Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 128
Offentligt
1508207_0001.png
DANMARK – SOMALIA
LANDEPOLITIK PAPIR
2015-2017
Marts 2015
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0002.png
INDHOLD
1 DANMARK OG SOMALIA – INTRODUKTION OG FREMTIDSVISION
2 DE AKTUELLE OG FREMTIDIGE UDFORDRINGER
OG MULIGHEDER I SOMALIA
3 OVERORDNEDE PRINCIPPER OG STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
4 RISICI
5 RESULTATER
6 RAMMERNE FOR MONITERING OG EVALUERING
7 KOMMUNIKATION
BILAG 1
NØGLETAL SOMALIA
BILAG 2
DANMARKS IGANGVÆRENDE UDVIKLINGSAKTIVITETER I SOMALIA
BILAG 3
SOMALIAS RESULTATER I FORHOLD TIL
ÅRTUSINDMÅLSÆTNINGERNE (MDG) (2010)
3
6
12
20
21
22
22
23
25
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0003.png
1
DANMARK OG SOMALIA
– INTRODUKTION OG FREMTIDSVISION
Den overordnede vision for Danmarks engagement i Somalia er at støtte Somalias befolkning i opbygningen
af et fredeligt og stabilt Somalia gennem inkluderende politiske processer, der kan fremme økonomisk og
social udvikling. Somali Compact vil udgøre den overordnede ramme for denne vision.
Somalia er et af verdens mest skrøbelige
lande. Landet er på vej ud af konflikt
og langvarig skrøbelighed og gennemgår
i øjeblikket en udvikling, hvor nogle
regioner viser gradvise fremskridt mod en
mere stabil og demokratisk statsdannelse.
Siden etableringen af Somalias føderale
regering (FGS) i september 2012 har koor­
dinerede bestræbelser lagt fundamentet
for en stabil og demokratisk stat. Blandt
andet er der blevet vedtaget en ny provi­
sorisk forfatning, et parlament er blevet
dannet, en parlamentsformand er blevet
udvalgt, og der er på fredelig vis opnået
enighed om udpegelsen af præsidenten,
Hassan Sheikh Mohamoud. Efter mere
end 20 års konflikt og krise har det inter­
nationale samfund hilst den nye regering
velkommen. Somaliland erklærede sig
uafhængigt af Somalia i 1991 – uden
formel anerkendelse af det internationale
samfund – og har siden da fungeret som
en de facto nationalstat og oplevet en
række positive demokratiske og udvik­
lingsmæssige fremskridt.
Somalia har for første gang oplevet
en lang periode med øget samarbejde
både i regeringstoppen og mellem den
lovgivende og udøvende magt. Den fælles
indsats førte i september 2013 til ved­
tagelsen af en New Deal Compact for
Somalia (Somali Compact), som inkluderer
et særligt afsnit om Somaliland (Somali­
land Special Arrangements). Aftalen
cementerer et nyt partnerskab mellem
regeringen, Somalias befolkning og det
internationale samfund. Med hjælp fra
det internationale samfund har Somalia
opnået betydelige fremskridt i de seneste
år; AMISOM (the African Union Mission
in Somalia) har i fælles offensiver med
Somalias nationale væbnede styrker haft
succes med at generobre omkring 70 %
af det sydlige og centrale Somalia fra
Al­Shabaab, hvilket har gjort det muligt
yderligere at stabilisere landet; antallet
af piratangreb er reduceret voldsomt;
og grundlaget for en demokratisk fremtid
er skabt gennem politiske og økonomiske
reformer samt gennem påbegyndelse
af etablering af lovgivningsrammer, rege­
ringsstrukturer og nationale finansierings­
systemer.
De kommende år bliver afgørende for
Somalias bestræbelser på, at genskabe
en social kontrakt med landets befolkning
baseret på tillid med henblik på at udvikle
et stabilt og fredeligt land. Selvom AMI­
SOM’s militære operationer har udvidet
de generobrede områder i Somalia, er
sikkerhedssituationen fortsat skrøbelig
og præget af, at al­Shabaab har kontrol
over betydelige dele af Somalia samt
kapacitet til at gennemføre alvorlige
og hyppige angreb både i og uden for
Somalia. Disse forhold, samt stridigheder
mellem klaner og konflikter mellem
regionerne, har betydelig indflydelse
på udviklingen og på det internationale
samfunds muligheder for at implementere
udviklingsprogrammer i Somalia. Politik­
papiret illustrerer, hvordan Danmarks
bredt anlagte udenrigs­ og sikkerheds­
politik gennemføres i praksis.
Stabiliseringen af og økonomisk og social
udvikling i Somalia er afgørende for at
opnå et mere stabilt Afrikas Horn og har
samtidig betydning også for Europa og
Danmark. Radikalisering, spredning af
terrorisme og ukontrollerede migrations­
strømme til andre lande i regionen er en
næsten daglig påmindelse om manglende
stabilitet, om den forfærdelige huma­
nitære situation og om den skrøbelige
sikkerhedssituation. Somalias ustabile
sikkerhedssituation muliggør al­Shabaabs
gennemførelse af aktiviter både i og uden
for Somalia. Terrorangrebene i Kenyas
kystområder, Nairobi, Ugandas hovedstad
Kampala og Mogadishu er således tæt
knyttet hertil. Fattigdom, fødevareusikker­
hed, stor sårbarhed overfor ekstreme
vejrforhold og manglen på sikkerhed
har drevet millioner af somaliere på flugt
både internt i Somalia og til andre lande
i regionen foruden Europa og USA.
Formålet med politikpapiret er at skabe
en strategisk ramme for Danmarks indsats
i Somalia i de kommende tre år. Trods
behovet for et langvarigt engagement er
en 3­årig tidshorisont valgt, da situationen
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0004.png
Asayita
DJIBOUTI
Dikhil
Si
l
i
l
GULF OF ADEN
Boosaaso
Laasqoray
Dahot
Raas
Surud
Caluula
Bandar Murcaayo
Butyaalo
Qandala
ce
el
Ja
Breeda
Djibouti
Saylac
Raas Maskan
Raas
Khansiir
Gees
Gwardafuy
(Bender Cassim)
Bargaal
Raas
Binna
Karin
Xiis
Maydh
AWDAL
Boorama
Dire Dawa
Nazret
Harer
Togwajaale
Jijiga
Baki
Bullaxaar Berbera
Da
Ceerigaabo
(Erigavo)
ro
Hurdiyo
WOQOOYI
GALBEED
Hargeysa
SANAAG
(Burao)
BARI
Burco
Karkaa
Iskushuban
r
Mountains
Xaafuun
Raas
Xaafuun
Garadag
Xudun
Taxeex
Ey
Qardho
r
Oodweyne
Kiridh
TOGDHEER
Buuhoodle
De
De
Dudo
Bandarbeyla
r
SOOL
l
Degeh Bur
Laascaanood
Garoowe
Gori Rit
NUGAAL
Raas
Gabbac
Eyl
ETHIOPIA
Megalo
Imi
Gode
Werder
K'ebri Dahar
Shilabo
Xamure
Berdaale
Seemade
Beyra
Gaalkacyo
(Galcaio)
Garacad
MUDUG
War Galoh
Mereer-Gur
Baxdo
Mirsaale
Hilalaya
Hargele
Ferfer
Dhuusamarreeb
GALGUDUUD
BAKOOL
Beledweyne
i
e
bi
We
(Dusa Marreb)
Hobyo
Ceel Huur
Xarardheere
Ceel Buur
Dolo Bay
Luuq
Xuddur
(Oddur)
HIR AAN
h
Sha
Tayeeglow
Derri
Buulobarde
Ceeldheere
INDIAN OCEAN
b
e
bee
e
lle
KENYA
Garbahaarrey
GEDO
Baardheere
b
bi
W
We
Baydhabo
(Baidoa)
El Beru Hagia
Buurhakaba
Diinsoor
BAY
Wanlaweyn
Afgooye
Balcad
Jawhar
(Giohar)
Mahadday
DHEXE
Weym
Cadale
SHABELLE
Wajir
JUBA
DHEXE
Qoryooley
Haaway
SHABELLE
HOOSE
Muqdisho
(Mogadishu)
BANADIR
(Merca)
SOMALIA
National capital
Regional capital
Town, village
Airport
International boundary
Regional boundary
Undetermined boundary
Main road
Track
Railroad
0
0
50
100
50
150
200 km
Afmadow
Bilis Qooqaani
J
Jub
b
ba
Marka
Bu'aale
Jilib
Baraawe
JUBA
HOOSE
Isole
Giuba
Jamaame
Kismaayo
(Chisimayu)
SOMALIA
Buur Gaabo
-
Garsen
Lamu
Raas
Kaambooni
100 mi
The boundaries and names shown and the designations used on this map
do not imply official endorsement or acceptance by the United Nations.
-
Map No. 3690 Rev. 10
December 2011
UNITED NATIONS
Department of Field Support
Cartographic Section
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0005.png
i Somalia fortsat er dynamisk, svær at
forudse og løbende kræver ændringer
og justeringer. De økonomiske bevillinger,
der ligger til grund for politikpapiret,
og Somali Compact, har også en treårig
tidshorisont.
Den danske indsats vil i de kommende
år blive baseret på forventningen om
fremgang kombineret med en
realistisk
vurdering af, hvad der på kort sigt kan
opnås i Somalia. Somalia har de seneste
år oplevet en række positive udviklinger
både med etableringen af politiske
institutioner og med stabilisering i dele
af landet. Det må imidlertid forudses,
at der vil komme tilbageslag på Somalias
vej frem mod stabilitet og udvikling.
Det kan ske på nøgleområder som sikker­
hed, regeringsførelse, korruption og
menneskerettigheder. Derudover er der
stærke indikationer på, at den humani­
tære situation vil blive forværret som følge
af truende tørke og den fortsatte væbnede
konflikt.
Somalias fremtid ligger i somaliernes
hænder. Somalia får kun de nødvendige
bæredygtige og robuste institutioner
og systemer, som kan sikre at Somalia
klarer sig selv, hvis udviklingen i landet
styres af landets egen befolkning.
Det internationale samfunds rolle bliver
i de kommende år at støtte somalierne
med at lægge grundstenene.
Der er ingen tvivl om, at Somalias rege­
ring, selv med betydelig international
støtte, står over for en stor og vanskelig
opgave. Ikke mindst præsident­ og
parlamentsvalget, der ventes at finde sted
i 2016, vil være afgørende for landets
politiske udvikling. Trods positive udvik­
lingstræk er der bred enighed om, at
Somalia i de kommende år får brug for
betydelig international støtte til at skabe
sikkerhed i landet og sikre befolkningen
de mest grundlæggende offentlige
serviceydelser.
Den danske bistand til Somalia har
gennem de seneste to årtier givet gode
resultater gennem en bredspektret tilgang
og den tætte koordination med relevante
partnere. Danmark betragtes som en
nærværende, synlig og pålidelig partner
på grund af den langvarige og aktive
involvering i bistand på både det humani­
tære, sikkerhedsmæssige og udviklings­
politiske område samt i det aktive samspil
med regionale og internationale partnere.
Den danske indsats vil fortsat blive
baseret på dette grundlag, og der vil blive
lagt afgørende vægt på
somalisk ejerskab,
som muliggør en rettidig overdragelse
af ansvaret til somalierne – også selv om
det, på kort sigt og i forhold til fiskale
standarder, medfører mindre effektive løs­
ninger, end det er muligt at implementere
via international bistand i dag. Danmark
vil fortsat kanalisere bistand gennem
de mest hensigtsmæssige instrumenter,
herunder FN, som bl.a. i kraft af sin
tilstedeværelse i de forskellige regioner
spiller en central rolle i Somalia. Den
danske bistand vil være i overensstem­
melse med New Deal principperne fra
Busan om koordination og harmonisering
af donorbistand til skrøbelige stater.
Danmark vil fortsat prioritere program­
indsatser i fællesskab med EU og andre
ligesindede donorer.
Et engagement i Somalia indebærer
høje politiske, sikkerhedsmæssige
og finansielle risici, og det forudsætter
risikovillighed.
For at kunne håndtere
disse risici baseres den danske indsats
på en
fleksibel
programtilgang. Hvis
sikkerhedssituationen eller den politiske
og/eller humanitære situation ændres
radikalt, vil programmeringen blive
justeret tilsvarende. Denne tilgang gør
det muligt at afbalancere forskellige
indsatsmuligheder, fra korttids­humani­
tære aktiviteter med hurtige resultater
til kapacitetsopbyggende udviklings­
aktiviteter med langtidseffekt.
Danmark har fået værdifulde erfaringer,
siden partnerskabet med Somalia blev
genoplivet i 1990’erne. Disse erfaringer
udgør et nyttigt grundlag for det frem­
tidige samarbejde, som vil blive tilpasset
til de nye internationale rammer.
Erfaringerne viser blandt andet, at der
opnås resultater, når bistanden fokuseres
på færre og større veletablerede pro­
grammer, ligesom Danmark herved opnår
fordele i dialogen med de regionale og
centrale myndigheder og andre donorer.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0006.png
2
DE AKTUELLE OG FREMTIDIGE UDFORDRINGER
OG MULIGHEDER I SOMALIA
FRA EN VANSKELIG PERIODE
MOD EN BEDRE FREMTID
Somalia er langsomt på vej ud af to
årtier præget af langvarig borgerkrig,
men landet har stadig mange ar efter
statssammenbruddet. Ekstern indflydelse,
specielt præget af samspillet mellem
landets indre dynamikker og den kolde
krigs strid om Somalia på grund af landets
strategiske placering på Afrikas Horn,
førte i 1991 til, at Siad Barres militære
diktatur brød sammen. Klan­baseret
borgerkrig, interventioner fra nabolande,
fremkomsten af bevæbnede militser og
den voldelige og ekstremistiske organi­
sation al­Shabaab (knyttet til al­Qaeda)
har kastet landet ud i konflikter, som
har ført til opsplitning og fragmentering.
Disse faktorer er fortsat en trussel mod
den regionale og globale fred, og de har
efterladt Somalia med de alarmerende
symptomer, der definerer landet som
en skrøbelig stat. En af konsekvenserne
har været, at en femtedel af befolkningen
er blevet fordrevet (1,1 millioner er internt
fordrevne og næsten 1 million lever i flygt­
ningelejre i nabolandene Kenya, Etiopien
og Yemen).
Andre konsekvenser er retssystemets
sammen­brud og svage eller ikke­eksiste­
rende offentlige institutioner og service­
ydelser. Den lange periode uden en central
regering har medført, at offentlige institu­
tioner er ude af stand til levere de mest
grundlæggende ydelser samtidig med,
at de mangler legitimitet til at mægle
mellem befolkningsgrupper og mellem
staten og befolkningen. Situationen gør
befolkningen meget sårbar over for vold
og korruption. Traditionelle autoriteter
og lokalsamfund, som i de fleste områder
er klanbaserede, har overtaget central­
regeringens rolle, hvilket yderligere
har øget befolknings mistillid til, at den
centrale regering er i stand til at levere
grundlæggende ydelser. Manglen
på offentlig service har ført til, at især
kvinder, piger og minoriteter kun har
modtaget de mest basale ydelser.
FORSKEL MELLEM REGIONERNE
Den aktuelle situations skrøbelighed
understreges af regionale forskelle og
fjendtligheder. Mens Somaliland er relativt
fredeligt, er situationen i Puntland, Juba
og store områder af South Central Somalia
mindre stabil og præget af truslen fra
kampe og mellem klaner samt angreb
fra al­Shabaab. Relationerne mellem
regeringen og den regionale stat Puntland
og den midlertidige administration i Juba
er prægede af forskellige syn på centrale
spørgsmål såsom føderalisme, integration
af militserne og udnyttelsen af natur­
ressourcerne samt af generel mistillid.
Det internationale samfund, herunder især
IGAD (’The Intergovernmental Authority
on Development’ på Afrikas Horn), har
gjort vigtige og ofte vellykkede bestræbel­
ser på at mægle i regionale konflikter.
Af andre partnere har primært Tyrkiet
været primus motor på igangværende
forhandlinger mellem Somalias føderale
regering og Somaliland, dog foreløbig
med begrænsede resultater.
FAKTA OM SOMALIA
1
Areal
Befolkning
Årlig befolknings tilvækst
Befolkning
Sprog
Religion
Tid
BNP. pr. Indbygger
Den humanitære situation
637.660 km
2
(Danmark 43.000 km
2
)
10,2 mio
2,9 %
Somali 85%, andre inkl. bantu og arabere 15%
Somali (officielt), arabisk og engelsk.
Sunnimuslimsk
2 timer foran dansk vintertid
128 USD
3,1 mio. mennesker lever i fødevareusikkerhed.
1 Al fakta er taget fra UN Data: https://data.un.org/CountryProfile.aspx?crName=Somalia
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0007.png
En helt umiddelbar udfordring for central­
regeringens evne til at regere og gennem­
føre sine planer er regeringens manglende
legitimitet i de fleste dele af landet.
Den nuværende forfatning for regeringen
gør det muligt at udvikle en føderalisme
med relativ autonomi for regionerne,
men Somaliland er erklæret modstander
af at blive underlagt en hvilken som helst
forordning fra Mogadishu og fortsætter
med at søge officiel international aner­
kendelse som en uafhængig stat. Oveni
denne udfordring kommer tendenser
til, at Somalias regioner viser tegn
på voksende selvtillid i deres udvikling
hen imod autonomi.
Processen for dannelsen af den nye
føderale stat udgør en af de tre milepæle,
der er defineret i Somali Compact under
freds­ og statsdannelsesmål nr. 1 (PSG 1)
2
og regeringens “Vision 2016 – Framework
for Action”. De tre milepæle under denne
målsætning er:
1. Dannelsen af regionale føderale
delstater
2. Vedtagelsen af en føderal forfatning
3. Afholdelsen af troværdige valg i 2016.
Statsopbygningsprocessen forudsætter,
at regeringen har et bredt politisk fokus.
Parallelt med etableringen af de regionale
føderale delstater er man begyndt at tage
fat på akutte spørgsmål såsom statens
sikkerhed, den føderale finanspolitik
og kontrollen med naturressourcerne.
Tanken om føderalisme er imidlertid
historisk kontroversiel og ikke ret godt
forstået i Somalias befolkning. Det bliver
helt afgørende for regeringens succes,
om centralregeringen og dens institutioner
vil være i stand til at opnå befolkningens
grundlæggende tiltro og tillid.
Den anden centrale milepæl under freds­
og statsdannelsesmål nr. 1 (PSG 1)
er færdiggørelsen og ratifikationen af
forfatningen. Regeringens klare mål er,
at den reviderede forfatning ratificeres
i løbet af 2015. Det forudsætter betydelig
teknisk bistand og politiske drøftelser
med og i de forskellige regioner.
Troværdige valg i 2016 er den sidste mile­
pæl under det første freds­ og stabilitets­
mål (PSG 1). Rammerne om valghand­
lingen skal etableres fra grunden, og det
forudsætter ratifikation af en mængde
relevant lovgivning, herunder love om
de politiske partier og vælgerregistrering.
Der skal etableres en funktionel og
uafhængig valgkommission og satses
på at nå bredt ud med uddannelse af
befolkningen omkring valg for at sikre
bred og folkelig deltagelse i valgene.
Sikkerhedssituationen er en ekstra udfor­
dring. Store dele af Somalia er fortsat
domineret af voldelige ekstremistiske
grupper. Forbedret sikkerhed forud for
valghandlingen er afgørende for at sikre
bred deltagelse.
DE VIGTIGSTE SIKKERHEDS­
UDFORDRINGER PÅ LAND
OG TIL SØS
Trods de resultater, der i de seneste
år er opnået i sikkerhedssituationen,
og herunder den kendsgerning, at
al­Shabaab er blevet tvunget ud af Moga­
dishu og den profitable havneby Kismayo,
er der stadig mange sikkerhedsudfordrin­
ger. Al­Shabaab har, efter at være tvunget
væk fra kontrollen over store dele af
Somalia, skiftet strategi væk fra konven­
tionel krigsførelse og i retning af en mere
asymmetrisk form for krigsførelse med
fokus på komplekse og hybride angreb,
som involverer selvmordsangreb. Selv
om al­Shabaab er svækket, bl.a. som
følge af drabet på deres leder Ahmed
Abdi Godane, udgør gruppen stadig
en betydelig sikkerhedsrisiko.
Det er stadig helt almindeligt, at stridig­
heder om adgang til naturressourcer
og indkomstmuligheder fører til væbnede
konflikter mellem klaner og underklaner.
Det sker specielt i South Central Somalia
og i de sydlige dele af Puntland. Den
igangværende statsopbygningsproces
har også ført til mere forbitrede klanfejder.
Dertil kommer, at Puntland og Somaliland
er involverede i en territorial konflikt
omkring Sool og Sanaag regionerne,
hvilket lejlighedsvist har ført til sammen­
stød mellem disse to aktører.
2 Somali Compact har defineret fem freds­ og statsdannelsesmål for ‘the new deal’. Det er de prioritetsområder, som FGS, Somalias befolkning og det
internationale samfund er blevet enige om som de nødvendige forudsætninger for fred og genopbygning i Somalia. De fem mål (PSG) er: PSG 1 om inklu­
derende politik, PSG 2 om sikkerhed, PSG 3 om retsvæsen, PSG 4 om økonomiske institutioner samt PSG 5 om offentlige udgifter og serviceydelser.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0008.png
Der har været et stort fald i antallet af
piratangreb ud for Somalias kyst: Fra 176
tilfælde af pirateri i 2011 til 15 tilfælde
i 2013. Det er det laveste tal i fem år.
Der er en række årsager til faldet, og det
vigtigste er de præventive foranstaltnin­
ger, som skibsfartsindustrien har gennem­
ført. Eksempelvis er der blevet stationeret
bevæbnede vagter på skibene. Derudover
er der en NATO­ og EU­koordineret flåde­
indsats samt en overordnet indsats
omkring retsvæsen og sikkerhed, som gør
det muligt at overføre, anklage, dømme
og fængsle pirater. Dertil kommer lokale
samfundsreaktioner mod pirateri internt
i Somalia. Det er afgørende, at indsatsen
for at bekæmpe pirateriet fortsætter både
til søs og på land. En nøglemålsætning
i Somali Compact er at opbygge Somalias
egen kapacitet til at håndtere kriminalitet
til søs, herunder pirateri, smugling af
trækul, våben, migranter, narkotika og
alkohol, menneskehandel, illegalt fiskeri
og bevæbnede røverier på havet.
Der er klare vidnesbyrd om, at sikker­
hedssektoren i regeringen har fået større
kapacitet i kampen mod Al­Shabaab.
Regeringens kapacitet til at håndtere
sikkerhedsudfordringerne og etablere
mere bæredygtig fred og sikkerhed er
dog stadig begrænset, og regeringen er
stadig afhængig af AMISOM (African Union
Mission in Somalia) i sikkerhedsindsat­
sen. Hvor der er sikret kontrol med terri­
torier, har det været et resultat af lokale
initiativer (i Nord), af bevæbnede grupper,
eller af nabolande og AMISOM i samar­
bejde med Somalias nationale hær (SNA).
I 2014 indledte SNA og AMISOM i fælles­
skab en omfattende militær kampagne
mod al­Shabaab. Målet var at befri de
resterende al­Shabaab­kontrollerede
områder i Somalia, specielt i South
Central. Indsatsen skabte territoriale
resultater, men det har ført til øget
al­Shabaab­tilstedeværelse i grænse­
områderne mellem Puntland og Somali­
land, og det tyder på, at al­Shabaab
frem for at være blevet rykket op med rod
snarere har skiftet opholdssted til Nord.
lever under fattigdomsgrænsen (hvilket
udgør 99 % af den nomadiske befolkning).
Fattigdommen er mere udtalt i landom­
råderne (91 %) sammenlignet med byerne
(61 %)
4
. 2,9 millioner somaliere er fortsat
ekstremt sårbare overfor ydre påvirkninger
og er i risiko for at blive ofre, hvis eller når
der kommer en ny fødevarekrise
5
.
Alle de grundlæggende indikatorer giver
et trist billede af afsavn og forarmelse.
De gennemsnitlige forventede levetid
i Somalia er kun 50 år
6
, 218.000 børn
skønnes at være underernærede og 20 %
af dem er alvorligt underernærede
7
. Der
anvendes tre nøgledimensioner i forsøg
på at måle et lands udvikling. På en skala
fra 0 til 1 ligger Somalia på uddannelses­
området lavest med 0,118, med hensyn
til indkomst ligger Somalia på 0,253 og på
sundhedsområdet lidt højere med 0,486
8
.
Somalia har modtaget international
humanitær bistand gennem mange år.
Tilbagevendende tørke og interne kon­
flikter har ødelagt somaliernes muligheder
for at tjene til livets ophold og har ført til
en af verdens længstvarende humanitære
kriser med store grupper af langvarigt
fordrevne. Tørken i 2010­2012 berørte
millioner af mennesker og resulterede
VERDENS FATTIGSTE LAND
MED UMÅDELIGE HUMANITÆRE
UDFORDRINGER
Selv om det er begrænset, hvad der findes
af pålidelig statistik om Somalia, skønnes
det i overensstemmelse med en række
objektive kriterier
3
, at 82 % af somalierne
3 UNDP Somalia Human Development Report 2012, Fact Sheet: http://www.undp.org/content/dam/undp/library/corporate/HDR/Arab%20States/
HDR­Somalia­Factsheet­2012­E.pdf
4 UNDP Somalia Human Development Report 2012
5 OCHA, Humanitarian Snapshot, april 2014, offentliggjort 16. maj 2014.
6 UNDP Somalia Human Development Report 2012, Fact Sheet: http://www.undp.org/content/dam/undp/library/corporate/HDR/Arab%20States/
HDR­Somalia­Factsheet­2012­E.pdf
7 OCHA, Humanitarian Bulletin, Somalia, August 2014, issued on 19 September 2014.
8 UNDP Somalia Human Development Report 2012, Fact Sheet: http://www.undp.org/content/dam/undp/library/corporate/HDR/Arab%20States/
HDR­Somalia­Factsheet­2012­E.pdf
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0009.png
i meget omfattende intern fordrivelse af
befolkningen. Aktuelt er der 1,1 millioner
internt fordrevne
9
, og omkring en million
somaliere er flygtninge i nabolandene,
hvoraf en halv million lever i Kenya
10
.
South Central er den mest folkerige
region, men også den region, der er
hårdest påvirket af konflikten og krisen.
Siden den ødelæggende hungersnød
i 2011­2012 har der på nogle områder
været fremgang, men der er stadig stor
fødevareusikkerhed, ernæringen er util­
strækkelig, dødeligheden er høj, og der
er fortsat ekstremt begrænset adgang
til humanitær hjælp. Det skønnes, at
3,2 millioner somaliere står uden adgang
til sundhedsydelser.
11
Den humanitære
situation er anderledes i den relativt sta­
bile Somaliland­region, hvor der ikke er
en langvarig humanitær krise. Situationen
i Puntland er fortsat kritisk, de økonomi­
ske ressourcer er stærkt begrænsede,
fødevareusikkerhed er stadig et problem,
og en stigende andel af befolkningen er
sårbar. De positive forandringer i landets
politiske situation og i sikkerheds­
situationen har skabt bedre adgang til
regionerne i South Central. Det har skabt
en lille, men stadig skrøbelig forbedring
af den humanitære situation. AMISOM’s
to militære offensiver, der henholdvis
blev indledt i marts og september 2014,
har dog ikke forbedret situationen.
Indsatserne har ført til prisstigninger
på fødevarer og har haft negativ effekt
på landbruget med reduceret tilplantning
og en vækst i antallet af fordrevne.
Det er fortsat en udfordring at få adgang til
nyligt befriede områder, og det begrænser
den humanitære bistand og den nødven­
dige distribution af fødevarer.
Konsekvenserne af konflikt og tørke for­
værres yderligere af høj inflation, ekstrem
miljøødelæggelse, prischok på fødevarer
og olie og sygdomsudbrud. Fremskridtene
i mulighederne for adgang til de sårbare
områder og den nye politiske struktur
er fortsat usikre og i fare for tilbageslag.
Samtidig har størstedelen af befolkningen
stadig ikke regelmæssig adgang til sociale
ydelser. På grund af de lokale admini­
strationers manglende kapacitet, den
manglende stabilitet og de humanitære
organisationers begrænsede adgang til
områderne er kapaciteten til at sætte ind
i nødsituationer utilstrækkelig, specielt
i South Central.
Den somaliske befolkning har trods alle
disse udfordringer vist en bemærkelses­
værdig robusthed i måden at håndtere
situationen på. I store dele af landet har
man klaret udfordringerne ved at vende
tilbage til de traditionelle strukturer på
klan­niveau, og i Somaliland, og i mindre
udstrækning i Puntland, er der skabt nye
regionale enheder. Bestræbelserne har
vist, at der både er potentiale og ukuelig­
hed i den somaliske befolkning, og det
har skabt tro på, at det med en mere stabil
politisk situation og en gradvist bedre
sikkerhedssituation vil være muligt at
opnå en markant forbedring af soma­
liernes levevilkår. Det skal ske gennem
en kombination af lokale og internationale
indsatser. Potentialet for forbedret øko­
nomi og for højere beskæftigelse er stort.
Der har især været vækst i kvægbrugssek­
toren, men væksten begrænses af mangel
på faciliteter og kvalificeret personale,
som kan være med til at øge produktivite­
ten og kvaliteten i sektoren. Der er også et
stort potentiale for fiskeri og andre former
for landbrugsproduktion.
MENNESKERETTIGHEDER,
RETSSIKKERHED OG KØN
Somalia har gennem mere end to årtier
oplevet voldsomme menneskerettigheds­
udfordringer. Fraværet af en egentlig
regering og af retsvæsen i store dele af
landet har sammen med naturkatastrofer,
der er forværret af konflikterne, ført
til manglende respekt for og massive
krænkelser af menneskerettighederne.
Blandt de mest almindelige og meget
udbredte menneskerettighedskrænkelser
i Somalia er udenretslige drab på civile,
diskrimination og vold mod minoritets­
grupper, herunder internt fordrevne
(IDP’er), samt kvinder og børn. Målrettede
drab på journalister uden efterfølgende
arrestationer af de skyldige har begrænset
ytringsfriheden meget alvorligt. Efter to
årtier med konflikt og kaos er der stort
set intet tilbage af det formelle retsvæsen,
hvis rolle i stedet er overtaget af de
uformelle og traditionelle strukturer.
Konsekvensen har været, at der er opstået
en kultur, hvor forbrydelser går ustraffede,
9 OCHA, 2013­2015 Somalia Consolidated Appeal Process, 7 May 2014.
10 UNHCR, Somalia Fact Sheet, April 2014.
11 Unicef appel for Somalia, juli 2014: http://www.unicef.org/appeals/files/Somalia_HAC_MYR_FINALb.pdf
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0010.png
og der er praktisk taget ingen ressourcer
til hjælp for voldsofre.
Også på menneskerettighedsområdet er
der forskel på situationen i forskellige dele
af Somalia, afhængigt af graden af stabili­
tet. Sammenlignet med de øvrige regioner
er menneskerets­situationen mest positiv
i Somaliland. Menneskerettighederne
er garanterede i Somalilands forfatning.
De vigtigste uafhængige institutioner,
der overvåger menneskerettigheder
i Somaliland, er en Menneskerettigheds­
kommission og en komite for menneske­
rettigheder og domstole i Repræsen­
tanternes Hus.
Regeringen arbejder i voksende omfang
med menneskerettighedsspørgsmål og
er ved at udarbejde strategiske retnings­
linjer, der på sigt vil bidrage til at forbedre
overholdelse af menneskerettigheder
i landet. Respekt for og fremme af menne­
skerettigheder udgør et tværgående tema
i Somali Compact, som også inkluderer
udviklingen af en uafhængig justitssektor
og juridiske rammer for håndteringen
af menneskerettighedskrænkelser. Freds­
og statsopbygningsmål nr. 3 (PSG3)
i Compacten fastslår, at regeringen har et
mål om at øge kapaciteten i retsvæsenet,
så det bliver bedre i stand til at håndtere
de mest udbredte problemer, som er
seksuelt og kønsbaseret vold og alvorlig
kriminalitet. Et andet mål er at sikre, at
flere somaliere får adgang til et retfærdigt
og økonomisk overkommeligt retssystem.
Korruptionen er voldsom i Somalia.
En rapport fra FN’s moniteringsgruppe
for Somalia og Eritrea skønner, at der ikke
kan redegøres for brugen af 70­80 %
af Somalias årlige indtægter. Somalia var
sammen med Nordkorea og Afghanistan
sidst på listen over 177 lande, som er
omfattet af Transparency Internationals
2013­index over vurderingen af omfanget
af korruption.
Kvinder har historisk spillet en dynamisk
rolle i det somaliske samfund. Alligevel
giver det traditionelle klanbaserede
system kvinder en lavtstående social
status, og klansystemet bidrager til,
at kvinder ekskluderes fra politiske
og offentlige beslutningsprocesser.
Situationen for Somalias kvinder er blandt
de værste i verden. Ulighed baseret på
traditionelle opfattelser af kønsrollerne er
en kendsgerning, og uligheden er stadig
uhyggeligt stor. Hvor værdien 1,0 udtryk­
ker total ulighed, er tallet for Somalia
0,776, og Somalia ligger fjerde sidst i det
globale indeks over kønsbaseret ulighed
(GII)
12
.
Selvom den nye forfatning forbyder kvin­
delig omskæring i den meget vidtgående
og brutale form Female Genital Mutilation
(FGM), praktiseres det under en eller
anden form på næsten alle Somalias piger
(skønnet 98 %).
13
Seksuelt relateret og
kønsbaseret vold og voldtægter er et stort
problem. Piger og kvinder, der er ofre for
voldtægt, stigmatiseres ofte, og det holder
mange fra at anmelde disse forbrydelser.
Manglende adgang, manglende statistik­
ker og manglende monitering af data gør
det svært for det internationale samfund
at få fuldt overblik over problemet. De
fleste sager, der anmeldes, behandles
af klanerne eller under Sharia­lovgivning
i stedet for formelle domstole.
Regeringen har defineret køn som
et tværgående tema i Somali Compact,
og regeringen har dermed understreget,
at freds­ og stabilitetsmålene i Compacten
skal bidrage til, at kvinders rolle som
fredsskabere og økonomiske aktører øges,
og at de kommer til at stå mere centralt
i bestræbelserne på at fremme stabilitet
og social sammenhængskraft i lokal­
samfundene.
CIVILSAMFUNDET
Civilsamfundsorganisationernes historie
er relativt kort i Somalia, idet Siad Barres
regime forbød alle organisationer, som
ikke havde direkte forbindelse til staten.
De civilsamfundsorganisationer, der blev
skabt i kølvandet på det militære diktaturs
kollaps rækker fra uformelle grupperinger,
der har varetaget distributionen af lokale
naturressourcer og til by­baserede organi­
sationer skabt af Somalias eliter, både
i og uden for Somalia. Selvom de fleste
organisationer bygger på traditionelle
magtbaser såsom klanerne, grupperne
af ældre, de religiøse ledere og erhvervs­
livets ledere, er der også opstået nye
sociale aktører, blandt andet faglige
12 https://docs.unocha.org/sites/dms/Somalia/20131031_Humanitarian_Needs_Overview_Somalia_2014_FINAL.pdf
13 Unicef MICS for Somalia 2006: http://www.childinfo.org/files/MICS3_Somalia_FinalReport_2006_eng.pdf
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0011.png
grupper, grupper af kvinder og af unge
og handikappede. De nye sociale aktører
spiller en afgørende rolle for at øge den
sociale ansvarlighed, og de kan endda
i visse tilfælde udgøre en modvægt
til al­Shabaab ved at styrke somalieres
identitet.
Manglen på fungerende regeringsstruk­
turer har gjort civilsamfundsorganisatio­
nerne til vigtige medspillere i processerne
omkring fredsskabelse, forsoning og
i arbejdet med at sikre befolkningen
serviceydelser. Civilsamfundsorganisa­
tionerne spillede også en rolle ved at
være med til at presse det politiske skifte
igennem, som førte til dannelsen af den
føderale regering i 2012. Civilsamfundet
i Somalia modtager stadig betydelig
EU­støtte og er stærkt involveret i proces­
serne omkring politikformulering, specielt
for at sikre politisk ejerskab nedefra og
for at involvere befolkningen i processen.
Civilsamfundet er en afgørende faktor
i Somalias bestræbelser på at genvinde
befolkningens tillid og for at regeringen
kan leve op til sin rolle om at sikre, at
landets indbyggere alle kan nyde godt
af fundamentale rettigheder, frihed og
lighed. Det er en udfordring for civilsam­
fundet, at der ikke er føderale lovgivnings­
rammer for civilsamfundet i Somalia.
til at flygte, og der er store udviklings­
udfordringer knyttet til spørgsmålet om
at sikre en holdbar tilbagevenden og
reintegration af denne del af befolkningen.
Det er forhold, der skal tages i betragtning
i Somalias fremtidige nationale og lokale
udviklingsplaner, og som skal integreres
i de overordnede strategier for økonomisk
vækst, levevilkår og offentlige service­
ydelser. Danmark har særlige forudsæt­
ninger for at fremme denne dagsorden
på grund af Danmarks langvarige engage­
ment for flygtninge og internt fordrevne
via humanitær bistand og nærområde­
bistand. Danmark er for øjeblikket en
del af formandsskabet i The Solutions
Alliance, der er et internationalt netværk,
der fokuserer på innovative tilgange til
håndtering af udfordringerne omkring det
store antal fordrevne.
Foruden asylansøgere er der ca. 19.000
mennesker i den somaliske diaspora i
Danmark, og de viser betydelig interesse
for udviklingen i deres oprindelige hjem­
land. De følger den politiske udvikling
tæt og sender penge til deres slægtninge.
Denne form for pengeoverførsler, remitter,
er en vigtig indkomstkilde i det fattige
land og en årsag til, at diasporaen spiller
en rolle i den økonomiske og sociale
udvikling i Somalia. Der er for nyligt
gennemført nye regler for internationale
pengeoverførsler på grund af den formo­
dede risiko for, at overførslerne kan være
med til at finansiere terrororganisationer.
Disse nye regler truer systemet med remit­
ter, der er en livline for en stor gruppe
somaliere i Somalia. En række danske
ministerier og regeringskontorer, her­
under Udenrigsministeriet, Forsvars­
ministeriet, Socialstyrelsen og en række
kommuner, er engageret i dialog og
samarbejde med diasporaen. Udenrigs­
ministeriet har oprettet et særligt
program, som omfatter de somaliske
og afghanske diasporaer i Danmark,
og som drives af Dansk Flygtningehjælp.
Diasporaen er også aktivt involveret i
arbejdet i CISU (Civilsamfund i Udvikling),
der giver rådgivning og støtte til projekt­
ansøgninger fra diasporaorganisationer
i Danmark.
REGIONAL INDFLYDELSE
Somalia har meget lange og porøse
grænser til Etiopien og Kenya, og det
har haft store regionale konsekvenser.
I begge nabolandene bor der store somali­
ske befolkningsgrupper, som over de
sidste tre årtier har haft deres rigelige
andel af befrielsesbevægelser og oprør.
Ekstern indblanding, både militært,
politisk og økonomisk har spillet en stor
rolle i skabelsen af det nuværende Soma­
lia. Intentionerne og resultaterne har både
været positive og negative. Etiopiens
og Kenyas interesse for Somalia hænger
sammen med landenes sikkerhedspoliti­
ske, politiske og økonomiske interesser,
og landenes indflydelse på udviklingen
i Somalia er betydelig. Da situationen
i Somalia har stor betydning for hele regi­
onen, bidrager internationale regionale
institutioner også til indsatsen for fred
og stabilitet i Somalia. Gennem AU
(Den Afrikanske Union), IGAD og AMISOM
er Afrika og regionen stærkt involveret.
Nabolandenes accept af og værtsskab
for meget store flygtningegrupper er med
til at lindre den humanitære situation
i Somalia.
DE FORDREVNE SOMALIERE
OG DIASPORAEN
Der er mere end 2 millioner fordrevne
somaliere. Dette tal omfatter både de
internt fordrevne i Somalia og de flygt­
ninge, som bor i nabolandene. Mere end
20 % af befolkningen er blevet tvunget
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0012.png
3
OVERORDNEDE PRINCIPPER
OG STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
Formålet med politikpapiret er at etablere
en strategisk ramme for Danmarks
engagement i Somalia i de kommende
tre år (januar 2015 – december 2017).
Visionen er at støtte Somalias befolkning
i at skabe et stabilt og fredeligt Somalia,
der er i stand til at tage vare på sin egen
sikkerhed med henblik på at fremme den
økonomiske og sociale udvikling i landet.
Risikoen ved involvering i Somalia er
sikkerhedsmæssigt, politisk og bistands­
mæssigt høj, flere steder meget høj.
De fremskridt, vi ser den ene dag, kan
vendes til en krise den næste. Støtten til
Somalia vil derfor bygge på fleksibilitet
og omstillingsparathed.
Danmarks engagement er ikke desto
mindre ambitiøst. Dansk støtte skal
komme befolkningen til gode og skabe
resultater. Men vi skal samtidigt være
realistiske. I store dele af Somalia kan
Danmark ikke være direkte til stede, men
er afhængig af bl.a. FN, andre donorer
samt lokale og internationale samarbejds­
partnere. Danmark vil bestræbe sig på, at
skabe en realistisk balance mellem vores
bilaterale og multilaterale engagement
ved at samarbejde med og kanalisere
støtte via multilaterale partnere, hvor
de er til stede, og Danmark ikke er.
Der er derfor behov for tæt samarbejde
og koordination, særligt med ligesindede
donorer og andre partnere, herunder
i civilsamfundet.
Helt afgørende for fred, sikkerhed og
en positiv udvikling for befolkningen
er, at Somalia selv tager ejerskab over
udviklingen. Danmark vil arbejde for, at
de somaliske myndigheder, med interna­
tional støtte, bliver i stand til at håndtere
udfordringerne effektivt og balanceret.
Danmarks engagement i Somalia vil blive
baseret på tre strategiske principper:
• En bredspektret tilgang som omfatter
både aktivt diplomati, politisk dialog,
udviklingsbistand, freds­ og stabilise­
ringsindsatser og humanitær bistand
samt modarbejde voldelig ekstremisme
og pirateri
• En fleksibel tilgang, der løbende
tilpasses aktuel kontekst og lokale
vilkår
• En balanceret tilgang, hvor der ydes
støtte til både den føderale regering
og regionerne.
Risikovurdering og ­håndtering vil indgå
som vigtige elementer i den detaljerede
planlægning. På trods af nogen fremgang
både politisk og sikkerhedsmæssigt i det
sydlige og centrale Somalia er situationen
der fortsat ustabil, hvorimod udviklingen
i Somaliland forekommer mere robust. Så
længe der kun er begrænsede muligheder
for at operere i Mogadishu og andre dele
af det sydlige og centrale Somalia, vil
fokus derfor være på samarbejde med
regioner mod nord, hvor det giver mere
mening i forhold til at nå strategiens
målsætninger. Dette vil dog kunne ændre
sig, og Danmarks stabiliseringsindsats
sigter netop på at bidrage til at adressere
nogle af de mest centrale stabiliserings­
udfordringer i det sydlige og centrale
Somalia.
Danmarks engagement i Somalia bygger
på de freds­og statsopbygningsmål, der
fremgår af den internationale landeaftale
om Somalia (Somali New Deal Compact).
Fire områder prioriteres:
1. Statsopbygning med fokus på en
politik, der indebærer bred deltagelse
og involvering i overensstemmelse
med PSG 1
2. Sikkerhed og retssikkerhed i over­
ensstemmelse med PSG 2 og PSG 3
3. Reduktion af fattigdom og forbedrede
beskæftigelsesmuligheder gennem
opbygning af værdikæder og træning,
især inden for kvægbrug og fiskeri
i overensstemmelse med PSG 4 og
PSG 5
4. Styrkelse af befolkningens
modstandskraft gennem støtte til
forbedrede levevilkår for udsatte
grupper, i overensstemmelse med
de humanitære principper i den inter­
nationale landeaftale om Somalia.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0013.png
De strategiske fokusområder er valgt på
basis af en analyse af de største udfordrin­
ger og behov i Somalia samt en vurdering
af, hvor Danmark vil kunne spille en rolle
som katalysator for interessenternes
bestræbelser på at skabe udvikling
i retning af at indfri freds­ og statsopbyg­
ningsmålene i landeaftalen. Endvidere
ønsker Danmark at bygge på de erfaringer,
der er gjort siden begyndelsen af
Danmarks partnerskab med Somalia
i 1990erne, og udvikle prioriteterne under
hvert enkelt område i henhold til kom­
parative fordele og tidligere successer.
Danmark vil på tværs af ovennævnte
indsatsområder fremme ligestilling,
respekt for menneskerettigheder og støtte
til udsatte grupper, herunder kvinder
og børn. Danmark vil sammen med
ligesindede partnere gøre sin politiske
indflydelse gældende for at sikre,
at menneskerettighederne og særligt
kvinders rettigheder tilgodeses. Der
vil ligeledes blive stillet krav til vores
udviklingspartnere om, at deres projekter
indeholder konkrete indikatorer og mål
på disse områder. Det danske engagement
vil omfatte et stærkt fokus på kapacitets­
opbygning af somaliske institutioner og
civilsamfundet med henblik på at bidrage
til at opbygge et robust og bæredygtigt
somalisk samfund.
Danmark vil, som hidtil, søge at kanalisere
sin bistand gennem de bedst egnede
organisationer i overensstemmelse med
New Deal principperne fra Busan om
koordination og harmonisering af donor­
bistand til skrøbelige stater. Danmark
vil derfor prioritere programindsatser
i fællesskab med FN, Verdensbanken,
EU og ligesindede donorer. Særligt FN
spiller med UNSOM en central rolle og er
aktivt tilstede i hovedparten af Somalias
regioner.
Danmark har et tæt samarbejde med EU,
andre EU medlemslande og med andre
ligesindede partnere i Somalia, og når
mulighederne opstår, vil Danmark søge
at udvikle dette samarbejde yderligere.
Det stærke samarbejde om og harmonise­
ringen af støtten til valgforberedelserne
og støtten til kvægbrugssektoren i Somali­
land er af særlig interesse. Danmark
vil deltage aktivt i formuleringen af EU­
politik, som har betydning for Somalia.
På grund af krisens kompleksitet og
Somalias skrøbelighed er det nødvendigt
at håndtere en række områder via tre
forskellige støttemodeller:
1. Udviklingsstøtte styret af den danske
ambassade i Nairobi på basis af en
bilateral ramme
2. Humanitær bistand administreret
på grundlag af rammeaftaler med
danske NGO’er og internationale
organisationer
3. Stabiliseringsbestræbelser finansieret
af Freds­ og Stabiliseringsfonden.
Omfanget af støtten under 3 er endnu ikke
endelig afgjort. Omfanget og de nærmere
detaljer vil blandt andet blive besluttet
på grundlag af en evaluering af Freds­
og Stabiliseringsfonden.
Hidtil er omkring to tredjedele af midlerne
i Somalia­landeprogrammet blevet
allokeret til Somaliland. Nye finansierings­
modeller for Somalia er nu på trapperne
på baggrund af principperne i Somali
Compacts New Deal, og de giver grundlag
for yderligere dansk bistand. Danmark
er parat til at se på de nye finansierings­
mekanismer, og i overensstemmelse med
principperne om ansvarlighed og finan­
sielle sikkerhedsstandarder vil en skridt­
for­skridt tilgang til at anvende landets
egne finansieringssystemer
(country
system funds)
blive overvejet. Det vil
gælde både for Somalia og Somaliland.
De strategiske principper og valg som er
beskrevet i dette politikpapir understreges
af tilsagnet om stærk fælles donorkoordi­
nation, som beskrevet i New Deal for
Somalia og i Compact samt i Somaliland
Special Arrangement. Danmark har
forpligtet sig med betydelige ressourcer
og givet sin fulde opbakning. I samarbejde
med den internationale donorgruppe vil
Danmark støtte somalierne i deres egne
bestræbelser på at skabe fremskridt på
områder som statsopbygning, sikkerhed
og gennemførelse af valg, som beskrevet
i Compact og i Somaliland Special
Arrangement.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0014.png
STRATEGISK INDSATSOMRÅDE 1
STATSOPBYGNING BASERET PÅ
INKLUDERENDE POLITIK
På dette strategiske indsatsområde er det
regeringens mål gennem de kommende
år at fremme inkluderende politisk dialog
og at klargøre og fastlægge relationerne
mellem regeringen og de allerede eksiste­
rende og fremvoksende lokale administra­
tioner og lokalregeringer. Det er også et
mål at få sat sociale forsoningsprocesser
i gang og at genskabe tilliden mellem
de forskellige somaliske samfund.
Traditionelle myndighedsformer skal
harmoniseres med regeringssystemet på
statsniveau for at sikre ansvarlighed og
gennemsigtighed og for at styrke princip­
pet om en inklusiv udvikling, som specielt
sikrer kvinder, de unge og de marginalise­
rede grupper. På sigt vil myndigheder,
der er baseret på lovgivning og en effektiv
offentlig sektor med kapacitet til at skabe
retssikkerhed og sikre grundlæggende
ydelser til den somaliske befolkning være
med til at sikre, at befolkningen får tillid
til regeringen.
Det overordnede mål for Danmarks støtte
til statsopbygningsprocessen baseret på
inkluderende politik er at styrke udviklin­
gen af demokratiske legitime strukturer og
institutioner, der bygger på befolkningens
tillid og ejerskab, på åbenhed og ansvar­
lighed.
Danmark vil arbejde tæt sammen med en
lang række interessenter og aktører med
kapacitet og vilje til at være med til at sikre
de nødvendige forandringer og reformer.
Det gælder først og fremmest den føderale
regering og regeringen i Somaliland,
men også relevante multilaterale partnere
i FN og blandt de internationale NGO’er
og i civilsamfundet. Den danske indsats
vil støtte regeringens overordnede bestræ­
belser på at gennemføre Compacten og
regeringens “Vision 2016 – Framework for
Action”.
14
Støtten vil især blive givet i form
af aktivt diplomati i bilaterale og relevante
multilaterale fora for eksempel omkring de
institutionelle arrangementer i New Deal,
herunder High Level Partnership Forum.
Statsopbygningsprocessen har prioritet
i 2014 forud for det første ministerielle
højniveau partnerskabsforum, som
Danmark er vært for i København den
19.­20.november 2014. Danmark vil
sammen med andre internationale
partnere bistå den føderale regering
med at nå freds­ og stabilitetsmål nr. 1
om godkendelse af en føderal forfatning,
der bygger på inkluderende politiske
konsultationer og forhandlinger. Det vil
ske ved at kanalisere udviklingsbistand
gennem nye mekanismer for multidonor­
finansiering. Danmarks bidrag til FN’s
Multi Party Trust Fund (MPTF) vil støtte
prioriterede indsatser, som skal sikre
Somalias fortsatte kurs i retning af lang­
varig statsopbygning og fred i overens­
stemmelse med Somali Compact. Støtten
vil gøre det muligt at give den nødvendige
faglige bistand, at nå ud med bistanden
regionalt og at sikre den nødvendige lov­
givning inden den endelige godkendelse
af den føderale forfatning. Der vil samtidig
blive sikret finansiering af det efter­
følgende lovgivningsarbejde.
En kritisk milepæl i Somalias statsop­
bygningsarbejde og arbejdet for god
regeringsførelse er forberedelsen af de
nationale valg i 2016. Regeringen har
udarbejdet en køreplan for forberedelses­
processen frem til valgene. Herudover vil
Danmark lægge vægt på efterspørgsels­
siden i god regeringsførelse ved at støtte
indsatser, der øger regeringens ansvarlig­
hed, befolkningens ytringsfrihed og
kampen mod korruption. Tværgående
spørgsmål, der vil få særlig politisk og
økonomisk prioritet, er kvinders inklude­
ring og deltagelse i samfundet, fremme
og beskyttelse af menneskerettigheder,
samt en videreudvikling af civilsamfundets
rolle i opbygningen af staten. I den sam­
menhæng vil en vellykket reintegration
og inkludering af det potentielt store antal
somaliere, der kan vende tilbage til landet,
også blive prioriteret.
Somalilands regering har besluttet at
det strategiske mål for de kommende år
er videreudviklingen af et politisk stabilt
og demokratisk Somaliland, som tilslutter
sig principperne om god regeringsførelse.
En reform af valgsystemet er på trapperne,
14 The Vision 2016 – Framework of Action er udarbejdet af FGS og skal tjene som en køreplan for opnåelsen af tre af Compactens milepæle; 1)
statsopbygning og føderalisme, 2) evaluering af den provisoriske forfatning, og 3) demokratisering og valgforberedelser.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0015.png
og målet er både at få skabt den nødven­
dige vælgerregistrering og at sikre repræ­
sentation af kvinder og marginaliserede
samfundsgrupper. Det kommende par­
laments­ og præsidentvalg i Somaliland
i 2015 vil være en kritisk milepæl i forhold
til denne målsætning. Danmark vil fortsat
støtte en videregående demokratiserings­
proces i Somaliland og fokus vil være at
involvere samfundet nedefra. Danmark
vil støtte veletablerede partnere, der har
kapacitet til at involvere lokale NGO’er
og til at arbejde med centrale aktører
med fokus på en fredelig og demokratisk
udvikling og en bæredygtig kapacitets­
opbygning af valginstitutionerne.
Som tværgående tema vil Danmark være
med til at sikre respekt for menneske­
rettighederne og specielt kvinders
og børns rettigheder.
DANMARK VIL FRA 2015-2017
– Støtte og på konstruktiv måde presse på i forhold til den føderale
regerings ønske om statsopbygning og gennemførelse af de
nødvendige lovgivningsreformer både for national og lokal
demokratisk regeringsførelse.
– Støtte regeringen (FGS) med implementeringen af Compacten
og Vision 2016 gennem aktiv involvering i High Level Partnership
Forum, og herunder være vært for det første ministerielle højniveau
partnerskabsforum i København i november 2014.
– Støtte politisk dialog som vil omfatte ordentlig repræsentation
af kvinder, unge og marginaliserede grupper.
– Fortsætte med at støtte den igangværende demokratiseringsproces
i Somaliland med fokus på at styrke demokrati nedefra for at nå
frem til åbne og troværdige valg.
– Fortsætte med at støtte veletablerede partnere som har kapacitet
til at involvere lokale NGO’er og arbejde med centrale
samfundsaktører for at fremme demokratiske reformer og styrke
valgprocesserne i Somaliland.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0016.png
STRATEGISK INDSATSOMRÅDE 2
SIKKERHED OG RETSSIKKERHED
Spørgsmålet om sikkerhed er i Somalia
fortsat tæt knyttet til den politiske
proces for at skabe et fungerende føderalt
system, gennemførelsen af en ny for­
fatning og afholdelsen af retfærdige valg
i 2016. Regeringens to hovedprioriteter
er styrkelsen af kapacitet og ansvarlighed
i samfundets sikkerheds­ og justits­
institutioner. I sikkerhedssektoren
(PSG 2) omfatter dette en styrket evne
til at genopbygge, stabilisere og sikre
grundlæggende serviceydelser i befriede
områder; integration af sikkerhedsstyrker
i den føderale struktur; sikring af behand­
ling, rehabilitering og reintegration
af krigere, der har nedlagt våbnene;
og udviklingen af en maritim sikkerheds­
strategi. Opbygningen af sikkerheds­
sektoren, herunder af kapacitet og
ansvarlighed i militæret og politiet, vil
være et vigtigt skridt i retningen af at gøre
det muligt for regeringen i Mogadishu,
uafhængigt af AMISOMs støtte, at levere
sikkerhed og tryghed til Somalias befolk­
ning. Det er ligeledes centralt, at krigere,
der har nedlagt våbnene, får et ikke­
voldeligt alternativ til de militante
grupper, herunder til al­Shabaab, således
at risikoen for tilbagefald mindskes
og de militante grupper undergraves.
I justitssektoren (PSG 3) skal det sikres,
at lovgivningen er i overensstemmelse
med forfatningen og med internationale
standarder. Der skal etableres en særlig
juridisk enhed i Justitsministeriet, der skal
gennemgå den eksisterende lovgivning.
Det skal også sikres, at justitsvæsenets
institutioner tager sig af de vigtigste
klager og overgreb. Dette skal sikres ved
at øge retsvæsenets kapacitet igennem
etablering af regionale domstole, syste­
mer for konfliktmægling, træning, samt
ved at sikre at flere somaliere får adgang
til et retfærdigt og økonomisk overkomme­
ligt retsvæsen.
Det overordnede mål for Danmarks støtte
til statsopbygningsprocessen på dette
strategiske indsatsområde er at fortsætte
med at opbygge sikkerheds­ og justits­
institutionernes kapacitet, herunder til
indsatser mod pirateri, med henblik på at
fremme regional stabilisering, bæredygtig
fred, sikkerhed, tryghed og retfærdighed
for Somalias befolkning.
Sammensmeltningen af sikkerheds­ og
retssikkerhedsområderne (PSG 2 og 3)
under ét strategisk indsatsområde under­
streger Danmarks integrerede tilgang til
stabilisering, hvor indsatser for sikkerhed
og retssikkerhed arbejder side om side.
Inden for rammerne af Compacten vil
Danmark fortsat arbejde bilateralt og med
internationale partnere, inklusiv FN, EU,
og ligesindede lande, vfor at bistå med
kapacitetsopbygning i statens sikkerheds­
og justitsinstitutioner. I erkendelse af,
at de somaliske sikkerhedsinstitutioner
i den forudsigelige fremtid fortsat er for
svage til at give befolkningen sikkerhed
og tryghed, vil Danmark i samarbejde med
partnere som AMISOM, fortsætte med
at støtte de afrikanske landes bestræbel­
ser på at stabilisere Somalia og hele det
østafrikanske område. I erkendelsen af,
at der har været et hurtigt og stort fald
i pirateriet, vil Danmark sammen med
centrale partnere, gradvist ændre fokus
i sin støtte, fra at bekæmpe pirateri
i snæver forstand til at opbygge de somali­
ske institutioners kapacitet til i bredere
forstand at tage sig af kriminalitet til søs,
herunder pirateri, smugling af trækul,
våben, migranter, narkotika og alkohol,
menneskehandel, illegalt fiskeri og
væbnede røverier på havet. Dannmark vil
bruge en bredspektret, multifacetteret
og international tilgang til maritime
forbrydelser. Det inkluderer kapacitets­
opbygning i sikkerheds­ og justits­
institutioner, flådetilstedeværelse
samt social og økonomisk udvikling.
DANMARK VIL FRA 2015-2017
– Fortsat støtte styrkelsen af kapacitet og ansvarlighed i statens sikker­
heds­ og justitsinstitutioner for at gøre dem i stand til at give Somalias
befolkning grundlæggende sikkerhed, tryghed og retfærdighed.
– Fortsat støtte de afrikanske landes bestræbelser på at stabilisere
Somalia og hele det østafrikanske område.
– Fortsat støtte stabiliseringsindsatsser i Somalia inden for
de etablerede internationale rammer.
– Fortsat støtte den bredspektrede, multifacetterede og internationale
tilgang til maritim kriminalitet, herunder pirateri.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0017.png
STRATEGISK INDSATSOMRÅDE 3
FATTIGDOMSREDUKTION OG
INKLUDERENDE ØKONOMISK VÆKST
Somali Compact understreger, at Somalias
økonomi spiller en kritisk rolle for proces­
serne omkring statsopbygning og freds­
skabelse. En forbedret økonomi vil være
med til at skabe bæredygtig fred og
stabilitet og til at skabe grundlæggende
tillid til regeringen hos befolkningen
i Somalia. For at skabe rammerne for
en bedre økonomi vil regeringen i over­
ensstemmelse med PSG fokusere på
produktiviteten i højt prioriterede sektorer
som kvægbrug og fiskeri og de relaterede
værdikæder. I overensstemmelse med
disse prioriteringer er der også fokus på
etableringen af den nødvendige kritiske
infrastruktur, som markedsadgang, handel
og transport. Regeringen har anerkendt,
at Somalias ungdom er en meget vigtig
forandringsfaktor. Det store flertal af unge
har meget begrænsede økonomiske
muligheder, men de er alligevel en vigtig
ressource. Uddannelse og jobskabelse
er helt afgørende for at de unge ikke søger
mod militserne og de kriminelle bander,
inkl. al­Shabaab. Regeringen vil udvide
jobmulighederne for de unge gennem
jobskabelse og styrkelse af faglige færdig­
heder. Brugen af de offentlige ressourcer,
den finansielle føderalisme, udgør
regeringens strategiske mål i PSG 5.
Bedre offentlige serviceydelser for alle,
herunder for de mest sårbare i samfundet,
er helt afgørende for at skabe tillid til
regeringen blandt befolkningen. Et regula­
torisk miljø, der fremmer decentraliserede
ydelser og som prioriterer investeringer
i nøgleområder, kan være med til at udvide
og øge adgangen til serviceydelser.
Økonomisk vækst og bæredygtige offent­
lige ydelser vil bidrage til at øge befolk­
ningens og hele samfundets modstands­
kraft. Regeringen vil i de kommende
år blandt andet fokusere på at etablere
standarder for offentlige ydelser, skabe
partnerskaber med ikke­statslige og/eller
private aktører og i et stigende omfang
dække omkostningerne til leveringen
af offentlige ydelser.
Somaliland har i sin særskilte Special
Arrangement under Somali Compact
forpligtet sig til at skabe et aktiverende
økonomisk og finansielt miljø med det
formål at maximere den økonomiske.
Styrkede investeringer i de produktive
sektorer, især landbrug, kvægbrug
og fiskeri, er en hovedprioritet. Andre
prioriteter er jobskabelse igennem store
infrastrukturprojekter og udvikling af
faglig og teknisk træning. Somalilands
regering har forpligtet sig til at sikre
en bedre kvalitet og mere lige fordeling
af offentlige ydelser, og at gøre det på
en ansvarlig og gennemskuelig måde.
Forudsætningen for at regeringen kan
gøre det, er et gradvist skifte fra et politisk
miljø præget af tiden efter konflikt til et
mere udviklingsorienteret politisk miljø,
der sikrer at nationale indtægter fører til
forbedret distribution af grundlæggende
ydelser til befolkningen.
Det overordnede mål er at reducere fattig­
dommen gennem udvalgte værdikæder
og investeringer i den produktive sektor
ved at skabe beskæftigelse og via for­
bedrede offentlige ydelser.
For at støtte Somalias bestræbelser
på at reducere fattigdommen og skabe
inkluderende økonomisk vækst og
bedre levevilkår, vil Danmark også i
de kommende år bidrage med betydelig
udviklingsbistand til Somaliland. Gennem
Verdensbankens Multi Partner Trust Fond
(WB MPF) vil Danmark yde økonomisk
støtte udvikling af den private sektor.
På områderne vækst og beskæftigelse
vil Danmark støtte udviklingen af ramme­
vilkår og etableringen af forretnings­
muligheder i de produktive sektorer som
landbrug, kvægbrug og fiskeri. Der vil
også blive ydet målrettet økonomisk støtte
til små og mellemstore virksomheder og
til genopbygning af infrastruktur gennem
WB MPF. Danmark vil fremme involverin­
gen af kvinder, de unge og tilbageven­
dende diaspora­somaliere i udviklingen
af den private sektor. Danmark vil også
fortsat prioritere uddannelse. I lyset
af tidligere erfaringer og resultater vil
Danmark fortsat give støtte til både egent­
lige uddannelsesprogrammer og faglig
træning. Kapacitetsopbygning i regions­
og distriktsadministrationerne samt
rammeplanlægning omkring offentlige
ydelser vil fortsat være danske fokus­
områder.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0018.png
Danmark og DFID tog initiativ til The
Somaliland Development Fund (SDF),
der blev etableret i 2012, og er blevet
Somalilands regerings foretrukne kanal til
modtagelse og kanalisering af udviklings­
støtte. Det primære fokus for fonden har
indledningsvis været regeringsdannelse,
og etableringen af systemer og procedurer
inden for regeringen til at planlægge,
vurdere og prioritere nødvendige offent­
lige projekter i flere fagministerier.
Efter at SDF’s procedurer og systemer er
på plads, vil SDF i de kommende år skifte
fokus i retning af inkluderende økonomisk
vækst. Danmark vil fortsat støtte SDF
med økonomisk og faglig bistand.
DANMARK VIL FRA 2015-2017
– Bidrage til kapacitetsopbygning i den regionale offentlige
administration.
– Bidrage til den fortsatte udvikling af de sociale og private sektorer,
med involvering af diasporaen.
– Bidrage til at skabe en mere kvalificeret arbejdsstyrke inden for
landbrug, fiskeri og kvægbrug, støtte faglig træning og skabe
beskæftigelse, især for de unge og for kvinderne.
– Bidrage til etableringen af infrastruktur af kritisk betydning.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0019.png
STRATEGISK INDSATSOMRÅDE 4
FORBEDREDE LEVEVILKÅR
Somalia har oplevet en af verdens aller­
mest langvarige og komplekse humani­
tære situationer. To årtier med krig og
konflikter har skabt adskillige bølger
af tvungen migration ud af Somalia,
og sammen med Afghanistan og Syrien
er Somalia blandt de tre lande i verden,
der har skabt de største flygtninge­
grupper. De fleste af de 967.000 flygt­
ninge lever i nabolandene Kenya, Etiopien
og Yemen. Derudover er der omkring
1,1 millioner internt fordrevne. Det er
sårbare befolkningsgrupper, og som
nævnt tidligere i politikpapiret, er de
en ekstra årsag til fattigdom og nød i en
situation, der i forvejen er skrøbelig og
sårbar. Derfor skal disse befolknings­
grupper tages i betragtning i alle aspekter
af udviklingen af det fremtidige Somalia.
Det er vigtigt at betragte den potentielle
reintegration af disse grupper som en
udviklingsudfordring snarere end som en
humanitær indsats. Danmark vil forholde
sig til disse spørgsmål ved at støtte bedre
levevilkår og øget modstandskraft i befolk­
ningen og ved at koordinere udviklings­
bistanden med den humanitære støtte.
Regeringen understreger i Compacten
sin forpligtelse til at følge de humanitære
principper, der bygger på menneskelig­
hed, neutralitet, upartiskhed og operativ
uafhængighed, således som disse princip­
per er fastlagt i FN’s generalforsamlings
beslutninger 46/182 og 58/114.
Det overordnede mål med Danmarks støtte
til forbedrede levevilkår er at reducere den
somaliske befolknings sårbarhed og øge
dens modstandskraft.
I støtten til Somalias bestræbelser på at
forbedre levevilkårene, vil Danmark have
særlig fokus på grupper, som er sårbare
overfor ydre negative påvirkninger, her­
under klimatiske vilkår og lokale konflik­
ter. Det er en udbredt antagelse, at mange
af de aktuelle humanitære kriser i virkelig­
heden udgør langvarige udviklings­
udfordringer, og i overensstemmelse med
denne opfattelse vil de danske aktiviteter
prøve at slå bro mellem humanitære
nødhjælpsaktiviteter og langvarig udvik­
lingsbistand. Det vil blandt andet ske
gennem arbejdet for at øge befolkningens
modstandskraft og ved, som et tvær­
gående mål i den overordnede politiske
indsats, at søge holdbare løsninger på
reintegrering af hjemvendte flygtninge
og internt fordrevne personer (IDP’er).
Flygtninge og IDP’er udgør en vigtig
ressource. Der er et udpræget behov
for bedre muligheder i Somalias mange
IDP­lejre og hjemvendte flygtninge med
uddannelse og faglige erfaringer er i stand
til at bidrage til udviklingen og genopbyg­
ningen af Somalia. Danmark vil bidrage til
bæredygtige løsninger for hjemvendende
flygtninge og IDP’er og arbejde for at øge
den føderale regerings og Somalilands
regerings fokus på de meget omfattende
og specielle behov disse mennesker har
og på at udnytte den potentielle ressource
de udgør.
Danmark vil ligeledes fortsat bidrage til
at forhindre og mindske konsekvenserne
af akutte humanitære kriser. Valget af
partnere i disse indsatser vil afhænge
af krisernes natur og omfang, men de vil
typisk inkludere de danske humanitære
organisationer og FN­organisationer.
DANMARK VIL FRA 2015-2017
– Arbejde for at hjemvendte flygtninge og internt fordrevne personer
bliver taget i betragtning i bestræbelserne på at skabe vækst og
beskæftigelse.
– Bidrage til bæredygtig reintegrering af internt fordrevne personer,
og af somaliere der vender tilbage.
– Fortsat bidrage til hindring og lindring af humanitære kriser.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0020.png
4
RISICI
Et engagement i Somalia involverer store
politiske, sikkerhedsmæssige og økono­
miske risici. Regeringens kapacitet er
beskeden og den politiske situation
ustabil. Korruption er udbredt på alle
niveauer i samfundet og sikkerhedssitua­
tionen er omskiftelig. Gennemførelsen
af Somali Compact forudsætter dialog,
tillidsskabelse, tålmodighed, tid og
risikovillighed. Risikoprofilen er høj,
og i det værst tænkelige scenario kan
risiciene vokse dramatisk med negative
konsekvenser for aktiviteterne. Det er
afgørende med en fleksibel programma­
tisk tilgang, og de forskellige aktiviteter
skal hele tiden overvåges og analyseres
for at sikre, at man følger principper om
i hvert fald ikke at påvirke situationen
negativt (do­no­harm­principperne).
Danidas Risk Management Tool udgør
grundlaget for risikovurderingerne,
og dette redskab vil blive udviklet
yderligere i formuleringsfasen.
KONTEKSTRISICI
Somalia er en skrøbelig stat præget af
politisk ustabilitet, høj grad af usikkerhed
og konflikt. Regeringen har kun begrænset
legitimitet i hele Somalia, og det er fortsat
en udfordring at prøve at konkludere,
hvordan den føderale proces og freds­
processen i alle dele af landet vil ende.
Den humanitære krise i Somalia er stadig
en af de største og mest komplekse
i verden. Aktuelt er der en stor risiko for,
at landet glider ind i en endnu større
humanitær krise med negative effekter
på ernæring og fødevaresikkerheden
for de mest udsatte dele af befolkningen.
Miljømæssige påvirkninger fra regn,
oversvømmelser og tørke vil påvirke
programmet. Med henblik på at lindre og
potentielt reducere risikoen vil Danmark
støtte AMISOM i stabiliseringsindsatser
og fortsætte den politiske dialog og
kapacitetsopbygning på tværs af regioner.
Øget gennemsigtighed, ansvarlighed
og modstandskraft både på det nationale
og lokale niveau vil øge civilsamfundets
tillid og den folkelige deltagelse i både
udviklingen og de fremtidige politiske
processer. Overser man de aspekter, der
knytter sig til behovet for en bæredygtig
reintegration af flygtninge og internt
fordrevne, er den typiske og alvorlige
risiko, at man får nye grupper af internt
fordrevne og en uforudset vækst i byernes
fattigdomsproblemer. Disse risici kan
dæmpes ved at sikre integrationen af
bæredygtige strategier i alle program­
typer. Endelig er det et vigtigt aspekt
i de fortsatte forsøg på at forhindre en
forværring af den humanitære situation,
at man hele tiden sikrer fortsatte og
rettidige indsatser for at mindske den
humanitære krise.
INSTITUTIONELLE OG
PROGRAMMÆSSIGE RISICI
Somalia er et af de mest korrupte lande
i verden, og der er mange økonomiske
og finansielle risici. Regeringens og civil­
samfundsorganisationernes institutionelle
kapacitet er svag. Adgangen til South
Central­delen af Somalia er fortsat
begrænset, og det er fortsat en udfordring
for moniteringen af de konkrete aktivi­
teter. Årsagen er de væbnede konflikter
og manglen på sikkerhed. Den for nyligt
oprettede FN­ og Verdensbank Multidonor
Trust Fund vil bringe relativt store økono­
miske ressourcer ind i et område, der
i høj grad mangler dem, og det kan føre til
øgede spændinger og magtkampe mellem
føderale, regionale og klanbaserede
magtstrukturer. Det meste af den danske
støtte kanaliseres gennem multilaterale
partnere, og det bidrager til at begrænse
den finansielle risiko og til at forbedre
moniteringen og overblikket, da de multi­
laterale donorer har flere ressourcer end
de bilaterale og større tilstedeværelse
”on the ground” i områderne. I områder,
hvor den økonomiske risiko er særlig høj,
vil Danmark finde partnere, der er kendt
for effektiv ledelse.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0021.png
5
RESULTATER
Danmarks samarbejde med Somalia vil
fokusere på langtidsresultater. Danmarks
engagement vil bidrage til:
1. At fremme politisk dialog og forsoning
mellem Somalias regering og de
eksisterende og fremvoksende
administrationer, inklusiv Somaliland
og Puntland
2. At øge stabilitet og fred i Somalia
og på Afrikas Horn
3. At reducere fattigdom og øge adgangen
til sociale ydelser og beskæftigelses­
muligheder
4. At forbedre levevilkår for sårbare
grupper.
De fleste af de prioriteter og indsatser,
der nævnes i politikpapiret vil blive
implementeret gennem Somalia lande­
programmet for 2015­2017. En række
aktiviteter på stabilitet og sikkerheds­
området vil blive finansieret gennem
den danske regerings stabilitetsramme,
mens de humanitære indsatser finansieres
inden for de humanitære rammeaftaler.
Som en del af implementeringen af politik­
papiret vil Danmark overveje at indgå
i en regering­til­regerings­aftale med
regeringen. Sådan en aftale vil være en
bekræftelse af Danmarks engagement,
således som det er beskrevet i dette
politikpapir, og det vil samtidig lægge
vægt på de reformer og forpligtelser,
som regeringen har ansvar for at
gennemføre.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0022.png
6
RAMMERNE FOR MONITERING OG EVALUERING
På alle indsatsområderne vil der blive
valgt indikatorer for effektmåling for
at gøre det muligt at styre og monitere
fremskridt, opfyldelse af mål og resultater.
I videst mulig udstrækning vil disse
indikatorer på de udvalgte områder blive
baseret på Somali Compact. Danmark vil
løbende monitere fremskridt på baggrund
af indikatorerne og vurdere, hvorvidt
støtten fører til de forventede resultater.
Danmark vil inden for hvert område
identificere potentielle risici, og udvikle
de nødvendige ledelsesstrategier, som
er nødvendige for løbende monitering
og håndtering af disse risici. Danmark vil
anvende supplerende data, for eksempel
Verdensbankens hjemmeside og andre
Verdensbank fora, samt program­ og
projekt­specifikke rapporter. Danmark
vil knytte sin monitering til de review­
processer, der er defineret i Somali
Compact. I forberedelsen af program­
merne vil principper fra Forandringsteori
(Theory of Change) blive anvendt.
7
KOMMUNIKATION
Den danske ambassades hjemmeside
vil indeholde regelmæssige opdateringer
om implementeringen af Somalia­politik­
papiret på siden ”Danida i Somalia”.
I det omfang, det er muligt, vil disse
opdateringer også blive delt på Facebook
og Twitter.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0023.png
BILAG 1
NØGLETAL SOMALIA
ØKONOMISKE NØGLETAL
Areal (2013)
Befolkning (2012)
BNP (2011)
Årlig økonomisk vækst (2011)
BNI per capita (2011)
Vækst i BNI per capita
Ease of doing business­indekset
Somalia
Somaliland (2012)
ØKONOMISKE SEKTORER
Landbrug (2012)
Industri (2012)
Serviceydelser (2012)
Regeringsudgifter
Skatteindtægter
Udviklingsbistand pr capita (2011)
Samlet udviklingsbistand, netto. (2011)
Gældsbetaling
ENHED
Km
2
Million
Million USD
% in BNP
USD
USD
Placering
Ej oplyst
174
637.657
10,2
1.071
2,6
107
Ej oplyst
KILDE
WSP
WB
WSP
WSP
WSP
DB
% of BNP
% of BNP
% of BNP
% of BNP
% of GDP
USD
Million USD
% of eksport
59,3
7,2
33,5
Ej oplyst
Ej oplyst
111
1.096
Ej oplyst
CIA
CIA
CIA
WB
WB
SOCIALE NØGLETAL
Befolkningstilvækst (2012)
Levetidsforventninger (mænd/kvinder) (2013)
Børnedødelighed (2012)
ENHED
% Årligt gennemsnit
År
Antal døde pr 1.000 fødsler
inden for det første år
%
2,9
50,1/53,4
91
KILDE
WB
WSP
WB
Andel af befolkningen med adgang til
forbedret drikkevandsforsyning (2011)
30
WB
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0024.png
SOCIALE NØGLETAL (FORTSAT)
Adgang til sundhedsfaciliteter
Antal læger
15­49 årige, som er HIV­positive (2012)
Andel af befolkningen, der kan læse og skrive (2008)
Antal børn i grundskolen (Bruttoindskrivningstal)
(piger/drenge) (2008)
Primær­ og sekundærskole uddannelse
Piger i grundskolen (2012)
Militærudgifter
INDKOMSTFORDELING
De rigeste 10% af befolkningen
De fattigste 10% af befolkningen
ENHED
%
Pr 1.000 indbyggere
%
% af befolkningen, der er mindst 15 år
%
Ej oplyst
Ej oplyst
0,5
24
26/15,4
KILDE
UNAIDS
MDG
MDG
% bruttoindskrivning
Piger i % af samtlige indskrevne
% of BNP
Ej oplyst
36
Ej oplyst
UNDP
% af den samlede nationale indkomst
% of den samlede nationale indkomst
Ej oplyst
Ej oplyst
MILJØMÆSSIGE NØGLETAL
Beskyttet landområde (for at beskytte biologisk diversitet)
i forhold til totalområdet
CO
2
udslip (2009)
ENHED
%
Ej oplyst
KILDE
Ton pr capita
0,1
WSP
MENNESKERETTIGHEDSNØGLETAL
Ratifikation af de vigtigste internationale menneskerettigheds
aftaler
Overholdelse af vigtigste internationale
menneskerettighedsaftaler
Kilder:
CIA
DB
MDG
UNAIDSUNDP
WB
WSP
ENHED
Antal
Ej oplyst
KILDE
OHCHR
Antal
Ej oplyst
OHCHR
CIA World Factbook (https://www.cia.gov/library/publications/the­world­factbook/geos/so.html)
Doing Business in Hargeisa Report 2012
Millennium Development Goals Progress Report Somalia 2010
Somalia Human Development Report 2012
World Bank Data Bank (http://data.worldbank.org/indicator/all)
World Statistics Pocketbook, 2013 udgaven.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0025.png
BILAG 2
DANMARKS IGANGVÆRENDE
UDVIKLINGSAKTIVITETER I SOMALIA
OVERBLIK OVER DANMARKS
STØTTE TIL SOMALIA
Regeringen har øget indsatsen i forhold til
Somalia med en samlet ramme i omegnen
af 650 mio. kr. i perioden 2012­14 målt
i udbetalinger – gennemsnitligt mere
end 200 mio. kr. om året. Støtten dækker
både aktiviteter i den skarpe ende som
støtte til AU’s militære mission, AMISOM,
og militær kystovervågning samt mere
bløde tiltag som opbygning af et rets­
væsen, det internationale arbejde med
at sikre juridiske rammer for pirateribe­
kæmpelse, fremme af vækst og beskæfti­
gelse i Somalia samt god regeringsførelse
inden for rammerne af udviklingsbistan­
den. Derudover har Danmark i perioden
2012­2014 bidraget med ca. 100 mio kr.
om året til humanitære aktiviteter i og
omkring Somalia. Den humanitære indsats
bidrager fortsat til at bistå internt for­
drevne og flygtningene i nærområderne,
især i Kenya, og styrke den somaliske
befolknings modstandskraft mod tørke
og konflikt.
Formålet er at bidrage til et stabilt Soma­
lia, der vil kunne tage vare på sin egen
sikkerhed og sætte gang i en økonomisk
og social bæredygtig udvikling. Grund­
pillerne er sikring af den enkeltes rettig­
heder, styrket sikkerhed og forbedrede
levevilkår. Danmark støtter både
opbygningen af en centralregering i
Mogadishu og regionerne som Puntland
og Somaliland. Da Somaliland og til dels
Puntland har været relativt stabile er en
stor del af den danske støtte gået til disse
områder og i mindre grad til Mogadishu
og det sydlige Somalia, der har været
præget af krig og konflikt.
Der tegner sig nogle helt nye muligheder
for at arbejde sammen med regeringen
i lyset af den positive, om end skrøbelige,
politiske udvikling. Danmark har udnyttet
disse nye muligheder aktivt og hurtigt
og har allerede indgået en aftale med den
nye regering om direkte støtte til dens
arbejde i overensstemmelse med OECD’s
principper for god bistand. Desuden
støtter Danmark gennem UNICEF arbejdet
med uddannelse, der vil være helt afgø­
rende i lyset af, at Somalia ikke har haft
et egentligt uddannelsessystem i de sidste
20 år.
Til søs er det opmuntrede, at pirateriet
er på kraftig tilbagegang takket være
en fælles indsats af de internationale
maritime operationer, rederiernes ”Best
Management Practices” og somaliske
tiltag på land især i Puntland, hvor befolk­
ningen i stigende grad har indset, at
pirateriet ikke tjener Somalias interesser.
Piraternes netværk er dog stadig intakte,
og det er derfor væsentligt at fastholde
bekæmpelsen af pirateriet.
Danmark støtter både sikkerhedsrelate­
rede indsatser til lands og til vands,
herunder med et sømilitært bidrag
i NATO’s flådeoperation, Ocean Shield,
finansiel støtte til AMISOM og støtte til
FN’s arbejde med opbygning af fængsler,
politi og retsvæsen.
2. God regeringsførelse
Somalia har været uden en egentlig
centralregering i to årtier og mangler
derfor hele den ramme af love og regler,
der normalt findes i et velfungerende
samfund. Fraværet af en centralregering
har bevirket, at private firmaer, regionale
administrationer og traditionelle struktu­
rer som klaner og ældreråd har varetaget
samfundsmæssige opgaver. Der forestår
et meget stort arbejde med at opbygge
formelle strukturer, herunder en central
administration med en økonomisk ansvar­
lig forvaltning og et fungerende rets­
væsen. Dette er en nøgleopgave for
Danmark og en helt central prioritet.
Danmark har bl.a. støttet opbygning
af demokratiske strukturer og regerings­
førelseskapacitet i Somaliland.
UD OVER DET AKTIVE DIPLOMATI
HVILER DANMARKS INDSATS
PÅ FIRE SØJLER:
1. Sikkerhed
Den nye føderale regering fokuserer først
og fremmest på sikkerhed. Takket være
indsatsen fra AU’s militære mission,
AMISOM, i alliance med Etiopien og
den somaliske regerings egne styrker
er al­Shabaab drevet på retræte. Det er
afgørende, at momentum fastholdes for
at konsolidere den nye føderale regering
og udvide dens handlerum. Somalia må
videreføre arbejdet med at opbygge sine
egne væbnede styrker og sikre lov og
orden gennem opbygningen af politi
og retsvæsen.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0026.png
En stor del af støtten er gået til den
såkaldte Somaliland­fond. Endvidere støt­
tes bl.a. ligestilling og valg i hhv. Somali­
land og Puntland. Derudover har Danmark
været hurtigt ude og ydet 18 mio. kr. i
direkte støtte til opbygningen af kapacite­
ten hos regeringen i Mogadishu. Desuden
har Danmark ydet en bevilling på 12 mio.
kr., som bidrag til at sikre stabiliteten
i de nyligt befriede områder.
3. Vækst og beskæftigelse
Økonomisk vækst og skabelse af jobs
er helt afgørende for at vende udviklingen
i Somalia og give landets unge befolkning
forbedrede muligheder. Somalia har
knappe naturressourcer og har historisk
ernæret sig ved kvægbrug og landbrug.
I en situation uden stat er der opstået
en økonomi, der driver rovdrift på landets
ressourcer bl.a. ved at producere trækul.
Danmark har med stor succes støttet bl.a.
dyrlægeskoler, der kan uddanne dygtige
dyrlæger mhp. at sikre at geder, får og
kameler er sygdomsfri og kan eksporteres
til Den Arabiske Halvø. Sådanne tiltag
er begyndelsen på at skabe værdikæder,
der kan fastholde en bæredygtig pro­
duktion i selve Somalia.
4. Forbedrede levevilkår
og styrket modstandskraft
En stor del af Somalias befolkning er
stadig afhængig af nødhjælp. Fødevare­
sikkerhedssituationen er blevet forværret
og det i forvejen høje niveau for under­
ernæring er blevet yderligere forringet.
Selv om der ikke p.t. er hungersnød
i Somalia er mange mennesker fortsat
meget sårbare over for tørke og konflikt.
Det er helt afgørende, at disse menne­
skers modstandskraft styrkes, og at de
kommer i gang med produktive aktiviteter,
så de bliver borgere i eget land og ikke
modtagere af nødhjælp. Danmark arbejder
aktivt på at kombinere den udviklings­
politiske indsats med humanitære
indsatser, så evnen og kapaciteten til at
udnytte de sparsomme naturressourcer
forvaltes på en bæredygtig måde.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0027.png
BILAG 3
SOMALIAS RESULTATER I FORHOLD
TIL ÅRTUSINDMÅLSÆTNINGERNE (MDG) (2010)
MDG
INDIKATOR
MÅL 1: UDRYD EKSTREM FATTIGDOM OG SULT
Andel af befolkningen,
der lever i ekstrem fattigdom (%)
Andel af under 5­årige, der er moderat
eller alvorligt undervægtige (%)
MÅL 2: GRUNDSKOLEUDDANNELSE FOR ALLE
Grundskoledækning (%)
UDGANGS­NIVEAU
(1990 HVIS DATA FINDES)
DET AKTUELLE
NIVEAU
MDG
2015­MÅL
UDSIGT TIL
AT NÅ MÅLET
43,2
(2002)
26
(2002)
Ingen data
(2006)
36
(2006)
21,6
Usandsynligt
13
Usandsynligt
9,6
(piger 6,6, drenge 12,7)
(1990)
24
(kvinder 14, mænd 36)
(1990)
20,7
(piger 15,4, drenge 26,0)
(2008)
24
(2008)
100
Usandsynligt
Andel af voksne, der kan
læse og skrive. (%)
100
Usandsynligt
MÅL 3: FREMME AF KØNSMÆSSIG LIGHED OG STYRKELSE AF KVINDERS ROLLE
Andel af piger i forhold
til andelen af drenge
i grundskolen
MÅL 4: REDUCERET BØRNEDØDELIGHED
Andel af nyfødte, der dør,
inden de er fyldt 5 år.
(Pr. 1.000 levendefødte).
MÅL 5: FORBEDRET MØDRESUNDHED
Mødredødelighed
(antal døde pr. 100.000 fødsler)
Andel af fødsler bistået af
uddannet sundhedspersonale (%)
1.600
(1990)
25
(2000)
1.044
(2006)
30
(2006)
400
Potentielt muligt
275
(1990)
144
(2007)
92
Potentielt muligt
Kun 30 % af eleverne
i grundskolen er piger
(2205/6)
1,0
Usandsynligt
51
Potentielt muligt
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0028.png
MDG
INDIKATOR
UDGANGS­NIVEAU
(1990 HVIS DATA FINDES)
DET AKTUELLE
NIVEAU
MDG
2015­MÅL
UDSIGT TIL
AT NÅ MÅLET
MÅL 6: BEKÆMPELSE AF HIV/AIDS, MALARIA OG ANDRE SYGDOMME
Udbredelse af HIV/AIDS blandt
15­49­årige i befolkningen (%)
Somaliland 1,4
Puntland 0,9
South Central 0,5
(2005)
Somaliland 0,9
Puntland 0,9
South Central 0,6
(2007)
0
Potentielt muligt
MÅL 7: SIKRING AF MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED
Andel af befolkningen, der har
adgang til godt drikkevand (%)
MÅL 8: GLOBALT UDVIKLINGSPARTNERSKAB
Bedre adgang til ny teknologi via den private sektor.
Ingen klare data for mål. Rapportering om vækst
i antallet af mobiltelefonbrugere fra ca. 1 pr. 100
indbyggere i 2000 til 6,9 i 2007.
21
(2000)
29,3
(2006)
38,5
Potentielt muligt
Kilde:
Somalia Millennium Development Goals Progress Report. 2010. Udgivet af Transitional Federal Government, Mogadishu.
Rapporten er udviklet på UNDP­organiseret workshop i Uganda i 2010. Rapporten understreger i konklusionen manglen på tilstrækkelige
og pålidelige data, men også at Somalia er langt fra at nå årtusindemålsætningerne. Fremskridt mod målene måles normalt i forhold
til udgangsniveauet i 1990, men på mange områder er der ikke 1990­data.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0029.png
DANMARK – SOMALIA
LANDEPOLITIK PAPIR
2015­2017
Marts 2015
Udgiver:
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Telefon
Fax
E­mail
Internet
33 92 00 00
32 54 05 33
[email protected]
www.um.dk
Design: BGRAPHIC
Foto: Udenrigsministeriet/ambassaden i Nairobi
Publikationen kan downloades via:
www.danida­publikationer.dk
Teksten kan citeres frit.
ISBN 978­87­90656­30­0 (PDF version)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1508207_0030.png
WWW.DANIDA.DK