Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 52
Offentligt
1426166_0001.png
Grønlandsudvalget 2014-15
GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19
Offentligt
Besvarelse af GRU alm. del
spørgsmål nr. 19 af 4. november
2014 til udenrigsministeren efter
ønske fra Johan Lund Olsen.
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål nr. 19:
Ministeren bedes vurdere, hvilken effekt tabet af Greenland Contractors servicekontrakt ved
Thule Air Base vil have for det grønlandske samfund, herunder de økonomiske konsekvenser
for Grønlands landskasse, eventuelle tab af arbejdspladser og virkninger på
uddannelsesmulighederne i Grønland hvad angår lærlinge- og praktikpladser ved Thule Air
Base.
Svar:
Det er min forventning, at serviceleverandøren på den nye kontrakt vil anvende
grønlandsk/dansk arbejdskraft i videst muligt omfang som hidtil, herunder fortsat vil tilbyde
elev- og praktikpladser på basen. Som det fremgår af Danmarks aftaler med USA og af
udbuddet for servicekontrakten, er det kun amerikanske og danske statsborgere, som kan
arbejde på Thulebasen. I praksis er det undtagelsen, at amerikanske statsborgere anvendes, og
fra amerikansk side er det klart tilkendegivet, både over for Danmark og i udbudsmaterialet, at
man ønsker grønlandsk arbejdskraft anvendt i videst muligt omfang.
Den nuværende kontrakthavende virksomhed bidrager som følge af Grønlands Selvstyres
medejerskab heraf med udbytte af overskuddet, der går til landskassen. En ny kontrakthaver
med anden ejerkreds vil således ikke bidrage med udbytte af overskuddet til landskassen. Den
overordnede ramme vil dog fortsat være, at Grønland og det grønlandske samfund får størst
muligt udbytte af samarbejdet om basen.