PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 27
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Sagsnr.:

Dok.:

2014-0035-0250

1339443

UDKAST TIL TALE

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål B

fra Folketingets Udenrigsudvalg den 16. oktober 2014

Samrådsspørgsmål B:

”Vil udenrigsministeren og justitsministeren redegøre for status på udle-

veringen fra Tyrkiet til Danmark af den 26-årige mistænkte for attentatfor-

søget på Lars Hedegaard, samt for hvad regeringen agter at gøre, hvis det

viser sig, at Tyrkiet har løsladt den mistænkte attentatmand?”

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nikolaj Villumsen (EL).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Indledning]

Jeg vil gerne starte med at understrege, at jeg finder Tyrkiets

adfærd i denne sag stærkt beklagelig og uacceptabel.

Og jeg deler derfor også til fulde den vrede, som mange af jer

har givet udtryk for i de seneste dage.

Vi har at gøre med en person, som er mistænkt for en ganske

alvorlig forbrydelse. Nemlig drabsforsøg. Og derfor er det na-

turligvis meget alvorligt, hvis det nu viser sig, at Tyrkiet uden

videre har løsladt den pågældende person.

Og det er helt uacceptabelt, at vi endnu ikke har fået nogen for-

klaring på, hvad der er sket i denne sag.

Det skylder de tyrkiske myndigheder selvfølgelig at give os.

Jeg vil også gerne understrege, at jeg godt kan forstå den fru-

stration og vrede, som Lars Hedegaard giver udtryk for.

Det må være en meget ubehagelig nyhed at få.

Når man har været ude for noget så voldsomt, som Lars Hede-

gaard, vil man naturligvis gerne kende hele billedet – man vil

have en forklaring.

Og vi vil jo alle gerne have, at gerningsmanden til denne for-

færdelige forbrydelse stilles til ansvar og straffes for sine hand-

linger. Alt andet opleves naturligvis som dybt krænkende for

retsbevidstheden.

Og derfor deler jeg sådan set også Lars Hedegaard vrede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Rammerne for besvarelsen]

Når det gælder den konkrete udleveringssag, så er det en sag,

som hører under mit ministerområde.

Normalt er vi tilbageholdende med at gå i detaljer med konkrete

udleveringssager, som jo vedrører konkrete straffesager.

Men sagen har helt tydeligt taget en drejning, hvor jeg synes, at

det er helt naturligt at give Folketinget en nærmere orientering.

For god ordens skyld må jeg her indledningsvis nævne, at der

kan være forhold, som jeg ikke har mulighed for at gå nærmere

ind i, da det trods alt er en konkret straffesag, som vi taler om.

Og det ville for så vidt også være tilfældet, hvis dagens samråd

var blevet holdt for lukkede døre.

Men når det er sagt, så håber jeg, at jeg i dag kan give jer et fyl-

destgørende billede af, hvor vi står i denne sag.

[Europarådskonventionen]

Inden jeg kommer ind på forløbet i udleveringssagen, vil jeg

gerne bruge et par minutter på at redegøre for de internationale

regler om udlevering.

Det, tror jeg, vil være godt for os alle. Både mig selv og for

medlemmerne af Udenrigsudvalget såvel som medlemmerne af

Retsudvalget, selv om medlemmerne i Retsudvalget nok er me-

re hjemme i emnet.

Og derfor er jeg glad for, at Retsudvalgets medlemmer også er

inviteret i dag. Retsudvalget har jo som bekendt også stillet to

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samrådsspørgsmål til mig, hvor der spørges til de samme temaer

som i samrådsspørgsmålet fra Udenrigsudvalget.

Langt de fleste sager om udlevering, som Danmark er invol-

veret i, er sager om udlevering til eller fra et andet EU-land.

Sager om udlevering mellem EU-lande behandles efter reglerne

i rammeafgørelsen fra 2002 om den europæiske arrestordre.

Den europæiske arrestordre er et godt og effektivt instrument i

det strafferetlige samarbejde mellem EU-landene.

Er der derimod tale om, at Danmark ønsker en person udleve-

ret fra et land uden for EU, vil sagen normalt blive behandlet ef-

ter reglerne i Europarådets konvention om udlevering fra 1957.

Danmark og Tyrkiet har begge tiltrådt 1957-konventionen, og

anmodningen om udlevering af den pågældende i denne sag er

derfor fremsat i medfør af denne konvention.

Det er så at sige den ”aftale”, der gælder mellem Danmark og

Tyrkiet, når vi taler udlevering.

Konventionen forpligter landene til at udlevere lovovertræde-

re, når visse betingelser er opfyldt.

Den grundlæggende betingelse for udlevering er, at der skal væ-

re tale om en forbrydelse, der er strafbar både efter lovgivnin-

gen i det land, som begærer om udlevering, og efter lovgivnin-

gen i det land, som anmodningen er fremsat over for.

Det er det, der også kaldes kravet om ”dobbelt strafbarhed”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er endvidere en betingelse, at forbrydelsen i begge lande vil

kunne medføre en fængselsstraf på mindst 1 år.

Konventionen indeholder herudover en række andre betingelser

om, at der eksempelvis ikke må være tale om politiske forbry-

delser, ligesom forbrydelsen ikke må være forældet.

Konventionen udgør et meget væsentligt instrument i det in-

ternationale strafferetlige samarbejde.

Det er dog værd at understrege, at der ikke er tale om et lige så

smidigt og effektivt regelsæt som det, der gælder mellem EU-

landene i form af den europæiske arrestordre.

Sager om udlevering med lande uden for EU er noget mere om-

stændelige og præget af langt flere formalia.

Sagerne kan erfaringsmæssigt tage lang tid, og det er derfor hel-

ler ikke usædvanligt at se sagsbehandlingstider på mere end

et år, inden der er truffet en endelig afgørelse af, om en udleve-

ringsbegæring kan imødekommes.

I denne sag er det Justitsministeriets klare opfattelse, at de

forskellige betingelser i 1957-konventionen er opfyldt.

Det er imidlertid sådan, at det i sidste ende er det land, som skal

udlevere personen – i dette tilfælde Tyrkiet – der træffer afgø-

relse om, hvorvidt der kan ske udlevering.

[Den konkrete sag]

10.

Det var lidt om den ramme, som gælder for udlevering af

den pågældende mistænkte danske statsborger i denne sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg vil nu gå over til det nærmere forløb i den konkrete sag.

Som bekendt udspringer sagen af det attentatforsøg, som blev

begået mod Lars Hedegaard den 5. februar sidste år.

Jeg vil gerne understrege, at der er tale om et helt uacceptabelt

og meget alvorligt angreb mod en person, der er offentligt kendt

for sine holdninger. Den slags skal vi ikke tolerere.

Lykkeligvis havde gerningsmanden ikke held med sit foreha-

vende, og Lars Hedegaard slap fra episoden med livet i behold.

Men det lykkedes som bekendt gerningsmanden at flygte.

På baggrund af Københavns Politis efterforskning i sagen fandt

politiet dog frem til en mulig identitet på gerningsmanden.

Og efterforskningen viste samtidig, at den mistænkte person

formentlig opholdt sag i Tyrkiet.

11.

Da efterforskningen var tilstrækkelig fremskreden og mis-

tankegrundlaget tilstrækkeligt underbygget, sendte Justitsmini-

steriet efter anmodning fra Københavns Politi i januar i år en

anmodning til Tyrkiet om anholdelse og udlevering af den på-

gældende til retsforfølgning i Danmark.

I den forbindelse blev personen også efterlyst via bl.a. Interpol.

Det efterfølgende samarbejde mellem dansk og tyrkisk politi

førte til, at den pågældende i april i år blev anholdt i Istanbul af

de tyrkiske myndigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12.

Umiddelbart efter anholdelsen sendte Justitsministeriet på

ny en udleveringsbegæring til Tyrkiet. Det er sådan proceduren

er: Man følger op på en konkret anholdelse med en formel be-

gæring om udlevering.

I den efterfølgende periode modtog Københavns Politi og Ju-

stitsministeriet oplysninger om, at den pågældende selv ønskede

at blive udleveret til Danmark.

Der kom også oplysninger om, at en domstol i Tyrkiet havde

truffet beslutning om, at udlevering kunne ske.

Men Justitsministeriet og Københavns Politi fik dog også op-

lysninger om, at udleveringen – trods rettens accept – først skul-

le godkendes endeligt på ministerielt niveau i Tyrkiet.

[Status i august 2014]

13.

Det var status i sagen, da der i slutningen af august pludselig

opstod problemer med at komme i kontakt med den anholdte.

Han har både en tyrkisk forsvarer i forbindelse med selve udle-

veringssagen og en dansk forsvarer i forbindelse med straffesa-

gen om drabsforsøget.

Og den danske forsvarsadvokat prøver på et tidspunkt at komme

i kontakt med sin klient i Tyrkiet, men uden held.

Efter henvendelse til de tyrkiske myndigheder modtager dansk

politis forbindelsesofficer i Ankara i slutningen af august oplys-

ninger om, at den anholdte person skulle være blevet flyttet til

et andet fængsel med henblik på udlevering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Og der modtages også oplysninger om, at han nu skulle være

overgivet til den tyrkiske sikkerhedstjeneste.

Derfor har også PET forsøgt at få oplysninger om den anholdtes

opholdssted i Tyrkiet.

14.

Trods henvendelser i løbet af september fra den danske for-

bindelsesofficer i Ankara til de tyrkiske myndigheder, og trods

PET’s forsøg på at få oplysninger om den anholdtes opholds-

sted, lykkedes det ikke at få oplysninger om den pågældende.

Og det giver naturligvis anledning til bekymring, når det plud-

selig ikke er muligt at komme i kontakt med en dansk statsbor-

ger, der sidder fængslet i et andet land.

Men de oplysninger, som de danske myndigheder havde frem til

den 2. oktober gav ikke anledning til at tro, at den pågældende

var blevet løsladt. Myndighederne regnede således med, at der

fra tyrkisk side fortsat blev arbejdet på en udlevering.

Men i lyset af de fortsatte meldinger om usikkerheden i forhold

til, hvor den anholdte opholdte sig, blev der som sagt i løbet af

september fra dansk side presset på for at få oplyst, hvad der var

op og ned i sagen.

Helt konkret blev der fra den danske forbindelsesofficer rettet

flere henvendelser til det tyrkiske justitsministerium, og som

sagt forsøgte PET også at få oplysninger om den anholdtes op-

holdssted.

Og forbindelsesofficerens henvendelser førte til et møde med

det tyrkiske justitsministerium den 2. oktober 2014.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Diplomatisk reaktion]

15.

På mødet den 2. oktober modtager forbindelsesofficerens

oplysninger om, at den pågældende muligvis er blevet løsladt.

Men oplysningerne er uklare.

De nye oplysninger undersøges derfor af Københavns Politi,

som den 6.oktober i forbindelse med en afhøring af et familie-

medlem får oplysninger, der yderligere underbygger forlydendet

om, at den pågældende er blevet løsladt i Tyrkiet.

På denne baggrund tegner der sig et billede af, at der meget vel

kan være hold i forlydenderne om, at den pågældende er sat fri.

Derfor sender Danmark den 8. oktober via ambassaden i Ankara

en officiel note – en

note verbal

som det hedder – til det tyrki-

ske udenrigsministerium.

I noten anmoder Danmark om at få oplyst, om den pågældende

er blevet løsladt. Og Danmark beder også om at få en forklaring

på, hvad der er sket.

16.

Udenrigsministeriet indkaldte herefter den tyrkiske ambas-

sadør i Danmark til et møde den 10. oktober, og der afholdes et

nyt møde igen den 13. oktober.

Men jeg må desværre sige, at status lige nu er, at vi fortsat af-

venter et svar fra de tyrkiske myndigheder om, hvad der er sket.

[Kritik af Justitsministeriet?]

17.

Så vil jeg gerne benytte lejligheden i dag til at kommentere

to spørgsmål, som er fremme i mediedækningen af sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nemlig om Justitsministeriet har handlet for langsomt og ikke

har efterkommet opklarende spørgsmål fra Tyrkiet?

Og om, hvorfor Lars Hedegaard først blev orienteret i fredags

den 10. oktober?

18.

Når det gælder reaktionen fra de danske myndigheder, kan

jeg sige, at Justitsministeriet – som jeg allerede har været inde

på – ad flere omgange har modtaget materiale fra Københavns

Politi, som er videresendt til de tyrkiske myndigheder.

Der er intet usædvanligt i, at der undervejs i en udleveringspro-

ces efterspørges yderligere materiale og stilles opklarende

spørgsmål.

Men jeg er nødt til at sige, at vi ikke har kendskab til, at Tyrkiet

skulle betragte det fremsendte materiale som utilstrækkeligt.

Og der er heller ikke tale om, at Tyrkiet forgæves skulle have

stillet yderligere spørgsmål til Danmark.

Tværtimod har Justitsministeriet og Københavns Politi meget

langt hen i forløbet været af den opfattelse, at sagen var i god

gænge, og at man i Tyrkiet arbejdede hen mod en udlevering af

den pågældende.

Og som jeg også var inde på tidligere, er der intet usædvanligt i,

at udleveringssager med lande uden for EU tager tid.

Så det forhold, at udleveringen ikke var gennemført, da man

kom over på den anden side af sommerferien – altså 4-5 måne-

der efter anholdelsen – er heller ikke noget, som set i bakspejlet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

får Justitsministeriet til at sige, at man fra dansk side har været

for langmodige.

I den forbindelse må jeg i øvrigt erindre om, at det jo i sidste

ende er Tyrkiet, som skal afgøre spørgsmålet om udlevering –

og det er derfor også Tyrkiet, som i praksis bestemmer, hvor

lang tid processen tager.

19.

Når det er sagt, vil Justitsministeriet naturligvis kigge på

forløbet for at se, om der er noget, der kunne have været gjort

anderledes.

Og derfor vil Justitsministeriet også tage denne sag med, når

man næste gang mødes med Rigsadvokaten, SØIK [Statsadvo-

katen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet] og

Rigspolitiet og drøfter erfaringer med håndtering af internatio-

nale straffesager.

Men set med Justitsministeriets briller har de danske myndighe-

der behandlet sagen helt efter bogen.

Og lige nu handler det derfor først og fremmest om at få et svar

fra Tyrkiet om, hvad der er sket med den pågældende.

[Orientering af Lars Hedegaard]

20.

Det andet, som jeg gerne vil sige noget om, drejer sig som

sagt om orienteringen af Lars Hedegaard.

Som jeg er sikker på, at I har forståelse for, så kan jeg selvfølge-

lig ikke gå ind i de nærmere forhold vedrørende Lars Hede-

gaards sikkerhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er PET, der har ansvaret for alle offentlige livvagtsopgaver

mv. i Danmark, og det er PET, der på baggrund af en konkret

trusselsvurdering fastsætter omfanget og karakteren af den kon-

krete personbeskyttelse.

Jeg lægger til grund, at PET varetager denne opgave på betryg-

gende vis, og at PET gør det, der skal til.

21.

PET har over for mig oplyst, at PET den 10. oktober 2014

orienterede Lars Hedegaard om den mulige løsladelse.

Når Lars Hedegaard ikke blev orienteret tidligere, så var det

fordi PET vurderede, at det – også af hensyn til Lars Hedegaard

selv – var mest hensigtsmæssigt først at orientere ham, når der

var større klarhed over de faktiske forhold.

En sådan afklaring forelå ikke den 10. oktober, men på dette

tidspunkt vurderede PET, at der var risiko for, at den anholdte i

medierne kunne blive omtalt som løsladt, og derfor valgte PET

at orientere Lars Hedegaard.

Det er en afvejning mellem på den ene side at viderebringe op-

lysninger, der kan vise sig ikke at være korrekte, og som skaber

unødig utryghed og bekymring, og på den anden side hensynet

til at Lars Hedegaard kan have en naturlig forventning om ikke

at være den sidste, der hører om et sådant forhold.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

[Afrunding]

22.

Nu vil jeg i øvrigt ikke foregribe udenrigsministerens be-

mærkninger. Men jeg vil dog gerne slå fast, at det er en meget

alvorlig drejning, som denne udleveringssag har taget.

Nu og her handler det om at få klarhed over, hvad der er sket.

Men det siger selv, at samarbejdet mellem Danmark og Tyrkiet

på dette punkt har lidt et alvorligt tilbageslag.

Og jeg kan kun opfordre de tyrkiske myndigheder til hurtigst

muligt at levere svar på vores spørgsmål.

Justitsministeriet vil naturligvis fortsat sammen med Udenrigs-

ministeriet presse på over for de tyrkiske myndigheder for at få

en forklaring.

Og hvis det viser sig, at Tyrkiet virkelig uden videre har løsladt

den pågældende, er det som sagt helt uacceptabelt.

Det vil være et klart brud på den gensidige tillid mellem stater,

der bør være i denne type sager, og som er helt grundlæggende

for det internationale samarbejde på det strafferetlige område.

Og uanset hvad, er det stærkt kritisabelt, at de tyrkiske myndig-

heder trods gentagne henvendelser fra dansk side ikke for

længst har oplyst, hvad der er sket med den pågældende danske

statsborger.

23.

Hvad sker der så nu i forhold til at få den pågældende til

Danmark?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jo, de danske myndigheder fortsætter naturligvis bestræbelserne

på at finde den pågældende, så vi kan få ham udleveret til straf-

forfølgning i Danmark.

Det siger sig selv, at denne sag er højt prioriteret af politiet.

Og jeg vil gerne understrege, at den pågældende fortsat er inter-

nationalt efterlyst og derfor vil kunne blive anholdt på ny, hvis

han dukker op i et andet sted i verden.

Den pågældende skal på ingen måde føle sig sikker.

Tak for ordet.