Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 25
Offentligt
1418829_0001.png
2014-15
S 234 endeligt svar
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato 10. november 2014
Spørgsmål S 234 af 4.
november 2014 til
udenrigsministeren stillet
af Kenneth Kristensen
Berth (DF).
Spørgsmål:
Hvordan forestiller udenrigsministeren sig, at det vil påvirke den palæstinensiske
opinion, når det bliver klart, at Danmark på trods af generelle nedskæringer i
ulandsbistanden friholder selvstyret for besparelser, set i lyset af den konflikt, som
Hamas igangsatte ved bortførelsen og drabet på tre unge israelere, og som Hamas
accellererer ved raketangreb på Israel, raketangreb, som Hamas på det seneste har
gentaget?
Svar:
Regeringen har besluttet at omlægge en del af den danske udviklingsbistand inden
for den eksisterende ramme for at tage højde for den forventede stigning i
udgifterne forbundet med et stigende antal flygtninge til Danmark. De konkrete
dispositioner i den forbindelse er endnu ikke på plads. Såfremt den planlagte
ramme for dansk udviklings- og humanitær bistand til Palæstina fastholdes, er jeg
ikke i tvivl om, at det vil blive vel modtaget i alle dele af Palæstina.