PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 75
Offentligt

Revised 9 December 2014

DANMARK – KENYA

Landepolitikpapir

2015 – 2020

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Danmark og Kenya – introduktion og fremtidig vision

National kontekst – udfordringer og muligheder i Kenya

Fra analyser og danske erfaringer til strategiske valg

Strategiske fokusområder & foreslåede indsatsområder

Resultater, Monitorerings og Evalueringsramme

Bilag I: Risikovurdering

Bilag II: Indikatorer fra Kenyas Udviklingsplan (MTP II) 2013 – 2017

Bilag III: Økonomiske og sociale nøgletal for Kenya

Bilag IV: Danmarks udviklingsaktiviteter i Kenya

Bilag V: Status på 2015 MDG’s i Kenya

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resume:

Kenyas geografiske beliggenhed på Afrikas Horn samt landets position som indgangssport til det Østafrikanske

marked, giver både gode muligheder for Kenya men samtidigt store udfordringer. Den længerevarende ustabilitet

på Afrikas Horn har således affødt menneskeskabte humanitære katastrofer i områder, der samtidig er ramt af

tørker. Siden terrorangrebet mod Westgate-indkøbscenteret i 2013 har der været et stigende antal terrorangreb

mod Kenya, der i flere tilfælde har været relateret til al-Shabaab. Problemer i nabolandene har ofte en afsmitten-

de effekt på Kenya. Kenya har taget disse udfordringer op og har gennem omfattende reformer og udbygning af de

sociale sektorer samt gennem militære indsatser, humanitært samarbejde og aktivt diplomati søgt at finde natio-

nale og regionale løsninger. Danmark har samarbejdet med Kenya siden landets uafhængighed i 1963 og har

under skiftende regeringer og varierende politisk klima spillet en afgørende rolle i at skabe vigtige resultater in-

denfor fattigdomsbekæmpelse og demokratisk udvikling. Men der er behov for at gøre mere. Den nye forfatning

fra 2010, med en opdeling af den lovgivende, udøvende og dømmende magt, en rettighedslovgivning og en decen-

tralisering af beslutningsprocessen og forvaltning til 47 nyligt oprettede lokale regeringer, udgør et grundlag for

regeringsreformer og en demokratisk overgangsperiode. Det rummer muligheder for at finde løsninger på dybt

forankrede konflikter, fremme en højere økonomisk vækst samt udvikle et mere sammenhængende, stabilt og

rettighedsbaseret Kenya, hvor befolkningen er dybere involveret i den politiske beslutningsproces. Kvinder er stadig

marginaliserede på det politiske, sociale og økonomiske plan. Et fattigdomsorienteret udviklingsengagement og

inddragelse af kvinder i både den formelle og uformelle sektor kan ændre dette. Forfatningens ambitiøse bestem-

melser om ligestilling er på linje med internationale standarder og er udtryk for et stort normativt spring fremad i

Kenya. Det skal nu omsættes i praksis til mere indflydelse samt bedre levevilkår for kvinder. Trods de mange

fremskridt står Kenya overfor alvorlige interne problemer såsom stor ulighed, fattigdom og alvorlige klimaskabte

udfordringer. For at sikre højere og vedvarende økonomisk vækst må Kenya finde løsninger på disse udfordrin-

ger. Målsætningen for Danmarks fremtidige engagement vil være at støtte kenyanerne i at fremme grøn vækst og

fattigdomsbekæmpelse, at støtte den demokratiske reformproces samt at øge respekten for menneskerettighederne.

Det vil endvidere være et mål i sig selv, at styrke samhandlen og kommercielle relationer mellem Kenya og Dan-

mark samt at styrke stabiliteten og sikkerheden i Kenya og i regionen. Med den økonomiske fremgang er Kenya

på vej til at blive et mellemindkomstland i 2030, og partnerskabet mellem Kenya og Danmark bliver i stigende

grad gensidig udbytterigt. Et styrket samarbejde indenfor handel og økonomisk udvikling sammen med et fortsat

udviklingsengagement og styrket indsats for stabilitet og sikkerhed udgør baggrunden for Kenyas fortsatte rolle,

som et vigtigt partnerland.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Danmark og Kenya – introduktion og fremtidig vision

Danmark og Kenya har siden Kenyas uafhængighed i 1963 haft stærke bilaterale relationer. Det

stærke mellemfolkelige bånd mellem de to lande er blevet yderligere styrket af det høje antal af

danske turister, der årligt rejser til Kenya, de mange stipendiater til kenyanske studerende, og de

mange danske rådgivere og frivillige, der har hjulpet Kenya på vej. Kenyanerne har gennem 50

års udviklingssamarbejde lært Danmark at kende som en udviklingspartner med et langsigtet

perspektiv. I løbet af de 50 år har retningslinjer og samarbejdsområder naturligvis ændret sig.

De overordnede mål har dog altid været fattigdomsbekæmpelse og støtte til demokrati og men-

neskerettigheder. Den danske indsats har sammen med andre udviklingspartnere bidraget til

Kenyas betydelige resultater og fremgang indenfor alle tre områder. Men der er behov for at

gøre mere. Alt for mange kenyanere lever fortsat i fattigdom.

Efter 50 års dansk udviklingsindsats i Kenya er det relevant at spørge: hvad er det, der skal til

for at gøre en forskel, så udvikling og fattigdomsreduktion bliver en realitet i Kenya indenfor de

næste fem år? Dette landepolitikpapir anser Kenyas nye forfatning, med fokus på decentralise-

ring af magten samt et stærk og dynamisk civil samfund, som afgørende drivkræfter for foran-

dring, hvor det er muligt for kenyanerne at holde beslutningstagerne ansvarlige samt at gen-

nemføre reelle forandringer. Danmark vil arbejde med disse drivkræfter for at skabe forandring,

der fokuserer på at fremme kvinders rettigheder samt arbejde for et bedre erhvervsklima og

øget stabilitet i Kenya og regionen. Derudover vil udviklingssamarbejdet have fokus på fattig-

domsbekæmpelse. De operationelle valg, når det drejer sig om udviklingssamarbejdet, vil blive

truffet sammen med kenyanske partnere i landeprogrammeringsprocessen. Det vil ske indenfor

rammerne af dette overordnede landepolitikpapir, der har et bredere sigte end alene udviklings-

samarbejde.

Den økonomiske fremgang i Kenya er afgørende for, at landet kan blive et øvre mellemind-

komstland i 2030. Samtidig bliver partnerskabet mellem Danmark og Kenya i stigende grad

gensidigt udbytterigt. Danmark og Kenya har således mange sammenfaldne politiske interesser,

hvor vi arbejder tæt sammen. Det omfatter bl.a. bekæmpelse af voldelig ekstremisme, pirateri,

klimaforandringer og ligestilling mellem kønnene. Et styrket samarbejde indenfor samhandel og

økonomiske/politiske samarbejde udgør, sammen med det fortsatte udviklingssamarbejde og

øget samarbejde indenfor stabilitet og sikkerhed, baggrunden for Kenyas fortsatte rolle som et

strategisk vigtigt partnerland for Danmark. Terrorangrebet mod Westergate-indkøbscenteret i

Nairobi i september 2013 var ikke alene et angreb mod Kenya. Det var også et angreb mod

andre partnere, som støtter indsatsen mod at styrke stabilitet og fred i regionen. Efterfølgende

har Kenya i løbet af 2014 været udsat for en række yderst avancerede terrorangreb, som har

været relateret til al-Shabaab. Dette understreger behovet for et endnu stærkere samarbejde og

solidaritet med Kenya og regionen indenfor stabilisering og sikkerhed. Landets geografiske be-

liggenhed på Afrikas Horn og som indgangsland til det østafrikanske marked har placeret Ke-

nya i en situation med gode muligheder, men samtidig med vanskelige udfordringer. Den læn-

gevarende ustabilitet på Afrikas Horn har medført problemer i Kenyas grænseområder med

øget usikkerhed, hyppige terrorangreb og menneskeskabte humanitære katastrofer. Det er på

grund af denne ustabilitet i regionen, at Kenya gennem årtier har givet ly til hundredetusinder af

flygtninge primært fra Somalia og Sudan. Kenya har taget disse udfordringer op og har gennem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sikkerhedsforanstaltninger, militære indsatser, humanitært samarbejde og aktivt diplomati søgt

at finde regionale løsninger.

Kenya er en vigtigt politisk aktør grundet landets demokratiske styre med en fri presse, en for-

holdsvis veluddannet arbejdsstyrke, en tradition for et stabilt økonomisk klima samt Nairobis

rolle som det regionale finanscenter. Den nye forfatning fra 2010 med en opdeling af den lov-

givende, udøvende og dømmende magt, et rettighedskatalog og decentralisering af magten til

nyligt oprettede lokale regeringer, giver muligheder for at finde løsninger på dybt forankrede

interne konflikter og udvikle et mere sammenhængende, politisk stabilt, og retsbaseret Kenya.

Den nye forfatning vil også bidrage til at styrke borgernes rolle som rettighedshavere. Men

blandt disse muligheder står Kenya også overfor alvorlige problemer, som truer Kenyas udvik-

lingsambitioner, herunder sikkerhedssituationen i nabolandene og i Kenyas nordøstlige grænse-

regioner. Dertil kommer indenrigs et polariseret politisk klima bestemt af etniske tilhørsforhold,

ulighed og udbredt fattigdom, alvorlige kvalitetsproblemer i forbindelse med levering af offent-

lige serviceydelser, staffrihed for alvorlige forbrydelser, omfattende kriminalitet og udbredt kor-

ruption. Alle disse udfordringer underminerer realiseringen af Kenyas udviklingsmål. For at

sikre højere og vedvarende økonomisk vækst må Kenya finde løsninger på disse problemer og

samtidig sikre et mere erhvervsvenligt klima for udenlandske investeringer, tage fat på klimaud-

fordringerne og sikre at den offentlige sektor leverer tilfredsstillende ydelser til befolkningen,

navnlig indenfor sundhed og uddannelse.

Dette landepolitikpapir præsenterer den danske regerings syn på de aktuelle og kommende ud-

fordringer i Kenya samt målsætninger og strategiske fokusområder for den fremtidige indsats.

Den overordnede vision

er at støtte den kenyanske regering og befolkning med at gennemføre Ke-

nyas egen Vision 2030, der sigter mod at skabe

”et globalt konkurrencedygtigt og velstående land med

høj livskvalitet i 2030”.

Målsætningerne

for Danmarks fremtidige indsats vil være, at støtte inklusiv grøn vækst og fattig-

domsbekæmpelse, støtte den demokratiske reformproces og fremme menneskerettigheder. Det

vil også være et mål i sig selv at styrke samhandel og erhvervsmæssige forbindelser mellem Ke-

nya og Danmark, ligesom det vil være et mål at fremme stabilitet og sikkerhed i Kenya og regi-

onen.

Tre strategiske fokusområder

er blevet identificeret til effektivt at bidrage til målsætningerne: i)

Gennemførelse af forfatningen i retning af et velstående og retfærdigt Kenya; ii) Grøn vækst og

beskæftigelse; iii) Fremme af regionalt samarbejde og stabilitet.

Redskaberne

til indsatsen i de tre strategiske fokusområder vil være bredt funderet og hviler på

målrettet og effektivt udviklingssamarbejde, humanitær bistand, myndighedssamarbejde, en

åben og ærlig politisk dialog, styrkede kommercielle og handelspolitiske bånd samt sikkerheds-

mæssigt samarbejde til gavn for begge lande og regionen. Partnerskabet vil inddrage centrale

aktører i begge lande, herunder den offentlige sektor, den private sektor, civilsamfundet og den

akademiske verden.

Den danske udviklingsstøtte vil i stigende grad have en katalysatoreffekt ved at fremme nød-

vendige forandringer og fremskridt på centrale områder, og drage fordel af synergier og anden

offentlig og privat støtte. Det forventes med tiden at samhandel og investeringer gradvist vil

udgøre de centrale områder indenfor økonomisk samarbejde mellem Kenya og Danmark. Der-

for er det vigtigt, at Danmark fortsat understøtter danske virksomheders markedsadgang, sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

handel med og investeringer i Kenya med IFU’s og EKF’s erhvervsinstrumenter, Eksportrådets

Rådgivning og et tæt myndighedssamarbejde særligt indenfor klima, energi, miljø og land-

brug/fødevarer.

2. National kontekst – udfordringer og muligheder i Kenya

Kenya i Afrika – regional integration og stabilitet

Kenya er en betydelig aktør på Afrikas Horn, og landets geografiske placering tilbyder mange

muligheder. Samtidig er Kenya et regionalt handelsmæssigt knudepunkt og en vigtig partner for

øget regional integration gennem Det Østafrikanske Fællesskab (East African Community,

EAC). Sidstnævnte har potentiale til at skabe et større og mere attraktivt marked for regionale

og internationale investorer. Sikringen af den regionale stabilitet er fortsat en væsentlig udfor-

dring for regionens og Kenyas udvikling. Selvom pirateri ud for Somalias kyst er aftagende, er

det stadig en bekymring og vil kræve særlig opmærksomhed i de kommende år. Kenya er en

aktiv partner i at fremme fred og stabilitet på Afrikas Horn og bidrager med tropper til indsat-

sen i Somalia. Kenya indgår i samarbejde om bekæmpelse af pirateri, og har etableret en meka-

nisme for retsforfølgelse af pirater. Kenya huser mere end en halv million flygtninge fra Soma-

lia, Sudan, Etiopien og området omkring Afrikas store søer. Det forventes at situationen forbli-

ver ustabil i de kommende år, og Kenyas udfordring er fortsat at udgøre en stabiliserende fak-

tor i regionen, og samtidig håndtere indenrigspolitiske problemer med radikalisering og potenti-

elle konflikter. For at etablere en samlet regional indsats overfor både interne og eksterne trus-

ler er Kenya værtsland for Østafrikas Beredskabsstyrkes Koordinations Enhed (Eastern Africa

Standby Force Coordination Mechanism, EASFCOM), der er ansvarlige for Østafrikas Bered-

skabsstyrke (Eastern Africa Standby Force, EASF).

Fattigdom og ulighed – høj vækst, men ikke for alle…

Kenya har opretholdt et stabilt makroøkonomisk klima, og har samtidig udviklet væsentlige

infrastrukturelle anlæg og offentlige arbejder, for at stimulere økonomien. Den økonomiske

vækst ligger dog under landets potentiale.Med ny beregningsmetode, med baseline data fra

2009, fremlagde Kenyas regering sidst i september 2014 nye BNI tal hvorved størrelsen af Ke-

nyas økonomi fremstår 25% større end ved den tidligere anvendte formel, der anvendte data

fra 2001. Med en økonomi nu opgjort til USD 53,1 milliarder placeres Kenya som Afrikas 9’ne

største økonomi og den 4’de største økonomi i Afrika syd for Sahara efter Nigeria, Sydafrika og

Angola. Den økonomiske vækst for 2013 er dermed opjusteret fra 4,7% til 5,7%. I 2013 blev

BNI per indbygger beregnet til at være USD 930. Med de nye data er BNI per capita for 2013

beregnet til at være USD 1,246. Ved næste opdatering i juli 2015 af Verdensbankens globale

statistik vil dette kunne placere Kenya blandt

lavere mellemindkomstlande..

Kenyas økonomiske

vækst er dog stadig ikke på niveau med de øvrige østafrikanske lande. Landbrugssektoren er

fortsat den største bidragsyder til beskæftigelsen med en produktion, der udgør 29,9 % af BNP,

efterfulgt af den industrielle sektor på 17,4 % i 2012. De vigtigste indtægtskilder er turisme,

gartneri og te. Kenyas skatteindtægter udgør 20 % af BNP, hvilket sammenlignet med nabolan-

dene placerer kenyanere blandt de højest beskattede i regionen. Skatteindtægterne er hovedsa-

geligt genereret gennem en indkomstskat, der svarer til 20 % i gennemsnit. Dernæst kommer

momsindtægter, svarende til omkring 9 %. Andre skatteindtægter inkluderer forbrugsafgifter,

told og importafgifter. Det er forventet, at der vil komme et pres på de offentlige budgetter på

grund af de voksende udgifter i takt med implementering af decentraliseringsprocessen samt

Jubilee-regeringens valgløfter (f.eks. gratis bærbare computere til alle skoleelever og gratis

sundhed for mødre). I forbindelse med skattely og ulovlige overførelser af midler har regerin-

gen i 2009 vedtaget en lov om ”kriminalitet

og anti-hvidvask”.

Loven mangler stadig at blive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fuldt ud effektueret. Selvom Kenya har oplevet en betydelig økonomisk vækst er uligheden ikke

blevet mindre og fattigdomsreducering er uden tvivl Kenyas største udfordring. Der findes ikke

opdaterede data for fattigdomsraten, men Verdensbanken anslår, at den er faldet fra 47% i

2005/6 til 39% ekstremt fattige i 2012/13. At udrydde den ekstreme fattigdom inden 2030 vil

kræve en nedgang i fattigdomsraten på 2 procentpoint per år. Det vil i sig selv kræve, at den

økonomiske vækstrate fordobles mens uligheden skal halveres. Fattigdommen er værst i de

nordlige tørre områder, hvor marginalisering, lavere uddannelsesniveau og stigende befolk-

ningstilvækst gør sig gældende. Kystregionen er udfordret af den største ulighed. Ulighedsni-

veauet i Kenya placerer landet som det land i den Østafrikanske region med størst ulighed

blandt befolkningen. Dette medfører marginalisering og grundlæggende udfordringer i forbin-

delse med lige adgang til sociale ydelser af god kvalitet såsom vand og sanitet, sundhed og ud-

dannelse. Mødre-dødeligheden i Kenya er blandt de højeste i Afrika med 488 døde per 100.000

fødsler. I de marginaliserede nordlige områder er det over 1000 kvinder, der dør ud af 100.000

gravide.

Jobskabelse er afgørende for at håndtere de demografiske udfordringer

Kenyas befolkning på ca. 43 millioner indbyggere forventes at vokse til 80 millioner i 2050.

Derudover har befolkningsmigrationen ført til ukontrolleret urbanisering i Kenya. Næsten

halvdelen af Kenyas befolkning bor nu i byerne, hvilket har resulteret i store uformelle beboel-

sesområder samt øget pres på de sociale systemer og adgangen til jord. Kenya har gjort frem-

skridt indenfor nogle

af FN’s 2015-mål,

herunder adgang til folkeskoleuddannelse og børnedø-

delighed. Dog har fattigdomsbekæmpelse, ulighed mellem kønnene og nedbringelse af mødre-

dødelighed ikke haft den ønskede fremgang.Fra et vækstperspektiv er ungdomsarbejdsløsheden

på over 40% en tabt mulighed. Kenyas samhørighed vil over de kommende år afhænge af,

hvordan ungdomsbefolkningen bliver inddraget. På den positive side er der et stort demogra-

fisk potentiale, hvor 26 millioner kenyanere på nuværende tidspunkt er under 25. Denne andel

vil vokse til 2/3 af den samlede befolkning i 2030. Den nationale produktivitet vil blive forøget

markant, hvis disse borgere bliver udrustet med de rette færdigheder og kompetencer, for at

indgå på et arbejdsmarked i forandring. Men hvis en for stor andel ender i arbejdsløshed uden

muligheder, risikerer potentialet at blive undermineret af kriminalitet og lovovertrædelser. Det

anslås, at der hvert år indtræder omkring 800.000 mennesker på arbejdsmarkedet i Kenya. Her-

af finder kun 6 % beskæftigelse i den formelle sektor. Den voksende ungdomsbefolkning kom-

bineret med stor ulighed på landsplan og den fortsatte ekskludering af unge fra arbejdsmarke-

det, risikerer at føre til øget kriminalitet og usikkerhed. Den socioøkonomiske og demografiske

udvikling kan have en kumulerende effekt på Kenyas sårbarhed overfor konflikt i de kommen-

de år. I den sammenhæng er jobskabelse afgørende for at opretholde den økonomiske, sociale

og politiske stabilitet.

Gode muligheder for økonomisk vækst – og alvorlige forhindringer

Kenya har en stadigt voksende middelklasse, der er anslået til omkring 5 millioner borgere, en

relativt veluddannet og ung befolkning samt et pulserende erhvervsliv primært bestående af

små og mellemstore virksomheder. Disse faktorer kan bidrage til højere økonomisk vækst.

Herudover har opdagelsen af betydelige olieressourcer i Kenya

–

hvis de forvaltes korrekt

–

potentiale til at udligne det løbende underskud på betalingsbalancen. Kenya blev rangeret som

nummer 129 ud af 185 lande i 2013 i Verdensbankens indeks over erhvervsvenlighed (Doing

Business Index). Svagheder i infrastruktur og omfattende korruption er barrierer for udvikling i

erhvervslivet og udgør også en hindring for adgang til ydelser, jobskabelse og direkte udenland-

ske investeringer. Mens den finansielle sektor og informations- og kommunikationsteknologi

(ICT) branchen klarer sig godt, så underpræsterer sektorerne indenfor landbrug, fremstilling og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

transport, som ellers er førende indenfor beskæftigelse og eksportbaseret vækst. Samlet set bi-

drager det til et stort underskud på betalingsbalancen. Kenya scorer 27 (på en skala fra 0

–

100

hvor 100 er nul korruption) i Transparency International’s Korruptionsopfattelsesindeks (Cor-

ruption Perception Index) 2012.

Demokrati, stabilitet og polariseret politisk situation

Kenya har traditionelt haft en stærk central regering. Flerpartivalg blev indført i 1992. Valgene i

1992, 1997 og 2007 var præget af omfattende vold, der var relateret til en polariseret politisk

situation bestemt af etnisk tilhørsforhold. De omstridte resultater af valget i 2007, som bragte

landet på randen af borgerkrig, demonstrerer en økonomisk og politisk skrøbelighed. De efter-

følgende sager ved Den Internationale Straffedomstol (International Criminal Court, ICC) om

placering af ansvar for volden efter valget i 2007, har delt landet på samme måde som den pola-

riserede politiske situation, der dominerede valget i marts 2013. Efter at de fleste af sagerne er

frafaldet, er der i Kenya igen en drøftelse af behovet for at vise retfærdighed overfor ofrene.

Der tales, således om oprettelse af en særlig domstolsenhed til varetagelse heraf. Efter volden i

forbindelse med valget i 2007 har regeringen igangsat en proces, der skal forbedre den nationale

samhørighed og integration. Processen er komplementeret af civilsamfunds--initiativer og er

støttet af religiøse organisationer. Det vurderes, at resultatet af denne proces, delvist har bidra-

get til den relative stabilitet under parlamentsvalget i 2013. Ikke desto mindre blev valgresulta-

terne fra præsidentvalget anfægtet i den nyoprettede Højesteret og har medvirket til en splittelse

af parlamentet og til politisk dødvande. Både regeringens og oppositionens rolle og engagement

vil være afgørende for at reducere den politiske polarisering, forene landet, forebygge etniske

konflikter og beskytte civilbefolkningen mod overgreb.

Den kenyanske regerings plan for at opnå mellemindkomst status i 2030

I april 2013 tiltrådte en ny regering ledet af præsident Uhuru Kenyatta og vicepræsident William

Ruto. Regeringen fremlagde efterfølgende i oktober 2013 en femårsplan for årene 2013-2017

(Medium Term Plan (MTP II)). Planen er den anden fortløbende plan rettet mod gennemførel-

sen af Kenyas Vision 2030, der blev lanceret i 2008 og udgør landets langsigtede nationale ud-

viklingsplan. Vision 2030 sigter mod at forandre Kenya til et nyindustrialiseret øvre mellemind-

komstland (BNI mål per indbygger USD 4,700) med en høj livskvalitet for dens borgere i et

sundt og sikkert miljø. MTPII blev støttet af udviklingspartnere på

udviklingspartnerforummet

i november 2013, og betragtes af udviklingspartnere som Kenyas

strategipapir for fattigdoms-

reduktion.

Planen lægger vægt på gennemførelsen af decentralisering, national samhørighed og

forening samt højere økonomisk vækst. Planen er struktureret i tre søjler

–

en økonomisk, en

social og en politisk

–

og beskriver sektorer og prioriteter. Det inkluderer blandt andet: udvik-

ling af infrastruktur, forbedret elektricitetsproduktion, inklusiv vedvarende energikilder som

f.eks. sol, vind og biogas; Informations- og Kommunikationsteknologi, landreformer og reform

af den offentlige sektor. MTPII skal både implementeres på nationalt og lokalt regeringsniveau.

Det forventes at de lokale regeringer tilpasser deres respektive integrerede udviklingsplaner til

MTPII, mens den nationale regering forventes at udvikle strategiske planer, der sikrer gennem-

førelsen af centrale nationale prioriteter.

Reformer inden for regeringsførelse og forvaltning

Den nye forfatning, som blev vedtaget i 2010, søger at mindske ulighed, og bringe beslutnings-

processen tættere på borgerne. Det har potentiale til at ændre det politiske, sociale og økonomi-

ske landskab over de kommende årtier. Derudover indeholder forfatningen lige rettigheder for

alle kenyanere, og sikrer forbedret levering af serviceydelser indenfor områder såsom sundhed,

bolig, vand og miljø forbedring. Forfatningen holder regeringen ansvarlig overfor befolkningen

i forhold til regeringsledelse og integritet, ligestilling og regional balance, adgang til information

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samt adgang til retsvæsen og domstole. Den kenyanske befolkning har med forfatningens be-

stemmelser om politiske, økonomiske og sociale rettigheder fået et ambitiøst juridisk funda-

ment til at holde de nationale myndigheder ansvarlige.

Forfatningen indførte med virkning fra2013 en politisk og administrativ decentralisering såle-

des, at Kenya nu består af en national regering og 47 lokale regeringer. Decentraliseringen er

historisk set enestående, og kun få andre lande har forsøgt at indføre lignende reformer, der i så

høj grad og så hurtigt decentraliserer magten. 30 procent af nationalbudgettet er således uddele-

geret fra den centrale nationale regering fordelt på de 47 nye lokaleregeringer.

De lokale regeringer er ansvarlige for lokal lovgivning, udøvende funktioner og opgaver såsom

landbrug, sundhed, førskoleuddannelse, lokale offentlige arbejder og veje. Den decentraliserede

forvaltningsstruktur sigter mod at uddelegere og om muligt forbedre offentlige serviceydelser,

og samtidig institutionalisere offentlig deltagelse i beslutnings- og planlægningsprocesserne.

Processen har potentiale til at flytte magten og beslutninger tættere på befolkningen og i større

udstrækning sikre, at rettighedshavere kan holde magthaverne ansvarlige samt at fordelingen af

ressourcer vil blive øremærket til aktuelle behov nederst i samfundet. Hvis dette system gen-

nemføres og forvaltes efter hensigten, kan det decentrale regeringsniveau blive et stærkt værktøj

til at håndtere udfordringer såsom ulighed og fattigdom, fremme national samhørighed samt

bringe demokratiske beslutningsprocesser tættere på borgerne. Interessekonflikter mellem den

nationale og de lokale regeringer har tydeligt vist, at gennemførelsen vil tage tid. Og i betragt-

ning af omfanget af de strukturelle reformer, forventes overgangen til et decentraliseret system

at blive besværlig, langsommelig og udfordrende. Der vil således være behov for at værne om

transitionsprocessen og yde støtte hertil, herunder i form af kapacitetsopbygning.

Menneskerettigheder og retsstat

Den nye forfatning understreger nødvendigheden af at gennemføre et stort antal strukturelle,

juridiske og institutionelle reformer inden 2015. Domstolene gennemgår progressive reformer,

herunder grundig og kritisk vurdering af siddende dommere, for at genetablere troværdigheden

til det juridiske system og forbedre retssikkerhed og adgangen til retfærdighed for den almene

kenyaner. Men der er lang vej endnu. Straffrihed på alle niveauer er et alvorligt problem. Der er

endnu ikke igangsat opfølgning på en rapport fra maj 2013 fra Sandheds-, Retfærdigheds-, og

Forsoningskommissionen (Truth,

Justice and Reconciliation Commission),

som anbefaler rets-

forfølgelse af flere hundrede højtstående embedsmænd og politikere. Derudover er krænkelser

af menneskerettighederne et fortsat alvorligt problem, som dokumenteret i FN’s seneste evalu-

ering af menneskerettighedssituationen i Kenya (Universal Periodic Review, UPR) fra septem-

ber 2010. De mest alvorlige overtrædelser forbundet med de statslige institutioner angår over-

trædelser begået af sikkerhedsstyrkerne, herunder drab uden rettergang, tortur, voldtægt og

magtmisbrug, vilkårlige anholdelser og tilbageholdelser samt korruption i politiet. Regeringen

har kun reageret i et begrænset omfang på anklager mod sikkerhedsstyrkerne om likvideringer

uden rettergang, og den længe ventede politireform mangler stadig at blive materialiseret. Ke-

nya står også overfor omfattende problemer med kriminalitet og terrorisme.

Ligestilling mellem kønnene

Forfatningens bestemmelser om lighed mellem kønnene er efter international standard blandt

de mest vidtrækkende, og repræsenterer et stort normativt skridt fremad for Kenya. På trods af

betydelige fremskridt er kvinder stadig marginaliserede i det politiske, sociale og økonomiske

liv. Kvinders beskæftigelse i den formelle sektor ligger langt under mændenes, og kvindernes

repræsentation i parlamentet er kun på omkring 20 %. Kulturelle traditioner og praksis i mange

lokalsamfund er fortsat en hindring for kvinders adgang til jord, beskæftigelse og ret til selvbe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stemmelse. For at opnå fremgang og resultater på området er det vigtigt at støtte op om den

fulde implementering af kvinders rettigheder, som de er forankret i forfatningen, og arbejde for

den kulturelle accept af de muligheder forfatningen skaber.

Verdensbanken har også påpeget det store potentiale kvinderne udgør i forhold til handel og

vækst i Kenya idet kvinder i stort omfang bidrager til handel. Ikke mindst i den uformelle sek-

tor. Hvis kvinders ligestilling styrkes i praksis, kan de være afgørende for jobskabelsen og fat-

tigdomsbekæmpelse.

Sundhedssektoren

Adgangen til sundhedspleje af høj kvalitet er meget begrænset for de omkring 40 % af den ke-

nyanske befolkning, der lever under den nationale fattigdomsgrænse. Kenyas sundhedspolitik er

hovedsageligt fokuseret på smitsomme sygdomme og

”dobbelt

byrde”

sygdomme,

herunder

HIV/AIDS, hvilket har påført et pres på et overbebyrdet sundhedsvæsen. Den kulturelle prak-

sis, fattigdom og kvinders position i samfundet, har gjort det vaskeligt at opnå effektive repro-

duktionsinitiativer indenfor befolkningsregulering og sikring af sundhedsrettigheder. Kenya

fortsætter med at rangere lavt på indikatorer såsom dødelighed blandt gravide og fødende kvin-

der, idet flertallet af gravide ikke har adgang til uddannet fødselspersonale eller basale sund-

hedsydelser. Kenya kan ikke opfylde det femte udviklingsmål (MDG5) om forbedring af mød-

res sundhed, men vil sandsynligvis, med en snæver margin, kunne opfylde det fjerde ud-

viklingsmål om at reducere børnedødeligheden (MDG4).

Der er flere faktorer der bidrager til dårlige sundhedsindikatorer. Disse omfatter en generel util-

strækkelig sundhedsfinansiering, mangelfuld infrastruktur indenfor sundhedsydelser, mangel på

menneskelige ressourcer til sundhed og basale lægemidler, herunder medicin, samt begrænset

administrativ og ledelsesmæssig kapacitet, hvilket samlet set begrænser sundhedsydelser. Den

nye forfatning har leveret muligheder for at løse de fleste af de ovennævnte spørgsmål ved at

fastslå retten til det højest opnåelige sundhedsniveau for alle kenyanere. Her tildeles staten fun-

damentale pligter til at tage lovgivningsmæssige, politiske og andre midler i brug, inklusiv fast-

sættelsen af standarder, for at opnå en progressiv realisering af rettigheder, inklusiv retten til

sundhed. Inden for området seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder indeholder forfat-

ningen retten til sikker abort. Definitionen på sikker abort er fortsat et omstridt emne og afspo-

rede næsten den forfatningsmæssige beslutningsproces. Forfatningen tildeler de lokale regerin-

ger ansvaret for at levere væsentlige sundhedsservicefunktioner, mens den nationale regering

skal forvalte sundhedspolitikken og føre tilsyn med de nationale sundhedsfaciliteter. Styrkelsen

af sundhedsydelser gennem sundhedsvæsnet og kapacitetsopbygning på lokalt regeringsniveau,

vil være afgørende for at sikre fortsat adgang til sundhedsydelser mens landet gennemgår de-

centraliseringsprocessen.

Forvaltning af naturressourcer og overgang til grøn økonomi

Kenya har i de seneste år været meget påvirket af klimaforandringer, hvilket har medført sam-

fundsøkonomiske tab. Dette skyldes afhængighed af klimafølsomme sektorer kombineret med

beredskab- og tilpasningsstrategier, der ikke tager tilstrækkeligt højde for de nye udfordringer.

Den kenyanske økonomi er stærkt afhængig af naturressourcer til understøttelse af befolknin-

gens eksistensgrundlag og indkomstskabelse. Omkring 42 % af de nationale indtægter kommer

fra sektorer, som er baseret på naturressourcer, herunder landbrug, minedrift, skovbrug, fiskeri,

vandforsyning og energi. Turisme er tæt knyttet til Kenyas natur og dyreliv og falder også ind

under indtjeningstallene, som vedrører dette område. Ud af samlet landareal på omkring

583,000 km

er mindre end 15 % af jorden i Kenya opdyrket og brødføder omkring 80 % af

befolkningen. Resten af landet udgøres af tørre og halvtørre økosystemer, hvis anvendelse i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overvejende grad er baseret på husdyrbrug. Størstedelen af befolkningen bor i landdistrikterne,

og deres levevilkår afhænger af et vedvarende forringet miljø og knappe naturressourcer. Det

forklarer, hvorfor knappe ressourcer er årsag til mange konflikter mellem lokalsamfund i stør-

stedelen af landet. De traditionelle og konventionelle dyrknings- og græsningsformer, udnyttel-

se af vand og andre naturressourcer er

–

sammen med en stigende påvirkning fra klimaforan-

dringer

–

underliggende faktorer for en negativ udviklingsspiral. Der er på mange områder en

tæt sammenhæng mellem udvikling og anvendelsen af naturressourcer. Det fremgår også af

landets energimodel, at hovedparten af energi stammer fra vandkraft, der igen er afhængige af

floder fra vigtige vandreservoirs, hvis økosystemer beror på bæredygtig naturressourceforvalt-

ning og beskyttelse af skovområder. Vand og energi bidrager på afgørende vis til landets øko-

nomiske processer og til at realisere Vision 2030.

Ekstern støtte til Kenya - mange forskellige partnere og nødvendigheden af at styrke bistandseffektivitet

Sammenlignet med nabolandene er Kenya mindre afhængig af udviklingsstøtte. Det nuværende

niveau for ekstern støtte er på omkring 10 % af det årlige budget, men udgør op mod halvdelen

af udviklingsbudgettet i udvalgte sektorer eksempelvis sundhed. Et stort antal udviklingspartne-

re er aktive i Kenya, hvilket gør koordinering, harmonisering og bistandseffektivitet afgørende..

Størstedelen af udviklingsbistanden gennemføres udenfor det statslige system. Årsagerne til

dette er mangfoldige, men mangel på transparens og betydelig korruption i den offentlige sek-

tor er ofte fremhævet. Danmark vil fortsat prioritere at opbygge national kapacitet og styrke de

nationale systemer. Danmark er den sjettestørste bilaterale udviklingspartner i Kenya

og støtter

den offentlige finansforvaltning med henblik på at opnå transparens og effektiv anvendelse af

såvel Kenya’s egne midler som donormidlerne

Danmark vil i det omfang det er finansielt for-

svarligt varetage en rolle som katalysator for brug af offentlige systemer. Udviklingspartnere,

herunder EU, anser nu Vision 2030 og MTP II udviklingsplanen for 2013-17 samt regeringens

tilhørende budgetmæssige udgiftsramme (Medium Term Expenditure Framework), som den

fælles strategi for udviklingspartnernes tilpasning- og koordinationsindsats. En fælles EU-

programmering er også påbegyndt. Sydkorea og Tyrkiet tiltrådte for nylig udviklingspartner-

gruppen (Development Partners Group). Indien har været involveret med udviklingsaktiviteter

i Kenya siden før uafhængigheden. Kina er hastigt ved at blive en central aktør i Afrika og Ke-

nya, hvilket er ved at ændre udviklingslandskabet og indebærer nye låneformer. Dette medfører

lån, der skal tilbagebetales, og hvor udviklingsprojekter indeholder færre garantier for miljø,

menneskerettigheder og krav om virksomheders sociale ansvar.

3. Fra analyser og danske erfaringer til strategiske valg

Kenya står overfor alvorlige problemer med stor ulighed, fattigdom, miljøforringelser og ustabi-

litet i regionen, og landet har fortsat behov for økonomisk bistand. . Kenya har potentiale til at

opnå de høje økonomiske væksttal, der kan gøre Vision 2030’s ambitiøse mål til en realitet.

Dette vil ikke kun kræve økonomisk vækst, men også udvikling indenfor sikkerhed, erhvervs-

klima, beskæftigelse, demokrati, menneskerettigheder og ulighed

–

herunder ligestilling mellem

køn. Danmarks engagement i Kenya vil adressere disse udfordringer og muligheder indenfor

tre strategiske indsatsområder og vil trække på alle relevante redskaber, herunder udviklings-

samarbejde, kulturelt samarbejde, diplomati & politisk dialog, myndighedssamarbejde, mellem-

folkelig udveksling, udbygning af samhandelen og sikkerhedssamarbejde. Ud over den danske

De 10 største donorer (2010-11 gennemsnit i USD mio.) USA 642, IDA 244, IMF 159, Japan 139, AfDB 134,

UK 131, Tyskland 129, Frankrig 128, EU 113, Denmark 71.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bilaterale indsats i Kenya vil Danmark engagere sig aktivt på centralt og lokalt niveau, samt i

internationale fora, herunder FN, udviklingsbanker og EU.

Forfatningen fra 2010 udgør med den decentrale beslutnings- og forvaltningsstruktur en ny

ramme for engagement i Kenya. Overgangen til den nye forvaltningsstruktur tilskynder også til

reformer, der styrker retsstaten og forbedrer deltagelsesmuligheder for borgerne. Med den

mangeårige danske erfaring i Kenya med støtte til fremme af god regeringsførelse, herunder

støtte til både civilsamfundet og kapacitetsopbygning i den offentlige sektor, har Danmark gode

forudsætninger for at støtte overgangsprocessen og forbedre befolkningens deltagelse på cen-

tralt og lokalt regeringsniveau. Tilsvarende har Danmark efter 40 års engagement i sundheds-

sektoren bidraget væsentligt til gode resultater i etableringen af nationale sundhedssystemer og

kapacitetsopbygning på alle niveauer, både indenfor sundhedspleje og den offentlige forvaltning

af sundhedsbudgettet samt fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Danmark

har derfor gode forudsætninger for at agere som katalysator for at få det nye decentrale system

til at fungere på sundhedsområdet.

Danmark støtter også Kenyas ambitioner om overgang til en grøn vækstøkonomi. Danmark

har ydet støtte til områder, hvor den private sektor indgår som redskab for økonomisk vækst,

mens den offentlige sektor fastlægger et gunstigt investeringsmiljø. Den nuværende støtte til

mindre landbrug har, gennem en mere miljøvenlig tilgang til værdikæden, demonstreret, at grøn

vækst er et middel til at opnå forbedret udbytte, med mindre ressourceforbrug. Danmark støt-

ter også forskning indenfor landbrug. Det er på grund af Danmarks historiske tilstedeværelse

og danske spidskompetencer, at Danmark er placeret i en central position, der udgør en dri-

vende kraft indenfor grøn økonomi og naturressourceforvaltning i Kenya. Det kan blandt an-

det bidrage til at fremme inklusiv økonomisk udvikling samtidig med, at der tages fat på de kli-

ma- og miljømæssige udfordringer. Under det nye landeprogram for udviklingssamarbej-

det forventes de eksisterende sektorprogrammer for naturressourceforvaltning og erhverv at

blive sammenlagt til et samlet Grøn Vækst-program. Dette fremmer synergien til kommercielle

aktiviteter, mens fattigdomsbekæmpelse og miljøtilpasning i nogle af Kenyas fattigste områder

stadig prioriteres.

Kenyas økonomiske fremgang har medført en stigende interesse blandt danske virksomheder,

dog fra et lavt udgangspunkt. Den kenyanske efterspørgsel på løsninger indenfor vandforsy-

ning, vedvarende energi, infrastruktur, sundhed, medicinalvarer og landbrug modsvarer det

danske udbud. Det er tydeligt, at danske virksomheder kan tilbyde løsninger, som kan hjælpe

kenyanerne med at håndtere mange af landets udviklingsudfordringer samtidig med, at det

kommer danske virksomheder til gavn. Det rækker ud over eksport af varer og serviceydelser.

Økonomisk diplomati og massive investeringer fra danske virksomheder, er nødvendige for, at

kunne levere de efterspurgte løsninger og garantere en markedsandel i Kenya. Det er nødven-

digt, at investeringerne bliver komplementeret af relevante finansielle instrumenter og rådgiv-

ning.

Danmark er en aktiv donor til bistandssamarbejdsorganisationen Trade Mark East Africa

(TMEA), hvis hovedkvarter er baseret i Nairobi. TMEA har nationale kontorer i alle lande in-

denfor Det Østafrikanske Fællesskab, hvilket sikrer et regionalt samarbejde. Organisationen

søger at løse handelsbarrierer til fordel for en udvidet regional handel. Samarbejdet med Det

Østafrikanske Fællesskab og TMEA drejer sig især om at afhjælpe problemer med regional in-

frastruktur såsom utilstrækkelig havne-, vej- og jernbanekapacitet samt problemer med grænse-

kontrol, der udgør en flaskehals for samhandel og økonomisk vækst i regionen. Derudover

samarbejder Danmark med Kenya og FN om nødhjælp til befolkningsgrupper ramt af natur og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

menneskeskabte katastrofer. Danmark arbejder også tæt sammen med Kenya om fastsættelse af

internationale regler og håndtering af konkrete spørgsmål i forbindelse med pirateri. Danmark

har i de seneste år styrket samarbejdet med Kenya på forsvarsområdet, herunder indgået en

officiel samarbejdsaftale. Danmark bidrager gennem et regionalt stabiliseringsprogram til den

Afrikanske Unions fredsmission i Somalia (AMISOM), der udgør en platform for et fortsat

engagement med Kenya indenfor regional stabilitet.

4. Strategiske fokusområder & foreslåede indsatsområder

Figur 1. Mål, instrumenter

og de tre strategiske fokusområder

Kulturelt samarbejde refererer til 2013 rammeaftalen mellem Udenrigsministeriet og Dansk Center for Kultur

og Udvikling (CKU). Mens kulturprogrammet er en forholdsvis lille aktivitet i Kenya illustrerer figuren, at alle

danske regeringsrelaterede aktiviteter vil søge at engagere sig inden for de tre strategiske fokusområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategisk fokussområde 1: Implementering af forfatningen i retning af et velstående og retfærdigt Kenya

Forfatningen og de tilknyttede reformer udstikker et am-

bitiøst fundament for en menneskerettighedsbaseret til-

Indsatsområder:



Støtte nationale og lokale rege-

gang. Dette er ikke kun for at understøtte, at de politiske

ringsorganer, så ansvarshavere

rettigheder bliver overholdt, men også for at tage fat på de

kan opfylde deres forpligtelser

dybereliggende årsager med manglende udvikling, som

overfor borgerne.

Kenya står overfor. Et fokus på de nationale myndigheder

som ansvarshavere og borgere som rettighedshaverne er i



Politisk dialog, mellemfolkelig

overensstemmelse med den kenyanske regerings egne pri-

udveksling og myndighedssamar-

oriteringer. Her er de igangværende og progressive refor-

bejde

mer af retsvæsenet væsentlige elementer i en forbedring af

ansvarshavernes overholdelse af retsstatsprincipper, som



Støtte Kenyas gennemførelse af

vil kunne sætte en stopper for straffrihed og sikre rettig-

anbefalingerne fra UPR.

hedshaveres adgang til retfærdighed. Ligeledes er et tro-

værdigt og pålideligt retssystem afgørende for indsatsen



Støtte borgerne og civilsamfunds-

mod korruption. Gennemførelsen af de decentrale struk-

organisationer, som rettigheds-

turer kræver en massiv indsats. Dette nødvendiggør en

havere, i at hævde deres rettighe-

generel reform af den offentlige sektor, omstrukturering

der - herunder ligestilling mellem

af centrale ministerier, oprettelse af decentrale strukturer

kønnene.

samt overførsel af embedsmænd fra ministerier til de loka-



Fremme offentlig deltagelse, til-

le regeringer. Mens reformerne repræsenterer en stor mu-

synsmekanismer og gennemsigti-

lighed for Kenya, vil det sandsynligvis tage 10-20 år at

ge beslutningsprocesser.

gennemføre dem effektivt. Ekstern støtte kan have en

katalysatoreffekt i overgangen indenfor en række områder,



Fremme retsstaten og bekæmpe

såsom politikudvikling, institutionel styrkelse, den offent-

korruption og straffrihed.

lige budgetforvaltning samt kapacitetsopbygning af de

offentlige myndigheder på både nationalt og lokalt rege-



Støtte effektiv levering af sund-

ringsniveau. Danmark vil fortsætte med at arbejde med

hedsydelser af høj kvalitet, og

civilsamfundsorganisationer, herunder sociale aktører, og

forbedre forvaltning af naturres-

støtte rettighedshavere i deres arbejde for menneskeret-

sourcer på lokalt regeringsniveau.

tigheder, ligestilling og deltagelse i beslutningsprocessen.

Ligeledes vil der blive set på muligheden for at øge den mellemfolkelige udveksling og forståel-



se f.eks. i kraft af stipendiater og frivillige indsatser. I sundhedssektoren vil mødresundhed,

samt seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, indgå med høj prioritet i det danske enga-

gement og skabe synergi til aktiviteter, der støtter kvinders politiske og økonomiske rettigheder

og deltagelse.

Styrkelse af den decentrale forvaltningsstruktur vil øge den institutionelle kapacitet i de lokale

regeringer, der gør det muligt at levere ydelser, herunder forbedrede sundhedsydelser. Det er

vigtigt, at decentraliseringen medfører en reel forandring for kenyanerne gennem rettighedsba-

serede muligheder, lige adgang til ressourcer og forbedrede serviceydelser. Nærmere bestemt vil

borgernes rettigheder til det højest opnåelige sundhedsniveau, herunder seksuel og reproduktiv

sundhed samt akut behandling, kræve særlig opmærksomhed, da dette er et område, hvor Ke-

nya ikke har præsteret i overensstemmelse med 2015-målene. Bedre sundhed er også en vigtig

forudsætning for at den fattige befolkning får mulighed for at gøre brug af en forøget deltagelse

i beslutninger, der vedrører deres levevilkår. Danmark har kva sit lange engagement i sundheds-

sektoren en stærk komparativ fordel i denne sektor. Sundhed vil fortsat være et stærkt fokus-

område i partnerskabet og videreføre den menneskerettighedsbaserede tilgang, herunder fokus

på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder samt behovet for at forbedre kvaliteten i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sundhedsvæsenet. Desuden er adgang til energi og vand samt en forbedret naturressourcefor-

valtning afgørende for økonomisk vækst og udgør en kritisk faktor for forbedring af levevilkå-

rene.

Danmark vil samarbejde med den kenyanske regering og civilsamfundet for at støtte den natio-

nale opfølgning på anbefalingerne fra FNs gennemgang af menneskerettighedssituationen i

Kenya (Universal Periodic Review, UPR). Det øgede samarbejde mellem det danske og det ke-

nyanske forsvar er en mulighed for at engagere sig i en menneskerettighedsbaseret dialog med

de sikkerhedsansvarlige dele af regeringen, herunder om emner såsom virksomheders sociale

ansvar og implementering af FNs Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikker-

hed.

Strategisk fokusområde 2: Inklusiv grøn vækst og beskæftigelse

Potentialet for økonomisk vækst, der kan reducere fattigdom, er forankret i et aktivt erhvervsliv

og muliggjort af en veluddannet og kvalificeret befolkning, der kan imødekomme efterspørgs-

len fra den private og offentlige sektor. Det er derfor vigtigt at støtte forbedringer af rammebe-

tingelserne, herunder bekæmpe ulighed og manglende muligheder for de marginaliserede dele af

befolkningen.

Indsatsområder:

Kenyas regering har gennem forskellige strategier



Støtte et gunstigt miljø for grøn økono-

og initiativer vist vilje til at fremme en grøn øko-

misk vækst, en bæredygtig udvikling af

nomi og vælge en udviklingsvej baseret på vedva-

den private sektor og offentlig-private

rende energikilder og bæredygtige løsninger. Det vil

partnerskaber

kræve en stærk politisk vilje at skabe de rammer der

afkobler den økonomiske vækst fra miljøforringel-



Økonomisk diplomati og myndigheds-

ser. For at fremme klimavenlige tiltag kræves stærke

samarbejde.

incitamenter til miljøvenlig infrastruktur. Kenyas

naturressourcer kan således bidrage til grøn vækst,



Fremme og støtte udviklingen af grønne

hvis de bliver anvendt bæredygtigt. Men en dagsor-

værdikæder i agroindustrien og industri-

den for grøn omstilling og en bæredygtig ud-

sektoren.

viklingsvej baseret på vedvarende energikilder kan

ikke gennemføres alene med miljøindsatser. Det



Fremme og støtte vedvarende energi, res-

kræver en national tilgang, der rækker ud over mil-

sourceeffektivitet og klimavenlige tekno-

jømæssige tiltag. Overgangen til en grøn økonomi

logier

kan i sig selv skabe en ny bølge af økonomisk



Støtte beskæftigelsen for unge og kvinder

vækst. Det understøttes af den private sektors en-

gennem erhvervsudvikling og investerin-

gagement og investeringer i innovative teknologier,

ger.

grønne løsninger og jobskabelse. Kenyas regering

har udarbejdet en ambitiøs national klimastrategi og



Støtte planlægning på tværs af sektorerne

handlingsplan (2013-2017), som forventes at redu-

til fordel for de fattige, budgettering og

cere klimaforandringernes langsigtede påvirkninger

forbedring af rammebetingelserne på na-

gennem forebyggende og tilpassede tiltag. Det ke-

tionalt og lokalt regeringsplan.

nyanske initiativ vil kræve ekstern finansiering, men

vil også skabe muligheder for innovation og frem-



Fremme markedsmuligheder og investe-

me af klimavenlige og grønne teknologier samt bæ-

ringer for danske virksomheder i Kenya.

redygtige forbrugs- og produktionsmønstre. Dan-

mark vil fremme grøn vækst i Kenya ved aktivt at

bistå de nationale myndigheder og samfundsaktører i udviklingen af de nødvendige politiske

rammer for bæredygtig økonomisk vækst til gavn for hele befolkningen. Danmark vil støtte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hele værdikæden samt inddragelse af kvinder og jobskabelse. Kvinder kan for eksempel støttes i

at udgøre en vigtig rolle for at fremme grøn vækst, som producenter af landbrugsprodukter.

Udviklingsstøtten vil derfor fokusere på at fremme økonomiske- og lovgivningsmæssige inci-

tamentsstrukturer, støtte et erhvervsvenligt klima og samtidig forbedre en bæredygtig naturres-

sourceforvaltning. Danske virksomheder kan levere den grønne teknologi, den viden om tekno-

logiens anvendelse samt de ressourceeffektive og innovative løsninger der skal til for at støtte

overgangen mod en grøn vækstøkonomi. Derudover er Kenya en aktiv partner i Danmarks

initiativ om et Globalt Forum for Grøn Vækst (Global Green Growth Forum, 3GF), hvilket vil

styrke samarbejdet yderligere ved at bringe den kenyanske regering, danske og kenyanske myn-

digheder, virksomheder, civilsamfundet og den akademiske verden sammen i nye partnerska-

ber. Det vil gennem partnerskabet mellem Kenya og Danmark være vigtigt at gøre brug af

kommercielle forretningsmuligheder og at styrke handelssamarbejdet. Dette omfatter brug af

konkrete finansieringsmuligheder gennem finansielle institutioner såsom Investeringsfonden

for Udviklingslandene ogeksportkreditfonden. Hertil kommer Eksportrådets konkrete rådgiv-

ning til de danske virksomheder om forholdene i Kenya og direkte assistance til samarbejds-

partnere og det offentlige netværk. Kulturelt samarbejde vil også kunne bidrage til erhvervsud-

vikling og beskæftigelse.

Strategisk fokusområde 3: Fremme af regionalt samarbejde og stabilitet

Kenya spiller en vigtig og aktiv rolle som regional transportkorridor og økonomisk center i

Østafrika og på Afrikas Horn. Danmark vil bruge sine diplomatiske forbindelser med Kenya til

at tilskynde regeringen til at fortsætte sin rolle for fremme af regional integration, økonomisk

samarbejde, fred og stabilitet i regionen. Danmark vil kombinere dialog med konkret samarbej-

de med Kenya, herunder humanitær bistand til mennesker berørt af regionale konflikter og

igennem øget myndighedssamarbejde.

Det vil fortsat være en prioritet for Danmark at

støtte Kenyas rolle som en regional og stabilise-

rende aktør og imødegå de alvorlige sikkerheds-

mæssige udfordringer ved Kenyas grænser - speci-

fikt i forhold til Somalia. Danmark vil derfor fort-

sat bistå multilaterale organisationer og indsatser,

som Den Afrikanske Unions mission i Somalia

(AMISOM) og den fortsatte kapacitetsopbygning

af udrykningsparate indsatsstyrker indenfor ram-

merne af den Østafrikanske Beredskabsstyrke

(EASF).

Den multilaterale støtte vil blive synkroniseret med

det øgede bilaterale samarbejde mellem Kenya og

Danmark om programmer indenfor blandt andet

bekæmpelse af pirateri, antiradikalisering og ter-

rorbekæmpelse, herunder forebyggelse af overgreb

mod civilbefolkningen (Responsibility to Protect,

R2P). Aktiviteterne vil blive gennemført sammen

med kenyanske samarbejdspartnere. Derudover vil

programmerne indeholde krav om bæredygtighed

samt fremme internationale regler og standarder.

Det bilaterale sikkerhedssamarbejde vil omfatte,

Indsatsområder:



Intensivere samarbejdet mellem

Danmark og Kenya om at stabilisere

Afrikas Horn, med særlig fokus på

Somalia



Bidrage til at bekæmpe pirateri og

støtte Kenyas indsats på dette områ-



Støtte opbygningen af regionale re-

aktioner på sikkerhedsmæssige ud-

fordringer såsom EASF



Støtte Kenyas bestræbelser på at

imødegå flygtninge udfordringer



Samarbejde om globale udfordringer

som klimaændringer, terrorbekæm-

pelse, Global Green Growth (3GF)

etc.

Støtte Kenyas rolle og integration i

det fælles marked EAC



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men ikke nødvendigvis være begrænset til, flåde- og kystbevogtningssamarbejde samt uddan-

nelse af det kenyanske forsvar. Det danske engagement vil konkret sigte mod at fremme tvær-

institutionelt samarbejde indenfor det maritime område, herunder maritim sikkerhed. Det bila-

terale sikkerhedssamarbejde med Kenya vil blive suppleret med et koordineret samarbejde med

østafrikanske og internationale partnere.

Danmark vil støtte Kenyas deltagelse i det regionale økonomiske samarbejde med at reducere

handelsbarrierer og øge den økonomiske integration.

Danmark

støtter FN’s

miljøprogram (UNEP), der har hovedsæde i Nairobi. Dette indebærer

støtte til fremme af grøn vækst, bæredygtighed og håndtering af klimaforandringer. Disse be-

stræbelser vil blive suppleret ved at bakke op om Kenyas ledende rolle i afrikanske sammen-

hænge, herunder Globalt Forum for Grøn Vækst (Global Green Growth Forum, 3GF)

5. Resultater, Monitorerings og Evalueringsramme

Danmarks partnerskab med Kenya er fokuseret mod at opnå langsigtede resultater. Relevante

indikatorer fra Kenyas udviklingsplan, MTP II, fremgår af bilag 2.

Partnerskabet skal bidrage til:

1) En styrket position for rettighedshavere og ansvarshavere samt forbedrede institutioner

til fremme af demokratiske reformer og menneskerettigheder

2) Et reduceret antal mennesker der lever i ekstrem fattigdom

3) Fremskridt i overgangen mod en grøn økonomi.

4) Øget erhvervs- og direkte investeringssamarbejde mellem Danmark og Kenya

5) Øget stabilitet og fred i Kenya og på Afrikas Horn

For at måle resultaterne af den danske indsats vil Danmark bidrage til at udvikle baseline data

indenfor områder af særlig vigtighed baseret på MTP II og nationale rapporteringssystemer.

Monitorerings- og evalueringsrammen for landeprogrammeringen vil blive baseret på en Theo-

ry of Change analyse, der redegør for de forandringer udviklingsengagementet skal bidrage til;

de forskellige typer af resultater der forventes; samt et narrativ, der fremlægger og understreger

modellen med redegørelse for hvorledes resultaterne forventes at lede til de ønskede forandrin-

ger. Hovedparten af monitoreringen af landepolitikken vil derfor være en integreret del af (bi-

stands)landeprogrammet. Derudover vil Kenyas landeprogram være det første hvor Danida vil

anvende en ekstern Real Time Evaluation, således at evalueringens resultater løbende kan an-

vendes til strategiske justeringer..

Den danske monitorering og evaluering vil i videst muligt omfang være baseret på de kenyan-

ske landesystemer til monitorering og rapportering af resultatet indenfor udviklingssamarbejde.

Danmark vil anvende det nationale integrerede rapporterings- og evalueringssystem (National

Integrated Monitoring & Evaluation System, NIMES) til den kenyanske regerings udviklings-

plan for 2013-2017 og den dertil budgetrelaterede udgiftsramme. Danmark vil anvende supple-

rende datakilder fra eksempelvis Verdensbanken og programspecifikke rapporter, i tilfælde

hvor de tilgængelige data fra NIMES er forældet. Danmark vil have særligt fokus på at støtte

indsamlingen af grundlæggende data for bedre at understøtte udviklingsplanlægningen og må-

ling af effekt. Danmark vil være særlig opmærksom på dette område i forbindelse

med deltagelsen i Bistandseffektivitetsgruppen (Aid Effectiveness Group).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag I: Risikovurdering

Det danske engagement i Kenya indebærer kontekstbestemte, institutionelle og programmæssi-

ge risici. Danmark har gennem 50 års indsats i Kenya været i stand til ved at engagere sig på en

fleksibel måde at tage højde for forskellige typer af risici. Det danske engagement vil fortsætte

med at være udformet på en robust måde for at afværge betydelige risici.

Kontekstbestemte risici

Den øgede polariserede politiske situation forværrer latente konflikter. Kenya er politisk delt i

forhold til etniske tilhørsforhold. Etniske spændinger fra nationalt til landsbyniveau kan medfø-

re en ustabil sikkerhedssituation, som det skete ved de voldsomme uroligheder efter valget i

december 2007 og januar 2008. For at mindske denne risiko støtter Danmark dialog mellem

etniske og religiøse grupper samt decentralisering som et tværgående tema og andre projekter i

nogle af de mest konfliktramte områder for at mindske risiko for vold. Løsningen på de grund-

læggende årsager til disse konflikter involverer i mange tilfælde fattigdomsbekæmpelse, menne-

skerettigheder og bæredygtig naturressourceforvaltning, hvilket er en central målsætning i dette

landepolitikpapir

Terrortrussel mod Kenya og partnere samt alvorlige problemer med voldelig kriminalitet

Det høje kriminalitetsniveau samt terrortruslen i Kenya kan udgøre en hindring for at tiltrække

investeringer og få udenlandske virksomheder til Kenya. Danmark søger at støtte et mere sik-

kert samfund ved at støtte den Afrikanske Unions fredsindsats i Somalia og involvere de keny-

anske nationale sikkerhedsstyrker i retsstatsprincipper, menneskerettighederne og det juridiske

systems forrang. Danmark støtter også, at kenyanske virksomheder bliver mere modstandsdyg-

tige. I det nye landeprogram vil udviklingsengagementer prioritere bløde sikkerhedsemner så-

som antiradikalisering og konfliktløsning.

Begrænset politisk vilje til at gennemføre forfatningen og reformer

Den nye decentrale regeringsstruktur medfører en iboende risiko for en langvarig og udfor-

drende overgang mod overførelse af forvaltningsopgaver til de nyoprettede lokale regeringer.

For at mindske risici for manglende politisk vilje til at gennemføre decentraliseringsprocessen,

vil Danmark benytte en flerstrenget tilgang og samarbejde med både den nationale og lokale

regeringer, samt erhvervsliv og civilsamfund. Danmark vil støtte aktører der fremmer reform-

dagsordenen, for at lette en effektiv overgang og opbygge selvbærende regeringsstrukturer.

Landeprogrammeringsprocessen vil udforme udviklingsprogrammet på en robust måde, der

støtter overgangen mod decentralisering, og samtidig, tager hensyn til risici for manglende poli-

tisk vilje.

Politisk råderum

Mange repræsentanter fra civilsamfundet og medierne udtrykker bekymring for deres politiske

råderum, og nogle menneskerettighedsfortalere udtrykker bekymring for deres sikkerhed. For at

afværge en svækkelse af respekten for menneskerettighederne vil Danmark støtte retsvæsnets

reformproces, og de forskellige aktører i det juridiske system - både ansvarshaverne og rettig-

hedshaverne. Danmark vil fortsætte dialogen med den kenyanske regering om at fremme re-

spekten for menneskerettighederne, både på centralt og lokalt regeringsniveau. Der vil blive lagt

vægt på at fremme nationale processer for retfærdighed, kønsspecifikke rettigheder samt initia-

tiver, der modvirker korruption og straffrihed på nationalt og lokalt regeringsniveau.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Manglende samarbejde med Den Internationale Straffedomstol

Et forslag i det kenyanske parlament har opfordret Kenya til at trække sig fra Rom-statuetten,

hvilket sætter spørgsmålstegn ved Kenyas støtte til det internationale retssystem. Danmark vil

opfordre Kenyas regering til at samarbejde og støtte de retfærdighedsprocesser i Kenya.

Institutionelle risici

Manglende kapacitet på lokalt regeringsplan medfører tilbageskridt indenfor serviceydelser og naturressourcefor-

valtning.

Decentraliseringen af serviceydelser til de lokale regeringer rejser spørgsmålet om de lokale

forvaltninger er i stand til at opretholde serviceniveauet, som tidligere blev leveret af den natio-

nale regering. For at løse dette problem vil Danmark samarbejde med lokale regeringsinstituti-

oner med henblik på at opbygge deres kapacitet samt med den nationale regering for at sikre at

passende foranstaltninger bliver etableret der vil give de lokale regeringer den nødvendige bi-

stand i overgangsperioden. Til dette formål bidrager Danmark allerede til kapacitetsopbygning

indenfor offentlig forvaltning i udvalgte sektorer.

Programmeringsmæssige risici

Omfattende korruption i den offentlige sektor og korruption med dansk-støttede aktiviteter

Den omfattende reform af den offentlige sektor og forvaltning af de offentlige finanser og kon-

trol, afventes fortsat. Der er derfor stadig risiko for korruption. Den nyligt reviderede Etik og

Anti-korruptionskommission (Ethics and Anticorruption Commission) undersøger flere kor-

ruptionssager, der involverer højtstående politikere og embedsmænd. Danmark vil støtte ind-

satsen for at bekæmpe korruption og styrke den offentlige finansielle forvaltning. Danmark vil

udforme landeprogrammeringen på en konsekvent måde ved hjælp af eksisterende rapporte-

ringssystemer og samtidig understøtte dette med en nultolerancepolitik overfor korruption.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag II: Indikatorer fra Kenyas Udviklingsplan (MTP II) 2013 – 2017

'Kenyas forvandling: Vejen til decentralisering, socioøkonomisk udvikling, retfærdighed og national

enhed'

Rammen for implementeringen af udviklingsplanen

- med relevans for de strategiske indsatsområder i det danske landepolitikpapir.

Reform af den offentlige sektor

Mål

At omdanne den offentlige service ud fra principper om ansvarlighed og tilve-

jebringelse af effektive serviceydelser af høj kvalitet til borgerne

Strategiske målsætninger Forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige ydelser; forbedre forvalt-

ningen af serviceydelser, styrke forvaltningssystemer og processer i regeringen,

forbedre ledelse og forvaltning af offentlige serviceydelser; ændre kultur og

holdning i den offentlige sektor

Decentralisering

Mål

Strategiske målsætninger

Etablere 47 funktionsdygtige lokale regeringer

Strategisk samarbejde mellem nationale og lokale regeringer og de lokale rege-

ringer i mellem.

Regeringsførelse og retsstatsprincippet

Mål

Effektiv og hurtig levering af retsprocesser

Strategiske målsætninger Vedtage og implementere politikker og retlige rammer i retning af national

samhørighed og integration, etablere en omfattende ramme for menneskeret-

tigheder, iværksætte juridiske reformer, herunder udvikling, revision og gen-

nemførelse af lovgivning vedrørende reformer i regeringsførelse, retsvæsen og

retsstatsprincippet

Udvikling af små og mellemstore virksomheder

Mål

Fremme vækst og udvikling af små og mellemstore virksomheder (SMV)

Strategiske målsætninger Øge SMV kapacitet til at skabe beskæftigelse og mindske fattigdom

Miljø

Mål

Strategiske målsætninger

Sundhed

Mål

Strategiske målsætninger

Sundhed

Mål

Strategiske målsætninger

Fremme og beskytte miljøet i forbindelse med økonomisk vækst

Forbedre miljøplanlægning og forvaltning

Reducere mødre- og børnedødelighed

Øget landsdækkende indsats for at højne det lokale sundhedsniveau til niveau

1 sundhedscentre

Forbedret adgang til henvisningsklinikker

Vejlede og støtte i etableringen af et omfattende, effektivt vertikalt og horison-

talt landsdækkende henvisningssystem i et nationalt, internt og lokalt sund-

hedsvæsen

Omfattende dækning af sundhedsydelser til økonomisk dårligt stillede

Konsolidere og udvide tilskudsordningerne til sundhed for at bidrage til reali-

seringen af universel sundhedspleje

Sundhed

Mål

Strategiske målsætninger

Køn, unge og udsatte grupper

Mål

Forbedre levevilkår for alle kvinder, unge og udsatte grupper

Strategiske målsætninger Styrke alle kvinder, unge og udsatte grupper for at forbedre deres kapacitet og

muligheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag III: Økonomiske og sociale nøgletal for Kenya

Økonomiske nøgletal

Areal (2012)

Befolkning (2013)

BNP (2012)

Årlig økonomisk vækst (2013)

BNI pr indbygger (2012)

Vækst i BNI pr indbygger (2012)

Doing business Index (2013)

Økonomiske sektorer:

Landbrug (2012)

Industri (2012)

Fremstilling (2012)

Service etc. (2012)

Offentlige forbrugsudgifter (2012)

Skatteindtægter (2012)

Netto udviklingsbistand per indbygger

(2012)

Værdi af udenlandsk gæld (2012)

Sociale nøgletal

Årlig befolkningstilvækst (2009)

Forventet levealder (2009)

Spædbørnsdødelighed (2012)

Mødredødelighed (2010)

Antal læger (2014)

Befolkning med adgang til en forbedret

drikkevandskilde (2011)

Folk mellem 15-49 år, som lever med HIV

(2012)

Voksne som kan læse (2010)

Grundskoleuddannelse (2012)

Piger under grundskoleuddannelse (2009)

Enhed

Km²

Millioner

Millioner USD

% af BNP

USD

Rank

% of BNP

USD

% af eksport af varer,

tjenester og primær

indkomst

Enhed

År

Dødsfald pr 1000

fødsler / 0

–

1 år

Dødsfald per 100.000

fødsler

Pr 10.000 befolkning

Kilde

WDI

HDR

WDI

Kilde

KPC

KDHS

MDG

WHO

MDG

WDI

HDI

WDI

569.140

42.749

40.697

4.7

860

1.4

129

29.9

17.4

10.4

52.7

17.2

19.7

61.5

69.9

2.7

57.7

48.7

360

1.8

61.0

6.1

% af personer over

87.4

15 år

% brutto indskrivning 91.1

% skoleindskrivning

Forsvarsudgifter (2012)

% of BNP

WDI

Økonomisk Ulighed (Gini)

–

100

47.7

WDI

Kilder:

HDI: UNDP Human Development Indicators / WDI: World Bank World Development Indicators /

KPC: Kenya Population Census Report 2009 /KDHS: Kenya Demographic Household Survey 2009 / MDG:

UNDP Millennium Development Indicators, last updated 2012-2013 / WHO: World Health Organisation, World

Health Statistics 2014 / WDI: World Bank’s World Development Goal Indicators

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag IV: Danmarks udviklingsaktiviteter i Kenya

Demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse

Fra begyndelsen af 90'erne, da presset for politiske og forvaltningsmæssige reformer var på sit højeste,

har Danida støttet civilsamfundsorganisationer indenfor antikorruption og menneskerettigheder for

herefter også at fokusere på ligestilling, forfatningsreform og adgang til retfærdighed. Det gør sig stadig

gældende her ti år senere. Den danske udviklingsstøtte har muliggjort oprettelsen af demokratiske insti-

tutioner, demokratisk flerpartisystem samt politisk rum for det civile samfund, fremmet ligestilling mel-

lem kønnene og dialog om menneskerettigheder. Det nuværende udviklingsprogram for god regerings-

førelse (Kenya Governance Support Programme; 175 mio 2011-2015) fokuserer på tre områder: 1)

støtte til aktører for forandring og større ansvarlighed gennem partnerskaber med både uafhængige

offentlige institutioner og civilsamfundsorganisationer, herunder støtte til implementering af forfatnin-

gen, reform af retsvæsenet, valgkommissionen, overgang til decentrale strukturer samt fremme af lige-

stilling, menneskerettigheder og folkeoplysning, 2) støtte til reformer af den offentlige finansielle for-

valtning, herunder Rigsrevisionen og 3) støtte til religiøse og etniske civilsamfundsindsatser for fred og

sikkerhed i kystområdet. Den nye decentrale styringsstruktur omdirigerer indsatsen for god regeringsfø-

relse til også at inkludere det lokale regeringsniveau, og giver mulighed for at opnå større synergier med

andre Danida-programmer på lokalt niveau. Ligeledes giver forfatningens progressive lov om rettighe-

der, et solidt fundament for en menneskerettighedsbaseret tilgang, på tværs af alle sektorer.

Ligestilling

Danida har i årtier været en vigtig partner i fremme af ligestilling, der fremstår som et tværgående tema

i alle tiltag. Danida har ydet kernestøtte til organisationen Federation of Women Lawyers (FIDA) og

UN WOMENs program for kvinder og god regeringsførelse (Gender and Governance Programme,

GGP). FIDA har, med støtte fra Danida, spillet en ledende rolle i politisk fortalervirksomhed og mobi-

lisering af nationale og lokale kvindegrupper, for at sikre, at ligestillingstiltag indgår i lovgivningen og

regeringens politik. De vidtrækkende bestemmelser om ligestilling i forfatningen fra 2010 skyldes i høj

grad deres arbejde, som fortsat overvåger gennemførelsen af det forfatningsmæssige krav på højst 2/3

andele af et køn i offentlige organisationer. Gennem GGP programmet har Danida styrket kvindelige

aspiranter og tilskyndet kvinders deltagelse i det seneste valg. Det er takket være reglen om en mini-

mumsrepræsentation på 2/3 af det ene køn, at antallet af kvindelige repræsentanter er steget. Kvinder

har dermed indtaget den politiske sfære og skabt momentum for et øget fokus på ligestilling og politik-

ker om køns-mainstreaming i den offentlige sektor.

Sundhed

Det dansk-kenyanske samarbejde i sundhedssektoren spænder over 40 år med den overordnede mål-

sætning at reducere fattigdom og sygdom. Den nuværende programstøtte til sundhedssektoren (DKK

430 mio. 2012-2016) fokuserer på at påvirke den politiske dialog om øget adgang og støtte til styrkelse

af systemer, indenfor levering af sundhedsydelser til den fattigste del af befolkningen. Med Danidas

bistand har Kenya opnået milepæle indenfor en række politikker. For eksempel i forbindelse med for-

bedring af børns sundhed (2015-mål nr. 4). Kenya er også indstillet på at opnå forbedring af seksuel og

reproduktiv sundhed til at administrere befolkningstilvæksten, finansiering af sundhedspleje, forvaltning

af lægemidler og medicinsk udstyr samt information om sundhed til oplysning om beslutninger og poli-

tisk planlægning. Danida har kraftigt støttet bistandseffektivitet med fokus på sektorkoordinering, har-

monisering og forbedret statsligt ejerskab af sundhedsvæsenet. Det nye decentrale system for sund-

hedstjenester giver en mulighed for at styrke sundhedsvæsenet og forbedre adgangen til sundhedspleje

for flertallet af de fattige i landdistrikter og i byerne, som fortsat er en udfordring. Danidas mangeårige

erfaring med styrkelse af sundhedssystemet er en komparativ fordel, og gør det muligt for Danida at

spille en rolle som katalysator i kapacitetsopbygning på lokalt regeringsniveau og bringe tjenesteydelser

tættere på borgerne. Dette supplerer Danidas brede støtte til god regeringsførelse, offentlig finansiel

forvaltning og menneskerettigheder ved at fremme lighed, kvalitet og social ansvarlighed i sundhedsvæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

senets ydelser. Danida udnytter også eksisterende investeringer i den private sektor for at forbedre ad-

gangen og kvaliteten af sundhedsydelser samt sikre overkommelige priser.

Naturressourceforvaltning

Danida har siden udviklingssamarbejdets opstart i Kenya støttet ledelse og reformer af Kenyas naturlige

kapitalgrundlag, især indenfor vand, miljø og landbrug. Denne støtte har gennem direkte partnerskab

med regeringen fremrykket udviklingen af relevante sektorpolitikker, institutions- og kapacitetsopbyg-

ning samt fremmet lokalt drevet miljøforvaltning og fortalervirksomhed. I øjeblikket gennemfører Da-

nida naturressource-forvaltningsprogrammet (375 mio. 2010-2014). Programmets hovedfokus er på

nedbringelse af fattigdom for gennem juridiske rammer at opnå en bæredygtig naturressourceforvalt-

ning. Det understøtter efterspørgslen på lokalt plan for de tekniske tjenester fra både offentlige og pri-

vate tjenesteydere. Danida har støttet udviklingen af Kenyas Nationale Klimaforandringshandlingsplan

(2013-2017) og administrerer

”Fast

Start Climate Change” programmet (100 millioner kroner 2011-

2013), der kan forbedre den private sektor og lokalsamfundets klimatiltag gennem brug af teknologisk

innovation for at mindske sårbarheden over for klimaændringer og bidrage til en kulstoffattig ud-

viklingsvej. Der er opnået forbedret kapacitet og netværk indenfor regeringsorganer i miljøforvaltning,

samt øget energieffektivitet i forskellige brancher. The Green Point-centre er blevet etableret på lokalt

regeringsplan for at fremvise praktisk anvendelse af grønne vækstinnovationer.

Erhvervsliv

Siden slutningen af 1990'erne har Danida bidraget til udviklingen af en gunstig og dynamisk privat sek-

tor i Kenya. Erhvervssektor Udviklingsprogrammet (320 mio. kr. 2010 - 2014) skaber grøn vækst og

beskæftigelse, specielt i små og mellemstore virksomheder og støtter den regionale østafrikanske inte-

gration med hensyn til samhandel. Derudover har Danidas erhvervspartnerskabsprogram gennem årene

støttet 50 danske og kenyanske virksomheder, der bidrager til fattigdomsudryddelse, grøn vækst, tekno-

logioverførsel og kapacitetsopbygning indenfor landbrug, fiskeri, IT, sundhed, energi og miljø samt

produktion og serviceerhverv. Siden 2011 har Eksportrådet været til stede i Kenya, hvilket er udtryk for

skiftet fra udviklingsstøtte til samhandel i takt med den kenyanske økonomis udvikling. Baseret på sy-

nergier på tværs af Danidas fire indsatsområder: sundhed, regeringsførelse, forvaltning af naturressour-

cer og erhvervsliv, etableres i samarbejde med IFU (Dansk Industrialiserings Fond for Udviklingslande)

og EKF (Dansk Eksport Kreditfonden) en One-Stop-Shop for virksomheder. Det er en samlet ind-

gang for danske virksomheder på udkig efter muligheder, markedsadgang og støtteordninger. Initiativet

letter adgangen til alle de danske redskaber til virksomheder, der kan forbedre handel og udvikling mel-

lem Kenya og Danmark.

Regionalt økonomisk samarbejde

Danmark har i samarbejde med andre udviklingspartnere støttet . det Regionale Økonomisk Integrati-

ons Støtteprogram i Østafrika, som gennemføres af Sekretariatet for Det Østafrikanske Fællesskab

(EAC) og Trade Mark East Africa (TMEA). Programmet sigter mod at udvikle det regionale marked i

Østafrika og fremme økonomisk integration. Programmet støtter procedureforbedringer for grænse-

passage, harmonisering af standarder og fælles systemer til forordninger og forbedring af regional

transportinfrastruktur.

Regionalt sikkerhedssamarbejde

Freds- og Stabiliseringsprogrammet (215 mio. 2011-2014) for Østafrika og Afrikas Horn støtter blandt

andet aktiviteter der bidrager til Kenyas rolle i at fremme fred og stabilitet i den østafrikanske region.

Det komplimenterer Danidas Kenya program ved at støtte den kenyanske flåde og den bredere regio-

nale sikkerhedsarkitektur såsom East African Standby Forces (EASF). Det understøtter også foran-

staltninger mod terror og antiradikalisering samt forebyggelse af hvidvaskning. En stor indsats er rettet

mod det faktum, at en stabilisering af Somalia, og Kenyas rolle heri, bliver stadig vigtigere, herunder

retsstatsprincippet, pirateribekæmpelse, støtte til Den Afrikanske Unions mission i Somalia (AMISOM)

og forbedring af Somalias nationale sikkerhedsstyrker.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag V: Status på 2015-målene i Kenya

Mål

Mål 1: Udryd Massiv Fattig-

dom og Sult

1. Halvering af andelen af per-

soner, hvis indkomst er mindre

end 1 dollar om dagen

2. Opnå fuld og produktiv be-

skæftigelse og anstændigt arbej-

de for alle, herunder kvinder og

unge

3. Halvering af andelen af men-

nesker der lider af sult

Indikator

Andel af befolkningen under fat-

tigdomsgrænsen

Fattigdomskløfteforholdet (PPP)

Andel af fattigste femtedel/ natio-

nalt forbrug

(De 20 % fattigste)

Andel af befolkningen i beskæfti-

gelse

Andel underernærede under 5 år

Netto-indskrivning i grundskolen

Grundskoleafslutning

Alfabetisme af 15-24 årige

Raten af piger i forhold til drenge i

grundskolen

Raten af piger i forhold til drenge

på ungdomsuddannelserne

Raten af piger i forhold til drenge

på videregående uddannelser

Andel af kvinder i lønnet arbejde

udenfor landbrugssektoren

Raten af pladser besat af kvinder i

Nationalforsamlingen

Mål 4: Reducere Børnedøde-

ligheden

Reducere dødeligheden blandt

børn under fem år med to tred-

jedele

Mål 5: Forbedre Mødre

Sundhed

1. Reducere mødredødeligheden

Tidligere Ni-

veua

52.6 %

(1997)

Nuværende Ni-

veau

45.9 %

(2005)

16.9 % (2005)

4.8 %

(2005)

66.1 %

(1999)

18.5 % (1998)

75.9 %

(2005)

88.6 % (2004)

0.98 %

(2000)

0.95 %

(2000)

0.54 %

(2000)

3.6 %

(2000)

55 %

(2005)

16.4 %

(2009)

84.0 %

(2009)

90.7 % (2005)

82.4 % (2007)

0.98 %

(2009)

0.90 %

(2009)

0.70 %

(2009)

32.2 %

(1997)

9.8 %

(2013)

72.9

(2012)

48.7

(2012)

360

(2010)

43.8 %

Mål 2: Opnå Universal

Grundskoleuddannelse

Sikre at både drenge- og pige-

børn, vil være i stand til at af-

slutte en hel grundskoleuddan-

nelse

Mål 3: Fremme Ligestilling

og Styrke Kvinders rolle

Udrydde ulighederne mellem

kønnene i grundskolen og på

ungdomsuddannelserne inden

2005, og på alle uddannelsesni-

veauer inden 2015

Børnedødelighed per 1000 levende- 103.5

fødte under 5 år

(2005)

Spædbørnsdødelighed per 1000

levendefødte

Mødredødeligheden per 100.000

fødsel

Andelen af fødsler med fødsels-

64.5

(2003)

450

(2005)

41.6 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med tre fjerdedele

2. Opnå universal adgang til

reproduktiv sundhed

hjælp fra kvalificeret sundhedsper-

sonale

Svangerskabsforebyggende præva-

lens

Fødselsrate blandt teenagere per

1.000 kvinde

(2003)

39.3 %

(2003)

116

(2001)

6.0 %

(2010)

25.4 %

(2003)

(2009)

45.5 %

(2009)

106.3

(2006)

5.9 %

(2011)

39.15 %

(2009)

64.3 %

(2009)

48.7 %

(2009)

46.7 %

(2009)

(2011)

11.59 %

(2012)

196/7,847

(2009)

61 %

(2011)

29 %

(2011)

54.7 % (2009)

Mål 6: Bekæmpe HIV /

AIDs, Malaria og Andre Al-

vorlige Sygdomme

1. Stands og reducere udbredel-

sen af HIV / AIDS

2. Opnå universal adgang til

behandling af HIV / AIDS

Udbredelsen af HIV blandt befolk-

ning mellem 15 og 24 år

Brug af kondom ved højrisiko sex

3. Standse og reducere udbre-

delsen af Malaria og andre alvor- Proportion of population aged 15-

24 years with comprehensive cor-

lige sygdomme

rect knowledge of HIV/AIDS

Andel af befolkningen I alderen 15- 46.8 %

24 år med omfattende korrekt vi-

(2003)

den om HIV / AIDS

44.4 %

(2007)

4.6 %

(2003)

(2010)

11.56 % (2010)

Andel af børn under 5 år der sover

insektbehandlet myggenet

Dødelighed i forbindelse med tu-

berkulose per 100.000 befolkning

Mål 7: Sikre et Bæredygtigt

Miljø

1. Integrere principperne om

bæredygtig udvikling I landestra-

tegierne og programmer og

vende tabet af miljømæssige

ressourcer

2. Reducere og opnå en betyde-

lig reduktion i tab af biodiversi-

tet inden 2010

3. Halvere andelen af befolknin-

gen uden adgang til rent drikke-

vand og basal sanitet

4. Opnå en betydelig forbedring

af levevilkårene for mindst 100

millioner beboere i slumområder

inden 2020

Andel af beskyttede marine og ter-

restriske områder

Proportion of species threatened

with extinction (out of total known

species)

Andel af befolkningen der burger

en forbedret kilde til rent drikke-

vand

Andel af befolkningen der burger

en forbedret sanitær facilitet

Andel af befolkningen som lever i

slumområder

60 %

(2010)

29 %

(2010)

54.8 % (2007)

Kilde

: UNDP Millennium Development Goals Indicators, sidst opdateret i 2012-2013