PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 98
Offentligt

Folketingets Udenrigsudvalg

Høring om dansk udviklingsbistand

27. januar kl. 9.00-11.45

Landstingssalen, Christiansborg

Talenoter – Finn Tarp

Hvad virker, og hvad virker ikke i dag?

Mange tak for ordet.

1. Indledning

Jeg vil gerne begynde mit oplæg i dag med at udtrykke min

taknemlighed til Folketingets Udenrigsudvalg for invitationen til

dagens høring om udviklingsbistanden. Jeg var her sidst for

godt 10 år siden; og der er unægtelig løbet meget vand i åen

siden da – både ude i den praktiske bistandsvirkelighed og i

forskningen om bistandens effekter.

I slutningen af 2014 var jeg med Danidas bevillingskomité i

Zimbabwe og Mozambique; efterfølgende i Vietnam, og ind

imellem til halvårligt møde – denne gang i Lusaka – i African

Economic Research Consortium – også kendt som AERC. Det

genopfriskede rigtig mange minder og erfaringer.

Samlet set har jeg i årenes løb tilbragt 14 år

Mozambique og

Vietnam med mange forskellige udviklingsøkonomiske opgaver;

og i AERC har jeg i snart tre årtier været kollega med en bred

vifte af Afrikas økonomer i deres forsøg på lære og opbygge

kapacitet til gavn for Afrika.

Som udvalget ved, støtter Danmark aktivt Vietnam,

Mozambique og AERC; så jeg vil i mit oplæg tage afsæt heri,

og derudover kort kommentere den aktuelle Ebola-krise i

Vestafrika.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse fire cases illustrerer nemlig hver på deres måde

forskellige vinkler af bistandens virkelighed ganske godt. Langs

af vej i mit oplæg vil jeg desuden referere til den eksisterende

forskning om bistandens virkninger.

Udvikling er svært – og ikke alle investeringsprojekter lykkes,

som enhver god virksomhedsøkonom ved. Det betyder ikke, at

bistands-bundlinien er i problemer. Faktisk har bistanden

samlet set været en rigtig god investering – i al fald på langt

sigt de sidste 40 år. Og nu til min første case – Vietnam.

2. Case 1: Vietnam

Som udvalget vil være klar over, er Vietnam et land i rivende

fremgang. Det har Vietnam været i et kvart århundrede med

meget høje vækstrater; og Vietnam har verdensrekord i

fattigsdomsreduktion.

De sidste 15 år har jeg været leder af en række

forskningsprogrammer i Vietnam om udviklingen i såvel land

som by, og i både den private og den offentlige sektor.

Fremgangen er ubestridelig.

Vietnam er endnu ikke et demokratisk land; men det er et

eksempel på et land med en stærk udviklingsstat. Og et land

som i rigtig mange år var verdens største modtager af bistand!

Bistanden er naturligvis kun en del af den udviklingsmæssige

historie i Vietnam – men så afgjort en vigtig del.

Lad os tage tre konkrete eksempler:



For det første, de færreste vil nok betvivle, at et lands

fysiske

infrastruktur

spiller

central

rolle

udviklingsprocessen. I Vietnam er store dele af bistanden

– både den bilaterale og den multilaterale – blevet brugt

til at udvikle vejnettet og anden infrastruktur overalt i

landet. Det har så afgjort virket.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Eksempel nr 2 er

kvalitetskontrol:

Danmark har i Vietnam

været med til at udvikle internationalt anerkendte

systemer for kvalitetskontrol med rejer og andre

fiskeprodukter. Uden sikkerhed for god kvalitetet, kan

disse varer ikke eksporteres. Og faktisk eksporterede

Vietnam for ikke mindre end 7.9 mia dollar rejer og fisk i

2014. Det er godt 700 kr pr vietnameser, og har

naturligvis mange multiplikator-effekter på den private

sektor.

Jeg kunne fortælle en tilsvarende historie om kvalitets-

kontrollen med frø. Uden gode frø, der faktisk spirer, og

giver et højt afkast ville de vietnamesiske bønder ikke

have klaret sig så godt; og deres børn ville ikke være

mætte. Nej, det er ikke havre, der dyrkes i Vietnam: det

er ris; men det med bonde-knolden og de mange fold –

som Aksel Agerby digtede om i 1916 – gælder så sandelig

også i Vietnam.



Privatsektorudvikling

er et tredje eksempel: Den private

sektor har spillet en central rolle i Vietnam’s success, og

bistanden har bidraget med teknisk rådgivning, træning,

kredit og kapital – som hver på deres måde har styrket

den økonomiske udvikling i virksomhederne, store som

små.

Så har bistanden til Vietnam givet mening? Mit svar er ja:

bistanden har bidraget på effektiv vis med infrastruktur,

opbygning af lokale institutioner, og har støttet udviklingen af

den private sektor.

Det har givet

vækst og fattigdomsreduktion;

og Danmark

ville ikke i dag stå med de mange forretningsmæssige

muligheder, der tegner sig, uden dette engagement.

Nu til Case 2: Mozambique

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Case 2: Mozambique

Mozambique er et land, mange af udvalgets medlemmer

kender rigtig godt. Jeg kom selv til Mozambique første gang i

1980; og så på meget nært hold, hvordan landet blev ødelagt.

Det blev – som den amerikanske ambassadør engang udtalte –

ruineret som direkte konsekvens af den kolde krig og

apartheid, samtidig med at 1 mio mennesker blev slået ihjel,

heriblandt både nære kollegaer og flere hundrede tusinde børn.

Jeg arbejdede i de år tæt sammen med Adriano Maleiane og

Pedro Couto, der netop er blevet udnævnt til henholdsvis

Økonomi- og Finansminister og Minister for Mineralressourcer

og Energi i den nye mozambikanske regering.

Og hvad

har set siden da, er noget, vi end ikke drømte om i

1986, da bunden blev nået.

1986 var også det år Præsident Samora Machel døde; hvor den

sydafrikanske forsvarminister var lige ved at blive fanget inde i

Mozambique; og hvor Renamo saboterede den plan for

omfattende rehabilitering af cashew industrien, vi havde

formuleret, og som Verdensbanken havde lovet at finansiere.

Det så håbløst ud.

Men der blev fred: Og Mozambique kom til hægterne. Masser

af success, og naturligvis masser af udfordringer. Renamo

forbliver en politisk hovedpine; der er behov for god

regeringsførelse; og de regionale ubalancer er bekymrende.

Hvad har bistanden så bidraget med i årenes løb? Lad os tage

tre eksempler:



Først et

omfattende humanitært arbejde:

Bistanden var

med til at sikre ren og skær overlevelse for millioner af

mennesker. Bistanden sørgede også for at de utallige

natur-katastrofer førte til mindre død og lidelse end

tilfældet ellers ville have været.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Og ja, bistanden var med til at sikre den svære overgang

fra krig til fred, hvor den diplomatiske bistand via FN var

central; og for nylig er de sidste af 300,000 landminer,

som har lemlæset og dræbt, blevet ryddet af vejen.



Eksempel nr 2 er investeringer i

uddannelse og sundhed:

Da jeg kom til Mozambique i 1980 var der 12 eller 13

agronomer. Dette antal er nu ganget med 100.

Tilsvarende eksempler gælder for den almindelige

primære skolegang; sundheds- og ernæringsbilledet er

markant forbedret siden 1992; og HIV/Aids er nu et langt

mindre problem end tidligere. Vi stod magtesløse, da min

chauffør døde i 1984 – af noget vi knap nok vidste hvad

var.

Investering i sundhed og uddannelse – i det økonomer

sommetider kalder menneskelig kapital – er en god

investering; udover at det naturligvis giver mening i sig

selv.



En tredje bistands-success er den

makroøkonomiske

stabilitet og skattesystemet:

Parallelt med fremgangen i

en serie grundlæggende velfærdsmål har Mozambique

formået at opnå og bevare makroøkonomisk stabilitet.

Det har skabt ro og en grad af forudseelighed, som ikke er

set før. Det er afgørende for den private sektor, og

bistanden har spillet en central rolle her – både i form af

penge, men så sandelig også med erfaringer og ideer – og

samtidig er skattesystemet under opbygning med dansk

bistand så bistandsafhængigheden mindskes.

Nej, Mozambique er langt fra på niveau med Vietnam; men så

sandelig på et helt andet niveu end i 1986 og 1992; og vi har

nu en ny regering på plads, som selv de hårdeste kritikere

anerkender som yderst kompetent og vel-afbalanceret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hvad disse to lande-eksempler samlet peger på, er det vi også

finder i omhyggeligt udførte økonomiske studier: nemlig at

bistanden har bidraget på signifikant vis til økonomisk vækst

og udvikling.

På trods af alle vanskeligheder er den gennemsnitlige indkomst

i Mozambique steget fra 255 dollar i midten af 80erne til nu et

godt stykke over 600; og i Vietnam fra 239 til godt 2000.

Men lad mig for en sikkerheds skyld tilføje: vi finder ikke at

bistanden bidrager i alle tilfælde, i alle år; og der er desværre

stadig alt for mange fattige mennesker i verden; men når

bistanden designes fornuftigt gør den en klar forskel; og kan

være med til at sikre, at lande ikke vender tilbage til krig og

ufred.

Og nu til AERC som tredje case.

4. Case 3

Årsagerne til Afrikas problemer er mange; og nogle stikker

dybt; men én af de centrale faktorer i 80erne og 90erne var

svaghederne i den økonomiske politik. AERC blev startet i 1988

med det formål at bidrage til at løse op for dette problem.

Indtil da havde de fleste lande været ret så isolerede uden

mange muligheder for at udveksle erfaringer og hjælpe

hinanden, f.eks. i forhold til de ret så komplicerede

forhandlinger med Verdensbanken og IMF.

I dag er AERC en velfungerende regional institution, og Afrikas

førende udviklings-tænketank. Uden bistand ville dette aldrig

være blevet en realitet. Dette gælder f.eks. i følgende tre

dimensioner:



For det første i fht den

makroøkonomiske styring:

Danmark kender vi alt til betydningen af at have dygtige

nationalbank-direktører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et af AERCs store resultater er, at det har udklækket en

lang

række

meget

respekterede

nationalbankdirektører, vi i dag finder i Afrika:

Benno Ndulu i Tanzania, Armando Gove i Mozambique,

Nduna Ndungu i Kenya, Emmanuel Tumusiime fra Uganda

og mange andre.



Men hertil kommer

for det andet,

at AERC har stået for et

helt enestående uddannelses-program der omfatter ikke

mindre end 16 afrikanske universiteter. Hundreder af

afrikanske økonomer og landbrugs-økonomer har fået

kurser, der er på højde med, hvad vi finder andre steder i

verden.



Det tredje eksempel drejer sig om

netværkskabelse.

mondænt eksempel herpå er Davos.

AERC er de afrikanske økonomers mulighed for at

netværke; AERC hjælper dem, der gør det hårde arbejde

med at holde de afrikanske økonomier på ret kurs.

Nej, det er ikke nemt at måle og veje de mange indirekte

effekter heraf i vores resultat-orienterede verden; men

det er måske værd at bemærke, at rigtig mange lande i

Afrika har klaret den aktuelle økonomiske og finansielle

krise bedre end Europa. Og det på trods af alle de mange

andre udfordringer Afrika står med.

5. Case 4

Den fjerde case er den aktuelle ebola-krise i Vestafrika, i Sierra

Leone, Liberia og Guinea. Der arbejdes med rette meget hårdt

på at begrænse en endnu større sundhedskrise, som nemt

kunne få katastrofale dimensioner og påvirke os alle.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det ér svært – bistandsaktørerne arbejder med regeringer,

som for ikke særlig længe siden blev etableret i skyggen af krig

og konflikt. Det er regeringer, som har begrænset kapacitet;

som står overfor store problemer; og hvor korruption er en

virkelig udfordring.

Når den umiddelbare krise er overstået, skal der opbygges

effektive sundhedssystemer, som i sagens natur er direkte

afhængige af regerings-institutioner. At opbygge disse kræver

pålidelighed og gennemskuelighed. Det ér svært – og hjælp

udefra kan gøre en afgørende forskel.

6. Afslutning

Lad mig mig begynde mine afsluttende bemærkninger med at

nævne, at ingen ved deres fulde fem kan hævde, at alt lykkes i

bistanden. Det gør det naturligvis ikke.

Samtidig har vi – som jeg ser det – en moralsk pligt til at

samarbejde med fattige mennesker og lande. Og denne

vurdering forstærkes af, at der ikke findes – i den seneste

forskning om bistanden – sagligt belæg for at hævde, at

bistanden ikke virker som helhed.

Det skulle da lige være med den undtagelse, at man har helt

urealistiske forventninger til, hvad der er praktisk og realistisk

muligt.

Som udvalgets medlemmer ved, drejer udenrigspolitik sig

bestemt ikke kun om moral. Men sagen er, at verden – og

herunder Danmark – ville blive et endnu farligere sted at

befinde sig, hvis ikke vi hjælper med til at bekæmpe sygdom

og fattigdom og at fremme udvikling.

Med andre ord, og uden at være politiker, er det derfor i min

optik oplagt, at det er i vores egen nationale interesse at have

et aktivt bistandspolitisk engagement af stort og effektivt

omfang. Og det virker som sagt på den samlede udviklings-

bundlinie.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg har i mit oplæg forsøgt at illustrere dette med fire cases:



Bistand som har givet vækst og fattigdomsreduktion –

Vietnam



Bistand som har bragt et land på fode – Mozambique



Bistand som har bidraget til et markant kvalitetsløft i den

økonomiske politik i Afrika – AERC



Bistand i form af et offentligt gode for os alle – sundhed i

stedet for ebola

Det er på denne baggrund, jeg konkluderer, at det er i vores

egen interesse at hjælpe de, som tilfældigvis er født i et fattigt

udviklingsland langt fra Århus, hvor jeg selv kom til verden –

for efterhånden en hel del år siden…

Det er nu engang bedre at bekæmpe ebola i byer og landsbyer

i Vestafrika end at komme i den situation at skulle gøre det i

København, Odense, Åbenrå, Ålborg eller ja Århus.

Måske jeg kan tilføje, at ja, jeg har faktisk oplevet alt det, jeg

har talt om her i dag. Hertil kommer at UNU-WIDER’s globale

netværk fra 2011-13 gennemførte 250 studier om bistand og

udvikling – med en bred vifte af erfarne forskere og

bistandspraktikere fra 60 lande; jeg inviterer alle til at besøge

vores web-site, hvis de vil vide mere.

Samtidig vil jeg gerne til allersidst fremhæve, at bistanden kun

er ét element i et samlet dansk internationalt engagement.

Bistand virker i samspil med diplomatiet og de fredsskabende

operationer. Sammen med erhvervslivet, og det, der

sommetider kaldes den danske ressourcebase.

Når dette samspil ikke virker – så har udviklings-bistanden det

svært.

Mange tak for Deres opmærksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files