Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 23
Offentligt
1413809_0001.png
24. oktober 2014.
Udenrigsministeriet.
København, den 24. oktober 2014.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2014 af-
gives tilsagn på 50,0 mio. kr. til programstøtte til den Internationale Naturbevaringssammenslutning
(IUCN).
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2014 opførte bevilling på 1.097,0 mio. kr. til §
06.34.01. Miljø- og klimabistand i udviklingslande mv.
Baggrund
Den Internationale Naturbevaringssammenslutning (IUCN) blev oprettet i 1948 som en paraplyor-
ganisation for verdens organisationer på naturbevarelsesområdet. Organisationen arbejder for bære-
dygtig udnyttelse af jordens naturressourcer gennem udvikling af metoder og redskaber til bevarelse
af jordens økosystemer og biologiske mangfoldighed. IUCN er en vigtig samarbejdspartner for Bio-
diversitetskonventionen og andre miljøkonventioner og rådgiver internationale organisationer samt
nationale regeringer. IUCN arbejder med konkrete udviklingsprojekter i samarbejde med offentlige
myndigheder og private miljøorganisationer på globalt, regionalt og lokalt plan. IUCN har i alt 1258
medlemsorganisationer i 170 lande, fordelt på 91 regeringer, 124 regeringsinstitutioner, 895 nationa-
le NGO’er samt en række internationale, regionale og nationale organisationer og institutioner. Ca.
11.000 frivillige forskere er tilknyttet IUCN i seks kommissioner, heraf ca. 70 forskere fra Danmark.
Det danske statsmedlemskab forvaltes af Naturstyrelsen (Miljøministeriet). Danmark har støttet
IUCN’s ulandsrelaterede arbejde siden 1991, og har siden 2001 ydet årlige kernebidrag til IUCN, se-
nest med bidrag på 40,0 mio. kr. for perioden 2012 – 2014, jf. Akt 29 af den 19. november 2012.
Kernedonorgruppen omfatter Danmark, Finland, Nederlandene, Frankrig, Norge, Sverige, Schweiz,
Abu Dhabi og MAVI-fonden.
Projektbeskrivelse
Formålet med bevillingen er at støtte IUCN’s internationale arbejde for bæredygtig udvikling som
beskrevet i IUCN’s arbejdsprogram for perioden 2013-16. Den danske støtte rettes imod arbejdet i
udviklingslande med særlig hensyn til behovet for fattigdomsbekæmpelse. På grundlag af arbejds-
programmet udarbejdes årligt en arbejdsplan og et budget. Programmet skal bidrage til bevarelsen af
naturressourcer inkl. biodiversitet og samtidig nå målene for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig
social og økonomisk udvikling.
b.
AS001528
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24. oktober 2014.
2
IUCN vil fokusere sin indsats omkring tre temaer:
1. Værdisætte og bevare naturen gennem frembringelse af videnskabelig viden om værdien af na-
turressourcer til fremme af bedre politikker og indsatser for bæredygtig udvikling.
2. Forbedret regeringsførelse mht. naturressourceforvaltning med en rettighedsbasseret og retfærdig
fordeling af udbytte fra naturressourcer til fremme af økonomisk og social velfærd.
3. Anvendelse af naturbaserede løsninger til imødegåelse af klima-, fødevaresikkerheds- og økono-
misk udviklingsudfordringer.
IUCN ønsker især at gøre en ekstra indsats på følgende fem konkrete områder indenfor indeværende
programperiode:
1. Kyster og øer. IUCN vil udarbejde specifikke indsatsprogrammer til imødegåelse af negative på-
virkninger fra klimaforandringer. Her yder Danmark en særlig indsats i samarbejde med IUCN i
et specifikt program til genetablering af mangrover efter tsunamien i 2004.
2. Tørre områder. IUCN vil styrke indsatsen overfor de negative konsekvenser af klimaforandrin-
ger og øget miljømæssig belastning som følge af befolkningstilvækst. Også her yder Danmark en
særlig indsats via et program til identifikation af investeringsmuligheder i tørre områder.
3. Øget inddragelse af den private sektor i bæredygtig naturressourceanvendelse. IUCN vil bidrage
med udvikling af nye redskaber, standarder og mekanismer som vil fremme en bæredygtig ud-
nyttelse af naturressourcer. Dette fokusområde har særlig dansk bevågenhed og fremmes aktivt
fra dansk side.
4. Værdifastsættelse af naturressourcer. IUCN vil støtte frembringelse af økonomiske data til brug
for grønne regnskaber i både offentlige og private foretagender.
5. Servicefunktioner for miljøadministration. IUCN vil styrke sin viden-baserede bidrag til gen-
nemførelse af teknisk robuste programmer på bl.a. skovområdet og til nedbringelse af kulstofud-
ledning.
Budget
Det samlede budget andrager 50,0 mio. kr. Tilsagnet vil blive afholdt i 2014 med 50,0 mio. kr.
under § 06.34.01.80. Øvrige Miljøbidrag, men de første udbetalinger ventes tidsmæssigt først at kun-
ne gennemføres i starten af 2015, da der skal indgås en partnerskabsaftale, før udbetalingerne kan
finde sted.
Tilsagnet forventes udbetalt i årene 2015 - 2016
Væsentlige risikoelementer
IUCN har generelt et godt omdømme som en væsentlig og meget professionel miljøorganisation
med påviselige resultater, og Udenrigsministeriet har gode erfaringer med programsamarbejdet, her-
under et godt bilateralt samarbejde. Det forventes derfor, at der ikke er væsentlige risikoelementer
forbundet med støtten til IUCN.
c.
Sagen forelægges Finansudvalget, da der er tale om en rammebevilling, hvor totaludgiften oversti-
ger 35 mio. kr.
d.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24. oktober 2014.
3
e.
Under henvisning til ovenstående anmoder Udenrigsministeriet om Finansudvalgets tilslutning til,
at der i finansåret 2014 afgives tilsagn på 50,0 mio. kr. til programstøtte til den Internationale Natur-
bevaringssammenslutning (IUCN).
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2014 opførte bevilling på 1.097,0 mio. kr. til §
06.34.01. Miljø- og Klimabistand i udviklingslande mv.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
f.
København, den 24. oktober 2014
M
OGENS
J
ENSEN
Til Finansudvalget.