Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
UUI Alm.del Bilag 102
Offentligt
1524443_0001.png
Til Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 01
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
29. april 2015
J.nr. 2015-0001819
Jeg vil hermed orientere om, at Beskæftigelsesministeriet er blevet opmærksomt
på, at der siden en ændring af integrationsloven pr. 1. august 2010 (lov nr. 571 af
31. maj 2010) ikke har været en tilstrækkelig hjemmel i integrationslovens § 45 til
at udbetale refusion for udgifter til mentorstøtte efter lovens § 23 d. Den manglen-
de hjemmel har betydning for refusion i forhold til udlændinge, som har fået op-
holdstilladelse siden lovændringens ikrafttræden.
For at rette op på dette hurtigst muligt har vi anmodet Finansudvalget om tilslut-
ning til et aktstykke, hvor der sikres hjemmel via en tekstanmærkning til refusion
af mentorstøtte efter integrationsloven for 2015. Vi anmoder samtidig om, at staten
ikke kræver tilbagebetaling af den udbetalte refusion af mentorudgifter i perioden
2010-2014, idet det vurderes, at det var hensigten at mentorstøtte skulle være om-
fattet af refusion. En genberegning af refusionen vil ydermere være særdeles van-
skelig bl.a. fordi der i 2010-2013 har været hjemmel til at udbetale refusion for
mentorstøtte til deltagere i det treårige integrationsprogram, der fik opholdstilladel-
se inden 1. august 2010.
Før lovændringen 1. august 2010 var der hjemmel til at udbetale refusion af kom-
munernes udgifter til mentorstøtte, jf. integrationslovens § 45, stk. 5, som henviste
til lovens § 23 d om mentorstøtte. Det vurderes, at hjemlen til refusion for mentor-
udgifter ved en fejl ikke kom med i integrationslovens § 45 i forbindelse med lov-
ændringen, da bestemmelsen efter lovændringen ikke længere henviser til lovens §
23 d. At det ikke har været tilsigtet at udelade hjemlen udledes af, at der ikke i de
bagvedliggende politiske aftaler mellem den daværende regering (VK) og Dansk
Folkeparti, lovbemærkningerne til ændringen af integrationsloven eller i anmærk-
ningerne til finansloven er fremhævet, at det skulle være tilsigtet at ændre i refusi-
onsreglerne vedr. mentor.
Beskæftigelsesministeriet har udbetalt refusion for mentorstøtte siden ressortæn-
dringen i oktober 2011, ligesom Integrationsministeriet har gjort det fra lovændrin-
gen i 2010 og frem til ressortændringen. Kommunerne er herudover blevet vejledt
om, at der ydes refusion af udgifter til mentorstøtte, hvorfor den manglende hjem-
mel ikke har haft økonomiske konsekvenser for kommunerne, idet de har modtaget
refusion af deres mentorudgifter.
UUI, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 102: Orientering om aktstykke, hvor der sikres hjemmel via en tekstanmærkning til refusion af mentorstøtte efter integrationsloven for 2015, fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeriet vil endvidere hurtigst muligt søge at sikre en specifik
lovhjemmel i integrationsloven til refusion for udgifter til mentorfunktion efter lo-
vens § 23 d. Såfremt dette ikke kan sikres inden 2016, vil hjemlen blive sikret via
en tekstanmærkning på finansloven for 2016.
Venlig hilsen
Henrik Dam Kristensen
2