Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 62
Offentligt
1430759_0001.png
Schiller Instituttets foretræde for
Folketingets Udenrigsudvalg 2. dec. 2014:
Lad os samarbejde med BRIKS-landene i
stedet for at have konfrontation og
atomkrig
Underskriv resolutionen her.
2. dec. 2014: En delegation fra Schiller Instituttet med formand Tom Gillesberg i spidsen havde i dag
foretræde for Folketingets Udenrigsudvalg. Her følger teksten, som Tom Gillesberg læste op ved
foretrædet:
Goddag. Jeg er Tom Gillesberg, formand for Schiller Instituttet i Danmark.
Tak fordi vi måtte komme.
Ved et foretræde for dette udvalg den 18. marts i år advarede vi om, at verden befandt sig på en
nedtælling til en atomkrig, hvis ikke den vestlige konfrontationspolitik over for Rusland og Kina, der
kræver russisk og kinesisk underkastelse over for den vestlige dagsorden, blev afløst af en vestlig
politik for samarbejde. Det er desværre ikke sket.
Med opbakning fra USA og EU (med Danmark som en aktiv deltager) har man ikke forsøgt at finde
en løsning på konflikten i Ukraine, men har tværtimod støttet en konsolidering af de højreekstreme
neonazistiske og anti-russiske kræfter, der kom til magten ved statskuppet i februar. I stedet for at
arbejde for en politisk løsning i Ukraine, der muliggør, at Ukraine både kan samarbejde med EU og
Rusland, har man tvunget Ukraine til at vælge side, med den nuværende borgerkrig som resultat.
Dermed er udviklingen i Ukraine blevet en del af den tragiske fejltagelse, der har fundet sted efter
Berlinmurens fald, hvor man misbrugte chancen for at opløse NATO og etablere en inkluderende
verdensorden, hvor alle nationer, inklusive Rusland, kunne bevare deres suverænitet og samtidigt
deltage i et samarbejde på lige vilkår. I stedet har man ved hjælp af udvidelser af NATO og EU
indlemmet stadig større dele af Østeuropa i den vestlige interessesfære og med etableringen af et
missilforsvar og udviklingen i Ukraine, direkte truet Rusland strategisk.
Rusland har gjort klart, at man aldrig kommer til at underkaste sig et vestligt diktat og er i gang
med en fornyelse og reorganisering af sit militær og sine atomstyrker for at understrege alvoren.
Kina har mere lavmælt sagt det samme.
Fortsættes denne konfrontationspolitik, som de vestlige økonomiske sanktioner imod Rusland er en
del af, er det umuligt at løse de store fælles problemer menneskeheden står over for, så som det
igangværende sammenbrud at det internationale finanssystem, Islamisk Stat og ebola-pandemien.
Men samtidig havner vi også, i lighed med optakten til Første Verdenskrig, i en situation, hvor krig
er uundgåelig og det udelukkende er et spørgsmål om, hvem der angriber først. I en verden med
atomvåben er det vejen til menneskehedens udslettelse.
Mens USA og EU rasler med våbnene og søger konfrontation og krig, er der heldigvis en anden
dynamik i gang, hvor størstedelen af Jordens befolkning er i gang med at etablere et samarbejde,
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 62: Materiale fra Schiller Instituttets foretræde den 2. december 2014
der gør det muligt at sikre fredelig sameksistens for alle nationer og folkeslag her på jorden. Det er
udviklingen omkring BRIKS-landene (Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika).
Ved BRIKS-topmødet i Fortaleza, Brasilien, i midten af juli blev man enige om i fællesskab at
etablere en Ny Udviklingsbank og en valutafond (CRA), der tilsammen signalerede, at det voksende
politiske, strategiske og økonomiske samarbejde i BRIKS og den stigende integration af BRIKS-
landenes økonomier nu havde nået et punkt, hvor man var klar til at præsentere omverdenen for et
alternativ til det nuværende kollapsende, vestligt dominerede internationale finanssystem med
centrum i City of London og Wall Street.
BRIKS-landenes ledere gjorde det klart, at deres aktiviteter ikke ville begrænse sig til BRIKS-
landene, men være et tilbud om økonomisk udvikling til hele verdens befolkning. Man lagde
grundlaget til en ny retfærdig økonomisk verdensorden, der gør det muligt for alle nationer og
folkeslag at få adgang til økonomisk udvikling på lige fod. Denne vision har været kernen i Lyndon
LaRouches internationale politiske bevægelse gennem de seneste 40 år og i Schiller Instituttet
arbejde siden dets grundlæggelse i 1984.
LaRouche foreslog i 1975 etableringen af en international udviklingsbank, og efter Berlinmurens
fald fremlagde vi programmet for Den Produktive Trekant Paris-Berlin-Wien som en opbygningsplan
for Øst- og Vesteuropa. Efter Sovjetunionens opløsning blev programmet udvidet til Den eurasiske
Landbro, en politik, der var temaet for en konference Schiller Instituttet var med til at arrangere i
Beijing i 1996, og som netop er præsenteret i en opdateret version. Denne silkevejspolitik er under
den nuværende præsident Xi Jinping blevet selve grundlaget for Kinas politik.
Allerede under topmødet i Fortaleza var der møder med landene fra UNISUR,
samarbejdsorganisationen for de Sydamerikanske lande, hvor det blev tydeligt, at hele Sydamerika,
med et entusiastisk Argentina i spidsen, ønskede at indgå i et tæt samarbejde med BRIKS-landene.
Samtidigt blev snesevis af bilaterale økonomiske aftaler indgået om bygningen af store
infrastrukturprojekter, som f.eks. en ny Panamakanal gennem Nicaragua, og af jernbaner og
kernekraftværker, samt valutaaftaler og samarbejde om rumprojekter og forskning mellem primært
Kina og Rusland og de forskellige sydamerikanske nationer.
I Afrika har BRIKS-landene også fundet gode samarbejdspartnere. Under ledelse af sin nye
præsident el-Sisi har Ægypten indledt et tæt samarbejde med BRIKS og har iværksat bygningen af
en ny Suezkanal. For nylig er Nigeria og Kina så blevet enige om bygning af jernbaner til 12,5 mia.
dollars finansieret af Kina, og Kina er i dag ved at blive den største udenlandske investor i Afrika.
Der er også diskussioner i gang om at etablere et frihandelsområde, der vil inkludere størstedelen af
Afrika.
Men det sted, hvor BRIKS-geometrien har sin største konsekvens, er naturligvis i Asien. Siden valget
af Modi til premierminister i Indien, har Indien meldt sig under BRIKS-fanerne som entusiastisk
fortaler for at rense ud i fortidens dårligdomme og med Modis ord ”få skabt en massebevægelse for
udvikling”. Statsbesøg med topmøder mellem Modi og Putin og Modi og Xi Jinping har bidraget til,
at Indien er ved at blive integreret i det stadig dybere politiske, økonomiske, videnskabelige
samarbejde mellem Kina og Rusland, noget, der vil blive fortsat ved Putins statsbesøg i Indien i
næste uge.
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 62: Materiale fra Schiller Instituttets foretræde den 2. december 2014
Xi Jinpings politik for den nye silkevej er samtidigt i gang med at aktivere en voksende del af Kinas
gigantiske valutareserver på omkring 4.000 mia. dollars. Dels gennem en sværm af bilaterale aftaler
og investeringsprojekter med lande i Asien, men også gennem at være primus motor i etableringen
af den Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank, AIIB, på mindst 100 mia. dollars, som for lidt over
en måned siden blev vedtaget med Kina og 20 andre lande som grundlæggende medlemmer.
Silkevejsfond på 40 mia. dollars.
Desuden annoncerede Kina på det nylige APEC-topmøde i Beijing etableringen af en Ny
Både på APEC-topmødet og på det efterfølgende G20-topmøde i Brisbane, Australien, gjorde Xi
Jinping meget ud af at gøre klart (i lighed med hvad der skete i Fortaleza), at alle disse nye alliancer
og økonomiske institutioner ikke er ekskluderende, men inkluderende. Alle kan være med, og det
gælder også USA. Ved pressemødet efter sit møde med præsident Obama ved APEC-topmødet sagde
Xi Jinping bl.a.: »Jeg introducerede også præsident Obama for Kinas initiativer med at etablere den
Asiatiske Infrastruktur-Investeringsbank og Silkevejsfonden. Hvordan man udvikler infrastrukturen
er den væsentligste flaskehals, som forhindrer økonomisk udvikling. Kina har taget initiativ til AIIB
for at tilbyde støtte og facilitet til regional infrastrukturudvikling. Disse forslag og initiativer er åbne
og inkluderende i Asien; de er ikke ekskluderende. Vi byder USA’s, og andre relevante landes, aktive
deltagelse velkommen, så vi sammen kan fremme og dele velstand og fred i det asiatiske
Stillehavsområde«.
Schiller Instituttet og Lyndon LaRouche arbejder, bl.a. med en underskriftindsamling, for at få USA
og Europa til at tage imod denne udstrakte hånd fra BRIKS-landene. Som et lille land, der har en
tradition som brobygger ude i verden, men også er med i EU og NATO – og netop nu har et historisk
tæt samarbejde med USA – påhviler der Danmark et særligt ansvar. Ved at bryde med den vestlige
konfrontationspolitik over for Rusland og i stedet åbent byde BRIKS-landenes nye verdensorden
velkommen, vil vi få en stor indflydelse på den videre udvikling. Vi vil ikke blot kunne påvirke andre
lande i EU til at skifte kurs, men også sende et klart signal til vor ven USA om, at det ligeledes er i
USA’s interesse, at gå samme vej.
I en verden, hvor der er atomvåben nok til at udrydde menneskeheden flere gange om, er krig som
politisk redskab noget, der må høre fortiden til. I stedet må alle verdens nationer samarbejde om
menneskehedens fælles mål og med den udstrakte hånd fra BRIKS-landene, så er det nu en reel
mulighed. Lad os takke ja til BRIKS-landenes tilbud og skabe en global økonomisk, videnskabelig og
kulturel opblomstring uden sidestykke i menneskehedens historie.
Tak for ordet.
Dias ved foretrædet..
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 62: Materiale fra Schiller Instituttets foretræde den 2. december 2014
1430759_0004.png
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 62: Materiale fra Schiller Instituttets foretræde den 2. december 2014
1430759_0005.png
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 62: Materiale fra Schiller Instituttets foretræde den 2. december 2014
1430759_0006.png