Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 10
Offentligt
1411467_0001.png
UDENRIGSUDVALGET
REJSERAPPORT
Tid:
7. -10. oktober 2014
Sted:
Washington, DC, USA
Deltagere:
Trine March (SF), Jacob Ellemann Jensen (V), Mads Rørvig (V)
Formål.
Verdensbanken og Den Internationale Valutafond afholdt årsmøder i uge 41 i
Washington, DC, USA. Udenrigsudvalgets medlemmer deltog i
Verdensbankens Parlamentarikernetværks program samt diverse
programpunkter fra Verdensbankens program.
Væsentligste punkter
Verdensbankens nye fokus blev introduceret:
a. Verdensbanken har introduceret ambitiøse mål for bekæmpelse af
ekstrem fattigdom. Maks. 3 % af verdens befolkning må i 2030
være ekstremt fattige. I dag ligger vi på ca. 16 % og i 1990 var
niveauet på 33 %.
b. Derudover har Banken et mål om, at de fattigste 40 % i
udviklingslandene skal have del i min. den gennemsnitlige
værdistigning.
Investeringer i infrastruktur blev også berørt af flere oplægsholdere. Der
var dog meget forskellige bud på hvor der med fordel kunne investeres
først.
Ved Verdensbankens årsmøde i år var et helt specielt fokus på
indsatsen mod ebola i Vestafrika. Verdensbanken satte i forbindelse
med årsmødet 300 mio. USD af til bekæmpelse af ebola. Der var
samtidig mellem linjerne en kritik af FN og WHO for manglende
handling.
21. oktober 2014
Ref. vmadr
Udvalgets videre arbejde
Det bør også næste gang prioriteres, at møde med ambassaden og
danskere i Banken skal holdes som noget af det første.
Parlamentarikernetværket er en vigtig del at være med i, men
programmet kan med fordel forsøges påvirket næste år, så det er mere
produktivt og rettet mod det, resten af årsmødet handler om.
Udvalget bør følge Verdensbankens nye fokus og strategi og det øvrige
arbejde. Der er efter indsættelsen af Jim Yong Kim sat ambitiøse mål,
og det bliver spændende at se, om de kan indfries.
1/1