Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 59
Offentligt
1429294_0001.png
27. november 2014.
Udenrigsministeriet.
København, den 27. november 2014.
a.
Udenrigsministeriet orienterer hermed Finansudvalget om status på det danske overgangsprogram
for Syrien. Samtidig oplyses det, at der vil blive gennemført ændringer i planlagte tilsagn inden for
de nuværende rammer af programmet, jf. aktstykke 87 af 8. maj 2014.
Baggrund
Konflikten i Syrien udgør fortsat en af de mest alvorlige humanitære og sikkerhedspolitiske kriser i
verden, der har ødelagt store dele af landets infrastruktur og administrative strukturer.
Senest har terrorbevægelsen Islamisk Stat i Irak og Levanten (ISIL) udvidet dens kontrol over flere
områder i landet, herunder i det nordlige Syrien, hvor dansk støtte har været fokuseret. Dette har ind-
skrænket de områder, som den moderate syriske opposition kontrollerer og vanskeliggjort gennemfø-
relsen af planlagte danske tiltag.
Der er derfor behov for at foretage justeringer i den faktiske udmøntning af Syrienprogrammet,
som indikeret i aktstykke nr. 87 af 8. maj 2014. Programmet vil fortsat have samme formål og tema-
tiske områder, men udmøntningen vil ske gennem andre partnere end de, der var angivet i det tidlige-
re aktstykke.
Projektbeskrivelse
Det vedtagne overgangsprogram for Syrien i maj 2014 samler den danske stabiliseringsindsats i
Syrien under én strategisk ramme. Det har ikke været muligt at gennemføre de planlagte aktiviteter
gennem alle udvalgte samarbejdspartnere grundet den vanskelige og uforudsigelige sikkerhedssitua-
tion. I indeværende aktstykke er det derfor også undladt at specificere partnerne under flere af de
enkelte tematiske områder for at sikre den nødvendige fleksibilitet til at igangsætte aktiviteterne. De
tematiske programmer er uændrede i forhold til det oprindelige aktstykke.
Tematisk program 1: Politisk løsning og konfliktforebyggelse (17,0 mio. kr.)
Med tilføjelsen af 6,0 mio. kr. af de uallokerede midler planlægges to nye projekter, der skal fremme
dialog mellem de regionale aktører samt parterne til konflikten i Syrien. Derudover fastholdes andre
planlagte aktiviteter, herunder støtte til FNʼs Særlige Udsending for Syrien.
b.
AS001544
2014-24330
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1429294_0002.png
27. november 2014.
2
Tematisk program 2: Stabiliseringsindsatser og levering af serviceydelser (60,0 mio. kr.)
Grundet den vanskelige sikkerhedssituation omlægges det planlagte bidrag til Syria Recovery Trust
Fund (SRTF) på 25,0 mio. kr. Særligt ISILʼs fremmarch har forhindret iværksættelsen af projekter,
som skulle finansieres af denne internationale trustfond. I stedet vil overgangsprogrammet fokusere
på andre tiltag, der kan stabilisere og forbedre levering af basale serviceydelser i de oppositionskon-
trollerede områder. Dette vil evt. ske i samarbejde med den syriske oppositions interim-regering, og
med andre partnere, der fx kan omfatte det tyske udviklingsagentur (GIZ) og EU. Derudover plan-
lægges et samarbejde med UK på ca. 15,0 mio. kr., for at støtte og kapacitetsopbygge civile bered-
skabshold i Syrien.
Der planlægges desuden et projekt i Libanon med 10,0 mio. kr. fra de uallokerede midler, der skal
styrke grænsekontrollen for at reducere mulighederne for at flere »foreign fighters« kan tilslutte sig
kamphandlinger i Syrien.
Efter endt EU-udbud i september 2014 vil Danmark sammen med UK og Nederlandene støtte
Adam Smith Institute (ASI) med op til 25,0 mio. kr. for at styrke politi- og retssektoren i de oppositi-
onskontrollerede områder. Eventuelle overskydende midler vil blive brugt til andre aktiviteter i den-
ne programsøjle.
Tematisk program 3: Menneskerettigheder og civilsamfund (20,0 mio. kr.)
Alle projekter i denne søjle er påbegyndt som planlagt. Efter endt EU udbud skal et syrisk civil-
samfundscenter i Gaziantep i Tyrkiet drives af et konsortium bestående af to organisationer, AKTIS
og Transtec.
Monitorering, reviews og teknisk assistance (3,0 mio. kr.)
Der er afsat ekstra midler til kvalitetssikring af programmet. Danmark bidrager med 2,0 mio. kr. til
en evaluering af det dansk-støttede politi- og retssektorprogram sammen med USA og UK, i samar-
bejde med organisationen Integrity.
Budget
Det reviderede budget andrager fortsat 100,0 mio. kr. fordelt på følgende poster:
Politisk løsning of konfliktforebyggelse
Stabiliseringsindsatser og levering af serviceydelser
Menneskerettigheder og civilsamfund
Monitorering, reviews og teknisk assistance
I alt
Tilsagnene forventes indgået i 2014 og udbetalt i 2014-2015.
Væsentlige risikoelementer
Der forbliver væsentlige kontekstuelle, programmatiske og institutionelle risici, som Finansudval-
get tidligere er blevet orienteret om.
Der bliver fortaget grundige risikovurderinger inden projektaktiviteter påbegyndes. For at minime-
re eventuelle risici bliver projekterne også løbende monitoreret, bl.a. af en udsendt dansk program-
rådgiver.
17,0 mio. kr.
60,0 mio. kr.
20,0 mio. kr.
3,0 mio. kr.
100,0 mio. kr.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27. november 2014.
3
f.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 27. november 2014
M
OGENS
J
ENSEN
Til Finansudvalget.