Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen 2014-15 (1. samling)
UUF Alm.del Bilag 2
Offentligt
1424889_0001.png
LOVSEKRETARIATET
NOTAT
MED SUPPLERENDE OPLYSNINGER OM HØRING AF MINISTRE,
HERUNDER TIDLIGERE MINISTRE, OVER BERETNINGER FRA
UNDERSØGELSESKOMMISSIONER
Baggrund
Dette notat er udarbejdet på baggrund af drøftelserne på mødet i
Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen den 19. november
2014 om mulig høring af ministre, hvis forhold er berørt i
Skattesagskommissionens beretning.
Der henvises generelt til Lovsekretariatets notat af 17. november 2014 om
regler og praksis for Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenens
behandling af beretninger fra undersøgelseskommissioner, som forelå på det
nævnte møde.
Nærmere om høring af berørte ministre
1.
Folketingets forretningsordens §§ 54 og 56, som indgår i
forretningsordenens kapitel XVIII om spørgsmål vedrørende ministeransvar,
har følgende ordlyd:
Ӥ 54. Udvalget for Forretningsordenen behandler efter henvisning
eller på eget initiativ spørgsmål om, hvorvidt forhold fra en ministers
side skal give grundlag for, at ministeren søges draget til ansvar for
det pågældende forhold.
…
§ 56. Alle beretninger fra undersøgelseskommissioner, der vedrører
ministres, herunder afgåede ministres, forhold, behandles af udvalget
med henblik på eventuel indstilling om ansvarsspørgsmålet.
Vedkommende minister gives lejlighed til over for udvalget at
kommentere kommissionsberetningen.”
Lovsekretariatet anførte i det nævnte notat af 17. november 2014, at
”vedkommende minister” må forstås som en minister, herunder en afgået
minister, hvis forhold er berørt i kommissionsberetningen.
Endvidere anførte Lovsekretariatet bl.a., at høring af berørte ministre eller
tidligere ministre over en kommissionsberetning formentlig må kunne
24. november 2014
Ref.: 14-001053-5
1/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
undlades, hvis det står klart, at en beretning ikke behandler forhold, der kan
give grundlag for, at der søges gjort et ansvar gældende mod de
pågældende. Som fortilfælde nævntes behandlingen af PET-kommissionens
beretning og Farum-kommissionens beretning.
På baggrund af disse fortilfælde anførte Lovsekretariatet, at beslutningen om,
hvorvidt der skal ske høring af en tidligere minister, må bero på en nærmere
vurdering af, om kommissionsberetningen behandler forhold, der vedrører
vedkommende, og som det ikke kan udelukkes vil kunne give grundlag for, at
der søges gjort et ansvar gældende.
Som anført i notatet af 17. november 2014 skal der – ud over den indledende
høring over hele kommissionsberetningen – efter forretningsordenens § 58
foretages en særskilt høring over de kritikpunkter, som udvalget overvejer at
fremdrage i sin indstilling, hvis udvalget overvejer at søge ministeransvar gjort
gældende.
2.
Reglerne i kapitel XVIII blev indsat i Folketingets forretningsorden ved
folketingsbeslutning af 25. maj 1999. Af beslutningsforslaget (B 136,
folketingsåret 1998-99) fremgår bl.a. følgende (gengivet fra Udvalget for
Forretningsordenens beretning af 25. juni 1997 over forslag til lov om
undersøgelseskommissioner):
”Udvalget for Forretningsordenen finder, at det er af afgørende
betydning, at der i Folketinget sikres en ensartet og grundig
behandling af alle beretninger fra undersøgelseskommissioner
vedrørende ministres forhold. Dette hænger også sammen med
lovforslagets § 4, hvorefter undersøgelseskommissioner aldrig kan
tillægges dømmende myndighed eller få til opgave at foretage retlige
vurderinger vedrørende en ministers embedsførelse. Kommissionens
opgave er således at tilvejebringe og fremlægge materiale, som skal
danne grundlag for andre myndigheders afgørelse af, om sagen bør
fremmes til ansvarsafgørelse, det vil for Folketingets vedkommende
sige afgørelse om politisk ansvar eller rigsretstiltale mod en minister.
Også dette stiller store krav til Folketingets behandling af sagerne.
Disse vil jævnligt være så politisk og juridisk komplicerede, at de
tilsiger en grundig og nuanceret parlamentarisk vurdering, som derfor
ikke bør give anledning til forhastede reaktioner.
…
Udvalget for Forretningsordenen har overvejet, hvilke
retssikkerhedsgarantier der bør gives en minister/tidligere minister,
hvis forhold er genstand for undersøgelse i et parlamentarisk organ
på baggrund af en undersøgelseskommissions beretning. Udvalget
2/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
skal i den forbindelse henvise til Nordskov-udvalgets betænkning s.
183. Underudvalget vedrørende undersøgelseskommissioner bør så
hurtigt som muligt i forbindelse med behandlingen af sagen give den
berørte minister/tidligere minister lejlighed til at udtale sig over for
underudvalget. Herudover bør ministeren/den tidligere minister få
udleveret underudvalgets udkast til redegørelse, når dette foreligger,
og gives lejlighed til at fremkomme med en skriftlig udtalelse, og
ministeren/den tidligere minister bør have mulighed for under et møde
med underudvalget at uddybe de synspunkter, der fremgår af den
skriftlige udtalelse.
…
I forhold til tidligere kommissionsdomstole, undersøgelsesretter og
dommerundersøgelser har der ikke for ministre eller tidligere ministre
været adgang til direkte at kommentere resultatet af en undersøgelse
eller den politiske vurdering af ministeransvaret, som Folketinget
måtte være nået frem til. Ved at give ministrene/de tidligere ministre
mulighed for allerede fra indledningen af folketingsudvalgsarbejdet at
kommentere undersøgelseskommissionens betænkning samt
yderligere at fremkomme med kommentarer til det udkast til udtalelse
fra underudvalget, der måtte foreligge, sikres ministrene/de tidligere
ministre den rimelige adgang til at fremkomme med deres vurdering.
Underudvalget skal skriftligt tilbyde ministrene/de tidligere ministre
denne mulighed, men underudvalget kan ikke afkræve disse en
kommentar i udvalget, hvis de ikke ønsker det.”
3.
Som det fremgår, udgør bestemmelsen om høring af ministre, herunder
tidligere ministre, en retssikkerhedsgaranti for de pågældende. Endvidere er
bestemmelsen formuleret obligatorisk.
I overensstemmelse hermed foretog Underudvalget under Udvalget for
Forretningsordenen i Dan Lynge-sagen og skattefradragssagen høring af de
berørte ministre over kommissionsberetningerne, kort tid efter disse var
afgivet. Det bemærkes, at der var tale om ”åbne” høringer, hvor
underudvalget generelt anmodede om at modtage de pågældendes
eventuelle kommentarer til kommissionsberetningerne uden at spørge til eller
fremhæve enkelte forhold fra beretningerne eller påpege eventuelle mulige
kritikpunkter.
I andre tilfælde er der ikke foretaget høring. Det gælder for Farum-
kommissionens beretning og PET-kommissionens beretning samt indtil videre
i forbindelse med behandlingen af Blekingegade-kommissionens beretning,
som dog stadig er under behandling.
3/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Alle de nævnte sager er kort refereret i bilaget til notatet af 17. november
2014, hvortil der henvises. I bilaget er endvidere gengivet underudvalgets
begrundelse for ikke at høre nogen ministre over beretningerne fra PET-
kommissionen eller Farum-kommissionen.
Fælles for behandlingen af PET-kommissionens og Farum-kommissionens
beretninger er, at der ses at have været enighed i underudvalget om at
undlade høring.
Som det fremgår af det, som er gengivet i bilaget til notatet af 17. november
2014, er undladelsen af at høre i begge tilfælde kun forholdsvis kort og
overordnet beskrevet i Udvalget for Forretningsordenens beretninger om
sagerne.
Lovsekretariatet har ikke til brug for udarbejdelsen af dette notat foretaget en
detaljeret gennemgang af de fire nævnte kommissionsberetninger med
henblik på at afdække, præcis i hvilket omfang ministre eller tidligere ministre
har været omtalt.
Generelt er det dog efter Lovsekretariatets opfattelse karakteristisk for de
sager, hvor der ikke har været foretaget høring, at kommissions-
undersøgelserne har haft som deres primære sigte at afdække længere
hændelsesforløb og redegøre for overordnede, institutionelle forhold i højere
grad end for enkelte personers handlinger eller undladelser. Enkelte ministres
forhold har udgjort en mere perifer del af beretningerne fra disse
kommissionsundersøgelser, end i de sager, hvor der har været foretaget
høring.
Endvidere er det karakteristisk for de sager, hvor der ikke har været foretaget
høring, at de beskrevne forhold er foregået en årrække før afgivelsen af
kommissionsberetningerne.
4.
Det bemærkes ydermere, at høringsbestemmelsens karakter af en
retssikkerhedsgaranti efter Lovsekretariatets opfattelse må føre til, at der ikke
kan udtales kritik eller på anden måde søges et ansvar gjort gældende over
for en tidligere minister på grundlag af en beretning fra en
undersøgelseskommission, uden at vedkommende har været hørt over den
pågældende beretning. Dette må efter Lovsekretariatets opfattelse antages at
gælde, selv om det alene er et mindretal, der måtte ønske at kritisere
vedkommende tidligere minister eller ministre. Dette fører til, at en beslutning
om at undlade høring efter Lovsekretariatets opfattelse kun kan træffes i
enighed.
Forretningsordenen indeholder ikke en udtrykkelig regel om, på hvilket
tidspunkt en eventuel høring skal foretages, men det er forudsat i
4/5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bemærkningerne, at en eventuel høring foretages fra indledningen af
folketingsudvalgets arbejde, jf. ovenfor.
Fremgangsmåde for en eventuel høring
En eventuel høring over Skattesagskommissionens beretning vil efter
Lovsekretariatets opfattelse hensigtsmæssigt kunne foretages på samme
måde, som det tidligere er sket i Dan Lynge-sagen og skattefradragssagen,
dvs. ved et brev fra underudvalgets formand på underudvalgets vegne,
hvorved de pågældende blot anmodes om inden for en bestemt frist at
fremsende deres eventuelle kommentarer til beretningen til underudvalget.
Dette kan naturligvis iværksættes hurtigt.
Det vil formentlig være rigtigst ved samme lejlighed kort at gøre de
pågældende opmærksomme på adgangen til bisidderbeskikkelse, jf. nærmere
herom i notatet af 17. november 2014.
Forretningsordenen indeholder ingen regler om frist for høringen. Fristen bør
dog være så lang, at de hørte har en mulighed for at sætte sig ind i sagen og
udarbejde et fyldestgørende svar. I Dan Lynge-sagen blev der givet en frist på
1 måned og i skattefradragssagen en frist på ca. 1�½ måned.
Efter modtagelsen af eventuelle svar kan underudvalget tage stilling til, om
der er behov for yderligere sagsoplysningsskridt. Siden vil det kunne være
aktuelt at foretage en yderligere høring af de relevante tidligere ministre over
eventuelle kritikpunkter, jf. det ovenfor nævnte om forretningsordenens § 58.
Der henvises også herom til notatet af 17. november 2014.
5/5