Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 64
Offentligt
Til Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Voer, den 6. januar 2015.
Vedr. endeligt svar på spørgsmål 68.
Miljøministeren har oversendt svaret fra Brønderslev kommune, dateret 08.12-2014.
Dette svar er efterfølgende sendt til os.
Vi ved ikke, om vi må komme med kommentarer til Brønderslev kommunes svar.
Men vi er dybt rystede over, hvad kommunen skriver. Det ligner mere, i vore øjne, et
eventyr i bedste H. C. Andersen stil, end det ligner det billede, som vi kender. Samt
der en mange forhold, som er udeladt eller fordrejet. Dette vil vi gerne forsøge at
skildre med dette brev.
Kommunen skriver korrekt, at de fik en henvendelse fra mølleopstillerne og
kommunen begyndte planlægningen i 2010. Men fakta er bare, at indledende VVM-
undersøgelser, foretaget af mølleopstiller – som også udfærdigede den endelige
VVM-rapport, blev påbegyndt allerede
inden
Kommuneplanen, som indeholdt i alt 5
potentielle vindmølleområder, blev sendt i offentlig høring. Samt det fakta, at selve
ansøgningen til opstilling af vindmøllerne blev modtaget af kommunen
inden
Kommuneplanen var endeligt vedtaget. Dette har kommunen forsøgt at skjule, men
det kommer frem, når der begæres aktindsigt. Med til historien hører også, at 2 af de
potentielle vindmølleområde hurtigt bliver ”taget af bordet” igen. Om dette skyldes,
at i begge de områder boede byrådsmedlemmer, kan kun gisnes om. Desuden er det
en kendsgerning at 2 medlemmer af kommunens teknikudvalg var personligt
bekendte med mølleopstillerne for faktuelle vindmølleområde.
Kommunen oplyser deslige i svaret til Miljøministeren, at der blev ansøgt om 125 m
møller. Det er forkert. Der blev ansøgt om 135 m møller – som længere fremme i
processen, blev lavet om til 125 m.
Kommunen glemmer også at skrive, at der blev afholdt et Fordebat-møde i september
2010. Her blev det oplyst, både på skrift og i tale, at Byrådet i oktober skulle træffe
beslutning om projektet skulle fortsætte. Og vi blev opfordret til at komme med
indsigelser eller ideer til projektet. Men punktet kom bare aldrig på noget
byrådsmøde. Men daværende borgmester kunne egenhændigt afvise alle
indsigelserne. Kommunen forklarede efterfølgende, at det ikke var nødvendigt at
sætte punktet på byrådsdagsordenen, idet Økonomiudvalget var planmyndighed.
Hvilket sikkert er korrekt. Men vi mener, at når vi offentligt var blevet oplyst
anderledes, var det en klar svinestreg fra kommunens side – tangerende til det
ulovlige. Og det var på dette tidspunkt, det tydeligt gik op for os, at her var der tale
om ”aftalt spil”. Hvilket også en anden nabo, Peer Risager, kan nikke genkendende til
– efter at have haft møde med daværende Borgmester, Lene Hansen. Hun
indrømmede nemlig, der var sket en fejl. Men hun ville ikke lave om på noget – for