Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 125
Offentligt
Eval 2015-14114
Evalueringsprogram 2015 – 2016
Formålet med evalueringer er dels at dokumentere resultater af bistanden dels af sikre læring,
således at fremtidige bistandsindsatser kan forbedres. Langt de fleste evalueringer bidrager til
begge mål.
Evalueringsprogrammet for 2015 og 2016 omfatter evalueringer, som er iværksat i 2014 og som
ventes afsluttet i 2015, evalueringer, som planlægges iværksat i 2015, og enkelte som ventes
iværksat i 2016. Derudover omfatter evalueringsprogrammet flere følgeevalueringer, som typisk
vil strække sig over flere år. Evalueringsprogrammet er sammensat ud fra en række kriterier: 1)
Dækning:
ønsket om over en årrække at evaluere hovedparten af de bilaterale indsatser; 2)
Innovative tiltag og muligheder for hurtigt at bringe ny viden i spil;
og 3)
Brugbarhed:
ønsket om at evalueringens resultater kan føde ind i nye planlagte tiltag.
Igangværende evalueringer
1. Evaluering af Den Humanitære Strategi 2009-2014
Evalueringen vurderer erfaringerne med gennemførelse af den humanitære strategi fra 2009.
Særligt partnerskabstilgangen og Danmarks ageren som humanitær donor undersøges. Der er
gennemført landestudier af indsatsen i Sydsudan og i relation til Syrien-krisen. Resultaterne fra
evalueringen skal bruges i de videre overvejelser om en ny strategi på området.
Landestudier og en
synteserapport offentligøres primo 2015. I 2016 følges der op med et studie af gennemførelsen af evalueringens
anbefalinger. Evalueringen gennemføres af ITAD.
2. Evaluering af Danmarks støtte til Palæstina.
Evalueringen ser på gennemførelsen af den danske bistand til Palæstina med hovedvægt på
erfaringer fra støtte til statsopbygning i perioden 2009-13. Evalueringen ser derudover også på
hvordan den manglende fremdrift i fredsprocessen indvirker på bistandsindsatsen. Resultaterne
fra evalueringen vil blive brugt i formuleringen af et nyt landeprogram.
Igangsat i 2014 og ventes
offentliggjort medio 2015. Gennemføres af Ecorys, NL.
3. Følgeevaluering for Danida Civilsamfundspolitik
Evalueringen følger implementeringen af udvalgte elementer af den nye politik for dansk
civilsamfunds arbejde i partnerlande. Det drejer sig bl.a. om identifikation af resultater af
indsatsen til støtte for civilsamfundet samt om udmøntningen af en innovationspulje og
indsatser for at styrke nord-syd partnerskaber. Omfatter landestudier i Tanzania, Ghana og
Sydsudan.
Igangsat 2014 og afsluttes i 2016. Gennemføres af INTRAC (UK).
4. Evaluering og følgeevaluering af den danske klimafinansiering til
udviklingslandene
1