Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 116
Offentligt
1534643_0001.png
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
22. maj 2015
EU-retskontoret
Sanne A. Edmonson
2015-6140-0823
1600188
Notat til Folketingets Europaudvalg og Udvalg for Udlændinge- og
Integrationspolitik om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
præjudicielle sag C-115/15, NA
1. Indledning
Storbritanniens Court of Appeal har forelagt præjudicielle spørgsmål for
EU-Domstolen i en sag vedrørende en pakistansk mor til to mindreårige
tyske statsborgere. Sagen rejser spørgsmål om bl.a. retten til fortsat ophold
i en værtsmedlemsstat for tredjelandsstatsborgere, som er tidligere
ægtefælle til en unionsborger, der er udrejst, og om samspillet mellem
unionsborgerskabsrettighederne og artikel 8 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) samt artikel 7 i EU’s charter om
grundlæggende rettigheder (chartret).
2. Sagens faktiske omstændigheder
NA er pakistansk statsborger og giftede sig i september 2003 med KA, der
er tysk statsborger. I marts 2004 flyttede parret til Storbritannien. NA blev
ved flere lejligheder udsat for vold i hjemmet. I oktober 2006, hvor NA var
gravid i femte måned, overfaldt KA hende og forlod parrets hjem. I
december 2006 forlod han Storbritannien og anmodede de britiske
myndigheder om at ophæve NA’s opholdstilladelse, da han permanent var
flyttet til Pakistan.
I den periode, hvor KA opholdt sig i Storbritannien, var han enten
arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende. NA og KA har to døtre,
som er født i Storbritannien i henholdsvis 2005 og 2007. Ifølge KA blev
parret skilt ved en såkaldt talaq udstedt i Pakistan i marts 2007. I
september 2008 indledte NA en skilsmisseprocedure i Storbritannien, og
en uigenkaldelig skilsmisseerklæring blev udstedt i august 2009. NA fik
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA
tildelt forældremyndigheden over de to børn, som begge er tyske
statsborgere.
NA har til appeldomstolen appelleret, at Upper Tribunal fandt, at hun ikke
opfyldte kravet for at blive anset for et familiemedlem, der har bevaret
retten til ophold, jf. opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, idet hendes
tidligere ægtefælle ikke befandt sig i Storbritannien på datoen for
skilsmissen.
Secretary of State har appelleret, at Upper Tribunal fastslog, at NA havde
ret til ophold i henhold til både artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) i medfør af principperne i Zambrano-
sagen og artikel 12 i forordning nr. 1612/68 om arbejdskraftens frie
bevægelighed inden for Fællesskabet. Secretary of State har ikke
appelleret, at Upper Tribunal endvidere gav NA medhold i hendes anlagte
søgsmål på grundlag af EMRK artikel 8.
Appeldomstolen har på den baggrund forelagt Domstolen følgende
spørgsmål:
1. Skal en tredjelandsstatsborger, som er tidligere ægtefælle til
en unionsborger, kunne godtgøre, at den tidligere ægtefælle
udøvede sine traktatsikrede rettigheder i værtsmedlemsstaten
på tidspunktet for deres skilsmisse, for at bevare sin ret til
ophold i henhold til artikel 13, stk. 2, i direktiv 2004/38/EF?
2. Har en unionsborger i henhold til EU-retten ret til ophold i
en værtsmedlemsstat i medfør af artikel 20 TEUF og 21 TEUF
under omstændigheder, hvor den eneste stat i EU, hvor
borgeren har ret til ophold, er den stat, hvor vedkommende er
statsborger, men hvor en kompetent domstol har fastslået, at
en udsendelse af denne borger fra værtsmedlemsstaten til den
stat, hvor vedkommende er statsborger, udgør en krænkelse af
dennes rettigheder i henhold til EMRK’s artikel 8 eller
chartrets artikel 7?
3. Hvis unionsborgeren i spørgsmål 2 ovenfor er et barn, har
den forælder, der har forældremyndigheden over barnet alene,
i så fald en afledt ret til ophold i værtsmedlemsstaten, hvis
barnet ville være nødsaget til at følge forælderen, hvis denne
blev udsendt fra værtsmedlemsstaten?
4. Har et barn ret til ophold i værtsmedlemsstaten i henhold til
artikel 12 i forordning (EØF) nr. 1612/68 (nu artikel 10 i
forordning (EU) nr. 492/2011), hvis den af barnets forældre,
der er unionsborger, og som har været beskæftiget i
2
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA
1534643_0003.png
værtsmedlemsstaten, ikke længere opholder sig i
værtsmedlemsstaten, når barnet påbegynder uddannelse i den
pågældende stat?
3. Regeringens interesse i sagen
Spørgsmål 1 om opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2, om bevarelse af
familiemedlemmers ret til ophold i tilfælde af skilsmisse mv. har været
rejst i en anden verserende præjudiciel sag (sag C-218/14, Singh), hvor
regeringen har afgivet skriftligt og mundtligt indlæg. Der er tale om et
spørgsmål, som ikke ses at være afklaret i Domstolens praksis. I sine
indlæg i Singh-sagen har regeringen i overensstemmelse med dansk
praksis argumenteret for, at en afledt ret til ophold for en
tredjelandsstatsborger ophører, når en unionsborger, der tidligere har været
gift med tredjelandsstatsborgeren, udrejser fra værtsmedlemsstaten. Det er
i forlængelse heraf regeringens opfattelse, at opholdsretten ikke
efterfølgende kan bevares i medfør af opholdsdirektivets artikel 13, stk. 2,
hvis parret bliver skilt
efter
unionsborgerens udrejse. Regeringen vil i et
indlæg i nærværende sag gentage denne argumentation.
Spørgsmål 2 og 3 vedrører en eventuel selvstændig ret for de to døtre til
ophold i Storbritannien i kraft af deres unionsborgerskab, jf. TEUF artikel
20 og 21, og i givet fald i medfør heraf en afledt opholdsret til deres mor.
Spørgsmålene er baseret på, at Upper Tribunal har vurderet, at det ville
være i strid med døtrenes rettigheder som unionsborgere i henhold til
EMRK artikel 8 eller chartrets artikel 7, hvis de blev udsendt af
Storbritannien som følge af afslaget på morens ansøgning om
opholdstilladelse.
I henhold til Domstolens praksis vedrørende TEUF artikel 21 om
unionsborgeres ret til indrejse og ophold i en anden medlemsstat kan børn,
der er unionsborgere, have en selvstændig ret til ophold i en anden
medlemsstat, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Barnets
unionsborgerskab kan, hvor unionsborgeren er efterkommer af en
tredjelandsstatsborger,
få
afledte
retsvirkninger
for
tredjelandsstatsborgerens opholdsret, hvis den pågældende rent faktisk
forsørger barnet. Det følger endvidere af Domstolens praksis vedrørende
TEUF artikel 20 om unionsborgerskabet, at et barns unionsborgerskab kan
være til hinder for, at en medlemsstat nægter en tredjelandsstatsborger en
afledt opholdsret i en situation, hvor tredjelandsstatsborgeren forsørger
3
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA
1534643_0004.png
sine børn, som er unionsborgere, og som har ophold i den medlemsstat,
hvor de er statsborgere.
Regeringen har en væsentlig interesse i at argumentere for, at der ikke i
medfør af TEUF artikel 20 og 21 er ret til ophold eller en afledt ret til
ophold i en situation, hvor der ikke er tale om, at afslaget på morens
ansøgning om ret til ophold i medfør af EU-reglerne har den virkning, at
døtrene vil være nødsaget til at forlade Unionens område, hvorved de
fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er
tillagt i kraft af deres status som unionsborgere. Dette skyldes, at døtrene
har ret til ophold i Tyskland, hvor de er statsborgere, og hvor moren, der
faktisk tager sig af børnene, har mulighed for at opnå en afledt ret til
ophold. I den forbindelse vil regeringen henvise til Domstolens resultat i
sag C-86/12, Alokpa m.fl., hvor Domstolen fastslog, at TEUF artikel 20 og
21 ikke er til hinder for, at en medlemsstat nægter en
tredjelandsstatsborger ret til at opholde sig på sit område, når denne
statsborger er eneforsørger af små børn, som er unionsborgere, og som har
opholdt sig sammen med den pågældende tredjelandsstatsborger i denne
medlemsstat siden deres fødsel, uden at de er statsborgere i denne samme
stat eller har gjort brug af deres ret til fri bevægelighed, for så vidt som
disse unionsborgere ikke opfylder betingelserne i opholdsdirektivet, og et
sådant afslag ikke fratager de nævnte unionsborgere den effektive nydelse
af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tillagt ved statussen som
unionsborger, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at undersøge.
Det bemærkes, at regeringen ikke i indlægget vil forholde sig til det
spørgsmål, om det vil være i strid med døtrenes rettigheder som
unionsborgere i henhold til EMRK artikel 8 eller chartrets artikel 7, hvis
de udsendes af Storbritannien som følge af afslaget på morens ansøgning
om opholdstilladelse.
Spørgsmål 4 om, hvorvidt et barns ret til ophold i henhold til artikel 10 i
forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed kræver, at
forælderen, der er unionsborger, og som har udnyttet sin ret til fri
bevægelighed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, stadig
har ophold i værtsmedlemsstaten på det tidspunkt, hvor barnet påbegynder
sin uddannelse, har Domstolen ikke tidligere taget stilling til.
Det er regeringens vurdering, at der ud fra en formålsfortolkning af
bestemmelsen og arbejdskraftens fri bevægelighed generelt bør
4
 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 116: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-115/15, NA
argumenteres for, at det er et krav, at forælderen har ophold, når barnet
påbegynder uddannelsen.
5