UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 104
Offentligt

ÅRSBERETNING

2014

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Forord

Danmarks største asyloperatør

Opkvalificerende kurser

Informationstjenesten

De frivillige gør en forskel

Et nyt og større Center – også i Nordjylland

En Bondemand krydser sine spor

En beretning fra Sundhed i Syd

Brandøvelse blev til virkelighed

Medansvar i beboerrådsarbejdet

Udvidet undervisningstilbud

Venligboerne

Der er gået sport i det...

Jammerbugt – nu helt til Sønderjylland

En god oplevelse...

Kommunikationen kan binde os sammen

Jammerbugt Asylafdeling udkommer i bogform

edaktion: Lone Iversen, Rikke Ørnberg, Lajla Holtebo Gregersen

& Karin Birgitte Sneskov.

Tekster samlet og redigeret af Karin Birgitte Sneskov.

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

2013 har på mange måder været et omskifteligt år for

såvel asylområdet som helhed og for Brovst Asylcenter.

or at forstå asyl-indkvarterings-

områdets uforudsigelighed er

det illustrativt at se på, hvor-

dan vi foråret 2014 lukkede af-

delinger i Skive, fordi vi skulle reducere

vores kapacitet med ca. 200 indkvar-

teringspladser fordelt i Jammerbugt,

Brønderslev og Hjørring Kommuner.

Som det er bekendt, så holdt prognoser-

ne ikke – tværtimod – den totale kapa-

citet toppede i stedet med 3500 pladser

ved årsskiftet i Jammerbugt Kommunes

regi. Og som det allernyeste skud på

stammen har vi for ganske nyligt etab-

leret en afdeling for uledsagede mindre-

årige asylansøgere – den ligger i Vester

Thorup.

Hen over sommeren steg antallet af

asylansøgere fra især Syrien og Eritrea

kraftigt, og mange steder indkvarteredes

asylansøgerne midlertidigt i sovesale,

i undervisningslokaler og på camping-

pladser, mens man ledte efter egnede

bygninger, der hurtigt kunne indrettes

til dette nye formål. På Brovst Asylcen-

ter indkvarterede vi også på skoler og

i pavilloner i denne hektiske periode,

mens centret udvidede som udeope-

ratør med syv nye centre i en helt ny

landsdel, nemlig Sønderjylland. Foran-

dring er det eneste sikre i vores verden!

Med den kraftige udvidelse måtte vi ju-

stere centrets struktur, og i slutningen

af 2014 ændrede vi navn til Jammerbugt

Asylafdeling med såvel faglige som dag-

lige ledere på de enkelte centre.

Jeg mener naturligvis, at det er rigtigt at

videreudvikle de kommunale løsninger

på asyldrift, både ud fra et økonomisk

perspektiv, men også fordi vores bebo-

ere inden for de kommunale rammer

kan leve tættest muligt på en almindelig

hverdag. Så tæt som man kan komme

i en asylansøgers altid uvisse situation.

Personligt er jeg stolt over, at vi har bi-

draget til at udvikle en stærk kommunal

asylcentermodel, der for alvor viste sin

evne til at ekspandere hurtigt og med

stor fleksibilitet.

I mange situationer har jeg givet udtryk

for min beundring og sagt tak til alle

centrets medarbejdere, der har skullet

give en ekstra tørn for at få hele dette

store puslespil til at lykkes, men jeg vil

ikke undlade også ved denne lejlighed

at sige alle medarbejdere stor tak for je-

res engagement og energi i det hektiske

2014.

Vi har med denne årsberetning forsøgt

at give et indblik i vores hverdag på

centrene, der nu strækker sig fra Hjør-

ring i Nord til Sønderborg i Syd – god

læselyst!

Thorkild Poulsen

Centerleder

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

FRA BROVST ASYLCENTER TIL JAMMERBUGT ASYLAFDELING

Danmarks største

asyloperatør

versigten over centre, som tilsammen udgør Jam-

merbugt Asylafdeling, taler for sig selv.

Kortet illustrerer hvor mange centre, der ved års-

skiftet blev drevet fra hovedcentret i Tranum i

Jammerbugt Kommune. Tranum har hele tiden har fungeret

som hovedcentret, også mens centret hed Brovst Asylcenter.

I 2014 nåede antallet af flygtninge og fordrevne på verdens-

plan et historisk antal, og i Danmark blev der da også na-

turligt trukket paralleller til modtagelsen af bosniske asyl-

ansøgere i begyndelsen af 1990’erne. Knap 15.000 personer

søgte asyl i Danmark i 2014, hvoraf halvdelen er flygtet fra

konflikten i Syrien.

Hen over sommeren steg behovet akut for at skaffe indkvar-

teringspladser, ikke mindst pga. de mange asylansøgere fra

især Eritrea og Syrien. Brovst Asylcenter gjorde sig også klar

til at udvide beredskabet, og i slutningen af sommerferien

er der ikke længere tilstrækkeligt med indkvarteringspladser

i de hidtidige centre under Brovst Asylcenter, der foruden af-

delingerne i Jammerbugt også omfattede afdelingerne i Brøn-

derslev og Hjørring Kommuner. Med den kraftige udvidelse

måtte Brovst Asylcenter gentænke sin organisationsstruktur,

og i slutningen af 2014, hvor kapaciteten topper med 3500

pladser, skiftede man det hidtidige Brovst Asylcenter ud med

det nye navn, Jammerbugt Asylafdeling.

Brovst Asylcenter indkvarterede på skoler og i pavilloner,

mens centret udvidede som udeoperatør med otte nye centre

i en helt ny landsdel:

I Sønderjylland etableredes centre i Sønderborg, Aabenraa,

Tønder og Haderslev Kommuner med hovedafdeling i den

nyligt lukkede Sønderborg Kaserne.

Jammerbugt Asylafdeling blev dermed i 2014 landets største

kommunale asyloperatør med en omsætning på flere hun-

drede mio. kr.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

HJØRRING KOMMUNE

• Center Hjørring (D)

Hyttebyen. Max 216 beboere. Børge Christensens vej 12, 9800 Hjørring

• Center Foldbjerg (E)

Tidligere misbrugscenter. Max. 122 beboere. Foldbjergvej 16, Vrå

• Center Vrå (F)

Tidligere plejecenter. Max. 113 beboere. Møllevej 29

• Center Hirtshals (G)

Midlertidigt center (lukket 25.01.2015). Max 100 beboere

• Center Nordbovej (H)

Tidligere kollegieboliger. Max. 88 beboere

JAMMERBUGT KOMMUNE

• Center Tranum (A)

Hovedcenter. Max 275 beboere + pavilloner

Vestkystvejen 78-80

• Center Brovst (B)

Tidligere funktionærbolig til sygehus. Max 115 beboere. Sygehusvej 3, 5 og 7

• Udeboliger i Jammerbugt Kommune

Max 80 beboere

• Center Vester Hjermitslev (C)

· Gerdsvej 1: Tidligere skole (nødindkvartering, lukket). Max 100 beboere.

· Ingstrupvej 7: Tidligere plejehjem. Max 80 beboere

• Center Bispegården (I)

Max 100 beboere

BRØNDERSLEV KOMMUNE

• Center Brønderslev (J)

Udslusningslejligheder. Max. 142 beboere

• Udeboliger i Brønderslev Kommune.

Max. 157 beboere

• Tygelsgadecentret (K)

Tidligere plejehjem. Max. 104 beboere

SKIVE KOMMUNE

• Center Skive (lukket) (U)

Lejligheder i Ramsing og Oddense.

Max 100 beboere

HADERSLEV KOMMUNE

• Center Sommersted (L)

Tidligere efterskole. Max 198 beboere. Talind 2, Sommersted

TØNDER KOMMUNE

• Center Aaløkke (R)

Tidligere plejecenter. Max 160 beboere.

Aaløkkevej 1, Løgumkloster

• Center Toftlund (S)

Privatejede bygninger. Max 100 beboere.

Tankegangen 1, 6520 Toftlund

• Nørre Løgum gamle skole (T)

(Nødindkvartering). Max 200 beboere.

Bruges i 2015 som undervisningssted

• Beredskabskorpsets Kaserne (M)

Max 200 beboere

SØNDERBORG KOMMUNE

• Center Sønderborg (N)

Tidligere kaserne. Max. 650 beboere.

Gerlachsgade 2, Sønderborg

• Center Nordborg (O)

Udslusningslejligheder. Max. 300 beboere.

Løjtetoft/Th. Brorsensvej, 6430 Nordborg

AABENRAA KOMMUNE

• Center Bolderslev (P)

Tidligere plejehjem. Max. 102 beboere.

Gammel Søndergade 20, Bolderslev

• Center Uge (Q)

Max 136 beboere

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Opkvalificerende kurser

Pizzabagning, Photoshop, computer... – kurser for asylansøgere.

Af Edith Ajero, kursuskoordinator og -vejleder

rovst Asylcenter har siden september 2013 til-

budt asylansøgere, bosiddende i Tranum, Brovst,

Brønderslev og Vrå, eksterne kurser á seks ugers

varighed. Kurser afholdes over to dage om ugen.

Målet med disse kurser er rettet mod at opkvalificere asyl-

ansøgernes personlige og faglige kompetencer. Kurserne kan

være med til at skabe en bedre forudsætning for en vellykket

integrationsproces for de asylansøgere, der får opholdstilla-

delse her i landet samt lette tilbagevenden til hjemlandet for

de asylansøgere, der får afslag på asyl. I 2014 er der kommet

flere afdelinger til bl.a. i Hjørring, hvor der har været behov

for en udvidelse af eksterne kursusudbydere for der at dække

behovet for kurser.

Asylansøgerne oplever ofte sproglige barrierer, hvorfor de

mere praksisrelaterede kurser som frisørkurser, kurser i piz-

zabagning, photoshop og computer samt kurser på auto-

værksted er mere eftertragtede kurser. Her spiller sproget ikke

den store rolle, da praksis kan uddybes gennem en grundig

visualisering. På disse kursusforløb er der et stort fremmøde,

og de succesoplevelser, asylansøgerne oplever her, har ofte

en afsmittende rolle på deres motivation til at lære mere.

Samlet set er de eksterne kurser en succes, der er med til at

give asylansøgerne et større indhold i deres hverdag.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Informationstjenesten

Jammerbugt Asylafdeling har i løbet af efteråret 2014 vokset sig så stor, at vi nu har skabt en

informationstjeneste.

Af Rikke Ørnberg

gentligt bliver samtlige afdelinger kontaktet af

studerende samt folkeskoler og organisationer,

som ønsker at komme på besøg, modtage besøg

eller blot høre lidt om asylverdenen.

Informationstjenesten varetages af Lajla Holtebo Gregersen

samt Maria Bartholdy og er nu struktureret i en form, der

er mere brugbar og gennemsigtig for dem, der skal bruge

ydelsen.

På ude-besøg

Før et besøg af informationstjenesten har elever og stude-

rende udfyldt et skema, som skal give Maria en fornemmelse

af, hvor meget kendskab, de har til forhold omkring asyl-

ansøgere og deres holdning til asylansøgere generelt. Som

regel har eleverne eller de studerende ofte ringe kendskab

og føler sig enormt utrygge ved vores asylansøgere. Vores

spørgeskemaundersøgelser viser, at børnene får mere viden

om asylansøgere og føler sig mere trygge efter et besøg af

informationstjenesten.

Derfor tager Maria eller Lajla altid nogle af asylansøgerne

med, når hun er på arbejde med informationstjenesten. De

fleste asylansøgere er fra beboerrådet enten i Tranum eller

Brovst.

På skolen holdes et kort oplæg om det emne, som eleverne

har arbejdet med i forbindelse med besøget. Derefter for-

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

tæller asylansøgerne om deres flugt, hvorfor de er flygtet,

demokrati og diktatur, og hvordan det er at være langt væk

hjemmefra. Disse oplæg giver naturligvis mulighed for en

dialog og for at stille spørgsmål, og eleverne er meget optaget

af dette.

Slutteligt udfylder eleverne et nyt skema, og hver gang er der

positive tilbagemeldinger, hvor eleverne føler, de nu har øget

deres kendskab til asyllivet, samt at de føler sig mere trygge

ved asylansøgere.

trene, bliver de vist rundt, og der er flere, der ønsker at af-

lægge et besøg, når de selv har haft besøg af informationstje-

nesten på deres skole eller uddannelsesinstitution.

Med tiden er det meningen, at informationstjenesten skal

dække alle afdelinger i nord, altså Brønderslev, Hjørring og

Vrå.

Informationstjenesten betyder meget for asylcentrenes po-

pularitet i befolkningen. Det er vigtigt, at vi er i dialog med

lokalsamfundet, og det betyder meget for asylansøgerne at

være i kontakt med ”verden udenfor”.

Gæster på centrene

Når Maria og Lajla tager imod elever og studerende på cen-

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

De frivillige gør en

forskel

En frivilligkoordinators beretning fra en travl hverdag på asylcentret i Sommersted.

Af Tina Kjær, frivilligkoordinator

august 2014 bliver jeg gennem medierne klar over, at

der arbejdes på at oprette et midlertidigt asylcenter i

det, der tidligere var Sommersted Efterskole. Jammer-

bugt Kommune, som skal stå for det, indkalder til stor-

møde sammen med Borgerforeningen for at fortælle om pla-

nerne.

Opstartsmøde

Kort inden åbningen af centret snakker jeg med den konsti-

tuerede leder Rikke Ørnberg, og vi aftaler at lave et opstarts-

møde for alle dem, der indtil nu har meldt sig som frivil-

lige. På mødet kommer mere end 25 mennesker, der godt

kan tænke sig at være frivillig. På mødet fortæller Rikke om,

hvordan der er på centeret, og hvad det vil sige at være asyl-

ansøger, og hvad den fremtidige plan er. Centeret er lejet for

et par måneder, men det er forventeligt, at den lejekontrakt

kan blive forlænget.

Efter mødet slutter Anne Mette – en anden frivillig – og jeg

af med at få en individuel snak med alle dem, der er mødt op

for at høre, hvilke ressourcer de har. Forinden havde vi snak-

ket om, at de frivillige aktiviteter, vi tilbyder, kan beboerne

deltage i, som de har lyst.

At gøre en forskel

Jeg tænker, at her kan jeg måske gøre en forskel, så jeg be-

gynder at samle tøj, legetøj, fodtøj, køkkengrej mm. ind, da

det forlyder, at asylansøgerne kun har det, de står og går i.

Jeg har ingen viden om flygtninge og asylansøgere eller om

asylsystemet i det hele taget, men jeg kan hjælpe med at

skaffe noget tøj og andre ting.

Jeg annoncerer på min facebook-profil efter aflagt tøj, fodtøj

og overtøj, og ret hurtig har vi fyldt garagen og anden plads

i huset. Derfor snakker jeg med souschef Ninna Svendsen

for at finde ud af, hvornår der er mulighed for at få det hele

afleveret.

Samtidigt ser jeg på Haderslev Kommunes Facebookside, at

de søger en til at være koordinator for de frivillige på asyl-

centret i Sommersted. Jeg skriver derfor også til Ninna, at

det job kunne jeg godt være interesseret i. Jeg er kronisk

smertepatient, og nogle dage kan jeg ikke så meget fysisk,

men derfor kan jeg godt være hjemme og koordinere noget

frivillig arbejde via computer.

Det lykkes, så jeg begynder at søge efter flere i vennekred-

sen, familien og nærområdet, der kan være med til at gøre

en forskel og give beboerne lidt indhold i deres hverdag på

centret.

Genbrugsbutikken

Det er ret hurtig besluttet, at der er behov for en genbrugs-

butik med alle de donationer, centret har fået. Med ledelsens

erfaring fra andre centre betyder det, at asylansøgerne skal

betale små beløb for de ting, de finder i butikken. Derefter

bliver pengene brugt til sociale arrangementer for beboerne.

Butikken kræver en del frivillige, fordi den holder åbent to

gange om ugen. Der skal være hjælp til at finde de ting, folk

søger, til at lægge tøj sammen og til at ekspedere.

Aktiviteter

Så er der en frivillig, som melder sig til at spille fodbold både

med børnene og de voksne, og der bliver lavet en gruppe, der

står for børneaktiviteter en eftermiddag hver uge.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Blandt andet kommer en ung mand fra byen og spiller play-

station med drengene en eftermiddag i hver uge, og en ung

pige melder sig til at komme og lave dans med pigerne og

kvinderne hver onsdag eftermiddag.

Der bliver lavet en kreativ aften, hvor der bliver strikket og

syet. Der er flere skræddere blandt beboerne, så der har si-

den været godt gang i symaskinerne.

Der har været arrangeret gåture i området bl.a til Cirkus Dan-

nebrog, som har til huse 4 km fra centeret. En akrobat har

været på besøg for at lære børnene akrobatik, og der er ble-

vet bagt vafler og lavet popcorn og snakket og hygget.

Vi var med til at arrangere åbent hus for borgere i og om-

kring Sommersted, hvor beboere der lavede masser af lækker

syrisk mad, og gæsterne blev opfordret til at komme med

hjemmebag til et sønderjysk kaffebord. En tidligere beboer,

som er dirigent og violinist, spillede et par numre på violin

sammen med en lokal pige, der er konservatoriestuderende,

og hele arrangementet var en vældig succes.

En frivillig fra asylcentret i Løgumkloster havde fået den

gode ide at lave et fodboldstævne, så de 4 nye asylcentre i

Sønderjylland fik til opgave at stille med hvert et hold. Det

blev en god eftermiddag, hvor alle følelser var i kog!

En søndag aften i november var der fællesspisning for be-

boerne og de frivillige og deres familier, hvor alle havde en

madret med. Det blev et stort tag selv bord med både danske

og syriske retter.

I december blev der lavet en julehyggedag med æbleskiver,

gløgg, småkager, gaver til børnene og besøg af julemanden.

Der blev danset rundt om juletræet og sunget sange. Det var

endnu en skøn eftermiddag. Børnegruppen har lavet jule-

pynt og klippet og klistret med mødrene og børnene, så der

blev pyntet på centeret, og vi fik også foræret to juletræer,

som også blev pyntet.

leder. Der kommer løbende nye personer, der melder sig som

frivillige, dem tager jeg så en snak med om, hvilke aktiviteter

de har lyst til at deltage i, og om de har nye ideer.

Kontakten til de "lokale"

Der var fra start lidt modstand og negativ stemning fra en

håndfuld beboere i Sommersted, da de var negative over for

tanken om asylansøgere i byen. Det er heldigvis blevet ma-

net til jorden, og stemningen er vendt, og det er dejligt at se

liv i byen med alle de smilende ansigter, som pænt hilse med

et ”Hej”, når de møder de lokale.

Det har været underligt at være i kontakt med medierne, og

uge efter uge har jeg kunnet læse om mig selv og frivillig-

gruppen i aviserne, men det har været vigtigt for mig at få

fortalt de mange positive historier.

Nogle lokalpolitikkere har også været på besøg og snakket

med beboerne, og de har været meget begejstret over, hvad

de så og hørte.

En god oplevelse

Det har virkelig givet mig rigtig meget at være en del af alt

dette. Det havde jeg aldrig set komme, men jeg ville ikke

have været foruden alle de oplevelser i dag. Det har været

en kæmpe gave for mig, som har fyldt mit hjerte, og hvor er

man da blevet klog på rigtig meget, som jeg intet anede om

i forvejen!

Det har været et super samarbejde med medarbejderne og

ledelsen, de har været gode til at bakke op om de forskellige

ideer, og de har været gode til at komme med ros, som lige

giver lidt ny energi.

Mit forhold til asylansøgerne

Man får snakket godt sammen, og en af beboerne er en høj-

gravid 32-årig kvinde, som jeg får lov til at kende rigtig godt.

Hun spørger, om jeg vil med til hendes forestående fødslen,

så hun kan føle sig mere tryg. Det blev en kæmpe oplevelse

at være med, og den 9. november 2014 kl. 11.30 fødte hun en

dejlig stor pige på 5 kg og 59 cm på Åbenrå sygehus.

Kontakten mellem de frivillige

Der er nu oprettet en lukket facebook-gruppe for frivillige.

Der får vi informationer fra de ansatte, når der kommer nye

beboere eller fraflytning. Vi bruger siden til at koordinere alt

lige fra kagebagning til bemanding i butikken og uploade bil-

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Et nyt og større Center

– også i Nordjylland

Det er ikke kun Sønderjylland, som har vokset sig større. Afdelingen i nord har fået en

lillesøster i Vester Hjermitslev i det tidligere plejehjem.

Af Rikke Ørnberg

enter Vester Hjermitslev har en kapacitet på 85 be-

boere, og det er fortrinsvis familier, som bor der.

De voksne beboere går i skole i Brønderslev, mens

børnene går i skole i Saltum, og de mindste børn

går i den lokale børnehave.

Nye lejligheder i Brovst

– en kort fornøjelse

Desuden udvidede Center Brovst med 8 nye lejligheder i tag-

etagen på Sygehusvej i Brovst. Byggeriet havde stået på i et

halvt år, og de sidste lejligheder blev indviet i december lige

inden jul. Lejlighederne er store og lyse, og vi er glade for at

tilbyde flere familier at komme til Brovst.

Desværre varede lykken kort for nogle af de nye familier, da

3 lejligheder nu står ødelagt efter en ildebrand kort efter jul.

Det betød, at vi måtte genhuse mere end 40 beboere pga.

branden og vandskader og atter har håndværkere gående i

bygningen, som i skrivende stund er i gang med at blive

renoveret.

Nu slikker vi sårene og rejser os og håber, at Sygehusvej står

færdig til sommer, og så skal vi holde en stor fest. Det har

både beboere, personale og håndværkere fortjent!

En positiv oplevelse

Det har været en positiv oplevelse at komme til Vester Hjer-

mitslev, og Jammerbugt Asylafdeling fik allerede en forsmag

på den gode stemning, da de i sommeren 2014 midlertidigt

i 3 uger indkvarterede syriske asylansøgere i byens tidligere

skole. Al skepsis blev vendt til en positiv oplevelse, således

at borgerne i byen tog godt imod nyheden om åbningen af

et mere permanent asylcenter. Det skete i uge 43, hvor den

sidste plejehjemsbeboer just var flyttet ud, og der var knapt

blevet indrettet færdigt, før de nye beboere flyttede ind. Men

humøret var højt hos de nyansatte medarbejdere, som tog

imod taknemmelige asylansøgere.

Besøg af den "gamle" bager

Siden har centret fundet sine egne ben at stå på i samar-

bejde med byen og idrætsforeningen. Flere af beboerne dyr-

ker sport i ”Lunden”, og hos købmanden Inger går handlen

strygende. Så godt, at Inger gav en stor og velsmagende ka-

gemand, da vi holdt Åbent Hus på centret i december. Mange

borgerne kom forbi og fik smagt på de velsmagende retter,

og byens tidligere bager Arne på godt 90 år kom med hjem-

mebagte klejner og brunsviger, lige inden han skulle ud og

bowle! Det blev til en fornøjelig aften med syrisk dans og

glade asylbørn, som syngende mødte borgerne på trappen

med ”Mester Jakob” og blomster. Vi havde ca. 70 besøgende

ved arrangementet.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

En Bondemand krydser

sine spor

Hvordan startes et asylcenter op? Det er der nok ingen grydeklar opskrift på, men kodeordet i

Jammerbugt Asylafdeling er vist: Spring ud i det og se, om det kan flyde.

Af Jørgen Østergaard, netværksmedarbejder

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

. september 2014 skiftede jeg spor: efter 22 år som

bondemand i Em, en lille flække uden for Hjørring,

ansatte Marit R. Nielsen i Brønderslev mig som net-

værksmedarbejder.

Ansættelsessamtalen var lidt atypisk eller måske snarere me-

get normal for stedet! Efter ca. 15 telefonopkald, besøg af

en ung mor til tre, som havde fået bank af sin mand, og lidt

forskelligt andet var den afsatte time gået. Vi havde tjekket

alle mine alternative kompetencer og konstateret, at vi vist

svingede meget godt sammen.

Marit havde planlagt et opstartsforløb, hvor vi ”nye” net-

værksmedarbejdere (Mads Nygaard og jeg) skulle følge de

gamle garvede i Brønderslev i en uge og lære alle deres

tricks, før vi skulle slippes løs i Hyttebyen i Hjørring. Det

blev så til én dag. Allerede 24 timer senere var planen nem-

lig ændret – jeg skulle møde på Foldbjergcentret i Vrå og

samle en portion køkkenskabe, fordi køkkenerne i Hyttebyen

var ikke-eksisterende og skulle genetableres. Tirsdag middag

tog jeg til Hyttebyen og har været her siden. Planen var, at

håndværkerne skulle bruge 14 dage på en meget tiltrængt

renovering af 6 køkkener og toiletbygninger. Men allerede

den følgende torsdag var planen ændret, Udlændingestyrel-

sen havde fremrykket indflytningen grundet akut mangel på

kapacitet, og håndværkerne arbejdede i døgndrift. De øvrige

nyansatte, som havde planlagt opstart senere, blev indkaldt,

og Hyttebyens ”gamle” pedel rystede på hovedet.

Nu var Mads og jeg i job som Netværkere. 80 senge blev redt

op, og de første syriske mænd ankom fredag den 12. septem-

ber 2014. Hyttebyen var en realitet. Hyttebyen var tænkt som

udslusningscenter med hurtig gennemstrømning af beboere,

turboundervisning i dansk og en lille intensiv sundhedsaf-

deling til nødbehov. Allerede mandag var de næste hytter

klar, og 100 beboere mere ankom. Men det var familier med

mange små børn. De passede slet ikke ind i konceptet, små

hytter med 4 køjesenge. Marit var i intensiv kontakt med

Booking fra Udlændingestyrelsen om problemet, og afde-

lingsleder Brian Guldhammer grinede lidt i skægget. Pludse-

lig sætter man pris på at have 4 børn derhjemme, en vanske-

lig kone og lidt ekstra erfaring med pasning af 20.000 høns

og diverse andre ting her i livet, der har givet livserfaring. Vi

har udtænkt rigtig mange alternative løsninger på alle mu-

lige problemer. Marit og Brian har holdt styr på tropperne og

blev ved med at fortælle os, at de havde prøvet det før. De

havde lige været en tur i det sønderjyske og havde indkvar-

teret hundrede asylansøgere på en weekend. Ja, ja – det er jo

altid nemt at prale lidt og sige til sine medarbejdere sådan og

sådan skal det gøres, og i øvrigt har jeg lidt travlt, du ringer

bare (før vi havde fået telefon) – vi ses!

Selv om der var drøn på under opstarten, var det først rigtig

sjovt, da beboerne flyttede ind. Gamle vandrør eller gamle

el-radiatorer går ikke i stykker, før de bliver brugt. Vi fik ind-

rettet kontorer, fandt plads til sundhed, reception, printer-

rum, computerrum, playstation rum. Vi kom på plads i løbet

af den første måned.

Eller det vil sige, det var faktisk først nu, det hele rigtigt be-

gyndte. Klitgård Camping blev fundet som nødindkvartering

og fyldt op og lukket igen, City Camp kom til imens, Nordbo-

vej og Bispegården blev indrettet i mere permanente rammer.

Der var uger, hvor nyt personale startede næsten hver dag.

Vi fik sagt goddag og velkommen og spist noget morgenbrød

i løbet af oktober.

Alting har en tid, det gælder også asylverdenen. Nu er vore

familier væk. Alle de første beboere, som flyttede ind i Hytte-

byen, har fået ophold i kommunerne. 80 overgik i november

til kommuner, så fik vi lært det. Vi har fyldt Hyttebyen op

igen, 216 beboere fra 17 forskellige lande og er ikke længere

udslusningscenter, men driver normal centerdrift. Sundhed

er sidenhen blevet samlet for hele Nord i en klinik i Brøn-

derslev, og City Camp er lukket og flyttet på hotel i Hirtshals

i midlertidig indkvartering. Nordbovej er selvkørende, egen

reception, jobcenter og skole, og Bispegården – Det Hvide

Slot – som vores misundelige beboere fra Hyttebyen kalder

det – hvor asylansøgerne bor midt blandt ”almindelige” dan-

skere i en storby med mange muligheder og fristelser. Det

har givet enkelte udfordringer for personalet – det hedder

vist præintegration.

Mange gode kollegaer rundt om i organisationen har gjort

det muligt for en bondemand at springe på sådan et job i

asylverdenen. Uden dem ville der være alt for mange nybe-

gynderfejl at plumpe i. Det kan godt være, de andre ryster

lidt på hovedet, og vi gør tingene lidt alternativt, men vi

synes, det fungerer, og vores kvalitetsmærke er de positive

beboere. Ikke alle bilag og formularer blev udfyldt korrekt de

første par gange, men vi får det jo lært hen ad vejen. Vi i Hyt-

tebyen har alle primært løst problemerne, som de kom, og

først bagefter fundet ud af, om det blev gjort helt efter bogen.

Vi er autodidakte og løsningsorienterede, men det går jo kun

et stykke tid. Vi er kommet til det punkt, hvor Marit og Brian

kalder det almindelig centerdrift – det betyder, de har flyttet

deres kontorpind, og så må vi hellere gøre det rigtigt første

gang. Ikke flere undtagelser og opstartsundskyldninger til os.

På cirka 3 måneder etablerede Jammerbugt Asylafdeling et

fungerende asylcenter i Hjørring/Hirtshals med ca. 500 be-

boere, 10 medarbejdere plus personale i skolen og sundhed.

Det er ikke så ringe endda.

Venlig hilsen

Fra Bondemanden i Hyttebyen

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

En beretning

fra Sundhed i Syd

Så gik det ellers derudad...

Af Susanne Løgsted

år jeg kigger tilbage i min kalender, kan jeg se,

hvor hurtigt det gik:

Fredag d. 18. august havde vi møde i Sønder-

borg, hvor jeg for første gang blev præsenteret

for ”Center Sønderjylland” – og specielt gik det da op for

mig, hvor stort man havde tænkt, det skulle blive. Chok til-

stand!

Onsdag d. 20. august mødte jeg op i infirmeriet på kasernen,

blot udstyret med en mobiltelefon og en bærbar computer

for at gå i gang med at stable en sundhedsafdeling på plads.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Stort og tomt! Og da jeg forsøgte at få en samtale i gang med

det eneste andet levende væsen tilstede, nemlig maleren, gik

det op for mig, at jeg var nået ned i grænselandet, hvor hånd-

værkere taler tysk…….!

Så gik det ellers derudad... Jeg havde de første ansættel-

sessamtaler torsdag d. 21. august, og allerede mandag d.

25.august startede de to første sygeplejersker i klinikken. Vi

havde den første officielle åbningstid mandag d. 1. septem-

ber. Alt dette på blot 12 dage!

Siden har klinikken og personalegruppen vokset sig større.

Så selv om infirmeriet den første dag virkede stort nok, og

jeg tænkte, at vi havde masser af plads, har vi siden måttet

udvide og fået et par kontorer oven på administrationsafde-

lingen, og flere af sygeplejerskerne deler nu kontor.

Nu er vi 9 kliniksygeplejersker, hvoraf den ene har funktion

som koordinator, 2 sygeplejersker udfører screeninger, 2 ara-

biske tolke, 1 sundhedsplejerske og 1 socialkoordinator.

Vi har fået lavet et netværk af samarbejdspartnere rundt om-

kring i kommunerne, bl.a. en del tandlæger, sundhedspleje,

børnetandpleje, Region Syd, optikere, og vi har en sundheds-

afdelingen, der fungerer godt!

Sundhedsklinikken skal servicere hele det sønderjyske om-

råde og alle vores centre der. Det betyder, at sygeplejerskerne

dagligt er rundt på afdelingerne i hhv. Bolderslev, Uge, Lø-

gumkloster og Sommersted. Der er ligeledes tilknyttet læger

og psykolog til sundhed i Sønderborg.

Desuden har Jammerbugt Asylafdeling indgået et godt sam-

arbejde med Falck, som nu har alle ambulante og akutte

kørsler i hele området.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Brandøvelse blev til

virkelighed

Brandøvelsen er en stor udfordring, fordi der ikke er et naturligt samlingssted, men

mange steder, man kan gå hen, og det kræver derfor ledelse og koordinering af

menneskemængderne.

Af Lajla Holtebo Gregersen

entret i Tranum er opdelt med familiehuse og lejlig-

heder med en del afstand imellem husene. Brand-

øvelsen der er en stor udfordring, fordi der ikke er

et naturligt samlingssted, men mange steder, man

kan gå hen, og det kræver derfor ledelse og koordinering af

menneskemængderne.

Ydermere er der mange mennesker med traumatiske oplevel-

ser bag sig, en øvelse skal derfor planlægges grundigt.

Beboerrådet havde et ønske om at lave en brandøvelse på

centret. Et enkelt medlem havde tidligere taget et brandkur-

sus og syntes, det var meget anvendeligt. Beboerrådet be-

sluttede derfor i samarbejde med personalet at arrangere en

brandøvelse. Forud for øvelsen gennemførte alle beboerrå-

dets medlemmer et brandkursus.

Inden dagen oprandt, gennemgik personalet og beboerrådet

planen. Der var indkøbt gule veste til personale og orange

til beboerrådet. På alle veste var det markeret med nummer,

hvor man skulle placere sig i forhold til plantegningen.

Beboerrådet havde dagen før øvelsen orienteret alle beboere

om arrangementet, således at det ikke ville chokere nogen,

når der kom udrykningskøretøjer.

Øvelsen forløb fint, selv om der selvfølgelig var plads til

forbedringer. Det var svært at mobilisere alle beboere ud af

deres huse, idet øvelsen faldt oven i deres spisetid!! Der var

dog stor interesse for brandbilen og de uniformerede brand-

mænd.

Akut brug for hjælp

Beboerrådsformanden oplevede kort efter, at der blev brug

for hans nyerhvervede viden, da der kort efter brandøvelsen

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

opstod brand en sen aften i en lejlighed i afdelingen i Brovst

by. Han blev nemlig ringet op af en beboer i ejendommen,

der havde opdaget branden, og ham guidede beboerrådsfor-

manden via telefonen til at sikre, at alle var ude af lejlighe-

derne, samtidig med at han skulle sikre, at døren var lukket

til lejligheden, hvor det brændte. På en anden telefon rin-

gede han samtidigt 112 og kunne oplyse brandvæsenet om,

hvor ilden havde fået godt fat.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Medansvar i

beboerrådsarbejdet

Det handler om at give magt fra sig og lade beboerne definere, hvad de synes er vigtigt.

Af Lajla Holtbo Gregersen

eboerrådet består af 10-15 asylansøgere fra for-

skellige nationaliteter. I beboerrådet kommunike-

res der på engelsk.

Hver mandag holdes der møde, hvor alle beboer-

rådsmedlemmer skal deltage. Ud over mødet er der forskel-

lige aktiviteter, som beboerrådet er involveret i. Det er f.eks.

ture ud af huset til indkøbscentre, samarbejde med frivillige

grupper som DFUNK (dansk flygtningehjælps ungenetværk),

opgaver ved pengeudbetaling, opsøgende kommunikation

med forskellige nationaliteter på centret, bingo, oplæg og

rundvisning af skoleklasser, loger og foreninger. Dagsorde-

nen til beboerrådsmødet udarbejdes på forhånd, og den be-

står af en blanding af punkter fra personalet og fra beboerne.

Lajla Holtebo Gregersen leder beboerrådet, og hun arbejder

med beboerrådet, som man kan arbejde med en medarbej-

dergruppe.

”Det er selvfølgelig vigtigt, at vi tager højde for, det

er mennesker, som er i en svær situation. De er et sted i livet,

hvor de ikke har så meget indflydelse på deres fremtid, og

hvor de ikke kan gøre så meget andet end at vente. Når man

er flygtet, er man ikke den samme person som tidligere: der

er sket et identitetstab, den person, du var før, skal du til at

definere i nogle nye rammer. I beboerrådet giver vi dem mu-

lighed for at skabe sig en form for midlertidig identitet. Jeg

lytter til, hvad de hver især kan og tænker deres kompeten-

cer ind i beboerrådet. Udgangspunktet er, at vi har en række

opgaver på asylcentret, som skal løses, og i de opgaver er det

fornuftigt at tænke beboerne ind. Det er deres hverdag her på

centret, de ved bedst, hvad der er vigtigt i den, og de er ikke

uden ressourcer,”

fortæller Lajla.

Anerkendelse og indflydelse

Den teoretiske baggrund for beboerrådsarbejdet er empower-

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

rolle. Det betyder selvfølgelig, at for at den er virkningsfuld,

skal det øves et par gange om året. Beboerrådet oplever, at

de andre beboere kommer til dem for at få hjælp i forskel-

lige tilspidsede situationer. Det skete f.eks. i skolen, hvor to

beboere var blevet meget uenige, og personalet prøvede at

neddysse konflikten. Det hjalp, da vores beboerrådsformand

John kom til hjælp og fortalte den mest vrede beboer – stille

og roligt – at det ville hjælpe på situationen, hvis han gik

hjem, så kunne vi vende tilbage og løse problemet, når vre-

den havde lagt sig.

Teamsamarbejde og rekruttering

Vi lægger meget vægt på teamsamarbejde i beboerrådet. Alle

nationaliteter og køn skal kunne samarbejde. Det er ikke al-

tid helt nemt, for hvor der er mennesker, er der konflikter,

men i beboerrådet forsøger vi at klæde medlemmerne på til

selv at løse konflikterne og lytte til hinanden. Den største

udfordring er at bevare en kultur og samtidig udvikle den,

når der sker en udskiftning af medlemmer.

”Beboerrådsarbejdet er en kontinuerlig proces, der sker lø-

bende udskiftning og nye mennesker skal introduceres til ar-

bejdet. Jeg starter altid med at afholde en samtale med det

nye potentielle medlem. Til samtalen fortæller jeg om vores

arbejde i beboerrådet, og jeg fortæller dem samtidig, at det

er en praktik ligesom f.eks. tolkning og rengøring på centret,

men de har lov at sige, de ikke har lyst til opgaven. Jeg fortæl-

ler dem, at arbejdet er krævende, og at de skal indgå i et team

sammen med de øvrige medlemmer,”

slutter Lajla Holtebo

Gregersen.

ment. Det handler om at give magt fra sig og lade beboerne

definere, hvad de synes er vigtigt. Du skal som professionel

kunne fravige en ekspertrolle og give mennesker indflydelse.

På et asylcenter er der naturligvis rammer, og det er ikke

alt, som kan ændres, eller hvor det er hensigtsmæssigt at

lade beboerrådet få indflydelse. Det handler om, at vi bruger

beboernes viden i forskellige situationer og definerer, hvad

vi gerne vil have deres mening om. Anerkendelsen af dem

som kompetente medspillere i asylcentrets hverdagsopgaver

åbner op for en konstruktiv kommunikation. Vi oplever, at

beboerrådet genererer mange gode ideer og løsninger, som

vi ikke havde fundet på uden dem. Et eksempel på dette er

deres opmærksomhed på oprydning af affald mellem centret

og aktivitetshus, de tog initiativ til at organisere en opryd-

ning et sted, hvor de ansatte ikke normalt færdes. Et andet

eksempel er brandøvelser. På beboerrådets initiativ har vi

fået lavet en evakueringsplan, hvor beboerrådet har en aktiv

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Udvidet

undervisningstilbud

Som et nyt initiativ startede Voksenskolen i efteråret et aktiveringstilbud, kaldet udvidet

undervisningstilbud. Det er et tilbud, som er blevet godt modtaget af kursisterne, tilknyttet

centrene i Tranum og Brovst.

Af Karin Birgitte Sneskov

n af Voksenskolens lærere, Mathilde Rind Frikke,

fortæller om dette tilbud:

om. Det er nogle timer, som er præget af hygge, snak og god

stemning.

I dansk kultur og historie kigger vi på den danske kultur.

Her bliver bl.a. nationalsangen gennemgået, og vi præsente-

rer bordskik, færdselsregler, gennemgår børns rettigheder og

selvfølgelig juletraditioner, når den tid nærmer sig. Timerne

består af spørgsmål og diskussioner. Kursisterne har også

rig mulighed for at sammenligne deres egen kultur med de

andres og den danske kultur. Timerne er præget af nysger-

righed og respekt.

De tilbudte fag bliver løbende evalueret af lærerne og kur-

sisterne for på den måde at tilrettelægge undervisningen og

fagene, så det tilgodeser de ønsker, kursisterne har. På den

måde håber vi på, at det fortsat vil være den succes, som det

har været indtil nu.

Også mødre med børn fra 0 til 3 år bliver tilgodeset i samme

ombæring, idet en af voksenskolens lærere har sagt ja til den

store udfordring, det er, at undervise småbørnenes mødre i

dansk, mens børnene vel at mærke også er til stede og skal

tilgodeses. Flere af disse mødre har jo gået hjemme alene

med de små børn i en rigtig lang periode, og de er bare sultne

efter at komme ud og lære dansk. Hver anden uge er en

musikpædagog til stede, og hun leger med børnene og spiller

på guitar og andre instrumenter og indlærer mødre og børn

danske børnesange med tilsvarende lege.

”Undervisningsformen på de enkelte hold på Voksenskolen

er siden sommerferien blevet ændret i og med, at kursisterne

får deres sag behandlet hurtigere end tidligere og derfor op-

holder sig på centrene i kortere tid. Mange syrere får hurtigt

besked om, at de får ophold – det samme har i perioder

Ideen opstod før sommerferien, da der ofte var kur-

sister, som efterspurgte viden, som lå uden for den normale

sprogundervisning. Det var dog stadig viden, som var rele-

vant for vores kursister. Det ville vi på skolen gerne prøve at

tilgodese og begyndte derfor at undersøge muligheden for at

lave en skoleaktivering uden for skoletilbuddet. Det skulle

være et tilbud, hvor kursisterne selv kunne være med til at

sætte dagsordenen i form af hvilket fag, der skulle undervi-

ses i, og hvad indholdet i disse fag skulle være. Efter som-

merferien blev der lavet en rundspørge i klasserne om, hvil-

ke fag havde interesse. Ud af disse ønsker var der 4 fag, vi

fandt relevante og mulige: dansk kultur og historie på dansk,

dansk kultur og historie på engelsk, computer og syning.

Ideen er, at eleverne i disse timer møder ind til en anderledes

undervisning, hvor kursisterne har indflydelse på indholdet,

og man ikke altid følger en klassisk undervisningsform. Kur-

sisterne melder sig på et af holdene, og de kan så på visse

tidspunkter skifte mellem de forskellige hold.

I computerundervisningen lærer kursisterne de basale funk-

tioner på en computer, opretter en e-mail adresse og lærer at

bruge den. Nogle basale kompetencer, som var meget ønsket

af kursisterne. Her bliver det også til skattejagt på nettet for

at lære at søge relevante informationer. Timerne bærer præg

af dyb koncentration og lysten til at komme i gang på inter-

nettet.

Til syning starter undervisningen med at kursisterne lærer

symaskinerne at kende, og de syr små ting, som kan gøre

gavn i hjemmet. Her er der også mulighed for, at kursisterne

kan tage deres eget tøj med for at reparere det eller sy det

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

også gjaldt for flygtninge fra Eritrea. Så lærerne på skolen har

skullet udvise stor fleksibilitet – nye hold er startet op i et

raskt tempo, og holdene er nogle gange hurtigt lagt sammen

for at gøre plads til nye hold,” fortæller leder af Voksensko-

len i Brovst, Marielle Verriere.

Foruden sprogundervisning og nu altså også de udvidede

undervisningstilbud er der også plads til at improvisere sko-

ledagene, så nogle lærere fx en dag benyttede sig af den dej-

lige, nyfaldne sne til at gå ud og få frisk luft med et par af

holdene. I skoven over for aktivitetshuset i Tranum er der

anrettet bålplads, og den mulighed bruger flere af lærerne på

Voksenskolen også. Så bliver der lagt kartofler på bålet eller

bagt snobrød – og snakket...

Udflugter er også på programmet i løbet af skoleåret – en

af efterårets bedste sørgede Skov- og Naturstyrelsen for, da

omkring 100 asylansøgere med lærere besøgte Nationalpar-

ken i Thy. Den store flok mødtes med et par af Styrelsens

medarbejdere på Skovlegepladsen i Vilsbøl Plantage – der

var arrangeret forskellige poster, som deltagerne kastede sig

over med stor iver. En gruppe tjetjenere og armenere fik til

opgave at lave mad til hele flokken – de pågældende gik

meget alvorligt til opgaven, og der blev lavet en fantastisk

velsmagende dyreragout af kød fra dyr, skudt i plantagen.

Der var nok mad til alle – dog måtte en enkelt af Styrelsens

medarbejdere, der nåede frem lidt sent i spisningen, nøjes

med en ragout uden kød...

Og så har vi efterhånden en tradition for at tage en tur til

Løkken med besøg på Bolcheriet der og omkring resterne af

Mårup Kirke, hvor deltagerne vandrer hen til Råbjerg Mile –

og op på den!

Vi har et par gange sendt eg-

nede elever ind til Hasseris

Gymnasium, hvor de er blevet

optaget på IB uddannelsen –

international studentereksa-

men eller International Bac-

calaureate (IB). Nogle gange

med større held end andre.

Sidste år startede Erik fra Armenien på uddannelsen, og han

er helt klart kommet på den rette hylde. Her er en lille udta-

lelse fra ham, da redaktionen før jul bad ham om at fortælle

om sine indtryk af uddannelsen og skolen:

My name is Erik. I am from Armenia, I am 19 years old and

I live in Denmark already 2 and a half years. I am Pre-IB

student at Hasseris Gymnasium in Aalborg and it's a very

fun place! At first when I came to Gymnasium I was a bit

confused, because the education system here in Denmark and

in my country (Armenia) was very different. First of all, 2/3

of my classmates are not from Denmark and they are from

different parts of the world (Colombia, Iceland, Kenya, Israel,

Thailand etc.). Our class is really cool and I have made a lot

of friends not only from our class but also from the other clas-

ses in our Gymnasium. Secondly, everything that happens in

Gymnasium, all homeworks, all important messages are on

one website - lectio.dk and its very comfortable! I live in Fjer-

ritslev, that's why I need to take bus everyday from my town

to Gymnasium and it takes 1 hour and 20 minutes. It's a

bit long, but I don't waste my time and do homework in the

bus. We have parties each Friday and a lot of different events

such as song contest, Christmas lunch or basketball and soc-

cer tournaments.

There was a Math competition for Pre-IB and IB classes and

we were divided into groups of 4-5 students, where we should

solve Math problems and our team won with the most points.

I am really interested in Math and there was a National Math

Competition first round and I passed it, but there will be a se-

cond round in January. I have to practice a lot during Christ–

mas holidays :)

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Venligboerne

8. december skete der noget helt særligt på parkeringspladsen foran

ældrecenteret Vesterlunden i Hjørring.

Af Mads Nygaard, netværksmedarbejder i Hyttebyen

å parkeringspladsen blev tre unge syriske mænd

oplært i den fine kunst at køre rickshaw-cykler –

ikke for at blive taxichauffører i Asien, men for at

give noget igen til den by, de allerede føler sig godt

hjemme i. Lige så snart rickshaw-kørekortet var i hus, ville

mændene gå ind og spørge ældrecenterets beboere, om ikke

de kunne tænke sig en tur under åben himmel. Med en kop

kaffe og en snak som ekstra krydderi.

Initiativtager, Merete Bonde Pilgaard, kalder det en (h)jule-

kalender, og der blev ”åbnet en låge” hver eneste dag indtil

juleaften.

Merete Bonde Pilgaard, der til daglig er sundhedskonsulent

i Hjørring Kommune, stiftede Venligboerne i 2013, da hun

arbejdede på et projekt i Vestbyen. Hun oplevede et bolig-

kvarter i splid med sig selv. Områdets mange forskellige na-

tionaliteter havde svært ved at enes. Merete Bonde Pilgaard

fornemmede, at der var brug for mere end sund kost og mo-

tion for at vende bøtten, og derfor begyndte hun at inddrage

temaer som høflighed og venlighed i projektet.

”Metoden er egentlig simpel. Hvis du går gennem gaden og

smiler til hvert eneste menneske, vil du opleve, at de alle sam-

men smiler tilbage. Hvis du gør det til en leveregel, kommer

du langt,”

fortæller Merete Bonde Pilgaard.

Projektet blev en succes, og Venligboerne så dagens lys.

Først bare i forbindelse med arbejdet, men siden også som

en gruppe på Facebook, der voksede og voksede. I dag er der

200 medlemmer af gruppen, og de kan lynhurtigt aktivere

en masse venlighed, når et sted i Hjørring trænger til et løft.

Hjemme på asylcenteret i Hyttebyen har Venligboerne også

gjort deres indtog. I midten af november slog de dørene op

for en kvindecafé. Tre til fire gange om ugen er der sang,

brætspil og strikkeklub. Sangen om Mester Jakob er blevet

et hit, for den findes åbenbart på alle sprog. I Eritrea synger

de godt nok Isaac i stedet for Jakob, men skidt pyt, sangen

handler stadig om en munk, der sover over sig, og melodien

er nøjagtig den samme.

Første gang, caféen havde åbent, var der godt en håndfuld

kvinder, men allerede to dage senere kiggede nitten kvinder

indenfor. Alle initiativer starter i det små, men når nyhe-

den siver ud i alle hytter, kommer beboerne i rask fart for

at snuse.

For Merete Bonde Pilgaard betyder de sproglige barrierer in-

genting. Da hun første gang mødte en gruppe kvinder fra

Eritrea i kvindecaféen, hæftede hun sig i stedet ved noget

andet:

”Vi gik rundt og gav hånd, og den kontakt, der etable-

rer sig, når man giver sig tid til at kigge den anden i øjnene,

glæder jeg mig over hver eneste gang, jeg møder et nyt men-

neske.”

Samarbejdet mellem Venligboerne og Hyttebyen har siden

begyndelsen spredt sig med lynets hast. Hver gang, der af-

holdes møde med de frivillige, kommer der nye ansigter til.

Danseren Rikke Mapstone er én af dem. Hver mandag har

hun dansetimer for dem, der har lyst. Det sker i Det Musi-

ske Hus, der kvit og frit har stillet en vaskeægte dansesal til

rådighed.

Jens Guldsmed-Thomsen og Mads Ejlersen fra Tversted

mødte også op til sidste møde, og de er netop gået i gang

med at arrangere en weekendtur, der skal indeholde madlav-

ning og hygge og musik.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Til venstre står Merete Bonde Pilgaard, der er iniativtager til Venligboerne.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Integration er et svært ord. Imødekommenhed er meget mere

lige ud ad landevejen. Det har Venligboerne og alle deres

ligesindede allerede bevist.

Venligboerne på Facebook er en lukket gruppe af frivillige,

som blandt andet hjælper asylansøgerne, og har nu 580 med-

lemmer. De har åbnet kvindecafe og et bibliotek, arrange-

rer ugentlige pilates- og dansehold, organiserer secondhand

shop og afholder kæmpe kulturarrangementer. De er også

ved at lave en musikfestival, hvor de indsamler asylansøger-

nes historier og sætter musik og dans til sammen med asyl-

ansøgerne. Gruppen af frivillige tæller flere berømte lokale

forfattere, kunstnere og alt muligt andet godtfolk.

Billederne er fra de ghanesiske og eritrerianske asylansøgeres

julefest 7. januar, hvor 120 asylansøgere deltog.

Tak til Pixelart for tilladelse til at bringe billeder på disse sider.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Der er gået sport i det...

Hans Christian Worch fortæller om de sportsaktiviteter, han laver med nogle beboere.

Af Hans Christian Worch

a jeg startede med at arbejde i Tranum, havde vi

en større gruppe af unge tjetjenere, som jeg kom i

kontakt med. De vidste fra andre, at mens jeg var

ansat i Rødhus, havde jeg sørget for en boksebold,

som de kunne benytte derude. De spurgte derfor, om det var

muligt, at vi startede et hold op, hvor vi kunne træne en eller

anden form for kampsport.

Vi startede med at køre til Asaa, hvor jeg har en bekendt, der

har en MMA klub, og hvor vi kunne få lov til at træne med

hos ham. Samtidigt startede jeg med at undersøge, om der

var andre muligheder i nærheden, da vi jo to gange om ugen

brugte to timers transport frem og tilbage. Jeg fandt så frem

til, at vi kunne benytte Jetsmark Judoklubs lokaler i Moseby

to gange om ugen, og derefter har det kørt regelmæssigt.

Vi var så heldige, at vi i slutningen af sidste år fik lokaler på

den lukkede Halvrimmen Skole, hvor vi har indrettet vores

helt egne lokaler med alt, hvad der er brug for.

Da jeg startede disse aktiviteter sidste år med de unge mænd,

begyndte det hurtigt at gribe om sig, så i dag har jeg træning

med såvel voksne som børn. Jeg har nu en lille løbeklub på

centeret om torsdagen, og hver tirsdag er jeg af sted med en

stor gruppe børn, hvor vi kører på mountain bikes på ruterne

ved Slette Strand.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Jammerbugt – nu helt

til Sønderjylland

Jammerbugt Asylafdeling rykkede til Sønderjylland sidst i juli, og det første lejemål, vi fik,

var Center Bolderslev.

Af Nina Svendsen, der er blevet bedt om at fortælle om samarbejdet med Sønderborg Kommune

en 11. og 12. august modtog Bolderslev 104 bebo-

ere, og centret var dermed fyldt op.

I starten blev der trukket på medarbejdere nordfra

samt fra Hanstholm Asylcenter.

styrelsens Task Force for Syriensager har deres egne kontorer

i en sidefløj af Bygning 3 på den gamle kasserne. Det betyder

i praksis, at al sagsbehandling foregår på Kasernen.

Centret har egen sundhedsklinik, som også servicerer de øv-

rige centre i Sønderjylland. Ligeledes har døgnvagten for alle

centrene i Sønderjylland til huse på Center Sønderborg i det

lille vagthus, man møder før porten til kasernen.

Børnene går i en lokal folkeskole og deltager i fritidsklub og

ungdomsklub. Børn mellem 3-5 år går i en lokal børnehave,

og de yngste børn går i legestue på centret.

De voksne beboere indgår i intern aktivering og undervis-

ning, som foregår på centret. Denne opgave varetages af AOF

Syd i samarbejde med centrets skolekoordinator. Nyankom-

ne asylansøgere deltager i asylansøgerkurset, der holdes på

centret af Udlændingestyrelsen og Jammerbugt Asylafdeling.

Desuden aktiveres beboerne med internt arbejde samt i for-

skellige enten beboerstyrede eller frivilligstyrede aktiviteter,

såsom systue, legestue for de mindste, kvindegruppe og cy-

kelværksted. Derudover er der en del sportsaktiviteter både

på centret og udenfor. På centret er der endog meget gode

sportsfaciliteter med fitness.

Ligeledes er der jævnligt aktiviteter om aftenen og i weeken-

den. Centret har et par gange fået gratis billetter til Superli-

gakampe i Sønderborg.

Der er et godt samarbejde med Sønderborg Kommune, som

har været og stadig er meget behjælpelig både med de ydel-

ser, Jammerbugt Asylafdeling køber hos dem (børneunder-

visning, børnetandlæge, græsslåning, sundhedsplejerske),

og når der ad hoc er brug for deres lokale ekspertise.

Centret i Bolderslev

Centret i Bolderslev er et nedlagt plejehjem, som ligger mel-

lem den lokale folkeskole og en gruppe ældreboliger, cirka 30

minutters kørsel fra Sønderborg.

På centret bor kun enlige mænd, primært fra Syrien, men

også 6-7 andre nationaliteter. De går til undervisning i

Aabenraa, hvor AOF Syd tager sig af dem. De bruger den

lokale hal et par gange om ugen, og et par stykker spiller

fodbold i den lokale fodboldklub.

I en hektisk uge fra den 7.-13. august blev der afholdt borger-

møder i Bolderslev, Løgumkloster og Sommersted samt mø-

der med Bolderslev Landsbyråd, som var en helt uvurderlig

hjælp i opstarten af Bolderslev.

Kasernen i Sønderborg

På Kasernen i Sønderborg startede vi i den første uge af

august med et par medarbejdere hjemmefra samt 4 nyop-

startede medarbejdere, og fra den 9. til den 20. august gik vi

fra 0 beboere til 871 beboere. De fleste enlige, men der var

også 20 familier.

Knap halvdelen af beboerne skulle på cafeteriaordning, og

vi måtte lede efter en leverandør, som ville og kunne tage

opgaven. Holbøl Landbohjem sagde ja til opgaven, og de har

den stadig, mens vi venter på køkkener i bygning 3. Alle

beboere på kasernen i Sønderborg er syrere, da Udlændinge-

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

En god oplevelse...

Som led i sin uddannelse var Jacob Leerbech på besøg hos asylcenteret i Bolderslev.

Artiklen her giver et billede af hans umiddelbare indtryk.

Af Jacob Leerbech, studerende ved UCN

sylcenteret i Bolderslev har residens i et ubenyttet

plejehjem og er omgivet af ældreboliger, der alle

er en del af et roligt, lokalt og harmonisk kvarter

i Bolderslev Kommune.

Lokalområdet, som i den spæde fase af asylcenterets opstart

var skeptiske for dets påvirkning, lever nu som glade naboer

til et meget velfungerende center, der huser i omegnen af 100

beboere.

Centeret, der blev åbnet i august 2015, har et sparsomt per-

sonale, men formår alligevel at skabe trygge og fungerende

rammer for alle beboere. De fleste beboere kommer fra enten

Syrien eller Eritrea.

På trods af et bagland af stor forskellighed mødes de mange

asylansøgere på et fælles grundlag, og der skabes tydeligvis

en fælles forståelse og respekt for de behov og hensyn, de

hver især kræver.

Det første man møder, når man træder ind ad døren på cen-

teret, er en rolig og behagelig stemning.

Alle beboere er venlige og imødekommende, hvilket gør det

utroligt nemt at finde sig til rette i omgivelserne.

Less is more

Der er ikke meget over 100 beboere på centeret, hvilket har

givet nogle helt unikke muligheder for integration og frihed.

Muligheden for at behandle hver enkelt beboer med inter–

esse og respekt er en luksus, skabt af det lave beboertal. De

få ansatte har rig mulighed for at tilgodese de individuelle

behov og vise en anderledes og mere personlig interesse end

på mange af de større centre. En simpel ting som at huske

beboernes navne virker banalt, men er slet ikke uvæsentlig,

når man skal skabe optimale rammer for en gruppe menne-

sker, der har brug for tryghed og struktur. For strukturen er

ligeledes langt nemmere at håndhæve, når man kan se den

enkelte beboer i øjnene til forskel fra, at de bliver en meget

lille del af noget meget meget stort. I Bolderslev nyder cen-

teret godt af det lave beboertal i mange sammenhænge. Det

har givet mulighed for en stressfri atmosfære og hyppigere

aktiviteter.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

I gode hænder

Mandage og onsdage har centeret besøg af Esma, som til

daglig er sygeplejerske på centeret i Sønderborg. Hun tilser

beboerne og sikrer sig, at deres helbred er i orden, samt at

de bliver sendt til de rigtige læger, tandlæger, fysioterapeuter

o.l.

Udover Esma, som kun besøger centeret to gange ugentligt,

er der kun Lars og Birgitte, som daglige medarbejdere. Dertil

kommer en række frivillige, som centeret forsøger at gøre

god brug af. De frivillige planlægger arrangementer og sørger

for, at centerets beboere får mulighed for at deltage i lokal-

samfundets aktiviteter.

Det kører bare!

Centeret har stor succes med at give beboerne et naturligt

ansvar samt frihed til at leve op til det dette. Udover diverse

tv-stuer og bordfodboldspil på centerets gangarealer bliver

der lagt fremtidsplaner for både fitnesslokaler, poolbord, fri-

sørstue, mødelokaler/videokonference og et fuldt udstyret

cykelværksted. Beboerne cykler til mange gøremål, så sidst-

nævnte tilbud vil tilgodese beboerne – både praktisk, men

også socialt.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Kommunikationen kan

binde os sammen

Jammerbugt Asylafdeling har i det seneste år vokset sig større, og i dag har afdelingen

13 centre beliggende i Nord- og Sønderjylland. Det giver udfordringer for at sikre,

at den interne kommunikation fungerer optimalt.

Af Lajla Holtebo Gregersen

fstanden imellem centrene gør, at der ikke er dag-

lig fysisk kontakt imellem centrene.

På et asylcenter eksisterer der mange forskellige

funktioner og faggrupper. Der er alt fra sygeple-

jersker, lærere, pædagoger, socialrådgivere, receptionister,

teknisk personale, kontaktpersoner og buschauffører.

En del af personalet har ikke altid mulighed for at sidde og

tjekke mails ved computeren, og på et asylcenter prioriterer

arbejdet naturligt sig selv. Det skete derfor, at lange informa-

tionsmails blev nedprioriteret i dagens arbejde, fordi der var

andre mere presserende opgaver.

Infoskærme

I dag har vi fået installeret infoskærme til både personale og

beboere. Infoskærmene til personalet er placeret i frokost-

stuen og informationen vises på fjernsynene hos beboerne.

Infoskærmene er en måde, vi kan kommunikere på, således

at nyheder når ud til alle medarbejdere. Vores interne kom-

munikationsmedarbejdere sørger for at lægge nyhederne ud

på skærmen til personalet. Ligeledes har vi en medarbejder,

som sætter opslagene på til beboerne. Skærmene fungerer

dels med en del, som er lokal på centrene og dels med en

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

del, som gælder for hele organisationen. Alle afdelinger har

en redaktør, som er ansvarlig for deres lokale afdeling.

Kirsten Hauerslev er ansvarlig for at vejlede medarbejderne

i brugen og for den interne kommunikation for hele centret.

”Vi har opdelt ugedagene i forskellige emner. Det handler om

at sætte fokus på information, som er vigtig i en travl hver-

dag. En dag er det planer for ugen, som kommer, det giver et

overblik over vigtige begivenheder i ugen. En anden dag sæt-

ter vi fokus på faglighed, det er f.eks. den gode tolkesamtale,

som er i fokus. Det kan også være et indslag fra en teknisk

medarbejder om f.eks. vejledning til rengøring af emhætterne

eller regulering af varmen. Vi sætter også fokus på arbejds-

miljø,”

fortæller Kirsten.

På beboernes skærme gives der information om post, ture ud

af huset og information om regler på centret og i Danmark.

Der er lavet en informationsfilm om normer i Danmark, som

skal vises på informationsskærmene. Vi håber, at skærmene

sikrer, at vi i højere grad får den information, vi har brug for

i det daglige arbejde på asylcentrene, og at de binder os sam-

men i organisationen.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

De kommunale asylcentre

udkommer i bogform

Journalist og antropolog Ulla Stilling Pedersen har i 2014 og 2015 indsamlet erfaringer og

historier blandt asylcentrets medarbejdere og beboere. Til sommer udkommer en bog, der

skal give interesserede borgere et indblik i udviklingen, livet og hverdagen på de kommunale

asylcentre.

Af Ulla Stilling Pedersen

På Brovst Asylcenter (nu Jammerbugt Asylafdeling) og i Ud-

lændingestyrelsen har man gennem længere tid haft et øn-

ske om at fortælle historien om det kommunale arbejde med

asylansøgere og asylcenterdrift til offentligheden – for der er

masser af erfaringer, tiltag og udvikling at fortælle om. Siden

2003 har Jammerbugt (tidligere Brovst) Kommune drevet

asylcenter, og da Jammerbugt i dag er den største kommuna-

le indkvarteringsoperatør, har asylafdelingen modtaget støtte

fra Udlændingestyrelsen til at udgive en bog om emnet.

I maj 2014 begyndte Ulla Stilling Pedersen, der er journalist

og antropolog, derfor et feltarbejde i afdelingen i Tranum

for at finde ud af, hvilke historier centret og det kommunale

asylområde gemte på.

Hendes metode til at indsamle materiale til bogen har væ-

ret sideløbende at deltage i hverdagsliv og begivenheder på

asylcentret. Hun har bl.a. besøgt forskellige af Jammerbugt

Asylafdelings centre, opholdt sig i aktivitetshuset i Tranum,

besøgt folkeskole, voksenskole, fulgt dagligdagen i receptio-

nen, siddet på sidelinjen i sundhedsklinikken, været med til

pengeudbetaling og meget mere. Gennem interviews med

ledelse, medarbejdere og beboere på centret, samt folk fra

lokalområdet, har hun indfanget forskellige vinkler omkring

livet på asylcentret. Desuden har hun besøgt de andre kom-

munale operatører i Thisted, Vesthimmerlands og Lange-

lands Kommuner, ligesom hun er dykket ned i kommunale

arkiver for at undersøge, hvordan den kommunale asylcen-

terdrift egentlig begyndte tilbage i 2001.

Hen over sommeren 2014 skete der som bekendt en vold-

som udvikling på asylområdet. De hurtige åbninger af nye

afdelinger blev en naturlig del af processen med at indfange,

hvad det vil sige at drive asylcenter og arbejde med asylansø-

gere – og hvilken uforudsigelighed, asylarbejdet er uløseligt

knyttet sammen med. Feltarbejdet bredte sig derfor fra Cen-

ter Tranum til også at dække den hurtigt etablerede indkvar-

tering af 100 syriske mænd på Vester Hjermitslevs tidligere

skole, samt de hektiske dage omkring åbningen af det store

center på kasernen i Sønderborg.

Som feltarbejdet skred frem og beboerne lærte Ulla Stilling

Pedersen at kende, gik flere af asylansøgerne også med til at

bidrage til bogen ved at skrive små historier om deres hver-

dagsliv, ventetid og oplevelser på asylcentret. Bogen, der får

titlen ’Gæster i Kommunen’, er stadig under udarbejdelse

ved årsberetningens deadline.

De mange elementer, som feltarbejdet består af, bliver i

bogen til mosaik af fortællinger, der tilsammen giver et bil-

lede af udviklingen, livet og hverdagen på de kommunale

asylcentre. Bogens første del giver et indblik i det danske

asylsystem og arbejde med asylansøgere, samt hvordan kom-

munerne siden 2001 (Hanstholm) og 2003 (Brovst) er blevet

en del af det danske asyllandskab. Anden del giver gennem

interviews, reportager og fortællinger et indgående indblik i

hverdagslivet på centrene.

Krydret med historie, fakta og statistikker er det bogens ho-

vedfokus at portrættere hverdagen for beboere og medarbej-

dere. For på mange måder er livet på et asylcenter præget af

helt almindelige hverdagsrutiner. Men midt i hverdagen er

der en holdkammerat, der ikke dukker op til den ugentlige

selvforsvarstræning, fordi han har fået afslag på sin sag. El-

ler en bofælle, der pludselig er væk, hentet af politiet og på

vej ud af landet. Alle venter på et svar. Børnene går i skole

og cykler rundt mellem centrets huse, når de har fri. Men

nogle af dem ved ikke, hvor deres ene forælder er henne, el-

ler hvorfor de er endt i Danmark.

De er alle gæster i kommunen, mens de venter på at få de-

res asylsag behandlet. Med bogen er det hensigten at give

interesserede borgere et indblik i, hvordan kommunen tager

imod disse gæster.

Årsberetning 2014 · Jammerbugt Asylafdeling

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014 UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

Jammerbugt Kommune

+ omedia grafisk +

JAMMERBUGT ASYLAFDELING

Vestkystvejen 78-80, Tranum

9460 Brovst

www.jammerbugtasylafdeling.dk

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 104: Jammerbugt Asylafdeling - årsberetning 2014

ÅRSBERETNING

2014