Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1519311_0001.png
Enhed
International Øko-
nomi
Sagsnr.
2015 - 2915
Dato
15-04-2015
Redegørelse vedr. dagsorden for IMFC-møder den 17.-
18. april 2015
I forbindelse med forårsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Verdens-
banken i Washington den 16.-19. april 2015 afholdes møder i den Internationale Mo-
netære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité for IMF.
Møderne i IMFC afholdes 17. og 18. april, og vil blive ledet af komitéens formand,
Mexicos centralbankchef, Agustín Carstens.
Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds, som Danmark er medlem af, ventes på IMFC-
mødet repræsenteret ved Letlands finansminister, Janis Reirs. Danske synspunkter vil
desuden indgå i EU’s fælles skriftlige indlæg til IMFC.
Mødet i IMFC ventes at omhandle udviklingen i verdensøkonomien samt den globale
økonomisk-politiske dagsorden, reformer af IMF samt udviklingsfinansiering.
Udviklingen i verdensøkonomien
IMF har i apriludgaven af
World Economic Outlook
(WEO) i hovedtræk fastholdt skøn-
net for den globale vækst i 2015 og 2016 sammenlignet med prognoseopdateringen
fra januar,
jf. tabel 1.
IMF forventer, at den globale aktivitet vil stige med 3,5 pct. i 2015
og 3,8 pct. i 2016 efter en vækst på 3,4 pct. i 2014. I forhold til efterårets udgave af
WEO er der tale om en nedjustering af væksten i 2015 med 0,3 pct.-enheder.
Den globale vækst i 2014 var omtrent uændret i forhold til 2013. Det dækker dog over
generelt forbedrede vækstrater i de industrialiserede lande, mens nogle af de hurtigt
voksende emerging market økonomier oplevede faldende vækstrater. Samme billede
forventes for 2015, hvor væksten ventes styrket i euroområdet og Japan. Omvendt
ventes væksten blandt emerging market økonomierne at aftage yderligere i 2015.
Fremgangen i
euroområdet
fra udgangen af 2014 ventes at fortsætte i 2015 på tværs
af regionen. IMF forventer, at væksten vil tiltage i euroområdet med vækstrater på 1,5
pct. i 2015 og 1,6 pct. i 2016. Væksten ventes drevet af en bedring i den indenlandske
private efterspørgsel og en fremgang i eksporten. Dette billede understøttes blandt
andet af de faldende oliepriser, deprecieringen af euroen, det lave renteniveau og en
overordnet neutral finanspolitik i eurolandene. ECB’s opkøbsprogram af obligationer,
som blev annonceret i januar 2015, har blandt andet medvirket til at svække euroens
kurs over for blandt andet dollaren og forbedre de finansielle forhold i euroområdet.
Samtidig peger foreløbige indikatorer på, at ECB’s tiltag har bremset faldet i inflations-
forventningerne i euroområdet. Det vil også understøtte væksten fremadrettet. IMF
vurderer dog, at forbedringen i euroområdet stadig hæmmes af høje gældsniveauer
og generel usikkerhed om den økonomiske genopretning.
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015
1519311_0002.png
Tabel 1
Skøn for BNP-vækst fra
World Economic Outlook,
april 2015
Prognose
Pct.
Verden
Industrialiserede økonomier
USA
Euroområdet
Tyskland
Frankrig
Italien
Spanien
Japan
Storbritannien
Canada
Danmark
Emerging market økonomier og udvik-
lingslande
Central- og Østeuropa
CIS
3
Rusland
Kina
Indien
ASEAN-5
4
Latinamerika
Brasilien
Afrika syd for Sahara
Mellemøsten og Nordafrika
2014
3,4
1,8
2,4
0,9
1,6
0,4
-0,4
1,4
-0,1
2,6
2,5
1,0
4,6
2,7
0,9
0,6
7,4
7,2
4,6
1,2
0,0
4,9
2,8
2015
3,5
2,4
3,1
1,5
1,6
1,2
0,5
2,5
1,0
2,7
2,2
1,6
4,3
2,9
-2,6
-3,8
6,8
7,5
5,2
0,9
-1,0
4,5
2,9
2016
3,8
2,4
3,1
1,6
1,7
1,5
1,1
2,0
1,2
2,3
2,0
2,0
4,7
3,2
0,3
-1,1
6,3
7,5
5,3
2,0
1,0
5,1
3,8
Ændring ift. tidligere prog-
nose
1
2015
0,0
0,0
-0,5
0,3
0,3
0,3
0,1
0,5
0,4
0,0
-0,1
-0,2
2
0,0
0,0
-1,2
-0,8
0,0
1,2
0,0
-0,4
-1,3
-0,4
-0,4
2016
0,1
0,0
-0,2
0,2
0,2
0,2
0,3
0,2
0,4
-0,1
-0,1
..
0,0
0,1
-0,5
-0,1
0,0
1,0
0,0
-0,3
-0,5
-0,1
-0,1
1)
2)
Ændring i forhold til WEO update, januar 2015.
Ændring i forhold til WEO, oktober 2014, idet prognoseopdateringen fra januar kun indeholder skøn for
de største økonomier.
3)
Commonwealth of Independent States – de tidligere Sovjet-republikker.
4)
Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Thailand og Vietnam.
Kilde: IMF,
World Economic Outlook,
april 2015.
USA
havde en vækst på 2,4 pct. i 2014 og IMF skønner, at den amerikanske økonomi
vil vokse med 3,1 pct. i både 2015 og 2016. Genopretningen af amerikansk økonomi
forventes at forløbe marginalt langsommere end forventet i januar, men understøttes
fortsat af lave energipriser, afdæmpet inflation og en mindre stram finanspolitik. End-
videre bidrager fremgangen på boligmarkedet og forbedrede økonomiske forhold for
husholdninger og virksomheder positivt til væksten. IMF vurderer, at disse forhold
mere end modvirker den negative eksporteffekt af den styrkede dollar.
Japan
havde omtrent nulvækst i 2014, hvilket hovedsageligt skyldtes afdæmpet privat-
forbrug som følge af momsforhøjelsen i april 2014. IMF skønner, at væksten vil tiltage
til 1,0 pct. i 2015 og 1,2 pct. i 2016 som følge af lempelig pengepolitik, en svækket yen
og de faldende energipriser.
IMF skønner, at vækstraten i emerging market økonomierne og udviklingslandene vil
aftage fra 4,6 pct. i 2014 til 4,3 pct. i 2015. Det skyldes primært aftagende vækst i
Kina,
og at faldende olie- og råvarepriser hæmmer væksten blandt olie- og råvareek-
sporterende lande, herunder
Rusland.
Det ventes, at væksten i emerging market øko-
2
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015
1519311_0003.png
nomierne og udviklingslandene tiltager til 4,7 pct. i 2016 som følge af bl.a. en forbedret
indenlandsk efterspørgsel.
IMF skønner en vækst i Danmark på 1,6 og 2,0 pct. i henholdsvis 2015 og 2016. I
konjunkturgrundlaget til
Konvergensprogrammet,
marts 2015, blev BNP-væksten i
Danmark ligeledes skønnet til 1,6 pct. i 2015 og 2,0 pct. i 2016.
IMF vurderer, at det generelle risikobillede er blevet mere balanceret i forhold til
World
Economic Outlook,
oktober 2014. Det skyldes, at faldet i oliepriserne får større effekt
end først ventet og en reduceret risiko for decideret opbremsning blandt de nye
vækstøkonomier. På den anden side vurderer IMF, at de lave renteniveauer og frem-
tidig stramning af pengepolitikken i de industrialiserede lande, særligt i USA, medfører
en risiko for uro på de finansielle markeder. Hvis de lave inflationsrater blandt de indu-
strialiserede lande fortsætter, kan det også volde problemer, især for lande med høje
gældsniveauer. IMF understreger dog, at faldet i inflationen i overvejende grad skyl-
des de faldende oliepriser, mens kerneinflationen ikke er faldet tilsvarende.
Den globale økonomisk-politiske dagsorden, herunder IMF’s rolle
Diskussionen på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den traditionelle synteserapport
(”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør, Cristine Lagarde, hvori
vurderinger og anbefalinger fra IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvågnings-
rapporter
1
er sammenfattet.
Drøftelsen i IMFC ventes således at fokusere på fremskridtene i implementering af
centrale politikprioriteter; håndteringen af økonomisk-politiske udfordringer, herunder i
lyset af geopolitiske risici, aftagende vækstpotentiale i mange især emerging market
økonomier, potentielle afsmittende virkninger af en gradvis normalisering af pengepoli-
tikken i særligt USA, og behovet for styrkede fremskridt med strukturreformer. Derud-
over ventes et centralt tema at være reformer af IMF i lyset af fortsat udestående im-
plementering af reformerne fra 2010. IMFC vil også skulle drøfte IMF’s rolle i forhold til
sikringen af rammerne for vedvarende og bæredygtig udvikling i udviklingslande.
Implementering af centrale politikprioriteter, større risici og sårbarheder
Det er IMF’s vurdering, at IMF-medlemslandene generelt har ført en mere lempelig
især pengepolitik til understøttelse af den globale genopretning, men samtidig peges
på, at fremskridtene i forhold til implementering af strukturelle reformer til fremme af
jobskabelse og vækst generelt er langsomme.
I
EU/euroområdet
foretog Den Europæiske Centralbank (ECB) i januar en pas-
sende yderligere lempelse af pengepolitikken med et program for opkøb af stats-
obligationer, og eurolandene er kommet nærmere en fælles finanspolitisk back-
stop ved at lade Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) kunne foretage di-
rekte rekapitaliseringer af banker, men yderligere skridt bør tages for at bryde
forbindelsen mellem stater og banker og reducere de høje gældsbyrder. Samtidig
er der behov for større fremskridt i reformer af produkt- og arbejdsmarkeder.
I
USA
sker der fremskridt hen mod en normalisering af pengepolitikken, men der
udestår fortsat enighed om en mellemfristet finanspolitisk konsolideringsplan for
at sikre finanspolitisk holdbarhed. En sådan finanspolitisk plan udestår også i
Ja-
pan.
I
emerging markets
har pengepolitikken fortsat generelt været passende, og er på
det seneste blevet lempet, mens man i visse lande har introduceret reguleringstil-
tag for at imødegå risici fra kraftigt kreditvækst i udenlandsk valuta. Mange lande
foretager tilpasninger af de offentlige finanser gennem øgede indtægter og stær-
kere prioritering på udgiftssiden, men fremskridt i forhold til strukturelle reformer
er utilstrækkelige.
1
World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.
3
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015
1519311_0004.png
I
lavindkomstlandene
har flere lande bl.a. styrket det finansielle tilsyn. Fremskrid-
tene er dog fortsat langsomme og ujævne på adskillige områder, herunder infra-
struktur, skatteadministration, penge- og finanspolitiske rammer, erhvervsklimaet
m.v.
Det er IMF’s overordnede vurdering, at den globale økonomiske genopretning trods
medlemslandenes tiltag fortsat er fragmenteret, og at de aktuelle mellemfristede for-
ventninger generelt ikke er bedret i forhold til seneste IMFC-møder i efteråret 2014.
Den øgede aktivitet i en række højt udviklede lande opvejes af en lavere aktivitet i
særligt emerging market økonomier.
Det er endvidere IMF’s vurdering, at de samlede risici for verdensøkonomien fortsat
primært er negative, om end den kraftigt faldende oliepris kan give et velkomment –
og større end hidtil antaget – skub til den globale aktivitet. Omvendt kan en hurtigere
end ventet tilbagevenden til højere oliepriser udgøre en negativ risiko for den globale
aktivitet.
IMF ser en risiko for, at en fortsat
styrkelse af den amerikanske dollar
kan føre til ud-
sving i de internationale kapitalbevægelser og føre til finansiel ustabilitet, særligt i
emerging markets som følge af dollarbaseret kreditgivning. Udsving i kapitalbevægel-
ser og konsekvenserne heraf kan potentielt reducere handelsgevinsterne forbundet
med en dollarstyrkelse for nogle lande, samt forværre allerede eksisterende finanspo-
litiske sårbarheder i råvareeksporterende lande.
Endvidere kan overraskelser i den forventede
normalisering af USA’s pengepolitik
give anledning til turbulens på de finansielle markeder, i en tid præget af relativt lave
renter på obligationsmarkedet. Faldende likviditet i den finansielle sektor som følge af
ændrede markedsstrukturer og styrkede likviditets- og kapitalkrav i den finansielle
regulering kan forstærke prisudsving på visse aktiver og udløse bredere systemisk
stress. I eurozonen kan finansiel ustabilitet risikeres udløst af en længere periode med
usikkerhed knyttet til situationen i Grækenland.
Derudover ser IMF en risiko for, at en
længere periode med lav inflation,
eller decide-
ret deflation, kan sænke de mellemfristede inflationsforventninger, og dermed føre til
en stigning i realrenten i visse lande. Dette ville kunne bremse genopretningen og
forværre problemerne med store gældsbyrder, særligt i euroområdet, med mulighed
for afsmitning til en række mindre europæiske økonomier.
Endelig svækker de
vedvarende geopolitiske risici
ifølge IMF genopretningen i de
berørte lande og breder sig til andre regioner gennem forstyrrelser af handel og finan-
sielle transaktioner. Volatilitet i råvarepriser er stadig en risiko, som kan reducere tilli-
den i økonomien og true den finansielle stabilitet.
Økonomisk-politiske udfordringer
På baggrund af IMF’s vurdering af implementeringen af de nødvendige politikker i
IMF-medlemslandene og det aktuelle risikobillede for verdensøkonomien, peger IMF
på, at den centrale udfordring er at støtte genopretningen og gøre den mere holdbar,
særligt via reformer til håndtering af strukturelle væksthindringer.
Strukturreformer
vil være en prioritet med henblik på at skabe vækst, og vil skulle
indebære reformer til styrkelse af både arbejdsudbud og -efterspørgsel, investeringer
og produktivitet. Det konkrete reformbehov varierer mellem lande og regioner, og
mens nogle reformer kan tage tid at implementere og få til at levere afkast i form af
vækst, vil andre reformer – herunder produktive infrastrukturinvesteringer – kunne
bidrage positivt til væksten allerede på kort sigt.
Mange lande bør styrke arbejds- og produktmarkederne, og produktmarkedsreformer i
form af deregulering bør være en prioritet i Japan og euroområdet, mens der i visse
4
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015
1519311_0005.png
emerging market lande (Brasilien, Kina, Indien, Sydafrika) er behov for relativt omfat-
tende reformer af arbejds- og produktmarkederne og uddannelse. Reformerne kan
øge produktiviteten og konkurrenceevnen og dermed styrke den potentielle vækst. I
USA og euroområdet bør arbejdsstyrken opkvalificeres, mens det generelt for de
avancerede økonomier er nødvendigt at forbedre adgangen til finansiering for mindre
virksomheder, og øge incitamenterne til innovation. For en række
lavindkomstlande,
Mellemøsten, Centralasien og Rusland er der behov for at styrke regeringsførelsen
(governance) og forbedre erhvervsklimaet for at diversificere økonomierne.
Yderligere handelsintegration kan give et betydeligt skub til vækst og produktivitet, og
bør i de
avancerede økonomier
indebære åbninger af servicemarkederne og mere
ensartet og sammenhændende regulering. For
emerging markets
vil der være gevin-
ster ved handelsliberaliseringer og bedre integration i globale værdikæder, mens det i
lavindkomstlandene
er nødvendigt at reducere traditionelle handelsbarrierer.
For så vidt angår
indretningen af finanspolitikken
lægger IMF vægt på, at der er
behov for at styrke kvaliteten af de offentlige udgifter og indtægter. Hvor det finanspoli-
tiske råderum er til stede, bør det anvendes til at fremme efterspørgslen, og holdbare
mellemfristede rammer vil fremme væksten på længere sigt. Produktive og effektivi-
tetsfremmende investeringer i infrastruktur kan give et skub til aktiviteten på kort og
lang sigt. Styrkelse af de institutionelle finanspolitiske rammer vil også kunne bidrage
til at reducere finanspolitiske risici.
I de
højest udviklede lande
udgør den lave oliepris en mulighed for at reformere ener-
gibeskatningen, og derigennem reducere nogle af de negative effekter af energifor-
brug, herunder i forhold til de offentlige finanser (fx øgede udgifter til sundhed) og
klima, og muliggøre en mere vækstfremmende indretning af skattesystemerne. IMF
peger endvidere på, at den finanspolitiske konsolidering i
Japan og euroområdet
skal
tilpasses styrken af opsvinget, og at der findes yderligere råderum for målrettede lem-
pelser, særligt via styrkede offentlige investeringer. Samtidig bør euroområdets kom-
plicerede finanspolitiske governance strukturer simplificeres. I nogle lande – særligt
USA
og
Japan –
er det forsat vigtigt at fastlægge troværdige mellemfristede konsolide-
ringsplaner.
I
emerging markets
er det afgørende at sikre effektive offentlige investeringer, og fjer-
ne flaskehalse i infrastrukturen, særligt i relation til energiforsyningen (Indien, Venezu-
ela), hvilket kan understøttes af reformer af energibeskatningen. Det finanspolitiske
råderum er blevet reduceret i mange lande, hvorfor flere lande bør styrke statens ind-
tægter og sikre stærkere prioritering på udgiftssiden.
I forhold til de
pengepolitiske udfordringer,
peger IMF på, at pengepolitikken bør
tage højde for risikoen for uforholdsmæssig stor risikotagning på de finansielle marke-
der. Det bør undgås, at landene i for høj grad forlader sig på valutadeprecieringer for
an anspore hjemlig aktivitet, da det kan give anledning til valutaspændinger.
For så vidt angår
euroområdet og Japan
bydes de seneste tiltag om programmer for
opkøb af værdipapirer velkommen, men de bør suppleres af andre tiltag. I euroområ-
det kan den pengepolitiske transmissionsmekanisme forbedres ved at adressere
gældsbyrder og svækkede balancer hos virksomheder og banker. For Japan er det
essentielt, at der sikres fremdrift i implementeringen af finanspolitiske og strukturelle
reformer, samt at den pengepolitiske kommunikation forbedres. For USA understreger
IMF, at klar kommunikation om særligt de kommende rentestigninger fra centralban-
ken er nødvendig for at undgå negative overraskelser og forstyrrelser på de finansielle
markeder.
I
emerging markets
bør man generelt lade valutakurserne tilpasse sig for at absorbere
stødene til økonomien fra den lavere oliepris. Det gælder særligt for olieeksporterende
lande hvor væksten er aftagende og det økonomisk-politiske råderum er begrænset.
5
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015
1519311_0006.png
For olieimporterende lande med troværdige institutionelle rammer om pengepolitikken,
men hvor væksten er aftagende, giver faldet i olieprisen mulighed for pengepolitiske
lempelser uden at sætte inflationsforventninger over styr. IMF ser endelig et behov for
at styrke økonomiernes sundhed og overvåge gældsætning blandt de private virk-
somheder for at styrke den finansielle stabilitet.
For så vidt angår
udfordringer i forhold til den finansielle sektor
er der behov for at
adressere tyngende gældsbyrder i den private sektor og øget gældsætning blandt
virksomhederne, samt at styrke evnen til at modstå turbulens på de finansielle marke-
der. Nye markedsstrukturer og den styrkede regulering har bidraget til at reducere
likviditeten i de finansielle markeder, hvilket potentielt kan forstærke svingninger i ak-
tivpriser og øge risikoen for afsmittende virkninger.
I
euroområdet
er gældsætningen i virksomhederne fortsat høj, hvilket kan hæmme
den økonomiske vækst og den finansielle stabilitet. Afvikling af misligholdte lån, un-
derstøttelse af private tvisthåndteringer uden inddragelse af retsindstanser, samt sik-
ring af mere robuste insolvensprocedurer vil generelt styrke investeringerne og trans-
missionen af pengepolitikken.
IMF observerer, at husholdningernes gæld i
USA
er faldet kraftigt, hvilket understøtter
forbruget, men risikovilligheden er steget og kreditgivningen er blevet mindre sikker.
Fokus på såkaldte makroprudentielle tiltag bør styrkes for bedre at forebygge sårbar-
heder.
I
emerging markets
står nogle lande over for en tilpasning fra en periode med overin-
vesteringer i særligt industrien og faldende ejendomspriser (Kina), mens nogle lande
har udfordringer med stor udenlandsk valutakurseksponering (Chile,
Mexico),
fortsat
vækst i kreditgivning og gældsætning (Kina,
Thailand)
og faldende indtægter fra råva-
reeksport (Argentina,
Brasilien, Nigeria),
som kan true den finansielle stabilitet.
Generelt observerer IMF, at en styrkelse af regulering, overvågning og makropruden-
tielle tiltag, blandt andet for skyggebanksektoren, kan modvirke risikabel finansiel ad-
færd, minimere valutakurs- og råvarerisici, støtte sikker kreditgivning og styrke den
finansielle stabilitet.
IMF-reformer
IMF vedtog i efteråret 2010 en pakke af reformer, som dels skal tilføre de hurtigt vok-
sende emerging markets og udviklingslande betydeligt større kvote- og stemmevægt i
IMF, og dels indebærer, at de højest udviklede europæiske lande forpligtede sig til at
reducere deres repræsentation i IMF’s bestyrelse med samlet 2 stole til fordel for net-
op emerging markets og udviklingslandene.
Reformerne er ratificeret i langt de fleste IMF-medlemslande, herunder alle 28 EU-
lande, men endnu ikke i USA, hvilket fortsat blokerer for reformernes implementering.
I lyset af den forsinkede reformimplementering nåede IMF’s medlemslande i foråret
2014 til enighed om at igangsætte arbejdet med midlertidige reformtiltag i januar 2015,
såfremt reformerne fra 2010 fortsat ikke var implementeret på det tidspunkt.
På baggrund af foreløbige drøftelser i IMF’s bestyrelse om potentielle midlertidige
tiltag, opnåedes i slutningen af januar enighed om, at der inden udgangen af juni 2015
bør indgås en aftale om sådanne tiltag. Af de mulige midlertidige tiltag, som vurderes
at kunne opnå tiltrækkelig opbakning i IMF-medlemskredsen som helhed, herunder fra
USA, fremstår en begrænset midlertidig tildeling af kvoter til de lande, som med 2010-
reformen vil få en øget kvoteandel i IMF, som det mest lovende. Det vil især komme
en række emerging market økonomier og udviklingslande til gode.
En begrænset tildeling af kvoter til en udvalgt gruppe af IMF-medlemslande vil ikke
bidrage nævneværdigt til at sikre IMF flere permanente ressourcer, som var en del af
6
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015
1519311_0007.png
2010-reformen, men vil i relativt stor udstrækning kunne sikre de udvalgte lande en
kvote- og stemmeandel i IMF, som aftalt i 2010-reformen. Alle andre lande, som ikke
tildeles kvoter, vil opleve en midlertidigt lavere kvoteandel, som for nogle lande poten-
tielt kan være lavere end aftalt med 2010-reformen. Således drøftes også muligheder-
ne for en beskyttelsesmekanisme, som fx beskytter lande mod en lavere kvoteandel
end tiltænkt med 2010-reformen.
Der ventes på IMFC-mødet en drøftelse af de mulige midlertidige reformtiltag mhp.
enighed om de overordnede rammer og principper herfor.
IMF’s rolle i forhold til sikring af holdbar udvikling
I 2015 er planlagt tre store konferencer i FN-regi med henblik på at lægge grunden til
globale rammer for vedvarende og bæredygtig udvikling. Successen heraf vil ifølge
IMF afhænge af opbygningen af rammer for mobilisering af udviklingsfinansiering
samt meningsfulde fremskridt i forhold til klimaforandringer.
IMF vil deltage aktivt i de kommende FN-konferencer og forhandlinger, herunder i
form af bidrag med IMF’s syn og ekspertise på de relevante områder, som ligger inden
for IMF’s mandat. Det kan især være i forhold til at tydeliggøre sammenhængen mel-
lem globale og nationale politikker, tiltag til fremme af produktive investeringer, hånd-
tering af gældsudfordringer, finansiel sektor tiltag samt makrokritiske klimarelaterede
emner. Derudover lægger IMF op til at evaluere hvorvidt IMF’s lånefaciliteter i tilstræk-
kelig grad afspejler behovet blandt de fattigste samt mest sårbare og udsatte med-
lemslande. Derudover vil kapacitetsopbygning være et vigtigt element i IMF’s bidrag til
understøttelse af udviklingsudfordringerne.
Nordisk-baltiske synspunkter
Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds forventes på IMFC-mødet bl.a. at fremhæve føl-
gende i det fælles indlæg præsenteret af den lettiske finansminister, Janis Reirs:
Globale økonomiske og finansielle udfordringer
Aktiviteten i verdensøkonomien ser ud til at være stigende. Finanspolitikken er
generelt passende i mange lande og bør være rettet mod sikringen af jobska-
bende vækst. De lande, som endnu ikke har fastlagt en holdbar mellemfristet fi-
nanspolitisk ramme, bør gøre dette. Det er vigtigt, at lande med høj offentlig
gæld sikrer sig, at gælden er sat på et tydligt nedadgående spor.
Pengepolitikken bør om nødvendigt forblive lempelig for at understøtte den
økonomiske genopretning og for at modvirke tendenser til lav eller negativ infla-
tion. Samtidigt bør der nøje holdes øje med eventuel opbygning af ubalancer
forårsaget af den meget lempelige pengepolitik.
Økonomisk vækst på lang sigt bør sikres via strukturreformer, som er afgørende
for at løfte vækstpotentialet og stimulere investeringer i både de udviklede øko-
nomier og emerging market økonomierne. IMF har for mange landes vedkom-
mende identificeret de relevante centrale reformområder, og der bør sikres stør-
re fremskridt. Globalt set kan der endvidere høstes store gevinster ved yderlige-
re handelsliberalisering og økonomisk integration. IMF bør aktivt understøtte det
multilaterale arbejde med handelsliberalisering.
Den kraftigt faldende oliepris udgør en vigtig mulighed for at reducere energi-
subsidier og øge energibeskatningen. Nogle lande har allerede benyttet denne
mulighed. Sådanne tiltag vil styrke de offentlige finanser, særligt i emerging
market økonomier og udviklingslande, og adressere negative sideeffekter på
miljøet af et højere energiforbrug som følge af den faldende oliepris.
Risici for den globale vækst vurderes umiddelbart lidt mere balanceret end i
efteråret 2014. Negative risici er imidlertid fortsat betydelige og bør overvåges
tæt. Yderligere geopolitiske spændinger kan kraftigt afspore den igangværende
økonomiske genopretning. Omvendt peger nylige økonomiske indikatorer på
7
URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015
1519311_0008.png
stærkere vækst i de udviklede lande end tidligere forventet, og de positive glo-
bale væksteffekter af en lavere oliepris kan være undervurderet.
Der er sikret betydelige fremskridt i opbygningen af stærkere kapital- og likvidi-
tetsbuffers i den finansielle sektor og i forhold til håndteringen systemisk vigtige
banker (too-big-to-fail).
IMF’s overvågning
IMF bør generelt udnytte sine styrker i form af stort kendskab til og analyse af
de økonomiske forhold på tværs af lande og regioner, betydelig analytisk kapa-
citet samt sin centrale økonomisk-politiske position til at fremme passende øko-
nomiske politikker i de enkelte IMF-medlemslande og på globalt plan for at sikre
holdbar og balanceret vækst.
IMF er velpositioneret til at rådgive medlemslandene om strukturreformer, med
fokus på de strukturelle områder, som er afgørende for den makroøkonomiske
udvikling, og som falder inden for IMF’s mandat og kompetenceområde. Det
omfatter bl.a. arbejdsmarkedspolitikker og infrastrukturinvesteringer, som kan
bidrage til at styrke det underliggende vækstpotentiale i økonomierne. Samar-
bejde med andre internationale organisationer vil være essentielt for at sikre
sammenhæng og styrke reformimplementeringen.
Nordisk-baltisk valgkreds støtter IMF’s arbejde i forhold til makroøkonomiske
konsekvenser af ulighed og for at inddrage retfærdigheds- og ligestillingsbe-
tragtninger i sin overvågning og lånerelaterede aktiviteter. Samtidig støttes
IMF’s fortsatte arbejde med at overvåge potentielle afsmittende virkninger på
tværs af grænser af landenes økonomiske politikker. IMF bør generelt i sin
overvågning og landeanbefalinger være oprigtig, ligefrem, transparent og upar-
tisk.
IMF’s assistance til kriseramte medlemslande
2015 er et afgørende år for yderligere udvikling af de internationale rammer for
udviklingsfinansiering. Nordisk-baltisk valgkreds støtter IMF’s engagement i lav-
indkomstlandene og byder oprettelsen af den nye katastrofehåndteringsfacilitet
(Catastrophe Containment and Relief Trust), som styrker IMF’s mulighed for
også at assistere sundhedskatastroferamte lande, velkommen.
Nordisk-baltisk valgkreds støtter IMF’s engagement i Ukraine. Myndighedernes
stærke tilsagn om stabilisering og reformer af økonomien er opløftende, og med
assistance fra IMF og det internationale samfund har Ukraine en mulighed for at
lægge grunden til stabilitet og økonomisk fremgang på mellemlang sigt. Det er
helt afgørende, at de ukrainske myndigheder fuldt ud implementerer de aftalte
elementer af låneprogrammet. Nordisk-baltisk valgkreds opfordrer det internati-
onale samfund til at assistere Ukraine.
Reformer af IMF
Den fortsat udestående implementering af reformerne fra 2010 af IMF’s kvoter
og stemmer samt øvrige styring risikerer at føre til et mere fragmenteret interna-
tionalt monetært system. Således opfordres de lande, som endnu ikke har ratifi-
ceret reformerne, til at gøre det omgående.
IMF skal havde de fornødne permanente ressourcer. IMF’s afhængighed af
lånte ressourcer fra dele af medlemskredsen er ikke – og skal ikke være – en
langsigtet løsning for IMF. Givet at det imidlertid kan være nødvendigt i nogle si-
tuationer med ekstraordinære lånte ressourcer, bør det sikres at tilsagn fra
medlemslande om at bidrage med sådanne ressourcer når behovet opstår, og-
så afspejles i disse landes kvoter og stemmer.
Nordisk-baltisk valgkreds er indstillet på at arbejde for en aftale inden udgangen
af juni 2015 om midlertidige reformtiltag på de centrale områder af reformerne
fra 2010, indtil 2010-reformen er endeligt implementeret. Det er vigtigt at så-
danne midlertidige reformtiltag ikke betragtes som substitut for reformerne aftalt
i 2010. Det er afgørende at en aftale om midlertidige tiltag forhandles og opnås i
IMF’s egne organer, hvor alle medlemslandes interesser er repræsenteret.
8