Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 52
Offentligt
Grønlandsudvalget 2014-15
GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 16
Offentligt
Besvarelse af GRU alm. del
spørgsmål nr. 16 af 4. november
2014 til udenrigsministeren efter
ønske fra Johan Lund Olsen.
UDENRIGSMINISTERIET
Spørgsmål nr. 16:
Hvornår blev regeringen opmærksom på amerikanernes planer om at ændre
udbudsprocedurerne vedrørende servicekontrakten ved Thule Air Base, og hvad har regeringen
gjort for at sikre, at servicekontrakten kom Greenland Contractor I/S, delvist ejet af Selvstyret
og derfor det grønlandske folk, til gode?
Svar:
Vedrørende første del af spørgsmålet henvises til besvarelsen af GRU spørgsmål 15.
Vedrørende en sikring af at servicekontrakten kom Greenland Contractors I/S til gode, er det
ikke den danske regerings opgave at sikre én bestemt virksomheds placering i en udbudsrunde.
Den danske regering har en klar forventning om, at USA vil efterleve vores fælles aftaler,
således at Grønland og det grønlandske samfund får størst muligt udbytte af samarbejdet om
basen.