Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Samrådsspørgsmål A
Offentligt
Udenrigsudvalget
Til:
Dato:
Udenrigsministeren
8. oktober 2014
I et kommende samråd ønsker udvalget en drøftelse af følgende spørgsmål:
URU alm. del
Samrådsspørgsmål A
Ministeren bedes overordnet redegøre for Israels juridiske position i forhold til
de palæstinensiske arabere – specielt baseret på international jura. Ministe-
ren bedes som et minimum forholde sig til følgende spørgsmål:
1) Vil ministeren bekræfte, at FN’s Generalforsamling ikke er en lovgivende
forsamling, og at samtlige ca. 300 resolutioner vedtaget i FN's generalforsam-
ling mod Israel derfor ikke har status af international lov, endsige har eller får
lovstatus. Vil ministeren således erklære sig enig med tidligere udenrigsmini-
ster, Villy Søvndal, som på et tilsvarende spørgsmål netop svarede Folketin-
get således: "Resolutioner vedtaget af FN’s Generalforsamling er ikke juridisk
bindende, men alene udtryk for en politisk tilkendegivelse fra FN’s medlems-
stater”?
2) Vil ministeren bekræfte, at en international lov bliver til alene ved traktater
mellem stater eller ved tradition? Eksempelvis således, at Den Internationale
Domstol i Haag kan afgøre tvister mellem stater og afsige domme, som så vil
være at regne for international lov, og at det ligeledes er blevet hævd, at FN’s
Sikkerhedsråd kan vedtage resolutioner, som har en slags status som interna-
tional lov?
3) Når det ofte - også af ministeren - hævdes, at Israel i forbindelse med bo-
ligbyggeri i Judæa og Samaria overtræder international lov, vil Udenrigsmini-
steren da overfor Udenrigsudvalget oplyse præcis hvilken lov, der henvises til,
og forklare, hvorfor der i så fald ikke i perioden fra 1967 og til i dag er blevet
rejst sag mod Israel ved Den Internationale Domstol i Haag?
4) Vil Udenrigsministeren bekræfte, at en grænse mellem to lande alene kan
fastlægges efter en gensidig aftale mellem de to lande i forbindelse med en
fredsslutning eller efter en dom ved Den Internationale Domstol i Haag?
5) Vil Udenrigsministeren bekræfte, at det i FN’s Sikkerhedsråds resolution
242 af 22. november 1967 hedder, at Israel skal trække sig tilbage fra "territo-
rier", indtaget i krigen, og ikke fra "territorierne", og vil ministeren vurdere,
hvorfor netop dette ord i sin tid var helt afgørende for, at USA og Storbritanni-
en kunne støtte resolutionen? Og vil ministeren yderligere vurdere, hvorvidt
Israel har levet op til resolution 242 af 22. november 1967?
6) Vil ministeren oplyse, hvorvidt der på noget tidspunkt efter 1967 er truffet
nogen lovmæssig beslutning om overhøjheden over disse territorier, eller truf-
fet nogen aftale mellem PLO og Israel om deling? Og vil ministeren vurdere
og juridisk begrunde, hvorvidt alle de nævnte territorier fra før 1967-krigen ju-
ridisk set er besatte?
7) Vil ministeren oplyse, hvorvidt Oslo-aftalerne mellem Israel og PLO inde-
holder noget forbud mod at opføre bygninger i territorierne, som er under isra-
elsk kontrol?
8) Vil ministeren bekræfte, at FN’s fjerde Geneve-Konventions artikel 49 alene
drejer sig om forholdet mellem etablerede stater?
1/2