URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015

Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 150
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsnr.

2015 - 2915

Dato

15-04-2015

Redegørelse vedr. dagsorden for IMFC-møder den 17.-

18. april 2015

I forbindelse med forårsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Verdens-

banken i Washington den 16.-19. april 2015 afholdes møder i den Internationale Mo-

netære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité for IMF.

Møderne i IMFC afholdes 17. og 18. april, og vil blive ledet af komitéens formand,

Mexicos centralbankchef, Agustín Carstens.

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds, som Danmark er medlem af, ventes på IMFC-

mødet repræsenteret ved Letlands finansminister, Janis Reirs. Danske synspunkter vil

desuden indgå i EU’s fælles skriftlige indlæg til IMFC.

Mødet i IMFC ventes at omhandle udviklingen i verdensøkonomien samt den globale

økonomisk-politiske dagsorden, reformer af IMF samt udviklingsfinansiering.

Udviklingen i verdensøkonomien

IMF har i apriludgaven af

World Economic Outlook

(WEO) i hovedtræk fastholdt skøn-

net for den globale vækst i 2015 og 2016 sammenlignet med prognoseopdateringen

fra januar,

jf. tabel 1.

IMF forventer, at den globale aktivitet vil stige med 3,5 pct. i 2015

og 3,8 pct. i 2016 efter en vækst på 3,4 pct. i 2014. I forhold til efterårets udgave af

WEO er der tale om en nedjustering af væksten i 2015 med 0,3 pct.-enheder.

Den globale vækst i 2014 var omtrent uændret i forhold til 2013. Det dækker dog over

generelt forbedrede vækstrater i de industrialiserede lande, mens nogle af de hurtigt

voksende emerging market økonomier oplevede faldende vækstrater. Samme billede

forventes for 2015, hvor væksten ventes styrket i euroområdet og Japan. Omvendt

ventes væksten blandt emerging market økonomierne at aftage yderligere i 2015.

Fremgangen i

euroområdet

fra udgangen af 2014 ventes at fortsætte i 2015 på tværs

af regionen. IMF forventer, at væksten vil tiltage i euroområdet med vækstrater på 1,5

pct. i 2015 og 1,6 pct. i 2016. Væksten ventes drevet af en bedring i den indenlandske

private efterspørgsel og en fremgang i eksporten. Dette billede understøttes blandt

andet af de faldende oliepriser, deprecieringen af euroen, det lave renteniveau og en

overordnet neutral finanspolitik i eurolandene. ECB’s opkøbsprogram af obligationer,

som blev annonceret i januar 2015, har blandt andet medvirket til at svække euroens

kurs over for blandt andet dollaren og forbedre de finansielle forhold i euroområdet.

Samtidig peger foreløbige indikatorer på, at ECB’s tiltag har bremset faldet i inflations-

forventningerne i euroområdet. Det vil også understøtte væksten fremadrettet. IMF

vurderer dog, at forbedringen i euroområdet stadig hæmmes af høje gældsniveauer

og generel usikkerhed om den økonomiske genopretning.

URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015

Tabel 1

Skøn for BNP-vækst fra

World Economic Outlook,

april 2015

Prognose

Pct.

Verden

Industrialiserede økonomier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Japan

Storbritannien

Canada

Danmark

Emerging market økonomier og udvik-

lingslande

Central- og Østeuropa

CIS

Rusland

Kina

Indien

ASEAN-5

Latinamerika

Brasilien

Afrika syd for Sahara

Mellemøsten og Nordafrika

2014

3,4

1,8

2,4

0,9

1,6

0,4

-0,4

1,4

-0,1

2,6

2,5

1,0

4,6

2,7

0,9

0,6

7,4

7,2

4,6

1,2

0,0

4,9

2,8

2015

3,5

2,4

3,1

1,5

1,6

1,2

0,5

2,5

1,0

2,7

2,2

1,6

4,3

2,9

-2,6

-3,8

6,8

7,5

5,2

0,9

-1,0

4,5

2,9

2016

3,8

2,4

3,1

1,6

1,7

1,5

1,1

2,0

1,2

2,3

2,0

4,7

3,2

0,3

-1,1

6,3

7,5

5,3

2,0

1,0

5,1

3,8

Ændring ift. tidligere prog-

nose

2015

0,0

-0,5

0,3

0,1

0,5

0,4

0,0

-0,1

-0,2

0,0

-1,2

-0,8

0,0

1,2

0,0

-0,4

-1,3

-0,4

2016

0,1

0,0

-0,2

0,2

0,3

0,2

0,4

-0,1

0,0

0,1

-0,5

-0,1

0,0

1,0

0,0

-0,3

-0,5

-0,1

Ændring i forhold til WEO update, januar 2015.

Ændring i forhold til WEO, oktober 2014, idet prognoseopdateringen fra januar kun indeholder skøn for

de største økonomier.

Commonwealth of Independent States – de tidligere Sovjet-republikker.

Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Thailand og Vietnam.

Kilde: IMF,

World Economic Outlook,

april 2015.

USA

havde en vækst på 2,4 pct. i 2014 og IMF skønner, at den amerikanske økonomi

vil vokse med 3,1 pct. i både 2015 og 2016. Genopretningen af amerikansk økonomi

forventes at forløbe marginalt langsommere end forventet i januar, men understøttes

fortsat af lave energipriser, afdæmpet inflation og en mindre stram finanspolitik. End-

videre bidrager fremgangen på boligmarkedet og forbedrede økonomiske forhold for

husholdninger og virksomheder positivt til væksten. IMF vurderer, at disse forhold

mere end modvirker den negative eksporteffekt af den styrkede dollar.

Japan

havde omtrent nulvækst i 2014, hvilket hovedsageligt skyldtes afdæmpet privat-

forbrug som følge af momsforhøjelsen i april 2014. IMF skønner, at væksten vil tiltage

til 1,0 pct. i 2015 og 1,2 pct. i 2016 som følge af lempelig pengepolitik, en svækket yen

og de faldende energipriser.

IMF skønner, at vækstraten i emerging market økonomierne og udviklingslandene vil

aftage fra 4,6 pct. i 2014 til 4,3 pct. i 2015. Det skyldes primært aftagende vækst i

Kina,

og at faldende olie- og råvarepriser hæmmer væksten blandt olie- og råvareek-

sporterende lande, herunder

Rusland.

Det ventes, at væksten i emerging market øko-

URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015

nomierne og udviklingslandene tiltager til 4,7 pct. i 2016 som følge af bl.a. en forbedret

indenlandsk efterspørgsel.

IMF skønner en vækst i Danmark på 1,6 og 2,0 pct. i henholdsvis 2015 og 2016. I

konjunkturgrundlaget til

Konvergensprogrammet,

marts 2015, blev BNP-væksten i

Danmark ligeledes skønnet til 1,6 pct. i 2015 og 2,0 pct. i 2016.

IMF vurderer, at det generelle risikobillede er blevet mere balanceret i forhold til

World

Economic Outlook,

oktober 2014. Det skyldes, at faldet i oliepriserne får større effekt

end først ventet og en reduceret risiko for decideret opbremsning blandt de nye

vækstøkonomier. På den anden side vurderer IMF, at de lave renteniveauer og frem-

tidig stramning af pengepolitikken i de industrialiserede lande, særligt i USA, medfører

en risiko for uro på de finansielle markeder. Hvis de lave inflationsrater blandt de indu-

strialiserede lande fortsætter, kan det også volde problemer, især for lande med høje

gældsniveauer. IMF understreger dog, at faldet i inflationen i overvejende grad skyl-

des de faldende oliepriser, mens kerneinflationen ikke er faldet tilsvarende.

Den globale økonomisk-politiske dagsorden, herunder IMF’s rolle

Diskussionen på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i den traditionelle synteserapport

(”Global Policy Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør, Cristine Lagarde, hvori

vurderinger og anbefalinger fra IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvågnings-

rapporter

er sammenfattet.

Drøftelsen i IMFC ventes således at fokusere på fremskridtene i implementering af

centrale politikprioriteter; håndteringen af økonomisk-politiske udfordringer, herunder i

lyset af geopolitiske risici, aftagende vækstpotentiale i mange især emerging market

økonomier, potentielle afsmittende virkninger af en gradvis normalisering af pengepoli-

tikken i særligt USA, og behovet for styrkede fremskridt med strukturreformer. Derud-

over ventes et centralt tema at være reformer af IMF i lyset af fortsat udestående im-

plementering af reformerne fra 2010. IMFC vil også skulle drøfte IMF’s rolle i forhold til

sikringen af rammerne for vedvarende og bæredygtig udvikling i udviklingslande.

Implementering af centrale politikprioriteter, større risici og sårbarheder

Det er IMF’s vurdering, at IMF-medlemslandene generelt har ført en mere lempelig

især pengepolitik til understøttelse af den globale genopretning, men samtidig peges

på, at fremskridtene i forhold til implementering af strukturelle reformer til fremme af

jobskabelse og vækst generelt er langsomme.



EU/euroområdet

foretog Den Europæiske Centralbank (ECB) i januar en pas-

sende yderligere lempelse af pengepolitikken med et program for opkøb af stats-

obligationer, og eurolandene er kommet nærmere en fælles finanspolitisk back-

stop ved at lade Den Europæiske Stabilitetsmekanisme (ESM) kunne foretage di-

rekte rekapitaliseringer af banker, men yderligere skridt bør tages for at bryde

forbindelsen mellem stater og banker og reducere de høje gældsbyrder. Samtidig

er der behov for større fremskridt i reformer af produkt- og arbejdsmarkeder.

USA

sker der fremskridt hen mod en normalisering af pengepolitikken, men der

udestår fortsat enighed om en mellemfristet finanspolitisk konsolideringsplan for

at sikre finanspolitisk holdbarhed. En sådan finanspolitisk plan udestår også i

Ja-

pan.

emerging markets

har pengepolitikken fortsat generelt været passende, og er på

det seneste blevet lempet, mens man i visse lande har introduceret reguleringstil-

tag for at imødegå risici fra kraftigt kreditvækst i udenlandsk valuta. Mange lande

foretager tilpasninger af de offentlige finanser gennem øgede indtægter og stær-

kere prioritering på udgiftssiden, men fremskridt i forhold til strukturelle reformer

er utilstrækkelige.



World Economic Outlook, Global Financial Stability Report og Fiscal Monitor.

URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015



lavindkomstlandene

har flere lande bl.a. styrket det finansielle tilsyn. Fremskrid-

tene er dog fortsat langsomme og ujævne på adskillige områder, herunder infra-

struktur, skatteadministration, penge- og finanspolitiske rammer, erhvervsklimaet

m.v.

Det er IMF’s overordnede vurdering, at den globale økonomiske genopretning trods

medlemslandenes tiltag fortsat er fragmenteret, og at de aktuelle mellemfristede for-

ventninger generelt ikke er bedret i forhold til seneste IMFC-møder i efteråret 2014.

Den øgede aktivitet i en række højt udviklede lande opvejes af en lavere aktivitet i

særligt emerging market økonomier.

Det er endvidere IMF’s vurdering, at de samlede risici for verdensøkonomien fortsat

primært er negative, om end den kraftigt faldende oliepris kan give et velkomment –

og større end hidtil antaget – skub til den globale aktivitet. Omvendt kan en hurtigere

end ventet tilbagevenden til højere oliepriser udgøre en negativ risiko for den globale

aktivitet.

IMF ser en risiko for, at en fortsat

styrkelse af den amerikanske dollar

kan føre til ud-

sving i de internationale kapitalbevægelser og føre til finansiel ustabilitet, særligt i

emerging markets som følge af dollarbaseret kreditgivning. Udsving i kapitalbevægel-

ser og konsekvenserne heraf kan potentielt reducere handelsgevinsterne forbundet

med en dollarstyrkelse for nogle lande, samt forværre allerede eksisterende finanspo-

litiske sårbarheder i råvareeksporterende lande.

Endvidere kan overraskelser i den forventede

normalisering af USA’s pengepolitik

give anledning til turbulens på de finansielle markeder, i en tid præget af relativt lave

renter på obligationsmarkedet. Faldende likviditet i den finansielle sektor som følge af

ændrede markedsstrukturer og styrkede likviditets- og kapitalkrav i den finansielle

regulering kan forstærke prisudsving på visse aktiver og udløse bredere systemisk

stress. I eurozonen kan finansiel ustabilitet risikeres udløst af en længere periode med

usikkerhed knyttet til situationen i Grækenland.

Derudover ser IMF en risiko for, at en

længere periode med lav inflation,

eller decide-

ret deflation, kan sænke de mellemfristede inflationsforventninger, og dermed føre til

en stigning i realrenten i visse lande. Dette ville kunne bremse genopretningen og

forværre problemerne med store gældsbyrder, særligt i euroområdet, med mulighed

for afsmitning til en række mindre europæiske økonomier.

Endelig svækker de

vedvarende geopolitiske risici

ifølge IMF genopretningen i de

berørte lande og breder sig til andre regioner gennem forstyrrelser af handel og finan-

sielle transaktioner. Volatilitet i råvarepriser er stadig en risiko, som kan reducere tilli-

den i økonomien og true den finansielle stabilitet.

Økonomisk-politiske udfordringer

På baggrund af IMF’s vurdering af implementeringen af de nødvendige politikker i

IMF-medlemslandene og det aktuelle risikobillede for verdensøkonomien, peger IMF

på, at den centrale udfordring er at støtte genopretningen og gøre den mere holdbar,

særligt via reformer til håndtering af strukturelle væksthindringer.

Strukturreformer

vil være en prioritet med henblik på at skabe vækst, og vil skulle

indebære reformer til styrkelse af både arbejdsudbud og -efterspørgsel, investeringer

og produktivitet. Det konkrete reformbehov varierer mellem lande og regioner, og

mens nogle reformer kan tage tid at implementere og få til at levere afkast i form af

vækst, vil andre reformer – herunder produktive infrastrukturinvesteringer – kunne

bidrage positivt til væksten allerede på kort sigt.

Mange lande bør styrke arbejds- og produktmarkederne, og produktmarkedsreformer i

form af deregulering bør være en prioritet i Japan og euroområdet, mens der i visse

URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015

emerging market lande (Brasilien, Kina, Indien, Sydafrika) er behov for relativt omfat-

tende reformer af arbejds- og produktmarkederne og uddannelse. Reformerne kan

øge produktiviteten og konkurrenceevnen og dermed styrke den potentielle vækst. I

USA og euroområdet bør arbejdsstyrken opkvalificeres, mens det generelt for de

avancerede økonomier er nødvendigt at forbedre adgangen til finansiering for mindre

virksomheder, og øge incitamenterne til innovation. For en række

lavindkomstlande,

Mellemøsten, Centralasien og Rusland er der behov for at styrke regeringsførelsen

(governance) og forbedre erhvervsklimaet for at diversificere økonomierne.

Yderligere handelsintegration kan give et betydeligt skub til vækst og produktivitet, og

bør i de

avancerede økonomier

indebære åbninger af servicemarkederne og mere

ensartet og sammenhændende regulering. For

emerging markets

vil der være gevin-

ster ved handelsliberaliseringer og bedre integration i globale værdikæder, mens det i

lavindkomstlandene

er nødvendigt at reducere traditionelle handelsbarrierer.

For så vidt angår

indretningen af finanspolitikken

lægger IMF vægt på, at der er

behov for at styrke kvaliteten af de offentlige udgifter og indtægter. Hvor det finanspoli-

tiske råderum er til stede, bør det anvendes til at fremme efterspørgslen, og holdbare

mellemfristede rammer vil fremme væksten på længere sigt. Produktive og effektivi-

tetsfremmende investeringer i infrastruktur kan give et skub til aktiviteten på kort og

lang sigt. Styrkelse af de institutionelle finanspolitiske rammer vil også kunne bidrage

til at reducere finanspolitiske risici.

I de

højest udviklede lande

udgør den lave oliepris en mulighed for at reformere ener-

gibeskatningen, og derigennem reducere nogle af de negative effekter af energifor-

brug, herunder i forhold til de offentlige finanser (fx øgede udgifter til sundhed) og

klima, og muliggøre en mere vækstfremmende indretning af skattesystemerne. IMF

peger endvidere på, at den finanspolitiske konsolidering i

Japan og euroområdet

skal

tilpasses styrken af opsvinget, og at der findes yderligere råderum for målrettede lem-

pelser, særligt via styrkede offentlige investeringer. Samtidig bør euroområdets kom-

plicerede finanspolitiske governance strukturer simplificeres. I nogle lande – særligt

USA

Japan –

er det forsat vigtigt at fastlægge troværdige mellemfristede konsolide-

ringsplaner.

emerging markets

er det afgørende at sikre effektive offentlige investeringer, og fjer-

ne flaskehalse i infrastrukturen, særligt i relation til energiforsyningen (Indien, Venezu-

ela), hvilket kan understøttes af reformer af energibeskatningen. Det finanspolitiske

råderum er blevet reduceret i mange lande, hvorfor flere lande bør styrke statens ind-

tægter og sikre stærkere prioritering på udgiftssiden.

I forhold til de

pengepolitiske udfordringer,

peger IMF på, at pengepolitikken bør

tage højde for risikoen for uforholdsmæssig stor risikotagning på de finansielle marke-

der. Det bør undgås, at landene i for høj grad forlader sig på valutadeprecieringer for

an anspore hjemlig aktivitet, da det kan give anledning til valutaspændinger.

For så vidt angår

euroområdet og Japan

bydes de seneste tiltag om programmer for

opkøb af værdipapirer velkommen, men de bør suppleres af andre tiltag. I euroområ-

det kan den pengepolitiske transmissionsmekanisme forbedres ved at adressere

gældsbyrder og svækkede balancer hos virksomheder og banker. For Japan er det

essentielt, at der sikres fremdrift i implementeringen af finanspolitiske og strukturelle

reformer, samt at den pengepolitiske kommunikation forbedres. For USA understreger

IMF, at klar kommunikation om særligt de kommende rentestigninger fra centralban-

ken er nødvendig for at undgå negative overraskelser og forstyrrelser på de finansielle

markeder.

emerging markets

bør man generelt lade valutakurserne tilpasse sig for at absorbere

stødene til økonomien fra den lavere oliepris. Det gælder særligt for olieeksporterende

lande hvor væksten er aftagende og det økonomisk-politiske råderum er begrænset.

URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015

For olieimporterende lande med troværdige institutionelle rammer om pengepolitikken,

men hvor væksten er aftagende, giver faldet i olieprisen mulighed for pengepolitiske

lempelser uden at sætte inflationsforventninger over styr. IMF ser endelig et behov for

at styrke økonomiernes sundhed og overvåge gældsætning blandt de private virk-

somheder for at styrke den finansielle stabilitet.

For så vidt angår

udfordringer i forhold til den finansielle sektor

er der behov for at

adressere tyngende gældsbyrder i den private sektor og øget gældsætning blandt

virksomhederne, samt at styrke evnen til at modstå turbulens på de finansielle marke-

der. Nye markedsstrukturer og den styrkede regulering har bidraget til at reducere

likviditeten i de finansielle markeder, hvilket potentielt kan forstærke svingninger i ak-

tivpriser og øge risikoen for afsmittende virkninger.

euroområdet

er gældsætningen i virksomhederne fortsat høj, hvilket kan hæmme

den økonomiske vækst og den finansielle stabilitet. Afvikling af misligholdte lån, un-

derstøttelse af private tvisthåndteringer uden inddragelse af retsindstanser, samt sik-

ring af mere robuste insolvensprocedurer vil generelt styrke investeringerne og trans-

missionen af pengepolitikken.

IMF observerer, at husholdningernes gæld i

USA

er faldet kraftigt, hvilket understøtter

forbruget, men risikovilligheden er steget og kreditgivningen er blevet mindre sikker.

Fokus på såkaldte makroprudentielle tiltag bør styrkes for bedre at forebygge sårbar-

heder.

emerging markets

står nogle lande over for en tilpasning fra en periode med overin-

vesteringer i særligt industrien og faldende ejendomspriser (Kina), mens nogle lande

har udfordringer med stor udenlandsk valutakurseksponering (Chile,

Mexico),

fortsat

vækst i kreditgivning og gældsætning (Kina,

Thailand)

og faldende indtægter fra råva-

reeksport (Argentina,

Brasilien, Nigeria),

som kan true den finansielle stabilitet.

Generelt observerer IMF, at en styrkelse af regulering, overvågning og makropruden-

tielle tiltag, blandt andet for skyggebanksektoren, kan modvirke risikabel finansiel ad-

færd, minimere valutakurs- og råvarerisici, støtte sikker kreditgivning og styrke den

finansielle stabilitet.

IMF-reformer

IMF vedtog i efteråret 2010 en pakke af reformer, som dels skal tilføre de hurtigt vok-

sende emerging markets og udviklingslande betydeligt større kvote- og stemmevægt i

IMF, og dels indebærer, at de højest udviklede europæiske lande forpligtede sig til at

reducere deres repræsentation i IMF’s bestyrelse med samlet 2 stole til fordel for net-

op emerging markets og udviklingslandene.

Reformerne er ratificeret i langt de fleste IMF-medlemslande, herunder alle 28 EU-

lande, men endnu ikke i USA, hvilket fortsat blokerer for reformernes implementering.

I lyset af den forsinkede reformimplementering nåede IMF’s medlemslande i foråret

2014 til enighed om at igangsætte arbejdet med midlertidige reformtiltag i januar 2015,

såfremt reformerne fra 2010 fortsat ikke var implementeret på det tidspunkt.

På baggrund af foreløbige drøftelser i IMF’s bestyrelse om potentielle midlertidige

tiltag, opnåedes i slutningen af januar enighed om, at der inden udgangen af juni 2015

bør indgås en aftale om sådanne tiltag. Af de mulige midlertidige tiltag, som vurderes

at kunne opnå tiltrækkelig opbakning i IMF-medlemskredsen som helhed, herunder fra

USA, fremstår en begrænset midlertidig tildeling af kvoter til de lande, som med 2010-

reformen vil få en øget kvoteandel i IMF, som det mest lovende. Det vil især komme

en række emerging market økonomier og udviklingslande til gode.

En begrænset tildeling af kvoter til en udvalgt gruppe af IMF-medlemslande vil ikke

bidrage nævneværdigt til at sikre IMF flere permanente ressourcer, som var en del af

URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015

2010-reformen, men vil i relativt stor udstrækning kunne sikre de udvalgte lande en

kvote- og stemmeandel i IMF, som aftalt i 2010-reformen. Alle andre lande, som ikke

tildeles kvoter, vil opleve en midlertidigt lavere kvoteandel, som for nogle lande poten-

tielt kan være lavere end aftalt med 2010-reformen. Således drøftes også muligheder-

ne for en beskyttelsesmekanisme, som fx beskytter lande mod en lavere kvoteandel

end tiltænkt med 2010-reformen.

Der ventes på IMFC-mødet en drøftelse af de mulige midlertidige reformtiltag mhp.

enighed om de overordnede rammer og principper herfor.

IMF’s rolle i forhold til sikring af holdbar udvikling

I 2015 er planlagt tre store konferencer i FN-regi med henblik på at lægge grunden til

globale rammer for vedvarende og bæredygtig udvikling. Successen heraf vil ifølge

IMF afhænge af opbygningen af rammer for mobilisering af udviklingsfinansiering

samt meningsfulde fremskridt i forhold til klimaforandringer.

IMF vil deltage aktivt i de kommende FN-konferencer og forhandlinger, herunder i

form af bidrag med IMF’s syn og ekspertise på de relevante områder, som ligger inden

for IMF’s mandat. Det kan især være i forhold til at tydeliggøre sammenhængen mel-

lem globale og nationale politikker, tiltag til fremme af produktive investeringer, hånd-

tering af gældsudfordringer, finansiel sektor tiltag samt makrokritiske klimarelaterede

emner. Derudover lægger IMF op til at evaluere hvorvidt IMF’s lånefaciliteter i tilstræk-

kelig grad afspejler behovet blandt de fattigste samt mest sårbare og udsatte med-

lemslande. Derudover vil kapacitetsopbygning være et vigtigt element i IMF’s bidrag til

understøttelse af udviklingsudfordringerne.

Nordisk-baltiske synspunkter

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds forventes på IMFC-mødet bl.a. at fremhæve føl-

gende i det fælles indlæg præsenteret af den lettiske finansminister, Janis Reirs:

Globale økonomiske og finansielle udfordringer



Aktiviteten i verdensøkonomien ser ud til at være stigende. Finanspolitikken er

generelt passende i mange lande og bør være rettet mod sikringen af jobska-

bende vækst. De lande, som endnu ikke har fastlagt en holdbar mellemfristet fi-

nanspolitisk ramme, bør gøre dette. Det er vigtigt, at lande med høj offentlig

gæld sikrer sig, at gælden er sat på et tydligt nedadgående spor.



Pengepolitikken bør om nødvendigt forblive lempelig for at understøtte den

økonomiske genopretning og for at modvirke tendenser til lav eller negativ infla-

tion. Samtidigt bør der nøje holdes øje med eventuel opbygning af ubalancer

forårsaget af den meget lempelige pengepolitik.



Økonomisk vækst på lang sigt bør sikres via strukturreformer, som er afgørende

for at løfte vækstpotentialet og stimulere investeringer i både de udviklede øko-

nomier og emerging market økonomierne. IMF har for mange landes vedkom-

mende identificeret de relevante centrale reformområder, og der bør sikres stør-

re fremskridt. Globalt set kan der endvidere høstes store gevinster ved yderlige-

re handelsliberalisering og økonomisk integration. IMF bør aktivt understøtte det

multilaterale arbejde med handelsliberalisering.



Den kraftigt faldende oliepris udgør en vigtig mulighed for at reducere energi-

subsidier og øge energibeskatningen. Nogle lande har allerede benyttet denne

mulighed. Sådanne tiltag vil styrke de offentlige finanser, særligt i emerging

market økonomier og udviklingslande, og adressere negative sideeffekter på

miljøet af et højere energiforbrug som følge af den faldende oliepris.



Risici for den globale vækst vurderes umiddelbart lidt mere balanceret end i

efteråret 2014. Negative risici er imidlertid fortsat betydelige og bør overvåges

tæt. Yderligere geopolitiske spændinger kan kraftigt afspore den igangværende

økonomiske genopretning. Omvendt peger nylige økonomiske indikatorer på

URU, Alm.del - 2014-15 (1. samling) - Bilag 150: Redegørelse vedr. dagsorden for møder i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) den 17.-18. april 2015



stærkere vækst i de udviklede lande end tidligere forventet, og de positive glo-

bale væksteffekter af en lavere oliepris kan være undervurderet.

Der er sikret betydelige fremskridt i opbygningen af stærkere kapital- og likvidi-

tetsbuffers i den finansielle sektor og i forhold til håndteringen systemisk vigtige

banker (too-big-to-fail).

IMF’s overvågning



IMF bør generelt udnytte sine styrker i form af stort kendskab til og analyse af

de økonomiske forhold på tværs af lande og regioner, betydelig analytisk kapa-

citet samt sin centrale økonomisk-politiske position til at fremme passende øko-

nomiske politikker i de enkelte IMF-medlemslande og på globalt plan for at sikre

holdbar og balanceret vækst.



IMF er velpositioneret til at rådgive medlemslandene om strukturreformer, med

fokus på de strukturelle områder, som er afgørende for den makroøkonomiske

udvikling, og som falder inden for IMF’s mandat og kompetenceområde. Det

omfatter bl.a. arbejdsmarkedspolitikker og infrastrukturinvesteringer, som kan

bidrage til at styrke det underliggende vækstpotentiale i økonomierne. Samar-

bejde med andre internationale organisationer vil være essentielt for at sikre

sammenhæng og styrke reformimplementeringen.



Nordisk-baltisk valgkreds støtter IMF’s arbejde i forhold til makroøkonomiske

konsekvenser af ulighed og for at inddrage retfærdigheds- og ligestillingsbe-

tragtninger i sin overvågning og lånerelaterede aktiviteter. Samtidig støttes

IMF’s fortsatte arbejde med at overvåge potentielle afsmittende virkninger på

tværs af grænser af landenes økonomiske politikker. IMF bør generelt i sin

overvågning og landeanbefalinger være oprigtig, ligefrem, transparent og upar-

tisk.

IMF’s assistance til kriseramte medlemslande



2015 er et afgørende år for yderligere udvikling af de internationale rammer for

udviklingsfinansiering. Nordisk-baltisk valgkreds støtter IMF’s engagement i lav-

indkomstlandene og byder oprettelsen af den nye katastrofehåndteringsfacilitet

(Catastrophe Containment and Relief Trust), som styrker IMF’s mulighed for

også at assistere sundhedskatastroferamte lande, velkommen.



Nordisk-baltisk valgkreds støtter IMF’s engagement i Ukraine. Myndighedernes

stærke tilsagn om stabilisering og reformer af økonomien er opløftende, og med

assistance fra IMF og det internationale samfund har Ukraine en mulighed for at

lægge grunden til stabilitet og økonomisk fremgang på mellemlang sigt. Det er

helt afgørende, at de ukrainske myndigheder fuldt ud implementerer de aftalte

elementer af låneprogrammet. Nordisk-baltisk valgkreds opfordrer det internati-

onale samfund til at assistere Ukraine.

Reformer af IMF



Den fortsat udestående implementering af reformerne fra 2010 af IMF’s kvoter

og stemmer samt øvrige styring risikerer at føre til et mere fragmenteret interna-

tionalt monetært system. Således opfordres de lande, som endnu ikke har ratifi-

ceret reformerne, til at gøre det omgående.



IMF skal havde de fornødne permanente ressourcer. IMF’s afhængighed af

lånte ressourcer fra dele af medlemskredsen er ikke – og skal ikke være – en

langsigtet løsning for IMF. Givet at det imidlertid kan være nødvendigt i nogle si-

tuationer med ekstraordinære lånte ressourcer, bør det sikres at tilsagn fra

medlemslande om at bidrage med sådanne ressourcer når behovet opstår, og-

så afspejles i disse landes kvoter og stemmer.



Nordisk-baltisk valgkreds er indstillet på at arbejde for en aftale inden udgangen

af juni 2015 om midlertidige reformtiltag på de centrale områder af reformerne

fra 2010, indtil 2010-reformen er endeligt implementeret. Det er vigtigt at så-

danne midlertidige reformtiltag ikke betragtes som substitut for reformerne aftalt

i 2010. Det er afgørende at en aftale om midlertidige tiltag forhandles og opnås i

IMF’s egne organer, hvor alle medlemslandes interesser er repræsenteret.