Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 86
Offentligt
Lolland-Falster 17. februar 2015
Til Udvalget for Landdistrikter og Øer
Der er akut behov for en ordning, som pålægger teleudbyderne en form og metode
for forsyningspligt, der dækker alle dele af landet, ligesom man i årevis har prakti-
seret det m.h.t. tlf., post og el-net mv.
Der vedlægges til dokumentation et brev fra TDC til en kunde i landdistriktet i
Guldborgsund Kommune. Her oplyser teleudbyderen TDC, at da TDC ikke har
forsyningspligt, agter de IKKE at forbedre netforholdene, idet dette ikke anses for
økonomisk ansvarligt for TDC. (Bilag A)
Eftersom statslige og kommunale myndigheder i stigende grad kræver, at kontakt og
service mellem myndighed og borgere skal ske over nettet, er det selvmodsigende
og useriøst, at myndighederne ikke samtidig sørger for ordentlige netforbindelser.
De hidtidige politisk initiativer til at bedre netforholdene har ikke haft nogen nævne-
værdig effekt på netadgangen i landdistrikterne, og situationen er i skarp kontrast til
et politiske løfte fra1999 om, at alle borgere og virksomheder i landet skal have
gode moderne netforbindelser.
De aktuelle politiske udmeldinger om, at der i år 2020 vil være gode netforbindelser
er meget lidt tilfredsstillende med den betydning, som sådanne netforbindelser har
for snart sagt alle områder af samfundslivet, ikke mindst bolig- og erhvervsmæssigt.
Vi skal hermed anmode om foretræde for Udvalget for Landdistrikter og Øer så
hurtigt som muligt for at forelægge sagen og vore overvejelser.
På vegne af :
Mogens Lundh, formand for Nysted og Omegns Fællesråd
Erik Bohn-Jespersen, formand for Sakskøbing og Omegns Fællesråd
Jørgen Sulkjær, formand for Liv i Stubbekøbing
Karl Krarup
[email protected]
x1497318_1_0.DOC