Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 91
Offentligt
Offentlige indkøb og menneskerettigheder
Baggrund
Det offentlige køber ind for ca. 300 mia. kr. om året. Det offentlige er derfor med til at understøtte
udbuddet af varer og ydelser, der udover at være billige og af god kvalitet er sikre og sunde og
produceret under ansvarlige forhold. Som alle andre køber det offentlige ind til den lavest mulige pris
gennem globale værdikæder. Der er derfor en risiko for, at produktionen foregår i lande, hvor
håndhævelsen af national lovgivning er usikker, og respekten for menneskerettigheder er lav eller ikke
eksisterende.
Det er det vigtigt, at man også i det offentlige er med til at fremme ansvarlig produktion gennem
samarbejde og dialog med sine leverandører ikke mindst i lysets af de internationale retningslinjer på
området. De vigtigste retningslinjer på området er FNs retningslinjer for menneskerettigheder og
erhvervsliv og OECDs retningslinjer for multinationale virksomheder. Med baggrund i OECD’s
retningslinjer har man etableret den danske Mæglings- og Klageinstitution, hvor man kan klage over
såvel private virksomheder som offentlige myndigheder og organisationer over manglende
overholdelse af OECD’s retningslinjer.
Gennem de senere år har der i forskellige fora, blandt andet i regi af DIEH, været diskuteret, hvordan
det offentliges ansvar kan udmøntes i praksis, og man er nået til en erkendelse af, at det er vigtigt at
både det politiske og offentlige administrative niveau sidder med sammen med leverandører, når det
skal diskuteres, hvordan det offentlige bedst muligt varetager deres ansvar i forhold til FNs
retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv samt OECDs retningslinjer for multinationale
virksomheder.
DIEH arrangerer i samarbejde med Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd et
debatmøde om etiske offentlige indkøb, hvor fokus er på det offentliges ansvar for at respektere
menneskerettigheder i forbindelse med indkøb.
Formål
Formål med arrangementet er at sætte fokus på de offentlige myndigheders forpligtelser i forhold til at
følge FNs retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervliv og OECD’s retningslinjer for
multinationale virksomheder samt muligheder for positiv indflydelse på menneskerettigheder i
værdikæden. Der vil ligeledes blive lagt op til en diskussion af de muligheder det offentlige har for at
øge deres indflydelsessfære og gøre brug af deres indkøbsvolumen til at påvirke leverandører til at
efterleve internationale retningslinjer og principper.
Mødet vil være delt op i to sektioner, hvor den første sektion omhandler de internationale
retningslinjer, som det offentlige har forpligtet sig til at støtte op om, og hvordan retningslinjerne øver
indflydelse på det offentliges indkøbsprocedurer. Den anden sektion omhandler, hvordan det offentlige
i praksis kan arbejde med feltet, og IT-sektoren vil være case.
Første sektion vil blive indledt af et oplæg af fra Juraprofessor, Robert Stumberg fra Georgetown
University samt Amol Mehar, CEO for ICAR (the International Corporate Accountability Roundtable),
USA, der præsenterer rapporten ”Turning a blind eye? Respecting Human Rights in Government
Purchasing” (Læs rapporten her: http://accountabilityroundtable.org/wp-
content/uploads/2014/09/Procurement-Report-FINAL.pdf ). Rapporten belyser, hvordan offentlige
indkøb i USA kan have såvel negativ som positiv indflydelse på menneskerettigheder i værdikæden