Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 98
Offentligt
1492024_0001.png
Folketingets Udenrigsudvalg
Høring om dansk udviklingsbistand
27. januar kl. 9.00-11.45
Landstingssalen, Christiansborg
Talenoter – Finn Tarp
Hvad virker, og hvad virker ikke i dag?
Mange tak for ordet.
1. Indledning
Jeg vil gerne begynde mit oplæg i dag med at udtrykke min
taknemlighed til Folketingets Udenrigsudvalg for invitationen til
dagens høring om udviklingsbistanden. Jeg var her sidst for
godt 10 år siden; og der er unægtelig løbet meget vand i åen
siden da – både ude i den praktiske bistandsvirkelighed og i
forskningen om bistandens effekter.
I slutningen af 2014 var jeg med Danidas bevillingskomité i
Zimbabwe og Mozambique; efterfølgende i Vietnam, og ind
imellem til halvårligt møde – denne gang i Lusaka – i African
Economic Research Consortium – også kendt som AERC. Det
genopfriskede rigtig mange minder og erfaringer.
Samlet set har jeg i årenes løb tilbragt 14 år
i
Mozambique og
Vietnam med mange forskellige udviklingsøkonomiske opgaver;
og i AERC har jeg i snart tre årtier været kollega med en bred
vifte af Afrikas økonomer i deres forsøg på lære og opbygge
kapacitet til gavn for Afrika.
Som udvalget ved, støtter Danmark aktivt Vietnam,
Mozambique og AERC; så jeg vil i mit oplæg tage afsæt heri,
og derudover kort kommentere den aktuelle Ebola-krise i
Vestafrika.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492024_0002.png
Disse fire cases illustrerer nemlig hver på deres måde
forskellige vinkler af bistandens virkelighed ganske godt. Langs
af vej i mit oplæg vil jeg desuden referere til den eksisterende
forskning om bistandens virkninger.
Udvikling er svært – og ikke alle investeringsprojekter lykkes,
som enhver god virksomhedsøkonom ved. Det betyder ikke, at
bistands-bundlinien er i problemer. Faktisk har bistanden
samlet set været en rigtig god investering – i al fald på langt
sigt de sidste 40 år. Og nu til min første case – Vietnam.
2. Case 1: Vietnam
Som udvalget vil være klar over, er Vietnam et land i rivende
fremgang. Det har Vietnam været i et kvart århundrede med
meget høje vækstrater; og Vietnam har verdensrekord i
fattigsdomsreduktion.
De sidste 15 år har jeg været leder af en række
forskningsprogrammer i Vietnam om udviklingen i såvel land
som by, og i både den private og den offentlige sektor.
Fremgangen er ubestridelig.
Vietnam er endnu ikke et demokratisk land; men det er et
eksempel på et land med en stærk udviklingsstat. Og et land
som i rigtig mange år var verdens største modtager af bistand!
Bistanden er naturligvis kun en del af den udviklingsmæssige
historie i Vietnam – men så afgjort en vigtig del.
Lad os tage tre konkrete eksempler:
For det første, de færreste vil nok betvivle, at et lands
fysiske
infrastruktur
spiller
en
central
rolle
i
udviklingsprocessen. I Vietnam er store dele af bistanden
– både den bilaterale og den multilaterale – blevet brugt
til at udvikle vejnettet og anden infrastruktur overalt i
landet. Det har så afgjort virket.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Eksempel nr 2 er
kvalitetskontrol:
Danmark har i Vietnam
været med til at udvikle internationalt anerkendte
systemer for kvalitetskontrol med rejer og andre
fiskeprodukter. Uden sikkerhed for god kvalitetet, kan
disse varer ikke eksporteres. Og faktisk eksporterede
Vietnam for ikke mindre end 7.9 mia dollar rejer og fisk i
2014. Det er godt 700 kr pr vietnameser, og har
naturligvis mange multiplikator-effekter på den private
sektor.
Jeg kunne fortælle en tilsvarende historie om kvalitets-
kontrollen med frø. Uden gode frø, der faktisk spirer, og
giver et højt afkast ville de vietnamesiske bønder ikke
have klaret sig så godt; og deres børn ville ikke være
mætte. Nej, det er ikke havre, der dyrkes i Vietnam: det
er ris; men det med bonde-knolden og de mange fold –
som Aksel Agerby digtede om i 1916 – gælder så sandelig
også i Vietnam.
Privatsektorudvikling
er et tredje eksempel: Den private
sektor har spillet en central rolle i Vietnam’s success, og
bistanden har bidraget med teknisk rådgivning, træning,
kredit og kapital – som hver på deres måde har styrket
den økonomiske udvikling i virksomhederne, store som
små.
Så har bistanden til Vietnam givet mening? Mit svar er ja:
bistanden har bidraget på effektiv vis med infrastruktur,
opbygning af lokale institutioner, og har støttet udviklingen af
den private sektor.
Det har givet
vækst og fattigdomsreduktion;
og Danmark
ville ikke i dag stå med de mange forretningsmæssige
muligheder, der tegner sig, uden dette engagement.
Nu til Case 2: Mozambique
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492024_0004.png
3. Case 2: Mozambique
Mozambique er et land, mange af udvalgets medlemmer
kender rigtig godt. Jeg kom selv til Mozambique første gang i
1980; og så på meget nært hold, hvordan landet blev ødelagt.
Det blev – som den amerikanske ambassadør engang udtalte –
ruineret som direkte konsekvens af den kolde krig og
apartheid, samtidig med at 1 mio mennesker blev slået ihjel,
heriblandt både nære kollegaer og flere hundrede tusinde børn.
Jeg arbejdede i de år tæt sammen med Adriano Maleiane og
Pedro Couto, der netop er blevet udnævnt til henholdsvis
Økonomi- og Finansminister og Minister for Mineralressourcer
og Energi i den nye mozambikanske regering.
Og hvad
vi
har set siden da, er noget, vi end ikke drømte om i
1986, da bunden blev nået.
1986 var også det år Præsident Samora Machel døde; hvor den
sydafrikanske forsvarminister var lige ved at blive fanget inde i
Mozambique; og hvor Renamo saboterede den plan for
omfattende rehabilitering af cashew industrien, vi havde
formuleret, og som Verdensbanken havde lovet at finansiere.
Det så håbløst ud.
Men der blev fred: Og Mozambique kom til hægterne. Masser
af success, og naturligvis masser af udfordringer. Renamo
forbliver en politisk hovedpine; der er behov for god
regeringsførelse; og de regionale ubalancer er bekymrende.
Hvad har bistanden så bidraget med i årenes løb? Lad os tage
tre eksempler:
Først et
omfattende humanitært arbejde:
Bistanden var
med til at sikre ren og skær overlevelse for millioner af
mennesker. Bistanden sørgede også for at de utallige
natur-katastrofer førte til mindre død og lidelse end
tilfældet ellers ville have været.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Og ja, bistanden var med til at sikre den svære overgang
fra krig til fred, hvor den diplomatiske bistand via FN var
central; og for nylig er de sidste af 300,000 landminer,
som har lemlæset og dræbt, blevet ryddet af vejen.
Eksempel nr 2 er investeringer i
uddannelse og sundhed:
Da jeg kom til Mozambique i 1980 var der 12 eller 13
agronomer. Dette antal er nu ganget med 100.
Tilsvarende eksempler gælder for den almindelige
primære skolegang; sundheds- og ernæringsbilledet er
markant forbedret siden 1992; og HIV/Aids er nu et langt
mindre problem end tidligere. Vi stod magtesløse, da min
chauffør døde i 1984 – af noget vi knap nok vidste hvad
var.
Investering i sundhed og uddannelse – i det økonomer
sommetider kalder menneskelig kapital – er en god
investering; udover at det naturligvis giver mening i sig
selv.
En tredje bistands-success er den
makroøkonomiske
stabilitet og skattesystemet:
Parallelt med fremgangen i
en serie grundlæggende velfærdsmål har Mozambique
formået at opnå og bevare makroøkonomisk stabilitet.
Det har skabt ro og en grad af forudseelighed, som ikke er
set før. Det er afgørende for den private sektor, og
bistanden har spillet en central rolle her – både i form af
penge, men så sandelig også med erfaringer og ideer – og
samtidig er skattesystemet under opbygning med dansk
bistand så bistandsafhængigheden mindskes.
Nej, Mozambique er langt fra på niveau med Vietnam; men så
sandelig på et helt andet niveu end i 1986 og 1992; og vi har
nu en ny regering på plads, som selv de hårdeste kritikere
anerkender som yderst kompetent og vel-afbalanceret.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492024_0006.png
Hvad disse to lande-eksempler samlet peger på, er det vi også
finder i omhyggeligt udførte økonomiske studier: nemlig at
bistanden har bidraget på signifikant vis til økonomisk vækst
og udvikling.
På trods af alle vanskeligheder er den gennemsnitlige indkomst
i Mozambique steget fra 255 dollar i midten af 80erne til nu et
godt stykke over 600; og i Vietnam fra 239 til godt 2000.
Men lad mig for en sikkerheds skyld tilføje: vi finder ikke at
bistanden bidrager i alle tilfælde, i alle år; og der er desværre
stadig alt for mange fattige mennesker i verden; men når
bistanden designes fornuftigt gør den en klar forskel; og kan
være med til at sikre, at lande ikke vender tilbage til krig og
ufred.
Og nu til AERC som tredje case.
4. Case 3
Årsagerne til Afrikas problemer er mange; og nogle stikker
dybt; men én af de centrale faktorer i 80erne og 90erne var
svaghederne i den økonomiske politik. AERC blev startet i 1988
med det formål at bidrage til at løse op for dette problem.
Indtil da havde de fleste lande været ret så isolerede uden
mange muligheder for at udveksle erfaringer og hjælpe
hinanden, f.eks. i forhold til de ret så komplicerede
forhandlinger med Verdensbanken og IMF.
I dag er AERC en velfungerende regional institution, og Afrikas
førende udviklings-tænketank. Uden bistand ville dette aldrig
være blevet en realitet. Dette gælder f.eks. i følgende tre
dimensioner:
For det første i fht den
makroøkonomiske styring:
I
Danmark kender vi alt til betydningen af at have dygtige
nationalbank-direktører.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1492024_0007.png
Et af AERCs store resultater er, at det har udklækket en
lang
række
af
de
meget
respekterede
nationalbankdirektører, vi i dag finder i Afrika:
Benno Ndulu i Tanzania, Armando Gove i Mozambique,
Nduna Ndungu i Kenya, Emmanuel Tumusiime fra Uganda
og mange andre.
Men hertil kommer
for det andet,
at AERC har stået for et
helt enestående uddannelses-program der omfatter ikke
mindre end 16 afrikanske universiteter. Hundreder af
afrikanske økonomer og landbrugs-økonomer har fået
kurser, der er på højde med, hvad vi finder andre steder i
verden.
Det tredje eksempel drejer sig om
netværkskabelse.
Et
mondænt eksempel herpå er Davos.
AERC er de afrikanske økonomers mulighed for at
netværke; AERC hjælper dem, der gør det hårde arbejde
med at holde de afrikanske økonomier på ret kurs.
Nej, det er ikke nemt at måle og veje de mange indirekte
effekter heraf i vores resultat-orienterede verden; men
det er måske værd at bemærke, at rigtig mange lande i
Afrika har klaret den aktuelle økonomiske og finansielle
krise bedre end Europa. Og det på trods af alle de mange
andre udfordringer Afrika står med.
5. Case 4
Den fjerde case er den aktuelle ebola-krise i Vestafrika, i Sierra
Leone, Liberia og Guinea. Der arbejdes med rette meget hårdt
på at begrænse en endnu større sundhedskrise, som nemt
kunne få katastrofale dimensioner og påvirke os alle.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det ér svært – bistandsaktørerne arbejder med regeringer,
som for ikke særlig længe siden blev etableret i skyggen af krig
og konflikt. Det er regeringer, som har begrænset kapacitet;
som står overfor store problemer; og hvor korruption er en
virkelig udfordring.
Når den umiddelbare krise er overstået, skal der opbygges
effektive sundhedssystemer, som i sagens natur er direkte
afhængige af regerings-institutioner. At opbygge disse kræver
pålidelighed og gennemskuelighed. Det ér svært – og hjælp
udefra kan gøre en afgørende forskel.
6. Afslutning
Lad mig mig begynde mine afsluttende bemærkninger med at
nævne, at ingen ved deres fulde fem kan hævde, at alt lykkes i
bistanden. Det gør det naturligvis ikke.
Samtidig har vi – som jeg ser det – en moralsk pligt til at
samarbejde med fattige mennesker og lande. Og denne
vurdering forstærkes af, at der ikke findes – i den seneste
forskning om bistanden – sagligt belæg for at hævde, at
bistanden ikke virker som helhed.
Det skulle da lige være med den undtagelse, at man har helt
urealistiske forventninger til, hvad der er praktisk og realistisk
muligt.
Som udvalgets medlemmer ved, drejer udenrigspolitik sig
bestemt ikke kun om moral. Men sagen er, at verden – og
herunder Danmark – ville blive et endnu farligere sted at
befinde sig, hvis ikke vi hjælper med til at bekæmpe sygdom
og fattigdom og at fremme udvikling.
Med andre ord, og uden at være politiker, er det derfor i min
optik oplagt, at det er i vores egen nationale interesse at have
et aktivt bistandspolitisk engagement af stort og effektivt
omfang. Og det virker som sagt på den samlede udviklings-
bundlinie.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Jeg har i mit oplæg forsøgt at illustrere dette med fire cases:
Bistand som har givet vækst og fattigdomsreduktion –
Vietnam
Bistand som har bragt et land på fode – Mozambique
Bistand som har bidraget til et markant kvalitetsløft i den
økonomiske politik i Afrika – AERC
Bistand i form af et offentligt gode for os alle – sundhed i
stedet for ebola
Det er på denne baggrund, jeg konkluderer, at det er i vores
egen interesse at hjælpe de, som tilfældigvis er født i et fattigt
udviklingsland langt fra Århus, hvor jeg selv kom til verden –
for efterhånden en hel del år siden…
Det er nu engang bedre at bekæmpe ebola i byer og landsbyer
i Vestafrika end at komme i den situation at skulle gøre det i
København, Odense, Åbenrå, Ålborg eller ja Århus.
Måske jeg kan tilføje, at ja, jeg har faktisk oplevet alt det, jeg
har talt om her i dag. Hertil kommer at UNU-WIDER’s globale
netværk fra 2011-13 gennemførte 250 studier om bistand og
udvikling – med en bred vifte af erfarne forskere og
bistandspraktikere fra 60 lande; jeg inviterer alle til at besøge
vores web-site, hvis de vil vide mere.
Samtidig vil jeg gerne til allersidst fremhæve, at bistanden kun
er ét element i et samlet dansk internationalt engagement.
Bistand virker i samspil med diplomatiet og de fredsskabende
operationer. Sammen med erhvervslivet, og det, der
sommetider kaldes den danske ressourcebase.
Når dette samspil ikke virker – så har udviklings-bistanden det
svært.
Mange tak for Deres opmærksomhed.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10