Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 63
Offentligt
Til
Udvalget for Landistrikter og Øer
Anmodning om foretræde for Udvalget
I forlængelse af det forslag til ændret organisering af færgedriften til de små danske øer, som
vi d. 23. november 2014 fremsendte til
Økonomi- og Indenrigsminister Morten Østergaard,
Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen,
Udvalget for Landdistrikter og Øer,
skal vi hermed anmode om foretræde for udvalget.
Færgeforbindelserne til øerne har stor betydning for øboere, fritidshusejere samt de mange
turister og andre, der bruger de danske små-øer. Det er derfor vigtigt, at færgedriften
organiseres på en måde, der understøtter øerne og intentionerne bag de tilskud, staten yder til
ø-kommunerne.
For Askø og Femø er spørgsmålet blevet aktuelt med de planer, Lolland kommune har om at
overføre midler fra færgedriften til andre formål i kommunen.
For at udnytte den tid, vi håber at få med Udvalget, så effektivt som muligt, medsender vi et
kort resumé af baggrunden for vores henvendelse.
Hvis vores anmodning kan imødekommes, vil vi deltage med:
Jørgen Larsen, tilflytter og formand for beboerforeningen
Flemming Jensen, fastboende og mælkeproducent
Carsten Vindnæs, ejer af fritidshus på Femø
På vegne af færgegruppen
Jørgen Larsen
Formand for Femø Beboerforening
Femø d. 21. december 2014
Bilag: Baggrund for Femø's forslag om reorganisering af færgedriften til de små øer