Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling), Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 9, UPN Alm.del Bilag 13
Offentligt
1411306_0001.png
NOTAT
Udenrigsministeriet
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Udenrigsudvalg
J.nr.:
Bilag:
2014-23298
Udenrigsministeriet
Dato:
22. oktober 2014
Sikkerhedsrådsresolutioner om ‘foreign terrorist fighters’/ISIL
Baggrund
FN’s Sikkerhedsråd har siden 2001 vedtaget en række resolutioner i forbindelse med den globa-
le indsats for at forebygge og bekæmpe terrorisme. Resolutionerne understøttes blandt andet af
en række konventioner vedrørende aspekter af terrorisme samt af globale og regionale initiati-
ver, eksempelvis i regi af Global Counterterrorism Forum og Europarådet. I 2014 har Sikker-
hedsrådet vedtaget to resolutioner, der særligt fokuserer på ’foreign terrorist fighters’, hen-
holdsvis Sikkerhedsrådsresolution 2170 vedtaget den 15. august 2014 og Sikkerhedsresolution
2178 vedtaget den 24. september 2014. Begge resolutioner er vedtaget under henvisning til ka-
pitel VII i FN-pagten.
Sikkerhedsrådsresolution 2170 omhandler først og fremmest tiltag vedrørende ’foreign terrorist
fighters’ samt foranstaltninger til at forhindre økonomisk eller anden materiel støtte til ISIL, al-
Nusra samt individer eller grupper associeret med al-Qaida. Resolutionen opfordrer blandt an-
det medlemslandene til at gennemføre nationale foranstaltninger med henblik på at forhindre
’foreign terrorist fighters’ i at tilslutte sig de nævnte grupper og til at retsforfølge de pågældende
individer.
Sikkerhedsrådsresolution 2178 går videre end resolution 2170 ved blandt andet at definere be-
grebet ’foreign terrorist fighter’ samt ved mere konkret at forpligte medlemslandene til en ræk-
ke tiltag til at dæmme op for ’foreign terrorist fighters’. Resolutionen indeholder således be-
stemmelser om imødegåelse af ind- og gennemrejse af individer, som der er grund til at formo-
de vil eller vil medvirke til at begå terrorhandlinger i et andet land samt om nationale tiltag med
henblik på retsforfølgelse af sådanne individer. Resolutionen lægger ligeledes vægt på øget in-
formationsudveksling mellem medlemslandene, internationalt samarbejde i indsatsen mod
’foreign terrorist fighters’, forebyggelse i form af anti-radikaliseringsindsatser, samt at relevante
FN-enheder holder særligt fokus på truslen fra ’foreign terrorist fighters’.
Både resolution 2170 og 2178 henviser til resolution 1373 fra 2001, hvor Sikkerhedsrådet i køl-
vandet på angrebene i USA den 11. september blandt andet pålagde medlemsstaterne at gen-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
nemføre en række foranstaltninger for at forhindre finansiering af terrorisme og anden støtte til
terrorisme.
Sanktionsmuligheder ved eventuel manglende overholdelse af resolutioner
Det følger af FN-pagtens artikel 24, at FN’s Sikkerhedsråd har det primære ansvar for opret-
holdelsen af mellemfolkelig fred og sikkerhed, og at Sikkerhedsrådet handler på medlemsstater-
nes vegne under udøvelsen af de pligter, som dette ansvar pålægger det. Det følger videre af
FN-pagtens artikel 25, at FN’s medlemsstater er forpligtet til at acceptere og udføre Sikkerheds-
rådets beslutninger i overensstemmelse med FN-pagten.
Sikkerhedsrådet kan med andre ord i visse situationer træffe beslutninger, som er folkeretligt
bindende for de enkelte medlemsstater. Dette vil kunne være tilfældet i forbindelse med resolu-
tioner vedtaget under henvisning til kapitel VII i FN-pagten. Udstrækningen af den eventuelle
juridiske forpligtelse vil imidlertid bero på en konkret fortolkning af ordlyden af de pågældende
bestemmelser i resolutionen og deres forarbejder.
FN-pagtens artikel 48 anfører, at de skridt, der kræves for at gennemføre Sikkerhedsrådets be-
slutninger til opretholdelse af mellemfolkelig fred og sikkerhed, skal gennemføres af alle FN’s
medlemsstater. Såfremt et land ikke efterlever juridisk bindende forpligtelser i en resolution, vil
det være naturligt i første omgang at rejse en sådan sag diplomatisk, ligesom den afhængigt af
de nærmere konkrete omstændigheder vil kunne tages op i relevante FN-organer. Hvilke tiltag,
der iværksættes, afhænger af den enkelte sags konkrete faktuelle og juridiske omstændigheder,
herunder om det vurderes mere hensigtsmæssigt at behandle et givent spørgsmål i andre inter-
nationale fora.
Udenrigsministeriet