Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 60
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Center for Europa og Nordamerika
EUK, sagsnr: 2014-18570
Den 10. december 2014
Supplerende samlenotat for rådsmøde (udenrigsanliggender) den 15. december 2014
5. Libyen
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt dokument.
1. Resumé
Det forventes, at Rådet vil drøfte situationen i Libyen, herunder hvordan EU kan bidrage til FN’s bestræbelser
på at etablere en våbenhvile mellem militserne samt inklusiv national dialog og forsoning.
2. Baggrund
Situationen i Libyen præges af polarisering og væbnede sammenstød mellem sekulære, herunder
pro-nationale/liberale og ikke-sekulære grupper, såsom det Muslimske Broderskab og mere eks-
tremistiske grupper. Konflikten er dog mere kompleks end sekulær/ikke-sekulær. Den udspiller
sig også mellem regioner, byer og klaner, samt mellem resterne af det gamle regime og yngre,
ofte islamistiske, revolutionære. Som konsekvens har det vist sig vanskeligt at finde politisk enig-
hed om transitionsprocessen.
Siden maj 2014 har en pro-national/liberal milits-alliance (Operation Dignity) under ledelse af
tidl. general og militsleder Khalifa Haftar søgt at nedkæmpe ikke-sekulære militser omkring
Benghazi. De ikke-sekulære militser har svaret igen med en mod-alliance (Operation Dawn). Si-
den august måned har de ikke-sekulære militser haft kontrol over Tripoli, mens Benghazi fortsat
er præget af voldsomme kampe. Der er forlydender om, at De Forenede Arabiske Emirater
(UAE) og Egypten har bidraget med militærstøtte i kampen mod de ikke-sekulære militser i Tri-
poli, imens Qatar er blevet beskyldt for at yde støtte til de ikke-sekulære militser. Der er meldin-
ger om civile tab og store flygtningestrømme til nabolandene, særligt til Tunesien.
Valget den 25. juni til et nyt parlament (House of Representatives) som afløsning for National-
kongressen styrkede de sekulære grupper i parlamentet. Som følge af urolighederne i Tripoli har
det nye parlament etableret sig i byen Tobruk i det østlige Libyen og udpeget en ny regering un-
der ledelse af tidligere premierminister al-Thinni. Det internationale samfund har anerkendt det
nye parlament og den nye regering som Libyens legitime repræsentanter. De ikke-sekulære milit-
ser i Tripoli anerkender ikke det nye parlament og har i stedet genindkaldt dele af den tidl. Nati-
onalkongres og indsat en regering ledet af premierminister al-Hassi. I februar d.å. blev der valgt
en 60 mand stor forfatningskomité, der er i gang med at udarbejde en ny demokratisk forfatning.
Den 6. november annoncerede Libyens højesteret i Tripoli en afgørelse, der gør det nyvalgte og
internationalt anerkendte parlament forfatningsstridigt. De nærmere konsekvenser af dommen
søges afklaret af FN. Siden domsafsigelsen er der sket en optrapning af konflikten i Libyen. FN’s
generalsekretær har udtrykt bekymring over den seneste udvikling og voldseskalering i Libyen.
1