Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 70
Offentligt
Landdistrikternes udfordringer
Indhold
Miljøministeriet - herunder planlovgivningen. Til skade eller gavn for landdistrikterne. .......................................1
Kommunesammenlægninger uden et folkeligt mandat .........................................................................................4
Kvælstofkrigen – måske den største skandale i den nyere danmarkshistorie. .......................................................5
Afgudsdyrkelsen af den boglige skole .....................................................................................................................6
Miljøministeriet - herunder planlovgivningen.
Til skade eller gavn for landdistrikterne.
I følge Planloven skal miljøministeren efter nyvalg til Folketinget afgive en redegørelse om landsplanarbejdet
til brug for den regionale udviklingsplanlægning og kommuneplanlægningen. Efter en høringsfrist på 8 uger
vedtages planlovene der herefter har en retslig bindende karakter. Dette har været gældende siden 1975.
Hvilke konsekvenser det har haft for specielt landdistrikterne samt konflikten med Agenda 21, vil jeg her give
et bud på.
I grove træk handler landsplanredegørelsen om en deltaljeret fysisk opdeling af landet med hensyntagen til:
natur, bæredygtighed, menneskets livsvilkår, dyre- og plantelivet,
bymiljøer, landskaber, kystnære områder og landskabsressourcer,
forurening af luft, vand og jord samt støjulemper.
Der er så at sige ikke grænser for de gode intentioner.
Når en lovgivning i den grad påtager sig alt, skal man være på vagt. Faktisk må al andet juristeri, lovgivning og
fornuft vige, hvis man kommer på tværs af landsplanredegørelsen.
Miljø – og planloven er som en trojansk hest, der har haft ufattelige skadelige konsekvenser.
Planloven deler landet op i byzoner, sommerhusområder, kystnærhedszoner og yderområder, hvad der
herefter er tilbage er landzoner. Byzoner opdeles yderligere i områdekategorier:
Bolig, erhverv, offentlige institutioner, serviceformål, bydelscentre, lokalcentre og områder til særlig
pladskrævende varer.
Maksimal bruttoetageareal til butiksformål og maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker forbigår
heller ikke Planlovens interesse.
Byzone
Denne sektoropdeling betyder for byzoner, at der om hverdagen foregår en masse energikrævende transport
mellem bolig- og erhvervsområder og daginstitutioner. I dagtimerne står enorme opvarmede boligområder
tomme, medens børnene er stuvet sammen i institutioner. I de lyse timer er boligområderne døde, i
nattetimerne og weekender er erhvervsområderne forladte og frister svage sjæle.
Energiøkonomisk er det uhensigtsmæssigt, og børn bliver unødigt fremmedgjort overfor voksenlivet.
Restriktive miljøkrav har lukket mange mindre vandværker.
Spildevand og øvrig affald fra en husstand er også centraliseret ganske voldsomt. Det strider imod
bæredygtighed, medfører store slam- og affaldsdepoter.
Undersøgelser har vist at ved effektiv kildesortering kan en husstand reducere renovationsmængden med
80%. Men miljøforvaltningerne differentierer ikke afgiften hertil, hvilket mindsker miljøbevidsthed.
Side 1 af 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488793_0002.png
Spildevandsrensning er et helt kapitel for sig. En masse ressourcer bliver anvendt til at bekrige kvælstof og
udfældning af fosfor med slambjerge som slutprodukt. Ved at ændre spildevand med få justeringer til en
ressource som gødningsmedie for plantevækst i nærmiljøet, kunne mia. spares hvert år, med en betragtelig
mindre CO2 udledning til følge og langt mindre energiforbrug.
Landzoner – (Landdistrikter)
Da der i forbindelse med al den planlægning skulle slås nye streger på landkortet arbejde planstyrelsen med at
landsbysamfund med under 1200 indbyggere var for lille til at udgøre en administrativ enhed, med både skole
og dagligvarebutik. Det har været en forstærkende faktor til at tømme mindre landsbyer og landzoner for liv.
For landzoner gælder i øvrigt at man helst kun ser aktivitet i form af landbrugsdrift. Andre former for erhverv
har man jo reserveret til erhvervszoner.
Planlægningen har nu været så effektiv at der i. flg. Kommuners Landsforening pr. 14/5-2012 findes 11.706
nedrivningsmodne landejendomme!
Agenda 21
Den planlægningsmåde som miljøministeriet har valgt blev der sat store spørgsmålstegn ved i Agenda 21
1
, som
nok er ukendt for de fleste. Det hedder her:
Agenda21 bygger på helhedssyn og tværsektoriel tænkning. Den lokale Agenda 21 er orienteret mod
”lokaliteten” fremfor ”sektorer”. Begrebet bæredygtighed rækker i øvrigt ud over de traditionelle
miljøkategorier: affald, vand, luft og jord. .. Agenda 21 forudsætter aktiv borgerinddragelse i planlægningen. …
er lokal Agenda 21 i højere grad udtryk for en proces end for produktion af nye planer. .. Bæredygtighed
forudsætter balancerede stof- og energikredsløb”
Ja en masse svulstige tillægsord. Men hovedpointen er at planlægningen i Agenda 21 bygges op nedefra og
tager udgangspunkt i lokaliteten hvor man i stedet for sektoropdelingen tænker i hele kredsløb/levedygtige
celler.
Eksempler:
En lokalitet kan beskrives som bæredygtig hvor der er bolig, børnepasning, erhvervsudøvelse og
dagligvareindkøb indenfor cykelafstand. Hvor der er et vandværk, hvor affald kildesorteres og nyttige
fraktioner afsættes til private, hvor spildevand omdannes til biomasse.
Elforsyning må planmæssigt her sidestilles med infrastrukturen for trafik på gummihjul.
Et andet eksempel kunne være øen Samsø.
Et tredje eksempel er Christiania der planlægningsmæssigt hidtil er gået fri, men det er vel nu ved at
være historie.
Agenda 21 er aldrig blevet en udfordring for den centrale planlægning, da den er adopteret i Planloven, hvor
intensionerne lever en kummerlig tilværelse.
Det kan være at Agenda 21 er for ”langhåret”. Men kan den være med til at tvinge miljøforvaltningerne i
defensiven og give meget mere plads til civilsamfundet kan man vel godt leve med det langhårede.
Miljø overtrumfer det lokale demokrati og jura
Hvis de folkevalgte sammen med borgerne er blevet enige om nogle løsninger, der lokalt er mest bæredygtige
på sigt, men strider imod den overordnede Planlov, hvad gør man så? Juridisk set må den lokale løsning falde.
Et samfund degenererer på samme måde som et træ uden et sundt rodnet.
Planlægningens begrænsninger iflg. Hayek
2
1
Agenda 21) dagsorden for bæredygtig udvikling, som blev underskrevet af 179 lande ved FN’s konference om miljø og
udvikling i Rio i 1992
2
Friedrich A. von Hayek (1899-1992) østrigsk-britisk politisk økonom og filosof. Han mente at hvilken som helst form for
kollektivisme ikke kunne undgå at føre til andet end centralisering af magten omkring en enkelt person eller en lille elite.
Side 2 af 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488793_0003.png
Om planlægning anvender Friedrich Hayek eksemplet med en sti igennem et landskab. Stien er ikke planlagt af
nogen, men snarere resultatet af, at mange mennesker over tid har forsøgt at bevæge sig fra ét punkt til et
andet.
Havde man et helt nøjagtigt kort over landskabet og perfekt information om alle spadserende, deres ønsker,
kondition, tid, osv., ville man måske have kunnet planlægge, hvor den optimale sti skulle gå. Men sådan viden
er svært tilgængelig og reelt umulig at sammenligne på tværs af individer.
Mennesker kan tage fejl, og det gælder både borgere og planlæggere. Men hvis borgerne har muligheden for
at træffe frie valg og at handle frit med hinanden, vil det i længden producere et bedre resultat, end nogen
nok så vidende central planlægger vil kunne tænke sig frem til.
Som en af mine lærere i tidens løb konstaterede. ”Man kan ikke planlægge det udtænkte”.
Man kan heller ikke vide om en ny Mads Clausen eller en ny Lego klods bliver til, langt ude på Lars Tyndskids
mark.
Husker at Ritt Bjerregård i en af hendes bramfrie, men dog klarsynede øjeblikke foreslog, at nedlægge
miljøministeriet og inkorporere miljørigtig tænkning i de resterende ministerier.
Som en undtagelse er jeg enig med damen i dette synspunkt.
Klip fra Vejledning om landzoneadministration Planlovens §§ 34-38
Side 14 til 16
… Egentlig byudvikling bør henvises til arealer i byzone, og investeringer til fordel for landdistrikterne bør ske i tilknytning
til de eksisterende landsbyer ...
… I bred forstand er de planlægningsmæssige hensyn at modvirke byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt
bebyggelse og anlæg i det åbne land ...
… En spredt og uplanlagt bebyggelse kan medføre et pres for jordens overgang til andre formål med deraf følgende
prisstigninger til generel skade for jordbrugserhvervene. Ligeledes vil en spredning af fx boligbebyggelse i det åbne land,
og de deraf følgende potentielle miljøkonflikter, sætte begrænsninger for de fremtidige udviklingsmuligheder i jordbruget
og svække erhvervets investeringssikkerhed ...
… I mere snæver forstand skal de planlægningsmæssige hensyn sikre virkeliggørelsen af den foretagne og igangværende
region-, kommune- og lokalplanlægning. Det er vigtigt at administrationen af de enkelte landzonesager følger op på den
fysiske planlægning ...
… Hensynet til
det landskabelige udsyn
fra veje og stier, fx udsyn til åbne landskabsområder, landsbykirker og
fortidsminder skal varetages i forbindelse med tilladelser til byggeri og anlæg i landzone. Hensynet til landskabet omfatter
også landskabelige helheder og kulturmiljøer med væsentlige beskyttelsesinteresser …
Klip vejledning om landzoneadministration slut
Danmark er det eneste EU-land, der har en aktiv lovgivning, der skal få os borgerne til at bo og
arbejde i byer, men ikke på landet
.
Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark
Fra Miljøministeriets Jubilæumsskrift ”40 år med grøn velfærd”:
Niels Østergaard, tidligere direktionsmedlem i Planstyrelsen og ”landsplanchef” i departementet - side 57
”Jeg er bange for, at man nogle steder har tilladt for meget byggeri i det åbne land på bekostning af
naturen”.
Kontorchef Holger Bisgaard fra Naturstyrelsen – side 124
Byvæksten fortsætter i Danmark, og fremtidens store udfordringer for planlægningen er at sikre en
bæredygtig byudvikling og at bevare og udvikle naturen og det åbne land ...
… Der skal arbejdes målrettet for at sikre, at byvæksten i Danmark ikke spreder sig over det åbne land
– og at byerne udvikler sig varierede og spændende rammer om borgernes trivsel
Side 3 af 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488793_0004.png
Kommunesammenlægninger uden et folkeligt mandat
Kommunalreformen i 1970 reducerede antallet af sogne/kommuner fra ca. 1.388 til 275.
I stedet for at evaluere hvad denne reform medførte, fortsatte man med endnu en kommunalreform i 2007,
der yderligere reducerede antallet af kommuner fra 275 til 98.
På mindre end 40 år sker der altså en reduktion på ca. 93% (eller 14,1 gange) af de platforme, hvor den
demokratiske beslutningsproces kan praktiseres !!!
Det har da også medført, at centraladministrationen og embedsværket helt afgørende har erobret scenen.
Det skal her bemærkes, at der ikke har været et folkeligt ønske bag disse to reformer.
Lad os se på kommunestørrelser i det øvrige Europa.
LAND
Tjekkiet (CZ)
Frankrig
Slovakiet (SK)
Portugal (P)
Schweiz
Ungarn (H)
Østrig (A)
Letland
Luxembourg
Estland (EE)
Spanien (E)
Tyskland (D)
Malta
Italien (I)
Sloveninen (SI)
Norge
Finland (FIN)
Grækenland (GR)
Polen (PL)
Belgien (B)
Cypern (CY)
Sverige (S)
Nederlandene (NL)
Litauen (LT)
Irland (IR)
Danmark (DK)
Storbritanien
I alt / gns
Gns. alle
Adm. enh.
i stk.
6.214
36.686
2.898
4.247
3.000
3.107
2.409
556
120
256
8.128
14.016
71
8.020
248
428
466
913
2.516
603
39
310
479
70
88
103
466
96.457
96.457
Indb.
i 1000 stk.
10.485
65.398
5.404
10.542
8.000
9.962
8.443
2.042
525
1.340
46.196
81.844
420
60.851
2.055
4.952
5.401
11.291
38.209
11.041
862
9.483
16.730
3.200
4.495
5.581
62.436
487.188
487.188
1
Indb./enh.
i 1000
2
2
2
2,5
2,7
3,2
3,5
3,7
4,4
5
6
6
6
8
8
12
12
12
Diff.
fra gns.
-13
-13
-12
-12
-12
-11
-11
-10
-10
-9
-9
-9
-7
-7
-3
-3
-2
0
4
7
16
20
31
36
39
vægtet gns.
1
xdiff
0,12
0,13
0,17
0,18
0,22
0,24
0,25
0,30
0,35
0,38
0,39
0,40
0,51
0,56
0,78
0,78
0,84
1,03
1,24
1,49
2,07
2,36
3,09
3,45
3,66
nr
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
15
18
22
31
35
46
51
54
134
19
5
15
Højeste og laveste er undladt i vægtet gns.
Danmark år 2006
Danmark år 1970
Danmark år 1969
Danmark år 1960
© Jørn Rasmussen 2013
288
290
1.077
1.388
5.447
4.938
4.900
4.585
19
17
4,5
3,3
4
2
-10
-11
1,28
0,31
0,22
Side 4 af 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Statistikken viser, at selv med kommunestørrelsen vi havde i Danmark i 1969, ville der være 9 lande i
Europa i dag, der i gennemsnit ville have færre indbyggere pr. kommune.
Men vi kan konstatere at fra 2007 havde vi en kommunestørrelse i DK der er 3,6 gange større end
gennemsnittet i hele Europa.
I 1960 havde vi et finmasket net af kommuner med 3.300 indb. i gns.
I dag er nettet blevet meget stormasket med 54.000 indb. i gns.
Et sundt træ kendetegnes med et finmasket rodnet der kan give energi til træets krone. Vores naboer
synes at respektere denne regel mere end vi selv gør.
Set med centraladministrationens øjne er det nemmere af at styre 98 end 1.388 kommuner, men et
sundt samfund gror nedefra og op, og ikke oppefra og ned. Mange menneskelige relationer er i dag
blevet meget upersonlige og alt for mange falder udenfor fællesskabet.
Kvælstofkrigen – måske den største skandale i den nyere danmarkshistorie.
”Den første vandmiljøplan giver det endelige dødsstød til recipienttankegangen, som havde været
fremherskende indtil da. Det var tanken om, at jo større og mere robust et miljø, man udledte sit spildevand til
– jo mere kunne man tilføre. Og
eftersom havet var både stort og dybt, så kunne man – groft sagt –
bare lede alt spildevandet urenset derud. Nu så danskerne pludselig, at fiskene og hummerne faktisk
døde i Kattegat, og det var tydeligt, at der var brug for helt anderledes strenge krav til rensning af
spildevandet.”
- Miljøministeriets Jubilæumsskrift side 39
Miljøministeriet samt professionaliseringen af den offentlige sektor havde medført en voldsom
rørlægning af åbne grøfter og kloakering til store centrale rensningsanlæg, der herefter udledte det
ikke omsatte organiske materiale til strømfyldt farvand.
Ministeriet havde både overset den rensende effekt de åbne grøfter havde og fejlagtigt satset på den
billige fortyndingsteori med at havet sletter alle spor.
I stedet for at erkende egne fejl skulle landbrugets (landdistrikterne) brug af kvælstof pludselig
inddrages som skyld i iltsvind og døde hummere.
På intet tidspunkt har nogen dansk myndighed kunne fremføre bevis på, at nitrat (som udledes fra
landbrugets drænrør), isoleret set i fuldskalaforsøg, har været årsag til iltsvind eller fiskedød i noget
dansk vandløb eller det øvrige marine miljø.
Men rigtig megen lovgivning hviler stadigvæk på denne fatale fejlslutning, at nitrat er noget vi skal
bekæmpe med alle midler. Tre cifrede mia. beløb har det kostet i fejlinvesteringer. Den største
skandale i den nyere danmarkshistorie.
Kvælstof i organisk materiale (husspildevand) er affald og er skadeligt ved direkte udløb til vores
vandløb og hav. Men ved at udsætte husspildevand for forskellig form for bakterieomsætning
nedbrydes organisk materiale til nye grundstoffer som så igen kan optages af planter så ny biomase
dannes og kredsløbet er sluttet.
Der findes ikke affald kun ressourcer. Så langt er Miljøministeriet nu også nået når det gælder
husholdningsaffald, men mangler at erkende, at det samme gør sig gældende for husspildevand.
Landdistrikter og landsbyer er mest bæredygtige
Den mest bæredygtige måde at nedbryde organisk materiale på er ved at benytte den mest direkte vej
fra fæces til planten.
Bakterieomsætningen i bundfældningstanke skal ikke forstyrres med 365 dages mellemrum som
Side 5 af 6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1488793_0006.png
kommunernes årlige tvangstømning medfører. Hvis udledning herefter ikke centraliseres for meget
kan åbne grøfter ofte klare resten. Er der højt målsatte vandløb i nærheden kan det være nødvendigt
at etablere rodzoneanlæg i form af hyacinter, pile- eller tagrørsanlæg før endelig udledning.
Se
yderligere
Des mere centralt og dermed koncentreret vi samler spildevand, des vanskeligere gør vi det for
naturens egne rensemekanismer (bakterier og planter) at rydde op efter os. Bæredygtighed og
centralisme er i konflikt på dette område.
Planloven er her i konflikt med sin egen formålsparagraf.
Afgudsdyrkelsen af den boglige skole
Hele livet er en skole, man lærer også selvom man ikke sidder på en skolebænk.
Afgudsdyrkelsen af den teoretiske og boglige skole har medført at en stor del af hver ungdomsårgang
flytter til de større universitetsbyer.
Ungdommen er da i den alder hvor man skal finde sit eget ståsted og mange finder også sin fremtidige
partner. Det er nærliggende og praktisk for mange at etablere sig i nærheden af sit seneste
uddannelsessted.
Desværre har det den negative sideeffekt at landdistrikterne mister en stor del af sin ungdom på
denne konto, måske 20-40 % af hver årgang.
Det holder landdistrikterne ikke til at miste på sigt.
Problemløsning.
Ved at stoppe afgudsdyrkelsen af den boglige skole og igen respektere håndværk og de praktiske fag
vil Danmark komme mere i balance.
Landdistrikterne ville miste færre af hver ungdomsårgang og vi behøvede ikke at hente så megen
udenlandsk arbejdskraft.
Kilder:
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
Bekendtgørelse af lov om planlægning
Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse
Miljøministeriets Jubilæumsskrift ”40 år med grøn velfærd” fra 2011
”Fra anarki til hysteri” af Jørgen Røjel, 1990
”Affaldssektorens politiske organisering” af Jørgen Grønnegård Christensen, 2001
http://www.detstorebedrag.dk
Vandmiljøplanerne historisk set, 2013
Demokratiets kerne er selvejet
Artikel af Steen Steensen i JP den 26. marts 2014
Masnedø den 22. januar 2015
Jørn Rasmussen
Side 6 af 6