Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 85
Offentligt
Henvendelse af 12. januar 2015 om korruption i Tanzania:
Kære udviklingsordførere,
Tanzania er et extremt rigt land når det kommer til naturrigdomme som mineraler og landbrugsjord.
Grunden til at denne enorme rigdom endnu ikke er blevet omsat og fordelt til landet befolkning skyldes
hovedsagligt en bundkorrupt ledelse, som de sidst 30 år har brugt mere tid på at berige sig selv end at lede
landet i en positiv retning. Specielt de sidst 9 år med Jakaya Kikwete har ført landet i en negativ retning hvad
korruption angår, hvilket kan ses på IMF doing business index. Se
evt
http://www.doingbusiness.org/data/exploreeconomies/tanzania/
Mogens Jensen har før udtalt at noget at det Danmark vil kæmpe for er bedre rammevilkår for det private
erhvervsliv i udviklingslandene, således at væksten kan komme fra små og mellemstore iværksættere.
Det største problem her i Tanzania er den gennemgribende korruption, som skabes ovenfra af landets ledere
og spreder sig som ringe i vandet ned gennem systemet. For når præsidenten og hans ministre er bundkorrupt
og beriger sig selv, hvorfor skal laverestående embedsmænd og offentlig ansatte så ikke også berige sig selv
hvor og når de kan?
For 7 år siden var der en stor offentlig skandale, hvor over 300 million kr var blevet skjult af højtstående
ministre i et fupfirma, som skulle købe nødgenerator til landet. Sagen er kendt under Richmond skandalen.
Den daværende premiereminister Lowasa og to andre ministre måtte af den grund træde tilbage, efter
sigende for at rede præsidents, men pengene blev aldrig fundet og ingen blev retsforfulgt, da de implicerede
var for magtfulde i landet. Formentlig bliver den daværende premiereminister Lowasa, præsident ved dette
års valg, som det ser ud nu. Se evt.
http://eonyango.blogspot.com/2008/06/birds-eye-view-of-corruption-
scandals.html
Lige nu kører der så igen en stor skandale, hvor USD122 millioner er forsvundet fra en offentlig konto og
igen er præsidenten formentlig indblandet, så det får igen ingen konsekvenser for de implicerede. Se
evt.
http://www.thecitizen.co.tz/News/Finally--the-verdict-on-escrow-scandal-is-here/-
/1840392/2536436/-/2x74mnz/-/index.html
Disse to eksempler er kun toppen af isbjerget og der foregår på alle niveuaer i samfundet svindel og
bedrageri for milliarder af kroner hvert år. Det ses bedst på det boomende byggeri her i Dar es Salaam, hvor
der bliver bygget kontorbygning og lejligheder på livet løs, ikke fordi der er efterspørgelse efter det, men
fordi de stjålende millarder skal hvidvaskes. Læs evt Brian Cooksey's rapport "Public goods, rents and
business in Tanzania" fra kapitel 5.
http://www.institutions-africa.org/filestream/20130724-public-goods-
rents-and-business-in-tanzania
Derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge jer og forhåbentlig gennem jer, Mogens Jensen, hvorfor vi
fra Danmarks side kan blive ved med år efter år at give omkring 300 millioner kr i direkte statstilskud
til den Tanzaniansk regering, når vi nu ved hvordan de forvalter pengene?
Skal det aldrig have konsekvenser fra Danmark side at en Tanzanias ledelse misbruger deres magt så
åbenlyst på at berige sig selv og deres familier og venner?
Hvordan skaber det bedre vilkår for de fattige og det private erhvervsliv, når et land ledes på denne
måde som tilfældet er i Tanzania?