelingsnøgle

og medlemsstaterne bør vedtage de hårdest mulige sanktioner over for

menneskesmuglere.

Kommissionens meddelelse om en EU Dagsorden for Migration blev drøf-

tet i Europa-Parlamentet den 20. maj 2015, men Europa-Parlamentet har

endnu ikke afgivet en udtalelse om Kommissionens meddelelse.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandrings-

samarbejde.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Justitsministeren og udenrigsministeren orienterede den 22. april 2015

mundtligt Folketingets Europaudvalg vedrørende håndteringen af migrati-

onsstrømme i Middelhavsområdet på baggrund af drøftelserne på hen-

holdsvis jumborådsmødet (udenrigsanliggender samt retlige og indre an-

liggender) den 20. april 2015 samt rådsmødet (almindelige anliggender)

den 21. april 2015 forud for det ekstraordinære møde i Det Europæiske

Råd den 23. april 2015

Kommissionens meddelelse af 13. maj 2015 har ikke tidligere været fore-

lagt for Folketingets Europaudvalg. Folketingets Europaudvalg blev dog

skriftligt orienteret om de danske bidrag til Frontex den 18. maj 2015 i

form af en orienteringsnotits.