Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 96
Offentligt
1507041_0001.png
Analyse af konkurrencemæssig ligestilling
af små øer og ø-kommuner
Marts 2015
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Analyse af konkurrencemæssig ligestilling af små øer og ø-kommuner
Marts 2015
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Henvendelse om publikationen
kan ske til:
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
T 72 28 24 00
Omslag:
Studio Parris Wakefield
Elektronisk Publikation:
ISBN:
978-87-92856-58-6
Publikationen kan hentes på
Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside:
www.oim.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.
 
Indledning ........................................................................................................................... 5
 
1.1
 
Kommissorium ......................................................................................................... 5
 
1.2
 
Arbejdsgruppens sammensætning og mødeaktivitet .............................................. 6
 
1.3
 
Møde med de fem ø-kommuner .............................................................................. 6
 
2.
 
Sammenfatning ................................................................................................................... 9
 
3.
 
Landevejsprincippet .......................................................................................................... 14
 
3.1
 
Definition af landevejsprincippet ............................................................................ 15
 
3.2
 
Beregningsforudsætninger .................................................................................... 15
 
3.2.1
 
Forbehold vedr. beregningerne ............................................................... 16
 
3.3
 
Dataforbehold ........................................................................................................ 17
 
3.4
 
Analyse .................................................................................................................. 18
 
3.4.1
 
Beregning med afsæt i billetstruktur med 2,5 passagerer i en bil ........... 18
 
3.4.2
 
Beregning med afsæt i billetstruktur med bil eksklusiv personer i
bilen ......................................................................................................... 22
 
3.5
 
Udfordringer ved implementering af et landevejsprincip ....................................... 24
 
3.5.1
 
Kapacitet.................................................................................................. 25
 
3.5.2
 
Billige billetter og administrationsomkostninger ...................................... 26
 
3.5.3
 
Øremærket tilskud til nedsættelse af taksterne....................................... 26
 
3.5.4
 
Effektivisering af færgedriften ................................................................. 26
 
4.
 
Ø-kortordning .................................................................................................................... 29
 
5.
 
Tilskud og finansiering ...................................................................................................... 33
 
5.1
 
Eksisterende tilskudsordninger .............................................................................. 33
 
5.2
 
Arbejdsgruppens analyse ...................................................................................... 34
 
6.
 
Bilag .................................................................................................................................. 37
 
7.
 
Litteraturliste ..................................................................................................................... 61
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0004.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0005.png
Kapitel 1
1.
Nyt kapitel
Indledning
Kommissorium
1.1
Folketinget har med folketingsvedtagelse ”V 59 Om konkurrencevilkår for ø-kommuner og
småøer” opfordret regeringen til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udrede, hvordan det
bedst kan sikres, at danske ø-kommuner og småøer opnår bedre og billigere transport til re-
sten af Danmark for biler og personer.
På den baggrund nedsættes en arbejdsgruppe, der får til opgave at:
Analysere, om det såkaldte landevejsprincip kan indføres, så befordring til og fra ik-
ke-brofaste øer sker til priser, der svarer til udgiften ved kørsel over tilsvarende af-
stande på landeveje
Forholde sig til, om fastboende på ikke-brofaste ø-kommuner kan opnå ligestilling
med 27
1
danske småøer, der siden 2001 har haft gratis personbefordring
Udarbejde overslag over de forventede udgifter og se på mulige finansieringsmo-
deller
Beskrivelsen af mulige finansieringsmodeller skal også omfatte overvejelser om implemente-
ring.
Arbejdsgruppens sammensætning:
4 repræsentanter fra KL, herunder med en repræsentant for henholdsvis Bornholms Regi-
onskommune, en for de øvrige selvstændige ø-kommuner samt en for kommuner med små
øer.
1 repræsentant for Sammenslutningen af Danske Småøer
1 repræsentant for Småøernes Færgeselskaber
1 repræsentant for Transportministeriet
1 repræsentant for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
1 repræsentant for Finansministeriet
1 repræsentant for Økonomi- og Indenrigsministeriet
Arbejdsgruppen kan inddrage anden ekspertise og andre interessenter i sit arbejde.
1
Mandø medtages ikke i analysen, da der ikke er en færgeforbindelse til Mandø. I stedet er der en såkaldt lånings-
vej, hvor det er muligt at køre til og fra øen i bil.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0006.png
Kapitel 1
Indledning
Økonomi- og Indenrigsministeriet har formandskabet. Sekretariatsopgaven varetages i fæl-
lesskab af Økonomi- og Indenrigsministeriet og Transportministeriet.
Afrapportering
Arbejdsgruppen afrapporterer senest den 1. marts 2015.
1.2
Arbejdsgruppens sammensætning og
mødeaktivitet
Arbejdsgruppen har haft følgende medlemmer:
Søren H. Thomsen Økonomi og Indenrigsministeriet (formand)
Dorthe Winther, Sammenslutningen af Danske Småøer
Søren Adsersen, Småøernes Færgeselskaber
Camilla Rosenhagen, KL
Henrik Eybye Nielsen, Bornholms Regionskommune
Jens Kloster Hedegaard, Haderslev Kommune
Keld M. Møller, Ærø Kommune
Line Klitsø, Transportministeriet
Johan Christian Gamst-Andersen, Finansministeriet
Inge Trads Kjeldsen, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Udvalget har afholdt 4 møder. Sekretariatet er blevet varetaget af Økonomi-og Indenrigsmini-
steriet og Transportministeriet, herunder chefkonsulent Mona Boel Østergaard, fuldmægtig
Susanne Wad Leth og specialkonsulent Line Klitsø
Arbejdsgruppen har afholdt et møde med borgmestrene for ø-kommunerne.
1.3
Møde med de fem ø-kommuner
Borgmestrene for de fem ø-kommuner, Bornholm, Ærø, Læsø, Samsø og Fanø var inviteret
til arbejdsgruppens møde den 15. januar 2015 med henblik på, at fremføre deres synspunk-
ter i forhold til arbejdsgruppens arbejde.
Det blev samstemmende fremhævet, at øerne står overfor store udfordringer i disse år. Det
blev positivt bemærket, at regeringen med vækstpakkeinitiativet vedr. nedsættelse af takster-
ne på godstransport til og fra øerne har taget et skridt på vejen til at hjælpe erhvervslivet på
øerne. Der ses imidlertid også nogle muligheder for at skabe flere jobs og mere aktivitet gen-
nem bl.a. en udvikling af turisterhvervet. I den sammenhæng vurderes det, at lavere passa-
gertakster på færgen vil udgøre en væsentlig forbedring af rammevilkårene for turisterhver-
vet. Der blev herunder peget på mulighederne for at øge weekend-turismen udenfor feriehøj-
sæsonen.
De fem ø-kommuner tilkendegav, at den største barriere for udviklingen af øerne er færge-
taksterne. En nedsættelse af taksterne for person- og bilbefordring vil betyde meget for især
turisterhvervet på øerne.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0007.png
Kapitel 1
Indledning
Indførelse af et landevejsprincip har højest prioritet hos de fem ø-kommuner sammenholdt
med en udvidelse af ø-kortordningen.
En evt. indførelse af et landevejsprincip vurderede ø-kommunerne ville have en gavnlig effekt
på ikke alene økonomien på den enkelte ø, men for hele samfundsøkonomien i Danmark.
Der var på den baggrund et ønske om, at spørgsmålet om de samfundsøkonomiske gevin-
ster ved indførelse af et landevejsprincip indgår i analysen. Det blev også påpeget, at en re-
duktion af færgetaksterne også vil have stor betydning for fastboende på øerne. Idet der fort-
sat finder stor affolkning sted, kan dette være et incitament til at fastholde eksisterende og til-
trække nye øboere.
Ø-kommunerne fandt, at hvis der er politisk ønske om at udmelde et tilskud til kommunerne
med små øer og ø-kommunerne, der er mindre end det tilskud, der skal til ved fuld indførelse
af et landevejsprincip, bør kommunerne selv kunne forvalte et sådant øremærket tilskud efter
en lokal vurdering. Det kan fx betyde, at en rute kan sætte billetpriserne ned i turistydersæ-
sonen. Men der blev lagt vægt på, at de lokale behov og forhold er forskellige, hvorfor en
fleksibel løsning foretrækkes.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0008.png
Kapitel 1
Indledning
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0009.png
Kapitel 2
2.
Nyt kapitel
Sammenfatning
Arbejdsgruppen har ifølge sit kommissorium haft til opgave at analysere, om det såkaldte
landevejsprincip kan indføres, så befordring til og fra ikke-brofaste øer sker til priser, der sva-
rer til udgiften ved kørsel over tilsvarende afstande på landeveje. Desuden har arbejdsgrup-
pen haft til opgave at forholde sig til, om fastboende på ø-kommunerne Ærø, Læsø, Samsø
Bornholm og Fanø kan opnå ligestilling med 26 danske småøer, der har haft gratis person,
cykel og invalidebil-transport siden 2001. Endelig har arbejdsgruppen undersøgt, om der fo-
religger finansieringsmuligheder for sådanne ordninger.
Færgebetjeningen af de små øer og ø-kommunerne spiller en afgørende rolle for at bevare
velfungerende og levende helårssamfund på øerne. Der ydes derfor fra statens side tilskud til
kommuner med små øer og ø-kommuner. Det er midler, som skal være med til at finansiere
de ekstra omkostninger, der er forbundet med at være en ø-kommune eller en kommune, der
har en eller flere mindre øer som en del af kommunen, herunder særligt færgedriften.
Et enigt Folketing vedtog i 2014 folketingsvedtagelse ”V 59 Om konkurrencevilkår for ø-
kommuner og småøer”, hvilket er grundlaget for arbejdsgruppens analyser af omkostninger-
ne ved en evt. indførelse af et landevejsprincip og ø-kortordning for ø-kommunerne.
Arbejdsgruppen har afholdt et møde med borgmestrene for de fem ø-kommuner. Borgme-
strene tilkendegav bl.a., at de ser færgetaksterne som den største barriere for udviklingen af
øerne. De fremhævede, at en nedsættelse af taksterne for person- og bilbefordring derfor vil
betyde meget for især turisterhvervet på øerne. Det blev endvidere påpeget, at en reduktion
af færgetaksterne også vil have stor betydning for fastboende på øerne.
Borgmestrene vurderede videre, at en evt. indførelse af landevejsprincippet ville have gavnlig
effekt på ikke alene økonomien på den enkelte ø, men for hele samfundsøkonomien. De ef-
terlyste på den baggrund, at spørgsmålet om de samfundsøkonomiske gevinster ved indfø-
relse af landevejsprincippet skulle indgå i analysen.
En analyse af de samfundsøkonomiske effekter har imidlertid ligget udenfor arbejdsgruppens
kommissorium.
Færgedriften til de små øer og ø-kommuner varetages af forskellige parter: Kommunerne,
staten og private aktører afhængigt af, hvilken færgerute der er tale om. De statslige ruter til
Bornholm og Samsø betjenes af private aktører på baggrund af kontrakter indgået med sta-
ten. I analysen indgår desuden en privat færgerute til Orø, mens den private færge til Fanø
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0010.png
Kapitel 2
Sammenfatning
ikke indgår. Selskabet Danske Færger A/S, som besejler ruten til Fanø, har tilkendegivet, at
de oplysninger, som arbejdsgruppen har bedt om, er forretningsfølsomme, og at de derfor ik-
ke ønsker at udlevere dem til arbejdsgruppen. De resterende færgeruter varetages af kom-
muner eller af andre aktører på vegne af kommunerne.
Den ansvarlige operatør/udbyder for en given færgerute fastsætter vilkårene for ruten, her-
under billetstrukturen. For de statslige ruter er det Transportministeriet, der er den ansvarlige
udbyder.
Landevejsprincippet
Arbejdsgruppen har gennemført en analyse af, hvad det vil koste at indføre et landevejsprin-
cip for de små kommuner og ø-kommunerne. Der har ikke tidligere været indsamlet data,
som muliggør en sådan samlet beregning. Til brug for analysen har arbejdsgruppen derfor
indhentet data fra hver enkelt af de omhandlede færgeruter om sejlafstand, antallet af passa-
gerer og omsætning for de enkelte passagerkategorier mv. for perioden 2011-2013.
Analysen af de samlede omkostninger ved at indføre et landevejsprincip tager udgangspunkt
i omkostningen ved at køre 1 km på landevej, den såkaldte takst, som er baseret på Trans-
portministeriets rapport ”Rammerne for den fremtidige færgebetjening for Bornholm” fra juni
2014 og er fastsat på grundlag af oplysninger fra FDM (Forenede Danske Motorejere) og
DTL (Dansk Transport og Logistik). Taksten differentieres for de enkelte passager- og billet-
typer.
I beregningerne indlægges en række forudsætninger, fx om det gennemsnitlige antal passa-
gerer i biler. Der er samtidig en række forhold, som arbejdsgruppen ikke har haft mulighed for
at medtage, bl.a. prisændringer over tid for benzin og diesel. Desuden har det ikke været mu-
ligt for arbejdsgruppen at tage højde for priselasticiteten, dvs. den effekt en reduktion af bil-
letpriserne kan have på antallet af passagerer/ biler mv. Der er dog – som en beregningstek-
nisk illustration – foretaget beregninger af indtjeningen og det deraf følgende reducerede til-
skudsbehov ved en stigning i omsætningen på hhv. 10 og 20 pct. ved indførelse af et lande-
vejsprincip.
Der tages forbehold for datakvalitet, idet det har vist sig at være forskelligt fra rute til rute,
hvor detaljeret det er muligt at opgøre antal og omsætning på de forskellige passagerkatego-
rier. Der er desuden stor forskel i billetstrukturen mellem de enkelte færgeruter.
Omkostningerne ved at indføre et landevejsprincip er beregnet som forskellen mellem ind-
tægterne ved et landevejsprincip og den omsætning, de enkelte færgeruter har ved de gæl-
dende billetpriser, beregnet som et gennemsnit over perioden 2011-2013.
Omkostningen ved at indføre et landevejsprincip afhænger af, hvilke præmisser for beregnin-
gerne, der tages udgangspunkt i. Arbejdsgruppen har foretaget to beregninger baseret på to
forskellige beregningsforudsætninger.
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0011.png
Kapitel 2
Sammenfatning
Dels et landevejsprincip, hvor prisen for en bil på alle ruter inkluderer overfart af i gennemsnit
2,5 passager, inkl. føreren. Dels et landevejsprincip, hvor det for alle ruter lægges til grund, at
der betales særskilt for bil og særskilt for fører og passagerer.
I begge beregninger er det forudsat, at ø-kortordningen for de små øer bevares.
Med de usikkerheder, som følger af forbeholdene for datakvaliteten, er det beregnet at der
samlet vil være et øget tilskudsbehov i størrelsesordenen mellem 181 mio. kr. og 281 mio. kr.
årligt ved indførelse af et landevejsprincip, hvoraf de små øer tegner sig for mellem 33 og 39
mio. kr., mens ø-kommunernes tilskudsbehov løber op i mellem 148 og 242 mio. kr. Det la-
veste tilskudsbehov knytter sig til beregningen, hvor der betales særskilt for bil og personer,
mens det høje tilskudsbehov knytter sig til beregningen, hvor prisen for en bil inkluderer 2,5
personer.
Det bemærkes, at ruten til Fanø, der er den mest passagertunge rute, ikke indgår i beregnin-
gerne af finansieringsbehovet, da det ikke har været muligt at indhente omsætningstal for
denne rute.
Arbejdsgruppen har også drøftet nogle udfordringer ved et landevejsprincip.
Erfaringer fra Skotland, hvor man har forsøgt sig med et landevejsprincip, viser, at stigende
trafik som følge af et landevejsprincip kan udfordre kapaciteten på færgeruter, særligt i den
turistmæssige højsæson.
Anvendelse af et landevejsprincip vil indebære, at der skal lovgives om fastsættelse af tak-
sterne på de enkelte ruter. Det gælder også for de private ruter. Dette vil stille særlige krav til
udformningen af ordningen med henblik på at sikre et løbende incitament til effektiviseringer.
Udvidelse af ø-kortordningen til ø-kommunerne
Den nuværende ø-kortordning betyder, at borgere med folkeregisteradresse på 26 småøer
har gratis person-, cykel- og invalidebiltransport med færge til og fra de pågældende øer.
Ordningen er bl.a. begrundet i nødvendigheden af øboernes transport til fastlandet i forbin-
delse med brug af offentlig service som fx hospitaler, læge, skole, børnepasning m.v.
Arbejdsgruppen er blevet bedt om at gennemføre en analyse af, hvad det vil koste at udvide
den statslige ø-kortordning til ø-kommuner.
I den anledning har arbejdsgruppen anmodet om oplysninger fra ø-kommunerne om bl.a. an-
tallet af øboere, der rejser med færgerne, samt omsætningen for disse passagerer. Det har
imidlertid ikke været muligt at indhente oplysninger om, hvor mange øboere der rejser med
færgerne med bopæl på ø-kommunerne, da det ikke registreres i dag.
Det har på den baggrund ikke været muligt at gennemføre en analyse af, hvad det vil koste at
udvide den statslige ø-kortordning til at omfatte borgere med folkeregisteradresse i ø-
kommunerne.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0012.png
Kapitel 2
Sammenfatning
Finansieringsmuligheder
Arbejdsgruppens analyser viser, at det vil koste i størrelsesordenen mellem 181 og 281 mio.
kr. at indføre et landsvejsprincip (eksklusiv Fanø).
Det indgår også i kommissoriet, at arbejdsgruppen skal se på mulige finansieringsmodeller.
Set i lyset af størrelsesordenen af den beregnede omkostning ved at indføre et landevejs-
princip, konstaterer arbejdsgruppen, at en evt. indførelse af et landsvejsprincip kun kan ske,
såfremt der politisk prioriteres midler hertil.
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0013.png
Kapitel 2
Sammenfatning
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0014.png
Kapitel 3
3.
Nyt kapitel
Landevejsprincippet
Indførelse af et landevejsprincip betyder, at det skal koste det samme at sejle
som at køre en tilsvarende strækning i bil på landevejen. I dette kapitel analy-
seres omkostningerne ved at indføre et landevejsprincip på færgeruterne til de
små øer og ø-kommunerne.
Færgetransporten til de små øer og ø-kommunerne er af afgørende betydning for at bevare
levende helårssamfund på øerne. Der ydes derfor fra statens side et tilskud til de kommuner,
der har mindre øer og de kommuner, der er øer. Dog ydes ikke noget statsligt tilskud til Fanø.
Det statslige tilskud er et generelt tilskud, som er begrundet i de ekstra omkostninger, der er
forbundet med, at kommunen har en ø eller er en ø. Den væsentligste ekstra omkostning er
færgedriften.
Ansvaret for færgebetjeningen af de små øer og ø-kommunerne ligger hos forskellige parter,
- staten, - kommunerne og private aktører alt efter hvilken rute, der er tale om. De statslige
ruter drives af private aktører på baggrund af kontrakter indgået med staten. Det er den, der
har ansvaret for en given rute, der fastsætter vilkårene for færgeruten, herunder også billet-
taksterne.
Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer og Udvalg for småøer afholdt i foråret 2014 to
høringer, hvor der bl.a. blev sat fokus på færgedriften til øerne. På begge høringer blev der
givet udtryk for, at den største barriere for udviklingen på øerne – store som små – knytter sig
til færgedriften, herunder taksterne. På høringerne blev landevejsprincippet også nævnt som
en mulig løsning på at understøtte udviklingen på øerne.
Landevejsprincippet blev første gang introduceret i 2003 som amtsvejsprincippet i rapporten
”Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder” udarbejdet af AKF, Amternes og Kommu-
nernes Forskningsinstitut. Rapporten var finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og
de fire kommuner på Læsø, Samsø og Ærø. Med nedlæggelsen af amterne er princippet ef-
terfølgende omtalt som landevejsprincippet.
Siden AKFs rapport i 2003 er landevejsprincippet blevet taget op i forskellige sammenhænge,
bl.a. i 2013, hvor Ærø, Læsø og Samsø Kommuner udarbejdede rapporten ”Betalingsringen.
Ærø, Læsø og Samsø”, som behandler muligheden for at lade øboere sejle gratis og indfø-
relse af landevejsprincippet for al øvrig person- og køretøjsoverførsel.
Landevejsprincippet kaldes også RET-princippet, Road Equivalence Tariff. Dette begreb an-
vendes bl.a. i Transportministeriets rapport fra juni 2014 ”Rammerne for den fremtidige fær-
gebetjening af Bornholm”.
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0015.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
3.1
Definition af landevejsprincippet
Landevejsprincippet indebærer, at billetprisen for at sejle med en færge fastsættes således,
at den svarer til omkostningen ved at køre en tilsvarende strækning på landevej.
Landevejsprincippet forudsætter en beregning af, hvad det vil koste i gennemsnit at køre en
strækning på 1 km på landevejen. Der fastsættes på den baggrund en såkaldt takst for de
enkelte billetkategorier.
Landevejsprincippet er grundlæggende simpelt, men beregningsmæssigt mere kompliceret.
Der kan være forskellige måder at operationalisere definitionen på i forbindelse med, at der
opstilles præmisser for det konkrete regnestykke for omkostningerne ved at indføre et lande-
vejsprincip.
I rapporten fra AKF ”Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder” er det eksempelvis
lagt til grund, at taksten for en personbil udover bilen også omfatter føreren, hvorimod ud-
gangspunktet i den seneste rapport om færgebetjeningen af Bornholm er, at en bil i gennem-
snit har 2,5 passager, inkl. føreren. I forbindelse med indførelsen af landevejsprincippet på
visse færgeruter i Skotland er der fastsat en takst, som også indeholder en vis andel til over-
head, fx omkostninger ved vedligeholdelse af havne.
Landevejsprincippet er således ikke en entydig størrelse. Der findes forskellige måder at ope-
rationalisere landevejsprincippet på, hvilket vil indebære forskelle i det beregnede finansie-
ringsbehov ved indførelsen af et landevejsprincip.
Arbejdsgruppen har foretaget to beregninger baseret på to forskellige beregningsforudsæt-
ninger. Dels et landevejsprincip, hvor prisen for en bil på alle ruter inkluderer overfart af i
gennemsnit 2,5 passager, inkl. føreren. Dels et landevejsprincip, hvor det for alle ruter læg-
ges til grund, at der betales særskilt for bil og særskilt for fører og passagerer.
3.2
Beregningsforudsætninger
Der har ikke tidligere været indsamlet data til beregning af, hvad det samlet vil koste at indfø-
re et landevejsprincip for de små øer og ø-kommunerne. Til brug for denne analyse har ar-
bejdsgruppen indhentet oplysninger fra alle færgeruter, der betjener de små øer og ø-
kommunerne.
Beregninger af omkostningerne ved indførelse af et landevejsprincip er foretaget på bag-
grund af indsamlet data fra de enkelte færgeruter for perioden 2011- 2013 samt oplysninger
fra Danmarks Statistik. De indsamlede data omfatter oplysninger om sejlafstand i km, antallet
af passagerer samt biler, motorcykler, cykler, campingvogne og busser for hver enkelt færge-
rute.
Derudover er der indhentet oplysninger om de enkelte færgeruters omsætning på de forskel-
lige billettyper. I beregningerne anvendes et gennemsnit for hver enkelt færgerute i perioden
2011- 2013.
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0016.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
Omkostningen – i det følgende benævnt taksten – for at køre 1 km på landevej er baseret på
Transportministeriets rapport ”Rammerne for den fremtidige færgebetjening for Bornholm” fra
juni 2014, og er fastsat på baggrund af oplysninger fra FDM (Forenede Danske Motorejere)
og DTL (Dansk Transport og Logistik).
I Transportministeriets rapport er der ikke fastsat en takst for tohjulede køretøjer. Arbejds-
gruppen har valgt at anvende samme takst for en cykel som for en gående passager, og for
motorcykler, knallerter, m.v. anvendes halvdelen at taksten for en bil.
Øboerne på de små øer har gratis personbefordring via Transportministeriets ø-kortordning.
Derfor er øboernes rejser med færgerne til de små øer trukket ud af de samlede passagertal.
Beregningen af indtægten i den tænkte situation, at et landevejsprincip havde været indført,
foretages for hver enkelt passagertype på følgende måde:
Pris= sejlafstand i km x antal passagertype x takst for pågældende passagertype.
Taksterne, der indgår i beregningerne ses i tabel 3.1.
Tabel 3.1
Billettakster til beregning af et landevejsprincip
Passagerer/køretøjer
Passager til fods eller i bil
Cykler
Personbil
Motorcykler og knallerter m.v.
Campingvogn
Bus
Kr. pr. km (2015-niveau)
1,27
1,27
3,62
1,81
3,62
6,11
Anm.: Taksterne bygger på Transportministeriets rapport om ”Rammerne for den fremtidige færgebetje-
ning for Bornholm” fra juni 2014 med arbejdsgruppens tilpasninger.
Kilde: Transportministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet
3.2.1
Forbehold vedr. beregningerne
Der er en række forhold, som arbejdsgruppen ikke har haft mulighed for at medtage i bereg-
ningerne.
Taksten for at køre 1 km på landevejen varierer alt efter, hvilken personbil, lastbil mv. der kø-
res i. Det er ikke muligt i beregningerne og i fastsættelsen af en generel billettakst baseret på
et landevejsprincip at tage hensyn til hvilken bil, der køres i.
16
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0017.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
Der er i beregningerne ikke taget højde for, at priserne på benzin og diesel ændrer sig over
tid og derfor også påvirker taksten for at køre 1 km på landevej.
En reduktion af billetpriserne antages at have en positiv effekt på antallet af passagerer på
færgeruterne. Alt efter, hvor stor en stigning, der kommer i antallet af passagerer, kan det på
sigt påvirke færgeruternes driftsomkostninger og muligvis udfordre kapaciteten på færgerne.
Det nuværende prisniveau vurderes at være medvirkende til at begrænse efterspørgslen på
færgebilletter, hvilket betyder, at færgerne i et vist omfang har mulighed for at regulere for-
holdet mellem kapacitet og antallet af passagerer og biler.
Den positive effekt ved flere passagerer vil alt andet lige også medføre en stigning i indtæg-
ter, og dette vil alt andet lige reducere tilskudsbehovet ved en evt. realisering af et landevejs-
princip. Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen at foretage beregninger af priselasticite-
ten.
Der er dog – som en beregningsteknisk illustration – foretaget beregninger af indtjeningen og
det deraf følgende reducerede tilskudsbehov ved en stigning i omsætningen på hhv. 10 og
20 pct. ved indførelse af et landevejsprincip.
Det har ikke været muligt for arbejdsgruppen at indhente oplysninger om omsætningen på
den private rute til Fanø. Selskabet Danske Færger A/S driver ruten til Fanø på kommercielle
vilkår, og ønsker af konkurrencemæssige hensyn ikke at oplyse omsætningen på ruten. Fanø
indgår derfor ikke i beregningerne af tilskud ved en evt. indførelse af et landevejsprincip.
Det har ligeledes heller ikke været muligt for arbejdsgruppen at indhente fuldstændige oplys-
ninger om omsætningen for de statslige ruter til Bornholm og Samsø. Disse ruter besejles af
selskabet Danske Færger A/S efter udbud. Af konkurrencemæssige hensyn ønsker selskabet
ikke at oplyse omsætningen på ruterne.
Oplysningerne om omsætningen for de statslige ruter til Bornholm og Samsø, som indgår i
analysen, stammer fra Transportministeriets rapport ”Rammerne for den fremtidige færgebe-
tjening af Bornholm ” og fra oplysninger fra Transportministeriet vedrørende selskabets for-
ventede omsætning på ruten til Samsø i forbindelse med afgivelse af tilbud på besejling af ru-
ten. På den baggrund indgår de statslige ruter til Bornholm og Samsø ikke i de detaljerede
opgørelser over omsætning på passagerkategorier i analysen.
3.3
Dataforbehold
Arbejdsgruppen har indsamlet oplysninger om ruter til øerne fra samtlige kommuner med
små øer og ø-kommunerne Ærø og Læsø. Derudover er der indhentet oplysninger fra den
private operatør på ruten Orø-Hammer Bakke. Oplysninger vedrørende de statslige ruter til
Bornholm og Samsø stammer fra Transportministeriet. Oplysninger om ruten mellem Hou og
Samsø stammer fra selskabet Danske Færger A/S, som varetog besejlingen af ruten i perio-
den 2011-2013.
For enkelte ruters vedkommende har det ikke været muligt at fremsende data for samtlige år i
perioden 2011-2013. Beregningerne i analysen er foretaget på baggrund af et gennemsnit
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0018.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
over årene 2011-2013. I de tilfælde, hvor der er opgivet data for ét eller to år er gennemsnit-
tet beregnet ud fra antallet af år, der er opgivet data for. Endvidere er nogle af oplysningerne
indsamlet fra kommunerne skønnede passagertal og omsætning. Arbejdsgruppen har ikke
foretaget yderligere valideringer af kommunernes skøn.
For nogle af ruterne indgår antallet af cykler, knallerter, motorcykler, busser og campingvog-
ne i opgørelsen af biler og i omsætningen af biler. Det betyder, at omsætningen for biler ved
evt. indførelse af et landevejsprincip i disse tilfælde er overvurderet. Det er dog arbejdsgrup-
pens vurdering, at der ikke er tale om et beløb af større betydning.
Enkelte færger er så små, at det ikke er muligt at overføre biler, campingvogne og busser.
For disse ruter er antal og omsætning for disse billetkategorier fastsat til nul i beregningerne.
Den ene rute fra Ærø, ruten Marstal-Rudkøbing, blev nedlagt i 2013. Det er forudsat i bereg-
ningerne, at passagererne på denne rute nu benytter en anden rute mellem Ærø og Fyn,
Ærøskøbing-Svendborg. Data vedrørende ruten Marstal-Rudkøbing er således tillagt ruten
Ærøskøbing – Svendborg.
3.4
Analyse
Det ekstra tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip er beregnet ud fra taksterne
ved kørsel på landevej, jf. tabel 3.1, det gennemsnitlige passagertal fra perioden 2011-2013
og data for færgeruternes omsætning.
Ved en evt. indførelse af et landevejsprincip skal der tages stilling til, hvordan landevejsprin-
cippet skal passes ind i billetstrukturen på færgeruterne.
Idet der kan tages afsæt i forskellige præmisser ved beregningen af omkostningen ved at ind-
føre et landevejsprincip, har arbejdsgruppen valgt at foretage to beregninger på baggrund af
to forskellige præmisser om billetstrukturen på færgeruterne.
Data for ruterne til Bornholm stammer fra Transportministeriets rapport ”Rammerne for den
fremtidige færgebetjening af Bornholm” fra juni 2014. Det er ikke muligt at opdele omsætnin-
gen for ruterne til Bornholm på passagerkategorier.
3.4.1
Beregning med afsæt i billetstruktur med 2,5 passagerer i en bil
I denne beregning tages afsæt i, at der i gennemsnit er 2,5 personer i hver bil, der overføres
med færgerne. Det vil sige en beregning for alle ruter svarende til en operationalisering af et
landevejsprincip, som i Transportministeriets rapport ”Rammerne for den fremtidige færgebe-
tjening af Bornholm”.
Det er meget forskelligt fra rute til rute, hvor mange personer, der i gennemsnit er i en bil,
men arbejdsgruppen har ikke haft mulighed for at indhente oplysninger om, hvor mange per-
soner, der i gennemsnit er i en bil på de enkelte ruter. Det betyder, at en antagelse om, at der
er 2,5 personer i en bil for nogle ruters vedkommende er for højt.
18
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0019.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
For fire ruters vedkommende betyder beregningsmetoden med 2,5 personer i en bil, at det
samlede passagertal i biler overstiger det samlede faktiske antal passagerer på ruten. I disse
tilfælde er passagertallet for gående passagerer sat til at være nul.
For enkelte ruter er den gennemsnitlige omsætning for nogle af billettyperne allerede lavere
end indtægten ved beregningen efter et landevejsprincip. Det betyder, at de i dag har en la-
vere takst end taksten beregnet ved et landevejsprincip. Det skyldes sandsynligvis, at disse
passagerer, typisk rejsende i bil, rejser på billetter med betydelige rabatter. I beregningen af
tilskudsbehovet ved indførelse af et landevejsprincip er tilskudsbehovet for disse billettyper
på disse ruter fastsat til nul kr.
Det er i beregningen ikke muligt at taget højde for, at øboere på de små øer i dag har gratis
personbefordring. Det skyldes, at der ikke findes oplysninger om, hvorvidt øboerne rejser i bil
eller til fods. Det betyder, at tilskudsbehovet ved antagelsen om at der i gennemsnit er 2,5
personer i en bil i et vist omfang overvurderes. Det har endvidere heller ikke været muligt i
beregningerne at tage højde for at øboerne gratis kan have en cykel med, og at øboeres in-
validebil er gratis.
Tabel 3.2
Billetindtægt ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil i 1.000 kr. (2015-
niveau)
Passage-
rer
Kommuner
Kommuner med små øer
Ø-kommuner
I alt
5.462
65.086
70.548
9.825
115.503
125.328
1.002
2.522
3.524
45
1.117
1.162
25
780
806
49
195
244
16.407
185.204
201.611
Biler
Cykler
Motorcyk-
ler, knaller-
ter m.v.
Busser
Camping-
vogne
I alt
Anm.: Ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0020.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
Tabel 3.3
Billetindtægt ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil i 1.000 kr. (2015-
niveau)
Passagerer og biler
Kommuner
Kommuner med små øer
Ø-kommuner
I alt
15.287
180.589
195.875
1121
4.615
5.735
16.407
185.204
201.611
Øvrige kategorier
I alt
Anm.: Ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Forskellen mellem indtægterne ved et landevejsprincip og den omsætning, de enkelte færge-
ruter har ved de gældende billetpriser, svarer til det øgede tilskudsbehov, der vil være ved
indførelse af et landevejsprincip.
Dette tilskud er beregnet i nedenstående tabel 3.4 med udgangspunkt i den gennemsnitlige
omsætning i perioden 2011-2013 for hver enkelt rute og passagerkategori.
Tabel 3.4
Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil i 1.000 kr. (2015-
niveau) inkl. Bornholm
Passagerer og biler
Kommuner
Kommuner med små øer
Ø-kommuner
I alt
37.881
241.104
279.886
686
885
1.571
38.567
241.989
280.556
Øvrige kategorier
I alt
Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø. Bornholm indgår i tilskuddet for ø-kommuner for
passagerer og biler. Afvigelser i summering skyldes afrunding.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Indførelse af et landevejsprincip, hvor der på alle ruter i gennemsnit medtages 2,5 passage-
rer i hver bil for den takst, som betales for bilen, vil samlet koste knap 280 mio. kr. årligt for
passagerer og biler. Udvides indførelse af landevejsprincippet med 2,5 passagerer i en bil til
også at omfatte cykler, biler, campingvogne og busser er det samlede beløb 281 mio. kr.
En betydelig reduktion af taksterne for at sejle med færgerne for passagerer og biler forven-
tes at give en stigning i antallet af rejsende og dermed i omsætningen. Effekten af lavere tak-
ster formodes at ville variere bl.a. afhængigt af turistpotentialet i forhold til den enkelte ø. Ud-
20
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0021.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
valget har som foran anført ikke haft mulighed for at gå ind i sådanne nærmere beregninger
og vurderinger af priselasticiteten i forhold til de enkelte ruter.
I tabellerne 3.5 og 3.6 er som et beregningsteknisk eksempel foretaget en beregning af til-
skudsbehovet beregnet ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil og
en stigning i omsætningen på hhv. 10 og 20 pct.
Tabel 3.5
Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil og 10 pct. stigning i
omsætningen i 1.000 kr. (2015-niveau)
Passagerer og biler
Kommuner
Kommuner med små øer
Ø-kommuner
I alt
36.353
223.045
259.398
574
423
997
36.962
223.469
260.395
Øvrige kategorier
I alt
Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Tabel 3.6
Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil og 20 pct. stigning i
omsætningen i 1.000 kr. (2015-niveau)
Passagerer og biler
Kommuner
Kommuner med små øer
Ø-kommuner
I alt
34.824
204.987
239.810
462
-38
424
35.286
204.948
240.234
Øvrige kategorier
Samlet
Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Antages det, at der sker en stigning på 10 pct. i antallet af passagerer og biler samt øvrige
kategorier falder tilskudsbehovet til knap 260 mio. kr. og ved en stigning i omsætningen for
passagerer og biler med 20 pct. vil tilskudsbehovet falde til ca. 240 mio. kr. En stigning på 20
pct. af indtjeningen på de øvrige kategorier vil faktisk medføre, at indtjeningen på disse over-
stige den indtjening, der i gennemsnit var i perioden 2011-2013. Dermed vil der ikke længere
være behov for tilskud på disse kategorier samlet set. Det er beregningsteknisk forudsat, at
stigningen i passagerer og biler kan håndteres indenfor den nuværende kapacitet på færger-
ne.
21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0022.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
3.4.2
Beregning med afsæt i billetstruktur med bil eksklusiv personer
i bilen
I denne beregning tages afsæt i, at der på samtlige ruter betales særskilt for biler og særskilt
for fører og passagerer.
Der er i beregningen taget højde for, at øboere på de små øer i dag har gratis personbefor-
dring. Det betyder, at øboerne ikke indgår i beregningen af indtægten ved landevejsprincip-
pet, ligesom de ikke indgår i ruternes omsætning af passagerbilletter. Øboerne har endvidere
gratis befordring af cykler og invalidebiler, hvillet det ikke har været muligt at tage højde for i
beregningerne.
Tabel 3.7
Billetindtægt ved indførelse af et landevejsprincip hvor biler er ekskl. personer i bilen 1.000 kr.
(2015-niveau)
Passage-
rer
Kommuner
Kommuner
med små øer
Ø-kommuner
I alt
10.569
166.390
176.959
9.825
115.503
125.328
813
2.522
3.336
45
1.117
1.162
25
780
806
48
195
243
21.326
286.508
307.834
Biler
Cykler
Motorcyk-
ler, knaller-
ter m.v.
Busser
Camping-
vogne
I alt
Anm.: Ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Tabel 3.8
Billetindtægt ved indførelse af et landevejsprincip hvor biler er ekskl. personer i bilen 1.000 kr.
(2015-niveau)
Passagerer og biler
Kommuner
Kommuner med små øer
Ø-kommuner
I alt
20.394
281.893
302.287
932
4.615
5.546
21.326
286.508
307.834
Øvrige kategorier
I alt
Anm.: Ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0023.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
Forskellen mellem indtægterne ved et landevejsprincip og den omsætning, de enkelte færge-
ruter har ved de gældende billetpriser, svarer til det øgede tilskudsbehov, der vil være ved
indførelse af et landevejsprincip.
I nedenstående tabel ses tilskudsbehovet ved indførelse af et landevejsprincip, hvor der sæl-
ges billetter til biler eksklusiv personer i bilen.
Tabel 3.9
Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip hvor biler er ekskl. personer i bilen 1.000 kr.
(2015-niveau) inkl. Bornholm
Passagerer og biler
Kommuner
Kommuner med små øer
Ø-kommuner
I alt
32.409
147.360
179.769
686
885
1.571
33.095
148.244
181.339
Øvrige kategorier
I alt
Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø. Bornholm indgår i tilskuddet for ø-kommuner for
passagerer og biler.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Indførelse af et landevejsprincip på færgeruterne til kommuner med små øer og til ø-
kommunerne, eksklusiv Fanø med antagelsen om, at billetter til biler sælges eksklusiv pas-
sagerer i bilen vil samlet koste knap 180 mio. kr. årligt for passagerer og biler. Udvides indfø-
relse af dette landevejsprincip til også at omfatte cykler, biler, campingvogne og busser er det
samlede beløb ca. 181 mio. kr.
Som det fremgår, er det beregnede tilskudsbehov i denne beregning mindre end i den første
beregning, hvor præmissen for beregningen er, at der er 2,5 passagerer i en bil. Årsagen her-
til ligger i det forhold, at der i denne sidste beregning reelt opereres med en højere billetpris i
forhold til de passagerer, der rejser sammen i en bil. Dette kan eksemplificeres ved en be-
regning, hvor der opereres med 2,5 passagerer i bilen. Her vil 1 km færgesejlads for disse
koste 3,62 kr., jf. tabel 3.1. I en beregning, hvor bil og fører og passagerer afregnes særskilt
vil den tilsvarende pris være 6,80 kr.
I tabellerne 3.10 og 3.11 er som et beregningsteknisk eksempel foretaget en beregning af til-
skudsbehovet beregnet ved indførelse af landevejsprincippet, hvor biler beregnes eksklusiv
personer i bilen og en stigning i omsætningen på hhv. 10 og 20 pct.
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0024.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
Tabel 3.10
Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip hvor biler er ekskl. personer i bilen og 10 pct.
stigning i omsætningen i 1.000 kr. (2015-niveau)
Passagerer og biler
Kommuner
Kommuner med små øer
Ø-kommuner
I alt
30.370
119.171
149.540
593
423
1.016
30.962
119.594
150.556
Øvrige kategorier
I alt
Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø. Afvigelser i summering skyldes afrunding.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Tabel 3.11
Tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip hvor biler er ekskl. personer i bilen og 20 pct.
stigning i omsætningen i 1.000 kr. (2015-niveau)
Passagerer og biler
Kommuner
Kommuner med små øer
Ø-kommuner
I alt
28.330
90.981
119.311
500
-38
461
28.830
90.943
119.773
Øvrige kategorier
I alt
Anm.: Tilskudsbehovet for ø-kommuner er ekskl. Fanø.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
Antages det, at der sker en stigning på 10 pct. i omsætningen for passagerer og biler samt
øvrige kategorier falder tilskudsbehovet til 151 mio. kr. og ved en stigning i antallet af passa-
gerer og biler med 20 pct. vil tilskudsbehovet falde til 120 mio. kr. En stigning på 20 pct. af
indtjeningen på de øvrige kategorier vil medføre, at indtjeningen på disse overstiger den ind-
tjening, der i gennemsnit var i perioden 2011-2013. Dermed vil der ikke længere være behov
for tilskud på disse kategorier samlet set. Det er beregningsteknisk forudsat, at stigningen i
passagerer og biler kan håndteres indenfor den nuværende kapacitet på færgerne.
3.5
Udfordringer ved implementering af et
landevejsprincip
Indførelse af et landevejsprincip kan have en positiv effekt på de små øer og ø-kommunerne.
Men der er også udfordringer, som vil blive diskuteret i dette afsnit.
24
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0025.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
3.5.1
Kapacitet
Arbejdsgruppen har som foran anført ikke haft mulighed for at gå nærmere ind i analyser af
priselasticiteten på de enkelte ruter. Det må formodes, at en markant nedsættelse af færge-
taksterne i varierende omfang vil påvirke størrelsen af trafikken på de enkelte ruter.
I Skotland er der gennemført et pilotforsøg over fire år med indførelse af et landevejsprincip
på enkelte færgeruter. Forsøget viste, at der skete en stigning i både gående passagerer og i
antallet af rejsende i bil. Stigningen i biler var mest markant med en stigning på 50 pct. mere
end stigningen af gående passagerer. Det tyder på, at rejsende i bil er mere tilbøjelige til at
ændre adfærd, end passagerer til fods, når det gælder ændringer i færgetakster. Stigningen i
antallet af passagerer og biler skete særligt i perioder med høj belastning i forvejen og ikke
jævnt ud over året. Dette gav særligt for biltrafikken problemer i forhold til at kunne håndtere
spidsbelastningen.
Pilotforsøget i Skotland havde også en positiv indflydelse på turismen til øerne. Selvom det
også har forlænget turisthøjsæsonen en smule, kommer langt størstedelen af turisterne fort-
sat i højsæsonen.
Konklusionerne i det skotske forsøg peger også på, at indførelse af et landevejsprincip har en
afsmittende effekt på ikke-turistrelateret erhverv på øerne og øboernes rejsevaner i form af
flere rejser til fastlandet i fritiden.
Stigningen i antallet af biler og turister har også en negativ effekt, idet det i der skotske un-
dersøgelse peges på, at stigningen af biler og turister i højsæsonen og i perioder, hvor der i
forvejen er høj belastning har medført gener for øboerne, der er afhængige af færgen til at
pendle til arbejde, få leveret varer til butikker på øerne m.v.
Indførelse af et landevejsprincip vil sandsynligvis også i Danmark medføre stigende trafik på
færgeruterne, som i sidste ende vil udfordre kapaciteten. Særligt vil dette gøre sig gældende i
højsæsonen. Det skal derfor understreges, at arbejdsgruppens skøn over udgifterne til indfø-
relse af et landevejsprincip ikke indbefatter evt. investerings- og driftsudgifter til øget færge-
kapacitet.
Kapacitetsproblemer kan evt. imødekommes ved hjælp af differentierede priser, således at
priserne sættes op i spidbelastningsperioder for dermed at flytte noget af trafikken til andre
tidspunkter.
Kapacitetsproblemer kan muligvis også imødekommes ved, at der indsættes flere afgange på
de enkelte ruter. Det vil muligvis betyde, at flere passagerer kan sejles til og fra øerne, men
det vil samtidig øge omkostningerne til færgedriften. Der er ikke foretaget analyser af, hvilken
indflydelse indsættelse af ekstra afgange vil have for antallet af passagerer, driftsudgifter og
øvrige omkostninger ved færgedriften i form af udgifter til personale og drivmidler.
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0026.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
3.5.2
Billige billetter og administrationsomkostninger
Nedsættelse af priserne for at sejle med færgerne til en takst, der svarer til, hvad det koster
at køre en tilsvarende strækning på landevejen vil, som det ses i tabel 6.1, betyde, at en pas-
sagerbillet for flere ruters vedkommende vil koste under 1 kr. Omkostningen ved at opkræve
meget lave billettakster vil sandsynligvis overstige billetindtægten. Det vil således være en
udgift for færgeruten at opkræve billettaksten.
Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis omkostningerne ved at administrere billetsalget og ud-
skrive billetter overstiger indtægten for billetsalget. En løsning på dette problem kan være at
indføre en minimumstakst.
3.5.3
Øremærket tilskud til nedsættelse af taksterne
Det nuværende statslige tilskud til kommuner med små øer og ø-kommunerne er et generelt
tilskud, som således ikke er øremærket specifikt til færgedriften, men tilskuddene er dog som
tidligere anført væsentligt begrundet i udgifterne til færgedriften. For de statslige ruters ved-
kommende er der indgået kontrakter for en periode over en længere årrække, hvori det stats-
lige tilskud er fastsat.
Indførelse af et landevejsprincip må antages at indebære, at det nye statslige tilskud vil skulle
øremærkes til kommunernes udgifter til færgedrift. For de statslige ruters vedkommende
kræver indførelse af et landevejsprincip indgåelse af tillæg til de eksisterende kontrakter om
færgebetjeningen.
De nuværende § 20 og § 21 tilskud kan principielt videreføres uændret som generelle tilskud.
Kommuner med små øer og ø-kommuner har anvendt de generelle tilskud forskelligt i forhold
til færgedriften. Tilskudsbehovet i forhold til den enkelte kommune ved en evt. indførelse af et
landevejsprincip vil i et vist omfang være påvirket heraf.
Endvidere kræver indførelse af et landevejsprincip, at der lovgives om fastsættelsen af fær-
getaksterne, også for de ruter, der drives af private aktører.
Der vil skulle tages nærmere stilling til, hvorledes de statslige tilskud mest hensigtsmæssigt
beregnes og udbetales. Der skal i den forbindelse findes en løsning, hvor der er en fornuftig
balance mellem hensynet til at sikre kommunerne en budgetmæssig sikkerhed og på den
anden side også sikre incitamenter til en løbende effektivisering af færgedriften.
3.5.4
Effektivisering af færgedriften
Med den nuværende finansiering af færgedriften, hvor kommunerne selv prioriterer midler til
færgedriften, er der et økonomisk incitament til at drive færgerne på den mest effektive måde.
Det økonomiske incitament for kommunerne understøttes også af, at det statslige tilskud til
kommuner med små øer og til ø-kommuner er et generelt tilskud, som kommunen kan dispo-
nere frit over. Effektiviseringer på færgedriften kan således frigøre midler til varetagelse af de
øvrige særlige udgifter, der er forbundet med at yde den kommunale service på øerne.
26
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0027.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
Lægges det i en evt. indførelse af et landevejsprincip til grund, at der fortsat skal være en
kommunal egenfinansiering og en uændret videreførelse af de nuværende generelle statslige
tilskud, vil der fortsat være et vist økonomisk incitament til løbende at effektivisere færgedrif-
ten.
En evt. indførelse af et landevejsprincip vil imidlertid betyde, at priserne på billetterne bliver
fastlagt centralt og staten vil – udover de nuværende generelle tilskud – udbetale et øremær-
ket tilskud til færgedriften til dækning af de reducerede billetindtægter.
Med henblik på yderligere at understøtte effektiviseringer af driften kan det ved en nærmere
udformning af en ordning med et landevejsprincip overvejes at indarbejde et effektivitetskrav i
forbindelse med fastlæggelsen af det årlige statslige øremærkede tilskud.
Ordningen kan i givet fald udformes som et øremærket tilskud, der fastlægges med et pas-
sende antal års mellemrum. Med andre ord skal der ikke være tale om en refusionsordning,
hvor staten betaler en til en for forøgelsen af passagerer o.a.
Der ligger således en udfordring i at udforme en ordning, der til stadighed kan sikre en effek-
tiv færgedrift.
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0028.png
Kapitel 3
Landevejsprincippet
28
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0029.png
Kapitel 4
4.
Nyt kapitel
Ø-kortordning
På færgeruterne til 26 småøer giver den såkaldte ø-kortordning adgang til gra-
tis person, cykel og invalidebil–transport for øboere. Det er blevet afdækket, at
der ikke foreligger de nødvendige data til brug for beregninger af, hvad det vil
koste at udvide ordningen til ø-kommunerne.
Den statslige ø-kortordning blev vedtaget som en del af en politisk aftale fra 1998 (Pinsepak-
ken) mellem den daværende S-R regering, SF og Enhedslisten. Ø-kortordningen har til for-
mål at sikre gratis person-, cykel-, og invalidebil-transport med færge til og fra 26 småøer for
borgere med folkeregisteradresse på de pågældende øer. Ordningen, der trådte i kraft den 1.
januar 2001, er bl.a. begrundet i nødvendigheden af øboernes transport til fastlandet i forbin-
delse med brug af offentlig service som fx hospitaler, læge, skole, børnepasning m.v. Derud-
over er der i kommunerne en række ordninger omkring ø-kort. Disse er uafhængige af den
statslige ordning.
Den daværende Færdselsstyrelse under Transportministeriet administrerede i første omgang
ordningen og indgik den 2. november 2000 en udmøntningsaftale med Amtsrådsforeningen
og Kommunernes Landsforening. Administrationen af udbetalingerne varetages nu af Trafik-
styrelsen under Transportministeriet.
Ved aftalernes indgåelse blev der fastsat en foreløbig kompensation for det indtægtstab, som
de pågældende kommuner og amter blev pådraget i forbindelse med den gratis befordring,
som aftalen indebærer. Endvidere blev der gennemført en registrering for hele 2001 af antal
gratis overførte passagerer og indtægtstabet, som ordningen medførte. På grundlag heraf
blev der foretaget en efterregulering af kompensationen for hver enkelt kompensationsmod-
tager. For efterfølgende år er der foretaget en årlig pris- og lønregulering på finansloven.
De trafikansvarlige myndigheders indtægtstab i forbindelse med indførelsen af ordningen
blev kompenseret af staten med 5.119.058 kr. i 2000-priser. Dette beløb reguleres kun med
den statslige pris- og lønregulering. I 2015 er der afsat 8,9 mio. kr. på § 28.53.01.40. Takst-
nedsættelse i den kollektive trafik – Gratis færgetransport for beboere på små øer.
Tabel 4.1 viser fordelingen af midlerne fra ø-kortordningen på de enkelte kommuner og ruter
for 2014.
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0030.png
Kapitel 4
Ø-kortordning
Tabel 4.1
Fordeling af ø-kortordningen 2014
Kommune
Holbæk
Kalundborg
Kalundborg
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-Midtfyn
Faaborg-Midtfyn
Svendborg
Svendborg
Langeland
Ærø
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Struer
Norddjurs
Odder
Hedensted
Skive
Aalborg
I alt
Færgerute
Orø-Holbæk
Nekselø-Havnsø
Sejerø-Havnsø
Omø-Stigsnæs
Agersø-Stigsnæs
Askø-Bandholm
Fejø-Kragenæs
Femø-Kragenæs
Baagø-Assens
Lyø/Avernakø-Fåborg
Bjørnø-Fåborg
Skarø/Drejø-Svendborg
Hjortø-Svendborg
Strynø-Rudkøbing
Birkholm-Marstal
Aarø-Aarøsund
Barsø-Barsø-Landing
Endelave-Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenå
Tunø-Hou
Hjarnø-Snaptun
Fur-Branden
Egholm-Aalborg
Kompensation i 2014 (kr.)
1.350.000
32.324
492.808
320.960
581.156
52.912
1.118.164
488.160
114.056
718.220
139.836
420.652
18.220
657.984
1.456
98.772
88.520
269.212
423.340
602.984
134.308
275.620
335.780
64.556
8.800.000
Kilde: Transportministeriet
Den statslige Ø-kortordning gælder udelukkende for beboere på 26 små øer og ikke for ø-
kommunerne.
30
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0031.png
Kapitel 4
Ø-kortordning
Der har fra ø-kommunernes side, særligt Ærø, Samsø og Læsø Kommuner været et ønske
om at udvide den statslige ø-kortordning til også at omfatte ø-kommunerne. Som tidligere
nævnt indgik ønsket om en ø-kortordning i rapporten ”Betalingsringen Ærø, Samsø og
Læsø”, som de tre kommuner udarbejdede i 2013. I denne rapport er det estimeret, at om-
kostningerne ved at lade øboerne sejle gratis udgør 35,5 mio. kr., inkl. overfart af personbiler.
Da denne omkostningsberegning inkluderer personbiler, kan den således ikke umiddelbart
indgå i en analyse af, hvad det koster at udvide den nuværende statslige ø-kortordning, som
til forskel herfra alene omfatter passagerbefordring mv.
Arbejdsgruppen har forsøgt at indhente oplysninger fra ø-kommuner om antallet af øboere,
der rejser med færgerne til brug for en beregning af, hvad et vil koste at indføre ø-
kortordningen for ø-kommunerne.
Dette har imidlertid ikke været muligt, idet der på ruterne ikke foretages en særskilt registre-
ring af, hvorvidt de rejsende har bopæl på øen. Der vil altså være behov for en ny dataregi-
strering – evt. i form af stikprøver – som det indenfor de tidsmæssige rammer for arbejds-
gruppens arbejde ikke har været muligt at gennemføre.
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0032.png
Kapitel 4
Ø-kortordning
32
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0033.png
Kapitel 5
5.
Nyt kapitel
Tilskud og finansiering
I dette kapitel kigges der nærmere på eksisterende tilskud og spørgsmålet om
finansiering.
En indførelse af et landevejsprincip vil samlet set – alt efter hvilken beregningsmetode, der
tages udgangspunkt i – koste i størrelsesordenen mellem 181 mio. kr. og 281 mio. kr. (eks-
klusiv Fanø), jf. kapitel 3.
Arbejdsgruppen har – jf. kapitel 4 – ikke kunnet beregne omkostningerne ved en evt. udvidel-
se af ø-kort ordningen til ø-kommunerne, idet de nødvendige data ikke foreligger.
5.1
Eksisterende tilskudsordninger
Med kommunalreformen i 2007 blev færgebetjeningen af de danske småøer et kommunalt
anliggende. Kommuner med små øer modtager årligt et generelt tilskud – også kaldet ø-
tilskuddet – fra staten til at løse denne opgave. Tilskuddet ydes i medfør af § 20 i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og udgør sammenlagt 108 mio. kr. i
2015.
Tilskuddet til kommuner med små øer ydes som et generelt tilskud, men er begrundet i de
særlige udgifter, der er forbundet med at have en eller flere mindre øer som en del af kom-
munen, herunder særligt færgedriften.
Det kan i denne forbindelse nævnes, at det årlige tilskud til kommuner med små øer blev for-
højet med 15 mio. kr. med virkning fra 2014 som led i en aftale fra 2012 mellem regeringen
og Enhedslisten om justering af udligningssystemet. Der blev afsat 2 mio. kr. af det forhøjede
beløb til etablering af et færgesekretariat, mens det blev forudsat, at den resterende forhøjel-
se på 13 mio. kr. kunne bruges til finansiering af fx gratis godstransport og gratis person-
transport i turistydersæsonen.
Endvidere ydes årligt et generelt tilskud til kommuner på øer uden fast forbindelse, der består
af én kommune. Der ydes dog ikke tilskud til Fanø Kommune. Tilskuddet ydes i medfør af §
21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Det samlede tilskud i 2015
til Læsø, Samsø og Ærø udgør 80,1 mio. kr., der bl.a. fordeles forholdsmæssigt på baggrund
af antal passagerer, transport af gods og sejldistance på de færgeruter, der betjener de tre
øer. Tilskuddet til Bornholm udgør 45,9 mio. kr. for 2015 og er opbygget bl.a. ved tidligere
overførsler fra de kommunale og amtskommunale bloktilskud.
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0034.png
Kapitel 5
Tilskud og finansiering
De statslige tilskud efter § 20 og § 21 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner gives som generelle tilskud, hvilket betyder, at kommunerne selv kan tilrettelægge
færgedriften og den kommunale service i øvrigt efter de lokale ønsker og prioriteringer.
Herudover er der afsat 210 mio. kr. årligt til den samfundsbegrundede færgebetjening af
Bornholm. Derudover er der i 2015 afsat 26 mio. kr. til den samfundsbegrundede færgebetje-
ning af Samsø på ruten Samsø-Kalundborg.
Endelig blev der – for så vidt angår godstransport – i forbindelse med Vækstpakken fra juni
2014 afsat en ramme på 50 mio. kr. i 2015 og 125 mio. kr. årligt fra 2016 til nedsættelse af
færgetakster for godstransport. Størstedelen af midlerne vil blive brugt på en 80 pct. nedsæt-
telse af færgetaksterne for gods, eksklusiv vareafgift. På de ruter, hvor der i taksten for gods
er indeholdt en vareafgift, vil den samlede takst, der betales i billetlugen blive reduceret med
ca. 60 pct., da der ikke kan ydes tilskud til nedsættelse af vareafgiften. Anvendelse af de
overskydende midler skal forhandles med forligspartierne bag godsinitiativet.
5.2
Arbejdsgruppens analyse
Arbejdsgruppens analyse af muligheder for at sikre bedre og billigere transport til og fra dan-
ske ø-kommuner og små øer for biler og personer er baseret på konkrete beregninger af,
hvad det koster at indføre et landevejsprincip med udgangspunkt i to forskellige beregnings-
forudsætninger for et landevejsprincip.
En indførelse af et landevejsprincip vil medføre et finansieringsbehov på i størrelsesordenen
mellem 181 mio. kr. og 281 mio. kr. årligt (eksklusiv Fanø).
En evt. indførelse af et landevejsprincip, vil for de ikke statslige ruter kunne ske gennem et
tilskud til kommuner med små øer samt til Læsø, Ærø, Samsø (kommunal rute) og Fanø
Kommuner. Da trafikken på de statslige ruter udføres i henhold til kontrakter indgået ved ud-
bud, gælder der i dag faste vilkår for billettyper og billetpriser. Det sætter nogle begrænsnin-
ger for hvilke ændringer, der kan laves til kontrakten indenfor den enkelte kontraktperiode. Af-
taleretligt er det ikke muligt uden videre at kræve en ændring af billetstrukturen, og udbuds-
retligt vil der være grænser for, hvor store ændringerne må være i eksisterende kontrakter.
Derimod vil reducerede færgetakster kunne indarbejdes i kommende kontrakter som krav i
forbindelse med udbud.
Arbejdsgruppen har videre søgt at belyse, hvad det vil koste at udvide ø-kort ordningen til
beboerne på ø-kommunerne, men har måttet konstatere, at det ikke er muligt at fremskaffe
de nødvendige data til brug for en sådan.
Endelig indgår det i kommissoriet, at arbejdsgruppen skal se på mulige finansieringsmodeller.
Set i lyset af størrelsesordenen af den beregnede omkostning ved at indføre et landevejs-
princip, konstaterer arbejdsgruppen, at en evt. indførelse af et landsvejsprincip kun kan ske,
såfremt der politisk prioriteres midler hertil.
34
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0035.png
Kapitel 5
Tilskud og finansiering
Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at borgmestrene fra ø-kommunerne som nævnt frem-
førte et ønske om nogle samfundsøkonomiske beregninger over indtægter og udgifter ved en
indførelse af et landevejsprincip. Dette har imidlertid ligget uden for arbejdsgruppens kom-
missorium. Arbejdsgruppen har noteret, at der på mødet med borgmestrene fra de fem ø-
kommuner blev givet udtryk for, at ø-kommunerne prioriterer et landevejsprincip højere end
en ø-kortordning.
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0036.png
Kapitel 5
Tilskud og finansiering
36
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0037.png
Kapitel 6
6.
Nyt kapitel
Bilag
I dette kapitel vises de indberettede data fra kommuner og færgeselskaber til
brug for analysen.
I nedenstående tabeller er vist indberetningerne fra kommuner og operatører vedrørende an-
tal af passager fordelt på billettyper samt omsætningen for disse billettyper. Derudover vises
tabeller med beregninger for hver enkelt færgerute for omsætning og tilskudsbehov ved de
forskellige præmisser for beregninger af et landevejsprincip.
I de tilfælde, hvor der ikke er opgivet data er der angivet ”-” i tabellerne. I tilfælde, hvor be-
regningerne viser et negativt tilskudsbehov er tilskudsbehovet fastsat til nul og angives med
værdien ”0”.
I de tilfælde, hvor tilskudsbeløbet er under 1.000 kr. angives værdien ”0” idet beregningerne
vises i hele tal, uden decimaler.
For Langeland Kommunes rute til Strynø gælder, at arbejdsgruppen har fået oplyst data for
2014. Det skyldes, at ruten indtil efteråret 2013 blev besejlet af en privat operatør på vegne af
Langeland Kommune.
37
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0038.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.1
Billetpriser ved indførelse af et landevejsprincip ved salg af enkeltbilletter i kr. ved anvendelse af
taksterne i tabel 3.1. (2015-niveau)
Sejlaf- Passage-
stand i
rer
km
Kommune Færgerute
Kalundborg Havnsø-Sejerø
Kalundborg Havnsø-Nekselø
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Orø-Holbæk
Orø-Hammer Bakke
Agersø-Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-Kragenæs
Femø-Kragenæs
Askø-Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-Rudkøbing
19
4
6
1
3
11
3
14
7
7
4
11
8
15
20
1
3
17
1
0
52
13
1
1
9
23
18
24,13
5,08
7,62
0,89
3,56
14,10
3,81
17,78
8,26
8,64
4,45
13,97
9,53
19,05
25,40
1,65
3,18
21,59
1,27
0,38
68,78
14,48
21,72
2,53
10,14
40,18
10,86
50,68
23,53
24,62
12,67
39,82
27,15
54,30
72,40
4,71
9,05
61,54
3,62
1,09
24,13
5,08
7,62
0,89
3,56
14,10
3,81
17,78
8,26
8,64
4,45
13,97
9,53
19,05
25,40
1,65
3,18
21,59
1,27
0,38
66,29
16,51
0,89
0,64
10,80
28,58
22,35
34,39
7,24
10,86
1,27
5,07
20,09
5,43
25,34
11,77
12,31
6,34
19,91
13,58
27,15
36,20
2,35
4,53
30,77
1,81
0,54
94,48
23,53
1,27
0,91
15,39
40,73
31,86
116,09
24,44
36,66
4,28
17,11
67,82
18,33
85,54
39,72
41,55
21,39
67,21
45,83
91,65
122,20
7,94
15,28
103,87
6,11
1,83
318,94
79,43
4,28
3,06
51,94
137,48
107,54
68,78
14,48
21,72
2,53
10,14
40,18
10,86
50,68
23,53
24,62
12,67
39,82
27,15
54,30
72,40
4,71
9,05
61,54
3,62
1,09
188,96
47,06
2,53
1,81
30,77
81,45
63,71
Biler
Cykler
Motor-
cykler,
knallerter
m.v.
Busser
Cam-
pingvog-
ne
Svendborg Hjortø-Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Aarø-Aarøsund
Barsø-Barsø-Landing
Endelave-Snaptun
Hedensted Hjarnø-Snaptun
Struer
Norddjurs
Odder
Skive
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
Fur-Branden
Egholm-Aalborg
Birkholm-Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
66,29 188,96
16,51
0,89
0,64
10,80
28,58
22,35
47,06
2,53
1,81
30,77
81,45
63,71
38
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0039.png
Kapitel 6
Bilag
Ærø
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
Bornholm
Søby-Fynshav
Læsø-Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-Kalundborg
Rønne-Ystad
Rønne-Køge
19
28
21
41
70
170
24,26
69,14
24,26
35,18
26,04
51,94
88,90
34,57
50,14
37,11
74,03
126,70
307,70
116,70
169,25
125,26
249,90
427,70
1.038,70
69,14
100,27
74,21
148,06
253,40
615,40
35,18 100,27
26,04
74,21
51,94 148,06
88,90 253,40
215,90 615,40 215,90
Anm.: Beregnet jf. taksterne i tabel 3.1.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0040.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.2
Indtægt ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil i 1.000 kr. (2015–niveau)
Passage-
rer
Biler
Cykler
Motor- Busser Camping-
cykler,
vogne
knallerter
m.v.
I alt
Kommune
Kalundborg
Kalundborg
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Svendborg
Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Hedensted
Struer
Norddjurs
Odder
Skive
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Ærø
Færgerute
Havnsø-Sejerø
Havnsø-Nekselø
Orø-Holbæk
Orø-Hammer Bakke
Agersø-Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-Kragenæs
Femø-Kragenæs
Askø-Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-Rudkøbing
Hjortø-Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg
Aarø-Aarøsund
Barsø-Barsø-Landing
Endelave-Snaptun
Hjarnø-Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
Fur-Branden
Egholm-Aalborg
Birkholm-Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
Søby-Fynshav
147
86
281
0
227
444
0
19
0
111
51
486
302
17
382
59
12
311
110
0
1.532
743
102
25
14
1.539
120
122
2.106
8
496
515
153
286
869
904
416
81
0
619
405
10
723
200
10
1.023
2
119
269
19
543
49
-
9.659
1.146
1.649
65
0
123
3
4
8
7
15
1
15
5
138
90
197
59
7
0
47
3
2
194
16
-
-
-
336
40
71
10
0
16
1
1
2
1
1
0
1
-
3
1
-
2
0
-
4
-
-
-
0
2
0
-
89
12
20
2
-
1
2
0
0
1
2
0
0
-
1
-
-
-
0
-
0
-
9
-
-
7
0
-
36
4
4
5
-
1
3
1
1
1
4
0
2
-
14
0
0
3
2
-
3
-
0
-
-
8
-
-
2.336
94
918
525
387
742
878
945
418
209
56
1.261
798
223
1.168
269
22
1.389
115
131
1.995
778
661
75
14
55 11.714
8
20
1.330
1.887
40
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0041.png
Kapitel 6
Bilag
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
Bornholm
I alt
Læsø-Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-Kalundborg
Rønne-Ystad
Rønne-Køge
3.166
2.276
2.271
6.605
8.833
6.333
278
238
186
443
931
3.524
29
89
65
633
180
1.162
26
49
17
583
62
806
53 10.156
- 11.484
59
8.932
50.098 73.264
5.494
8.014
- 125.020
- 14.680
244 201.611
70.548 125.328
Anm.: Afvigelser i summering skyldes afrunding.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0042.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.3
Øget tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip med 2,5 passagerer i en bil i 1.000 kr.
(2015–niveau)
Passage-
rer
Biler
Cykler
Motor-
cykler,
knallerter
m.v.
Busser
Camping-
vogne
I alt
Kommune
Kalundborg
Kalundborg
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Svendborg
Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Hedensted
Struer
Norddjurs
Odder
Skive
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Færgerute
Havnsø-Sejerø
Havnsø-Nekselø
Orø-Holbæk
Orø-Hammer Bakke
Agersø-Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-Kragenæs
Femø-Kragenæs
Askø-Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-Rudkøbing
Hjortø-Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg
Aarø-Aarøsund
Barsø-Barsø-
Landing
Endelave-Snaptun
Hjarnø-Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
Fur-Branden
Egholm-Aalborg
Birkholm-Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
2.924
449
64
4.482
509
352
1.604
868
510
528
222
1.773
814
29
935
1.287
196
1.506
671
98
2.503
1.567
947
417
32
27.883
3.117
227
51
127
3.654
1.035
869
713
0
0
0
0
683
356
5
0
690
133
0
464
1.583
256
185
1.454
93
15
4.564
972
24
0
0
27
22
10
8
0
1
0
15
0
0
0
9
34
3
21
0
48
30
9
-
-
-
0
0
4
0
7
15
5
2
5
1
1
0
-
9
1
-
2
2
-
1
-
9
-
1
10
2
-
0
2
-
-
10
39
3
1
14
8
3
0
-
8
-
-
-
1
-
0
-
61
-
-
26
1
-
22
4
23
-
2
32
26
8
10
9
1
0
-
22
0
0
6
0
-
0
-
3
-
-
26
-
-
3.203
500
210
8.249
1.601
1.143
2.354
886
516
528
237
2.495
1.171
34
953
2.015
333
1.528
1.135
1.803
2.789
1.761
2.463
514
47
85 32.553
18
4.113
42
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0043.png
Kapitel 6
Bilag
Ærø
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
I alt
Søby-Fynshav
Læsø-
Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-Kalundborg
Rønne-Ystad og
Rønne-Køge
4.031
13.825
1.212
2.751
0
0
-
-
-
262
3
59
-
-
-
143
4
70
267
-
-
543
41
5.290
311 17.017
- 25.101
- 10.057
- 147.857
623 280.556
4.364 20.470
1.378
-
8.680
-
79.886 51.242
Anm.: For nogle ruter er omsætningen for motorcykler, campingvogne og busser en del af omsætningen for
biler og indgår således i tilskudsberegningen for biler.
Afvigelser i summering skyldes afrunding.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0044.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.4
Indtægt ved indførelse af et landevejsprincip med hvor bil er ekskl. personer i bilen i 1.000 kr. (2015–
niveau)
Passage-
rer
Biler
Cykler
Motor-
cykler,
knallerter
m.v.
Busser
Camping-
vogne
I alt
Kommune
Kalundborg
Kalundborg
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Svendborg
Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Hedensted
Struer
Norddjurs
Odder
Skive
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Færgerute
Havnsø-Sejerø
Havnsø-Nekselø
Orø-Holbæk
Orø-Hammer Bakke
Agersø-Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-Kragenæs
Femø-Kragenæs
Askø-Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-Rudkøbing
Hjortø-Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg
Aarø-Aarøsund
Barsø-Barsø-
Landing
Endelave-Snaptun
Hjarnø-Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
Fur-Branden
Egholm-Aalborg
Birkholm-Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
1.223
78
290
88
285
581
439
686
282
150
12
615
657
19
737
139
20
1.209
64
48
1.547
758
577
52
14
10.011
1.125
2.106
8
496
515
153
286
869
904
416
81
0
619
405
10
723
200
10
1.023
2
119
269
19
543
49
-
9.659
1.146
65
0
123
3
4
8
7
15
1
15
5
138
98
-
59
7
0
47
3
2
194
16
-
-
-
336
40
10
0
16
1
1
2
1
1
0
1
-
3
1
-
2
0
-
4
-
-
-
0
2
0
-
89
12
2
-
1
2
0
0
1
2
0
0
-
1
-
-
-
0
-
0
-
9
-
-
7
0
-
36
4
5
-
1
3
1
1
1
4
0
2
-
14
0
-
3
2
-
3
-
0
-
-
8
-
-
3.411
86
927
612
445
879
1.318
1.612
701
248
17
1.389
1.161
29
1.523
349
30
2.287
69
179
2.010
793
1.137
102
14
55 20.186
8
2.335
44
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0045.png
Kapitel 6
Bilag
Ærø
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
Bornholm
I alt
Søby-Fynshav
Læsø-
Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-Kalundborg
Rønne-Ystad
Rønne -Køge
1.569
8.959
10.023
7.826
1.649
6.605
8.833
6.333
71
278
238
186
443
931
3.336
20
29
89
65
633
180
1.162
4
26
49
17
583
62
806
20
3.334
53 15.949
- 19.231
59 14.486
- 189.278
- 21.709
243 307.834
114.355 73.264
12.522
8.014
176.959 125.328
Anm.: Afvigelser i summering skyldes afrunding.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
45
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0046.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.5
Øget tilskudsbehov ved indførelse af et landevejsprincip hvor bil er ekskl. personer i bilen i 1.000 kr.
(2015–niveau)
Passage-
rer
Biler
Cykler
Motor-
cykler,
knallerter
m.v.
Busser
Camping-
vogne
I alt
Kommune
Kalundborg
Kalundborg
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Svendborg
Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Hedensted
Struer
Norddjurs
Odder
Skive
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Færgerute
Havnsø-Sejerø
Havnsø-Nekselø
Orø-Holbæk
Orø-Hammer Bakke
Agersø-Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-Kragenæs
Femø-Kragenæs
Askø-Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-Rudkøbing
Hjortø-Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg
Aarø-Aarøsund
Barsø-Barsø-
Landing
Endelave-Snaptun
Hjarnø-Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
Fur-Branden
Egholm-Aalborg
Birkholm-Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
1.849
457
56
4.229
452
215
1.016
201
190
489
261
1.644
459
26
581
1.207
187
609
717
36
2.488
1.552
471
390
32
19.411
2.112
227
51
127
3.654
1.035
869
713
0
0
0
0
683
356
5
0
690
133
0
464
1.583
256
185
1.454
93
15
4.564
972
24
0
0
27
22
10
8
0
1
0
15
0
0
-
9
34
3
21
0
48
30
9
-
-
-
0
0
4
0
7
15
5
2
5
1
1
0
-
9
1
-
2
2
-
1
-
9
-
1
10
2
-
0
2
0
-
10
39
3
1
14
8
3
0
-
8
-
-
-
1
-
0
-
61
-
-
26
1
-
22
4
23
-
2
32
26
8
10
9
1
0
-
22
0
-
6
0
-
0
-
3
-
-
26
-
-
2.128
508
202
7.997
1.543
1.106
1.766
219
196
489
276
2.366
816
31
598
1.935
324
631
1.182
1.741
2.774
1.747
1.987
486
47
85 24.081
18
3.108
46
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0047.png
Kapitel 6
Bilag
Ærø
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
I alt
Søby-Fynshav
Læsø-
Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-Kalundborg
Rønne-Ystad og
Rønne-Køge
2.584
8.032
1.212
2.751
0
0
-
-
-
262
3
59
-
-
-
143
4
70
267
-
-
543
41
3.843
311 11.223
- 20.737
-
8.680
0 20.470
0
-
8.680
-
- 76.571
623 181.339
51.955 51.242
Anm.: Afvigelser i summering skyldes afrunding
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0048.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.6
Indberetninger af antal passagerer og omsætning i 1.000 kr. af billetter til passagerer (2015-niveau)
Passage-
rer
Kommune
Kalundborg
Kalundborg
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Svendborg
Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Hedensted
Struer
Norddjurs
Odder
Skive
Færgerute
Havnsø-Sejerø
Havnsø-
Nekselø
Orø-Holbæk
Orø-Hammer
Bakke
Agersø-
Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-
Kragenæs
Femø-
Kragenæs
Askø-
Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-
Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-
Rudkøbing
Hjortø-
Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg
Aarø-
Aarøsund
Barsø-Barsø-
Landing
Endelave-
Snaptun
Hjarnø-
Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
Fur-Branden
2011
81
19
95
302
102
50
159
45
39
21
11
77
-
-
39
139
7
55
87
237
28
48
721
Passage-
rer
2012
81
18
89
321
105
50
162
47
40
21
12
70
-
-
40
138
6
57
86
234
26
44
718
Passage-
rer
2013
86
18
98
346
98
48
162
45
40
21
11
74
69
1
41
149
6
56
90
243
26
46
511
Omsæt-
ning
2011
3.381
571
342
4.113
688
854
1.282
791
353
622
236
2.406
-
-
-
1.277
221
1.831
854
84
4.201
2.374
159
Omsæt-
ning
2012
3.030
498
313
4.259
765
761
1.561
924
524
648
273
2.146
-
-
-
1.235
201
1.841
774
85
3.949
2.272
1.334
Omsæt-
ning
2013
2.804
536
382
4.579
758
773
1.521
947
541
646
309
2.226
1.116
45
1.317
1.528
200
1.782
828
83
3.956
2.283
1.652
48
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0049.png
Kapitel 6
Bilag
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Ærø
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
Bornholm
Egholm-
Aalborg
Birkholm-
Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
Søby-Fynshav
Læsø-
Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-
Kalundborg
Rønne-Ystad
Rønne-Køge
113
-
293
79
64
263
385
155
1.261
57
99
-
304
38
66
253
387
149
1.310
60
111
1
454
34
64
248
383
148
1.288
57
397
-
29.091
5.107
4.137
17.078
6.467
-
-
-
432
-
28.938
2.365
4.107
16.850
7.308
-
-
-
498
46
30.236
2.240
4.216
17.045
6.147
3.500
-
-
Anm.: For Svendborg Kommunes rute Svendborg -Hjortø er oplyst data for 2014. Det er estimeret, at 300
af de rejsende er øboere.
For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0050.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.7
Indberetninger af antal biler og omsætning i 1.000 kr. af billetter til biler (2015-niveau)
Biler
Kommune
Kalundborg
Kalundborg
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Svendborg
Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Hedensted
Struer
Norddjurs
Odder
Skive
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Ærø
Færgerute
Havnsø-Sejerø
Havnsø-Nekselø
Orø-Holbæk
Orø-Hammer
Bakke
Agersø-Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-Kragenæs
Femø-Kragenæs
Askø-Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-Rudkøbing
Hjortø-Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg
Aarø-Aarøsund
Barsø-Barsø-
Landing
Endelave-Snaptun
Hjarnø-Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
Fur-Branden
Egholm-Aalborg
Birkholm-Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
Søby-Fynshav
2011
29.984
625
24.314
192.200
15.429
7.236
79.422
17.769
17.716
3.227
8
15.422
-
175
9.000
43.048
1.196
16.952
422
109.712
1.339
434
216.001
27.212
-
116.126
28.431
23.025
Biler
2012
30.315
447
21.497
201.876
15.447
7.249
82.503
18.844
16.491
3.276
7
14.763
-
175
11.000
41.220
1.015
17.188
420
107.802
1.492
372
214.632
27.864
-
121.459
13.936
24.738
Biler
2013
31.566
556
22.697
215.741
14.386
6.899
78.223
16.916
18.859
3.339
9
16.432
14.902
175
9.962
43.106
1.021
15.748
434
111.486
1.439
408
212.036
26.932
-
118.194
11.580
23.807
Omsæt-
ning
2011
2.453
56
613
3.967
1.146
1.140
1.741
494
95
-
-
1.317
-
-
552
913
149
641
517
1.708
497
210
2.882
117
-
13.214
3.235
2.620
Omsæt-
ning
2012
2.367
43
604
4.147
1.231
1.199
1.524
497
128
-
-
1.231
-
-
603
840
140
657
475
1.668
532
196
1.147
136
-
13.902
1.595
2.832
Omsæt-
ning
2013
2.180
77
651
4.393
1.186
1.128
1.482
464
141
-
-
1.357
760
15
451
916
140
640
472
1.730
546
205
1.961
175
15
15.556
1.524
3.133
50
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0051.png
Kapitel 6
Bilag
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
Bornholm
Læsø-
Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-
Kalundborg
Rønne-Ystad
Rønne-Køge
66.658
119.383
43.893
282.591
12.441
66.157
119.513
42.147
292.246
13.237
64.793
118.177
42.285
292.529
13.388
9.401
28.317
-
-
-
9.358
29.689
-
-
-
9.308
29.903
14.400
-
-
Anm.: For Samsø ruten Hou Samsø bemærkes, at bilproduktet på overfarten inkluderer som standard 5
passagerer i prisen. Dog har de fastboende haft et særligt rabatteret produkt med bil inkl. fører. I de
tilfælde, hvor man som fastboende har haft medpassagerer i bilen, har man betalt ekstra billetter for
disse. Denne omsætning er registreret som passageromsætning og er oplyst herunder.
For Svendborg Kommunes rute Svendborg -Hjortø er oplyst data for 2014.
For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0052.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.8
Indberetninger af antal cykler og omsætning i 1.000 kr. af billetter til cykler (2015-niveau)
Cykler
Kommune
Kalundborg
Kalundborg
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Svendborg
Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Hedensted
Struer
Norddjurs
Odder
Skive
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Ærø
Færgerute
Havnsø-Sejerø
Havnsø-Nekselø
Orø-Holbæk
Orø-Hammer
Bakke
Agersø-Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-Kragenæs
Femø-Kragenæs
Askø-Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-Rudkøbing
Hjortø-Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg
Aarø-Aarøsund
Barsø-Barsø-
Landing
Endelave-Snaptun
Hjarnø-Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
Fur-Branden
Egholm-Aalborg
Birkholm-Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
Søby-Fynshav
2011
2.794
34
16.111
3.273
1.169
648
-
-
-
1.997
1.100
10.146
-
-
1.566
3.996
102
2.024
2.100
5.792
3.300
1.720
-
-
-
12.266
2.858
2.918
Cykler
2012
2.250
42
15.775
3.605
1.269
660
1.836
758
318
1.544
1.142
9.420
-
-
1.151
3.946
157
2.278
2.100
5.488
2.526
366
-
-
-
11.944
980
3.002
Cykler
2013
3.082
64
16.590
4.807
1.311
482
1.903
906
17
1.762
1.073
10.102
10.325
-
4.202
4.852
138
2.224
3.000
6.670
2.939
854
-
-
-
11.070
1.566
2.832
Omsæt-
ning
2011
92
-
42
26
25
20
-
-
-
-
19
69
-
-
47
38
3
63
-
49
258
28
-
-
-
183
43
44
Omsæt-
ning
2012
75
-
41
28
27
21
15
6
3
-
20
63
-
-
33
33
4
69
-
47
194
21
-
-
-
181
15
46
Omsæt-
ning
2013
101
-
40
37
28
15
16
7
3
-
20
67
27
-
122
52
4
71
-
55
219
27
-
-
-
183
26
46
52
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0053.png
Kapitel 6
Bilag
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
Bornholm
Læsø-
Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-
Kalundborg
Rønne-Ystad
Rønne-Køge
8.652
8.593
3.811
4.877
4.412
7.680
9.087
3.422
4.662
4.499
7.368
9.693
3.500
5.417
4.022
206
-
-
-
-
197
-
-
-
-
235
-
-
-
-
Anm.: For Lolland Kommune indgår også omsætningen for knallerter.
For Skive Kommunes rute Fur-Branden er oplyst, at cykler er gratis.
For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014. For Samsø ruten Hou
Samsø gælder, at omsætning for cykler indgår sammen med bilindtægter og kan således ikke udledes
herfra. Der er derfor ikke udfyldt noget i denne kategori.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0054.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.9
Indberetninger af antal motorcykler, knallerter m.v. og omsætning i 1000 kr. af billetter til antal mo-
torcykler, knallerter m.v. (2015-niveau)
Motorcyk- Motorcyk- Motorcyk-
ler, knal- ler, knal- ler, knal-
lerter m.v. lerter m.v. lerter m.v.
Kommune
Kalundborg
Kalundborg
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Svendborg
Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Hedensted
Struer
Norddjurs
Odder
Færgerute
Havnsø-Sejerø
Havnsø-
Nekselø
Orø-Holbæk
Orø-Hammer
Bakke
Agersø-
Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-
Kragenæs
Femø-
Kragenæs
Askø-
Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-
Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-
Rudkøbing
Hjortø-
Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg
Aarø-
Aarøsund
Barsø-Barsø-
Landing
Endelave-
Snaptun
Hjarnø-
Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
2011
296
22
1.270
1.167
216
80
-
-
-
36
-
108
-
-
50
144
-
194
-
-
-
4
2012
176
25
1.751
840
236
86
100
48
46
43
-
166
-
-
53
162
-
136
-
-
-
24
2013
358
20
1.350
819
221
85
108
38
17
59
-
104
62
-
50
238
-
102
-
-
-
30
Omsæt-
ning
2011
17
-
23
19
6
3
-
-
-
-
-
10
-
-
4
2
-
7
-
11
-
-
Omsæt-
ning
2012
8
-
23
16
7
4
5
3
2
-
-
15
-
-
4
2
-
5
-
8
-
1
Omsæt-
ning
2013
17
-
23
16
6
4
5
2
1
-
-
9
2
-
4
4
-
4
-
9
-
1
54
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0055.png
Kapitel 6
Bilag
Skive
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Ærø
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
Bornholm
Fur-Branden
Egholm-
Aalborg
Birkholm-
Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
Søby-Fynshav
Læsø-
Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-
Kalundborg
Rønne-Ystad
Rønne-Køge
1.443
-
-
2.272
632
530
610
2.727
1.067
5.064
610
1.432
148
-
2.526
164
586
546
2.113
731
4.751
533
1.558
148
-
1.788
300
622
571
2.348
842
5.177
614
2
-
-
88
25
20
82
-
-
-
-
13
2
-
97
6
23
100
-
-
-
-
22
3
-
70
11
25
81
-
-
-
-
Anm.: For Lolland Kommune indgår kun motorcykler, da knallerter indgår under omsætningen for cykler.
For Samsø ruten Hou Samsø gælder, at omsætning for motorcykler og knallerter indgår sammen
med bilindtægter og kan således ikke udledes herfra.
For Svendborg Kommunes rute Svendborg -Hjortø er oplyst data for 2014.
For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014.
For Norddjurs Kommunes rute Anholt-Grenaa indgår omsætningen for motorcykler, knallerter mv.
i omsætningen for biler.
For Ærø-ruterne er der i beregningerne anvendt omsætningstallene for 2013. For 2011 og 2012 er
der taget højde for prisstigningerne samt udsvingene i overførselstallene.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0056.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.10
Indberetninger af antal busser og omsætning i 1.000 kr. af billetter til busser (2015-niveau)
Busser
Kommune
Kalundborg
Kalundborg
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Svendborg
Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Hedensted
Struer
Norddjurs
Odder
Skive
Færgerute
Havnsø-Sejerø
Havnsø-
Nekselø
Orø-Holbæk
Orø-Hammer
Bakke
Agersø-
Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-
Kragenæs
Femø-
Kragenæs
Askø-
Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-
Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-
Rudkøbing
Hjortø-
Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg
Aarø-
Aarøsund
Barsø-Barsø-
Landing
Endelave-
Snaptun
Hjarnø-
Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
Fur-Branden
2011
24
-
12
373
5
3
27
-
9
-
-
14
-
-
-
16
-
-
-
5.090
-
-
449
Busser
2012
14
-
28
552
13
1
47
11
11
-
-
12
-
-
-
12
-
-
-
4.954
-
-
472
Busser
2013
20
-
41
611
5
2
27
26
5
4
-
18
-
-
-
18
-
2
-
4.822
-
-
3.701
Omsæt-
ning
2011
-
-
6
30
3
1
12
-
4
-
-
9
-
-
-
1
-
-
-
74
-
-
34
Omsæt-
ning
2012
-
-
14
46
5
1
20
5
5
-
-
7
-
-
-
1
-
-
-
70
-
-
26
Omsæt-
ning
2013
-
-
13
48
2
2
11
14
2
-
-
10
-
-
-
1
-
-
-
68
-
-
38
56
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0057.png
Kapitel 6
Bilag
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Ærø
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
Bornholm
Egholm-
Aalborg
Birkholm-
Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
Søby-Fynshav
Læsø-
Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-
Kalundborg
Rønne-Ystad
Rønne-Køge
-
-
242
58
53
159
331
76
1.337
47
28
-
276
30
27
158
421
69
1.480
77
32
-
262
23
32
146
414
56
1.271
55
-
-
43
10
10
99
105
-
-
-
1
-
64
7
6
96
408
-
-
-
2
-
66
6
8
94
434
-
-
-
Anm.: For Kalundborg ruten Havnsø Sejerø bemærkes, at omsætningen for busser ikke kan opgøres, da det
ikke registreres særskilt og da prisen er afhængig af bussens længde.
For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014.
For Hedensted Kommunes rute Hjarnø Snaptun indgår antal samt omsætning vedr. busser i opgø-
relsen af biler.
For Norddjurs Kommunes rute Anholt-Grenaa indgår antal samt omsætning vedr. busser i opgørel-
sen af biler.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0058.png
Kapitel 6
Bilag
Tabel 6.11
Indberetninger af antal campingvogne og omsætning i 1.000 kr. af billetter til campingvogne (2015-
niveau)
Camping- Camping- Camping-
vogne
vogne
vogne
Kommune
Kalundborg
Kalundborg
Holbæk
Holbæk
Slagelse
Slagelse
Lolland
Lolland
Lolland
Assens
Faaborg-
Midtfyn
Faaborg-
Midtfyn
Langeland
Svendborg
Svendborg
Haderslev
Aabenraa
Horsens
Hedensted
Struer
Norddjurs
Odder
Færgerute
Havnsø-Sejerø
Havnsø-
Nekselø
Orø-Holbæk
Orø-Hammer
Bakke
Agersø-
Stigsnæs
Omø-Stigsnæs
Fejø-
Kragenæs
Femø-
Kragenæs
Askø-
Bandholm
Baagø-Assens
Bjørnø-
Faaborg
Lyø-Avernakø-
Faaborg
Strynø-
Rudkøbing
Hjortø-
Svendborg
Skarø-Drejø-
Svendborg
Aarø-
Aarøsund
Barsø-Barsø-
Landing
Endelave-
Snaptun
Hjarnø-
Snaptun
Venø-Kleppen
Anholt-Grenaa
Tunø-Hou
2011
58
-
42
1.013
85
26
-
-
-
80
-
354
-
-
62
442
-
46
-
308
-
-
2012
80
-
66
1.268
83
21
74
82
-
72
-
358
-
-
36
430
-
41
-
210
-
-
2013
73
-
57
1.133
79
30
77
94
8
61
-
324
9
-
12
556
-
43
-
240
-
-
Omsæt-
ning
2011
21
-
2
32
21
7
-
-
-
-
-
37
-
-
16
-
-
-
-
4
-
-
Omsæt-
ning
2012
33
-
4
38
34
10
11
12
-
-
-
38
-
-
9
-
-
-
-
3
-
-
Omsæt-
ning
2013
30
-
3
34
25
9
11
14
1
-
-
33
-
-
2
-
-
-
-
3
-
-
58
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0059.png
Kapitel 6
Bilag
Skive
Aalborg
Ærø
Ærø
Ærø
Ærø
Læsø
Samsø
Samsø
Bornholm
Bornholm
Fur-Branden
Egholm-
Aalborg
Birkholm-
Marstal
Ærøskøbing-
Svendborg
Søby-Faaborg
Søby-Fynshav
Læsø-
Frederikshavn
Hou-Samsø
Samsø-
Kalundborg
Rønne-Ystad
Rønne-Køge
4.217
-
-
611
184
253
581
-
345
-
-
4.324
-
-
723
74
329
493
-
367
-
-
1.431
-
-
674
114
298
502
-
491
-
-
13
-
-
126
37
52
405
-
-
-
-
31
-
-
150
16
68
330
-
-
-
-
58
-
-
141
24
63
357
-
-
-
-
Anm.: For Hedensted Kommunes rute Hjarnø Snaptun indgår opgørelsen af campingvogne sammen med
opgørelsen af biler.
For Norddjurs Kommunes rute Anholt-Grenaa indgår omsætningen for campingvogne i omsætnin-
gen for biler.
For Langeland Kommunes rute Langeland-Strynø er oplyst data for 2014
For Ærø-ruterne er der i beregningerne anvendt omsætningstallene for 2013. For 2011 og 2012 er
der taget højde for prisstigningerne samt udsvingene i overførselstallene.
For Læsø Kommune gælder, at der ikke er campingvognsbilletter, kun billetter til påhæng. Det er ik-
ke muligt at se, hvor mange af påhæng der er campingvogne og hvor mange der er små trailere på
personbiler. Der er opgivet alle påhæng over 4 meter.
For Samsø ruten Hou-Samsø bemærkes, at bilproduktet på overfarten sælges enten med eller uden
campingvogn. Rederiet opgør således ikke den specifikke omsætning fra campingvogne. Der er der-
for ikke udfyldt noget i denne kolonne.
Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0060.png
Kapitel 6
Bilag
60
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0061.png
Kapitel 7
7.
Nyt kapitel
Litteraturliste
Her findes de rapporter mv., der er henvist til i analysen.
”Læsø, Samsø og Ærø – udvikling og muligheder” af Anne Kaag Andersen m.fl., AKF forla-
get, december 2003
”Betalingsringen. Ærø, Læsø og Samsø” af Jess Jessen-Klixbüll, juni 2013:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/kou/bilag/124/1260904.pdf
”Rammerne for den fremtidige færgebetjening af Bornholm”, Transportministeriet, juni 2014:
http://www.trm.dk/da/publikationer/2014/rapport-for-den-fremtidige-faergebetjening-af-
bornholm
”Scottish Government. Assessment of the Impacts of the Road Equivalent Tariff Pilot” Draft
Final Report. Halcrow Group Limited, March 2011:
www.scotland.gov.uk/Resource/Doc/935/0115577.doc
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1507041_0062.png
www.oim.dk