PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling), Kirkeudvalget 2014-15 (1. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling), Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 33, KIU Alm.del Bilag 13, UPN Alm.del Bilag 32, UUI Alm.del Bilag 24
Offentligt

RÅDET FOR

DEN EUROPÆISKE UNION

Bruxelles, den 24. juni 2013 (25.06)

(OR. en)

11491/13

COHOM 133

COPS 250

PESC 774

FREMP 91

NOTE

fra:

dato:

Tidl. dok. nr.:

Vedr.:

Rådet

24. juni 2013

10963/13 COHOM 117 COPS 231 PESC 698 FREMP 83

EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed

Rådet vedtog den 24. juni 2013 EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og

trosfrihed, jf. bilaget.

________________________

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's retningslinjer

om fremme og beskyttelse af

religions- og trosfrihed

Indledning

Begrundelse for indsatsen

Retten til tanke-, samvittigheds-, religions- eller trosfrihed

, der almindeligvis omtales som

retten til religions- og trosfrihed, er en grundlæggende rettighed for ethvert menneske. Som en

universel menneskerettighed sikrer religions- og trosfrihed respekten for mangfoldighed. Fri

udøvelse heraf bidrager direkte til demokrati, udvikling, retsstatsforhold, fred og stabilitet.

Krænkelser af religions- og trosfriheden kan forværre intolerance og udgør ofte de første indikatorer

for potentiel vold og konflikter.

Alle personer har ret til at give udtryk for deres religion eller tro alene eller sammen med

andre, offentligt eller privat, ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af

religiøse sædvaner og undervisning uden frygt for trusler, diskrimination, vold eller angreb.

Personer, der ændrer eller afsværger deres religion eller tro, og personer, der nærer ikketeistiske

eller ateistiske overbevisninger, bør ligeledes beskyttes ligesom personer, der ikke bekender sig til

nogen religion eller tro.

Krænkelser af religions- og trosfriheden, der begås af både statslige og ikkestatslige aktører,

er udbredte og komplekse, og de berører mennesker i alle dele af verden, inklusive Europa.

Jf. artikel 18 i FN's menneskerettighedserklæring og artikel 18 i den internationale konvention

om borgerlige og politiske rettigheder.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og anvendelsesområde

I forbindelse med fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed følger EU princippet om

alle menneskerettigheders universelle, udelelige, indbyrdes forbundne og indbyrdes afhængige

karakter, hvad enten det er civile, politiske, økonomiske, sociale eller kulturelle rettigheder.

I overensstemmelse med de universelle og europæiske menneskerettighedsstandarder

forpligter EU og dets medlemsstater sig til at respektere, beskytte og fremme religions- og

trosfrihed inden for deres grænser.

Med disse retningslinjer bekræfter EU på ny, at det er fast besluttet på at fremme religions- og

trosfrihed i sin eksterne menneskerettighedspolitik som en rettighed, der kan udøves af alle, hvor

som helst, på grundlag af principperne om lighed, ikkeforskelsbehandling og universalitet. Gennem

sine eksterne politikinstrumenter agter EU at bidrage til at forebygge og tackle krænkelser af denne

rettighed på en rettidig, konsekvent og sammenhængende måde.

EU fokuserer i den forbindelse på den enkeltes ret til at tro eller ikke at tro og til alene eller

sammen med andre frit at kunne give udtryk for sin tro. EU overvejer ikke fordelene ved de

forskellige religioner eller trosretninger, eller mangel herpå, men sikrer, at retten til at tro eller ikke

at tro håndhæves. EU er upartisk og tilslutter sig ikke en bestemt religion eller tro.

I retningslinjerne forklares det, hvad der forstås ved internationale

menneskerettighedsstandarder for religions- og trosfrihed, og der udstikkes klare politiske linjer

rettet mod embedsmænd i EU's institutioner og medlemsstater, som skal anvendes i kontakter med

tredjelande samt internationale organisationer og organisationer i civilsamfundet. De indeholder

også praktisk vejledning til embedsmænd om, hvordan de skal forsøge at forebygge krænkelser af

religions- og trosfriheden, analysere sager og reagere effektivt på krænkelser, hvor de end måtte

forekomme, for at fremme og beskytte religions- og trosfrihed i EU's optræden udadtil.

I Europa er religions- og trosfrihed navnlig beskyttet i medfør af artikel 9 i den europæiske

menneskerettighedskonvention og artikel 10 i EU's charter om grundlæggende rettigheder. I

bilaget findes der en ikkeudtømmende liste over internationale normer og standarder.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Definitioner

Religions- og trosfrihed er omhandlet i artikel 18 i henholdsvis FN's

menneskerettighedserklæring og den internationale konvention om borgerlige og politiske

rettigheder, der bør læses i lyset af FN's Menneskerettighedskomités generelle bemærkning nr. 22.

I international ret indgår der to komponenter i retten til religions- og trosfrihed:

(a)

(b)

frihed til at bekende sig til eller antage (hvilket omfatter retten til at ændre) en religion

frihed til at give udtryk for sin religion eller tro alene eller sammen med andre,

eller tro efter eget valg og

offentligt eller privat, ved gudsdyrkelse, udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af

religiøse sædvaner og undervisning.

10.

I overensstemmelse med disse bestemmelser har EU mindet om, at

"alle personer har lige ret

til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed. Det er en grundlæggende frihedsrettighed, der

omfatter alle religioner og trosretninger, herunder dem, der ikke traditionelt har været praktiseret i

et givet land, overbevisninger tilhørende religiøse mindretal samt ikketeistiske og ateistiske

overbevisninger. Friheden indebærer også ret til af egen fri vilje at vælge, ændre eller afsværge sin

religion eller tro."

11.

Retten til at bekende sig til en religion, at have en tro eller ikke at tro

Teistiske, ikketeistiske og ateistiske overbevisninger samt retten til ikke at bekende sig til

nogen religion eller tro er beskyttet i medfør af artikel 18 i den internationale konvention om

borgerlige og politiske rettigheder

. Termerne "tro" og "religion" skal fortolkes bredt, og

anvendelse af artiklen bør ikke begrænses til traditionelle religioner eller til religioner og

trosretninger med institutionelle karakteristika eller religiøse sædvaner svarende til dem, der findes i

de traditionelle religioner. Stater bør ikke begrænse friheden til at have en hvilken som helst

religion eller tro. Tvang med henblik på ændring, afsværgelse eller afsløring af en persons religion

eller tro er ligeledes forbudt.

Council Conclusions on Freedom of religion or belief; 16 November 2009.

Jf. generel bemærkning nr. 22.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

At have eller ikke have en religion eller tro er en absolut rettighed og må ikke under nogen

omstændigheder begrænses

13.

Retten til at give udtryk for sin religion eller tro

I artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder anerkendes

personers ret til at "give udtryk for" deres religion eller tro alene eller sammen med andre, både

offentligt og privat. Denne frihed til at give udtryk for sin religion eller tro, f.eks. ved gudsdyrkelse,

udførelse af rituelle handlinger, overholdelse af religiøse sædvaner og undervisning, omfatter

"potentielt

en bred vifte af handlinger"

, hvis tætte og direkte forbindelse til en religion eller tro skal

undersøges i hvert enkelt tilfælde.

14.

I modsætning til friheden til at bekende sig til en religion, at have en tro eller ikke at tro kan

friheden til at give udtryk for sin religion eller tro underkastes begrænsninger, men kun "sådanne

begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige af hensyn til den offentlige sikkerhed,

orden, sundhed eller sædelighed eller andres grundlæggende rettigheder og friheder"

. Disse

begrænsninger skal være i overensstemmelse med internationale standarder og skal fortolkes

snævert. Begrænsninger af andre årsager, f.eks. statens sikkerhed, er ikke tilladt. På baggrund af

artikel 18, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og som

uddybet i en generel bemærkning nr. 22 skal begrænsninger opfylde følgende kriterier: De skal

være fastsat ved lov; de må ikke anvendes på en måde, der sætter de rettigheder, der garanteres i

artikel 18, ud af kraft; de må kun anvendes til de formål, med henblik på hvilke de er foreskrevet, i

direkte forbindelse med og i forhold til det specifikke behov, med henblik på hvilket de blev

udformet; og de må ikke pålægges med forskelsbehandling for øje eller anvendes på en

diskriminerende måde. Hvis begrænsninger begrundes ud fra et behov for at beskytte den offentlige

sædelighed, skal sådanne begrænsninger bygge på principper, der ikke udelukkende hidhører fra en

enkelt tradition, da sædelighedsbegrebet hidhører fra mange sociale, filosofiske og religiøse

traditioner. Derudover skal sådanne begrænsninger fortolkes i lyset af menneskerettighedernes

universelle karakter og princippet om ikkeforskelsbehandling

Ikke engang i en offentlig nødstilstand – jf. artikel 4, stk. 2, i den internationale konvention

om borgerlige og politiske rettigheder.

Jf. de vejledende eksempler i punkt 4 i generel bemærkning nr. 22.

Jf. artikel 18, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Jf. generel bemærkning nr. 34.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

II.

Operationelle retningslinjer

Grundlæggende principper for indsatsen

15.

EU's indsats med hensyn til religions- og trosfrihed vil bygge på følgende overordnede

principper:

1. Religions- og trosfrihedens universelle karakter

16.

Alle personer har lige ret til tanke-, samvittigheds-, religions- og trosfrihed

. Det er en,

universel menneskeret, som skal beskyttes overalt og for alle

, uanset hvem de er, hvor de bor, og

hvad de tror eller ikke tror på.

17.

Religions- og trosfrihedens universelle karakter bygger på verdenserklæringen om

menneskerettigheder og internationale traktater

, f.eks. den internationale konvention om

borgerlige og politiske rettigheder. Der kan eventuelt også henvises til regionale

menneskerettighedstraktater

, i det omfang de er i overensstemmelse med den internationale

konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

2. Religions- og trosfrihed er en individuel rettighed, der kan udøves sammen med andre

18.

Religions- og trosfrihed beskytter det enkelte menneskes ret til at tro eller at have en ateistisk

eller ikketeistisk overbevisning og til at ændre religion eller tro. Den beskytter ikke en religion eller

en tro som sådan. Religions- og trosfrihed gælder for enkeltpersoner som rettighedshavere, der kan

udøve denne rettighed enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat. Udøvelse heraf

kan dermed også have et kollektivt aspekt.

Rådets konklusioner af 16. november 2009 om religions- og trosfrihed.

Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om intolerance, diskrimination og vold på grundlag

af religion eller tro.

Jf. den ikkeudtømmende liste over relevante traktater og erklæringer i bilaget til disse

retningslinjer.

Det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, den amerikanske

menneskerettighedskonvention, det reviderede arabiske menneskerettighedscharter og den

europæiske menneskerettighedskonvention.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19.

Dette omfatter fællesskabers ret til at foretage

"handlinger, der udgør en integrerende del af

religiøse gruppers grundlæggende sædvaner"

. Disse rettigheder omfatter, men er ikke begrænset

til, status som juridisk person og ikkeindblanding i interne anliggender, herunder retten til at oprette

og opretholde frit tilgængelige gudsdyrkelses- eller samlingssteder, frihed til at vælge og uddanne

ledere samt retten til at udøve sociale, kulturelle, uddannelsesrelaterede og velgørende aktiviteter.

20.

Der er ingen rettigheder, der kun gælder for personer, som har en bestemt religion eller tro:

Alle rettigheder, hvad enten de vedrører frihed til at tro eller give udtryk for sin religion eller tro, er

universelle og skal respekteres uden forskelsbehandling.

3. Staters primære rolle i forbindelse med at sikre religions- og trosfrihed

21.

Staters skal sikre, at deres retssystemer giver tilstrækkelige og effektive garantier for tanke-,

samvittigheds-, religions- og trosfrihed for alle, at garantierne gælder på hele deres område uden

undtagelse eller forskel, og at disse bestemmelser håndhæves korrekt.

22.

Stater har en primær forpligtelse til at beskytte alle enkeltpersoner, der bor på deres område,

og som er underlagt deres jurisdiktion, herunder personer, der bekender sig til ikketeistiske eller

ateistiske trosretninger, personer, der tilhører mindretal

, og oprindelige folk

, og til at beskytte

deres rettigheder. Stater skal behandle alle enkeltpersoner lige uden forskelsbehandling på grundlag

af deres religion eller tro

23.

Stater skal indføre effektive foranstaltninger til at forebygge eller sanktionere krænkelser af

religions- og trosfriheden, når de forekommer, og sikre ansvarliggørelse.

Jf. punkt 4 i generel bemærkning nr. 22.

Jf. artikel 27 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, hvor der

specifikt henvises til religiøse mindretal, og artikel 2 i FN's erklæring 47/135 om

rettighederne for personer, der tilhører mindretal.

Jf. artikel 11 og 12 i FN's erklæring 61/295 om oprindelige folks rettigheder.

Jf. artikel 26 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24.

Derudover har parterne i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder

en forpligtelse til at forbyde enhver offentlig tilskyndelse til religiøst had, som udgør et incitament

til forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold

. Stater bør fordømme alle voldshandlinger og

retsforfølge gerningsmændene.

4. Sammenhæng med forsvar af andre menneskerettigheder og andre EU-

retningslinjer om menneskerettigheder

25.

Religions- og trosfrihed er uløseligt forbundet med menings- og ytringsfrihed, forsamlings-

og foreningsfrihed samt andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som alle

bidrager til at opbygge pluralistiske, tolerante og demokratiske samfund. At give udtryk for religiøs

eller ikkereligiøs tro eller for en holdning til en religion eller tro er også beskyttet af retten til

menings- og ytringsfrihed, der er omhandlet i artikel 19 i den internationale konvention om

borgerlige og politiske rettigheder.

26.

Visse sædvaner, der forbindes med tilkendegivelse af en religion eller tro, eller opfattes som

sådan, kan udgøre krænkelser af internationale menneskerettighedsstandarder. Af og til påberåbes

retten til religions- og trosfrihed for at retfærdiggøre sådanne krænkelser. EU er kraftig modstander

af en sådan retfærdiggørelse og fastholder sit tilsagn om at sikre solid beskyttelse og fremme af

religions- og trosfrihed i alle dele af verden. Krænkelser berører ofte kvinder, religiøse mindretal og

enkeltpersoner på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet.

27.

Ved håndtering af mulige krænkelser vil der blive gjort brug af eksisterende EU-retningslinjer

om menneskerettigheder, især retningslinjerne for fremme og beskyttelse af børns rettigheder,

vedrørende vold mod kvinder og piger og bekæmpelse af alle former for diskrimination mod dem,

vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, vedrørende tortur og dødsstraf samt de EU-

retningslinjer om udøvelse af menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner

og interseksuelle og om ytringsfrihed online og offline.

Artikel 20, stk. 2, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; et

sådant forbud blev gennemført i EU-lovgivningen ved EU's rammeafgørelse om bekæmpelse

af racisme og fremmedhad fra 2008, i henhold til hvilken medlemsstaterne ved hjælp af

sanktioner, der har afskrækkende virkning, skal straffe offentlig tilskyndelse til vold eller had

rettet mod en gruppe af personer eller et medlem af en sådan gruppe, der er defineret ud fra

især religion eller tro.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Prioriterede indsatsområder

28.

Når EU beskæftiger sig med religions- og trosfrihed, vil det rette særlig opmærksomhed på

følgende emner, som alle er lige vigtige:

1. Vold

29.

Stater har en forpligtelse til at garantere beskyttelse af menneskerettighederne og til at udvise

fornøden omhu for at forebygge, efterforske og straffe voldshandlinger mod personer på grundlag af

deres religion eller tro. Vold eller trussel om vold – f.eks. drab, henrettelse, forsvinden, tortur,

seksuel vold, bortførelse samt umenneskelig eller nedværdigende behandling – er udbredte

fænomener, der kræver handling. Sådanne former for vold kan begås af statslige eller ikkestatslige

aktører på grundlag af målpersonens reelle eller formodede religion eller tro eller på grundlag af

gerningsmandens religiøse eller trosbaserede/ideologiske grundprincipper.

30.

EU vil:

offentligt fordømme henrettelse af eller drab på enkeltpersoner og andre alvorlige

voldshandlinger, der begås på grundlag af religion eller tro. EU vil også overveje

yderligere sanktioner, hvis det er relevant

kræve øjeblikkelig ansvarliggørelse af statslige eller ikkestatslige gerningsmænd, der

har begået sådanne former for vold, og følge den retlige procedure for at sikre, at der

opnås retfærdighed

på det kraftigste opfordre stater og andre indflydelsesrige aktører i et samfund, hvad

enten de er religiøse eller ej, til at give udtryk for deres afstandtagen fra voldshandlinger

og offentligt fordømme sådanne handlinger på højeste niveau, især i tilfælde, hvor

embedsmænd aktivt opfordrer til eller tolererer angreb på enkeltpersoner eller samfund

og ejendom, herunder gudsdyrkelses- eller samlingssteder eller historiske religiøse

steder

protestere, når statslige embedsmænd eller indflydelsesrige ikkestatslige aktører spreder

provokerende budskaber om personer, der bekender sig til en bestemt religion eller

andre trosretninger, herunder teistiske, ikketeistiske eller ateistiske overbevisninger

særlig når de åbent tilskynder til eller retfærdiggør vold mod dem

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kræve national vedtagelse af love, der forbyder offentlig tilskyndelse til religiøst had,

som udgør et incitament til forskelsbehandling, fjendtlighed eller vold (artikel 20, stk. 2,

i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder)

konsekvent fordømme al vold mod kvinder og piger, herunder æresdrab,

kønslemlæstelse af piger/kvinder, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber samt vold

mod personer på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet, inklusive

situationer, hvor vold begås under påskud af et religiøst påbud eller en religiøs sædvane.

EU vil fremme initiativer, herunder lovgivning, til at forebygge og gøre sådanne former

for vold kriminel.

2. Ytringsfrihed

31.

Religions- og trosfrihed og ytringsfrihed er indbyrdes afhængige, indbyrdes forbundne og

gensidigt forstærkende rettigheder, der beskytter alle mennesker – ikke religioner eller trosretninger

i sig selv – og som også beskytter retten til at udtrykke holdninger til en hvilken som helst eller alle

religioner og trosretninger. Censur og begrænsninger i forbindelse med udgivelse og distribution af

litteratur eller med websteder, der omhandler religion eller tro, er almindelige krænkelser af begge

disse frihedsrettigheder og hindrer enkeltpersoner og samfund i at udøve deres religion eller tro.

Begrænsninger i retten til at udtrykke holdninger til religion eller tro er en kilde til stor sårbarhed

for personer, der tilhører religiøse eller trosbaserede mindretal, men påvirker også flertal, ikke

mindst personer, der har utraditionelle religiøse holdninger. Samlet set spiller religions- og

trosfrihed og ytringsfrihed en vigtig rolle i kampen mod alle former for intolerance og

forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro.

32.

I tilfælde af at der trues med eller begås vold eller indføres begrænsninger i forbindelse med

retten til at udtrykke holdninger til religion eller tro, vil EU følge følgende principper:

Når der ytres kritiske kommentarer om religioner eller trosretninger, og sådanne

ytringer opfattes af tilhængerne som værende så krænkende, at de kan resultere i, at der begås

vold mod eller af tilhængerne, vil EU:

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

hvis det er indlysende, at disse ytringer udgør hadefulde udtalelser, dvs. at de

falder ind under det snævre anvendelsesområde for artikel 20, stk. 2, i den

internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (der forbyder al

tilskyndelse til religiøst had, som udgør et incitament til forskelsbehandling,

fjendtlighed eller vold), fordømme dem og kræve, at de efterforskes og

retsforfølges af en uafhængig dommer

hvis disse ytringer ikke når det niveau af tilskyndelse, der forbydes i artikel 20 i

den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og dermed

udgør en udøvelse af ytringsfriheden:

ii.

modsætte sig opfordringer til eller forsøg på at gøre sådanne ytringer

kriminelle

individuelt eller sammen med stater eller regionale organisationer bestræbe

sig på at udsende erklæringer, der opfordrer til ikke at begå vold, og

fordømme al vold, der begås som reaktion på sådanne ytringer

iii.

opfordre stater og andre indflydelsesrige aktører, hvad enten de er religiøse

eller ikkereligiøse, til at udtale sig og indgå i en konstruktiv offentlig debat

om, hvad de opfatter som krænkende ytringer, og samtidig fordømme alle

former for vold

iv.

minde om, at den mest effektive måde at bekæmpe en formodet krænkelse

af udøvelsen af ytringsfriheden på er selv at bruge ytringsfriheden.

Ytringsfrihed finder anvendelse såvel online som offline

. Nye former for

medier samt informations- og kommunikationsteknologi giver dem, der

føler sig krænket af kritik eller fornægtelse af deres religion eller tro,

redskaber til øjeblikkeligt at udøve deres ret til genmæle

under alle omstændigheder minde om, når det er relevant, at retten til religions- og

trosfrihed som fastsat i de relevante internationale standarder ikke omfatter retten

til at have en religion eller en tro, der er fri for kritik eller latterliggørelse

Når EU konfronteres med begrænsninger i ytringsfriheden i en religions eller en tros

navn, vil det:

Jf. FN's Menneskerettighedsråds resolution 20/8.

Jf. punkt 19 i konklusionerne i Rabathandlingsplanen af 5. oktober 2012 om opildning til had.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

minde om, at begrænsninger i ytringsfriheden kun må forekomme, hvis de er

fastsat ved lov og er nødvendige for at beskytte andres rettigheder eller omdømme

eller for at beskytte statens sikkerhed eller den offentlige orden (ordre

public),

sundhed eller sædelighed

, og at det ikke er tilladt at begrænse religions- og

trosfriheden af hensyn til statens sikkerhed

forsvare det forhold, at udveksling af oplysninger om religioner og trosretninger

og fremførelse af argumenter om sådanne spørgsmål er beskyttet i henhold til

international ret, forudsat at en sådan fremførelse af argumenter hverken er

tvangspræget eller udgør en hindring for andres frihed

ved alle givne lejligheder minde om, at love, der kriminaliserer blasfemi, udgør en

begrænsning af ytringsfriheden vedrørende religiøse eller andre trosretninger; at

de ofte anvendes til at forfølge, mishandle eller true personer, der tilhører religiøse

eller andre mindretal, og at de kan have en alvorlig hæmmende virkning på

ytringsfriheden og religions- og trosfriheden; og anbefale, at sådanne forseelser

afkriminaliseres

på det kraftigste tale imod brugen af dødsstraf, fysisk afstraffelse eller

frihedsberøvelse som sanktioner for blasfemi

minde om, at international menneskerettighedslovgivning beskytter

enkeltpersoner, ikke religion eller tro som sådan. Beskyttelse af en religion eller

tro må ikke påberåbes for at retfærdiggøre eller tolerere en begrænsning eller

krænkelse af en menneskerettighed, der udøves af enkeltpersoner alene eller

sammen med andre.

33.

Fremme af respekten for mangfoldighed og tolerance

Fremme af religiøs tolerance, respekt for mangfoldighed og gensidig forståelse er af største

betydning for at skabe et miljø, der begunstiger alle menneskers fulde nydelse af religions- og

trosfriheden.

Artikel 19, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder.

Artikel 18, stk. 3, i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Jf.

ligeledes generel bemærkning nr. 22 og 34.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

34.

EU vil:

opfordre stater og andre indflydelsesrige aktører, hvad enten de er religiøse eller

ikkereligiøse, til at afstå fra at fremme interreligiøse spændinger, enten ved lov eller i

praksis, at støtte relevante initiativer, der fremmer en atmosfære af respekt og tolerance

mellem alle personer, uanset deres religion eller tro, og at afdramatisere de spændinger,

der opstår

opfordre stater til gennem uddannelsessystemet og ved andre midler at fremme

respekten for mangfoldighed og gensidig forståelse ved at tilskynde til et bredere

kendskab til den religiøse og trosmæssige mangfoldighed inden for deres jurisdiktion

gøre brug af alle de redskaber, der står til rådighed, herunder finansielle instrumenter,

for at fremme en kultur med gensidig respekt, mangfoldighed, tolerance, dialog og fred

og om nødvendigt samarbejde med regionale og internationale organisationer med

henblik herpå.

Forskelsbehandling

35.

Stater har pligt til at beskytte alle personer inden for deres jurisdiktion mod direkte og

indirekte forskelsbehandling på grundlag af religion eller tro uanset de begrundelser, der gives for

en sådan forskelsbehandling. Dette omfatter pligt til at ophæve diskriminerende lovgivning,

gennemføre lovgivning, der beskytter religions- og trosfrihed, og bringe officiel praksis, der

forårsager forskelsbehandling, til ophør samt at beskytte mennesker mod forskelsbehandling, der

udøves af statslige og andre indflydelsesrige aktører, hvad enten de er religiøs eller ikkereligiøse.

36.

Trosretninger eller sædvaner, der er eller hævdes at være traditionelle, bruges ofte til

retfærdiggøre forskelsbehandling eller tvang på grundlag af religion eller tro. Eksempler på dette

omfatter, at kvinder nægtes adgang til beskæftigelse eller uddannelse, at brude bortføres, samt

tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber eller kønslemlæstelse af piger/kvinder. Samfund har ikke

ret til at krænke de rettigheder, der tilkommer samfundets enkelte medlemmer. Alle enkeltpersoner,

herunder kvinder og piger, har ret til en religion eller tro efter eget valg, herunder til ikke at have en

religion eller tro. Det er også nødvendigt at rette opmærksomheden mod forskelsbehandling af

etniske grupper, af enkeltpersoner på grundlag af deres seksuelle orientering eller kønsidentitet og

af tilhængere af visse doktrinære fortolkninger.

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

37.

EU vil:

fordømme og gøre en passende indsats (demarcher, offentlige erklæringer, støtte til

organisationer i civilsamfundet og menneskerettighedsforkæmpere osv.) overfor alle

former for intolerance og forskelsbehandling rettet mod personer på grund af deres

religion eller tro, hvilket er i modstrid med retten til lighed og ikkeforskelsbehandling i

forbindelse med udøvelse af menneskerettighederne (artikel 2 og 26 i den internationale

konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 2 i den internationale

konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder)

foretage en demarche, når en stats forfatningsmæssige og retlige bestemmelser fremmer,

tilskynder til eller tillader en sådan forskelsbehandling. EU vil tilbyde sin tekniske

bistand til at hjælpe med at bringe sådanne bestemmelser i overensstemmelse med de

internationale retlige forpligtelser

sætte særligt fokus på sædvaner og lovgivning, der forskelsbehandler kvinder, børn og

migranter på grundlag af religion eller tro, herunder forskelsbehandling i forbindelse

med og nægtelse af adgang til uddannelse, tvang i forbindelse med at bære religiøse

symboler, beskæftigelse, deltagelse i det offentlige liv, ulige familierettigheder,

erhvervelse af statsborgerskab, fri bevægelighed og bopælsændring, mangel på upartisk

retspleje, ejendomsrettigheder mv.

støtte internationale, statslige og ikkestatslige aktører i deres bestræbelser på at oplyse

den brede befolkning om internationale retsstandarder og om de destruktive virkninger

af forskelsbehandling for ofrene og trivslen i samfundet generelt

Skifte eller afsværge en religion eller tro

38.

Begrænsninger i den absolutte ret til at skifte eller afsværge religion eller tro er blandt de mest

almindelige krænkelser af religions- og trosfriheden

. Disse begrænsninger kan få alvorlige

konsekvenser for konvertitter og enkeltpersoner, der afsværger deres religion eller tro, og deres

familier, både på grund af statslige handlinger (f.eks. fængsling, tab af forældreret, arveløsgørelse

og tab af ejendomsrettigheder) og på grund af voldshandlinger, der begås af ikkestatslige aktører,

såsom æresdrab.

Jf. i denne forbindelse rapport A/67/603 af 13. august 2012 fra FN's særlige rapportør om

religions- og trosfrihed til FN's Generalforsamling.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

39.

EU vil:

•

opfordre stater til at ophæve retlige bestemmelser, der straffer eller forskelsbehandler

enkeltpersoner for at afsværge eller skifte religion eller tro eller for at opmuntre andre til

at skifte religion eller tro, navnlig hvis tilfælde af frafald, kætteri eller omvendelse kan

straffes med dødsstraf eller med lange fængselsstraffe

•

fordømme brug af tvangsforanstaltninger mod enkeltpersoner i forbindelse med deres

valg eller udøvelse af religion eller tro. Stater skal på upartisk vis træffe foranstaltninger

mod tvang i forbindelse med religion eller tro.

6. Tilkendegivelse af religion eller tro

40.

Enkeltpersoner har ret til selv at beslutte, hvorvidt og hvordan de ønsker at give udtryk for

deres religion eller tro. Begrænsninger i denne frihed skal fortolkes snævert

. Tilkendegivelse af en

religion eller tro kan antage mange former. Dette omfatter børns ret til at få kendskab til deres

forældres trosretning/tro og forældres ret til at undervise deres børn i deres religions eller tros

grundprincipper. Det omfatter også ret til på fredelig vis at dele sin religion eller tro med andre uden

noget krav om godkendelse fra staten eller et andet religiøst samfund. Enhver begrænsning af

religions- eller trosfriheden, herunder med hensyn til gudsdyrkelsessteder og statslig registrering af

religiøse grupper eller trossamfund, må kun ske undtagelsesvist og i overensstemmelse med

internationale standarder.

41.

Begrænsninger, der ofte foretages af stater, omfatter at nægte religiøse samfund og

trossamfund status som juridisk person, at nægte adgang til gudsdyrkelses- eller samlingssteder og

begravelse, straf for uregistreret religiøs aktivitet i form af overdrevne bøder eller fængselsstraffe

eller krav om, at børn fra religiøse eller trosbaserede mindretal skal modtage

konfessionsundervisning i flertallets trosretning. Flere stater anerkender ikke retten til

militærnægtelse af samvittighedsgrunde som led i den legitime udøvelse af religions- og

trosfriheden, som følger af artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske

rettigheder

. Overtrædelser, der begås af ikkestatslige aktører, omfatter ødelæggelse af

gudsdyrkelsessteder, krænkelse af gravsteder, tvungen overholdelse af religiøse normer og

Jf. EU-retningslinjerne vedrørende dødsstraf, del III, dokument med minimumsstandarder.

Jf. uddybningen om begrænsninger i afsnittet "Definitioner" i disse retningslinjer.

Jf. generel bemærkning nr. 22.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

voldshandlinger.

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

42.

EU vil:

anfægte forsøg på gøre udøvelse af menneskerettigheder betinget af statslig tilladelse,

f.eks. gennem obligatorisk registrering af religiøse grupper eller trossamfund og/eller

forbud mod uregistreret religiøs aktivitet

skride til handling, når krav om registrering af religiøse eller trosbaserede organisationer

bruges som middel til at udøve statslig kontrol snarere end for at lette udøvelsen af

religions- og trosfrihed

tilskynde stater til at sikre beskyttelse af steder med religiøs arv og

gudsdyrkelsessteder

, især når de mennesker, der samles på disse steder, udsættes for

trusler. I tilfælde af hærværk mod eller krænkelse eller ødelæggelse af religiøse steder

vil EU's og medlemsstaternes missioner bestræbe sig på at besøge stederne og henlede

offentlighedens opmærksomhed på ødelæggelsen og dens konsekvenser

skride ind, når ejendom, der benyttes til gudsdyrkelse, uberettiget konfiskeres, eller når

mennesker forhindres i at benytte ejendommen på den måde, som den på legitim vis

havde til formål

skride til handling, når religiøse grupper eller trossamfund og deres institutioner eller

organisationer i forbindelse med deres interne anliggender pålægges en overdreven

administrativ byrde eller regelbyrde for at forhindre tilkendegivelser af religions- eller

trosfrihed sammen med andre, offentligt eller privat

, og udøvelse af de dermed

forbundne frihedsrettigheder forsamling og fredelig forening

fordømme lovgivning, der fastsætter diskriminerende behandling af personer eller

grupper, der tilhører forskellige religioner og trosretninger, samt diskriminerende

anvendelse af lovgivning, der af navn er neutral, på sådanne personer og grupper

opfordre stater til at respektere retten til militærnægtelse af samvittighedsgrunde på

grundlag af religion eller tro og til at give mulighed for en alternativ tjeneste af

ikkekampmæssig eller civil karakter.

Jf. den fælles erklæring fra FN-eksperter af 24. september 2012 om ødelæggelse af kulturelle

og religiøse steder: en krænkelse af menneskerettighederne.

Jf. generel bemærkning nr. 22, punkt 4.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

43.

Støtte til og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere, herunder enkeltsager

I overensstemmelse med EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere vil

EU fremme respekten for og anerkendelsen af det arbejde, som menneskerettighedsforkæmpere

udfører på vegne af religiøse grupper, filosofiske, konfessionsløse organisationer eller andre

organisationer i civilsamfundet

44.

EU vil reagere på krænkelser af retten til religions- og trosfrihed, hvad enten de begås af

statslige eller ikkestatslige aktører, som berører bestemte enkeltpersoner, gennem demarcher,

erklæringer og andre handlinger – herunder ved at tage specifikke sager op under politiske dialoger

– i overensstemmelse med

EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere.

45.

Embedsmænd fra EU eller medlemsstaterne vil overvære og følge retssager mod personer, der

retsforfølges for at udøve deres ret til religions- og trosfrihed. Embedsmændene fra EU eller

medlemsstaterne vil gøre den størst mulige indsats for at besøge sådanne frihedsberøvede eller

fængslede personer.

46.

Støtte til og samarbejde med civilsamfundet

EU vil tydeliggøre sin fulde støtte til civilsamfundets bestræbelser på at fremme religions- og

trosfrihed. EU og dets medlemsstater vil, når det er relevant, fortsat stille finansiel støtte til rådighed

for ikkestatslige organisationer, der arbejder for religions- eller trosfrihed. EU vil fremme

synligheden af lokale organisationer, der arbejder med religions- eller trosfrihed, ved at være vært

for eller støtte offentlige begivenheder om dette spørgsmål med særlig vægt på at inddrage

forskellige religiøse grupper og trossamfund. EU vil regelmæssigt høre civilsamfundet, herunder

religiøse sammenslutninger og konfessionsløse og filosofiske organisationer, om, hvordan EU kan

fremme retten til religions- og trosfrihed i sine eksterne menneskerettighedspolitikker, og om

enkeltstående sager.

Jf. EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere.

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Redskaber

Overvågning, vurdering og indberetning

47.

EU-missioner (EU-delegationer og medlemsstaternes ambassader og konsulater) udgør et

centralt led i forbindelse med tidlig varsling. EU-missioner vil i samarbejde med relevante FSFP-

missioner overvåge respekten for religions- og trosfrihed i tredjelande og vil identificere og

indberette om bekymringsvækkende situationer (herunder enkeltsager og systemiske spørgsmål)

med udgangspunkt i tilgængelige kilder i og uden for landet, inklusive civilsamfundet, således at

EU kan træffe øjeblikkelige og passende foranstaltninger. Indberetninger fra EU-delegationer bør

behandles i de relevante rådsgrupper og, når det er relevant, Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske

Komité (PSC) for at fastlægge en passende reaktion.

48.

Gennem sin lokale tilstedeværelse og kapaciteterne i hovedsædet vil EU:

overvåge og vurdere situationen med hensyn til religions- og trosfrihed på landeplan for

at identificere fremskridt eller bekymringsvækkende forhold i tråd med de prioriteter og

emner, der er omfattet af disse retningslinjer

opretholde kontakt til de parter, der er berørt af krænkelser eller konflikter, lokale og

regionale myndigheder, lokale og internationale organisationer i civilsamfundet,

herunder kvindeorganisationer, menneskerettighedsforkæmpere samt religiøse grupper

og trossamfund for at være fuldt underrettet og ajourført om specifikke situationer,

herunder om enkeltsager, systemiske spørgsmål og konfliktrelaterede aspekter. I disse

kontakter vil EU rette opmærksomheden på grupper inden for samme religion eller

trossystem og kvinder og unge

indarbejde en analyse af situationen med hensyn til religions- og trosfrihed, herunder

tilfælde af krænkelser, i landestrategier for menneskerettigheder og periodiske

indberetninger og redegøre for eventuelle planlagte tiltag (f.eks. anmodninger til en stats

myndigheder, påpegelse af spørgsmålet i politiske dialoger og finansiering) og tiltag,

der er iværksat som reaktion på krænkelser

sikre opfølgning og indberetning af enkeltsager og systemiske spørgsmål

behandle religions- og trosfrihed i EU's årsberetning om menneskerettigheder.

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

49.

Demarcher og offentligt diplomati

EU vil tage religions- og trosfrihed op i de relevante kontakter på højt plan, herunder med den

højtstående repræsentant/næstformanden, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder og

delegationschefer.

50.

Når det er relevant, vil EU foretage demarcher eller udsende offentlige erklæringer både som

forebyggelse af og reaktion på alvorlige krænkelser af religions- og trosfriheden, f.eks. henrettelser,

udenretlige henrettelser, uretfærdige retssager, udbrud af religiøst motiveret vold og voldelige

angreb. EU vil også overveje at udsende erklæringer for at fremhæve positiv udvikling med hensyn

til fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed.

3. Politiske dialoger

51.

I politiske dialoger med partnerlande og regionale organisationer vil EU opfordre partnerlande

til at tiltræde og gennemføre relevante internationale instrumenter, især den internationale

konvention om borgerlige og politiske rettigheder, og til at ophæve forbehold med hensyn til disse

instrumenter; det vil opfordre partnerlande til at inddrage FN's særlige

menneskerettighedsprocedurer, navnlig den særlige rapportør for religions- og trosfrihed, og til at

acceptere og gennemføre FN's henstillinger, herunder fra de traktatovervågende organer og den

universelle regelmæssige gennemgang. Når det er relevant, vil EU behandle systemiske spørgsmål

og enkeltsager og opfordre partnerlande til at foretage lovgivningsmæssige ændringer for at sikre

enkeltpersoners lighed for loven med hensyn til religions- og trosfrihed.

52.

EU vil benytte sig af politiske dialoger for at opfordre til samarbejde og koordinering for at

fremme religions- og trosfrihed i multilaterale fora og vil støtte formidling af bedste praksis på

regionalt plan.

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. EU- og medlemsstatsbesøg

53.

EU vil sikre, at EU-institutioner og medlemsstater, der besøger tredjelande, er fuldt ud

orienteret om situationen med hensyn til religions- og trosfrihed. Sådanne besøg vil, når det

relevant, tage de prioriteter og emner, der er omfattet af disse retningslinjer, op med de lokale

modparter og mødes med menneskerettighedsforkæmpere.

5. Anvendelse af eksterne finansielle instrumenter

54.

Religions- og trosfrihed vil fortsat være en af prioriteterne i Det Europæiske Instrument for

Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR), herunder gennem støtte til

menneskerettighedsforkæmperes projekter og bistand til enkeltpersoner, der er i akut fare. Andre

geografiske og tematiske EU-støtteinstrumenter vil også blive anvendt, når det er relevant, til at

fremme religions- og trosfrihed i samarbejde med partnerlande. Der vil blive sat fokus på

kapacitetsopbygning og uddannelsesprojekter i mægling i forbindelse med forebyggelse eller

løsning af vold og konflikter på baggrund af religion eller tro

55.

EU-delegationer kan støtte projekter i civilsamfundet om religions- og trosfrihed under de

landebaserede støtteordninger. Menneskerettighedsprojekter med større mulighed for fremme af

menneskerettigheder, bekæmpelse af forskelsbehandling, rettigheder for personer, der tilhører

mindretal, og oprindelige folk, respekt for mangfoldighed, tolerance og interkulturel forståelse samt

behandling af de grundlæggende årsager til konflikter og bekæmpelse af straffrihed vil også bidrage

til at beskytte retten til religions- og trosfrihed.

56.

Medlemsstaterne, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene vil, når det er

relevant, udveksle oplysninger om projekter, der støttes i tredjelande, vedrørende religions- og

trosfrihed for at give mulighed for bedre koordinering og effektiv anvendelse af ressourcerne.

Jf. ligeledes EU's koncept for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter (2009).

jb/JB/pfw/PFW/gj

11491/13

DG C 2B

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

57.

EU vil tage hensyn til krænkelser af religions- og trosfriheden, når det træffer afgørelse om

passende tiltag i henhold til menneskerettighedsklausuler i aftaler med tredjelande, herunder

eventuel suspension af samarbejdet, navnlig hvad angår finansiel bistand.

6. Fremme af religions- og trosfrihed i internationale fora

58.

EU vil sikre, at religions- og trosfrihed fortsat har en fremtrædende plads på FN's dagsorden,

der er kendetegnet ved en stærk menneskerettighedstilgang, og at FN fortsat reagerer kraftigt på

krænkelser af religions- og trosfriheden og skrider til handling over for intolerance og vold på

grundlag af religion eller tro.

59.

EU vil fortsat arbejde aktivt i FN for at sikre stærk støtte på tværs af regionerne til fremme og

forsvar af religions- og trosfriheden, mandatet til den særlige rapportør for religions- og trosfrihed

samt gennemførelsen af de relevante FN-resolutioner på området.

60.

EU vil desuden engagere sig i bekæmpelse af alle former for intolerance og

forskelsbehandling på grund af religion eller tro og i gennemførelse af de relevante FN-resolutioner

på området samt i initiativer med henblik på interkulturel og interreligiøs dialog i en ånd af

åbenhed, engagement og gensidig forståelse, herunder inden for rammerne af UNESCO, FN's

Alliance af Civilisationer, Anna Lindh-fonden og Istanbulprocessen.

61.

EU ser denne indsats som et supplement til fuldstændig og effektiv fremme af retten til

religions- og trosfrihed, og gennem sit engagement vil EU stræbe efter konsekvent at henvise til

religions- og trosfrihed og fastholde et menneskerettighedsfokus, der bygger på universelle

standarder for religions- og trosfrihed, ytringsfrihed og andre grundlæggende frihedsrettigheder, i

alle tekster. Religiøs tolerance samt interkulturel og interreligiøs dialog skal fremmes i et

menneskerettighedsperspektiv med henblik på at sikre, at religions- og trosfriheden, ytringsfriheden

og andre menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder respekteres.

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

62.

EU vil fortsat samarbejde med FN's eksisterende mekanismer til tidlig varsling, herunder

vedrørende vold på grund af religion eller tro, og vil opfordre til udveksling af bedste praksis.

63.

EU's medlemsstater vil, når det er relevant, sætte fokus på religions- og trosfrihed i FN's

Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang. Gennemførelsen af henstillinger,

der er accepteret af den stat, som er under gennemgang, vil blive overvåget og støttet efter behov.

64.

EU vil desuden bygge på indholdet af FN-resolutionerne om religions- og trosfrihed samt de

relevante konklusioner fra FN's traktatovervågende organer og henstillingerne fra de særlige

rapportører i sit bilaterale samarbejde med partnerlande.

65. EU vil fremme initiativer på OSCE- og Europarådsniveau og bidrage til en bedre gennemførelse

af forpligtelserne inden for religions- og trosfrihed. Der vil blive arrangeret regelmæssige

udvekslinger med disse organisationer. Der vil blive lagt særlig vægt på samarbejde med lande, der

er medlem af OSCE eller Europarådet, men ikke af EU.

66.

EU vil styrke sit samarbejde med andre regionale organisationer og regionale

menneskerettighedsmekanismer i hele verden om fremme og beskyttelse af religions- og

trosfriheden.

7. Uddannelse

67.

EU-Udenrigstjenesten vil i samråd med medlemsstaterne og i samarbejde med civilsamfundet,

herunder kirker og religiøse sammenslutninger samt filosofiske og konfessionsløse organisationer,

udvikle uddannelsesmateriale til personale på stedet og i hovedsæderne. Materialet vil blive stillet

til rådighed for medlemsstaterne og EU-institutionerne. Uddannelsen vil være praktisk anlagt med

fokus på at sætte EU-missionerne i stand til effektivt at anvende EU's analyse- og

rapporteringsværktøjer med henblik på at fremhæve EU's tematiske prioriteter og imødegå

krænkelser.

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

III.

Gennemførelse og evaluering

68.

EU vil yderligere styrke sit samarbejde med kontoret for FN's højkommissær for

menneskerettigheder og FN's særlige rapportør for religions- og trosfrihed. EU vil indgå i en dialog

med internationale organisationer om religions- og trosfrihed. EU vil styrke sin udveksling med

regionale ekspertorganer om religions- og trosfrihed, såsom Europarådet (herunder

Venedigkommissionen) og Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder

(ODIHR) i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), og med relevante

regionale og nationale organer, der har til opgave at fremme og beskytte religions- og trosfriheden.

69.

Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM) og dens taskforce vedrørende religions- og

trosfrihed vil støtte gennemførelsen af retningslinjerne, idet geografiske arbejdsgrupper i Rådet

inddrages, når det er relevant. De vil udarbejde yderligere vejledning om tiltag i forbindelse med

EU-missioner, navnlig for så vidt angår systemiske spørgsmål og individuelle tilfælde. De vil

vedtage dokumenter med strategier for nøglespørgsmål og aktuelle emner, når det er relevant.

70.

COHOM vil evaluere gennemførelsen af disse retningslinjer efter en periode på tre år, bl.a. på

grundlag af rapporter fra missionscheferne og efter at have hørt civilsamfundet og relevante

akademiske eksperter. Ved høring af civilsamfundet bør menneskerettighedsforkæmpere og ngo'er,

herunder nationale og internationale menneskerettigheds- og kvindeorganisationer, inddrages.

Denne høring vil omfatte kirker og religiøse sammenslutninger samt filosofiske og konfessionsløse

organisationer inden for rammerne af den åbne, gennemsigtige og regelmæssige dialog, der føres i

henhold til artikel 17 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

71.

Der vil være regelmæssig udveksling af synspunkter med de relevante udvalg, underudvalg og

arbejdsgrupper i Europa-Parlamentet om gennemførelsen, evalueringen og revisionen af disse

retningslinjer.

---

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

BILAG

Ikkeudtømmende liste over internationale normer, standarder og principper, som

EU kan gøre gældende eller anvende i sine kontakter med tredjelande.

De Forenede Nationer

Traktater:

1948 – Konvention om forebyggelse af og straf for folkedrab



Artikel iI – Definition af "folkedrab"

1951 – Konvention om flygtninges retsstilling



Artikel 1 – Bestemmelse af udtrykket "flygtning"



Artikel 3 – Forskelsfri behandling



Artikel 4 – Religion



Artikel 33 – Forbud mod udvisning eller afvisning

1954 –

Konvention om statsløse personers retsstilling



Artikel 3 og 4

1966 –

International konvention om borgerlige og politiske rettigheder



Artikel 2, 4,18, 20, 24, 26 og 27

1966 –

International konvention om afskaffelse af racediskrimination



Artikel 5

1966 –

International konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder



Artikel 2 og 13

1979 – Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder



Artikel 2

1989 –

FN's konvention om barnets rettigheder



Artikel 2, 14, 20, 29 og 30

Erklæringer:

1948 –

Verdenserklæringen om menneskerettigheder



Artikel 2, 16, 18 og 26

1981 –

Erklæring om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag

af religion og tro 1986 – Erklæring om retten til udvikling



Artikel 6

1992 – Erklæring vedrørende rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse

og sproglige minoriteter

2007 – FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder

Generelle bemærkninger:

1993 –

Menneskerettighedskomitéen

–

generel bemærkning nr. 22: Ret til at tænke frit og til

samvittigheds- og religionsfrihed (artikel 18)

1994 – Menneskerettighedskomitéen – generel bemærkning nr. 23: Mindretals rettigheder

(artikel 27)

2011 – Menneskerettighedskomitéen – generel bemærkning nr. 34: Menings- og ytringsfrihed

(artikel 19)

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regionale standarder

Det bør bemærkes, at nogle regionale standarder yder begrænset eller utilstrækkelig beskyttelse af

religions- og trosfriheden i forhold til internationale standarder. EU-personale bør være

opmærksomt på sådanne begrænsninger ved henvisning til disse traktater.

Europarådet

1950 – Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder



Artikel 9 – Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed



Artikel 10

1952 – Protokol nr. 1 (til ovenstående)



Artikel 14 – Forbud mod diskriminering



Artikel 2 – Ret til uddannelse

2000 – Protokol nr. 12 (til ovenstående)



Artikel 1 – Generelt forbud mod diskrimination

1995 – Rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal



Artikel 4, stk. 1, artikel 5, 6, 7, 8, 12 og 17

2006 – Kommentar vedrørende uddannelse ("Commentary on Education") (under ovenstående)

1997 – Europæisk konvention om statsborgerret



Artikel 5 – Ikkediskrimination

2006 – Europarådets konvention om undgåelse af statsløshed ved statssuccession



Artikel 4 – Ikkediskrimination

2011 – Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i

hjemmet



Artikel 4, 12, 32, 37, 38 og 42

2000 – ECRI's generelle henstilling nr. 5: Bekæmpelse af intolerance og diskrimination over for

muslimer

2002 – ECRI's generelle henstilling nr. 7: National lovgivning til bekæmpelse af racisme og

racediskrimination

2004 – ECRI's generelle henstilling nr. 9: Bekæmpelse af antisemitisme

2004 – Europarådets Venedigkommission/OSCE's retningslinjer for revision af lovgivning

vedrørende religion eller tro ("Guidelines for Review of Legislation Pertaining to Religion or

Belief")

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE)

Helsingforsslutakten, 1975 – kurv 1, princip 7

Slutdokument fra CSCE-opfølgningskonferencen i Wien, 1989 – artikel 11, 13, 16, 17, 19, 20, 32,

59, 63 og 68

1989 – Wiendokumentet – princip 13, 16 og 17

2004 – Europarådets Venedigkommission/OSCE's retningslinjer for revision af lovgivning

vedrørende religion eller tro ("Guidelines for Review of Legislation Pertaining to Religion or

Belief")

2007 – OSCE – Toledoprincipperne for undervisning i religion og tro i offentlige skoler ("Toledo

principles on teaching about religions and beliefs in public schools") – udarbejdet af ODIHR's

rådgivende råd af eksperter i religions- og trosfrihed

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisationen af Amerikanske Stater (OAS)

1969 – Den amerikanske menneskerettighedskonvention ("San José-pagten", Costa Rica)



Artikel 1 – Pligt til at respektere rettigheder



Artikel 12 – Samvittigheds- og religionsfrihed



Artikel 13 – Straf for tilskyndelse til religiøst had



Artikel 16 – Foreningsfrihed



Artikel 22 – Fri bevægelighed og opholdsret

1988 – Tillægsprotokol til den amerikanske menneskerettighedskonvention vedrørende økonomiske,

sociale og kulturelle rettigheder ("San Salvador-protokollen")



Artikel 3 – Forpligtelse vedrørende ikkeforskelsbehandling

1994 – Den interamerikanske konvention om forebyggelse, retsforfølgning og udryddelse af vold

mod kvinder ("Belém do Pará-konventionen")



Artikel 4

Den Afrikanske Union (AU)

1969 – Konventionen om specifikke aspekter af flygtningeproblemerne i Afrika



Artikel iV – Ikkeforskelsbehandling

1981 – Det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder



Artikel 2 og 8

1990 – Det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd



Artikel 1 – Deltagende staters forpligtelser



Artikel 3 – Ikkeforskelsbehandling



Artikel 9 – Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed



Artikel 11 – Uddannelse



Artikel 25 – Adskillelse fra forældre



Artikel 26 – Beskyttelse mod forskelsbehandling

Den Arabiske Liga

2004 – Det arabiske menneskerettighedscharter



Artikel 3, 4, 25, 30 og 34

ASEAN

2012 – ASEAN-menneskerettighedserklæringen



Artikel 22

Commonwealth

2013 – Menneskerettighedschartret



Afsnit IV – Tolerance, respekt og forståelse

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Europæiske Union og medlemsstaterne

Traktaten om Den Europæiske Union



Artikel 6

Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde



Artikel 11



Artikel 17

2000 – Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder



Artikel 10 – Ret til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed



Artikel 14 – Ret til uddannelse



Artikel 21 – Ikkeforskelsbehandling



Artikel 22 – Kulturel, religiøs og sproglig mangfoldighed

2006 – EU's direktiv om ligebehandling

2008 – EU's rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad

2009 – Rådets konklusioner af 16. november 2009 om religions- og trosfrihed

2011 – Rådets konklusioner af 21. februar 2011 om intolerance, diskrimination og vold på

grundlag af religion eller tro

2011 – Rådets konklusioner af 20. juni 2011 om konfliktforebyggelse

2009 – EU's koncept for styrkelse af EU's mæglings- og dialogkapaciteter

2009 – Religions- og trosfrihed – hvordan Ministeriet for Udenrigs- og Commonwealthspørgsmål

kan bidrage til at fremme respekt for denne menneskerettighed (Det Forenede Kongeriges

værktøjssæt vedrørende religions- og trosfrihed)

________________________

11491/13

DG C 2B

jb/JB/pfw/PFW/gj