PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling)
UPN Alm.del Bilag 20
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Rådsmøde (udenrigsministre - handel) 21. november 2014

6. Forslag om ændring af rådsforordning 1225/2009 om beskyttelse

mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det

Europæiske Fællesskab, og rådsforordning 579/2009 om beskyttelse

mod subsideret indførsel fra lande, der ikke er medlem af Det

Europæiske

Fællesskab

(”de

handelspolitiske

beskyttelsesinstrumenter”), KOM(2013) 192 ............................................ 2

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

adgangen for tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens

indre marked for offentlige indkøb og procedurer til støtte for

forhandlingerne om adgang for Unionens varer og tjenesteydelser til

tredjelandes markeder for offentlige indkøb, KOM (2012)124 ............... 14

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/21

6. Forslag om ændring af rådsforordning 1225/2009 om beskyttelse

mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Euro-

pæiske Fællesskab, og rådsforordning 579/2009 om beskyttelse mod

subsideret indførsel fra lande, der ikke er medlem af Det Europæiske

Fællesskab

(”de

handelspolitiske

beskyttelsesinstrumenter”),

KOM(2013) 192

Nyt notat.

1. Resume

Kommissionen har den 10. april 2013 fremsat et forordningsforslag om

ændring af Rådets forordning om beskyttelse mod dumpingimport fra lan-

de, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets for-

ordning om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er

medlem af Det Europæiske Fællesskab (”de handelspolitiske beskyttelses-

instrumenter”), KOM(2013) 192.

Formålet med Kommissionens forslag er at gennemføre en modernisering af

Unionens handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter med henblik på

at tilpasse disse til udviklingen i de internationale handelsmønstre og den

europæiske økonomis behov. Forslaget fokuserer bl.a. på at muliggøre brug

af højere toldsatser, at give tidligere information om indførelse af midlerti-

dig told, at styrke muligheden for at håndtere trusler om retaliering, at for-

bedre praksis ved udløbsundersøgelser og at samordne Kommissionens

praksis.

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Forslaget kan få betydelige negative virksomheds- og

brancheøkonomiske konsekvenser, hvis det bliver vedtaget med de

foreslåede muligheder for i nogle tilfælde at anvende højere

beskyttelsestoldsatser.

2. Baggrund

Handelskommissær De Gucht har i en høring i Europa-Parlamentets

Udvalg om International Handel (INTA) i januar 2010 udtalt, at de

handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter efter hans opfattelse burde

revideres efter afslutningen af Doha-frihandelsforhandlingerne, der

gennemføres i WTO's regi. Disse forhandlinger har stået i stampe i nogle

år, og den multilaterale WTO-ramme for de handelspolitiske

beskyttelsesinstrumenter ser ikke ud til at blive ændret inden for en

overskuelig fremtid.

Kommissionen har derfor gennemgået den måde, hvorpå EU's

handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter fungerer med det formål at

ajourføre dem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/21

Kommissionen har den 10. april 2013 fremsat et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF)

1225/2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er

medlemmer af Det Europæiske Fællesskab, og Rådets forordning (EF)

579/2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er

medlem af Det Europæiske Fællesskab (”de handelspolitiske beskyttelses-

instrumenter”), KOM(2013)192. Forslaget er oversendt til Rådet den 16.

april 2013 i dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal behandles af

Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Den medfølgende meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om

modernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter,

KOM(2013)191, uddyber forslagets baggrund, formål, juridiske ramme

og indhold.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forslag er at gennemføre en modernisering af

de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter under antidumping- og anti-

subsidieforordningerne.

Antidumpingforordningen opstiller rammer for indførelse af antidumping-

told i tilfælde, hvor europæiske producenter udsættes for skadelig prisdum-

ping fra konkurrenter i et tredjeland. Antisubsidieforordningen giver mulig-

hed for at anvende udligningstold i relation til et tredjelands brug af skadeli-

ge eksportfremmende subsidier (f.eks. statsstøtte). De anvendte toldsatser

afhænger af, hvor omfattende dumpingen/subsidieringen er, og i hvor høj

grad de europæiske producenter af de pågældende varer lider skade som

følge heraf. Indførelse af antidumping- og/eller udligningstold kan alene ske

efter forudgående undersøgelse fra Kommissionen og afstemning blandt

medlemsstaterne.

Anvendelsen af beskyttelsesinstrumenterne er ofte behæftet med

modsatrettede interesser i det europæiske erhvervsliv. De producenter, der

søger beskyttelse mod påstået dumping eller subsidiering, vil typisk have

interesser i et højt beskyttelsesniveau. Omvendt vil importørerne og

virksomhederne i de næste led i værdikæden ofte have interesser i at

undgå foranstaltninger, eller at disse bliver af mere lempelig karakter.

Kommissionens målsætning med forslaget er at gennemføre en

pragmatisk og balanceret forbedring af instrumenterne til gavn for alle

interesserede parter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/21

Kommissionen foreslår ud fra hensynet til de forskellige interessenter at

gøre undersøgelserne på området mere gennemsigtige og forudsigelige og

at gøre instrumenterne mere effektive. Forslaget indeholder følgende

væsentlige elementer:

Reglen om brug af laveste toldsats

De eksisterende regler medfører, at EU altid skal anvende den laveste af

to mulige toldsatser.

Med henblik på fastsættelse af toldsatserne beregner Kommissionen en

dumping-/subsidiemargin, der svarer til omfanget af den konstaterede

dumping og/eller subsidiering. Samtidigt beregnes en skadesmargin, der

er udtryk for den toldsats, der er nødvendig for at eliminere

skadevirkningerne af den konstaterede dumping og/eller subsidiering på

den relevante sektor. De anvendte toldsatser skal være baseret på den

laveste af de to marginer.

Formålet med reglen om brug af den mindste toldsats er at sikre, at de

udsatte producenter opnår en effektiv og tilstrækkelig beskyttelse

samtidigt med, at de skadelige effekter af beskyttelsestolden minimeres

for de sektorer, der ernærer sig ved import og/eller videreforarbejdning af

det pågældende produkt.

Af hensyn til instrumenternes effektivitet foreslår Kommissionen, at

reglen om brug af den laveste toldsats ikke skal anvendes i situationer,

hvor den urimelige praksis er regeringsdrevet, dvs. i antisubsidiesager.

Kommissionen anfører, at subsidiering fra tredjelandes regeringer er et

voksende problem, og at reglen om den lavere told ikke afskrækker disse

regeringer fra at fortsætte med at yde eksportfremmende subsidier til

deres erhvervsdrivende.

Kommissionen foreslår desuden, at den lavere toldsatsregel ikke skal

bruges i antidumpingundersøgelser, hvor tredjelande har manipuleret

priserne på råvarer, der indgår i produktionen af de undersøgte produkter.

Kommissionen mener, at man ved at fjerne reglen om brug af den laveste

toldsats kan tilskynde tredjelandes regeringer og økonomiske aktører til

ikke at manipulere råvarepriserne.

Forudgående information om midlertidige foranstaltninger

Kommissionen har mulighed for senest ni måneder inde i en undersøgelse

at stille forslag om at indføre en midlertidig beskyttelsestold, der i givet

fald vil være gældende i resten af undersøgelsesperioden. Dette kan

medføre, at varer, der allerede er udskibet fra et tredjeland, pålægges

beskyttelsestold ved ankomst til EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/21

Med henblik på at skabe mere gennemsigtighed og forudsigelighed

foreslås det, at de berørte parter skal underrettes om indførelsen af

midlertidige foranstaltninger to uger før dette sker, og at

foranstaltningerne ikke kan indføres i denne periode. Parterne skal

derudover have et sammendrag af de betragtninger, der ligger til grund

for hensigten om at indføre foranstaltningerne. I relation hertil skal

parterne have mulighed for at fremsætte bemærkninger til de beregninger,

der ligger til grund for de anvendte toldsatser.

Kommissionen har i sine undersøgelser mulighed for ikke at indføre

midlertidig beskyttelsestold men alligevel fortsætte undersøgelsen med

henblik på at træffe beslutning om en endelig beskyttelsestold. Når det

sker, skal de berørte parter også underrettes to uger forud for

Kommissionens frist for at indføre en midlertidig beskyttelsestold.

Effektiv håndtering af trusler om gengældelse

De europæiske producenter er i nogle tilfælde skeptiske overfor at indgive

klager over påstået dumping eller subsidiering, fordi de frygter at blive

udsat for gengældelse fra det berørte tredjeland. Kommissionen foreslår,

at den ved mistanke herom indleder undersøgelser af egen drift (ex

officio), og at virksomhederne forpligtes til at samarbejde i disse

undersøgelser. Kommissionens formål er, at producenterne derved kan

påberåbe sig, at deres aktive medvirken ikke er udtryk for, at de støtter

foranstaltningerne. Ifølge Kommissionens forslag vil der dog ikke være

sanktioner overfor virksomhederne, hvis de ikke samarbejder.

Tilbagebetaling af antidumping- og udligningstold

Beskyttelsestold indføres typisk for en 5-årig periode med mulighed for

forlængelse. Enhver forlængelse kræver, at det ved en udløbsundersøgelse

er påvist, at der fortsat finder skadelig dumping/subsidiering sted, eller at

denne kan genopstå, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. Når

Kommissionen

indleder

udløbsundersøgelse

forlænges

foranstaltningerne automatisk, mens undersøgelserne gennemføres.

Kommissionen foreslår, at den beskyttelsestold, der er opkrævet under

udløbsundersøgelsen kan blive tilbagebetalt, såfremt det konkluderes, at

der ikke længere finder skadelig dumping/subsidiering sted, og det ej

heller er sandsynligt, at den vil genopstå i en situation uden

foranstaltninger.

Forslaget har til formål at optimere praksis på området, idet

Kommissionen ikke finder det rimeligt, at importører opkræves

beskyttelsestold i en periode, hvor de normale kriterier ikke er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/21

Kodificering af praksis

Endelig foreslår Kommissionen på en række områder at indarbejde

praksis, der har rod i afgørelser truffet af EU-Domstolen eller WTO

igennem de senere år. Det gælder definitionen af sektorerne (også kaldet

”EU-erhvervsgrenen”) og konsekvenserne for eksporterende producenter,

for hvilke der i en oprindelig undersøgelse ikke eller kun i minimalt

omfang er konstateret dumping. Derudover vedrører det, hvordan der

tages hensyn til ændrede omstændigheder i forbindelse med en

genoptaget/fornyet undersøgelse, behandlingen af forretningsmæssigt

forbundne virksomheder i forbindelse med antiomgåelsesundersøgelser,

vilkårene for registrering af indførsel samt grundlaget for udvælgelse af

en stikprøve af EU-producenter.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget er blevet behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for International

Handel (INTA). Europa-Parlamentet stemte ved plenarforsamlingen den 5.

februar 2014 om 95 ændringsforslag, der fremgik af udvalgets betænkning.

Europa-Parlamentet har efterfølgende bekræftet sin position fra den 5. fe-

bruar, hvilket betyder, at det nye Europa-Parlament kan fortsætte behandlin-

gen af forslaget på dette grundlag.

Europa-Parlamentet har afvist Kommissionens forslag vedrørende tilbage-

betaling af beskyttelsestold opkrævet under en udløbsundersøgelse.

Desuden har Europa-Parlamentet afvist forslagene knyttet til spørgsmålet

om forudgående information til interesserede parter om Kommissionens

intentioner for så vidt angår indførelse af midlertidig beskyttelsestold.

For så vidt angår Kommissionens forslag om effektiv håndtering af trusler

om gengældelse, ønsker Europa-Parlamentet at erstatte forpligtelsen for

producenterne om at samarbejde med en anmodning herom. Desuden øn-

sker de at undtage de små og mellemstore virksomheder fra en sådan an-

modning.

Europa-Parlamentet ønsker endvidere at understrege relevansen af undersø-

gelser, som Kommissionen indleder af egen drift. Dette er et særligt vigtigt

værktøj i de tilfælde, hvor den berørte sektor er fragmenteret og hovedsage-

ligt består af SMV’er, idet sektoren ikke nødvendigvis har hverken over-

blikket eller ressourcerne til at anmode Kommissionen om at indlede en

undersøgelse.

Europa-Parlamentet støtter de foreslåede begrænsninger i anvendelsesområ-

det for reglen om brug af mindste toldsats. Desuden udvides begrænsnin-

gerne i anvendelsesområdet markant af Europa-Parlamentet. Udvidelserne

vil medføre, at reglen ikke vil finde anvendelse overfor lande, der ikke har et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/21

tilstrækkeligt niveau for sociale og miljømæssige standarder, samt i sager,

hvor den klagende industri er fragmenteret og præget af mange SMV’er.

Derudover lægger Europa-Parlamentet op til, at reglen om brug af mindste

toldsats heller ikke skal finde anvendelse i antidumpingsager, hvor det i en

separat undersøgelse er konstateret, at det pågældende land giver subsidier

til de undersøgte eksportører.

Europa-Parlamentet stiller i øvrigt en række nye forslag, som bl.a. inklude-

rer en væsentlig forkortelse af Kommissionens undersøgelsesperioder, udvi-

delse af EU’s toldområde til at omfatte EU’s medlemsstaters kontinental-

sokler (f.eks. i forbindelse med varer til boreplatforme) og øget brug af regi-

strering af import med henblik på eventuel opkrævning af beskyttelsestold

med tilbagevirkende kraft. Europa-Parlamentet har samtidigt stillet en række

forslag om at styrke Kommissionens hjælp til SMVer, der har interesser

forbundet med konkrete antidumping- og antisubsidiesager.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget hører under Unionens enekompetence. En vurdering af

nærhedprincippet er derfor ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser. Dog kan visse elementer af forslaget og Europa-Parlaments æn-

dringsforslag medføre et merarbejde for toldmyndighederne, som det ikke

umiddelbart er muligt at værdisætte. En eventuel tilbagebetaling af beskyt-

telsestold kan resultere i øgede udgifter, der skal findes på EU-budgettet.

Det er uklart, hvordan Kommissionen planlægger at finansiere dette.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan få betydelige negative virksomheds- og brancheøkonomiske

konsekvenser, hvis det bliver vedtaget med de foreslåede muligheder for i

nogle tilfælde at anvende højere beskyttelsestoldsatser. Disse konsekven-

ser vil være knyttet til konkrete antidumping- og antisubsidieundersøgel-

ser, hvorfor de ikke kan estimeres på forhånd.

De foreslåede begrænsninger i anvendelsesområdet for reglen vil alt andet

lige medføre, at de anvendte beskyttelsestoldsatser vil stige i en række

antidumping- og antisubsidiesager. Det vil med stor sandsynlighed også

gøre sig gældende i fremtidige sager, hvor der er væsentlige danske

virksomhedsinteresser tilstede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/21

De højere toldsatser vil medføre, at udgiftsniveauet vil øges for danske

virksomheder, der lever af import og/eller videreforarbejdning af de

pågældende varer. Dette vil alt andet lige være til skade for deres

konkurrenceevne.

Det vurderes, at de økonomiske effekter af at fjerne reglen om brug af

mindste toldsats på de af Kommissionen foreslåede områder samlet set vil

være negative for Danmark. Såfremt forslaget vedtages med de ekstra

begrænsninger i anvendelsesområdet for reglen, som Europa-Parlamentet

har foreslået, vurderes det endvidere, at de negative økonomiske effekter

vil stige betragteligt.

Det vurderes ikke, at de øvrige elementer i Kommissionens forslag samlet

set vil have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Hvis forsla-

get vedtages med en fastholdelse af det eksisterende anvendelsesområde

for reglen om brug af den mindste told, vil det medføre visse positive

økonomiske konsekvenser for især importører af varer, der pålægges be-

skyttelsestold. Endvidere vil gennemførelsen af Kommissionens undersø-

gelser med forslaget blive mere forudsigelig på visse områder. Dette vil

være til gavn for dansk erhvervsliv.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

En vedtagelse af forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at få

væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Høring

Forslaget har været i høring i Handelspolitisk Specialudvalg i udvidet kreds,

der ud over relevante ministerier omfatter organisationer og NGO’er.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, DI og Landbrug og Føde-

varer.

Dansk Erhverv er enig i behovet for at modernisere de to handelspolitiske

beskyttelsesinstrumenter, men er generelt skeptisk overfor brugen heraf,

fordi det sjældent er i det bredere erhvervsliv og forbrugernes interesse,

og fordi anvendelsen modvirker handelspolitikkens vigtige bidrag til

vækst og beskæftigelse gennem understøttelse af fremkomsten af globale

værdikæder.

Dansk Erhverv støtter forslag, der sikrer større gennemsigtighed, og som

giver virksomhederne bedre tid til at fremskaffe information. Det findes

ligeledes positivt, at man agter at iværksætte en procedure, der tillader

virksomheder at reagere på varslet foreløbig told, men man finder den

foreslåede frist på to uger for kort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/21

Dansk Erhverv er bekymret for den foreslåede styrkelse af Kommissio-

nens ret til selv at iværksætte undersøgelser og anfører, at der er risiko

for, at denne mulighed vil blive anvendt protektionistisk og medføre et

unødigt højt antal sager, uden at det er blevet tilfredsstillende godtgjort, at

problemet er reelt for en større del af EUs industri, således som det gene-

relt er krævet i de gældende regler. Dansk Erhverv er således af den op-

fattelse, at undersøgelser kun skal indledes på baggrund af en klage fra

producenter, der repræsenterer mindst 25 % af branchen.

DI er overordnet set positivt indstillede overfor Kommissionens forslag.

Dog udtrykkes der bekymring for konsekvenserne af de foreslåede be-

grænsninger i reglen om anvendelse af den lavere toldsats. DI påpeger, at

straftolden fortsat bør fastsættes på et niveau, der er tilstrækkeligt til at

fjerne skadevirkningen for europæiske producenter, uanset om dette ni-

veau er lavere end dumping-/subsidiemarginen.

DI udtrykker støtte til de af Kommissionens forslag, der er rettet mod at

lette de administrative byrder for virksomheder, der deltager i Kommissi-

onens antidumping- og/eller antisubsidieundersøgelser, idet man dog på-

peger, at det kan vise sig svært at designe processen på en måde, som

opfylder dette formål. DI efterspørger, at der ydes en særlig indsats for at

realisere intentionerne, herunder gennem inddragelse af virksomheder,

der har konkrete erfaringer på området.

Landbrug og Fødevarer (L&F) finder det positivt, at der er fremsat et for-

slag om modernisering, men bemærker, at det i højere grad burde havde

taget højde for EU-virksomhedernes deltagelse i den globale værdikæde.

Der burde være lagt mere vægt på vurderingen af fællesskabets interesse

ved beslutninger om anvendelse af instrumenterne.

L&F finder dog, at forslaget er rimeligt balanceret, men udtrykker betæn-

kelighed ved forslaget om obligatorisk medvirken for berørte virksomhe-

der i forbindelse med Kommissionens gennemførelse af ex officio under-

søgelser på baggrund af mistanke om trussel om retaliering mod virksom-

heder, der kunne tænkes at klage.

L&F kan ikke støtte forslaget om opgivelse af reglen om anvendelse af

den lavere told i antisubsidiesager eller ved en strukturel skævvridning af

tilgangen til råvarer. L&F finder, at instrumentet dermed kan anvendes

protektionistisk ved at indføre en straftold, der går ud over, hvad der er

tilstrækkeligt for at fjerne den økonomiske skade for EU’s producenter.

L&F er generelt kritisk overfor indførelse af foranstaltninger, der mind-

sker gennemsigtigheden, f.eks. overfor muligheden for registrering af

import i specifikke sager med henblik på mulig retroaktiv indførelse af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/21

told og overfor forslag om, at definitionen af størstedelen af EU’s industri

ikke længere skal fastsættes til mindst 25 % af EU’s samlede produktion

generelt, men fastlægges fra sag til sag.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens forslag og Europa-Parlamentets ændringsforslag er blevet

mødt med blandede reaktioner fra medlemsstaterne, som dog alle støtter de

overordnede intentioner om at gennemføre en pragmatisk og balanceret mo-

dernisering af de handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter.

En række medlemsstater har givet udtryk for, at man ikke kan acceptere

nogen form for begrænsninger i anvendelsesområdet for reglen om brug af

den mindste toldsats. Disse medlemsstater har endvidere påpeget, at fleksi-

bilitet på andre områder er betinget af, at reglen bevares i sin nuværende

form. Andre medlemsstater bakker op om de af Kommissionen foreslåede

begrænsninger i anvendelsesområdet for reglen og ønsker desuden visse af

Europa-Parlamentets yderligere begrænsninger i anvendelsesområdet for

reglen vedtaget. Disse medlemsstater har markeret, at man ikke ser et formål

i at modernisere de defensive handelsinstrumenter, hvis der ikke foretages

begrænsninger i reglens anvendelsesområde. Endeligt kan nogle medlems-

stater støtte, at reglen fjernes ved tredjelandes forvrængning af råvarepriser-

ne.

Forslaget om tidlig information vedrørende midlertidig beskyttelsestold

støttes generelt, men med væsentlige indholdsmæssige forskelle, mens

Kommissionens forslag om, at producenterne skal forpligtes til at samarbej-

de aktivt i ex officio-undersøgelser, generelt ikke møder opbakning.

Der er divergerende holdninger til forslaget vedrørende tilbagebetaling af

beskyttelsestold, der er blevet opkrævet under en udløbsundersøgelse.

Medlemsstaterne har også divergerende opfattelser af den overordnede linje

i Europa-Parlamentets ændringsforslag, om end der er enighed om, at Euro-

pa-Parlamentet generelt har vægtet protektionistiske hensyn højest.

Det italienske formandskab præsenterede i september 2014 et udkast til

kompromisforslag, som er blevet drøftet på arbejdsgruppeniveau uden

dog at medføre, at man er kommet nærmere en politisk aftale i Rådet.

For såvidt angår eventuelle begrænsninger i anvendelsesområdet for reg-

len om brug af mindste toldsats indebærer kompromisforslaget, at reglen

ikke vil finde anvendelse i undersøgelser, hvor det pågældende tredjeland

har manipuleret råvarepriserne til fordel for deres egne eksporterende

producenter. Samtidigt indebærer det, at Kommissionens forslag om også

at fjerne reglen i alle antisubsidieundersøgelser ikke støttes i oplægget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/21

Der udtrykkes i kompromisforslaget støtte til Kommissionens forslag om

tidlig varsling af midlertidig told. Detaljer i Kommissionens forslag er

dog blevet ændret. Blandt andet foreslår formandskabet, at der fastsættes

en øvre grænse på tre uger for, hvor tidligt varslet må gives.

Kommissionens forslag om, at europæiske producenter skal samarbejde i

ex officio undersøgelser er ikke inkluderet i oplægget fra formandskabet.

Formandskabets kompromisforslag støtter, at beskyttelsestold opkrævet

under udløbsundersøgelser kan tilbagebetales, når undersøgelserne resul-

terer i, at foranstaltningerne ophæves.

Oplægget støtter Europa-Parlamentets ønsker om at forkorte Kommissio-

nens undersøgelsesperioder og give SMV'er øget adgang til hjælp og vej-

ledning fra Kommissionen. På begge områder har man dog ikke bevæget

sig så langt væk fra status quo som foreslået af Europa-Parlamentet.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig hensigten med forslaget om at modernisere EU's

defensive handelsinstrumenter. Regeringen kan ligeledes tilslutte sig, at

moderniseringen sker på en pragmatisk og balanceret måde, der tilgodeser

alle interessenter.

Regeringen støtter endvidere de konkrete forslag, der sigter på at øge trans-

parensen og forudsigeligheden i EU's antidumping- og antisubsidieundersø-

gelser.

Som en lille og åben økonomi er Danmark afhængig af handel med omver-

denen. Derfor vil det typisk ikke være i overensstemmelse med Danmarks

økonomiske interesser, når EU indfører beskyttelsestold. Af den årsag bak-

ker regeringen op om EU's eksisterende regel om anvendelse af den mindste

toldsats. Reglen begrænser de skadelige effekter af beskyttelsestold, mens

den bevarer de europæiske producenters mulighed for at opnå beskyttelse

mod de skadelige effekter af dumping eller subsidiering fra et tredjeland.

Regeringen vil derfor i forhandlingerne af forslaget lægge afgørende vægt

på, at der ikke foretages begrænsninger i anvendelsesområdet for reglen

om brug af mindste toldsats. Rækkevidden af de økonomiske konsekven-

ser forbundet med at begrænse reglens anvendelsesområde afhænger både

af begrænsningernes omfang og de konkrete omstændigheder i den enkel-

te antidumping- og/eller antisubsidiesag. Der findes eksempler på tidlige-

re sager, hvor beskyttelsestoldsatserne ville være mere end fordoblet, så-

fremt reglen ikke var anvendt. I andre sager ville toldsatserne slet ikke

være blevet påvirket.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/21

Det er sandsynligt, at eventuelle begrænsninger i reglens anvendelsesom-

råde vil få direkte betydning i en række fremtidige sager forbundet med

væsentlige danske virksomhedsinteresser. Hvor mange sager, det vil dreje

sig om, og hvor betydelige de negative økonomiske konsekvenser vil væ-

re, er svært at forudsige.

På linje hermed kan regeringen ikke støtte udkastet til kompromisforslag

fra formandskabet, der rummer begrænsninger i anvendelsesområdet for

reglen om brug af mindste toldsats. Selv hvis begrænsningerne i reglens

anvendelsesområde bliver mindre vidtrækkende end foreslået af Kommis-

sionen, kan de økonomiske konsekvenser for danske virksomheder blive

betragtelige.

Regeringen er positiv overfor forslaget om, at interesserede parter informe-

res tidligere om Kommissionens resultater og intentioner vedrørende indfø-

relse af midlertidig beskyttelsestold. Regeringen vil arbejde for, at den fore-

slåede periode på to uger udvides markant eller erstattes af en egentlig ship-

pingklausul. Målsætningen er at opnå enighed om bestemmelser, der giver

importørerne en rimelig sikkerhed for, at der ikke indføres beskyttelsestold

på varer, der er i transit på meddelelsestidspunktet. Europa-Parlamentet,

Kommissionen og en række medlemsstater forholder sig kritiske overfor

sådanne tiltag.

Regeringen forholder sig skeptisk overfor Kommissionens forslag om, at

europæiske virksomheder skal kunne tvinges til at deltage i undersøgelser

foranlediget af Kommissionens eget initiativ (ex officio). Det er regeringens

opfattelse, at enhver deltagelse bør være frivillig og interessedrevet. Endvi-

dere er der tale om bestemmelser, der ikke kan håndhæves i praksis, idet

manglende samarbejdsvillighed ikke er forbundet med sanktioner. Regerin-

gen vil derfor arbejde for at fastholde de eksisterende bestemmelser for

Kommissionens undersøgelser på eget initiativ.

Regeringen finder det naturligt, at den beskyttelsestold, der er betalt under

en udløbsundersøgelse, kan refunderes, når undersøgelsen viser, at der ikke

længere er belæg for at opkræve tolden. Forslaget herom kan derfor støttes.

Regeringen støtter formandskabets intentioner om, at styrke SMV’ers

adgang til støtte fra Kommissionen i forbindelse med konkrete antidum-

ping- og antisubsidieundersøgelser.

Regeringen kan ikke støtte den balance, der er anlagt i Europa-

Parlamentets ændringsforslag. Europa-Parlamentet har stillet en række

nye handelsbegrænsende forslag, ligesom de har styrket de handelsbe-

grænsende elementer i Kommissionens forslag. Samtidigt har Europa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/21

Parlamentet afvist væsentlige forslag, der havde til formål at øge den ge-

nerelle transparens og forudsigelighed i Kommissionens undersøgelser.

Konkrete handelsbegrænsende ændringer inkluderer bl.a. øget brug af

registrering af import og en udvidelse af begrænsningerne i anvendelses-

området for reglen om brug af mindste toldsats. Regeringen er ligeledes

skeptisk overfor forslaget om at udvide EU's toldområde, idet det er uklart

om det kan have konsekvenser, der rækker ud over antidumpingområdet.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/21

7. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgan-

gen for tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre mar-

ked for offentlige indkøb og procedurer til støtte for forhandlingerne

om adgang for Unionens varer og tjenesteydelser til tredjelandes

markeder for offentlige indkøb, KOM (2012)124

Revideret notat.

1. Resume

Kommissionen har den 21. marts 2012 fremsat forslag til forordning, der

skal give EU mere tyngde i forhandlingerne af internationale aftaler om

offentlige indkøb og dermed skabe markedsåbning i tredjelande.

Baggrunden er, at EU’s marked for offentlige indkøb

ifølge Kommissionen

er mere åbent for varer og tjenesteydelser fra tredjelande end omvendt, og

at adgangsbarrierer i tredjelande begrænser EU-virksomheders mulighe-

der for at vinde offentlige kontrakter uden for EU.

Samtidig vil forslaget klargøre og ensrette de regler, der gælder for ad-

gangen for varer og tjenesteydelser fra tredjelande til EU’s indre marked

for offentlige indkøb. Forslaget giver bl.a. Kommissionen og offentlige

ordregivere mulighed for at udelukke varer eller tjenesteydelser fra EU-

udbud i de tilfælde, hvor det pågældende tredjeland ikke tilbyder samme

markedsadgang.

Forslaget forventes ikke at ville kræve tilpasning af den gældende danske

lovgivning, men

forslaget

kan have statsfinansielle konsekvenser, hvis dan-

ske ordregivere afskæres fra at vælge det bedste eller billigste tilbud i for-

hold til specifikke indkøb. Endvidere vil forslaget kunne få administrative

konsekvenser gennem yderligere dokumentationskrav i udbudsprocessen.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2012) 124 af 21. marts 2012 fremsendt

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om adgangen for

tredjelandes varer og tjenesteydelser til Unionens indre marked for offent-

lige indkøb.

Forslaget skal understøtte forhandlingerne om adgangen for Unionens

varer og tjenesteydelser til tredjelandes markeder for offentlige indkøb.

Forslaget fastsætter samtidig, hvornår tredjelandes varer og tjenesteydelser

har adgang til EU’s indre marked for offentlige indkøb, og hvornår adgan-

gen kan begrænses.

Forslaget er oversendt til Rådet den 4. april 2012 i dansk sprogversion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/21

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal behandles

efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet

træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Ifølge Kommissionen er leverandører fra EU-lande udsat for flere former

for restriktiv praksis i forbindelse med offentlige indkøb i mange af de

lande, der er EU’s vigtigste handelspartnere. På nuværende tidspunkt ar-

bejder EU for at fjerne de eksisterende barrierer for adgangen til de of-

fentlige indkøbsmarkeder i tredjelande på to måder:

Via aktiv deltagelse i WTO-aftalen om offentlige indkøb - Govern-

ment Procurement Agreement (GPA). GPA har 15 deltagere udover

EU-landene.

Via indgåelse af bilaterale handelsaftaler med enkelte lande.

Mange tredjelande er dog tilbageholdende med at liberalisere deres mar-

keder for offentlige kontrakter og give adgang til international konkurren-

ce eller at åbne disse markeder mere, end de allerede har gjort.

I modsætning hertil har EU kun i begrænset omfang reguleret adgangen for

udenlandske varer og tjenesteydelser til EU’s marked for offentlige indkøb.

EU’s marked for offentlige indkøb er derfor i princippet åbent for tilbudsgi-

vere fra tredjelande, uanset om EU-virksomheder har adgang til det pågæl-

dende tredjelands marked eller ej.

Nogle EU-lande er egenhændigt begyndt at begrænse adgangen til sine of-

fentlige indkøbsmarkeder for varer og tjenesteydelser fra tredjelande, der

har aftaler med EU om offentlige indkøb, i det omfang der ikke er tale om

fuld gensidighed.

Det kan ifølge Kommissionen føre til en opsplitning af EU’s indre marked

og usikkerhed om retstilstanden. Kommissionen ønsker med forslaget at

klargøre og ensrette de regler, der gælder for adgangen for varer og tjene-

steydelser fra tredjelande til EU’s marked for offentlige indkøb.

3. Formål og indhold

Forslaget fastsætter regler for adgangen for varer og tjenesteydelser fra

tredjelande til EU’s marked for offentlige indkøb samt procedurer, der

støtter forhandlinger om adgangen for EU’s varer og tjenesteydelser til

tredjelandes markeder for offentlige indkøb.

Formålet med forslaget er at skabe markedsåbning i tredjelande til gavn

for virksomheder i EU, der ønsker at konkurrere på det globale marked

for offentlige indkøb.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/21

Forslaget skal styrke EU’s position i forhandlingerne af internationale

aftaler om offentlige indkøb, idet redskaberne i forslaget skal give tredje-

lande, der har begrænset deres markedsadgang, et incitament til at påbe-

gynde drøftelser med EU om øget markedsadgang.

Samtidig vil forslaget præcisere og ensrette de regler, der gælder for ad-

gangen for varer og tjenesteydelser fra tredjelande til EU’s indre marked

for offentlige indkøb.

Forslaget sondrer mellem:

1) Varer og tjenesteydelser med oprindelse i tredjelande,

der er om-

fattet

af en aftale med EU med markedsadgangsforpligtelser, og

2) varer og tjenesteydelser med oprindelse i tredjelande,

der ikke er

omfattet

af en sådan aftale.

Ad 1): Varer og tjenesteydelser fra tredjelande,

der er omfattet

af mar-

kedsadgangsforpligtelser

fra

EU, behandles på samme måde som EU’s

varer og tjenesteydelser. Det samme gælder varer og tjenesteydelser med

oprindelse i de mindst udviklede lande samt varer og tjenesteydelser fra

EØS-landene.

Ad 2): I forhold til varer og tjenesteydelser fra tredjelande,

der ikke er

omfattet

af en aftale med EU med markedsadgangsforpligtelser for de

pågældende varer eller tjenesteydelser, indeholder forslaget følgende tre

hovedelementer:

1) Ordregiver kan udelukke tredjelandes varer eller tjenesteydelser fra et

konkret udbud

Forslaget giver ordregivende myndigheder i EU mulighed for - under til-

syn af Kommissionen – i forbindelse med konkrete udbud at udelukke

tilbud, der for en væsentlig del (over 50 pct.) består af varer og tjeneste-

ydelser fra tredjelande, der ikke er omfattet af en aftale med EU med

markedsadgangsforpligtelser. Kontrakten skal have en værdi på over 37

mio. kr., og enhver udelukkelse skal godkendes af Kommissionen efter

nogle nærmere fastsatte kriterier.

Det er op til den ordregivende myndighed at beslutte, om man med

Kommissionens godkendelse ønsker at anvende denne udelukkelsesmu-

lighed. Hvis muligheden anvendes, skal det angives på forhånd i Den Eu-

ropæiske Unions Tidende, og tilbudsgiverne forpligtes til at oplyse om

oprindelsen af de varer og tjenesteydelser, der er indeholdt i deres tilbud,

og deres værdi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/21

For kontrakter under 37 mio. kr. vil EU’s offentlige indkøbsmarked fort-

sat være åbent med den konsekvens, at det ikke vil være tilladt at udeluk-

ke varer og tjenesteydelser fra tredjelande.

2) Kommissionen kan begrænse adgangen for tredjelandes varer og tjene-

steydelser

Kommissionen får mulighed for på eget initiativ eller efter anmodning fra

medlemslande eller virksomheder i EU at begrænse adgangen for varer og

tjenesteydelser fra tredjelande, hvis det konstateres, at et tredjeland har

opstillet restriktive foranstaltninger for offentlige indkøb, og det pågæl-

dende tredjeland nægter at indlede forhandlinger, der skal rette op på

skævhederne i markedsadgangen. Foranstaltningerne kan bestå i udeluk-

kelse af tilbud eller en prisstraf.

Forslaget indeholder en undtagelsesbestemmelse, så offentlige ordregive-

re, trods begrænsninger indført af Kommissionen, kan indkøbe varer og

tjenesteydelser fra de pågældende tredjelande hvis 1) der ikke er varer

eller tjenesteydelser til rådighed, som er fra EU eller lande med markeds-

adgangsforpligtelser, og som opfylder ordregivers krav, eller 2) køb af

varer eller tjenesteydelser fra EU eller et land med markedsadgangsfor-

pligtelser vil resultere i en uforholdsmæssig stor stigning i kontraktens

pris eller omkostninger.

3) Unormalt lave bud

Offentlige ordregivere skal underrette de øvrige tilbudsgivere, hvis ordre-

giver har til hensigt at acceptere et unormalt lavt tilbud, hvor andelen af

varer eller tjenesteydelser, der ikke er omfattet af en aftale med EU med

markedsadgangsforpligtelser, overstiger 50 pct. af den samlede kontrakt-

sum.

Underretningen skal være skriftlig og indeholde en begrundelse for de

unormalt lave priser eller omkostninger. Denne del af forslaget skal øge

gennemsigtigheden ved behandlingen af unormalt lave bud. Begrundelsen

for de unormalt lave priser eller omkostninger kan undlades, hvis det vil

være til skade for offentlige eller private interesser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har taget stilling til forslaget, som støttes. Efterføl-

gende blev forslaget behandlet på Europaparlamentets plenarforsamling

15. januar 2014, hvor der ligeledes var flertal for at støtte Kommissionens

forslag. Europa-Parlamentet mener generelt, at forslaget reelt vil kunne

hjælpe med at åbne tredjelandes markeder for konkurrence fra europæiske

virksomheder.

5. Nærhedsprincippet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/21

Forslaget hører under Unionens enekompetence. En vurdering af

nærhedprincippet er derfor ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Reglerne for offentligt indkøb er fastsat i direktivet om samordning af

fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,

offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskon-

trakter (nr. 2004/18/EF) og direktiv om samordning af fremgangsmåderne

ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport

samt posttjenester (»forsyningsvirksomhedsdirektivet«) nr. 2004/17/EF,

der er implementeret ved bekendtgørelse nr. 712 af den 15. juni 2011 med

senere ændring ved bekendtgørelse nr. 985 af den 17. august 2011. Be-

kendtgørelserne har hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 600 af den 30. juni

1992.

7. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da

forordningen er umiddelbart gældende i medlemsstaterne.

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser, hvis Kommissionen be-

grænser adgangen for varer og tjenesteydelser fra tredjelande, og danske

ordregivere dermed afskæres fra at vælge det bedste eller billigste tilbud,

hvilket kan medføre højere priser på visse indkøb. Forslaget kan også resul-

tere i øgede omkostninger for danske ordregivere, når de skal kontrollere

oprindelsen af varer og tjenesteydelsers delelementer.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan indebære, at offentlige ordregivere som følge af en evt. ude-

lukkelse af varer og tjenesteydelser fra et eller flere tredjelande må affinde

sig med, at der alene er dyrere eller dårligere produkter eller ydelser til rå-

dighed, end hvis der ikke var sket en udelukkelse.

Efter omstændighederne vil forslaget kunne have skadelige virkninger for

danske virksomheder, der har henlagt dele eller hele produktionen til tredje-

lande, bruger underleverandører fra tredjelande eller indgår i joint ventures

med virksomheder i tredjelande.

Omvendt kan forslaget – på langt sigt – resultere i øget markedsadgang for

danske virksomheder til de globale markeder for offentlige indkøb.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vil kunne få administrative konsekvenser i form af løbende byrder,

idet danske virksomheder kan blive anmodet om at uddybe oplysningerne

om oprindelsen af de varer og tjenesteydelser, der er indeholdt i deres

tilbud, og deres værdi. Dette vil være særligt relevant for de mange dan-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/21

ske virksomheder, der har henlagt hele eller dele af produktionen til tredje-

lande eller som anvender underleverandører fra tredjelande.

Dokumentation vil skulle ske, hvis Kommissionen træffer restriktive foran-

staltninger over for varer eller tjenesteydelser fra tredjelande eller ordregi-

vende myndigheder i EU vælger at udelukke varer eller tjenesteydelser i

forbindelse med konkrete udbud.

10. Høring

Forslaget har været i høring i Handelspolitisk Specialudvalg og EU-

Specialudvalg for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med

frist den 10. april 2012.

DI, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening og Dansk Byggeri har afgivet

bemærkninger til forslaget.

DI og Dansk Erhverv kan overordnet ikke tilslutte sig forslaget. Organisati-

onerne ønsker generelt, at der skabes bedre adgang for europæiske virksom-

heder til at byde på offentlige kontrakter uden for EU, men midlet bør være

internationale handelsaftaler og ikke de foreslåede muligheder for at be-

grænse adgangen til offentlige kontrakter i EU.

Hvis forslaget vedtages, kan det få tredjelande til at svare igen ved at fast-

fryse eller forværre europæiske virksomheders adgang til tredjelandets mar-

ked for offentlige indkøb.

Endvidere kan forslaget medvirke til at legitimere, at EU’s handelspartnere

indfører protektionistiske tiltag på områder, hvor de ellers tilbyder bedre

markedsadgang, end EU gør, til skade for danske virksomheder. Forslaget

kan yderligere gøre det sværere for danske virksomheder, som har henlagt

dele af produktionen til lande, der ikke er omfattet af GPA eller dækket af

en handelsaftale med EU, at vinde EU-udbud. Det samme gælder, hvis dan-

ske virksomheder anvender underleverandører eller indgår i joint ventures

med virksomheder fra sådanne lande.

Dansk Erhverv fremhæver, at EU – uanset manglende gensidig markedsad-

gang i visse tredjelande – nyder godt af at have et åbent marked for offentli-

ge indkøb, fordi det giver lave udgifter for det offentlige og skaber incita-

ment til innovation og produktivitetsforbedringer i europæiske virksomhe-

der. Forslaget kan ramme virksomheder fra tredjelande, der har dattersel-

skaber i Danmark, med negative konsekvenser for udenlandske investerin-

ger og den relaterede vækst og beskæftigelse her i landet.

DI kan ikke tilslutte sig, at ordregivere i EU får adgang til at udelukke tred-

jelandes varer eller tjenesteydelser fra et konkret udbud, mens DI som ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/21

gangspunkt er positiv overfor, at Kommissionen får hjemmel til at begrænse

adgangen, da der bør tages skridt til at rette op på ubalancen i markedsad-

gangen hos visse tredjelande. Imidlertid bør begrænsninger i adgangen til

EU’s marked ifølge DI være den sidste udvej og bør først benyttes, når alle

andre muligheder er udtømt.

DI gør yderligere gældende, at forslaget vil medføre øget administration for

virksomhederne med at dokumentere oprindelse, ligesom oplysninger om

værdien af varer eller tjenesteydelser i et tilbud ofte vil være fortrolige. Her-

til kommer, at oplysningerne vil være svære for ordregiver at efterprøve.

Danmarks Rederiforening oplyser, at danske rederier ikke oplever store

problemer ved offentlige udbud i tredjelande. Det er derfor vigtigt, at even-

tuelle europæiske tiltag, der skal gengælde for manglende markedsadgang i

tredjelande, overvejes nøje under hensyntagen til andre europæiske er-

hvervsinteresser i de pågældende lande, som bør undersøges grundigt, før

der tages nye europæiske skridt.

Dansk Byggeri finder, at Kommissionen og EU-landene bør føre kontrol

med, om tredjelande diskriminerer over for virksomheder fra EU ved offent-

lige udbud. I givet fald bør Kommissionen være forpligtet til at optage for-

handlinger med det pågældende land, og EU-landene bør kunne udelukke

tredjelandets virksomheder fra EU-udbud, så længe handelshindringen be-

står.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Tilkendegivelserne fra de øvrige EU-lande viser, at en lang række lande

er kraftige modstandere af forslaget. Begrundelserne er bl.a., at forslaget

vurderes at være det forkerte instrument til, at nå det ønskede mål og i

værste fald risikerer, at medføre øgede handelsbarrierer, mindsket kon-

kurrence om offentlige indkøb i EU, og dermed dyrere varer og tjeneste-

ydelser for offentlige ordregivere i EU, øgede offentlige udgifter, mindre

konkurrencedygtige europæiske virksomheder samt øgede administrative

byrder.

På nuværende tidspunkt synes der at være et blokerende mindretal. Om-

vendt er der også et mindretal af lande, der er positivt indstillet over for-

slaget.

12. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt, at europæiske virksomheders adgang til de glo-

bale markeder for offentlige indkøb bliver så bred som mulig. Øget adgang

til offentlige kontrakter på internationale markeder udgør et stort eksportpo-

tentiale for danske og øvrige EU-virksomheder. Regeringen lægger vægt på

at begrænsninger i adgangen til EU’s marked vil lede til en svagere konkur-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/21

rence om EU’s offentlige kontrakter og dermed øgede priser og lavere pro-

duktivitet.

Regeringen arbejder derfor for, at der indføres fleksible redskaber, der kan

understøtte åbning af markederne for offentlige indkøb i tredjelande, fx

gennem indgåelse af handelsaftaler, frem for at der tages lovgivningsmæssi-

ge initiativer, der kan indebære en begrænsning af adgangen til EU’s mar-

ked for offentlige kontrakter.

Regeringen lægger vægt på, at der ikke bør indføres regler, der kan gøre det

sværere for danske virksomheder at vinde EU-udbud, hvis virksomheden

har henlagt dele eller hele produktionen til tredjelande, bruger underleve-

randører fra tredjelande eller indgår i joint ventures med virksomheder i

tredjelande. Det bør ligeledes undgås, at der påføres danske virksomheder

øgede administrative byrder ved at deltage i EU-udbud i form af øgede do-

kumentationskrav til varer og tjenesteydelsers produktion, oprindelse og

pris.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at ordregivende myndigheder i EU

ikke bør gives beføjelse til at udelukke varer og tjenesteydelser fra tredje-

lande fra konkrete EU-udbud, da dette vil kunne begrænse konkurrencen i

EU om offentlige kontrakter, ligesom der lægges afgørende vægt på at

Kommissionen ikke bør tildeles de foreslåede beføjelser til at lukke dele af

EU’s marked for offentlige indkøb for varer og tjenesteydelser fra specifik-

ke tredjelande.

Regeringen arbejder for at bestemmelserne om unormalt lave bud bør svare

til bestemmelserne herom i udbudsdirektiverne.

Det kan ikke udelukkes, at instrumentet vil have en positiv indflydelse i

forhold til at rette op på ubalancen i forhold til adgangen til de offentlige

indkøbsmarkeder i visse tredjelande. Samtidig indebærer brugen af instru-

mentet dog en risiko for gengældelse overfor europæiske virksomheder,

samt yderligere handelsbarrierer og protektionisme globalt. Det er derfor

regeringens generelle holdning, at såfremt der gives mulighed for at be-

grænse markedsadgangen til EU’s markeder, bør der være krav om, at in-

strumentet udelukkende anvendes, når alle andre muligheder for markeds-

åbning er udtømt.

13. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.