Udvalget for Landdistrikter og Øer 2014-15 (1. samling)
ULØ Alm.del Bilag 59
Offentligt
Kære Hans Christian Schmidt
først og fremmest et godt og sundt 2015!
Jeg fandt lige en nyhed på ft.dk, som jeg har vedhæftet.
Mit spørgsmål er: § 2,stk. 4 siger:
Der må ikke fastsættes retningslinjer med generelle bestemmelser i kommuneplanen,
if.§11 a, stk. 1, nr. 5, der øger det afstandskrav til nabobeboelse, som følger af
bestemmelsen i stk. 3, eller fastsættes retningslinjer med generelle bestemmelser
om vindmøllers totalhøjde.
Vil det sige, at en forsigtig og borgervenlig kommunalbestyrelse ikke kan få lov
til at bestemme en større afstand til beboelse eller bestemme, at der kun skal
tillades vindmøller på en bestemt totalhøjde???
Landkommunerne bliver dermed jo bare Miljøministerens lange arm og bliver nødt til
totalt at underkaste sig den nuværende regerings ideologiprægede klimaplan. Hvor er
demokratiet blevet af?
Stevns Kommune har efter vindmølleplanernes fallit (1965 indsigelser for 2 år
siden) jo indset, at befolkningen ikke vil have megamøller og har fået valgt
politikere ind, som har lovet, at de vil lytte til befolkningen. Det kan de jo ikke
mere, når deres handlekraft bliver fuldstændigt lammet.
Henrik Høegh har jo også talt om sin kommunes afstandsbestemmelser på
1000 m. Det må kommunen jo heller ikke mere. Hvad nu? Skal kommunerne finde sig i
det? Hvad kan borgerne gøre?
Jeg håber, at der snart kommer en ny regering, der vil tænke mere demokratisk og
menneskevenlig - i stedet for vindmølleindustri-venlig.
Jeg har været S og SF valger førhen i mit liv, det er fortid.
Venlige hilsner
Greta Gallandy-Jakobsen
Medlem af Barupgruppen på Stevns,
som er medlem af Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller
Skriver på:
vind-alarm-danmark.eu