Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 91
Offentligt
pt. Svaneke, den 24. februar 2015.
Transportminister Magnus Heunicke
Samrådsspørgsmål x – åbent samråd den 19. februar 2015 med Transportudvalget
Ved den mundtlige besvarelse af det stillede spørgsmål x blev der dels lagt nogle fejlagtige faktiske forhold
til grund og dels anført, at allerede fordi de bornholmske repræsentanter ikke i enighed var fremkommet
med synspunkter, som det stillede spørgsmål relaterede sig til, var det ubeføjet at fremkomme med mine
synspunkter.
I den forbindelse vil jeg gerne fremkomme med mine kommentarer.
Sejltid på 80 minutter.
De faktuelle forhold er følgende:
De nuværende katamaraner anvender normalt 85 min. til overfarten, da de typisk sejler 5 min. før
planmæssig afgang.
Den aktuelle, konventionelle reservefærge anvender 150 min. til sejlturen.
En superfærge vil kunne sejle fra Rønne til Ystad på 90 - 100 min.
Ved en superfærge forstås i denne forbindelse en konventionel færge, baseret på LNG-brændstof og en
motorydelse, som giver en marchhastighed på ca. 28 knob. Sådanne færger er de seneste år indsat mellem
Nordjylland og Sydnorge og i den nordlige del af Østersøen, hvor vejrkonditionerne er af samme karakter
som Hammervandets.
Det er derfor ikke rigtigt, når Ministeren fastslår, at overfartstiden vil forøges med 20 – 60 minutter ved
anvendelse af superfærger frem for katamaraner.
En sådan direkte sammenligning af sejltiderne er i øvrigt irrelevant, da det ikke er meningsfyldt at se isoleret
på selve sejltiden. Derimod er det den samlede rejsetid fra Bornholm til Hovedstaden, som er afgørende.
Rejsen med katamaran andrager i alt ca. 3 timer. Den forøgede rejsetid ved at anvende superfærger i stedet
for de uegnede katamaraner – jf. Hammervandsproblematikken – er kun ca. 5%.
Til gengæld for denne marginale forøgelse af transporttiden opnås
- en væsentlig højere regularitet som følge af, at superfærger kan gennemføre sejlads ved vindstyrker over
18 m/sek. for LC og 15 m/sek. for VC (svarende til de begrænsninger, som er en følge af påbud fra
Søfartsstyrelsen) og
- en langt behageligere overfart for passagererne ved vindstyrker fra 13 til 18 m/sek., idet søsygerisikoen
reduceres markant.
Der er derfor ikke nogen reel begrundelse for at benytte tidsfaktoren som grundlag for på forhånd at afvise
at foretage beregninger over, hvilke økonomiske, miljø- og driftsmæssige fordele, som fremtidssikrede,
miljørigtige superfærger vil indebære.