Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 25
Offentligt
2014-15
S 235 endeligt svar
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato 10. november 2014
Spørgsmål S 235 af 4.
november 2014 til
udenrigsministeren stillet
af Kenneth Kristensen
Berth (DF).
Spørgsmål:
Støtter udenrigsministeren det palæstinensiske krav om, at alle jødiske bosættelser på
Vestbredden skal fjernes som forudsætning for en fredsaftale – og dermed en reel
etnisk udrensning af jøder fra Vestbredden – og agter udenrigsministeren at støtte et
lignende krav fra Israel, såfremt Israel måtte fremsætte den betingelse, at de godt og
vel 1�½ millioner arabere, som bor inden for staten Israels 1948-territorium, også
skal udvises, i dette tilfælde til en fremtidig palæstinensisk stat?
Svar:
Dansk mellemøstpolitik bygger på EU’s linje. Det gælder i forhold til den seneste
Gaza-konflikt, og det gælder i forhold til en fredsaftale mellem Israel og Palæstina.
Der er bred politisk opbakning i Folketinget bag dansk mellemøstpolitik. Senest er
enigheden
udtrykt
i
Folketingets
vedtagelse
V
13,
jfr.
link:
http://www.ft.dk/samling/20131/forespoergsel/F4/index.htm,
som alle partier
undtagen et stemte for den 23. januar 2014. Central i V 13 er balancen mellem
Israels ret til fred og sikkerhed, herunder en normalisering af forholdet mellem
Israel og alle arabiske lande, og Palæstinas ret til en levedygtig, sammenhængende og
demokratisk stat.
Regeringen står bag EU’s politik, der bl.a. indebærer, at en aftale om grænser mellem
Israel og Palæstina bør baseres på grænserne fra 4. juni 1967 med sammenligneligt
landbytte, som måtte blive aftalt mellem parterne. Regeringen og EU tager i øvrigt
ikke stilling til eventuelle krav fra parterne, som måtte indgå i et forhandlingsforløb
mellem parterne.