PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 9
Offentligt

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING.

................................................................................... 3

Formål.................................................................................................. 3

Indhold................................................................................................ 3

Datagrundlag.................................................................................... 4

Data...................................................................................................... 4

Udvalgte.metodiske.refleksioner............................................... 4

Begrebsafklaring.............................................................................. 5

Arbejdsgruppe..................................................................................6

SKOVSGÅRD-MODELLEN – DENGANG OG I DAG.

........ 7

Vigtige.datoer................................................................................... 7

KØBMANDSGÅRDEN

– STARTEN PÅ DET SOCIALØKONOMISKE

ARBEJDE I SKOVSGÅRD OG OMEGN...................................9

P.H.I.L. TANKERNE........................................................................11

P:.Produktion....................................................................................11

H:.Handicap.......................................................................................11

I:.Integration.................................................................................... 12

L:.Lokalsamfund............................................................................. 12

KØBMANDSGÅRDEN – I DAG.

...............................................13

SKOVSGÅRD HOTEL – ET ANDERLEDES HOTEL.........

De.grundlæggende.tanker.med.Skovsgård.Hotel............ 18

SKOVSGÅRD HOTEL - IDAG.

.................................................. 21

RÅD

DÅD

– EN ARBEJDSPLADS MED HØJT TIL LOFTET.

.............. 22

RÅD

DÅD I DAG.......................................................................

Det.Sociale.Vækstprogram...................................................... 24

...

BOFÆLLESSKABET POSTSTRÆDET 2.............................

Det.individuelle.............................................................................. 25

Det.sociale...................................................................................... 25

Det.lokale........................................................................................ 26

SKOVSGÅRD/ATTRUP STU

– DET NYESTE SKUD PÅ STAMMEN.................................

HVER FOR SIG OG SAMMEN PÅ SAMME TID.

FORVIRRET?.................................................................................

SKOVSGÅRD-MODELLEN. GRAFISK OVERSIGT.........

SOCIALØKONOMI PÅ ”SKOVSGÅRDSK”.

........................ 30

OPSUMMERING OG ARBEJDSGRUPPENS

REFLEKSIONER............................................................................32

YDERLIGERE INFORMATION.

.................................................37

REFERENCELISTE.

...................................................................... 38

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledning

FORMÅL

Formålet med denne rapport er – under to hovedover-

skrifter - at udbrede kendskabet til det socialøkonomiske

arbejde som finder sted i Skovsgård og omegn:

• den historiske baggrund

• arbejdet i dag

Rapporten har følgende målgrupper:

• Virksomheder, foreninger, enkeltpersoner mv. som ønsker

at vide mere – evt. pga. ønske om selv at opstarte social-

økonomisk arbejde

• Kommuner – primært Jammerbugt Kommune

• Privatpersoner m.fl. i Skovsgård og omegn

Rapporten har således et todelt, men ofte tæt forbun-

det, sigte:

1. Et udadvendt sigte: at videreformidle de erfaringer som

man har gjort sig i regi af Skovsgård-modellen(de to

førstnævnte målgrupper).

2. Et indadvendt sigte: ”at stikke fingeren i jorden” lokalt i

Skovsgård-området(den sidste målgruppe).

Skovsgård-modellen består af Råd

Dåd, Skovsgård Hotel

og Købmandsgården. Tre separate enheder – økonomisk,

juridisk, organisatorisk – men med fælles baggrund og en

stor grad af samarbejde.

Som supplement til rapporten er der udarbejdet en kort

formidlingsfolder.

INDHOLD

Rapporten indledes med et afsnit som beskriver opstarten i

forhold til de tre steder. Herefter følger en beskrivelse af ar-

bejdet i dag – både i forhold til de enkelte steder, men også

i forhold til samarbejdet på tværs. Herefter følger et afsnit

som definerer, hvad socialøkonomi betyder på ”skovs-

gårdsk” i dag og via interviewene belyses det, hvordan lokale

borgere, mindre erhvervsdrivende, beboere, kommunale

personer og pårørende oplever det arbejde som har foregå-

et og som foregår i Skovsgård området. Afslutningsvis følger

en opsummering samt arbejdsgruppens refleksioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Datagrundlag

Rapporten er baseret på en række avisartikler, bogartikler,

rapporter, de enkelte steders hjemmesider, deltagerobser-

vation samt interviews. Referenceliste er placeret bagerst i

rapporten.

UDVALGTE METODISKE REFLEKSIONER

Alle interviews er optaget med digital lydoptager og

efterfølgende delvis udskrevet – irrelevante eller fortro-

lige passager er udeladt. Interviewene er foretaget som

semi-strukturerede kvalitative interviews med udgangspunkt

i persontilpassede interviewguider.

De mest centrale interviewtemaer som går igen på

tværs af alle interviewkategorier er:

• Interviewpersonernes syn på opstarten i 80’erne

• Interviewpersonernes syn på udviklingen over tid

• Interviewpersonernes syn på P.H.I.L. tankerne

• Interviewpersonernes syn på fremtiden i forhold til Skovs-

gård-modellen

Deltagerobservation

De interviewede personer fordeler sig i fem hovedkate-

gorier:

A. ansatte på særlige vilkår/beboere

B. borgere i Skovsgård og omegn

C. repræsentanter for det kommunale niveau

D. mindre erhvervsdrivende og samarbejdspartnere

E. pårørende

DATA

Avisartikler, bogartikler,

rapporter, de enkelte

steders hjemmesider

FORMÅL OG INDHOLD

Indsamling af eksisterende

viden – primært med fokus

på opstarten. Viden som

overvejende er udarbejdet af

stederne selv.

19 interviews med i alt

22 personer

Indsamling af supplerende

viden i forhold til ovenstående

– primært med fokus på ar-

bejdet i dag, og primært med

henblik på at få viden ”udefra”

samt fra beboere/ansatte.

Fem dages besøg hos de tre

virksomheder som udgør

Skovsgård-modellen. Indsam-

ling af viden via deltagelse i

typiske, daglige aktiviteter,

samtaler, at få fornemmelse

for ”ånden”, der præger de

enkelte steder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hertil kommer interview med Carl Christensen, en af de

drivende kræfter bag Skovsgård-modellen fra opstarten til

han gik på pension.

Interviewpersonerne er ikke repræsentative for de fem

ovenstående kategorier og interviewene er ikke generaliser-

bare. De interviewcitater som fremgår af rapporten kan ikke

kvantificeres.

Interviewpersoner i

kategori A

er udvalgt bl.a. pga. deres

lange tilknytning til de enkelte steder som ansatte på særli-

ge vilkår/beboere.

Interviewpersoner i

kategori B

er udvalgt med tanke for

variation i forhold til den enkelte borges holdning til emner

som har relation til de tre virksomheder. I udvælgelses-

processen er det således prioriteret at få både fortalere af

Skovsgård-modellen samt kritikere/skeptikere i tale.

Kategori C

indeholder interviews med repræsentanter for

det kommunale niveau – både embedsmandsniveauet og

det politiske niveau:

• Ole Christensen, EU-politiker, tidligere borgmester i den

daværende Brovst Kommune.

• Mogens Gade, nuværende borgmester i Jammerbugt

Kommune.

• Christian Degn, tidligere souschef i socialforvaltningen i

den daværende Brovst Kommune

Kategori D

indeholder interviews med mindre lokale

erhvervsdrivende med henblik på at få udvalgte erhvervsdri-

vendes samt samarbejdspartneres syn på Skovsgård-mo-

dellen.

Kategori E

indeholder interviews med pårørende til ansatte

på særlige vilkår/beboere.

På nær kategori C, er samtlige interviews anonymiseret.

Anonymisering er valgt med henblik på at skabe tryghed

hos interviewpersonerne i forhold til at udtale sig om de ad-

spurgte emner – især i forhold til tryghed ved at italesætte

evt. skeptiske eller negative holdninger omkring Skovs-

gård-modellen blandt borgere, ansatte, pårørende samt

erhvervsdrivende.

I citaterne som fremgår af rapporten står ”I” for den inter-

viewede person og ”J” for intervieweren (Jenny).

En væsentlig del af rapportens indhold er baseret på inter-

views, så alle interviewpersoner skal have stor tak for deres

medvirken.

BEGREBSAFKLARING

To typer af medarbejdere omtales i denne rapport. Medar-

bejdere med faglige baggrunde. Eksempelvis medarbejdere

med en pædagogfaglig baggrund, kok eller tømrer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den anden gruppe medarbejdere er de ansatte på særlige

vilkår. Det kan eksempelvis være en førtidspensionist, en

kontanthjælpsmodtager eller en person i arbejdsprøvning i

praktik ol.

Fælles for disse medarbejdere er at de udgør et bredt udsnit

af borgere i samfundet. Der er eksempelvis medarbejdere

med psykiske diagnoser, med psykisk udviklingshæmning,

senhjerneskadede og borgere der ikke kan klare kravene på

det eksisterende arbejdsmarked med de krav og forventnin-

ger, det indebærer.

ARBEJDSGRUPPE

Arbejdsgruppen bag formidlingsarbejdet består af leder-

ne fra Skovsgård Hotel, Købmandsgården, Råd

Dåd,

Bofællesskabet Poststrædet 2, STU samt freelancer, cand.

mag. Jenny Holm Hviid. Rapporten er produceret i et tæt

samarbejde mellem Jenny Holm Hviid og arbejdsgruppen via

regelmæssige arbejdsgruppemøder.

(Christensen, E.K., Westergaard, D., 2014)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skovsgård-modellen – dengang og i dag

VIGTIGE DATOER

1983

Den selvejende institution

”Købmandsgården” stiftes

som et socialpædagogisk

kollektiv med plads til

fire udviklingshæmmede

beboere

1987

P.H.I.L. tankerne udvikles

1992

Skovsgård Hotel købes af

ca. 75 borgere fra området

og genåbnes som hotel og

spillested med arbejdsplad-

ser på særlige vilkår

1994

Råd & Dåd stiftes

2007

Købmandsgården nomi-

neres til Erhvervslivets

Netværkspris

2008

Skovsgård Hotel får Erhvervs-

livets Netværkspris

2010

STU Skovsgård/Attrup

oprettes

2010

Råd & Dåd får Dansk Handi-

cap Forbunds Arbejdsmar-

kedspris

2012

Råd & Dåd, Skovsgård Hotel

og Købmandsgården får FDB’s

Social Økonomiske Årspris

2013

Råd & Dåd udnævnes som

deltager i det sociale vækst

program under Ministeriet for

børn, ligestilling, integration

og sociale forhold sammen

med fem andre, udvalgte,

danske socialøkonomiske

virksomheder

Skovsgård er en lille by i Jammerbugt Kommune som består

af ca. 250 husstande og ca. 1100 indbyggere. Byen har

tidligere, som så mange andre byer, haft et aktivt erhvervsliv

med flere købmænd, bagere, slagtere, manufakturhandler

og skoforretning som alle er lukkede, og de tomme bygning-

er er lavet om til lejligheder og privatbeboelse. Der er et par

større industrivirksomheder og nogle få mindre erhvervs-

virksomheder i byen.

Følgende belyser opstarten af de socialøkonomiske

virksomheder i Skovsgård og omegn, samt virksomhe-

dernes rolle i dag. Der er 8 afsnit:

1. Købmandsgården – starten på det

socialøkonomiske arbejde i Skovsgård og omegn

2. Udvikling af P.H.I.L. tankerne som danner grundlag

for Skovsgård-modellen – både dengang og i dag

3. Skovsgård Hotel

4. Råd & Dåd

5. STU (særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse)

6. Hver for sig og sammen på samme tid. Forvirret?

7. Socialøkonomi på ”skovsgårdsk” – et forsøg på

en definition

8. Arbejdsgruppens refleksioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Købmandsgården

– starten på det socialøkonomiske arbejde i Skovsgård og omegn

I 1983 så den selvejende institution ”Købmandsgården”

dagens lys – et socialpædagogisk kollektiv med plads til fire

udviklingshæmmede beboere – placeret i det lille landsby-

samfund Torslev.

Bag oprettelsen af Købmandsgården stod bl.a. Carl og Inge

Christensen, som nogle år forinden var flyttet fra København

og havde slået sig ned i den gamle Købmandsgård i Torslev.

I et interview med Carl udtaler han:

”Det var ikke bare noget vi gjorde ud af den blå luft. Vi red

på nogle strømninger som prægede opbruddet i særforsor-

gen i tresserne, hvor lægerne havde stor magt. Den magt

blev udfordret af nytænkende pædagoger, og opbruddet i

samfundet generelt, i form af hippiebevægelse og studen-

teroprør. Man ønskede at åndssvage skulle have et liv så tæt

på det normale som muligt. Inspireret af hippiebevægelsen

på den ene side og studenteroprørets samfundskritik på

den anden side, opstod en bølge af frigørende bevægelser,

der afprøvede nye tanker og værdier i form af sociale og

kulturelle eksperimenter.

Især var vi meget optaget af empowerment-tanken som

f.eks. var udfoldet hos Paulo Freire (”De undertryktes pæda-

gogik”), og vi mente, at mange ressourcer og gode energier,

både hos den enkelte og i et lokalsamfund, blev undertrykt

ved at man skulle tilpasses magtforhold, institutionshierarki

og social arv.”

(Carl Christensen, Interview R)

Carl fortæller videre i interviewet, at Inge, der var folkesko-

lelærer med videreuddannelse i specialpædagogik, havde

arbejdet på en specialskole (Mose Allé, København) som

med Birgit Kirkebæk i spidsen åbnede op for helt nye pæ-

dagogiske tiltag og tanker i forhold til at udvikle ressourcer

hos udviklingshæmmede, og som i øvrigt sidenhen med sin

forskning har sat fokus på de mange overgreb som ånds-

svage gennem tiderne har været udsat for.

På specialskolen Mose Allé arbejdede Inge også sammen

med Poul Christiansen, som blev forstander på Limfjords-

skolen ved Løgstør – en skole for udviklingshæmmede.

Begge var med til at iværksatte de spændende forsøg på

Limfjordsskolen, som i høj grad kom til at præge opstarten

af Købmandsgården.

Forsøgene skulle nedbryde skellet mellem de udviklings-

hæmmedes skole- og bosituation og skellet mellem stedets

lærere og pædagoger.

”Det var et forsøg på at gøre op med

et traditionelt stift hierarki på ”åndssvage- området”, som

det kaldtes dengang, og i stedet fokusere på at gøre handi-

cappede i stand til at klare sig så selvstændigt som muligt.”

(Ketler, A., Theisen, C., 2010)

(Carl Christensen, Interview R)

(Ketler, A., Theisen, C., 2010)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge Carl løb forsøget dog ud i sandet. Det var svært at

komme fri af vante arbejdsrutiner og der manglende måske

iværksætterånd, eller vilje/mod til at kaste sig ud i ukendt

farvand. Og de fysiske rammer i det arkitekttegnede skole-

og bomiljø begrænsede også udfoldelsesmulighederne.

Carl, der var uddannet kultursociolog, arbejdede på det

tidspunkt på at få etableret en højskole i lokalområdet. Til

trods for at der blev investeret mange gode kræfter, blev det

ikke til noget. Derudover var der bevilliget forsøgsmidler til

at undersøge, om der kunne udvikles en tværgående form

for voksenundervisning og folkeoplysning i området.

Købmandsgården blev oprettet på halvprivat initiativ - som

en stiftelse/selvejende institution, og det var fra starten

vigtigt at have en organisationsmodel, hvor der var en klar

adskillelse mellem private profitmotiver og projektets behov

og interesser.

Ironisk nok spirede tanken om at lave et socialpædagogisk

kollektiv i ”Købmandsgården” på et grundlag af to fiaskoer: 1.

Carls arbejde med folkeoplysning. 2. nedturen i forhold til at

udvikle et forsøgsprojekt på Limfjordsskolen.

Formålet med et ophold i Købmandsgården var:

”at udvikle

de unges selvstændighed, så de kunne fungere i sociale

sammenhænge, at bevidstgøre dem om egen situation

og deres handicap, styrke deres følelse af selvværd, samt

udvikle deres ressourcer. Alt sammen med henblik på at give

dem en selvstændig og indholdsrig voksentilværelse i så tæt

kontakt med ”normalsamfundet” som muligt.”

Man arbejdede således på:

at skabe et tæt, mindre miljø uden medarbejderskift

fra arbejde til fritid

at udvikle fleksible arbejdstidsregler uden skelen til

stillingskategori i forhold til om det var en speciallærer

eller en socialpædagog, som udfyldte støttefunktionen

at gøre skellet mellem de ansattes arbejdsliv og fritidsliv

mindre markant

at udvikle fleksible beslutningsstrukturer, hvor man

udenom hierarki og bureaukrati kunne træffe hurtige

beslutninger med udgangspunkt i dagligdagens behov

at bryde ud af institutionslivets lukkethed, og komme

tættere på lokalsamfundets muligheder og udfordringer

Man ønskede at skabe sammenhæng mellem unge ud-

viklingshæmmedes bosituation, arbejde og fritid, og man

ønskede at interagere med det omkringliggende samfund,

og det afspejles i ”P.H.I.L. tankerne” som blev udviklet i

forbindelse med opstarten af Købmandsgårdens dagsbe-

skæftigelse.

”Projektet blev efter nogle naboindsigelser, som dog

ret hurtigt blev bilagt, godkendt af daværende Brovst

Kommune. Driftsplaner og vedtægter blev godkendt af

Nordjyllands Amt via en meget kreativ fortolkning af §

66.stk 2. En paragraf som egentlig rettede sig mod en

hel anden målgruppe.”

(Carl Christensen, Interview R)

(Medarbejderne i ”Købmandsgården”, s. 47)

(Medarbejderne i ”Købmandsgården”, s. 46)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samme tankesæt dannede efterfølgende værdi- og ar-

bejdsgrundlag for opstarten af Råd

Dåd, Bofællesskabet

Poststrædet 2 samt Skovsgård Hotel. Også i dag er tanker-

ne gennemgående for arbejdet de tre steder – hvor de dog

vægtes og udmøntes på forskellig vis.

P.H.I.L. TANKERNE

Med P.H.I.L. tankerne ønskede man at etablere lokal

beskæftigelse for de unge som:

gav muligheder for at provokere og udvikle ressourcer

hos udviklingshæmmede og andre udsatte grupper

kunne tilbyde lokalsamfundet nyttige produkter og

serviceydelser

kunne gøre udviklingshæmmede ”synlige” som person-

ligheder, og

”ikke ”bundtet sammen” som ”dem” derop-

pe…og dermed udviske handicapbegrebet, så også andre

turde/ville have lyst til at være med i fælles aktiviteter…”

Stod for produktion. Som alternativt til beskyttede værk-

steder skulle der udvikles meningsfuld beskæftigelse

Stod for handicap. Ønsket var at udviske skellet mellem

forskellige handicapgrupper og bygge bro mellem handi-

cappede og ”normal”-befolkningen.

Stod for integration. Ved at påtage sig nyttige opgaver,

skulle man som handicappet anerkendes som en person

med ressourcer

For lokalsamfund, fordi projektet skulle være med til at

holde liv i lokalsamfundet

P: PRODUKTION

Produktionsbegrebet var det mest centrale i P.H.I.L.

tankerne, og tanken var (og er) at udvikle aktiviteter,

der:

”Udvikler den enkeltes evner og ressourcer. Man skal

så at sige udvikle sin personlighed og identitet, gennem

”sin aktive medvirken” i en arbejdsopgave. Der skal være

kvalitet og mening med opgaverne. De skal ikke have

”som-om karakter”, som der kan være en tendens til i

mange institutionsmiljøer.

Har mening og værdi i ”andres øjne”.

Skaber en social samhørighed. En ”vi-følelse”, eller ”vi

kan sammen-følelse”.

Derfor er der ikke bare tale om, at man skal ”producere” for

at få kroner i kassen. Og det skal heller ikke bare være et

pædagogisk middel til at holde ”gang i sociale processer”.

Aktiviteterne skal rumme en mulighed, en fælles bestræbel-

se, for både ”medarbejdere” og udviklingshæmmede, for en

”udviklende udfoldelse”, at skabe nogle ”nyttige” produkter,

serviceydelser eller kulturelle aktiviteter.”

Handicap

Handler i bund og grund om at se, acceptere og respektere

det enkelte menneske. Uanset om man tilhører ”nor-

mal-samfundet”, eller har et handicap.

I relation hertil udtaler Carl:

”Der var for os ikke tvivl om, at det båsesystem som

sorteringen i “dem” og “os” foregår i, dengang som nu, er

stigmatiserende, og i høj grad bidrager til at gøre mennesker

hjælpeløse, også i egen selvforståelse. Kunne det brydes

op? Kunne der både for den enkelte være basis for at udvikle

en mere positiv selvforståelse, og kunne der udvikles en

(Medarbejderne i ”Købmandsgården”, s. 6)

(Ketler, A., Theisen, C., 2010, s.109)

(Medarbejdere i ”Købmandsgården”, s. 7)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

solidaritet på tværs, hvor man med forskellige ressourcer

kunne støtte hinanden?

Set i bakspejlet er det måske noget af det mest positive ved

P.H.I.L.-tankerne, at man på Købmandsgården og de andre

steder støtter op om hinanden på tværs af de problemer og

handicaps man måtte have.

Og brobygningen til ”de normale” er så også vigtig for at

opbløde skellet mellem “dem” og “os”, og det åbner mu-

lighed for at inddrage “humanistisk tænkende og følende

mennesker”, langt udover en frelst kreds, i at udvikle et

rummeligt og inkluderende lokalt fællesskab.

Og tænk, uden at prale alt for meget: det er lykkedes. Det

kan godt være, at der er nogle få i lokalområdet, der synes,

at nu er der “nok af dem”, men accepten af at have “dem”

med i lokalområdet, er udbredt.”

(Carl Christensen, Interview R)

“Sigtet med PHIL-ideerne var og er at udvikle rammer,

der kunne/kan give mulighed for, at mennesker med et

handicap får mulighed at blive “medarbejdere” frem for

“brugere”, og blive “medborgere” i stedet for “klienter”

(Carl Christensen, Interview R)

Et håndværkshold med en lokal tømrer i spidsen som

påtog sig indretning og reparationsopgaver på egne

bygninger og for folk i lokalområdet.

Et ”grønt” hold som tog sig af dyrkning af grøntsager,

dyrehold, græsslåning og lettere havearbejde.

Et kreativt hold som arbejdede med teater, musik,

keramik mv.

Derudover fritidsaktiviteter i form af egne teater- og musik-

tilbud samt aftenskole.

Det var, ifølge Carl, ikke altid en dans på roser at tænke og

afprøve nye tanker i praksis. Der var flere lokale borgere som

var meget skeptiske, da man introducerede tankerne om

”Købmandsgården” på et lokalt fællesmøde, men med tiden

blev de udviklingshæmmede og de ”langhårede” pædago-

ger gradvist accepteret og endda værdsat.

Også i forhold til myndighederne var det heller ikke altid en

let proces. Man førte lange og besværlige diskussioner med

myndigheder om at sikre ”frirummet” til at tænke anderledes

– nogle gange med meget kreative løsninger, og i perioder

på den anden side af grænsen for, hvad en given paragraf

Integration

Der skal arbejdes for aktiv integration i lokalområdet ved

at man som handicappet kan være med til at påtage sig

nyttige arbejdsopgaver, og dermed blive anerkendt som

en person med ressourcer, en person der kan bidrage med

noget.

Lokalsamfund

Vekselvirkningen mellem ”lokalsamfund” og ”produktion” er

central i P.H.I.L. tankerne. At man via produktion af nyttige

produkter og serviceydelser til lokalsamfundet er med til

at holde liv og skabe indhold i lokalsamfundet på den ene

side, og at man via opgaverne i lokalsamfundet er med til at

skabe et mere indholdsrigt liv for mennesker med handicap.

For at kunne realisere disse muligheder i praksis, blev der

skabt flere beskæftigelsestilbud til de unge som opholdt sig

på Købmandsgården. Eksempelvis:

(Medarbejdere i ”Købmandsgården”, s. 7)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tillod. Hertil kommer at man brugte meget tid på at opbygge

et tillidsforhold til embedsværk og politikere.

Som en af embedsmændene fra opstartstiden udtrykker

det:

”Så kom man på et tidspunkt til det punkt, hvor Købmands-

gården fik et udvidelsesbehov, og Carl ville gerne lave

Poststrædet, hotellet osv. og det bakkede vi jo op om og det

der med paragrafferne – dem var vi nødt til at lave sådan

lidt elastiske. Du kunne jo ikke ringe til andre kommuner for

at høre deres erfaringer, for der var ikke andre kommuner

som gjorde en skid ved det – stort set ikke, så det var jo et

pionerarbejde.”

(Christian Degn, souschef i socialforvaltningen

i den gamle Brovst Kommune, interview P)

KØBMANDSGÅRDEN – I DAG

Set i det store perspektiv har Købmandsgårdens værdisæt

ikke ændret sig meget fra opstarten i 1983 til i dag. Således

fremgår det af Købmandsgårdens hjemmeside:

”Stiftelsen Købmandsgården er en selvejende institution,

som er rammen om forskellige bo- arbejds- og fritidstilbud

for psykisk udviklingshæmmede og tilgrænsende grupper.

Det overordnede formål for stiftelsens virke er:

at skabe muligheder for et sammenhængende liv for

udviklingshæmmede

at arbejde for lokale bo-, arbejds- og fritidsmuligheder

med henblik på at give udviklingshæmmede og tilgræn-

sende grupper, de bedste vilkår for et aktivt samspil med

nærmiljøet

(Carl Christensen, Interview R)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at udvikle et aktivt og eksperimenterende miljø, hvor den

enkeltes ressourcer udvikles og styrkes for at opnå størst

mulig livskvalitet.”

Købmandsgårdens bo- og arbejdstilbud henvender sig i dag

til voksne personer i alle aldre med varigt nedsat psykisk

funktionsevne, altså folk som er psykisk udviklingshæm-

mede, samt tilgrænsende grupper. De beboere, som bor

i bofællesskaberne, har generelt set behov for støtte og

vejledning, for at kunne opretholde en hverdag. Eksempelvis

økonomisk vejledning, hjælp til indkøb, hjælp på deres væ-

relser, gode råd om personlig hygiejne, påklædning, kost osv.

Beboerne kan bo hele deres liv i det enkelte bofællesskab.

Købmandsgårdens bofællesskaber består af fire SEL § 107

bofællesskaber.

•

KØBMANDSGÅRDEN med plads til syv beboere.

POSTSTRÆDET 16, hvor der kan bo fire.

POSTSTRÆDET 12, hvor der kan bo fire.

NORDVANGSVEJ 11, hvor der kan bo fire.

• Håndværksholdet udfører mindre håndværksmæssige

opgaver – både på egne bygninger samt hos lokale

borgere

• Camping hold - Stiftelsen Købmandsgårdens ansatte

på almindelige vilkår og særlige vilkår varetager driften

af Attrup Camping på almindelige markedsbetingelser.

Udover den daglige drift af selve campingpladsen, med

gøremål som rengøring, græsslåning, reception og andre

serviceopgaver, driver campingpladsen også en lille

købmandsbutik til gavn for både turister og beboere i

lokalsamfundet. Desuden bliver campingpladsen brugt til

forskellige aktiviteter i borgerforeningens regi

• Arbejdsholdene løser i fællesskab bl.a. viceværtsopgaver

for lokale handelsdrivende og varetager flagalléen i byen

En lokal borger udtaler sig således om campingpladsen

i Attrup:

”I forhold til Attrup-området, der er det jo en uvurderlig

gave, at Købmandsgården er gået ind og engageret sig

i campingpladsen. Det er jo helt fantastisk. Det er meget

svært for nogen at få et ordentlig levebrød ud af camping-

pladsen, og det kunne let være gået sådan at der så ingen-

ting var. Købmandsgården har så fået skabt et godt sted

igen, og de folk som bor derhenne, er så imponeret over, så

flot og velholdt det er, og hvor godt et sted, det er at komme

som campist.”

(Lokal borger, interview M)

Derudover har Stiftelsen Købmandsgården ansvaret for to

enkeltpersoner, som bor i egen lejlighed.

Købmandsgårdens dagsbeskæftigelse består af fire

forskellige SEL § 103 arbejdshold:

• Forsyningsholdet står bl.a. for kaffe og frokost på alle

arbejdsdage. Ofte med udgangspunkt i de fødevarer som

grønt hold dyrker

• Grønt hold dyrker grøntsager, holder høns og får til eget

forbrug. Herudover serviceopgaver i lokalbefolkningen –

græsklipning, snerydning mv.

(www.stiftelsenkoebmandsgaarden.dk, december 2013)

Der er arbejdstilbud for beboerne i bofællesskaberne, samt

for udefrakommende udviklingshæmmede og tilgrænsende

grupper. Det kan være folk, der bor i egen bolig, hjemme hos

deres forældre, eller i andre bofællesskaber. Derudover har

Købmandsgården flere kreative tilbud, bl.a. teater, musik

og keramik, og man kan deltage i forskellige idrætstilbud i

handicap-regi såsom svømning og skydning. Flere beboere

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har stor glæde af at gå til ridning, komme i motionscenter

mv. Desuden er der tradition for at rejse – både indenlands

og udenlands.

Stiftelsen Købmandsgården købte i 2012 den nedlagte Che-

nille-fabrik, som ligger midt i Skovsgård. Her er man i fuld

gang med at sætte bygningen i stand og få samlet admini-

strationen og nogle af arbejdsholdene inde i huset.

Det er visionen at stedet i fremtiden også vil blive brugt af

borgere i byen til forskellige formål. Et livligt sted i et levende

lokalsamfund.

Hvis en ny beboer ønsker at flytte ind i et af bofællesskaber-

ne, kan man enten henvende sig til kommunen eller direkte

til Købmandsgården.

Købmandsgården er en stiftelse, og den øverste ledelse er

bestyrelsen, der har 6 medlemmer.

Øvrige informationer om bl.a. de forskellige dagtilbud, med-

arbejdere, ledelsesteam samt Købmandsgårdens vedtægter

kan læses på stiftelsens hjemmeside: www.stiftelsenkoeb-

mandsgaarden.dk

En af beboerne på Købmandsgården beskriver det at bo

på Købmandsgården således:

”J:

hvor lang tid har du boet her?

jeg har boet her 27 år.

det er faktisk mange år. Hvor boede du før at du kom til

at bo her på Købmandsgården?

jeg boede på Limfjordsskolen ovre i Løgstør. Jeg er mest

glad for at bo her, hvis jeg skal sige noget.

hvorfor er du mest glad for at bo her?

det er fordi at det er et sted som jeg godt kan lide at være.

er der nogen forskel på at bo på Limfjordsskolen og så bo

her?

på Limfjordsskolen bor man lidt alene. Det gør man ikke her.”

(Beboer på Købmandsgården, interview D)

I forhold til at være pårørende til en beboer på

Købmandsgården, kommer følgende frem i et af

interviewene:

”J:

Jeg hører jer sige, at I valgte Købmandsgården fordi

stedet er mere et hjem end en institution?

Ja, og det betyder rigtig meget. Købmandsgården var

netop ikke en institution, og det samme gør sig gældende

i dag. Købmandsgården er ikke institutions-præget. Det

er lige som et hvilket som helst andet hjem, hvor man

kommer og går frit.

Hvad er det i dag, der gør, at Købmandsgården er mere et

hjem end en institution?

Jeg tror det er måden, at man griber det an på og det har

meget at gøre med den ånd, der er på stedet. Det vigtig-

ste er, at de får den til at fortsætte. Jeg kan høre på dem

som har været der i nogle år, at de siger, at ”vi begynder

alligevel at tænke ligesom Carl”. Ånden, den fortsætter,

og man må så prøve at få en snak med de nye om, hvad

det her sted er for et sted. Det har noget med ånden at

gøre. Det er også hyggeligt at møblerne ikke er ens. Jeg

er sikker på at der findes andre steder, hvor alt er ens.

Det hænger også sammen med selskabsformen – det

at Købmandsgården er en stiftelse. Det ville være meget

anderledes, hvis det var et kommunalt foretagende.”

(Pårørende til beboer på Købmandsgården, Interview F)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En lokal borger udtrykker sig således i forhold til den grad-

vise udvikling som Købmandsgården har gennemgået:

”Vi oplever stederne som en naturlig del af byen. Vi håbede,

at de ville købe mejeriet her i Torslev, men det gør de vist

desværre ikke. De gør jo landsbyen en stor tjeneste ved at

istandsætte og bebo huse, så ting ikke bare står og forfal-

der. Begynder husene først at stå og forfalde, så er der jo

heller ingen børnefamilier som flytter hertil. Vi er så glade for

at det gamle missionshus er blevet sat flot i stand.”

(Lokal borger, Interview I)

folk her på egnen. Den gængse holdning er, at befolkningen

tager pænt imod alle de her folk som kommer hertil, er flinke

og snakker med dem og prøver at integrere dem så godt

som man nu kan her i lokalsamfundet, men som sagt, så når

man på et tidspunkt dertil, hvor man kan sige, at nu fylder de

for meget i lokalsamfundet.”

(Lokal borger, interview L)

Alle interviewpersoner har udtalt sig positivt eller meget

positivt om Skovsgård-modellen som manifesteret i P.H.I.L.

tankerne. Til gengæld er det meget forskelligt fra interview

til interview, hvad man anser som ”mætningspunktet”/hvor

mange nye beboere eller ansatte på særlige vilkår/nye

socialøkonomiske tiltag et lokalsamfund som Skovsgård kan

rumme.

En række af de væsentligste synspunkter fremgår af

nedenstående interviewudsagn:

”J: hvordan vil du vurdere holdningen i vores lokalsamfund til

de her steder?

Jeg tror, at den har ændret sig meget igennem tiden.

Førhen var der meget snak om at ”de bliver også for

mange og det er for stort, det breder sig for meget og det

synes vi ikke om”. Det har ændret sig. Jeg synes at der er

større accept nu, end der har været. Det er sjældent at

jeg møder nogen, der er negative.”

(Lokal borger, interview J)

En anden skeptiker udtrykker sig således:

”Jeg synes, hvis jeg skal være helt ærlig, at det er ved at

være lidt rigeligt nu. Jeg har altid taget godt i mod dem, og

jeg synes, at det er nogle herlige mennesker - 99% af dem,

når man kommer til at snakke med dem, men jeg tror at vi

skal til at passe på i sådan en lille by, at der ikke skal komme

flere af dem nu. Der er mange som ikke bryder sig om dem,

så de skal ikke tage over.”

(Lokal erhvervsdrivende, interview G)

En anden borger udtaler sig således:

”Der er selvfølgelig nogen af disse mennesker som synes

det, pga. en holdning omkring, at ”de her mennesker bryder

jeg mig ikke om!”, men det er ikke den gængse holdning for

Andre borgere har svært ved at forstå de kritiske røster

som dette citat viser:

”J:

Du er født og opvokset her i området…hvordan fornem-

mer du holdningen til de her steder?

Langt overvejende positiv, men jeg har da også hørt de

røster som er mere skeptiske, eksempelvis i forhold til,

at der er for mange huse i Skovsgård, der bliver solgt

til institutionerne, og at det var bedre at der kom nogle

børnefamilier i husene Det synes jeg er noget forfærdeligt

vås. Så vidt jeg kan se, så køber de huse som i forvejen

er svære at få solgt. Det er jo ikke let at få solgt husene

i Skovsgård, og børnefamilierne står jo ikke ligefrem i kø

for at købe husene, så jeg synes man skal være glad for,

at der kommer liv i husene på anden vis.”

(Lokal borger, Interview M)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skovsgård Hotel – et anderledes hotel

Skovsgård Hotel blev bygget på den nuværende centrale

placering for 100 år siden, tæt ved jernbanen mellem Thi-

sted og Ålborg. Hotellet fungerede i mange år som rammen

om private fester, møder, juletræsfester, dilettantteater, og i

det hele taget fungerede hotellet som et samlingspunkt for

socialt og kulturelt liv i Skovsgård.

I 1990 var der ikke meget håb om at få gang i hotellet

igen på almindelige vilkår. I forlængelse af arbejdet med

Købmandsgården, udviklede en gruppe af lokale borgere

sammen med Carl Christensen tanken om et andelsorgani-

seret hotel med arbejdspladser til mennesker, der ikke kunne

klare kravene på en almindelig arbejdsplads.

I 1992 blev Skovsgård Hotel en realitet bakket op af ca. 75

lokale borgere som købte andel i hotellet. Bestyrelsen som

består af 7 andelshavere samt medarbejderrepræsentanter,

har indflydelse på hotellets drift, og skal sikre, at idégrundla-

get bevares.

Idégrundlaget bygger på, at der skal være meningsfyldt be-

skæftigelse til medborgere, der ikke kan klare et almindeligt

arbejde. Arbejdet skal rettes imod behov i lokalsamfundet,

og være med til at holde liv i lokalsamfundet. Gennem arbej-

det på Skovsgård Hotel, anerkendes udsatte borgere som

personer, der bidrager med noget nyttigt i lokalsamfundet.

Skovsgård Hotel fungerer som et lokalt samlingssted for

lokalsamfundets borgere. De holder deres private selskaber

på hotellet, de kommer til live-koncerter på hotellet, de spi-

ser på hotellet sammen med familie eller venner. De bruger

hotellet, når der holdes bestyrelsesmøder eller generalfor-

samling i foreningslivet.

En borger beretter således om opstarten på hotellet:

”Der var meget modstand i starten, da hotellet blev startet

op. Der er ikke så meget af den kritik tilbage, men lidt er der.

Kritikken går på, at nu er det også ved at være for meget

med ”dem der”, og jeg kan virkelig ikke lide, at man omta-

ler de mennesker sådan. Jeg ser dem som borgere i vores

lokalsamfund på lige fod med ”vi andre”. Tænk, hvor mange

huse der ville være forsømte og stå tomme, hvis de ikke var

optaget af dem.

Man siger også, at de ikke bidrager til at sende børn i skole,

men det kan jeg nu heller ikke rigtig bruge til noget. Jeg tror

ikke, at nogle er afholdt fra at flytte til Skovsgård, fordi der

bor den slags mennesker. Det tror jeg ikke. Tænk også på de

mange arbejdspladser som stederne genererer – pædago-

ger og andet personale. Det bliver jo til en del arbejdsplad-

ser når vi tæller det hele sammen.”

(Lokal borger, interview Q)

DE GRUNDLÆGGENDE TANKER MED SKOVSGÅRD HOTEL

1. Lokalbefolkningen skal inddrages og have indflydelse på,

hvordan hotellet skal udvikles. Der er vedtægter for hotellet

som et “s.m.b.a.” - et selskab med begrænset ansvar, hvor

man kun risikerer sin andel - typisk 1000,00 kr.

(Riisager, T. S., 2010)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der skal være permanente, “særligt tilrettelagte arbejds-

pladser” for medborgere, der ikke kan klare de krav, der

er på en almindelig arbejdsplads. De skal sammen med

andre ansatte med relevant erfaring sørge for hotellets

drift.

Hotellet skal være ramme om de aktiviteter, der hidtil har

været. Der skal fortsat være overnatningsmuligheder, ikke

i den dyre ende, men som billigt familiehotel.

Der skal udvikles medborgerhusagtige aktiviteter. Dagligt

er der mulighed for at få en billig middag. Der er udviklet

et spillested for levende musik, og der skal være plads til

udstillinger, teater og mødeaktiviteter af enhver art.

Der er mulighed for at afholde småkurser, og der satses

på at udvikle et debatmiljø om tidens store udfordrin-

ger, - meget omkring at gøre lokalområdet rummeligt og

bæredygtigt.

Flere af de interviewede personer udtaler sig om

opstarten af både Købmandsgården og hotellet:

”I:

Det har jeg altid syntes, at det var en fantastisk idé som

de har haft, men jeg kan da godt huske dengang, da de

var ved at starte det op – hvordan der var ved at blive

underskriftindsamling om, at man ikke vil have sådan

nogle skæve eksistenser lige udenfor ens døre og vindu-

er, men det blev heldigvis ikke til noget. Og det viste sig jo

også, at der blev stor accept efterhånden.”

(Lokal borger, interview J)

”I:

Vi troede jo selvfølgelig på, at i og med at vi havde sam-

arbejde med Carl og co., så kunne vi stille noget på benene

som også opfyldte det mål, at give dem en bedre tilværelse,

så tæt på det normale som muligt, og derved fjerne det der

institutionspræg, som de har været udsat for igennem man-

ge, mange, mange år. Det fik vi sådan set også gjort.”

(Christian Degn, souschef i socialforvaltningen

i den gamle Brovst Kommune, interview P)

”I: Nogle af ildsjælene i Skovsgård var jo også betænkelige

ved det her, fordi det var nok sådan lidt venstre-fløjsagtig

og sådan noget, men hvor de måtte erkende med tiden at

det var en fantastisk idé.”

(Ole Christensen, tidligere borgmester, daværende

Brovst Kommune, interview O)

”I:

(…) have det rigtige match. Man skal have den rigtige

kommune, man skal have de rigtige embedsmænd, og man

skal have det hele, så man kan se ideen i det. For det var jo

nyskabende, og det kræver at mange spiller med og kan se

ideen. Både ildsjælene som starter det op, og siger: ”nu skal

vi prøve det her” og det politiske system og det administra-

tive system, så alle kan se, at det her er en udmærket måde

at drive ting på i forhold til udviklingshæmmede.”

(Mogens Gade, borgmester, Jammerbugt Kommune, interview R)

(Riisager, 2010, s. 4-6)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skovsgård Hotel – i dag

I dag, 22 år efter sin start, er Skovsgård Hotel vokset til en

socialøkonomisk virksomhed med cirka 16 medarbejdere,

der er ansat på særlige vilkår, og med forskellige timenor-

meringer. Der er ansat 6 medarbejdere med forskellige fag-

lige baggrunde til at stå for oplæring og opbakning – igen

med varierende timenormeringer.

I 2009 kom omkring halvdelen af hotellets indtjening fra

den primære hoteldrift, mens den anden halvdel kom fra de

ydelser som hotellet sælger til kommunen i form af beskyt-

tet dagsbeskæftigelse.

Skovsgård Hotel lægger i dag hus til mange forskellige

aktiviteter:

• Hverdagsspisning i hotellets restaurant

• Mad ud af huset

• Selskaber

• Overnatning

• Koncerter

• Debataftner, modeshow, vinsmagning mv.

• Kurser

• Lokale foreninger bruger lokalerne til møder og arrange-

menter

• IT-værksted

• Kunstforening

To af medarbejderne, der er ansat på hotellet på særlige

vilkår, beskriver betydningen af deres arbejde således:

”Jeg har glemt at fortælle at jeg er 66 år. Næste år bliver jeg

67 år og så går jeg 100 % på pension, men jeg fortsætter

med at arbejde på hotellet og hos Råd & Dåd. Jeg kan ikke

undvære mit arbejde. Det kan jeg ikke. Hvis jeg skulle gå

derhjemme igen, hva’ så? Det ville være et rent helvede.

Hvad skulle jeg dog lave? Hvad skulle jeg gribe og gøre i?

Det kunne jeg ikke forestille mig. Jeg har fået lov til at fort-

sætte. Jeg fortsætter lige indtil at jeg bliver båret ud. Det er i

hvert fald min hensigt.”

(Ansat på særlige vilkår, interview C)

”J:

Hvad var forskellen på at være på de der kurser, og så

være på hotellet?

Her laver vi noget meningsfyldt. Det gjorde man ikke på

kursus.

Hvad betyder det for dig, at du har arbejde på Skovsgård

Hotel?

Så har jeg noget at se frem til, men nogen gange, hvis

der er for meget at lave, så gider jeg næsten ikke at gå på

arbejde.”

(Ansat på særlige vilkår, interview A)

(www.skovsgaardhotel.dk, december 2013)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Råd

Dåd

– en arbejdsplads med højt til loftet

Råd

Dåd opstod bl.a. som en knopskydning fra Skovsgård

Hotel i 1994 – to år efter at man startede hotellet op. Man

manglede et gartneri som kunne forsyne hotellets køkken

med økologiske grøntsager, men en anden ret så væsent-

lig grund var, at der stadigvæk sad udsatte folk tilbage på

bænken ved Brugsen som var langt fra en meningsfyldt

hverdag – folk som ikke havde lyst til at arbejde på et hotel.

Hos Råd

Dåd kunne folk fra ”bænken” komme i gang med

meningsfyldt beskæftigelse, bl.a. ved at løse behovsbasere-

de håndværks- og serviceopgaver i lokalsamfundet. Tanken

bag navnet ”Råd

Dåd” var (og er) at give folk ”råd til dåd”

– lade folk komme ind i varmen og få en snak – finde ud

af, hvad man vil med sit liv. Udover håndværks- og ser-

viceopgaver havde man også genbrug/loppemarked, hvor

pengene gik til godgørende formål, og man havde grønt-

sagsproduktionen.

RÅD

DÅD I DAG

Råd

Dåd består i dag af fem selvstyrende hold, der hver

har en arbejdsleder med håndværksmæssigt eller pæda-

gogisk baggrund samt en projektleder. Typisk er der 4-6

personer tilknyttet det enkelte hold udover arbejdslederen.

De fem hold er:

• Gartneriholdet

• Håndværks- og serviceholdet

• Butik- og genbrugsholdet

• Metalværkstedet

• Det kreative værksted

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Produktionen af økologiske grøntsager sælges til private

folk som har abonnement på Råd

Dåds grøntsagskas-

ser. Der er i øjeblikket cirka 40 faste kunder som aftager

grøntsagskasser hver uge. Derudover afsættes grøntsager

til nordjyske hoteller og restauranter, bl.a. Lindholm Høje og

Skovsgård Hotel.

Råd

Dåds service- og håndværkshold tager sig bl.a. af

mindre praktiske opgaver såsom træfældning, maling af

huse, nedbrydning. I gårdbutikken er der et fint udvalg af

økologiske kolonialvarer, sodavand, øl, vin og så selvfølgelig

Råd

Dåds egne grøntsager. Der er også grøntsager som

de ikke selv kan dyrke. De købes hos økologiske grossister

som Urtekram, Solhjulet og andre.

Genbrugsdelen er vigtig for Råd

Dåd. Som noget nyt er

der i dag etableret en støtteforening, så det fremover ikke

er Råd

Dåd som står for genbrugsdelen, men derimod en

forening som lejer sig ind i Råd

Dåds lokaler.

Metalværkstedet er et åbent værksted, hvor folk fra lokal-

området kan komme og få hjælp til små-reparationer. Der

kommer bl.a. en del unge mennesker med scootere.

Det kreative værksted er et produktionsværksted som sæl-

ger deres produkter i butikken.

En knap så synlig, men meget vigtig del af Råd

Dåds arbejde,

det er at give nogle udsatte borgere fra lokalsamfundet mu-

lighed for afklaring i form af et afklaringsforløb hos Råd

Dåd.

De faste folk hos Råd

Råd har en stor glæde i at se hvordan

de, ved at stille deres arbejdsplads til rådighed og via deres

rummelige indstilling, kan hjælpe andre tilbage på benene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Både Råd

Dåd og Købmandsgården udfører hånd-

værksmæssige opgaver, og i interviewene kommer

eksempelvis følgende holdning frem i forhold til den

type opgaver:

”J:

Hvad med de håndværksopgaver som Råd

Dåd og

Købmandsgården laver i dag?

Det er ikke noget som vi mærker noget til. Det tager ikke

smørret fra vores brød. Jeg ved ikke om nogle tømrere

eller brolæggere lægger mærke til det. Nej, det føler jeg

bestemt ikke og jeg har heller ikke hørt noget.”

(Lokal erhvervsdrivende, interview G)

”I:

Det er fint at de har de økologiske grøntsager. Det er der

noget nytte i, og det er der ikke mange andre der gør. Der

er ikke nogen lokalt her på egnen som de konkurrerer

med, men det er der i deres genbrug. Var der nu en øko-

logisk gårdmand ved siden af som kørte rundt og solgte

grøntsager, så var det heller ikke rimeligt at de gjorde det

andet, så skulle man hellere samarbejde. De har endda

haft radiospots kørende.”

(Ibid)

erhvervsdrivende. Det er bare noget af det som folk selv

ville have gjort.

Der er også dem, jeg kan ikke lige huske, hvor de hører

til, men de rydder sne og ordner haver. Der er jo også en

ansat på almindelig vilkår som får løn, så det giver også

arbejde. Han ville jo ikke have et arbejde, hvis ellers. På

den ene side, kan man sige, at ved at holde haver, klippe

hæk osv., så tager de opgaver fra de professionelle, men

omvendt så skaber det jo også arbejdspladser. Du har jo

også noget at lave. I det store billede, så mister vi ikke

arbejdspladser pga. af det her. Konklusionen er, at jeg ikke

tror at det er så farligt. Jeg tror ikke at det tager arbejds-

pladser fra andre. Det tager lidt arbejde fra håndværkerne

og giver lidt arbejde til dem som arbejder professionelt

med det her (J: underforstået, fagpersonalet omkring

hotellet mv.)”

(Lokal erhvervsdrivende, Interview H)

”I starten var jeg lidt nervøs i forhold til det omkring konkur-

renceforvridning, men det er man nødt til at være ligeglad

med for plusserne er mange flere end minusserne. Man giver

alle de her mennesker et bedre liv og man giver et lokalsam-

fund et bedre indhold i deres tilværelse. Det overskygger at

der kan være en snert af konkurrenceforvridning.”

(Ole Christensen, tidligere borgmester, daværende

Brovst Kommune, interview O)

DET SOCIALE VÆKSTPROGRAM

Råd

Dåd er i 2013 som kun én ud af seks virksomheder

kommet med i Det Sociale Vækstprogram, som Beskæfti-

gelsesministeriet har startet. Målet er at skabe flere arbejds-

pladser til socialt udsatte.

Af Nordjyske fremgår det:

”…Det er en god virksomhed med et stort potentiale. Det er

tydeligt at mærke, at der er en ambition om at man altid kan

gøre tingene endnu bedre, og det er vi glade for. Noget af

det vi vil se på, er, om man kunne få det økologiske gartneri

til at sælge endnu mere, begrunder Direktør for Det Sociale

Vækstprogram, Ulrik Haumann, der også fremhæver den

stærke lokale forankring som en af grundene til, at Råd

Dåd blev udvalgt”.

”I:

Man kan sige, at jeg tror ikke at de går hen og giver en

pris på at lave et nyt tag og andre større ting. Jeg tror

meget af det er noget som man selv ville ha’ gjort. Jeg

tror ikke at det er alt det arbejde, de laver, går fra de

(www.skovsgaardhotel.dk, december 2013)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bofællesskabet Poststrædet 2

Bofællesskabet Poststrædet 2 hænger uløseligt sammen

med Skovsgård Hotel og Råd

Dåd. Man lægger stor vægt

på sammenhængen mellem arbejde og fritid, og det er

afgørende for den enkeltes livskvalitet at arbejde og fritid

hænger sammen. Det giver tryghed.

I forhold til Skovsgård-modellen, så flytter man til Skovsgård

fordi man har lyst til at arbejde på Skovsgård Hotel eller hos

Råd

Dåd. Arbejdet er omdrejningspunktet, og så støtter

bofællesskabet op omkring den enkelte i forhold til, hvad

der er behov for af støtte for at vedkommende kan bo og

arbejde i Skovsgård.

En af de grundlæggende tanker i bofællesskabet er, at

når man bor og lever sit liv i Skovsgård – både privat og

arbejdsmæssigt, så bliver man også set på som et helt

menneske, og man bliver set på som en person, der bidrager

til lokalsamfundet.

Man arbejder på Skovsgård Hotel og bliver mødt som tje-

neren, køkkenarbejderen eller den, der gør rent på hotellet,

men man bliver også mødt i den lokale Brugsen når man

handler sammen med andre borgere i Skovsgård, og man

bliver set, når man hjælper til ved julearrangementer eller

den årlige byfest. Helhedstanken, og det at man lever hele

sit liv i samme lokalsamfund, er central for den måde som

bofællesskabet fungerer på i tæt samarbejde med Skovs-

gård Hotel og Råd

Dåd.

I forhold til bofællesskabet er følgende tre aspekter

centrale:

DET INDIVIDUELLE

Den hjælp bofællesskabet tilbyder til den enkelte afhænger

af, hvad den enkelte person har behov for. Man kan sige, at

hvis en forudsætning for at en person kan gå på arbejde er

at vedkommende får lidt hjælp til at komme op om morge-

nen, får hjælp til transport eller hjælp til morgenmad, så kan

man få hjælp til det i bofællesskabet.

DET SOCIALE

Bofællesskabets andet ben er det sociale netværk som

bofællesskabet udgør for de folk, der arbejder på Skovsgård

Hotel eller Råd

Dåd. Et sted, hvor man kan finde andre

ligesindede i fritiden og et sted hvor man kan finde andre

mennesker, der har nogle af de samme problemstillinger

som en selv, så man får en fornemmelse af, at man ikke står

alene med nogen ting. Eksempelvis at man har svært ved

at styre sin økonomi, at man har et forkvaklet forhold til sin

familie og at man bliver nødt til at træffe nogle valg af den

årsag osv. osv.

Omdrejningspunktet for de sociale aktiviteter er forskellige

tilbud som fælles spisning, sport og kreative udfoldelser.

Netværket er også åbnet for andre – også selvom man ikke

er visiteret til bofællesskabet. Der er tradition for at Post-

strædet 2 er åbnet for alle. Eksempelvis er der ”klub” hver

torsdag aften med nogle piger fra Krobakken, og således

åbnes der op for andre netværk i byen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En af de lokale erhvervsdrivende udtaler sig således om

vigtigheden af sociale netværk:

”Det er jo nogle herlige mennesker. De er jo ikke nogen som

gør nogen fortræd. De er her jo bare ligesom os andre. Det

er jo ikke kriminelle vi sætter ind. Det er ikke nogen personer

som folk skal gå og være bange for og de bliver jo behandlet

professionelt, så der er folk omkring dem. Det er jo ikke sådan

at de bare bliver installeret hernede i en lille lejlighed. Der er

folk omkring dem og der er et socialt netværk omkring dem.”

(Lokal erhvervsdrivende, Interview H)

system og ikke kun baseret på frivillig arbejdskraft.”

(Ole Christensen, tidligere borgmester, daværende

Brovst Kommune, interview O)

”Hotellet er jo en fantastisk idé. Vi havde aldrig fået hotellet

til at løbe rundt, hvis vi ikke havde dem. De bidrager til at

kunne holde hotellet åbent. Det er selvfølgelig også konkur-

rence, men fakta er bare at det ellers ikke kunne løbe rundt.”

(Lokal erhvervsdrivende, interview G)

DET LOKALE

Det tredje ben rækker ud i lokalområdet. Når man slår sig

ned som borger tilknyttet bofællesskabet, så har man en

forpligtelse til at deltage i de fællesskaber som er i lokal-

området, og man skal bidrage aktivt til at Skovsgård fortsat

er et sted, hvor der er liv, og hvor der foregår noget for alle.

Når borgerforeningen holder deres julearrangement, så

bidrager bofællesskabet med at have klippeværksted. Man

hjælper også til i forbindelse med sommerfesten i forhold til

at løfte noget af den byrde som frivilligt arbejde kan være,

man sætter plakater op for musikforsyningen osv.

Næsten alle interviewede personer har udtalt sig om

betydningen af tilstedeværelsen af Skovsgård-modellen i

lokalområderne Skovsgård, Torslev og Attrup.

Det fremgår blandt andet i interviewene, at:

”Hvis man kigger på den positive side, så er man med til at

holde gang i hotellet mv., og man er med til at skabe forskel-

lige aktiviteter i byen, man er med til at holde gang i Brugsen

osv. Det kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved.”

(Lokal borger, interview L)

”Jeg synes faktisk, at den måde som man kører dette her

på, er den ultimative form for landdistriktspolitik, fordi man

for alvor er med til at holde liv i lokalsamfundene, og fordi

man kan påvise her, at hvis ikke man gjorde det, og hvis ikke

Jammerbugt Kommune spillede med på den melodi, så ville

man ikke have et hotel, så ville man ikke have en camping-

plads osv., så er der mange forskellige ting som man ikke

ville have. Derfor ser jeg det som den ultimative form for

landdistriktspolitik som burde brede sig som en steppebrand

udover det ganske land.”

(Mogens Gade, borgmester, Jammerbugt Kommune, interview R)

Der er cirka 30 beboere tilknyttet bofællesskabet på

forskellig vis. Man kan bo i Poststrædet 2, hvis der er ledige

lejligheder, og man kan bo på Aggersundvej, hvis der er et

ledigt værelse, men ellers kan man slå sig ned på den måde

som passer en. Det er for bofællesskabet vigtigt, at man

ikke bare skal tage det botilbud som der nu er, men at man

finder sig den bolig/den måde at bo på, som passer til en

selv – uanset om man bor til leje eller drømmer om eget hus.

Støtten indrettes efter det som man har brug for.

Der tilbydes ikke en ”færdig pakke”. Det er vigtigt, at man

selv er med til at definere, hvordan man gerne vil bo. Det pri-

oriteres at man skal bo i lokalområdet, men derfor kan man

godt bo hos en privat udlejer eller købe sit eget lille hus.

”Jeg tror, at der er stort potentiale i at starte socialøkonomi-

ske virksomheder i små landsbyer, så tingene bliver sat lidt i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skovsgård/Attrup STU

– det nyeste skud på stammen

Skovsgård/Attrup STU udbydes i et samarbejde mellem

Skovsgård Hotel, Råd

Dåd og Købmandsgården.

STU står for Særlig Tilrettelagte Ungdomsuddannelse

som blev vedtaget i Folketinget i 2007 hjemmehørende i

Undervisningsministeriet. STU er et treårigt uddannelsestil-

bud til unge mellem 16 og 25 år, der ikke har mulighed for at

gennemføre anden ungdoms - eller voksenuddannelse.

Formålet med uddannelsen er, at de unge opnår personlige,

sociale og faglige kompetencer, der hjælper dem til at få en

hverdag med så høj grad af selvstændighed som muligt, og

som kan bygge bro til videre uddannelse og beskæftigelse.

Idéen med at etablere et sådant tilbud i Skovsgård udsprang

af, at der var/er en gruppe af unge mennesker som også i

vores nærmiljø falder ud af det etablerede uddannelsessy-

stem, og som har svært ved at profitere af de almindelige

tilbud i Jobcenteret.

Vi havde sporadisk kontakt med nogle af de unge som bor

og færdes i lokalområdet, og kunne se at der manglede et

alternativ og nogle muligheder for disse unge mennesker.

Ligeledes giver uddannelsen mulighed for, at der blandt

målgruppen af unge førtidspensionister, sættes fokus på

uddannelse og personlig udvikling som et alternativ til vores

dagsbeskæftigelse.

Vi vil gerne bidrage til at forbedre de unges muligheder for

at få et godt og aktivt liv med gode arbejds- og fritidsmu-

ligheder.

I vores STU har vi plads til 14 elever, hvoraf ca. halvdelen har

et bo-tilbud hos os, mens andre bor hos deres forældre, på

institution eller i egen bolig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hver for sig og sammen

på samme tid. Forvirret?

Tit og ofte bliver de enkelte virksomheder som udgør Skovs-

gård-modellen, forvekslet med hinanden, og folk kan have svært

ved at finde ud af, hvad der hører til hvilke virksomheder. Det

forstår man godt. For virksomhederne i Skovsgård-modellen

har samme ophav og er i vid udstrækning baseret på de samme,

oprindelige værdisæt - P.H.I.L . tankerne, der dog vægtes og

udleves forskelligt fra virksomhed til virksomhed.

”Det kan være svært at holde styr på, hvad der er hvad. Hvad er

Bofællesskabet, hvad er Råd og Dåd og hvad er Købmandsgår-

den? Det tror jeg, at der er rigtig mange som der for længst har

opgivet at finde ud af.”

(Lokal borger, interview L)

Som det fremgår af de tidligere afsnit, er der tale om organisa-

toriske, juridiske og økonomiske adskilte virksomheder, men der

er en stor grad af samarbejde mellem virksomhederne i Skovs-

gård-modellen. Udover det samarbejde som er tydelig at se,

er der også en stor grad af samarbejde på det mere uformelle,

ustrukturerede plan.

Samarbejde eksempelvis omkring:

• Fælles kontakt til kommunale og statslige myndigheder på ad

hoc basis

• Fælles sparring på ledelsesniveau

• Fælles studieture og aktivitetsdage

• Solidarisk repræsentation af hinandens virksomheder i forbin-

delse med deltagelse i messer, faglige debatter og lignende.

Modellen på næste side viser en grafisk oversigt over de social-

økonomiske virksomheder i Skovsgård-modellen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

SKOVSGÅRD-MODELLEN. GRAFISK OVERSIGT

P.H.I.L.

KØBMANDSGÅRDEN STIFTELSE

Prinsensgade 14, Skovsgård,

9460 Brovst

Bestyrelse med 6 medlemmer

TILKNYTTEDE BOFÆLLESSKABER:

• KØBMANDSGÅRDEN

(plads til syv beboere)

• POSTSTRÆDET 16

(plads til fire beboere)

• POSTSTRÆDET 12

(plads til fire beboere)

• NORDVANGSVEJ 11

(plads til fire beboere)

LOKALITETER TIL

DAGSBESKÆFTIGELSE:

• Den gamle tømmerhandel,

Skovsgård

• Chenillefabrikken, Skovsgård

• Poststrædet 16

• Attrup Camping

SKOVSGÅRD HOTEL S.M.B.A.

Hovedgaden 26, Skovsgård,

9460 Brovst

Bestyrelse med 7 medlemmer

RÅD

DÅD S.M.B.A.

BLUSHØJ 4A, ATTRUP,

9460 BROVST

BESTYRELSE MED 7 MEDLEMMER

HERUDOVER:

• ”TORVEKØBMANDEN”

I BONDERUP

BOFÆLLESSKABET POSTSTRÆDET 2

Poststrædet 2, Skovsgård, 9460 Brovst

Bestyrelse med 7 medlemmer

• Bo- og fritidstilbud for ansatte på særlige vilkår på

Skovsgård Hotel samt Råd

Dåd

SKOVSGÅRD/ATTRUP STU APS

Aggersundvej 24, Torslev, 9460 Brovst, bestyrelse med fem medlemmer

• Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Socialøkonomi på ”Skovsgårdsk”

– definition og afgrænsning

Både Købmandsgården, Skovsgård Hotel og Råd

Dåd er

socialøkonomiske virksomheder. Den måde man arbejder

praktisk med socialøkonomi i Skovsgård, er baseret på

følgende overordnede formål:

At tilbyde bl.a. udviklingshæmmede – og andre – som

ikke kan klare kravene på det almindelige arbejdsmar-

ked, et meningsfyldt liv baseret på følgende grundtan-

ker i forhold til det socialøkonomiske arbejde:

• Der skal være balance mellem det sociale ansvar og en

praktisk produktion, der tager udgangspunkt i lokalsam-

fundet, samt evt. det offentliges behov

• Den lokale forankring og indsigt i og forståelse for

lokale behov, er af afgørende betydning for at kunne

skabe et meningsfyldt liv for den enkelte, samt sikring af

bæredygtighed af Skovsgård-modellen generelt

• Der arbejdes ud fra en helhedstanke, dvs. at man bor

og arbejder i samme lokaleområde for at skabe helhed i

tilværelsen for det enkelte menneske

• Der er tale om offentlig uafhængighed, men stor grad

af samarbejde med det offentlige

• Eventuelt overskud geninvesteres i virksomhederne

Ovenstående værdier udspringer af et fundamentalt og

meget rodfæstet syn på ligeværd og sociale hensyn. Alle

mennesker har værdi og kan bidrage til fællesskabet.

Skovsgård-modellen er funderet på sociale hensyn – ikke

nødvendigvis socialøkonomi. Det kommer helt an på, hvad

der lægges i forståelsen af socialøkonomi.

Flere af interviewpersonerne beskriver i interviewene

deres forståelse af socialøkonomi som det fremgår af

følgende interviewcitater:

”Det er jo socialøkonomiske virksomheder og det betyder jo

bl.a., at et overskud investeres i virksomheden igen. Det er

jo et helt fantastisk princip – fremfor at nogle skal skumme

fløden. Det er godt at det kan køre rundt. For det er ikke

sådan lige til at drive en socialøkonomisk virksomhed – også

selvom man får midler fra kommunen.”

(Ole Christensen, tidligere borgmester, daværende

Brovst Kommune, interview O)

”J: Hvordan vil du beskrive en term som ”socialøkonomi”?

I: Ofte ville jeg ønske, at nogle af de her diskussioner

foregik på et letlæseligt dansk. Mine ord er, at det skal

kunne betale sig. Det skal kunne betale sig på den måde,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at hvis du ikke gjorde noget for den målgruppe, så er vi

tilbage ved de centrale institutioner, hvor de bor så langt

væk fra alfarvej, at vi ”almindelige” borgere ikke støder på

dem, og det ville da være et forfærdeligt tilbageskridt. Du

skal være social og medmenneskelig, men det skal kunne

betale sig.

Kommunerne har jo stadigvæk svært ved at få økonomien

til at hænge sammen, så hvis der kommer et forkromet

projekt som tager højde for al ting på individets vegne, så

individet får det helvedes godt, men det koster en jetjager

sammenlignet med en billigere amtskommunal institution,

så er jeg da overbevist om at nogle kommuner, der kigger

på deres budgetter og siger, jamen, vi har ikke råd til at give

dem den optimale tilværelse, så vi tager løsning nr. 2 og det

er forfærdeligt.”

(Christian Degn, souschef i socialforvaltningen

i den gamle Brovst Kommune, interview P)

findes hos de mennesker, der er tale om, og de økonomi-

ske ressourcer som findes hos kommunen som er med til

at sikre, at der bliver en form for produktion i bred forstand

i vores eget samfund som er til gavn og glæde for fælles-

skabet. Det er socialøkonomi i ultimativ udbredelse. Det er

det som vi har været heldige/gode til via den model som

er opbygget af Carl som initiativtager.

I: Økonomi er noget, hvor alle får noget ud af det. Det gør

de mennesker som det handler om. De får et job, de får

fritidsbeskæftigelse, de får botilbud. Lokalsamfundet får

en aktivitet som man ikke havde i forvejen, og kommunen

får noget ud af de midler som man giver i dusør mv. og

som kommer til gavn i lokalsamfundet. Vi kan godt være

stolte af, at vi har de her initiativer i vores kommune, og vi

kunne godt have det flere steder, men det kommer ikke af

sig selv. Det skal være autentisk, og der skal være nogle

personer som virkelig lever og ånder for det. Det er hårdt

arbejde, og det kræver vilje, men det kræver

også,

at man

virkelig tror på det. Så det er

også

visioner.”

(Mogens Gade, borgmester, Jammerbugt Kommune, interview R)

”J: Hvad er din forståelse af socialøkonomi?

I: Det er den ultimative model af landdistriktspolitik. Der er

nogle mennesker her i samfundet som også har lov/ret

til at have et arbejde, og så kan man ligeså godt drive en

virksomhed, lokalt, for de ressourcer, menneskelige, som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opsummering og arbejdsgruppens refleksioner

OPSUMMERING

Købmandsgården blev skabt i en samtid, der var moden til

forandringer – også på det (social)pædagogiske område.

En samtid som bl.a. var præget af forsøg på opbrud med ek-

sisterende rammer. Der var opbakning i lokalområdet, men

også skepsis og decideret modstand. Flere personer spillede

en væsentlig rolle i opstartsfasen, og Carl Christensen frem-

hæves af mange interviewpersoner som en nøgleperson.

Ifølge den daværende souschef i socialforvaltningen i den

daværende Brovst Kommune, Christian Degn, var der tale

om et pionerarbejde, hvor man ikke kunne drage nytte af

andre (kommuners) erfaringer.

På Købmandsgården ønskede man at skabe sammenhæng

mellem unge udviklingshæmmedes bosituation, arbejde og

fritid, og man ønskede at interagere med det omkringlig-

gende samfund, og det afspejledes i ”P.H.I.L.-tankerne” som

blev udviklet i forbindelse med opstarten af Købmandsgår-

dens dagbeskæftigelse.

Samme tankesæt dannede efterfølgende værdi- og ar-

bejdsgrundlag for opstarten af Råd

Dåd, Bofællesskabet

Poststrædet 2 og Skovsgård Hotel. Også i dag er tankerne

gennemgående for arbejdet de tre steder – hvor ”P.H.I.L.-

tankerne” dog vægtes og udmøntes på forskellig vis.

De virksomheder som i dag udgør Skovsgård-modellen, er

organisatoriske, juridiske og økonomiske adskilte enheder,

men der er en stor grad af samarbejde mellem virksomhe-

derne.

Samtlige interviewpersoner udtaler sig positivt om Skovs-

gård-modellens værdisæt – P.H.I.L. tankerne. Både i forhold

til opstarten, men også i forhold til det arbejde man gør i

dag. Det fremgår bl.a. af interviewene, at Skovsgård-mo-

dellen/de værdier som Skovsgård-modellen bygger på, er

medvirkende til:

• at give de ansatte på særlige vilkår en meningsfyldt hver-

dag og dermed livskvalitet

• at nedbryde skellet mellem de ansatte på særlige vilkår

og lokalbefolkning

• at skabe liv og udvikling i lokalområdet

• at skabe arbejdspladser for fagpersonale

Flere interviewpersoner mener, at der er større accept af

Skovsgård-modellen i dag end tidligere. Der er dog også

interviewpersoner som mener, at ”mætningspunktet” er

nået i forhold til, hvor mange nye socialøkonomiske tiltag,

bofællesskaber mv. lokalsamfundet kan rumme.

Yderligere fremgår det af flere interviewcitater, at det er

vanskeligt at debattere forhold omkring ”mætningspunkt”,

fordi de adspurgte personer grundlæggende er meget po-

Vær igen opmærksom på, at de udvalgte op-

summeringer i forhold til interviewresultater ikke er

kvantitativt repræsentative. Med andre ord, opsum-

meringerne siger intet om, hvor mange, der mener

det ene, og hvor mange der mener noget andet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sitive i forhold til selve ideerne, men samtidig er de personer

skeptiske/negative i forhold til, hvad et lille lokalsamfund

kan rumme/acceptere eller endda integrere.

Derudover har flere interviewpersoner svært ved at skelne

mellem de enkelte virksomheder, bofællesskaber og aktivi-

teter, der udgør Skovsgård-modellen.

ARBEJDSGRUPPENS REFLEKSIONER

Som det fremgår indledningsvist har rapporten til formål at

formidle erfaringer fra Skovsgård-modellen videre til:

• Virksomheder, foreninger, enkeltpersoner mv. som ønsker

at vide mere – evt. pga. ønske om selv at opstarte social-

økonomisk arbejde

• Kommuner – primært Jammerbugt Kommune

Desuden er man aktiv deltager i forskellige socialøkonomi-

ske fora - regionalt, nationalt og internationalt, og arbejder

løbende på at påvirke den socialpolitiske dagsorden.

Derudover har rapporten også et mere ”indadvendt” sigte

- ”at stikke fingeren i jorden” lokalt i Skovsgård-området.

Følgende afsnit indeholder arbejdsgruppens refleksioner.

Erfaringsformidling ift. virksomheder, enkeltpersoner,

foreninger, kommuner mv. som ønsker at arbejde med

socialøkonomi

Der er mange forskellige forståelser af socialøkonomi, men

de to væsentligste kendetegn for Skovsgård-modlen er: den

lokale forankring samt helhedstanken, hvilket fremgår af

nedenstående beskrivelse/definition af Skovsgård-model-

len – tidligere omtalt på side 30:

• Der skal være balance mellem det

sociale ansvar

og en

praktisk produktion,

der tager udgangspunkt i lokalsam-

fundet samt evt. det offentliges behov

• Den

lokale forankring

og indsigt i og forståelse for

lokale behov,

er af afgørende betydning for at kunne

skabe et meningsfyldt liv for den enkelte samt sikring af

bæredygtighed af Skovsgård-modellen generelt

• Der arbejdes ud fra en

helhedstanke,

dvs. at man bor

og arbejder i samme lokaleområde for at skabe helhed i

tilværelsen for det enkelte menneske

• Der er tale om

offentlig uafhængighed,

men stor grad

af samarbejde med det offentlige

• Eventuelt

overskud geninvesteres

i virksomhederne

Hvis man ønsker at arbejde med socialøkonomi på en måde

som minder som Skovsgård-modellen, så forudsætter det

at størstedelen af ovenstående karakteristika er indholds-

mæssigt tilstede i både projektet og processen.

Men først og fremmest er det som sagt vigtigt, at man

tager udgangspunkt i ens egen virkelighed/den virkelighed

som gør sig gældende i det lokalområde, hvor man ønsker

at opstarte socialøkonomisk arbejde. Det som fungerer i

Skovsgård-området, behøver ikke nødvendigvis at være det

som fungerer og giver mening i andre lokalområder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er væsentligt, at man tager udgangspunkt i et eller

flere konkrete behov. Hvad er behovet i lokalområdet?

Virksomhederne i Skovsgård-modellen får ofte henvendel-

ser fra personer som ønsker at opstarte socialøkononiske

projekter. Ofte har man for meget fokus på resultat frem for

proces. Det er centralt at få processen startet rigtigt op –

blandt andet ved at identificere et eller flere aktuelle behov.

Ligeledes er det vigtigt at man gør sig klart, at socialøkono-

mi ikke så meget er et egentlig mål, men mere en metode/et

redskab til at opnå et mål.

I forhold til proces er det centralt, at man meget tidligt kom-

munikerer med lokalsamfundet. Hvad er behovet? Holdnin-

ger? Ønsker? Det nytter ikke, at en gruppe ildsjæle har lyst

til at opstarte en økologisk æggeproduktion, hvis projektet

ikke har interesse og opbakning i lokalsamfundet.

At tage udgangspunkt i et reelt behov er også med til at

sikre, at der er tale om meningsfyldt arbejde. Arbejdet har

betydning og værdi – netop fordi man har stukket fingeren i

jorden og talt med lokalsamfundet om behov og ønsker. Det

giver værdi – både for lokalsamfundet og de personer, der

ansættes på særlige vilkår.

Flere aktører er centrale at få på banen, hvis man ønsker at

arbejde med socialøkonomi i stil med Skovsgård-modellen.

Først og fremmest skal lokalsamfundet – som nævnt - være

en aktiv medspiller i processen.

Derudover kræves et godt samarbejde med kommunen eller

en anden offentlig aktør. Omfanget af samarbejdet mellem

kommunen og Skovsgård-modellen har været stigende

over årene, og det er således vigtigt at sikre en god dialog

med det kommunale niveau.

Denne stigning skyldes bl.a. den generelle udvikling i sam-

fundet, hvor offentlige opgaver lægges ud til private eller

løses i samarbejde med lokale. Det skyldes vel også, at det

generelt er blevet sværere at klare kravene på arbejdsmar-

kedet, hvilket medfører et udtalt behov i vores samfund for

at give de mennesker, der ikke passer ind på det normale

arbejdsmarked, en meningsfyldt hverdag.

I forhold til formidling af erfaringer, så vil man opnå den bed-

ste indsigt i Skovsgård-modellen ved at besøge stederne,

opleve dagligdagen og høre mere om socialøkonomi i regi

af Skovsgård-modellen. Man er hjertelig velkommen.

VORES EGET LOKALSAMFUND

Et underliggende formål med rapporten – udover formid-

lingsdelen - er som nævnt at tage ”temperaturen” på vores

eget lokalsamfund.

Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune,

udtaler sig som følger i forhold til ”mætningspunkt”:

”I:

Det som jeg tror, at man skal passe lidt på med – det

som sker nogen steder – det er, at man skal passe på

mætningspunktet. Man er nødt til, og de eneste der kan

gøre det, det er dem som driver de her ting – Råd & Dåd,

Købmandsgården, Skovsgård Hotel, Krobakken og de

andre . Man er nødt til at tage sig selv i nakken, sådan

at det ejerskab/den accept som der er i byen – den skal

man passe på at man ikke driver rovdrift på, så byen

bliver overmættet, for så vil det give en negativ effekt.

Det er hele tiden en balance. Det er godt for byen, og det

har det været på mange måder, men jeg tror også at man

kan finde nogle mennesker som mener, at nu er det kam-

met over. Det er jo ikke kommunen der skal sige det, og

det er heller ikke mig, men alligevel, så har de mennesker

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som arbejder med det her, brug for at vide, at det er ikke

bare at fortsætte. Man skal på en eller anden måde finde

en balance.

Når det går godt/ når man har en succes, så er det man

skal styre sig selv og sige: ”nu skal vi lige til at passe på”.

Det er ikke fordi jeg siger, at man er langt ude over græn-

sen, men jeg tror, at man er nødt til at sige, at vi er nok

kommet dertil.

Min personlige holdning er, at man skal overveje det helt

nøje – fordi, hvis en by bliver splittet i forhold til at have

sådan en aktivitet som der er – så vil det ikke være godt

for nogen. Det er byen ikke nu, men det kan den godt

blive.”

(Mogens Gade, borgmester Jammerbugt Kommune, interview R)

I forhold til ”mætningspunkt” er det afslutningsvis

relevant at nævne, at flere kritikere har svært ved at

italesætte kritikken, da kritikken ikke går på de grund-

læggende tanker i Skovsgård-modellen, men derimod

den kvantitative udvikling i forhold til antallet af ansatte

på særlige vilkår, antallet af bofællesskaber mv. som det

fremgår af nedenstående interviewudsagn:

”Det er jo en svær diskussion, for man kan utrolig nemt blive

beskyldt for både det ene og det andet. Det er jo en bestemt

gruppe vi taler om, og så snart at man begynder at røre ved

det, så får man at vide, at det kan man ikke være bekendt.

De kan jo ikke forsvare sig, så den har været svær (diskussi-

onen). Det havde været lettere at diskutere, hvis de nu ville

ha’ startet et ungdomsfængsel eller grave i undergrunden.”

(Lokal borger, Interview S)

En borger udtaler sig således:

”Hvis man skal give institutionerne et godt råd, så må det

være at sprede tingene noget mere og flytte noget til nogen

andre steder. Det vil være godt for både byen og stederne.

Det vil være gavnligt at flytte noget ud, langsomt, en almin-

delig udflytning. Man er noget over mætningspunktet, og

man bør flytte noget af det ud. Ikke nedlægge, men sprede.”

(Lokal borger, Interview P)

På den anden side er der borgere som er meget begej-

strede for udviklingen, og som har svært ved at forstå

de skeptiske/kritiske røster:

”Det er rigtig, rigtig godt det som foregår i Poststrædet, og

der havde jo heller ikke været en campingplads i Attrup,

hvis ikke Købmandsgården var der. Råd & Dåd er jo også

et spændende sted at komme. Så jo, vi er virkelig meget

begejstrede for de ting som sker. Skovsgård Hotel er jo

kendt viden om, og fungerer vel lidt som et fyrtårn for byen.

Vi nyder at være sammen med de unge.”

(Lokal borger, interview I)

I bund og grund er problemstillingen i forhold til ”mæt-

ningspunkt” et dilemma:

For det første er der stor efterspørgsel efter at blive ansat

på særlige vilkår hos de virksomheder som udgør Skovs-

gård-modellen. En del mennesker har ønske om at arbejde

og bo (på særlige vilkår) i lokalområdet, og vi modtager ofte

henvendelser fra kommuner, personer, der har svært ved at

klare kravene på arbejdsmarkedet, pårørende mv., og må af

og til afvise folk.

For det andet er der, som det fremgår af rapporten, flere

interviewpersoner der mener, at lokalområdet kun vil drage

fordel af en yderligere øgning af eksempelvis nye tiltag.

Andre interviewpersoner mener det modsatte.

For det tredje er der åbenlyse behov og opgaver i lokalsam-

fundet som i øjeblikket ikke bliver løst. Eksempelvis opgaver

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som tidligere var offentlige serviceopgaver, men som i dag

ikke udføres. Man kan argumentere for, at borgerservice

flyttes længere og længere væk – både i ordets bogstave-

ligste forstand og i overført betydning.

En del borgere – eksempelvis ældre – har svært ved at leve

op til forventningerne om, at man via IT skal kunne betjene

sig selv.

For det fjerde er det vanskeligt at komme ind til kernen i

forhold til ”mætningspunkt”, og hvad der helt præcist er ”for

meget” – udover volumen og huskøb.

Der er et stort ønske i arbejdsgruppen om at gentage den

proces, som rapporten er et resultat af, med nogle års mel-

lemrum. Måske ikke så omfangsrigt, men en mindre indsats

kan ligeledes sikre et opdateret indblik i forhold til lokale

synspunkter omkring aktiviteter, der udspringer af virksom-

hederne i Skovsgård-modellen. Det er med andre ord vigtigt

med jævne mellemrum at stikke fingeren i jorden, så man

bevarer følingen med lokalsamfundet.

Rapporten gør det også tydeligt for arbejdsgruppen, at

selvom man i dag arbejder på at være i løbende dialog med

lokalbefolkningen via eksempelvis åbent-hus arrangemen-

ter mv., så er det vigtigt at finde andre veje til den mere

ustrukturerede og løbende dialog.

Eksempelvis når de ansatte bidrager til lokale arrangemen-

ter som frivillige hjælpere mv. Man kunne også arbejde på

at skabe mere debat og dialog til stedernes generalforsam-

linger.

De afsluttende ord i rapporten stammer fra to lokale

borgere og Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt

Kommune, der udtaler sig således i forhold til hvad de

ser som de største udfordringer for Skovsgård-model-

len:

”Den største udfordring, det er at forblive accepteret i lo-

kalsamfundet. Det tror jeg virkelig, at der skal arbejdes med,

men går man ind til det med et åbent sind og en interesse

for at komme borgerne her i byen i møde, så kommer man

også langt.”

(Lokal borger, interview L)

”Den største udfordring er vel at holde fast i den udvikling og

de tanker som man allerede gør sig, og at få lokalsamfundet

til fortsat at bakke op og vise den taknemmelighed som

stederne fortjener.”

(Lokal borger, Interview M)

”Det er svært at eksportere en proces, men der skal være et

ønske om at holde liv i lokalsamfundet, og der skal være en

konstatering af, at det får vi ikke, med mindre at vi prøver at

bruge denne måde. Det er svært at eksportere, men ideen

er nem at eksportere. Den går ikke uden ildsjælene, den går

ikke uden politikerne, den går ikke uden en fleksibel kom-

mune, så der er mange ting der skal til for at det kan lykkes,

men jeg tror, at der er mange, der kan have glæde af at høre

om Skovsgård- modellen, og mange kan have glæde af at

se, hvordan det kan realiseres. Det er nok nødt til at blive

en ”Kalundborg-model” eller en ”Nakskov-model”, men en

afart af det som vi har gjort her.”

(Mogens Gade, borgmester, Jammerbugt Kommune, interview R)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om vores arbejde med socialøkonomi

på ”Skovsgårdsk”, så er du velkommen til at kontakte os.

Denne rapport ﬁndes både i elektronisk samt en trykt versi-

on og kan rekvireres ved henvendelse.

KØBMANDSGÅRDEN,

Prinsensgade 14, Skovsgård, 9460 Brovst, tlf. 30 95 92 71,

[email protected], majbritt.stkmg@nordﬁber.dk, www.

stiftelsenkoebmandsgaarden.dk,

Jan eller Majbritt Degrauwe

SKOVSGÅRD HOTEL,

Hovedgaden 26, Skovsgård, 9460 Brovst, tlf. 98 23 04 00,

[email protected], www.skovsgaardhotel.dk,

Erik Klit Christensen

RÅD

DÅD,

Blushøj 4A, Attrup, 9460 Brovst, 20 72 22 23,

[email protected], www.raaddaad.dk,

Rasmus Højen

ster 50 kr.

Rapporten ko

l dækning af

Beløbet går ti

r i forbindelse

omkostninge

jde

rmidlingsarbe

med vores fo

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

REFERENCELISTE

Christensen, C., 1992,

”Købmandsgården” - en mulig-

hed for et sammenhængende liv”,

LEV, nr. 6, s. 48-55

Christensen, C.,

”Livskvalitet – for ”dem” eller for

”os”?”, Omsorg og pædagogik,

s. 201-219

Christensen, E.K., Westergaard, D., 2014,

”Meningsfuld-

hed for psykisk udviklingshæmmede i socialøko-

nomiske virksomheder”,

VIA, Pædagoguddannelsen i

Viborg

Ketler, A., Theisen, C., 2010,

”Drivkraft Portrætter af

socialøkonomiske iværksættere og deres virksom-

heder”,

Ehvervsskolernes Forlag.

Medarbejderne i ”Købmandsgården”,

”Købmandsgår-

den” - et forsøg på at skabe et sammenhængende

liv”,

s. 43-54

Medarbejderne i ”Købmandsgården”,

””Købmands-

gården” og vores forsøgserfaringer, som vi selv ser

dem”

Medarbejderne i ”Købmandsgården”,

””Købmandsgår-

den” set udefra”

Riisager, T. S., 2010,

”Skovsgaard Hotel - et anderle-

des hotel.”,

UCN.

Skovsgård Hotel, 2011,

”Udviklingsplan”, Skovsgård

Hotel

www.carldialog.dk,

december 2013

www.nordjyske.dk/mobil-artikel/raad-og-da-

ad-faar-hjaelp/0a7762de-5cbf-44b1-84d5-

7a6234585b4f/1586/60, december 2013

www.raaddaad.dk,

december 2013

www.skovsgaardattrup.dk,

december 2013

www.skovsgaardhotel.dk,

december 2013

www.stiftelsenkoebmandsgaarden.dk,

december 2013

www.socialoekonominord.dk, december 2013

Tak for lån af fotos til Skovsgård Hotel,

Købmandsgården, Råd

Dåd

samt Kim Erik Bruhn

Grafisk tilrettelæggelse: Glad Design

Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mennesker • Debat • Skovsgård • Behov • Mening • Værdifuld •

Dialog • Lokalsamfund • Integration • Handicap • Lokalbefolkning • STU

Formidling • Forankring • Normal • Gavn • Idé • Bofællesskaber •

Landdistriktspolitik • Socialøkonomi • Hotel • Købmandsgården

• Anerkendelse • Inklusion • Opbakning • Unik • Råd

Dåd • Ligeværd

• Poststrædet • Skovsgård-modellen