UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 114: Policy brief om strategier til forebyggelse af ekstremisme på internettet, fra DIIS

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 114
Offentligt

DIIS POLICY BRIEF APRIL 2015

Ekstremisme på nettet

KAMPEN MOD ONLINE-RADIKALISERING

STARTER OFFLINE

Modnarrativer fremhæves ofte som columbus-

ægget i forebyggelsen af ekstremisme og

radikalisering. De skal punktere ekstremismens

propaganda eller skabe positive alternativer til

dens fællesskaber. Men effekterne er tvivlsom-

me og kan i værste fald virke stik mod hensig-

ten. Uddannelse og kritisk tænkning er derfor

den bedste forebyggelse.

Ekstremister og propagandister har indtaget de

sociale medier. Det har skabt bekymring for, at de

radikale holdningsfællesskaber fører til yderligere

radikalisering ude foran computerskærmene. Flere

forskere, interesseorganisationer og ministre slår

derfor til lyd for at forebygge radikalisering ved at

ANBEFALINGER

■

Sats på en langsigtet styrkelse af kritisk tænkning

og en åben demokratisk kultur.

■

Uddan unge i digitale kundskaber, der gør dem

bedre i stand til at forstå de sociale mediers

virkemåder og gennemskue manipulation.

■

Undgå at anvende direkte modnarrativer, som ud-

fordrer og falsificerer den ekstremistiske ideologi.

■

Undgå at fremme positive alternativer via

strategiske alliancer med organisationer i

civilsamfundet.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 114: Policy brief om strategier til forebyggelse af ekstremisme på internettet, fra DIIS

Vi bør fokusere kræfterne på at opbygge et stærkt

demokratisk samfund af digitalt indfødte.

Modnarrativer har meget lille relevans for den egentlige målgruppe, som først og

fremmest søger at få bekræftet egne idéer og radikale inklinationer.

gennemtrænge online-miljøernes ideologiske

forsvarsværker med modnarrativer. Helt overordnet

kan strategierne til at modgå ekstremistiske narrativer

inddeles i tre kategorier:

■

Kritisk tænkning og skepsis

over for informationers

sandhedsværdi kombineret med gode digitale

kundskaber kan gøre unge mindre tiltrukket af

ekstremismen. De skal ifølge denne tankegang trænes

gennem en demokratipædagogik, der arbejder med at

forbedre deres mediekompetencer, dvs. forståelse for

de forskellige digitale mediers funktioner, færdigheder

i omgangen med nye medier samt analytiske og

refleksive mediekritiske kundskaber. Tilgangen satser

således på langsigtsperspektivet. Den forsøger at

forebygge fremtidig ekstremisme ved at opbygge et

stærkt demokratisk samfund af digitalt indfødte.

Direkte modnarrativer

til ekstremismens ideologi

og livsstil

Positive alternativer,

der blandt andet støtter

moderate stemmer

Opbygning af digitale kompetencer og kritiske

refleksionsevner

hos potentielt sårbare unge

■

Direkte modnarrativer

forsøger at ”vinde diskussio-

nen” ved at dekonstruere og delegitimere den

ekstremistiske propaganda. Tilgangen forsøger

således på kort sigt at påvirke adfærden hos dem, der

sympatiserer med eller tager del i den voldelige

ekstremisme. Modnarrativer kan blandt andet handle

om at latterliggøre, udfordre og falsificere den

ekstremistiske ideologis påstande eller at påvise

uoverensstemmelsen mellem ekstremismens utopi

og dens brutale virkelighed. Den direkte tilgang bygger

ofte på antagelsen om, at den voldelige ekstremismes

narrativer er baseret på misforståelser og konspira-

tionsteorier, og at afsløre det vil så tvivl i ekstremis-

mens tankerækker og lede sympatisørerne på rette

vej.

Positive alternativer

opererer på mellemlangt sigt og

forsøger at modgå ekstremismens tiltrækningskraft

gennem alternative udbud på identitetsmarkedet som

eksempelvis moderate fortolkninger af religion og

ideologi eller ikke-ekstremistiske fritidsaktiviteter

baseret på sekulære, vestlige værdier. Tilgangen

udfordrer dermed ikke ekstremismens narrativer

direkte, men ønsker i stedet at påvirke de unge, der er

sårbare over for budskaberne. Herudover kan de

alternative stemmer hjælpe med at samle det stille

flertal imod ekstremismen ved at understrege

solidaritet, fælles mål og fælles værdier.

En uddybende diskussion af tiltagene mod ekstrem-

isme på nettet findes i rapporten

Online-radikalisering:

Modtagerparadoks – forståelsen af individet

Modnarrativerne har flere problemer med individ-

forståelsen, når det ikke blot handler om at modsige

Forebyggelse på internettet.

Læs mere på diis.dk.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 114: Policy brief om strategier til forebyggelse af ekstremisme på internettet, fra DIIS

ekstremistiske røster, men også om at forebygge

radikalisering. I de direkte modnarrativer er det

rationelle individer, der skal præsenteres for sand-

heden. I de positive alternativer er det sårbare og

manipulerbare unge, som skal podes med de rette

værdier. Men begge tilgange rammer ved siden af

skiven. Ekstremismen virker ofte dragende på unge,

der er fanget i en eksistentiel og identitetspolitisk

modstandskamp. Her risikerer direkte modnarrativer

blot at blive opfattet som typisk vestlig og politisk

korrekt propaganda, der oven i købet er genstand for

en latterliggørende modpropaganda. De alternative

fortællinger tilbyder ofte ikke andet end en mod-

standsløs og impotent multikulturel normalitet, som

misforstår ekstremismens følelsesmæssige og

politiske ophav.

De normalitetsskeptiske unge navigerer i et kaotisk

informationshav, hvor de nødvendigvis må reducere

støjen gennem aktive fravalg. Kunsten bliver derfor at

lokke de unge til frivilligt at betragte sindrigt konstrue-

rede modnarrativer, som i udgangspunktet er uforene-

lige med deres værdier. De lave kliktal for eksisterende

onlinekampagner illustrerer, at det ikke lykkes.

Modnarrativer har meget lille relevans for den

egentlige målgruppe, som først og fremmest søger at

få bekræftet egne idéer og radikale inklinationer.

Modnarrativernes antagelser om kommunikationens

radikaliserende eller de-radikaliserende effekt har ikke

blik for radikaliseringens meget individuelle og

kontekstuelle karakter. Den enkelte fortolker ny

information i relation til en personlig livsfortælling og

et netværk af eksisterende relationer. Der findes intet

universalmiddel.

Afsenderparadoks – oprør mod autoriteter

Modnarrativernes strenge fokus på budskabet

risikerer at gøre tilgangene blinde over for finansie-

rings- og afsenderparadokser. Ideen om de positive

alternativer bygger til dels på, at narrativerne skal

leveres af autoritative, moderate stemmer som for

eksempel moderate imamer, der kan hjælpe med at

affeje volden som illegitim. Problemet er dog, at

online-ekstremismen og radikaliseringsfænomenet i

høj grad også er baseret på normalitetsskeptiske

TO EKSEMPLER PÅ MODNARRATIVER

Et eksempel på direkte modnarrativer er kampagnen

Et eksempel på en kampagne, der spiller på positive

alternativer, er

Walk Away from Violent Extremism

af den

australske ngo People against Violent Extremism.

Kampagnen bevæger sig på flere platforme med både

film og billeder. Formålet er blandt andet at forbedre viden

og opmærksomhed om voldelig ekstremisme, at udvikle

modnarrativer, som deles gennem online-platforme og

at styrke modstandsdygtigheden over for radikal og

ekstremistisk indflydelse på unge. Det sidste element

forsøger kampagnen at opnå ved at appellere til følelserne.

Den beskriver ”normaliteten”, dvs. middag med familien

og fodbold med vennerne, som den sikre havn, hvor

frustrerede unge i stedet bør kaste det sociale anker.

Den grundlæggende fortælling i kampagnen er således

ideen om en sekulær og individualiseret multikulturel

normalitet.

Think Again Turn Away,

som det amerikanske udenrigs-

ministerium står bag.

Kampagnen anvender terrororganisationers strategi-

ske fejltagelser samt beretninger fra afhoppere til at

fremstille den voldelige ekstremisme som en fejlslagen

strategi. Den har et aktivt korps af Twitterbrugere, som

mikroblogger om jihadistiske netværks fejlinformationer

og manipulation. Kampagnen breder sig i film og billeder

over de fleste sociale medier og anvender såvel humor

som kontraideologisk faktatjek. Den har særligt fået

omtale for en kontroversiel video,

Welcome to the ”Isla-

mic State” land (ISIL/ISIS),

der i sarkastiske vendinger

fortæller om alle fordelene ved at blive fremmedkriger

for Islamisk Stat i Syrien og Irak.

IS svarede igen med modpropaganda, der angreb dob-

beltmoral og hykleri i den amerikanske selvfremstilling.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 114: Policy brief om strategier til forebyggelse af ekstremisme på internettet, fra DIIS

DIIS POLICY BRIEF APRIL 2015

unges oprør mod autoriteter og moderate livsanskuel-

ser, hvorfor det autoritetsbaserede modnarrativ blot

risikerer at bekræfte og måske også forstærke

oprørstrangen.

Det effektfulde modnarrativ skal, som en slags

trojansk hest, plante en spire af tvivl, der kan få lov at

vokse og nedbryde ekstremismens forsvarsværker

indefra. Sådanne alternativer kan formodentlig få

nogle unge, der flirter med ekstremismen, til at

komme på andre tanker. Men hvis den trojanske hest

overhovedet skal have en chance for at komme inden

for murene, må afsenderen ikke være synlig og

hensigten ikke være klar. Den kritiske fortælling har

således størst indflydelse, hvis tvivlens stemme udgår

fra de ekstremistiske miljøers indre.

Hvis de alternative stemmer bliver økonomisk eller

ideologisk koblet til staten, vil det blot bestyrke

mistanken og mistilliden. Afsenderparadokset

beskriver faren ved, at staten støtter modnarrativer og

kampagner fremført af organisationer i civilsamfun-

det. Støtten risikerer at blive et dødskys for troværdig-

heden af de uafhængige initiativer, og derfor taler

afsenderparadokset imod idéen om strategiske

alliancer med organisationer.

Alternativ sandhed eller kritisk tilgang

De direkte modnarrativer handler om at demonstrere

ideologiens falske grundlag og vise unge mennesker,

hvordan virkeligheden i virkeligheden ser ud. Den

tilgang tager afsæt i simple antagelser om kommuni-

kation og anerkender ikke åbent, at medievirkelig-

heden er politisk konstrueret og altid betinger en

bestemt vinkling eller måske endda fordrejning af

indholdet – uanset hvem afsenderen er. De positive

alternativer tilbyder en light-version af den ekstremisti-

ske originalvare og forsøger at lokke de normalitets-

skeptiske unge tilbage i folden. I stedet for at frem-

hæve den ”sande” virkelighed som de direkte

modnarrativer, tilbyder alternativerne en anden og

mere uproblematisk plads i fællesskabet.

Den kritiske dannelse er derimod mere fundamental.

Tilgangen kobler generel viden og oplysning til den

kritiske sans for at lære de unge at betvivle simple

sandhedsudsagn og de autoriteter, som fremfører

dem. De to første tilgange postulerer altså en anden

sandhed, mens den sidste tilgang vægter kritikken af

sandhedsudsigelser. Derfor virker tilgangene uforene-

lige.

Der mangler ganske enkelt forskning, som påviser

online-kommunikationens radikaliserende eller

de-radikaliserende effekt. En sådan forskning bør tage

udgangspunkt i radikaliseringens mangefacetterede

individ, så vi ikke fristes til at anvende skrivebords-

rationelle idealkonstruktioner.

At forebygge ekstremisme er ikke det samme som at

sælge et bedre produkt eller at tale sandhed til en

virkelighedsforstyrret modkultur. Kampen mod

online-ekstremisme starter derfor offline gennem

bedre uddannelse og en åben demokratisk kultur med

større politisk og identitetsmæssigt albuerum. Der

findes ingen enkle løsninger. Men den mest sikre

strategi er det lange seje træk, som satser på

(ud)dannelse og kritisk tænkning.

Tobias Gemmerli, videnskabelig assistent, International Sikkerhed ([email protected])

Forsideillustration: Pawel Kuczynski

DIIS· DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER