UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 103: Kopi af undervisningsministerens talepapir fra samrådet den 25. marts 2015 om radikalisering og antisemitisme, jf. BUU alm. del - samrådsspm. AB og AC og UUI alm. del - samrådsspm. Q, fra undervisningsministeren

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 103
Offentligt

TALEPAPIR

DET TALTE ORD GÆLDER

Anledning

Åbent fælles samråd med ministeren for børn, ligestilling,

integration og sociale forhold

Svar på samrådsspørgsmål AB og AC samt spm. Q

Børne- og Undervisningsudvalget og Udvalget for Ud-

lændinge- og Integrationspolitik

Børne- og Undervisningsudvalget

Ca. 10-15 minutter

Onsdag den 25. marts 2015, kl. 11.30, i FT, lokale 2-080

Titel

Målgruppe

Arrangør

Taletid

Tid og sted

UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 103: Kopi af undervisningsministerens talepapir fra samrådet den 25. marts 2015 om radikalisering og antisemitisme, jf. BUU alm. del - samrådsspm. AB og AC og UUI alm. del - samrådsspm. Q, fra undervisningsministeren

Disposition

1. Indledning (M)

2. Demokrati og medborgerskab i den danske folkeskole (M)

3. Hvordan modvirker vi anti-jødiske holdninger, diskrimination, ekstremisme og radikali-

sering i skoler og på uddannelser? (M)

4. Forebyggelse af antisemitisme i samfundet (ministeren for børn, ligestilling, integration og

sociale forhold)

5. Afslutning (ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold)

1. Indledning



Jeg vil gerne takke udvalgene for indkaldelse til samrådet og muligheden for at

drøfte dette vigtige emne.



Selv om der heldigvis sjældent sker terrorhandlinger, er det noget, der sker. Ik-

ke bare her i Danmark, men også i andre lande. Det er klart, at når der sker en

så forfærdelig terrorhandling, som den vi netop har set, så berører det alle dybt.

Det giver anledning til at overveje, om der er mere vi kan gøre i forskellige in-

stitutioner i samfundet og inden for foreningslivet m.v. Derfor er jeg glad for at

få muligheden for at udfolde dette i dag.



Som undervisningsminister blev jeg for nylig – forud for terrorhandlingen i

Danmark – inviteret til et EU-ministerrådsmøde, der blev afholdt den 17. marts

2015 i Paris. Terrorhandlingen i Paris var baggrunden for, at man i EU ville

drøfte erfaringer på området. Herefter skete terroranslaget i Danmark – med

tydelige paralleller til det, der skete i Paris.



Derfor rækker denne debat videre. Det er antidemokratiske handlinger i brede-

ste forstand. Lige fra ytringsfrihed til antisemitisme og andre radikaliserede

handlinger. Det er omdrejningspunktet for diskussionen om, hvad vi kan gøre,

og hvordan vi bedst muligt forhindrer sådanne handlinger. I forlængelse heraf

må man erkende, at det er svært at lave en strategi, der fuldstændigt forhindrer

det.



En af udfordringerne inden for uddannelsesområdet er, at nogle af de antide-

mokratiske handlinger, vi har set i forskellige lande, bliver begået af veluddan-

nede unge. Unge, som på trods af deres skolegang, alligevel er blevet radikali-

serede. Derfor er der ingen nemme løsninger.



Det gjorde dybt indtryk på mig at deltage i EU-ministerrådsmødet i Paris. Den

franske undervisningsminister og jeg selv havde tragedierne tæt inde på livet.

Men også de hollandske, britiske og spanske undervisningsministre kunne by-

de ind med erfaringer i forbindelse med terrorhandlinger i deres respektive lan-

de.



Jeg vil indlede med at svare på spørgsmålene AB og AC. Herefter vil ministe-

ren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold besvare spørgsmål Q.

2. Demokrati og medborgerskab i den danske folkeskole



I har efter ønske fra Esben Lunde (V) stillet mig følgende spørgsmål (AB):

”

Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringen gør for at håndhæve folke-

skolens formålsparagraf § 1, stk. 3: ”Folkeskolen skal forberede eleverne til

deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-

styre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demo-

krati” set i relation til udviklingen med antisemitisme i det danske samfund,

som strider mod denne paragraf.”



Den danske folkeskole spiller en helt afgørende rolle i, at børn og unge udvik-

ler sig til aktive og ansvarlige medborgere i et demokratisk samfund. Det frem-

går også af den del af folkeskolelovens formålsparagraf, som spørgsmålet hen-

viser til.



Jeg vil give nogle eksempler på arbejdet med at håndhæve denne del af for-

målsparagraffen med særlig vægt på, hvad der bliver gjort for at diskutere pro-

blemer i forhold til blandt andet jøder og antisemitisme.



Vi ved fra forskningen, at elever, der er en del af skolens fællesskab, har min-

dre risiko for at blive marginaliserede og komme i kontakt med kriminelle mil-

jøer. Skolens arbejde med at inddrage eleverne i forskellige læringsaktiviteter

er altså helt centralt i forhold til at modvirke, at børn og unge udvikler ekstre-

misme og bliver radikaliserede. I den forbindelse vil jeg fremhæve Aarhus

Kommune. Her har man en sammenhængende strategi for, hvordan man an-

vender forpligtende dialoger på tværs af elevgrupper. Samtidig er der et tæt

samarbejde mellem parter i civilsamfundet som fx socialområdet, foreningsliv

og politi. Børn og unge involveres derfor systematisk i dialoger og dilemmaer,

der kan forhindre fx radikalisering.



Aarhus-modellen har haft stor succes og har fået opmærksomhed internatio-

nalt. Derfor er det centralt, at vi forholder os til, hvordan modellen kan udbre-

des til andre kommuner.



Med den nye trivselsmåling, som gennemføres for første gang i år, får skolen et

redskab til at identificere udfordringer i relation til elevernes trivsel. Og der-

med understøtte arbejdet med, at ingen elever mistrives eller føler sig margina-

liserede i skolen.



Derudover sikrer Fælles Mål i en lang række af folkeskolens fag som historie,

samfundsfag, kristendomskundskab, dansk, tysk og fransk, at eleverne arbejder

med temaer, der på forskellig måde kan bidrage til at modvirke ekstremisme og

anti-jødiske holdninger.



Og på EMU’en stilles undervisningsforløb til rådighed med fokus på at fore-

bygge ekstremisme. Fx ligger der i øjeblikket et forløb om racismeparagraffen

og ytringsfrihed.



Også prøverne har de senere år haft fokus på temaer, der forebygger ekstreme

holdninger. I de mundlige prøver i historie har der fx været opgivet temaer som

’Terror’, ’11. september’, ’Holocaust’, ’Folkemord’, ’Menneskerettigheder’,

’Muhammedkrisen’, ’FN’, ’Nazisme’ og ’Jødeudryddelse’. I kristendomskund-

skab har der været opgivet temaer som kulturmøder, billedforbud i Islam og

næstekærlighed. I samfundsfag har ’Demokrati som styreform’, ’Grundloven,

demokrati eller diktatur?’ og ’Muhammedkrisen’ været blandt de opgivne te-

maer. Og i de skriftlige prøver har ’Intolerance’ været et tema.



Jeg vil også gerne nævne, at det, der ligger i folkeskolens formålsparagraf, og-

så findes i formålsparagraffen for gymnasiet.



Det er vigtigt at vi har en fælles bevidsthed om, at størstedelen af de danske

børn og unge faktisk har disse værdier inde under huden. Vores børn ligger i

top i forhold til internationale undersøgelser af elevers samfundsforståelse.

Men undersøgelser peger samtidig på, at 3-4 pct. har en lav tilknytning til sko-

len, og at en tilsvarende stor gruppe har en lav samfundsforståelse.



Vi skal derfor blive bedre til at klæde såvel skolens medarbejdere som for-

eningsdanmark på til at identificere disse børn og unge og give dem konkrete

redskaber til, hvordan disse unge igen bliver en del af skolens fællesskab. Det

er vigtigt, at der bliver grebet ind så tidligt som muligt. Helt konkret har jeg be-

sluttet at sætte gang i en forskningskortlægning og en erfaringsopsamling, der

skal give os et fundament at stå på i forhold til blandt andet at udarbejde en

pakke til lærere og skoler om, hvordan de identificerer og følger op på børn og

unge i risiko for radikalisering.



Samtidig har jeg inviteret en række foreninger og interessenter fra uddannel-

sesområdet til et rundbordsmøde, hvor jeg vil høre deres bud på, hvordan vi

kan foregribe, at unge radikaliseres eller udvikler en modvilje mod bestemte

grupper, som eksempelvis jøderne.

3. Hvordan modvirker vi antisemitisme, diskrimination, eks-

tremisme og radikalisering i skoler og på uddannelser?



Samrådsspørgsmål AC lyder således: ”Ministeren

bedes i fortsættelse af BUU

alm. del – samrådsspm. AB redegøre for, hvilke konkrete initiativer ministeren

og regeringen vil tage for at forhindre antisemitiske handlinger og decideret

jødeforfølgelse i Danmark i fremtiden.”



På Undervisningsministeriets og Socialministeriets område har regeringen for

ganske nylig sammen med satspuljepartierne (Venstre, Dansk Folkeparti, Libe-

ral Alliance, SF og Konservative) indgået en aftale om en række initiativer, der

skal styrke forebyggelsen af radikalisering og ekstremisme.



Der er i satspuljeaftalen enighed om tre indsatsområder: 1) Styrket kommunal

indsats og opkvalificering af fagfolk, 2) Nye værktøjer til forebyggelse af radi-

kalisering, og 3) Mobilisering af civilsamfund og lokalmiljøer.



Vi er altså enige om en bred indsats, der går fra at styrke den statslige og

kommunale indsats til at inddrage civilsamfundet og de frivillige foreninger og

organisationer. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

vil komme nærmere ind på disse initiativer.



På undervisningsområdet vil jeg nævne yderligere et par tiltag, der skal mod-

virke en sådan marginalisering og anti-jødiske holdninger.



Det er for det første et undervisningsmæssigt fokus på jødernes historie og de

universale menneskerettigheder. Det fremgår blandt andet af historiekanonen,

der identificerer 29 historiske nedslag, som undervisningen tager udgangspunkt

i. Her er både jødeaktionen i 1943 og FN’s Verdenserklæring om Menneskeret-

tighederne i 1948 centrale nedslag.



Andre tiltag, der sætter fokus på had mod jøder og behovet for medmenneske-

lig forståelse, er den tilbagevendende Auschwitz-dag og hjemmesiderne folke-

drab.dk og Holocaust.dk, som UVM og DIIS (Dansk Institut for Internationale

Studier) står bag. Her er fokus på at imødegå holocaustbenægtelse og give ele-

verne redskaber til selv at gennemskue lignende konspirationsteorier og pseu-

dohistoriske påstande.



Der er også indledt dialog med Dansk Jødisk Museum om udviklingen af et nyt

undervisningsmateriale.

4. Forebyggelse af antisemitisme i samfundet (Minister for

børn, ligestilling, integration og sociale forhold)



[Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold]



[Samrådsspørgsmål Q:

”Ministrene bedes redegøre for, hvilke konkrete initia-

tiver, regeringen vil tage for at forhindre antisemitiske handlinger og decideret

jødeforfølgelse i Danmark i fremtiden.”]

5. Afslutning



[Minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold]

[Spørgsmål og debat]