PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 142
Offentligt

REFERAT

Møde i Udviklingspolitisk Råd

den 27. februar 2015

Til stede:

Medlemmer:

Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand)

Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBIS

Programkoordinator Rolf Hernø, Care Danmark

Vibeke Tuxen, Civilsamfund i Udvikling, CISU

Sektionsleder Julie Koch, Red Barnet

Institutleder Helle Samuelsen, Københavns Universitet

Direktør Nanna Hvidt, DIIS

Professor Lisa Ann Richey, Roskilde Universitet

Konsulent Jens Erik Ohrt, LO

Chefkonsulent Tine Bork, Håndværksrådet

Direktør Thomas Bustrup, Dansk Industri,

Direktør Jan Laustsen, Landbrug & Fødevarer

Udenrigsministeriet: Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (pkt. 1-3)

Direktør for udviklingspolitik Martin Bille Hermann

Chef for Center for Global Udvikling og Samarbejde Morten Jespersen

Kontorchef Nathalia Feinberg, Dorte Chortsen og Mette Brink Madsen

(UGS)

Pkt. 1

Pkt. 2

Pkt. 3

Kontorchef Morten Elkjær og chefkonsulent Lis Rosenholm, GRV

Kontorchef Morten Elkjær, chefkonsulent Lis Rosenholm, chefkonsu-

lent Niels Egerup og seniorkonsulent Flemming W. Olsen, GRV

Kontorchef Morten Elkjær, chefkonsulent Lis Rosenholm og chefrådgi-

ver Anette Aarestrup, GRV

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1: Udvikling af strategisk platform for innovative partnerskaber til

fremme af bæredygtig vækst samt nye erhvervsinstrumenter

Handels- og udviklingsministeren orienterede om arbejdet med en ny strategisk platform for

innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter. Han understregede betydningen af den

private sektor i udviklingssamarbejdet, herunder i arbejdet med de kommende mål for fattig-

domsbekæmpelse og bæredygtig udvikling. Danmark havde styrker og kompetencer, som man

kunne tilbyde med udgangspunkt i behovene ude i landene. Man ville i arbejdet bruge erfarin-

gerne fra tidligere erhvervsinstrumenter og samtidig tænke ud af boksen, eksempelvis i hvordan

udviklingssamarbejdet kunne være med til at opbygge netværk og brede partnerskaber. Udka-

stet til den strategiske platform forventedes præsenteret for Rådet i april og lanceret i maj 2015.

Udviklingspolitisk Råd var overvejende positivt overfor tankerne bag platformen og enig i vig-

tigheden at engagere den private sektor som katalysator for vækst. Støtte til udvikling af ram-

mevilkår for den private sektor var vigtig. Der skulle være krav til virksomhederne om at skabe

jobs og bidrage til bæredygtig vækst. Visse medlemmer mente også, at der burde være krav om

at bidrage til fattigdomsbekæmpelse. Rådet fandt det vigtigt at have realistiske målsætninger for

partnerskaberne. Udviklingseffekter skulle være i fokus, og udviklingsbistanden skulle ikke an-

vendes som erhvervsstøtte. I mange udviklingslande står den uformelle sektor for størstedelen

af økonomien og må derfor også medtænkes. Rådet fandt, at efterspørgselsdrevet og lokal for-

ankring var vigtig, og at inddragelse af lokale virksomheder og organisationer derfor skulle fin-

de sted i højere grad, end det havde været tilfældet i tidligere programmer. Brede partnerskaber

mellem NGO’er og virksomheder kunne fungere godt, men platformen skulle ikke kun fokuse-

re på NGO og virksomhedspartnerskaber, da der var et begrænset antal virksomheder og

NGO’er, der kunne indgå i den slags partnerskaber. Rådet understregede vigtigheden af, at der i

fremtiden blev brugt flere ressourcer på match-making mellem virksomheder og NGO’er.

Rådet fandt det relevant at kortlægge danske og internationale erfaringer med erhvervsinstru-

menter som input til udviklingen af platformen og at sikre, at de nye erhvervsinstrumenter blev

langtidsholdbare. Administrationen af erhvervsinstrumenterne kunne med fordel flyttes til en

organisation med forretningsviden, f.eks. IFU. Rådet opfordrede til, at fokus landemæssigt også

skulle være i de fattige udviklingslande, men det var også vigtigt at huske, at den største ulighed

og problemer med bæredygtig vækst var at finde i nye vækstlande. Rådet understregede, at addi-

tionalitet skulle være et hovedprincip, eksempelvis i form af støtte til danske virksomheder på

bestemte markeder, hvor de ikke ville have gået ind uden et privat-offentligt partnerskab. Dele

af Rådet fandt, at man fra dansk side ikke skulle være forsigtige i forhold til EU's statsstøttereg-

ler, at der blev strammet mere op, end det var nødvendigt. Udenrigsministeriet kunne være med

til at skubbe erhvervslivet i en ønsket retning og gøre det til frontløber inden for CSR. Rådet

understregede, at UN Guiding Principles for Business and Human Rights skulle være retnings-

givende for alle virksomheder og organisationer, der modtager danske støttekroner. Endelig

fandt Rådet det hensigtsmæssigt, hvis antallet af instrumenter blev reduceret.

Handels- og udviklingsministeren takkede Rådet for bemærkningerne og konkluderede, at der

var enighed om, at styrkelse af den private sektor i udviklingssamarbejdet var vigtig for fattig-

domsbekæmpelse og bæredygtig vækst. Evalueringer og erfaringer med erhvervsinstrumenter

ville blive analyseret og brugt i arbejdet med at udvikle platformen. Skabelse af anstændige jobs

var en vigtig målsætning for platformen, men ikke det eneste paramenter. UN Guiding Princi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ples for Business and Human Rights skulle være retningsgivende. Platformen var en samling af

ordninger, og hvor mange instrumenter, der skulle være, var et relevant spørgsmål. Platformen

skulle ikke være administrativ tung og dele af den kunne eventuelt godt forankres uden for

Udenrigsministeriet, hvis der samtidig var det tilstrækkelige kendskab til de udviklingspolitiske

prioriteter for erhvervsinstrumenterne. Med hensyn til EU's statsstøtteregler ville det være

Kammeradvokatens vurdering, der var retningsgivende.

Formanden konkluderede, at der var enighed om, at den private sektor var vigtig for skabelse af

vækst og beskæftigelse, og at Danmark har særlige kompetencer i den forbindelse, der kan ind-

gå i at løse udfordringer ude. Jobskabelse var et centralt parameter. Betænkeligheder i Rådet

havde drejet sig om, at dele af Rådet ønskede, at platformen i højere grad skulle fokusere på

rammevilkår og den uformelle økonomi. Desuden mente dele af Rådet, at man i højere grad

kunne stille krav til virksomhederne om at indgå i brede partnerskaber med NGO’er, mens an-

dre mente, at dette var af sekundær betydning. Der var enighed om, at antallet af erhvervsin-

strumenter og puljer med fordel kunne reduceres, og at det ikke måtte blive administrativt

tungt.

Dagsordenspunkt 2: Landbrugsinvesteringsfonden

Handels- og udviklingsministeren redegjorde for arbejdet med forberedelse af Landbrugsinve-

steringsfonden, som var udarbejdet i et samarbejde med IFU, som også ville administrere fon-

den. Ministeren forklarede de overvejelser, man havde gjort sig, og de hensyn, der var taget i

forhold til bæredygtighed – herunder også hensyn til arbejdstager og miljø - og ansvarlige inve-

steringer i forhold til bl.a. jordrettigheder og småbønders deltagelse. Det forventedes, at institu-

tionelle investorer vil bidrage med 5-600 millioner kroner, som set i sammenhæng med 89 mil-

lioner fra bistandsmidlerne understregede, at der må tages rimelige hensyn til de institutionelle

investorers ønsker. Ministeren vurderede, at det ville være muligt at forene og balancere statens

ønsker om udviklingseffekter og mobilisering af kapital til landbrugsprojekter med de private

investorers ønsker om økonomisk afkast. Ministeren udtrykte tillid til, at IFU har erfaring og

kapacitet til at gennemføre kommercielt bæredygtige projekter, således at fonden vil kunne bi-

drage til fremme af gode landbrugsinvesteringer i udviklingslande. Endvidere var der positive

erfaringer med offentligt-private samarbejder fra Klimainvesteringsfonden.

Udviklingspolitisk Råd udtrykte generel tilfredshed med oplægget til fonden og anerkendte

IFU’s store erfaring og kapacitet til at operere i udviklingslande på forsvarlig og bæredygtig vis.

Nødvendigheden af ikke at komplicere fondens virke blev fremhævet, ligesom det blev nævnt,

at fonden primært ville adressere produktion og ikke fødevaresikkerhed. Der blev udtrykt en

generel bekymring for muligheden for jobskabelse og fattigdomsbekæmpelse, og det blev frem-

hævet, at jobskabelsen gerne skulle komme de fattigste til gode. Endvidere var der bekymring

over manglende inddragelse af småbønder, og om hvorvidt investeringerne kunne resultere i

jordopkøb. Der blev udtrykt bekymring for manglende gennemsigtighed i fondens virke i be-

tragtning af begrænsninger i aktindsigtsmuligheder i IFU. Ligeledes blev det fremført, at det

faktum, at dansk landbrug var dygtig til at producere fødevarer i Danmark, ikke automatisk var

ensbetydende med, at dette også ville gælde i udviklingslande. Endelig spurgte et medlem til

muligheden for at inkludere tobaksproduktion med henvisning til, at det er en vigtig produktion

for mange småbønder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handels- og udviklingsministeren havde tillid til, at IFU kunne løfte ansvaret og sikre, at der

bliver etableret kommercielt bæredygtige investeringer i landbrugssektoren i udviklingslande.

IFU vil som administrator for Landbrugsinvesteringsfonden skulle sikre, at det materiale, som

kommercielle samarbejdspartnere stiller til rådighed, bliver behandlet fortroligt. Hvis IFU ikke

var i stand til at garantere deres samarbejdspartnere fuld fortrolighed, vil en række af virksom-

hederne afstå fra at samarbejde med IFU.

Det var imidlertid ministerens opfattelse, at IFU generelt udviser stor åbenhed over for offent-

ligheden om rettighedsbaserede spørgsmål, herunder vedrørende menneskerettigheder og kor-

ruption. IFU havde i den sammenhæng et godt forhold til de forskellige organisationer, som

IFU løbende mødes med. Vedrørende samarbejde med småbønder og sikring af deres rettighe-

der, henviste ministeren til et samarbejde med bl.a. Verdensbanken om støtte til små-bønder og

til IFU’s generelle strenge screening procedurer, som skulle sikre imod utilsigtede jordopkøb.

Vedr. tobaksproduktion henviste ministeren til gældende regler.

Formanden konkluderede, at der var en generel opbakning til Landbrugsinvesteringsfonden,

herunder til IFU’s rolle som fondsforvalter. IFU måtte inden for den samlede økonomiske

ramme for fonden balancere kommercielle overvejelser og udviklingshensyn, herunder målsæt-

ninger vedrørende småbønder, bæredygtighed, miljøhensyn og jobskabelse. Formanden opfor-

drede endvidere til, at bl.a. civilsamfundsorganisationer fulgte fondens arbejde.

Dagsordenspunkt 3: Orientering om myndighedssamarbejde

Handels- og udviklingsministeren orienterede om formål og indhold af myndighedssamarbej-

det, herunder med udsendelse af vækstrådgivere til de danske ambassader og de tilhørende

samarbejdsprojekter mellem de danske fagministerier og de tilsvarende ministerier i landene om

udvikling af landets politikker, lovgivning, regulativer, standarder mv. Ministeren orienterede

om udvælgelsesprocessen og det tætte interministerielle samarbejde om ordningen samt ambiti-

onen om, at myndighedssamarbejdet ikke blot vil skabe positive resultater for landene, men

også åbne nye muligheder for dansk erhvervsliv. Ministeren redegjorde for status, hvor 12 lande

nu er udvalgt til samarbejde mellem danske fagministerier og partnermyndigheder og udsendel-

se af vækstrådgivere. Landene er: Sydafrika, Ghana, Kenya, Mexico, Colombia, Brasilien, Tyrki-

et, Kina, Vietnam, Indonesien, Bangladesh og Myanmar. De første vækstrådgivere var allerede

ansat, og det første forberedelsesprojekt med Beskæftigelsesministeriet i Bangladesh var på vej.

Udviklingspolitisk Råd stillede en række opklarende spørgsmål til vækstrådgivernes rolle og

sammenhængen mellem vækstrådgiverne og de danske fagministeriers indsats, landekredsen i

lyset af finansieringen over udviklingsbistanden, samt om hvorvidt vækstrådgivernes aktiviteter

er betalingsbelagte. Der blev også spurgt ind til, om landene vil tage godt imod danske værdier,

og om de danske fagminister får tilført ressourcer, således at de reelt har mulighed for at løfte

samarbejdet med de lokale myndigheder. Rådet fandt ordningen innovativ og progressiv og

ønskede at blive orienteret om erfaringerne fra ordningen i 2016. Der blev stillet forslag om, at

Rådet på en kommende rejse eventuelt kunne besøge et land, hvor ordningen gennemføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handels- og udviklingsministeren præciserede, at alle de udvalgte lande er opført på OECD-

DACs liste over udviklingslande, som kan støttes med udviklingsbistand. Vækstrådgivernes

rolle med at facilitere etableringen og gennemførelsen af samarbejdet mellem de danske fagmi-

nisterier og de lokale myndigheder om det lokale rammeværk blev uddybet. Med hensyn til

hvordan dansk erhvervsliv vil få glæde af ordningen, gav ministeren et eksempel på, hvordan

højere standarder på et område kunne give danske virksomheder en konkurrencefordel. Det

blev præciseret, at indtjeningskravet på ambassader med vækstrådgivere ikke bliver hævet, og at

vækstrådgiverne ikke har indtjeningskrav. Ministeren understregede, at danske systemer og

kompetencer skal tilpasses de lokale forhold for at give de ønskede resultater og, at de danske

fagministerier vil blive tilført ressourcer, netop for at sikre, at de kan deltage i samarbejdspro-

jekterne med de lokale myndigheder.

Formanden konkluderede, at Danmark kan bidrage en række steder med henvisning til interna-

tionalt anerkendte danske styrkepositioner. Formanden understregede, at hovedformålet med

ordningen var at forbedre rammeværket i landene gennem de danske fagministeriers og vækst-

rådgivernes indsats, men at indsatsen også gerne må komme dansk erhvervsliv til gode. Endelig

fremhævede formanden, at Rådet ønskede at følge udrulningen af ordningen.

Dagsordenspunkt 4: Udviklingsfinansiering

Udviklingspolitisk direktør orienterede om arbejdet med udviklingsfinansiering i OECD’s ud-

viklingskomité, DAC, og om arbejdet med den tredje internationale konference om udviklings-

finansiering i Addis Ababa i juli 2015, der skal nå til enighed om finansieringen af de nye mål

for fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling.

DAC har i to år arbejdet på at modernisere målingen af ekstern udviklingsfinansiering. Her har

man fra dansk side bl.a. lagt vægt på at værne om bistandskonceptets integritet og ikke rykke

målstolperne for at nå målet om at yde 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Resultat fra DAC’s

højniveau møde i december 2014 var en endelig aftale om, hvad der er koncessionel bistand,

dvs. hvordan man skal registrere lån som udviklingsbistand. Aftalen ændrer regler, som har mu-

liggjort registrering af lån, som reelt ikke indebar et gaveelement. Således kan man fremover

alene registre gaveværdien af lån, og der vil være højere grænser for, hvornår lån til mellemind-

komstlande kan tælle med som udviklingsbistand. DAC sendte samtidig et klart signal om vilje

til at vende faldet i bistanden til mindstudviklede lande og om tilslutning til målet om at yde 0,7

pct. af BNI i udviklingsbistand. Den danske vurdering var, at DAC havde gjort op med stærkt

kritiserede lempelige regler, som har undermineret bistandsbegrebets integritet og troværdig-

hed. Det vil således ikke mere være muligt for donorlande at pumpe bistandsvolumen op ved

lån, som reelt ikke er koncessionelle. Resultatet var betydeligt bedre end det udgående system

og var derfor med danske øjne var acceptabelt. Man var også tilfreds med, at DAC sendte et

stærkt signal til post-2015 forhandlingerne om, at man vil arbejde for at vende faldet i bistanden

til de allerfattigste lande, og at man står ved 0,7 pct. målet.

I forhold til udviklingsfinansieringsforhandlingerne i New York var de danske hovedprioriteter

allerede stærkt reflekteret i det elements-papir, som blev drøftet. Det drejer sig om fastholdelse

af de internationale forpligtelser til 0,7 pct.-målet og til at yde 0,15-0,20 pct. af BNI i bistand til

de mindst udviklede lande; en styrkelse af national ressourcemobilisering gennem skat og re-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

duktion af subsidier på fossile brændstoffer samt styrket fokus på den private sektor. I forhand-

linger i april og i juni vil Danmark arbejde for at sikre klare danske fingeraftryk i slutdokumen-

tet inden for de tre prioritetsområder og arbejde for fokus på tværgående prioriteter som lige-

stilling og kvinders betydning som ressource i samfundet og i økonomisk vækst samt god rege-

ringsførelse, anti-korruption og retsstatsprincipper.

Udviklingspolitisk Råd drøftede vigtigheden af at sikre sammenhæng mellem de tre store inter-

nationale konferencer i 2015: udviklingsfinansieringskonferencen i juli, post-2015 topmødet i

september og klimakonferencen (COP21) i Paris i december. Her var spørgsmålet om additio-

nalitet af klimafinansieringen også et kritisk emne. Et medlem var mindre positiv over for resul-

tatet af arbejdet i DAC og pegede på, at anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som DAC havde

rådført sig med i processen, var mere ambitiøse. Medlemmet fandt samtidig, at det var skuffen-

de, at DAC genbekræftede bistandsforpligtelser, som man ikke havde indfriet, da det gjorde det

vanskeligt for andre at tro på, at man mente det alvorligt.

Udviklingspolitisk direktør var enig i vigtigheden af COP21 og indfrielsen af løftet om at skaffe

100 mia. USD i 2020 i klimafinansiering fra offentlige og private kilder. Additionalitetsspørgs-

målet var dog en svær diskussion blandt donorlande. Danmark tolkede additionalitet således, at

den danske klimafinansiering lå over de 0,7 pct. af BNI i bistand. Diskussionen i EU gik på 0,7

pct. målet, som EU ikke vil nå i 2015. Fra dansk side var holdningen, at EU ikke måtte gå tilba-

ge på sine bistandsforpligtelser, bare fordi man ikke nåede målet i 2015.

Formanden takkede for orienteringen.

Dagsordenspunkt 5: Nyt fra Bevillingskomiteen

Udviklingspolitisk direktør orienterede om nyt fra Bevillingskomiteen, hvor der siden sidste

møde i Udviklingspolitisk Råd havde været to korte møder, hvor hhv. Det Arabiske Initiativ og

et transitionsprogram i Mali var blevet drøftet. Desuden havde der været afholdt et uformelt

møde, hvor landeprogramretningslinjer, klimapuljen, naboskabsprogrammet og garanti- og in-

vesteringsfonde var blevet drøftet.

Hvad angik landeprogrammeringen, syntes Bevillingskomiteen generelt, at retningslinjerne hav-

de medført bedre programmering. Der blev lagt vægt på, at udfordringer beskrives åbent og

ærligt, at programdokumenterne indeholder beskrivelser af tidligere erfaringer, realistiske resul-

tatrammer, har klare risikovurderinger, en tydelig interventionslogik, og at der lægges op til fær-

re engagementer. Hvad angik landeprogrammering i skrøbelige stater, fandt Bevillingskomiteen,

at der var behov for større fleksibilitet, og at man med fordel kunne arbejde med scenarieplan-

lægning.

Mht. Klimapuljen fik Bevillingskomiteen præsenteret det fulde overblik over baggrunden for

puljen og drøftede de kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af konkrete aktiviteter, samt

de politiske målsætninger, der ligger til grund for puljen. Bevillingskomiteen kom med en række

anbefalinger mhp. at skærpe fokus i det videre arbejde. Bevillingskomiteen fik et nyttigt over-

blik over og drøftede garanti- og investeringsfonde, ligesom komiteen havde en strategisk drøf-

telse af naboskabsprogrammet. Endelig havde man haft en drøftelse af teknisk bistand i febru-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ar, hvor man havde drøftet erfaringer fra f.eks. Klimapuljen samt Danidas retningslinjer for

teknisk bistand og behovet for en eventuel opdatering heraf.

Udviklingspolitisk Råd efterspurgte eventuelle referater fra de uformelle møder, idet de diskute-

rede emner også forekom relevante for medlemmerne af Rådet.

Udviklingspolitisk direktør oplyste, at der ikke blev udarbejdet formelle referater fra de ufor-

melle drøftelser, men at ministeriet havde udarbejdet interne optegnelser mhp. at sikre en erfa-

ringsopsamling fra drøftelserne. Disse optegnelser var ikke offentligt tilgængelige, men kunne

eventuelt fordeles til medlemmerne af Udviklingspolitisk Råd til deres egen orientering.

Formanden takkede for redegørelsen og tog imod tilbuddet om, at de interne optegnelser fra

Bevillingskomiteens uformelle drøftelser blev delt med rådets medlemmer.

Dagsordenspunkt 6: Drøftelse af emner til fremtidige møder

Formanden indledte drøftelsen med at gentage ønsket om, at der på et kommende møde blev

afsat tid til en erfaringsopsamling af arbejdet i Råder, gerne med deltagelse af handels- og ud-

viklingsministeren. Denne drøftelse kunne med fordel sættes på dagsordenen inden sommerfe-

rien, gerne på mødet i april.

Rådets medlemmer foreslog følgende emner til fremtidige møder:



Opfølgning på udrulning af civilsamfundsstrategien, eventuelt på baggrund af den

kommende evaluering heraf



”Sikkerhedsgørelse” af udviklingsbistanden



Aktiviteter i skrøbelige lande, eventuel en kombination af samtænkning, skrøbelighed og

”sikkerhedsgørelse”



Den humanitære strategi, evt. status på en ny strategi



Nedskæringer i udviklingsbistanden



Opfølgning på SDG’erne, når de er endeligt vedtaget



Drøftelse af multilateral vs. bilateral udviklingsbistand



Opfølgning på eventuel klimaaftale på COP21



Erhvervsinstrumenter i et større perspektiv, evt. med inddragelse af hvad andre lande

gør på dette område



Ulighed, eventuelt med fokus på ulighed i de konkrete lande, hvor Danmark er involve-

ret

Dagsordenspunkt 7: Eventuelt

Ingen emner blev taget op.